Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007
|
|
- Vibeke Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de enkelte grupper har i samfundet. Der kan således konstateres en meget skæv fordeling i familiebaggrund, køn og uddannelsesniveau i indflydelsen i forskellige sammenhænge. Det er problematisk fordi eliten i en vis grad er selvsupplerende, som f.eks. når erhvervsledere ansætter personer der ligner dem selv, den såkaldte rip, rap og rup effekt. Derudover vil eliten - bevidst eller ubevidst - tilgodese dem selv i fordelingen af goderne i samfundet. På denne måde bliver en skævhed i magtfordelingen, selvforstærkende. I dette afsnit beskrives fordelingen på uddannelse, køn og alder i forskellige indflydelsesrige eliter; fra folketinget, henover erhvervslivets og pressens elite til repræsentationen i interesseorganisationer. 'HWGDQVNHIRONHWLQJ På trods af, at der ingen formelle krav er til uddannelse ved valg til folketinget, kan der alligevel konstateres en markant overrepræsentation af personer med en videregående uddannelse eller studentereksamen i det danske folketing. I 199 erne havde mere end 6 pct. af folketingspolitikerne således en studentereksamen, jf. figur 1. Den skæve uddannelsesfordeling er ikke noget nyt fænomen. I midten af 18-tallet var det således omkring halvdelen af folketingspolitikerne, der havde en studentereksamen. Det var endda i en tid, hvor kun en meget lille del af befolkningen havde en studentereksamen. Frem til 19 og op igennem første halvdel af 19-tallet blev det danske folketing stadig mere repræsentativt set på uddannelsessammensætningen. Det skyldes blandt andet, at der tidligere eksisterede en række formelle krav til en folketingskandidat, blandt at han skulle være en mand, mindst 25 år gammel og ikke have modtaget fattighjælp. Fra 196 og fremefter er der blevet stadig flere med en studentereksamen i folketinget. Det skyldes delvist et stigende uddannelsesniveau i befolkningen, men uddannelsesniveauet er alligevel stadig højere i folketinget end i befolkningen som helhed.
2 )LJXU'HQXGGDQQHOVHVP VVLJHVDPPHQV WQLQJDIIRONHWLQJHW Folkeskole Student Akademisk Kilde:, Ulrik Kjær & Mogens N. Pedersen. Inden for de forskellige undergrupper af uddannelserne er der meget store forskelle på rekrutteringen til folketinget. Figur 2 viser fordelingen på 6 uddannelseskategorier. Personer, der alene har en grundskoleuddannelse, er den mest underrepræsenterede gruppe, når der sammenlignes med uddannelsessammensætningen i befolkningen. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse er også noget underrepræsenteret, mens alle videregående uddannelser har mere end deres andel af folketingsmedlemmer. Det er specielt personer med en lang videregående uddannelse, der er overrepræsenteret. Der er således mere end seks gange flere folketingsmedlemmer med en lang uddannelse end befolkningens uddannelsessammensætning tilsiger. 2
3 )LJXU6DPPHQV WQLQJHQDIIRONHWLQJHWL 4 4 GS GU EFU KVU MVU LVU Uoplyst Folketinget Anm.: På grund af manglende uddannelsesoplysninger i datagrundlaget sammenlignes med befolkningen op til 69 år. Da de ældre generelt har en lavere uddannelse, er sammensætningen endnu mere skæv end figuren tilsiger. GS står for grundskole, GU står for gymnasial ungdomsuddannelse, EFU for erhvervsfaglig uddannelse, KVU, MVU og LVU for henholdsvis: kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde)RONHWLQJHWVPHGOHPPHULWDOYHGYDOJHWL, Hvis man ser på, hvorfra folketingsmedlemmerne rekrutteres, er der også en markant skævhed. I folketinget er der således en markant overvægt af selvstændige og offentligt ansatte lønmodtagere, MI ILJXU. Til gengæld er der næsten ingen medlemmer af folketinget, der har en baggrund uden for erhverv, som eksempelvis ledige, førtidspensionister mv. 3
4 )LJXU5HNUXWWHULQJWLOIRONHWLQJHW Selvstændige Lønmodtagere, off. Lønmodtagere. priv. Personer uden for erhverv Folketinget Kilde: )RONHWLQJHWVPHGOHPPHULWDOYHGYDOJHWL, Det danske folketing er udover ovenstående skævheder også karakteriseret ved en betydelig skævhed med hensyn til køn. Det er således kun 37,7 pct. af de i 5 valgte folketingsmedlemmerne, der er kvinder. Der er ikke i det offentliggjorte materiale oplysninger om etnicitet. (UKYHUYVOLYHWVHOLWH Erhvervslivets top har primært indflydelse på det danske samfund gennem beslutninger om investeringer, udflytning af arbejdspladser etc., men det må derudover antages en vis form indirekte indflydelse i det politiske system. I nærværende analyse tages der udgangspunkt i ledersammensætningen i de største aktieselskaber samt enkelte større anpartsselskaber. 7DEHO viser sammensætningen af erhvervslivets elite fordelt på alder og køn. 1 Den gennemsnitlige alder i erhvervslivets top er for alle kategorier mellem 55 og 62 år. I aktieselskaber er det endda pct. af formændene, der er over 7 år gamle. Erhvervslivets elite er samtidig kendetegnet ved en helt ekstrem skæv fordeling på køn. Det er således kun i de familieejede virksomheder, der overhovedet er nogle enkelte kvinder, og her er andelen kun på pct. Denne skæve fordeling går igen i fordelingen på alle ledende stillinger, således var der i direktionen i de samme selskaber kun 3 pct. kvinder, mens der blandt ledende medarbejdere var 7 pct. kvinder. I analyserne fra magtudredningen er der ikke fokuseret på etnisk tilhørsforhold. Det er således ikke muligt at vurdere den etniske sammensætning i erhvervslivets elite. Denne mangel gælder også opgørelsen af medieeliten og organisationseliten nedenfor. 1 I analysen af erhvervslivets elite indgår administrerende direktører og formænd for bestyrelserne. 4
5 7DEHO(UKYHUYVOLYHWVHOLWH $QWDO $QGHONYLQGHU *QVW$OGHU Familieejet, formænd 57 Andre A/S, formænd 2 62 Udenlandsk ejet, formænd 27 - Andelsejet, formænd 57 Direktører Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. I rekrutteringen til erhvervslivets elite er der ligesom for folketinget ingen formelle krav til uddannelse. Alligevel vil man forvente en overvægt at personer med en videregående uddannelse i erhvervslivets top. Blandt samtlige havde 52 pct. en akademisk uddannelse, mens 29 havde en mellemlang uddannelse, og kun 19 pct. havde en kort eller slet ingen uddannelse, MI WDEHO. 7DEHO(UKYHUYVOLYHWVHOLWH $NDGHPLVN HOOHPODQJ.RUWHOOHU XGGDQQHOVH XGGDQQHOVH LQJHQXGG Under 5 år år år og ældre Familieejet, formænd Andre A/S, formænd 5 31 Andelsejet, formænd Direktører Revisorer m.fl I alt Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. I opgørelsen er det forsøgt at vurdere udviklingen ved at opdele på erhvervselitens alder. Blandt erhvervslivets elite havde de ældste de korteste uddannelser, mens der blandt personer op til 6 år var mellem 53 og 59 pct. der havde en akademisk uddannelse. Det kunne tyde på, at kravene til uddannelse er blevet stærkere i erhvervslivets top. Resultatet er dog ikke entydigt, andelen af akademikere i aldersgruppen under 5 år, er således lavere end for de 5-59-årige. HGLHHOLWHQ I den offentlige meningsdannelse spiller pressen en væsentlig rolle. Medieeliten kan således påvirke holdninger og også sætte dagsorden i den politiske proces. Pressens elite kan derfor få en forholdsvis stor magt i det danske samfund. I den danske medieelite er der som i erhvervslivet meget få kvinder. Kun 12 pct. af eliten er kvinder, MI WDEHO. Gennemsnitsalderen er også her meget høj, og langt de fleste har en akademisk uddannelse. 5
6 7DEHOHGLHHOLWHQ $QWDO $QGHO NYLQGHU *QVWDOGHU $NDGHPLVN XGGLQNO MRXUQDOLVW Mediepersonligheder Chefredaktører Direktører og formænd I alt Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. Anm.: Mediepersonlighederne er udvalgt ved hjælp af en rundspørge blandt personer med et stort kendskab til medierne. Chefredaktører, direktører og formænd er udvalgt blandt de største landsdækkende og regionale dagblade, samt udvalgte månedsmagasiner og TV-kanaler. Der er forholdsvist store forskelle mellem de forskellige grupper inden for medieeliten. Hvor der blandt mediepersonligheder er en forholdsvis høj andel af kvinder, er der blandt direktører og formænd næsten ingen kvinder. På dette område ligner direktører og formænd således i meget stor udstrækning erhvervslivets elite, hvor der også var meget få kvinder. 2UJDQLVDWLRQVHOLWHQ Interesseorganisationerne spiller en væsentlig rolle i det danske samfund. Det gælder både i forhold til at løfte opgaver i fællesskab og i forhold til at øve indflydelse på medlemmernes vegne i den politiske beslutningsproces. Der findes i Danmark omkring interesseorganisationer, MI 'HQ GDQVNH HOLWH. I nedenstående undersøgelse er der udvalgt 159 organisationer, primært på baggrund af medlemstal. Undersøgelsen er opdelt på formænd og direktører, fordi udvælgelsen til disse to funktioner i de fleste organisationer er meget forskellig. Den største forskel blandt formænd og direktører i interesseorganisationerne er på uddannelsessammensætningen. Det er således kun 38 pct. af formændene, der har en akademisk uddannelse. Dette tal er meget højere end i befolkningen som helhed, men en del under niveauet for erhvervslivets- og mediernes elite. Andelen af kvinder og den gennemsnitlige alder er den samme for de to grupper, og også her er andelen af kvinder meget lav. 7DEHO2UJDQLVDWLRQVHOLWHQ $QWDO $QGHO *QVWDOGHU $NDGHPLVN NYLQGHU XGG Formænd Direktører Lønmodtagerorg Arbejdsgiver- og brancheorg Andre organisationer I alt Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. Hvis eliten opdeles på lønmodtager-, arbejdsgiver og andre organisationer fremkommer der en række interessante forskelle. Det viser sig, at arbejdsgiverorganisationerne har en meget lav andel af kvinder, et forhold der 6
7 afspejler erhvervslivets elite. Lønmodtagerorganisationerne har en noget højere andel af kvinder, men der er dog stadig langt til lige repræsentation. Den nye opdeling viser også, at det særligt er blandt lønmodtagerorganisationer, at andelen med en akademisk uddannelse er forholdsvis lav. Det er da også nærmest umuligt at blive valgt til formand for et fagforbund uden af have en baggrund i det pågældende erhverv. Det betyder, at kort uddannede får mulighed for at besætte disse poster. Lønmodtagerorganisationernes virker således i retning af en mere lige indflydelse blandt uddannelsesgrupper i det danske samfund. Ikke kun fordi der er forholdsvist flere med korte uddannelser, men også fordi de fleste lønmodtagerorganisationer varetager lavtlønnedes interesser. )RUVNHOOHLHOLWHUQH I ovenstående udvalgte eliter kunne der konstateres nogle forskelle i sammensætning. I dette afsnit præsenteres tal for en lang række forskellige eliter. Som tidligere vist havde folketinget en forholdsvis høj andel af kvinder. Der er kun enkelte eliter der har tilnærmelsesvis samme kønsrepræsentation, det gælder kultureliterne samt politi/anklagemyndighed, MIILJXU. )LJXU$QGHODINYLQGHULHOLWHUQH!#" Regering Folketing Kultur: admin. Politi/Anklage Kultur: kunstnere Lønmodtagerorg. Andre org. Domstole Centraladmin. Chefredaktører Kommunalpol. Statsl. inst.: form. Statsl. inst.: dir. Videnskab Advokater Kommunal admin. Erhvervsorg. Erhvervsliv: form Erhvervsliv: dir. Forsvaret Kilde: $ P.M. Christiansen m.fl $ $ %&' '($ 7
8 I en fordeling på baggrund er der i eliteundersøgelserne taget udgangpsunkt i, hvorvidt medlemmerne af eliten havde en far der var i den blå bog. 2 Analysen viser en betydelig skævvridning i forhold til befolkningen som helhed, mens kun en forsvindende lille del af befolkningen har en far, der optræder i den blå bog, gælder det for alle eliter, undtagen de kommunale, at mere end pct. havde fædre i den blå bog, MIILJXU. Listen bliver toppet af eliten i aktieselskaber og blandt advokater, hvor mellem og 4 pct. havde fædre i den blå bog. Resultaterne viser en betydelig social arv, når man set på den absolutte elite i det danske samfund. )LJXU$QGHODIHOLWHUPHGI GUHLGHQEOnERJ Kommunal admin. Kommunalpol. Folketing Erhvervsliv: dir. Regering Erhvervsorg. Chefredaktører Centraladmin. Kultur: kunstnere Statsl. inst.: dir. Videnskab Andre A/S form. Politi/Anklage. Domstole Forsvaret Kultur: admin. Advokater Fam.ejede A/S form. 4 5 )* +, Kilde: - $ P.M. Christiansen m.fl $ % &.' ' ($ I opdelingen på uddannelse skiller enkelte eliter sig ud med en pct. andel af personer med en akademisk uddannelse, MIILJXU. Det drejer sig om funktioner, hvor det er et absolut krav, at den enkelte har en videregående uddannelse. I denne undersøgelse har eliterne inde for retsvæsen, forsvaret og den videnskabelige verden alle en akademisk uddannelse. De rene akademiske eliter bliver tæt fulgt af den administrative elite, hvor næsten alle også har en akademisk uddannelse. De eliter der har den laveste andel med en akademisk uddannelse er de folkevalgte i folketinget og kommunalpolitik, samt lønmodtagerorganisationerne. 2 Det er valgt at analysere på fædrene frem for mødrene, fordi der i mange af de i undersøgelsen benyttede kilder kun var oplysninger om faderen. Denne skævhed i kildematerialet fortæller selvfølgelig sin egen historie om manglende ligestilling. 8
9 )LJXU$QGHODIHOLWHUPHGDNDGHPLVNXGGDQQHOVH Lønmodtagerorg. Kommunalpol. Folketing Chefredaktører Kultur: kunstnere Kultur: admin. Erhvervsliv: dir. Aktieselsk.: form. Regering Erhvervsorg. Andre org. Statsl. inst.: form. Statsl. inst.: dir. Kommunal admin. Centraladmin. Forsvaret Videnskab Politi/Anklage. Advokater Kilde: Domstole $ P.M. Christiansen m.fl $ )* +, 9
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereVÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereI dette notat undersøges, hvilken nytte og effekt det har at tage en kort videregående uddannelse
Den 24. januar 2007 %HVN IWLJHOVHRJO QIRUSHUVRQHUPHGHQPHUNDQWLOHOOHUWHNQLVNNRUW YLGHUHJnHQGHXGGDQQHOVH.98,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ I dette notat undersøges, hvilken nytte og effekt det har at tage en kort
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Esbjerg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereBefolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen
Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mereStuderende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag
Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereFaglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever
Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereVÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI
VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre
Læs mereKaren Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1
Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut
Læs mere