Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Transkript

1 Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse

2 Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut Hvorfor skal vi passe på dyrene og naturen Siuaasavut isumaqarput Sassuma Arnaata aalajangertaraa inuit uumasut qassit pisassagaat. Vore forfædre mente at det var havets mor, der bestemte hvor mange dyr hun ville lade menneskene få. Sassuma Arnaa immap naqqani najugaqarpoq, immap uumasuinut tamanut naalagaalluni, sunalu tamaat ilisimallugu. Tasamannga inigisaminiit puisit, arferit, timmissallu piniartut piniagassaat immap qaanut qaffakaatittarpai piniarneqarsinnaasunngorlugit. Taamaattumik ateqartippaat Sassuma Arnaanik. Kisiannili inuit eqqortumik inuunngikkaangata Sassuma Arnaa kamattarpoq, piniagassallu qaffatsinnaveersaalerlugit. Taamaasigaangat inuit angakkumik aallartitsisariaqartarput, nujarsui inuit eqqunngitsuliaannik mingussimasut salitsikkiartorlugit. (Sassuma Arnaanut pulaarneq, Maaliaaraq Vebæk, Atuakkiorfik 1995). Hun boede på havets bund og herskede over alle havets dyr, og hun var alvidende. Hun sendte sæler, hvaler, fisk og søfugle fra sin bolig på havbunden op til havoverfladen så jægerne kunne fange dem. Derfor kaldtes hun havets moder. Men, - hvis mennesket ikke opførte sig ordentligt, blev hun vred og holdt fangstdyrene tilbage. Da måtte man sende en åndemaner ned til hende for at rede og rense hendes hår, som var blevet filtret og beskidt af det, som menneskene havde gjort forkert (Besøg hos Havets Moder, af Maaliaaraq Vebæk, Atuakkiorfik 1995). 2 Tulukkap oqariartuutaa Uumasut pinngortitarlu paarissavagut kinguaassagut piniagassaqartuaqqullugit pinngortitamillu nuannaarutiginnissinnaajuaqqullugit. Tulugaq s motto Vi skal passe på dyrene og naturen - så vore efterkommere også kan gå på fangst og nyde naturen. 3

3 Uagut maanna inuusugut taamanikkutulli uumasut akisussaaqataaffigaavut siunissami aamma ataannarsinnaaqqullugit. Uumasut qanoq iluatsisimaartiginerat arlalinnut tunngavoq, soorlu: Nerisassaqarluarnerannut, erniornerminni eqqissisimatitaasimanerannut, silap qanoq ittarsimaneranut mingutsitsisoqarsimaneranulluunniit. Pingaarnerpaarli aana uumasut qanoq amerlatiginersut qanorlu amerlatigisut pisarisarnerivut. Nalunngikkutsigu uumasut ikippallaalersut akisussaavugut mianersuunnerulissallugit suli ikinneruleqqunagit. Taamaaliorsinnaavugut uumasunik taakkunannga pisarisartakkavut ikiligutsigik erniornerisalu nalaanni eqqissisimatittarutsigik. Uani quppersagannguami atuarsinnaavat Kalaallit Nunaanni uumasut qanoq innersut, qanorlu iliorluta kinguaassavut aamma uumasunik iluaquteqaannartissinnaajumaarnerigut. Tassa tamannaavoq qaammarsaaniutip Tulukkap isumarpiaa. Ligesom dengang er det os mennesker, der har ansvaret for at dyrene vil være her også i fremtiden. Mange ting har indflydelse på, hvor godt dyrene har det: Om de kan finde føde, om de har fred til at yngle, hvordan vejret er og om der er forurening. Men det vigtigste er, hvor mange dyr der er og hvor mange vi fanger. Når vi ved, der er blevet for få dyr, er det vores ansvar at passe ekstra godt på dyrene og sørge for, at der ikke bliver endnu færre. Det kan vi gøre ved at fange færre af den slags dyr og ved at lade dem få fred i yngletiden og forstyrre dem mindst muligt. I denne pjece kan du læse om hvordan dyrene i Grønland har det, og hvad der gøres for at sikre, at der også er dyr til vore efterkommere. Det er det Tulugaq kampagnen handler om. 4 5

