Udveksling af skatteinformationer inden for EU Den nye EU-Amtshilfegesetz i Tyskland fra 1/1 2013

Transkript

1 Udveksling af skatteinformationer inden for EU Den nye EU-Amtshilfegesetz i Tyskland fra 1/ Af dr. Lars Eriksen, skattekonsulent ved Danrevision Gruppen, Flensburg-Handewitt Fra 1/ gælder det nye EU-direktiv om administrativ bistand i skattesager, derfor skal der gennemføres lovændringer på nationalt plan inden dette års udgang. Det gamle direktiv om retshjælp i skattesager gælder ikke mere fra 31/ , så lovforslaget forventes vedtaget i Tyskland inden årets udgang. Den nye lov giver omfattende muligheder for skattemyndighederne i EU. I Tyskland har regeringen i Berlin stillet lovforslag om en ny lov om administrativt samarbejde på beskatningsområdet med ikrafttræden per 1/ (sml. Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF 2011/16/ EU fra 15/2 2011). Den nye lov skal erstatte den hidtidige lov om gensidig administrativ bistand inden for EU og regulerer detaljerne om udvekslingen af informationer i skattesager imellem Tyskland og andre EU-medlemsstater. Loven medfører mere effektivt samarbejde på skatteområdet under udnyttelse af moderne muligheder inden for e-government. Loven burde interessere mange danskere, da den berører såvel private som firmaers skatteforhold i Tyskland i relation til Danmark. Den tyske lov svarer til den danske, der den 7/ blev vedtaget under navnet international bistandslov. I det følgende gennemgås vigtige ændringer med relevans for private og erhvervsliv i Danmark. Indledning en ny lov om administrativ bistand inden for EU I sammenligning med dens forgænger EU- Amtshilfe-Gesetz ( lov om administrativ bistand ) vil loven tydeligt udvide mulighederne for administrativ bistand over grænserne inden for EU. Desuden er der mulighed for at meddele sagsforhold om sager, der ligger uden for EU. Den godt 30 år gamle lov gjaldt kun for skatter på indkomst, indtægter og formue (indkomstskat, selskabsskat ( Körperschaftssteuer ), lokal selskabsskat ( Gewerbesteuer ), grundskat og formueskat) såvel som skat på forsikringspræmier. De nye regler udvider myndighedernes muligheder. Administrativ bistand inden for EU gælder for fremtiden principielt for alle former for skatter, som en EU-medlemsstat opkræver jf. sml. 1, stk. 1, EUAHiG. Dermed har loven et omfattende anvendelsesområde. Således kunne man for fremtiden tænke sig, at den f.eks. også vil finde anvendelse inden for arv og gaver. Et område der hidtil kun blev omfattet af enkelte bestemmelser. Loven gælder dog ikke for al gensidig administrativ bistand i skatte- og afgiftssager. Loven udelukker udtrykkeligt hele momsområdet, jf. sml. 1, stk. 2, EUAHiG. Det er allerede omfattet af diverse EU-regulativer, der omhandler udveksling af informationer. Desuden gælder loven ikke på områderne told og de harmoniserede forbrugsskatter. Hele området socialhjælp og sociale afgifter er undtaget fra loven. Ligeledes undtaget er hele området gebyrer, der omfatter bidrag og gebyrer, altså vederlag for benyttelse eller for muligheden for benyttelse af offentlige ydelser. Emnet gebyrer kan vel betegnes for et mindre interessant område i henseende til skatteprovenu. Så her kan formentligt forventes mindre indsats fra skattemyndighedernes side. Loven omfatter ligeledes ikke international retshjælp. Proceduren for anmodninger om international retshjælp inden for strafferet er derfor

2 673 uforandret. Inden for skattestrafferetten kommer det så for fremtiden an på, om der efterforskes inden for skattestrafferet, eller inden for den almene strafferet. Eventuelle modstridende regler inden for internationale traktater har prioritet. Så muligvis kan de sjældent brugte og lidet kendte bestemmelser i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale herom anvendes, jf. sml. art i dansk-tysk dobbeltbeskatningsaftale fra den 22/ Oprettelse af centralt forbindelseskontor Hver EU-medlemsstat opretter et centralt forbindelseskontor, der skal holde den ind- og udadgående kontakt til de andre EU-lande ved lige. I Tyskland bliver det, det for mange danske virksomheder velkendte Bundeszentralamt für Steuern, jf. sml. 3, stk. 2, EUAHiG. Om det bliver centralen i Bonn eller afdelingen i Schwedt er endnu ikke afklaret, og ej heller om ministeriet i Berlin skal tage sig af det centralt. Forespørgsler skal rettes til denne nye centrale myndighed, der derpå sender forespørgslen videre til rette tyske myndighed. Udadgående forespørgsler skal rettes direkte til denne centralmyndighed, der sender dem videre til kompetente udenlandske myndigheder. Grænser for forespørgsler Principielt giver den nye forordning mulighed for EU-landene til at stille forespørgsler til andre EU-lande om interne nationale skattedata om skattepligtige. Oplysningerne skal gives til andre EU-myndigheder. Loven tillader ikke et EU-land at afvise en udveksling af information, fordi det pågældende EU-land ikke har nogen egen interesse i sagen. Ej heller kan den bistandssøgte myndighed afvise en forespørgsel, fordi den ikke er i besiddelse af oplysningerne. Så hvis informationerne befinder sig ved en bank, et finansinstitut, en befuldmægtiget repræsentant eller en fiduciarisk repræsentant ( Treuhänder ) eller vedrører en persons ejendomsandele skal de også videregives. Dog eksisterer der grænser for forespørgslerne. Hvad må meddeles? Principielt må de tyske myndigheder meddele indholdet af de tyske journaler til skattemyndigheder i andre EU-lande. Nu er det jo sådan, at en oplysning altid skal ses i en bestemt kontekst. Det er en grundsætning, der også opstilles blandt OECD s grundsætninger. Det er derfor nødvendigt, at oplysningen til et andet EU-land har en forventet vigtighed ( voraussichtliche Erheblichkeit ) for et konkret skatteforhold. Derfor er såkaldte fishing expeditions, der belyser generelle skatteproblemer ikke tilladt. Ej heller er det tilladt for skattevæsenet i et EU-land at trække vod og dermed foretage generelle efterforskninger uden bestemt mål i andre EU-landes skattedata. Dog giver loven muligheder for hidtil ukendte samarbejdsformer for skattevæsenerne i EU (se nedenfor). Hvilke myndigheder må forespørge? EU-forespørgsler kan kun stilles af skattemyndigheder og kommuner i et EU-land, og kun vedrørende sagsforhold inden for skatter og afgifter. Det er ikke muligt med hjemmel i denne lov at indhente oplysninger om f.eks. sociale data eller persondata. Grænser for det centrale forbindelseskontor Det såkaldte centrale forbindelseskontor giver dog i bestemte tilfælde ingen oplysninger videre if. den enumerative opstilling, jf. 4, stk. 2, EUAHiG, når: 1. Efterforskningen eller fremskaffelsen af den ønskede information ikke er tilladt efter tysk lovgivning, 2. den anden medlemsstat ikke har benyttet de informationskilder, der uden risiko normalt står til rådighed, 3. en handels-, erhvervs- eller professionshemmelighed ville blive prisgivet, 4. den offentlige orden krænkes gennem en forespørgsel. Det kan formodes, at nr. 3 kan komme på tale i forbindelse med data for f.eks. læge- eller advo-

3 674 katvirksomhed i Tyskland. Dog vil evt. videregivelse af filtrerede eller anonymiserede data muligvis være tilladt, da databeskyttelsen dermed må kunne anses for opfyldt. Kommunerne er selv berettigede til forespørgsler De tyske kommuner, amter og kommunalforbund får også ret til at stille forespørgsler, jf. sml. 1, stk. 5, EUAHiG. Denne selvstændighed forekommer for danske læsere måske mærkelig, men det er et resultat af, at tyske kommuner har egen skattemyndighed, som de forvalter uafhængigt af staten. Internationale forespørgsler om tyske kommunale skatter og afgifter f.eks. tysk Gewerbesteuer o. lign., skal stiles til den centrale myndighed. Frister Loven indfører frister for bearbejdelsen af forespørgsler, jf. sml. 5, stk. 1, EUAHiG. Den maksimale frist for en forespørgsel er seks måneder fra indgangen af den EU-internationale forespørgsel ved den centrale myndighed. Hvis den centrale myndighed allerede er i besiddelse af informationen, forkortes fristen til tre måneder. Angivelse af en maksimalfrist kan nok anses for at være påkrævet i Tyskland. Dog indeholder loven ingen sanktioner ved overskridelsen af fristen. Informationsarter Loven nævner tre forskellige slags informationer i den gensidige informationsudveksling inden for EU: Udveksling af oplysninger efter anmodning Spontanoplysning Automatisk udveksling af oplysninger. Udveksling af oplysninger efter anmodning, jf. 4 EUAHiG Det vigtigste element er udveksling af oplysninger efter anmodning fra skattemyndigheden i et andet EU-land. Der må udveksles omfattende informationer, der omfatter alle informationer for fastsættelsen af skatten iht. 1 EUAHiG, som skattemyndigheden er i besiddelse af eller har modtaget i forbindelse med myndighedens undersøgelser. Spontanoplysning, jf. 8 EUAHiG Såkaldt spontan udveksling af oplysninger er tilladt uden forudgående anmodning. Skattemyndighederne må sende alle informationer til den kompetente myndighed, der kan være til nytte for de andre medlemsstater., jf. sml. 8, stk. 1, 1. pkt. EUAHiG. Her indrømmer loven et eget skøn for den kompetente myndighed. Den foretager efter rimeligt skøn en afgørelse om oversendelse af information til de andre medlemsstater, jf. sml. 8, stk. 1, 2. pkt. EUAHiG. Den her brugte tyske lovterminus pflichtgemässes Ermesssen tillader ikke den kompetente myndighed at udøve et fuldstændigt frit skøn, men blot et skøn inden for lovens teleologiske rammer. Loven nævner fem bestemte muligheder for den kompetente myndighed for at videresende informationer: Loven taler om at Informationer skal [ ] oversendes, hvis... : 1. der foreligger formodning om skatteunddragelse i den anden medlemsstat. 2. der foreligger et sagsforhold, som har givet skattenedsættelse eller skattefritagelse, og hvor fremsendelsen af informationer vil kunne føre til en beskatning eller skatteforhøjelse i den anden medlemsstat. 3. forretningsforbindelser mellem en skattepligtig i Tyskland og en skattepligtig i en eller flere andre medlemsstater kan medføre en skattelempelse. 4. der foreligger en formodning om, at der opstår en skattebesparelse p.g.a. en forskydning af gevinsten mellem forbundne virksomheder [ künstliche Gewinnverlagerung ], 5. der foreligger et sagsforhold, der blev fremskaffet i forbindelse med oplysninger fra en anden medlemsstat, der også kan have væsentlig betydning for den korrekte skattefastsættelse i en yderligere medlemsstat. jf. sml. i 8, stk. 1, 2. pkt. EUAHiG. Heraf forekommer navnlig den sidste af de nævnte bedømmelser at have karakter af et carte

4 675 blanche til meddelelse af skattemæssige sagsforhold der lugter til en anden EU-medlemsstat. Loven nævner at oplysninger skal fremsendes uden ugrundet ophold [ unverzüglich ], senest dog en måned efter at informationerne har stået til rådighed. Dog mangler her et udtrykkeligt udsagn om denne frist; om det drejer sig om viden, som en skattemyndighed har opnået, eller om viden, som den centrale myndighed besidder. En nærlæsning af bestemmelserne må vel under hensyntagen til bestemmelsens mening komme til det resultat, at det drejer sig om en månedsfrist, der gælder for den centrale myndighed. I øvrigt kan ethvert skøn prøves ved skattedomstolene i Tyskland. Det er uafhængige domstole, som kun er besat med juridiske dommere og ikke er integreret i skatteadministrationen som i Danmark. Den obligatoriske automatiske informationsudveksling, jf. 7, stk. 1, EUAHiG Det er planlagt, at den obligatoriske automatiske informationsudveksling skal begynde den 1/ Den skal da omfatte sagsforhold fra den 1/ Helt nyt er den automatiske udveksling af informationer imellem EU-staterne. Uden anmodning sender den centrale myndighed automatisk ad elektronisk vej følgende informationer om andre personer, der har bopæl i andre medlemsstater. Det drejer sig om: Erhvervsmæssig indtægt (dvs. det vil hovedsageligt omfatte indtægter fra ikke-selvstændigt arbejde) Bestyrelseshonorarer Livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om udveksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger Pensioner Ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom. Loven giver mulighed for EU-landene til hver især at bestemme tærskelbeløb, som der ikke kræves oplysninger for. Typisk for EU er, at der oprettes en årlig statistik over antallet af automatiske udvekslinger til andre EU-lande. Før den automatiske informationsudveksling kræves det ikke forud at påhøre den pågældende. Så dagene er forbi, hvor skattepligtige kan forlade sig på, at de først skal spørges, når der går oplysninger til et andet EU-land. På den anden side er det ikke helt nyt, for det kan vel nærmest betegnes for en gammelkendt sag, at SKAT og nogle tyske skattemyndigheder ofte har kommunikeret direkte. Det er tit foregået som en slags spontanoplysning. Nyt er, at der nu eksisterer en paragraf og en vis lovformelig procedure for dette. Hermed opnås der en øget sikkerhed for skatteborgerne. Dog må det formodes, at skattemyndighederne i et vist omfang fortsætter praksis. Yderligere nye muligheder Loven åbner helt nye effektive muligheder for skattekontrol inden for EU. Loven giver hjemmel til effektive instrumenter for kontrol over grænsen. Navnlig skal nævnes, den såkaldte Tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser. Det betyder, at de centrale forbindelseskontorer kan deltage i andre EU-myndigheders efterforskning og endda hjemler mulighed for tilstedeværelse for deres medarbejdere ved myndigheders efterforskning, jf. 10 og 11 EUAHiG. Desuden kan der foretages grænseoverskridende samtidig kontrol i flere EUlande af skatteforholdene for en eller flere personer, jf. 12 EUAHiG. Et yderligere effektivt middel er at implicere et andet EU-lands skattevæsen i efterforskningerne direkte. Det nye instrument omfatter direkte meddelse af dokumenter til skattepligtige borgere i andre EU-lande. Med loven i hånd kan samtlige dokumenter officielt sendes direkte til en underordnet myndighed i et andet EU-land, jf. 13 EUAHiG. Desuden kan en skattemyndighed i et EU-land direkte tilsende ethvert dokument til en anden person med bopæl i et andet EU-land som rekommanderet brev eller ad elektronisk vej, jf. sml. 13, stk. 2 EUAHiG. For navnlig at kunne overvinde sproglige problemer, indføres desuden standardformularer, jf. sml. 17 EUAHiG. Sådanne standardiserede EUblanketter skal sendes ad elektronisk vej. Denne

5 676 hjemmel omfatter endda ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Loven giver mulighed for at tilføje rapporter, attester, andre dokumenter eller bekræftede kopier eller udtog heraf. På den måde kan der gennemføres helt nye former for grænseoverskridende skatteefterforskning. Informationer til og fra tredjelande Det nye system giver mulighed for, at skattemyndigheder i et EU-land kan sende indhentede informationer fra tredjelande (ikke EU-lande) til skattemyndigheder i andre EU-lande. Forudsætningen er, at det skønnes, at disse oplysninger kan være til nytte for skattemyndigheder i andre EU-lande. En forudsætning er dog også, at disse informationer er indhentet på grundlag af en aftale med tredjelandet. Dermed etableres ikke frit lejde for alle skatteoplysninger til og fra tredjelande. Lovens forudsætninger kræver som et væsentligt krav overensstemmelse med den tyske lovgivning om databeskyttelse. Som bekendt hører de tyske love om databeskyttelse til blandt de skrappeste i verden, så her er lovens tilladte muligheder for informationsudveksling fra Tyskland indsnævret betydeligt. Kritikpunkter Det principielt positive i den nye lov, er at EUlandene kommunikerer sammen over grænserne. Dermed kan den økonomiske samhandel bedre overvåges og den korrekte beskatning sikres. For fælles beskatning er ikke et fælles emne inden for EU. Men der opstår dog nogle spørgsmål angående retssikkerheden. Loven er ligesom direktivet oprettet i samklang med OECD s bestemmelser om Tax Information Exchange Agreement. Dermed etableres der større muligheder for myndighederne for international harmonisering af skatteinformationer. Desuden åbner det nye direktiv mulighederne for elektronisk kontrol gennem tidssvarende electronic government. Man kan spørge sig selv om retssikkerheden er overholdt. Når EU-landene sender data over EUgrænser er det f.eks. ikke sikkert, at spørgsmålet om skattepligten er besvaret på betryggende vis. Der findes dog en kattelem for korrektur af data, som et lands skattemyndigheder er i besiddelse af. Principielt oversendes det indhold af skattemapperne, som foreligger hos skattemyndighederne. Men de data, der bliver sendt videre, kan muligvis være behæftet med fejl, eller muligvis endnu ikke være helt færdig undersøgt. Her kan skatteborgeren nu stå over for andre problemer, idet det drejer sig om at et lands skattemyndigheder skal acceptere et andets metoder i en proces, der ikke er helt færdig, f.eks. hvis det drejer sig om beregningen af et overskud, der som bekendt kan være forskellig i landene. Eller skal et EU-land anerkende et andet EU-lands afskrivningsregler? Og dermed et bestemt overskud? Hvad hvis et land tillader aktionærslån og et andet ikke gør? Et andet problem opstår angående spørgsmålet om, hvorvidt data fra et andet EU-land er endelige eller blot af arbejdsforberedende karakter? Angivelserne om data i det andet EU-land kan muligvis være forkerte, eller ikke modsvare realiteterne. Så evt. kan den skattepligtige have behov for en rådgivning før tallene fra et EU-land blot præsenteres af skattevæsenet i et andet EUland. Eller der kan opstå behov for en forklaring af data, eller for en afklaring af internationale sagsforhold. På grundlag af de nye regler er der grund til at antage, at nogle danskere med udenlandske indtægter, der ikke er oplyst til SKAT i Danmark eller Finanzamt i Tyskland, pludselig kan komme til at stå med et forklaringsproblem. Litteratur Gesetzentwurf der Bundesregierung Entwurf eines Jahressteuergesetzes 2013 Deutscher Bundestag 17. Wahlperiode -8- Drucksache 17/10000, 19/6 2012