Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold"

Transkript

1 Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske fødekæde. har udviklet egne projektrelevante færdigheder har kendskab til pædagogiske metoder med henblik på varetagelse af musikalske undervisnings- og formidlingsprojekter på musikskoler, folkeskoler, efterskoler, andre institutioner o.l. formår at fremstille relevant undervisnings- og formidlingsmateriale Gennem projekter af kortere varighed arbejder den studerende med selvvalgte emner inden for Brobygning, f.eks.: Udvikling af metoder og materialer inden for grundlæggende musikpædagogik, overgangen fra børnehold til begynderinstrumentalundervisning, 2-lærerundervisning, hørelære m.m. Kreativ skabelse af børns/unges egen lyd og musik, herunder lydformning/transart, komposition, m.m. Pædagogisk formidling af den eksisterende musik, herunder forskellige former for eksperimenterende børnekoncerter, musikhistorier, værkintroduktion, m.m. Der vil i undervisningen blive lagt særlig vægt på den studerendes evne til pædagogisk refleksion vedrørende projekternes formål, metoder og progressioner. Projekterne kan danne grundlag for udvikling af nye undervisningsmaterialer og -former. Holdundervisning semester 2. år: 2 timer, 3. år: 2,5 timer ECTS: 10 Bachelorprojekt: 3. år: 6 timer ECTS: 15 1

2 Eksamen efter 6. semester Brobygning/Bachelorprojekt Den studerende udarbejder et materiale som dokumentation for og beskrivelse af et gennemført projekt omhandlende musik og børn 0-15 år. Materialet skal bestå af en rapport indeholdende beskrivelse af projektets formål, målgruppe, indhold og forløb. Materialet kan desuden bestå af anden dokumentation såsom DVD, CD, udviklede undervisningsmaterialer, plakater, m.m. Materialet afleveres 2 uger før eksamen, som almindeligvis afvikles i forbindelse med aflæggelse af bacheloreksamen i Grundlæggende Musikpædagogik (se nedenfor). Der vil blive lagt særlig vægt på den studerendes evne til pædagogisk refleksion vedrørende projektets gennemførelse 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 2

3 Speciale A: Grundlæggende Musikpædagogik Har erhvervet sig grundlæggende viden om musikpædagogiske metoder og teorier Har erhvervet sig musikalske og pædagogiske kundskaber og færdigheder, der kvalificerer til at anvende Grundlæggende Musikpædagogik på førskole-, skole- og voksenniveau Kan disponere, tilrettelægge og afvikle sammenhængende undervisningsforløb Kan formidle musikfaglige udtryk Kan vælge relevante løsningsmodeller i forhold til musikalske og tekniske problemstillinger Undervisningen indeholder både et teoretisk- og et praktikelement. Teori: Undervisningen omfatter kendskab til didaktik, metoder og indstuderingsteknikker, progressioner og faglitteratur i forbindelse med holdundervisning. Kendskab til forskellige indlæringsformer, pædagogiske filosofier samt udviklingspsykologi. Praktik: Tilrettelæggelse, planlægning og gennemførelse af målrettede undervisningsforløb for forskellige aldersgrupper. I relation til praktikken opbygges et omfattende og alsidigt undervisningsmateriale inden for områderne: Sange, remser og anden vokaludfoldelse Stemmedannelse, stemmebrug Sanglege, legesange, dansesange, folkedanse, rytmik, bevægelsesimprovisation, bevægelsesdramatik og andre bevægelsesformer Sammenspil Teori/hørelære: Bevidstgørelse af musikkens grundelementer(puls, rytme, melodi, form, klang) Lydformning, improvisation Musikkundskab, instrumentpræsentation I løbet af studiet suppleres undervisningen af en række kurser indeholdende uddybende emner inden for faget, ligesom der søges arrangeret en studierejse. Holdundervisning semester 1. år: 26 timer, 2. år: 26 timer, 3. år: 26 timer ECTS: 32 3