4 Ataataq ernerlu piniartut Far og søn på jagt 6 Titartaasoq/tegner: Kunuk Platon 7

5 Uumasoqatigiit amerlanerit ingerlalluarput Kalaallit Nunaat assigiinngitsorpassuarnik uumasoqarpoq. Uumasut taaneqartut ilaat it piniagaraavut. Piniakkatta tamakku ilaat avammut tunisassiassatut piniagaraavut, soorlu raajat qalerallillu. Allat soorlu appat qilalukkallu qaqortat nammineq nerisarisarpavut. Uumasut iluatsisimaarlutik ingerlassappata pisariaqartut arlaqarput. Uumasut neriniarfigissaartariaqarlutillu nerisassaqarluartariaqarput. Erniortariaqarput akornusersorneqaratik uumasullu ilaasa kissassuseq aalajangersimasoq uummavigissallugu iluarinerusarpaat. Ukiuni makkunani uumasut ilaat amerlisimaarput soorlu tuttut aataallu. Iluatsisimaaramik piaqqiortorujussuupput. Taamaammat amerlagaluartunilluunniit piniaraluaraanni tamanna ikiliartuutaanavianngilaq. Uumasoqatigiilli ilaat ikileriarsimapput. Timmissat ilaat soorlu mitit appallu ukiuni kingullerni ni ikileriarsimasorujussuupput. Taamatut aamma miluumasut imarmiut ilaat soorlu qilalukkat qaqortat, aarfit nannullu ikileriarsimallutik. Taamaammanuna politikerit pisassiisarlutillu pisassanik killilersuisariaqalersut tassa siunissami naammattunik timmiaqarnissaa, qilalugaqarnissaa, aaveqarnissaa nanoqarnissaalu qulakkeertariaqarmata, kingulissavuttaaq piniagassaqartuaqqullugit. Uumasut nunatsinni ikiliartortut piniarnerilu killilersortariaqalersut assingi quppernermi uani takusinnaavatit. De fleste dyrearter trives Der lever mange forskellige dyr i Grønland. Omkring af disse arter fanger vi. Nogle af dem fanger vi for at sælge dem til andre lande, for eksempel rejer og hellefisk. Andre som lomvier og hvidhvaler beholder vi til os selv. For at dyrene skal kunne trives, er der flere ting der skal være opfyldt. Dyrene skal have gode muligheder for at finde føde, de skal kunne yngle uden at blive forstyrret, og nogle dyr foretrækker bestemte temperaturer. Nogle af fangstdyrene er der rigtigt mange af i disse år, for eksempel rensdyr og grønlandssæler. De trives og får mange unger. Derfor kan vi fange mange af dem uden at der bliver færre. Men nogle dyr er gået tilbage i antal. Fuglearter som ederfugle og lomvier er der blevet meget færre af de sidste år. Det samme gælder for havpattedyrene hvidhval, hvalros og isbjørn. Derfor er politikerne nødt til at indføre kvoter og begrænsninger i fangsten, hvis vi skal være sikre på, at der er nok fugle, isbjørne og hvidhvaler til, at vore efterkommere også i fremtiden kan gå på jagt efter. De dyr, der er gået tilbage her i landet, og som har brug for begrænsninger i fangsten, kan du se på billederne her på siden. 8 9

6 Pisuussutit uumassusillit pillugit eqquiniutit Quiz om de levende ressourcer Akissutaat Tulukkap quppersagaani nassaassaapput. 1. Appa ukiumut qassinik manneqartarpa? 2. Kitaani mitit erniortut qanoq annertutigisumik ikileriartigisimappat? 3. Imeqqutaallat mannissarniaqqusaappat? 4. Qilalugaq qaqortaq arnaviaq qassinik ukioqarluni piaqqisinnaanngortarpa? 5. Aarrup suut nerisarineruai? 6. Nanoq arnaviaq qanoq akuttutigisunik piaqqisarpa? 7. Qilalugaq qernertaq qanoq takitigaa tuugaava ilanngunnagu? 8. Uumasoqatigiit naasoqatigiillu qassit Kalaallit Nunaanni siumugassaappat? 9. Uumasut assigiinngitsut qassit Kalaallit Nunaanni pisarisarpavut? 10. Tulukkap oqariartuutaa suua? Svarene kan findes i Tulugaq pjecerne. 1. Hvor mange æg lægger lomvien hvert år? 2. Hvor meget er ynglebestanden af ederfugle gået tilbage i Vestgrønland? 3. Er det tilladt at samle æg fra havterner? 4. Hvor gammel er hvidhval-hunnen, før den kan begynde at få unger? 5. Hvad lever hvalrosser mest af? 6. Hvor lang tid går der mellem at en isbjørne-hun føder et kuld unger? 7. Hvor lang er en narhval uden tand? 8. Hvor mange forskellige arter af dyr og planter findes i Grønland? 9. Hvor mange forskellige dyrearter fanger vi i Grønland? Hvad er Tulugaq s motto? 11

7 Piniagassaqartuassagatta uumasut paarissavagut Nunatsinni piniakkavut pisuussutinik uumassusilinnik taasarpavut. Piniakkat qangaaniilli uatsinnut pingaarutilerujussuusimapput. Inuuniarnitsinni qitiusimapput taamanersuaq siuaasavut Canadamiit ikaarlutik maanga nunassimmatali. Ukiut 100-t sinnerlugit matuma siornagut nunanit allanit pisiassaqalernitta tungaanut piniakkat inuussutissatut atisassatut, qaammaqquteqaatissatut kiassarneqaatissatullu atugarisimavavut. Taamani amerlavallaanngilagut nunarujussuarmilu siamaseqaluta najugaqarsimalluta. Taamani qanorsuaq pisaqartarumagaanni ajornanngilaq, nerisassanut, atisassanullu atugassanik. Ukiut 100-t ingerlaneranni kalaallit nunaamiut tallimariaammik amerlisimavugut. Taamaammat piniariartartut amerlisimaqaattaaq. Tamanna peqatigalugu angallatit sukkasuut sakkullu pitsaanerusut atortorilersimavavut amerlanerujussuarnik pisaqartarsinnaanngorluta. Soorlu uani quppersakkami atuarsinnaagit uumasut ilaat piniagarisavut ikilisimapput. Uumasut ikileriarsimasut eqqarsaatigalugit pisaasartut maannatut amerlatigiinnassappata taava imaassinnaavoq ukiut t qaangiuppata nunatsinni nungutaaratarsinnaasut. Imaassinnaavormi meeqqatit ernguttatillu appanik, qilalukkanillu qaqortanik nunguussaasimassasut. Taamaammat pingaaqaaq uumasoqatigiit ikiliartortut mianersuuteqqissaarnissaat. Mianersuuteqqissaarnissaat ima paasisariaqarpoq pisassiisarnerit killilersuinerillu eqquttariaqarivut uumasut ikiliartortut amerliartoqqilersinnaaqqullugit. Taamatuttaaq pingaartigaaq piniarnermi malittarisassanik malinneqqissaarnissarput. Taamaaliorutta ikioqatigiilluta piniartutut inooriaaserput kinguaatsinnut kingornutassiarisinnaassavarput. Vi skal passe på dyrene, så vi kan fortsætte fangsten De dyr vi fanger her i landet, kalder vi de levende ressourcer. Fangstdyrene har altid haft en stor betydning for os. De har været centrum for vores liv lige siden vore forfædre vandrede ind i landet fra Canada og slog sig ned her. Indtil vi for over 100 år siden begyndte at købe varer i andre lande, havde vi kun fangstdyrene at leve af og at lave tøj, lys og varme af. Derfor drejede hele vort liv sig om fangstdyrene. Dengang var vi ikke ret mange mennesker og vi boede meget spredt over hele vort kæmpe-store land. Derfor kunne vi sagtens tage alle de dyr, vi havde brug for til klæder og føde. I løbet af 100 år er vi er blevet fem gange så mange mennesker i Grønland. Derfor er der mange flere, der går på fangst. Og samtidig har vi fået hurtige både og bedre våben, så vi idag kan skyde mange flere dyr end før. Som du kan læse i denne pjece er nogle af de dyr, vi udnytter gået tilbage i antal. Hvis vi fortsætter med at fange lige så mange af de dyr, der er gået tilbage, som vi hidtil har gjort, så kan vi risikere, at der om år slet ikke er flere af den slags dyr tilbage her i landet. Vi kan risikere, at dine børn og børnebørn ikke kan fange lomvier og hvidhvaler, fordi der ikke er nogen tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi passer på de arter, der er i tilbagegang. At passe på vil sige, at vi indfører kvoter og restriktioner, der begrænser fangsten, så dyrene har mulighed for at blive flere igen. Og det er lige så vigtigt, at vi overholder fangstreglerne. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at føre vores fangstkultur videre til vore efterkommere

8 Tulugaq ilisarnaatigaarput Derfor er ravnen vores logo Tulugaruna timmiaq quianartoq, tamani siumugassaasoq tamattalu nalunngisarput. Nalunngilarput nippassimaartarmat toqqortertuunanilu. Eqqaavitsinni assaaloortarpoq toqqortatsinnillu amooraaloortarluni. Kalaallit oqaluttuatoqaanni oqaatigineqarpoq tulukkanngooq qaamaneq tikiussimagaa. Tulukkap piginnaaneri tamakku tamarmik uumasut piniakkatta ilaasa ikiliartornerannik ajornatorsiuteqarnitsinnik aaqqiissutissanik ujartuilluta paasititsiniaanitsinnut tulluutsillugu ilisarnaatissatut toqqarparput. Ajornartorsiutimmi qaangissagaanni ammasumik oqaluuserisariaqarpavut, ilisimasavut ilaartorlugit, ajornartorsiutit oqallisigalugit peqatigiillutalu iluarsiniartariaqarlutigit. Ravnen er en sjov fugl, som er alle vegne og vi kender den alle. Vi ved, den skræpper op og ikke er bange for at vise sig. Den roder op i vores affald og er ikke bange for at trække ting frem, som vi har gemt væk. I gamle grønlandske fortællinger siges det, at ravnen kom med lyset. Alle disse egenskaber hos ravnen synes vi passer godt til en kampagne, der skal få os til at se på, hvordan vi løser problemet med at nogle af vore fangstdyr er gået tilbage i antal. Når vi skal løse et problem, er vi nødt til at tale åbent om det, få mere viden, debattere problemet og finde løsninger i fællesskab. 14 Uku aamma atuarsinnaavatit Tulukkap quppersakkat saqqummersitai allat nittartagaatalu saniatigut (Qupperneq kingulleq takuuk) pisuussutit uumassusillit pillugit atuakkat makku atuarsinnaavatit. Atuakkanik atorniartarfimmut apeqqutigikkit. Biologik. Pinngortitat uumassusillit. Atuartitsissutit sisamat. Ilinniusiat atasut: Suliassat ilinniartitsisullu atuagaa. Ilinniusiorfik Timmissat Kalaallit Nunaanni. Ilinniusiorfik Aalisakkat - Kalaallit Nunaata imartaani. Atuakkiorfik Grønlands dyr og planter (dansk-isuinnaq), Gads Forlag Havpattedyr i Nordatlanten (dansk-isuinnaq), Gads Forlag Nunanni Uumasut H. C. Petersen, Atuakkiorfik Her kan du læse mere Udover Tulugaqs andre pjecer og hjemmeside (se bagsiden) kan du læse mere om de levende ressourcer i bøgerne nedenfor. Spørg efter dem på biblioteket. Biologik. Om det levende. Serie på fire undervisningsbøger i biologi/ natur og teknik med lærervejledning og aktivitetshæfte. Ilinniusiorfik Timmissat Kalaallit Nunaanni, Grønlands Fugle. Ilinniusiorfik Fisk i grønlandske farvande. Atuakkiorfik Grønlands dyr og planter. (kun på dansk), Gads Forlag Havpattedyr i Nordatlanten. (kun på dansk), Gads Forlag Nunanni Uumasut, Den fiffige ravn. Om det levende i mit land. H. C. Petersen, Atuakkiorfik 15

9 Piujuaannartitsisumik atuineq sunaana Piujuaannartitsisumik atuineq ima paasisariaqarpoq, uumasut ima amerlatigisut pisarisassanngikkivut uumasut ikiliartulersillugit. Pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiassavavut kinguaassavuttaaq uatsitut piniagassaqartuaannaqqullugit. Hvad er bæredygtig udnyttelse Bæredygtig udnyttelse betyder, at vi ikke må fange så mange dyr, at bestandene går tilbage. Vi skal udnytte de levende ressourcer, så vore efterkommere har de samme muligheder for at gå på fangst som os. Naqitaaqqiamik matuminnga saqqummersitsivoq Tulugaq, Tusagassiivik, Namminersornerullutik Oqartussat, Qutsavigaavut Pinngortitaleriffik, Aalisarnermut, Piniarnermullu Pisortaqarfik aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik naqitaaqqianut uumasunut tunngasunut paasissutissanik oqaasertaliussanillu ilanngussillutillu akuersisimasut. Miilu Lars Lund kalaallisuunngortitsisuuvoq. Naqitaaqqiat katillugit qulit saqqummersinneqarput: Piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaquteqarniarneq pillugu naqitaaqqiat marluk aappaa meeqqanut tulluarsagaq, uumasut iluaqutiginerpaasagut pillugit naqitaaqqiaq, kiisalu uumasut arfineq-marluk uku pillugit naqitaaqqiat: Miteq, appa, imeqqutaalaq, qilalugaq qernertaq, qilalugaq qaqortaq, nanoq, aaverlu. Denne pjece er udgivet af Tulugaq, Tusagassiivik, Grønlands Hjemmestyre, Vi takker Grønlands Naturinstitut, Direktoratet for Fiskeri og Fangst og Direktoratet for Miljø og Natur, der har bidraget med og godkendt de faktuelle oplysninger om arterne i pjecerne om arter. Miilu Lars Lund har stået for oversættelse til grønlandsk. Der er udgivet 10 pjecer i denne serie: En pjece om bæredygtig udnyttelse, en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse, en pjece om vore levende ressourcer samt pjecer om syv arter: Ederfugl, lomvie, havterne, narhval, hvidhval, isbjørn og hvalros. Akisussaalluni aaqqissuisoq/ Ansv. redaktør:tine Pars. Aaqqissuisoq/redaktør: Jonna Odgaard Ilusilersorneqarnera/ Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Tita. Assitai/Illustrationer: Kunuk Platon, 9.c Nanortallip, 3.a USK. Assit/Fotos: Naturinstituttet, Frank Wille, Carsten Egevang, Scanpix. Naqinneqarnera/Tryk: Nørhaven A/S. Naqitaaqqiat Miljøstyrelsen-imit tapiiffigineqarlutik saqqummersinneqarput/ Pjecerne er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsen. Naqitaaqqiat amerlanerusut uani pissarsiarineqarsinnaapput/flere pjecer kan bestilles hos: Tulugaq, Tusagassiivik, Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre, Postbox 1015, 3900 Nuuk. Tlf , tulugaq@gh.gl Uumasut allat pillugit paasissutissat Tulukkap nittartagaani takuneqarsinnaapput/se oplysninger om andre arter på Tulugaq s hjemmeside: