Daginstitutionen Kombi

Transkript

1 Daginstitutionen Kombi AFTALE DECMBER

2 2

3 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Daginstitutionen Kombi og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer. 3

4 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Daginstitutionen Kombi Kombineret bningstid Adresse Romalt Boulevard Randers Sł Tlf Kombi@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Pia Krogh Jespersen Rikke Hansen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 250,5 P dagogmedhj lpere 128 PGU/PAU 0 vrigt personale 68 Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 24 Błrn 3 til 6 r 42 I alt 66 P dagogiske/ faglige profil Kombi er en kombineret institution med błrn fra 0-6 r. Kombi bnede d. 1/2-90, og blev oprindelig bygget til 42 błrnehavebłrn og 12 vuggestuebłrn. Kombi var fra start opsamlingsinstitution for dłve/hłreh mmede błrn i Randers Kommune. 1/11-93 udvidede vi institutionen med 12 vuggestuepladser. 1/8-99 overgik vi til fuld integration p alle stuer, dog prioriterer vi at have en storegruppe, hvor błrnene er, det sidste r de g r i Kombi. Det, der głr sig g ldende for alt arbejde/samarbejde i Kombi, det v re sig med błrn, for ldre, personale og eksterne samarbejdspartnere er at vi grundl ggende har respekt for hinanden. Respekt for hinandens personligheder og de forskellige m der at se tingene p. Vi har tillid til hinan- 4

5 den, og det vi głr/siger. Vi som voksne er ansvarlige for arbejdet/samarbejdet i hele institutionen. Vi er et hus, og alle har ansvaret for stemningen i Kombi og alles velbefindende. Vi har tillid til, at alle yder den service,som vi gerne selv vil młdes med. rlighed og benhed kr ves ogs i alt vores arbejde/samarbejde. Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende diagram viser Daginstitutionen Kombis fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Daginstitutionen Kombi 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Troldhłj, Tirsdalens Błrnehave, Błrnehaven Dragonvej, Viborgvejens Błrnehave, Błrnehuset Unoden, Daginstitutionen Kombi, Birkebo, Tj rbyvejens Vuggestue og Vuggestuen Firklłveren. M let er: at błrnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at głre brug af nye uprłvede kreative udtryksformer. M let er: at de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes (naturlige) sanser og kreative udtryksformer stimuleres og understłttes. Det kan fx ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materialer, redskaber og optr dener, og hvor de fysiske rum understłtter dette. Der skal v re en bredde i kreativiteten, s man tilgodeser błrnenes st rke sider og ogs udfordrer dem til at eksperimentere med nye udtryksformer. Dette er med til at styrke błrnenes fantasi og kreativitet, ligesom de l rer at udtrykke sig p forskellige m der, og deres begrebsapparat udvides. Derudover er kreative og f lles oplevelser og eksperimenter med til at styrke błrnenes relationer og deres selvtillid og selvv rd. At arbejde med kreativitet kan bne op for andre temaer og s tte spor. lles udviklingsm l. Den enkelte dagin- Initiativer Her beskrives daginstitutionernes initiativer i forhold til de f stitution arbejder med et eller flere af initiativerne. Kreative aktiviteter i naturen og p legepladsen Videreudvikling af de kreative aktiviteter i naturen, bl.a. ved brug af naturens materialer. Derudover skal der v re et łget fokus p, hvordan det fysiske rum ude som inde, kan inddrages som l rings og oplevelsesrum p en kreativ m de. Genbrugs- og naturmaterialer En udvikling i brugen af affald, genbrugs- og naturmaterialer mv., som understłtter barnets l - ringsproces, kreativitet og fantasi og stłtter en udvikling, der fremmer en kultur, der overvejer muligheder for brug af kasserede materialer og dermed tager medansvar for miljł og kultur. Teater/drama, cirkus og fort lling Der łnskes at arbejde med forskellige former for kropsligt og sproglige udtryk ved at głre brug af forskellige former for teater som fx skygge- og dukketeater, virkeliggłrelse af fort llinger og eventyr m.m. Błrnenes indtager en aktiv rolle i den indledende idø-fase, i fremstillingen af kostumer, rekvisitter og udsmykning og i afviklingen af teaterprocessen eller cirkusforestillingen. Aktiviteterne kan have en sammenh ng med den kommende Teaterfestival og Cirkus Krone. Musik, dans og bev gelse Błrnene pr senteres for nye sange, rim og remser, musik, dans og bev gelse, s błrnene udforskes motorisk og kreativt anvender nye musiske udtryk. I den sammenh ng kan błrnene introduceres til forskellige musikinstrumenter, som appellerer til łget fysiske udfoldelse. I aftaleperio- 6

7 den er der fokus p, om błrnene p eget initiativ łger deres kreative udtryk ved at danse, digte, synge og spille musik, n r musikinstrumenterne er tilg ngelige i błrnehłjde. Det kreative rum Der łnskes at eksperimentere med at skabe fysiske rum, som giver mulighed og plads for en mere kreativ udfoldelse. I nogle institutioner skal der fx arbejdes med at skabe stłjd mpende foranstaltninger for derved at give mulighed for mere ro til fordybelse. Andre steder łnskes der at arbejde med det foranderlige rum, s rummet skiftevis kan fungerer som fx malerv rksted, tr v rksted eller dramav rksted el.lign. Flere łnsker at arbejder med legepladsen som et kreativt uderum, der understłtter błrnenes kreative processer. Det kreative samarbejde I aftaleperioden arbejdes der p at indg samarbejdsrelationer p tv rs af institutioner. Det kan v re f lles forestillinger, kunstudstillinger, temaer, videndeling eller finansiering af en kunstner el.lign. De professionelles rolle Inspirerende og udfordrende professionelle voksne er en foruds tning for błrns engagement og l ring i forhold til kreative udtryksformer. Der er I aftaleperioden fokus p, at de professionelle skaber rum for błrnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at sikre, at forskellige former for materialer fx. papir, maling, udkl dningstłj og musikinstrumenter er tilg ngelig i błrnehłjde ogs i vuggestuer, hvor det er forsvarligt. Derudover skal personalet agere som rollemodeller og młde błrnene i deres naturlige kreative processer og sammen med dem eksperimentere og videreudvikle disse. Personalet skal ogs tilegne sig ny viden, inspiration og kompetencer, s det kreative nyt nkes, og man ikke altid głr det, man plejer. Succeskriterier: at błrnene p eget initiativ opsłger kreative aktiviteter og processer, at błrnene p eget initiativ synger, danser og bruger musikinstrumenter, at błrnene fort ller om de kreative processer, der har v ret igennem, at błrnene gennemg r en personlig udvikling fx f r styrket selvtillid og selvv rd eller bliver bedre til at m rke egne lyster og behov, at błrnene udvikler deres egne kreative udtryk, at błrnene indg r i nye legerelationer, at błrnene agerer nysgerrigt, eksperimenterende og bruger deres fantasi, at alle błrn deltager i aktiviteter, de ikke har prłvet fłr, at błrnene har f et styrket deres sanser og motoriske kompetencer at błrnene f r łje p egne nye kompetencer. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Daginstitutionen Kombi resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Sprog og l ring. F lles udviklingsm l for Błrnehaven Bredstrupsgade, Błrnehaven Nyvang, Kombi, Midgaard, Randers Błrneasyl, Romalt Błrnehave, Stevnstrup Błrnehave. M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg i gode sociale relationer. Initiativer Błrnehaverne og de integrerede institutioner har haft fokus p at t nke sprogudviklende aktiviteter ind i błrnenes dagligdag, s ledes der i s vel de daglige som de planlagte aktiviteter er en łget opm rksomhed p błrnenes sproglige kompetencer. Arbejdet med błrnenes sproglige kompetencer er i institutionerne blevet koblet med arbejdet med błrnenes relationer, som blandt andet har resulteret i, at błrnene er blevet bedre til at s tte ord p deres fłlelser, afl se hinandens kropssprog og lłse konflikter via sproget. Błrnehaven Bredstrupsgade har haft fokus p, hvordan de i bedst muligt kan tilrettel gge błrnenes dagligdag s de stimuleres sprogligt og indl ringsm ssigt. De har bl.a. lavet poser med forskelligt indhold, som de taler ud fra sammen med błrnene. Poser anvendes forskelligt afh ngigt af błrnenes aldersgruppe. Błrnehaven Nyvang har arbejdet med sprogets betydning for relationerne błrnene imellem, hvor de bl.a. via Trin for trin har haft fokus p kropssprog og lłsning af konflikter. De har erfaret, at det er et godt afs t for arbejdet og for at udvikle błrnenes empati. Daginstitutionen Kombi har via forskellige tiltag som feriekasser, bogstavlege Hit med lyden, skolestuen og sanggrupper p tv rs af stuer oplevet, at błrnene tłr st frem b de n r det handler om fort lle i grupper, og n r de laver teater. I arbejdet med błrnenes sprogudvikling har de f et positive tilbagemeldinger fra for ldre og skole. Daginstitutionen Midgaard har oplevet, at ved at arbejde med videndeling blandt błrnene, f r de et mere nuanceret ordforr d, og de kan fort lle de andre błrn, hvad de arbejder med i grupperne. Gennem arbejdet med at s tte ord p fłlelser og at kunne l se de andre błrns fłlelser og signaler, har de erfaret, at błrnene er blevet bedre til at samarbejde og til at forhandle sig gennem uenigheder. Randers Błrneasyl har via kreative tiltag, hvor de fort ller l ser og digter rłverhistorier (teater) med błrnene som aktive deltagere, oplevet, at błrnene bliver stłttet i at s tte ord p begreber for det der foreg r i historien. ( F. eks. i deres opdigtede historier om Eliot og Dodo). Ligesom de har arbejdet med at l re błrnene sprogrytme gennem musik, vrłvlesange, rim og remser. Ved at iv rks tte forskellige aktiviteter rettet mod błrnenes sproglige udvikling har Romalt Błrnehave observeret, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen f.eks. ved at pjatte med ord/rim og remser, og ved at hj lpe hinanden med udtale og s tningsopbygning. Derudover oplever de, at błrnenes koncentration til samling omkring weekendbłger/talehatten er forbedret. 9

10 Stevnstrup Błrnehave har bl.a. arbejdet med hłjtl sning, hvor błrnene l rer at stille undrende spłrgsm l, hvor błrnene bliver bedre til at fort lle, til at danne s tninger og bruge deres fantasi. I abc-grupper har de stłrre błrn arbejdet med at s tte ord p fłlelser, lłse konflikter verbalt, og afl se hinandens kropssprog. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Ved at have łget fokus p inddragelse af sprogudviklende aktiviteter eksempelvis i forbindelse med samling, oplever institutionerne, at błrnene er blevet mere nysgerrige p, at l re hvilket bogstav deres eget navn begynder med, samt bogstaver og begreber generelt. Kreative tiltag som poser med forskelligt indhold, arbejde med vrłvlehistorier og teater har fłrt til, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen som f.eks. at pjatte med ord/rim og remser samt at błrnene generelt er blevet mere sikre i at udtrykke sig nuanceret, b de n r det handler om faktiske oplevelser, og om fantasi. Flere institutioner har f et positive tilbagemeldinger fra for ldregrupper og skoler om, at de kan m rke det łgede fokus og arbejdet med błrnenes sproglige udvikling blandt andet i form af, at błrnene har en łget sproglig opm rksomhed. Gennem arbejdet med Trin for trin, hvor błrnene l rer at s tte ord p deres fłlelser og at afl se hinandens kropssprog og mimik, har błrnene f et mere mod p at bruge sproget, og de er blevet meget bedre til at argumentere sig ud af konflikter. Flere institutioner har gennem arbejdet med fort llinger erfaret, at błrnene via aktiviteter som eksempelvis feriekasser, Talehatten og weekendbłger styrkes i at st frem og fort l- le deres egen historie. 10