4 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven former sig som en undervisningssituation med et praktikhold, hvor den studerende demonstrerer sin undervisningsfærdighed i Grundlæggende Musikpædagogik. Varighed: min. Senest dagen før prøven afleverer den studerende en disposition over prøvens indhold/mål samt en kort redegørelse for praktikholdets sammensætning. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester Senest 2 uger før eksamen afleverer eksaminanden til brug ved bedømmelsen en rapport for arbejdet med det hold, der medvirker ved eksamen, herunder: beskrivelse af praktikholdet samt karakteristik af den enkelte elev formåls- og målbeskrivelse, planlægnings- og undervisningsbeskrivelse inkl. evaluering en repertoireliste for det hold, der fremføres ved eksamen en litteraturliste for faget i almindelighed Ved eksamen demonstrerer eksaminanden med eget hold sin undervisningsfærdighed i Grundlæggende Musikpædagogik. Undervisningssituationen skal have karakter af en normal lektion og have en varighed på ca. 45 minutter og skal indeholde et udvalg af fagets discipliner (se studieordningen). I en efterfølgende samtale (ca. 20 minutters varighed) redegør eksaminanden for undervisningens forløb, ligesom censorerne har lejlighed til at stille spørgsmål i relation til undervisningslektionen og den pædagogiske rapport Det indleverede materiale i forbindelse med bachelorprojektet vurderes oftest i samme forbindelse. 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 4

5 Speciale B Instrument eller sang Besidder grundlæggende viden om musikalsk og teknisk praksis, repertoire, metoder og teori. Har opnået instrumental-tekniske færdigheder, herunder færdighed i klangdannelse, frasering, artikulation, agogik m.m. Har opnået indsigt i og forståelse for fortolkning af musikalske forskelligartede stilarter Kan formidle musik med et personligt musikalsk og kunstnerisk udtryk Kan udarbejde programmer med tilhørende programnoter - indeholdende musikhistoriske, analytiske samt reflekterende perspektiver Soloundervisning og fællestimer indeholdende gennemgang af tekniske øvelser, øvemetoder, skalaer, repertoire og etuder relevant for det pågældende instrument/sang. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som soloundervisning eller som holdundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 5

6 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Instrumentalt speciale: Et program af minutters varighed, herunder En etude En selvvalgt opgave Vokalt speciale: Et program af minutters varighed, herunder En arie En lied En selvvalgt opgave (også indenfor det rytmiske repertoire) 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester: Instrumentalt speciale: Den studerende fremfører ved en koncert ca. 25 minutters selvvalgt musik. Repertoireliste afleveres 3 uger før eksamen. Der skal indgå værker af et stilistisk bredt repertoire og der skal indgå mindst én kammermusikopgave. Vokalt speciale: Den studerende fremfører ved en koncert ca. 25 minutters selvvalgt musik. Repertoireliste afleveres 3 uger før eksamen. Der skal indgå en dansk komposition med dansk tekst. Programmet bør desuden repræsentere et bredt stilistisk repertoire, heri indregnet en vokalkomposition indenfor det rytmiske repertoire og/eller en kammermusikopgave. Ved bedømmelsen lægges der vægt på såvel det musikalske udtryk som det tekniske niveau. 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 6

7 Korledelse Har opnået kendskab til korrepertoire Har opnået kendskab til stemmebrug, funktion og stil samt slagteknik Har opnået kendskab til improvisation, intonation, klang, frasering rytme- og puls-øvelser, balance, opvarmning og tekst-artikulation Besidder grundlæggende viden om relevante pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier, begreber og metoder Kan udarbejde progressive, pædagogiske forløb Repertoire: Der arbejdes med et bredt og varieret repertoire fra den klassiske, folkemusikalske og verdensmusikalske litteratur. Der etableres kendskab til traditionen og evner til at forny den (bearbejdning og arrangement). Teknikker: Indstuderingsteknikker, anvendelse af klaver til forberedelse og indstudering, Stemmebrug/funktion/stil, slagteknik Diverse koremner, f.eks.: Intonation, klang, frasering, balance, opvarmning, tekstteori og tekstartikulation. Holdundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 7

8 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven former sig som en arbejdsprøve (ca. 20 minutter) på en korsats, valgt af den studerende og underviseren i samråd. Votering: 20 min. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester: Senest 15. april aflever eksaminanden en liste indeholdende værker over det i studietiden gennemgåede/indstuderede korrepertoire, repræsenterende et stilistisk bredt repertoire. Hvis eksamen foregår med egen korgruppe afleveres desuden en kort beskrivelse af gruppen med angivelse af færdighedsniveau m.v. samt oplysning om evt. selvvalgt opgave til eksamensdemonstrationen. Ved eksamen demonstrerer eksaminanden sine færdigheder i korledelse ved at lede egen eller tilstillet korgruppe efter eksaminandens valg i mindst 2 forskellige korsatser. Den ene opgave vælges af eksaminanden. Valget oplyses ved aflevering af værklisten. Den anden opgave som børe være af kompletterende, kontrasterende karakter i forhold til den selvvalgte opgave vælges af underviseren og ekstern censor i samråd. Den tilstilles eksaminanden en uge før eksamen. Varighed: 40 minutter + 10 minutters samtale 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 8

9 Komposition Har kendskab til og behersker et kompositorisk håndværk Har udviklet en personlig stil Har opnået kendskab til stilarter og komponister inden for et bredt spektrum af såvel klassiske som rytmiske komponister Har kendskab til nutidige kompositionsteknikker Besidder et analytisk beredskab i forhold til nutidige værker Har kendskab til musikinstrumenter og deres muligheder i kompositorisk virksomhed Har opnået partiturkendskab, herunder partituranalyse Der arbejdes med dels at tilegne sig grundlæggende viden inden for satsarbejde: sats- og teksturtyper, instrumentkendskab, instrumentation, dels at udvide den studerendes horisont i form af repertoirekendskab, analyse og æstetiske problemstillinger. Soloundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 9

10 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Der indleveres til kontoret en gennemarbejdet komposition udarbejdet i det første studieår. Eksempler på satser: en ca. 30 takter stor korsats med 3 eller 4 stemmer et ca. 3 minutters stykke for soloviolin et elektronisk stykke på 5 7 minutter Det vil blive betragtet som en ekstra fordel, hvis satsen ledsages af en lydoptagelse af værket Der lægges ved bedømmelsen meget vægt på de håndværksmæssige kvaliteter. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen Eksamen former sig som en samtale af 20 min. varighed, votering 10 min. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester: Specialefaget bestå af tre dele: komposition, arrangement eller stiløvelse, instrumentation Komposition: Til kompositionsdelen afleverers 5-10 satser udarbejdet på studiets sidste to år. Satserne skal have en vis tyngde samt en stilistisk, genre- og besætningsmæssig spredning. Der skal være tale om egne ting, ikke arrangementer. Eksempler på satser: 5-15 minutters sats for blæserkvintet eller strygekvartet et stykke frembragt sammen med unge under kriminalforsorgen en progressivt ordnet klaverskole (4-10 satser med forskellige instrumenttekniske problemstillinger) et stykke eksperimenterende jazz (5-15 minutter) Elektronica (også gerne med andre instrumenter) 10

11 Arrangement eller stiløvelse: Der aflægges en prøve i en eller flere af de arrangementstyper/stiløvelser, der er arbejdet med gennem studiet. Eksempler på satser: samme type som beskrevet under 1. årsprøven, men ud fra selvvalgt materiale og i fyldigere og mere moden/personlig udarbejdelse udarbejdelse af en strygekvartet-menuet i wienerklassisk stil ud fra en ca. 4 takters model kort solo i Miles Davis-stil første gennemføring af en barokfuga udarbejdelse af sats i Kurtagstil Prøven er udformet, så den studerende får et opgivet grundmateriale og i løbet af 24 timer skal have sin(e) sats(er) færdig. Det vil blive betragtet som en ekstra fordel, hvis satsen senest inden for en uge efter prøven tillige eksisterer i en lyd-realiseret form på CD. Instrumentation: Intern mundtlig eksamen i instrumentkendskab og partituranalyse (svarende til Pistons, Kruses eller Kennans lærebøger). Skriftlig eksamen i instrumentation (5-20 instrumenter) af en sats (10-30 takter) inden for et valgt stilområde (f.eks. big band, og sinfonietta) Prøven er udformet, så kandidaten får et opgivet musikken noteret på 2 systemer og med 48 timer til at gøre satsen færdig færdig. Der skal desuden foreligge en udskreven stemme (stiknoder, transposition, øvecifre etc.). Ved den eksterne bedømmelse forlægges kompositionerne, et eller flere arrangementer/stiløvelse(r) og den skriftlige instrumentation. Der gives en samlet karakter. Eksamen former sig som en samtale af 45 min. varighed, votering 10 min. Komposition, skriftlig instrumentation og arrangement/stiløvelse: 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. Intern mundtlig eksamen i instrumentkendskab og partituranalyse: 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 11

12 Arrangement Har kendskab til og behersker et sikkert satsteknisk håndværk Har kendskab til nutidige arrangementsteknikker Besidder et analytisk beredskab i forhold til nutidige værker Har kendskab til musikinstrumenter og deres muligheder i forbindelse med arrangements virksomhed Har opnået partiturkendskab, herunder partituranalyse Kan arrangere for forskellige besætninger Der arbejdes med at tilegne sig grundlæggende viden inden for satsarbejde: sats- og teksturtyper, instrumentkendskab, instrumentation, analyse. Der kan arbejdes med arrangering af andres værker, stiløvelser og egen komposition. Soloundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 12

13 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Den studerende aflægger en prøve i en eller flere af de satstyper, der er arbejdet med gennem året. Der lægges vægt på at der i løbet af året er arbejdet grundigt med teknik inden for de valgte områder Eksempler på satser: korsatser med 2, 3 eller 4 stemmer, f.eks. en vise med 3 forskellige tekstrelaterede udsættelser et rytmisk arrangement af et eksisterende nummer en variationsrække over en melodi for et soloinstrument (klassisk eller rytmisk stil) et elektronisk stykke over et opgivet materiale Prøven er udformet så den studerende får et opgivet grundmateriale (f.eks. en eller flere melodier) og i løbet af 24 timer skal have sin(e) sats(er) færdig. Det vil blive betragtet som en ekstra fordel, hvis satsen inden for en uge efter prøven tillige eksisterer i en lyd-realiseret form på CD. Der lægges ved bedømmelsen meget vægt på de håndværksmæssige kvaliteter. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Eksamen former sig som en samtale af 20 min. varighed, votering 10 min. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester: Eksamen i specialefaget bestå af tre dele: arrangement, stiløvelser, instrumentation Arrangement Til arrangement afleverer kandidaten 5-10 satser udarbejdet på studiets sidste to år. Satserne skal have en vis tyngde samt en stilistisk og besætningsmæssig spredning. Der må gerne være egne kompositioner imellem. 13

14 Eksempler på satser: samme type som beskrevet under 1. årsprøven, men ud fra selvvalgt materiale og i fyldigere og mere moden/personlig udarbejdelse 5-15 minutters sats for blæserkvintet et stykke frembragt sammen med børn en progressivt ordnet klaverskole (4-10 satser med forskellige instrumenttekniske problemstillinger) Stiløvelser Der aflægges en prøve i en eller flere af de stiløvelser, der er arbejdet med gennem studiet. Eksempler på satser: udarbejdelse af en strygekvartet-menuet i wienerklassisk stil ud fra en ca. 4 takters model kort solo i Miles Davis-stil første gennemføring af en barokfuga udarbejdelse af sats i Bartokstil (For Children eller Mikrokosmos, evt. udarbejdet for andre instrumenter end klaver.) Prøven er udformet, så den studerende får et opgivet grundmateriale og i løbet af 24 timer skal have sin(e) sats(er) færdig. Det vil blive betragtet som en ekstra fordel, hvis satsen senest inden for en uge efter prøven tillige eksisterer i en lyd-realiseret form på CD. Instrumentation Intern mundtlig eksamen i instrumentkendskab og partituranalyse (svarende til Pistons, Kruses eller Kennans lærebøger). Skriftlig eksamen i instrumentation (5-20 instrumenter) af en sats (10-30 takter) inden for et valgt stilområde (f.eks. big band, og sinfonietta) Prøven er udformet, så kandidaten får et opgivet musikken noteret på 2 systemer og med 48 timer til at gøre satsen færdig færdig. Der skal desuden foreligge en udskreven stemme (stiknoder, transposition, øvecifre etc.). Ved den eksterne bedømmelse forlægges arrangementerne, en eller flere stiløvelse(r) og den skriftlige instrumentation. Der gives en samlet karakter. Eksamen former sig som en samtale af 20 min. varighed, votering 10 min. Arrangement, skriftlig instrumentation og stiløvelse: 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. Intern mundtlig eksamen i instrumentkendskab og partituranalyse: 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 14

15 Børnekorledelse Har opnået kendskab til progressioner, metodikker og pædagogiske indfaldsvinkler Kan undervise på begynder- og mellemniveau Har opnået musikalsk og pædagogisk erfaring ved at lede konservatoriets korskole Har opnået kendskab til børnekorrepertoire Har opnået kendskab til stemmebrug, funktion og stil samt slagteknik Har opnået kendskab til improvisation, intonation, klang, frasering rytme- og puls-øvelser, balance, opvarmning og tekst-artikulation Besidder grundlæggende viden om relevante pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier, begreber og metoder Besidder grundlæggende undervisningsfærdigheder Kan udarbejde progressive, pædagogiske forløb Der arbejdes med at give den studerende indsigt i et alsidigt repertoire, der gør denne i stand til at imødekomme ønsker om mange forskellige genrer. Det tilstræbes at den studerende bliver bekendt med progressioner, metodikker og pædagogiske indfaldsvinkler, der kan stimulere og fastholde børn- og unges musikinteresse, og således give den studerende kompetence til at varetage undervisning af både børn og unge på begynder- og mellemniveau. Praktik: Undervisningen foregår i hold. Som praktikkor benyttes Konservatoriets Korskole, bestående af piger i alderen 9 12 år. Korprøver tilrettelægges i samarbejde med fagunderviseren, og året igennem tilstræbes et realistisk forløb med små koncerter, deltagelse i korstævner, forældresamarbejde m.v. Der lægges vægt på, at den studerende har god kontakt til eleverne og med stor faglig kompetence kan skabe en varieret undervisning med prioritering af den musikalske såvel som den pædagogiske formidling. Holdundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 15

16 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven former sig som en undervisningssituation med øvekoret, hvor den studerende demonstrerer sin undervisningsfærdighed i børnekorledelse Senest dagen før prøven afleverer den studerende en disposition over prøvens indhold/mål. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester: Senest 1. april afleverer den studerende en rapport med flg. indhold: Fortegnelse over repertoire gennemgået med koret. Kort beskrivelse af undervisningsforløbet med sammenfattende kommentar. Mindst 3 eksempler på en korlektion, gerne fortløbende. En repertoireliste over nodemateriale eksaminanden er bekendt og fortrolig med, og som kunne tænkes at blive benyttet i undervisningen. Eksaminanden skal med Konservatoriets Korskole- / eller eget børnekor forestå en korprøve af max. 40 minutters varighed. Korlektionen bør bl.a. indeholde nyindstudering, videre indstudering samt et kort opvarmningsprogram. I en efterfølgende samtale (ca. 10 minutters varighed) redegør eksaminanden for korprøvens forløb, ligesom censorerne har lejlighed til at stille spørgsmål i relation til den skriftlige rapport. 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 16

17 Hørelærepædagogik Har opnået faglig og pædagogisk kompetence, der kvalificerer til at undervise i hørelære på begynderniveau. Kan bibringe elever i musikskolerne supplerende og målrettet udvikling af nodelæsningsfærdighed samt gehørstræning Har udviklet egne hørelærefærdigheder Har indsigt i relevant litteratur og undervisningsmateriale inden for faget Teori: Der arbejdes med at give den studerende indsigt i relevant litteratur og undervisningsmateriale, således at vedkommende får overblik over forskellige metodikker og progressioner. Der lægges vægt på, at den studerende bliver i stand til at skabe en varieret og facetteret undervisning med baggrund i såvel eksisterende lærebogsstof, eksempler fra musiklitteraturen samt selvproduceret materiale. Praktik: Tilrettelæggelse - og undervisning af forskellige typer praktikhold (eks. musikskoleelever, gymnasieelever, pædagogstuderende m.v.). Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som soloundervisning eller som holdundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 17

18 Eksamen: Stopprøve efter 2. semester Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået senest ved udgangen af 4. semester for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven former sig som en undervisningssituation med et praktikhold, hvor den studerende demonstrerer sin undervisningsfærdighed i hørelærepædagogik. Senest dagen før prøven afleverer den studerende en disposition over prøvens indhold/mål samt en kort redegørelse for praktikholdets sammensætning. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester Senest 1. april afleverer den studerende en rapport med flg. indhold: Beskrivelse af praktikholdet samt evt. karakteristik af den enkelte elev. Beskrivelse af undervisningsforløbet med praktikholdet. En fortegnelse over de lærebøger og undervisningsmaterialer eksaminanden er bekendt og fortrolig med, og som kunne tænkes at blive benyttet i undervisningen. Eksaminanden demonstrerer sine pædagogiske færdigheder ved at undervise eget praktikhold (min. 4-5 elever). Undervisningssituationen skal have karakter af og varighed som en normal lektion (ca. 45 minutter). I en efterfølgende samtale (ca. 10 minutters varighed) redegør eksaminanden for undervisningens forløb, ligesom censorerne har lejlighed til at stille spørgsmål i relation til den pædagogiske rapport. 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 18

19 Ensembleledelse kan varetage instruktion og ledelse af forskelligt sammensatte instrumentale grupper på forskellige niveauer har opnået et righoldigt og varieret repertoirekendskab er blevet bevidstgjort om og tilegnet sig forskellige arbejdsmetoder har udviklet egen personlige måde at lede instrumentale ensembler på Slagteknik Indstuderingsmetoder og ledelsesformer Instrumentkendskab Partiturlæsning Stilkendskab Korrektur. Holdundervisning semester 1. år: 16 timer, 2. år: 16 timer, 3. år: 16 timer ECTS: 20 19

20 Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven former sig som en arbejdsprøve (ca. 20 minutter) på en sats, valgt af den studerende og underviseren i samråd. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Eksamen efter 6. semester Senest 14 dage før eksamen afleverer eksaminanden til brug ved bedømmelsen en skriftlig redegørelse indeholdende repertoire- og litteraturliste. Hvis eksamen foregår med eget/egne hold, skal der desuden udfærdiges en pædagogisk rapport, samt oplysning om eventuelle selvvalgte opgaver. Til eksamen demonstrerer eksaminanden sin færdighed i ensembleledelse ved at lede én eller to instrumentalgrupper. Grupperne kan være egne eller tilstillede efter eksaminandens valg. For tilstillede gruppers vedkommende oplyses eksaminanden om gruppestørrelse, sammensætning og omtrentlige færdighedsniveau én uge før eksamen. Eksaminanden har følgende muligheder: 1. 2 selvvalgte opgaver udført med egen/egne gruppe(r). 2. En selvvalgt opgave udført med egen gruppe og en tilstillet opgave udført med egen/tilstillet gruppe tilstillede opgaver udført med tilstillet/tilstillede grupper. Det bør tilstræbes at de 2 opgaver er forskellige i stil og karakter. Varighed: 60 min. 7-trins-skalaen - suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 20

21 Pædagogiske fag Didaktik, psykologi, teoretisk pædagogik Besidder viden om og indsigt i psykologiske og pædagogiske processer i forbindelse med udvikling og læring set i forhold til den praktiske undervisningssituation Kan reflektere over og analysere pædagogiske situationer Har opnået indsigt i musikpædagogisk didaktik og centrale teorier inden for musikpædagogikken og musikpsykologien i en historisk kontekst Kan analysere musikpædagogiske aktiviteter og teorier ud fra flere teoretiske optikker. Skal kunne anvende musikpædagogiske og musikpsykologiske metoder i forhold til analyse, planlægning og vurdering af konkrete pædagogiske projekter Læringsteorier Pædagogiske teorier Udviklingspsykologi Almen musikdidaktik Holdundervisning semester 1. år: 2 timer, 2. år: 2 timer ECTS: 10 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 21

22 Æsteticum Kan fastholde og udvikle skabende refleksioner med udgangspunkt i en praktisk kunstnerisk uddannelse overfor en videnskabeligt akademisk refleksion. Kan forstå og reflektere over det musikfagliges område viden og sætte dette i relation til resten af samfundet politisk, kulturelt, filosofisk og dannelsesmæssigt. Undervisningen tilstræber at etablere et debatforum via diskussioner af områder, hvor musikken støder sammen med resten af samfundet politisk, kulturelt, filosofisk og dannelsesmæssigt Forløbet har følgende forelæsninger: musik og sprog: hvordan producerer en musiker betydning? musik og billede 1: fra programmusik til Disney musik og billede 2: visualisering af musik, Marcussen og MIDI Fractal Image Converter musik og DNA: fra circadisk rytmik til bioinformatik musik og sandhed: hvordan siger en musiker sandheden? musik og tid: relativitetsteoriens tidsmodeller indenfor musik musik og psyke: kunstnerens psykologi og pædagogik musikfilosofi: tekster af Adorno og andre Holdundervisning semester 1. år: 2 timer ECTS: 2 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 22

23 Øvekor Kan fungere i en korsammenhæng Har opnået indsigt i kordirektion Har opnået viden om klanglige og dynamiske forhold og muligheder Kan musikalsk tilpasse sig i gruppesammenhæng Holdet fungerer som øvekor for de klassiske korledelsesstuderende Holdundervisning semester 1. år: 2 timer, 2. år: 2 timer ECTS: 2 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 23

24 Almene fag Klaver/brugsklaver Har udviklet harmonisk, polyfon og stilistisk sans. Behersker klaveret som akkompagnements- og sammenspilsinstrument Kan anvende klaveret som hjælpemiddel ved tilegnelse af repertoire Behersker klaveret, så det kan anvendes ved tilegnelse af de musikteoretiske principper Har opnået grundlæggende viden indenfor klaverlitteraturen Forløbet og indholdet i studiet kan delvis tilrettelægges ud fra den studerendes behov med hensyntagen til dennes hovedfag, særlige interesser, evner etc. Følgende discipliner kan indgå i studiet: 1. Klaverværker 2. Akkompagnement/repetition 3. Reduktion 4. Transponering 5. Becifring 6. Prima vista/sekunda vista 7. Evt. lettere øvelser i gehørspil og/eller improvisation Der bør lægges vægt på alsidighed i valg af emner og stilarter, som vælges af den studerende og underviseren i fællesskab Soloundervisning semester 1. år: 10 timer, 2. år: 10 timer ECTS: 16 24

25 Eksamen efter 4. semester Eksamen omfatter: Et klaverværk eller akkompagnement /repetition (helst i forbindelse med den studerendes hovedfag) 2 forskellige opgaver valgt blandt indholdsbeskrivelsens pkt. 3 7 Varighed: 30 min. inkl. votering, forberedelsestid: 30 min. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af studerendes underviser og en fagcensor 25

26 Hørelære Kan overskue og realisere et nodebillede Har udviklet det indre gehør Kan opfatte og strukturere musikalske sammenhænge Har opnået en udvikling af den musikalske hukommelse Har tilegnet sig pædagogiske indstuderingsteknikker Melodilære Rytmelære Harmonilære Auditiv analyse Der anvendes øvelsessamlinger/lærebøger samt eksempler fra musik-litteraturen (fra middelalder til vor tid). De studerendes instrumenter inddrages i undervisningen, når det skønnes hensigtsmæssigt. Holdundervisning semester 1. år: 10 timer, 2. år: 10 timer ECTS: 12 26

27 Eksamen efter 4. semester: Skriftlig prøve Senest en uge før den mundtlige eksamen afleverer den studerende mindst seks aflytningsopgaver (hjemmeopgaver). Afleveres mere end seks, udvælger underviseren de bedst løste. Mundtlig prøve Rytmelæsning Melodilæsning Kombinationsopgave Akkordhøring Varighed: 30 min. forberedelse + 25 min. eksamination. Der gives en samlet bedømmelse af den mundtlige og den skriftlige prøve. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 27

28 Teori musikalsk satslære og analyse har opnået kunstnerisk og musikalsk udvikling gennem studiet af musikkens materiale og form har opnået praktiske færdigheder indenfor den musikalske analyses begreber og metoder og gennem skriftlige satsøvelser i forskellige stilarter har udviklet evner til selvstændig iagttagelse og formulering Undervisningen i analyse tilrettelægges som en opøvelse i brugen af analytiske metoder og som en generel træning i formuleret iagttagelse af musikalske sammenhænge. Undervisningen i satslære tilrettelægges som en opøvelse af den studerendes færdigheder i praktisk satsarbejde med harmoniske, kontrapunktiske og instrumentatoriske problemstillinger. De skriftlige satsarbejder kan omfatter både stiløvelser, arrangement og komposition Holdundervisning semester 1. år: 7 timer, 2. år: 7 timer ECTS: 12 28

29 Eksamen efter 4. semester Eksamen i musikalsk analyse: Enten en 4 timers skriftlig prøve under klausur eller en 24 timers opgave. Eksamensformen aftales mellem underviseren og den studerende og meddeles kontoret senest to måneder før eksamen. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af studerendes underviser og en fagcensor Eksamen i satslære: Ved harmoniseringsdiscipliner normalt en 4 timers prøve under klausur. Ved andre discipliner kan der gives 24 timer. Eksamensformen aftales mellem underviseren og den studerende og meddeles kontoret senest to måneder før eksamen. Den studerende kan vælge at lade opgaver udarbejdet i studietiden indgå i en samlet bedømmelse. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af studerendes underviser og en fagcensor 29

30 Musikhistorie Har grundlæggende viden om den vestlige musiks historie Har udviklet evner til selvstændig iagttagelse og formulering Kan opsøge og indsamle relevante informationer og teorier Kan formidle musikhistorisk viden skriftligt og mundtligt. Gennemgang af den europæiske musiks historie med analyser af repræsentative værker samt inddragelse af andre kultur-, ånds-, og socialhistoriske områder i tilknytning hertil. Desuden gennemgang af emner inden for almen musiklære. Undervisningen i musikhistorie beskæftiger sig på 1. år med perioderne ca og ca , på 2. år med perioderne ca og ca (partiturmusikken). Undervisningen har form af emnelæsninger i musikhistorie. Holdundervisning semester 1. år: 7 timer, 2. år: 7 timer ECTS: 12 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 30

31 IT/Computerlab opnår elementære færdigheder i brugen af nodeskrivningsprogrammer kan arbejde selvstændigt med computerbaseret notation kan bruge musikprogrammer i en pædagogisk formidling på et elementært niveau Der undervises i indskrivning af relevante nodeopgaver, herunder forskellige type arrangementer og pædagogisk materiale. Afslutningsvis udfærdiges en konkret nodeopgave, som er relevant for den enkelte studerende, og som indeholder nogle af de ting, der er arbejdet med i løbet af året. Holdundervisning semester 1. år: 2 timer ECTS: 2 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 31

32 SSB Har en veludviklet forståelse for puls og polyrytmik Har elementære færdigheder på et udvalg af percussioninstrumenter Kan identificere egne læringsbehov Kan via stilistisk rytmetræning overføre kendskabet til hovedfaget til brug i pædagogiske sammenhænge Kan give instruktion på percussioninstrumenter på elementært niveau i sammenspilsundervisning Har grundlæggende viden om den rytmiske musiks baggrund Kan udarbejde progressive, pædagogisk forløb Der arbejdes med diverse elementer fra forskellige musikkulturer; Cuba, Afrika m.m., disse vælges ud fra de studerendes forudsætninger således, at man udvikler den enkeltes rytmisk-motoriske koordinationsevne og kropsbevidsthed, samt rytmeforståelse. Der arbejdes med: Percussion (rytmisk forståelse, periode fornemmelse, puls og polyrytmik). Sang (sange og vokal bearbejdning af diverse rytmer koordineret med bevægelse). Bevægelse (koordination mellem hænder/ fødder). Holdundervisning semester 1. år: 4 timer ECTS: 2 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 32

33 Valgfag har erhvervet færdigheder som støtter den studerendes kunstneriske og musikalske virksomhed Der udbydes en lang valgfag indenfor bl.a. auditiontræning, anvendt stemmeteori, Det indre og ydre øre, videregående hørelære, instrumentreparation, kropsbevidsthed, lydhistorie, lydoptagelser, musikformidling i sundhedsvæsenet, scenisk performance, rytmegruppekendskab, rytmisk sang/instrumental pædagogik, soloundervisning i hhv. klassiske eller rytmiske instrumenter, teatermusik for pianister mv. Valgfagstimerne må ikke bruges til yderligere hovedfagsundervisning. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som soloundervisning eller som holdundervisning semester Valgfag A: 3. år: 12 timer Valgfag B: 3. år: 12 timer (timetallet i valgfag B kan anvendes til yderligere undervisning i speciale B) ECTS: Valgfag A: 12 Valgfag B: 12 Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 33

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus)

Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus) Bacheloruddannelsen i (BMus) 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt/vokalt hovedfag har solistiske og ensemblemæssige færdigheder,der knytter sig til beskæftigelse inden for udøvende musik og/eller musikpædagogik har udviklet sit specifikke,

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: BROBYGGER - musikpædagog og musiker VERSION 5 031215 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC 2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af studieordning for de klassiske uddannelser...3

Læs mere

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Godkendt i studienævnet d. 05.12.13/Skolerådet d. 04.03.14 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010 Version: Oktober 2012 1 ... 2 1 Indledning... 3

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2.

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: BROBYGGER - musikpædagog og musiker VERSION 4.1 031215 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt af rektor den 21. december 2011 Version August 2014 1 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Samtidsmusiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: April 2015 1 Indhold 1.

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 14. september 2010. Version: April 2015 1 ... 2 1 Indledning...

Læs mere

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. musikvidenskab. 2012-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. musikvidenskab. 2012-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i musikvidenskab 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 4 Planche (ECTS og undervisning)... 5 Hovedfag... 6 Klaver... 6 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag... 5 Klaver... 5 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt i Studienævnet den 18. november 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere