Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012

2 Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen UNI C UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012

3 Indhold 1 Sammenfatning Baggrund for undersøgelsen Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Resultater på landsplan for planlagt og gennemført undervisning Skolemæssige forskelle på planlagt og gennemført undervisning Kommunale forskelle på planlagt og gennemført undervisning Regionale forskelle på planlagt og gennemført undervisning Årsager til at timer må afholdes uden undervisning Vikarernes uddannelsesbaggrund Vikarernes tilknytning til skolen Instruktion af vikarerne før timerne Årsager til timeaflysninger Planlagt, gennemført og aflyst specialundervisning Specialundervisning uden for hjemklassen Specialundervisning med støtte i hjemklassen Generel håndtering af timer der ikke kan læses som planlagt Skolebestyrelsens principper for håndtering af timerne Faste retningslinjer for tilrettelæggelse af vikarundervisning Opfølgning på vikarundervisning Generelle spørgsmål vedrørende vikardækning opdelt på skolernes andel af timer læst efter planen og andel vikarundervisningstimer Skolernes generelle kommentarer til undersøgelsen UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012

4

5 Forord Ministeriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med UNI C Statistik & Analyse foretaget en landsdækkende undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen. Første del af undersøgelsen blev gennemført i november 2010 og mundede ud i rapporten Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010, som blev offentliggjort i maj Anden del af undersøgelsen blev gennemført på tilsvarende vis i november 2011 denne rapport analyserer og perspektiverer resultaterne fra undersøgelsen. Ligesom ved undersøgelsen i november 2010 er det i 2011 lykkedes at få svar fra størstedelen af landets folkeskoler. Det er derfor muligt at tegne et meget sikkert billede af skolernes omfang af vikartimer og timeaflysninger i november måned. Data for de enkelte kommuners skoler er sendt elektronisk til alle kommunalbestyrelser. Maj 2012 UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012

6

7 1 Sammenfatning 1.1 Skolernes planlagte undervisning: På landsplan afholdes 91,2 % af timerne i november 2011 som planlagt, når der ses på alle klassetrin under ét. Der er sket en lille stigning i forhold til undersøgelsen i 2010, hvor 90,7 % af timerne blev læst som planlagt. 7,9 % af timerne i november 2011 afholdes som vikarundervisningstimer, så her er der sket et lille fald i fht. 2010, hvor 8,2 % af timerne var vikarundervisningstimer. 0,2 % af timerne i november 2011 afholdes som selvstændige undervisningstimer, hvilket er samme andel som i Der foregår altså samlet set undervisning i 99,3 % af timerne, hvilket er omtrent samme andel som sidste år, hvor 99,1 % af timerne blev afholdt med undervisning. De resterende 0,7 % af timerne i november 2011 afholdes uden undervisning (det tilsvarende tal var i ,9 %). Disse resterende timer fordeler sig på, at 0,2 % af timerne afholdes som vikartimer uden undervisning (0,3 % i 2010), mens 0,4 % af timerne aflyses (0,5 % i 2010) Forskelle på klassetrin Både i november 2010 og 2011 læses en større andel af timerne efter planen for de yngste og de ældste klassetrin end for mellemtrinnene. Samtidig er der en større andel af vikarundervisningstimer hos mellemtrinnene. Selvstændige undervisningstimer forekommer primært i klasse. Vikartimer uden undervisning ligger konstant ret lavt for alle klassetrin, mens aflyste timer i meget begrænset omfang finder sted i de små klasser, men især findes fra 7. klassetrin og opefter Forskelle på skoler Resultaterne på landsplan dækker ligesom sidste år over en del spredning mellem de enkelte skolers resultater. Størstedelen af skolerne har læst mellem 85 % og 95 % af timerne efter planen, men der er også en gruppe af skoler, der har noget færre timer læst efter planen. Disse skoler har til gengæld en høj andel af vikarundervisningstimer, så der er altså stadig foregået undervisning i langt størstedelen af timerne også på disse skoler. Variationen i skolernes svar er meget lig resultaterne fra undersøgelsen i Grundet afrundinger kan det forekomme, at totalerne ikke stemmer præcist overens med delmængderne. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 1

8 Hvis skolernes svar grupperes efter skolernes størrelse, ses der en svag tendens til, at de små skoler med op til 250 elever afholder en lidt større andel af timerne efter planen og har lidt mindre andele af alle de øvrige kategorier af timer. Det samme gjorde sig gældende i Kommunale forskelle Kommunalt set varierer andelen af timer læst efter planen fra 86 % til 97 % (i 2010 varierede det fra 85 % til 96 %). Der er altså omkring 10 procentpoints forskel mellem top og bund på kommunalt niveau. Både i 2010 og 2011 havde store kommuner en lidt mindre andel af timer læst efter planen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommuner Regionale forskelle Der læses flest timer efter planen i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens færrest timer læses efter planen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette mønster gjorde sig gældende både i 2010 og Årsager til at timer må afholdes uden undervisning Den hyppigst nævnte årsag til at timer afholdes uden undervisning i 2011 er læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg mm.. På en gennemsnitlig skole kan 73 % af den manglende undervisning henføres til denne årsag. Derudover nævnes læreres efteruddannelse/kurser også som en væsentlig årsag gennemsnitligt 15 % af den manglende undervisning skyldes dette. De gennemsnitlige procentfordelinger på dette spørgsmål er omtrent magen til resultaterne fra 2010-undersøgelsen. 1.3 Vikarernes uddannelsesbaggrund På en gennemsnitlig skole dækkes omkring en tredjedel (33 %) af vikarundervisningstimerne og vikartimerne uden undervisning i børnehaveklasserne af pædagoguddannede vikarer, mens omkring 24 % dækkes af gymnasialt uddannede og en tilsvarende andel af læreruddannede vikarer. I klasse dækkes vikartimerne i 49 % af tilfældene af læreruddannede vikarer, mens 24 % af vikarerne er gymnasialt uddannede og 10 % er lærerstuderende på en gennemsnitlig skole. Der er dog store regionale forskelle på vikarernes uddannelse i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er gennemsnitligt omkring 60 % af vikarerne i klasse læreruddannede, mens dette gælder for under 30 % af vikarerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor der er betydeligt større andele af gymnasialt uddannede vikarer. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 2

9 Der er ligeledes forskel på små og store skoler: Store skoler har gennemsnitligt en mindre andel af læreruddannede vikarer og en større andel af gymnasialt uddannede vikarer end de mindre skoler. Tendenserne vedrørende vikarernes uddannelsesbaggrund i 2011 er magen til resultaterne fra undersøgelsen i Vikarernes tilknytning til skolen I børnehaveklasserne er gennemsnitligt 51 % af de anvendte vikarer i november 2011 ansat på skolen, mens 38 % er faste tilkaldevikarer og 11 % er løse vikarer. Der er omtrent lige store andele af vikarer ansat på skolen og faste tilkaldevikarer i klasse (begge omkring 44 %), mens de resterende 11 % er løse vikarer. Der er store regionale forskelle på vikarernes tilknytning til skolen: I Region Hovedstaden og Region Sjælland anvendes hyppigst faste tilkaldevikarer, mens der i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark hyppigst anvendes vikarer, der er ansat på skolen. Der er desuden forskel på små og store skoler: Små skoler har en større andel af fastansatte vikarer og en mindre andel af faste tilkaldevikarer end de større skoler. 1.5 Instruktion af vikarerne før timerne I klasse er vikarerne gennemsnitligt blevet instrueret om både stofområde og tilrettelæggelse i 66 % af vikarundervisningstimerne. I klasse er det tilsvarende tal 63 %, og i klasse er det 61 %. For alle tre grupper af klassetrin har vikarerne i omkring 6-7 % af timerne slet ingen instruktion modtaget, i omkring % af timerne kun modtaget instruktion om stofområdet og i omkring 8-10 % af timerne kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervisningen. Der er altså ikke de store forskelle i fordelingerne alt efter om der ses på de små klasser, mellemklasserne eller de store klasser, men dog tendens til et fald i andelen af timer med instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse (og en tilsvarende stigning i de øvrige kategorier), jo højere klassetrin der er tale om. Regionalt set adskiller Region Hovedstaden og Region Sjælland sig fra de øvrige tre regioner: I Region Hovedstaden er der en betydeligt større andel af timerne, hvor vikarerne slet ingen instruktion har modtaget, og i både Hovedstaden og Sjælland er der større andele af timerne, hvor vikarer kun har modtaget instruktion om stofområdet. Der er en tendens til, at skoler med op til 250 elever har en større andel af timer, hvor vikarer har modtaget instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse end på større skoler. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 3

10 1.6 Årsager til timeaflysninger 63 % af skolerne med aflyste timer angiver mangel på kvalificerede vikarer som en væsentlig årsag til timeaflysningerne. Der er her sket en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 57 %. Manglende penge på vikarbudgettet angives af 34 % af skolerne. Dette er et fald i forhold til sidste år, hvor 41 % af skolerne angav dette som en årsag. Der er også sket en lille stigning i andelen af skoler, der ikke har tid til at finde en vikar - fra 13 % i 2010 til 17 % i Mht. arbejdstidsaftaler som årsag til aflysninger er procentfordelingerne uændrede siden mindre end 5 % af skolerne har angivet manglende fleksibilitet i henholdsvis de lokale og de centrale arbejdstidsaftaler for lærerne som årsag til timeaflysninger. 1.7 Specialundervisning uden for hjemklassen På landsplan læses 89,8 % af specialundervisningstimerne uden for hjemklassen efter planen, mens 1,6 % læses med vikar. 7,9 % af timerne aflyses, hvor eleverne sendes til hjemklassen, og 0,6 % af timerne aflyses, hvor eleverne ikke modtager nogen undervisning. Samme fordeling sås i Specialundervisning med støtte i hjemklassen 89,9 % af specialundervisningstimerne med støtte i hjemklassen læses efter planen, mens 2,5 % læses med vikar og 7,6 % aflyses. Fordelingen er omtrent den samme som i 2010 dog med en lille stigning i andelen af timer læst efter planen. 1.9 Principper for håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt 58,8 % af skolerne har fastlagt principper for håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt, hvilket er samme andel som i Retningslinjer for vikarundervisningstimer Ved både enkeltstående vikarundervisningstimer og ved længerevarende vikarforløb i et fag har omkring 74 % af skolerne faste retningslinjer Opfølgning på vikarundervisningstimer Ved enkeltstående vikarundervisningstimer følger 37 % af skolerne altid op på timerne, mens 55 % af skolerne kun gør det nogle gange. Billedet ser lidt anderledes ud, når det kommer til de længerevarende vikarforløb i et fag. Her følger 84 % af skolerne altid op på timerne og 16 % følger op nogle gange. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 4

11 2 Baggrund for undersøgelsen I maj 2010 drøftede folkeskoleforligskredsen bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) udfordringerne omkring vikardækning, aflysning og lukkedage. Der var et fælles ønske om at følge udviklingen i forhold til disse problemer. Den daværende undervisningsminister besluttede derfor i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne. Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor første del blev gennemført i november 2010 og anden del i november Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler 2. Specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen. Skolerne blev i denne anden del af undersøgelsen bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for november måned 2011 (uge 44-47). I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. Der vises primært resultater på landsplan, dvs. for alle skoler under ét, men der er dog også lavet opgørelser fordelt på skolestørrelse, kommunestørrelse og beliggenhed. Der vil løbende blive perspektiveret til resultaterne fra første del af undersøgelsen 3. Det er lykkedes at få svar fra 1348 ud af 1375 inkluderede folkeskoler, hvilket betyder, at der er opnået en svarprocent på 98 %. Både skoler og kommuner har haft lejlighed til at validere de indberettede tal, og alle indkomne svar indgår derfor i rapporten, også selvom enkelte tal afviger fra gennemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmålene, er ekskluderet. Udover denne rapport findes der følgende tre bilag: Bilag 1 Spørgeskemaet; Bilag 2 Undervisningstimer fordelt på kommuner; Bilag 3 Undersøgelsens metode og forløb. 2 Institutionstype 1012 i Institutionsregisteret. 3 Der findes desuden en særskilt rapport fra første delundersøgelse, som kan hentes her: DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Maj/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110516_rapport _aflyste_timer.ashx UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 5

12 3 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Undersøgelsens primære spørgsmål handler om det samlede antal planlagte undervisningstimer i en fire-ugers periode i november 2011 samt fordelingen af disse timer på følgende kategorier: A) Timer læst efter planen, B) Vikarundervisningstimer, C) Selvstændige undervisningstimer, D) Vikartimer uden undervisning og E) Aflyste timer. Kategori A+B+C udgør således tilsammen alle de timer, hvor der er foregået undervisning, mens kategori D+E udgør de timer, der ikke kan tælle som undervisningstimer. De fem kategorier kan mere præcist defineres således: 1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer): A) Timer læst efter planen: Læreren underviser selv som planlagt, eller en anden lærer, fx fra det pågældende lærerteam, afholder timen og underviser i sit eget fag. 4 B) Vikarundervisningstimer: En vikar underviser efter instruktion fra læreren og efter denne lærers undervisningsplan. C) Selvstændige undervisningstimer: Eleverne arbejder hjemme (hjemmearbejdsdage) eller på skolen efter eget valg og i forbindelse med fx et projekt eller virtuel undervisning, men under instruktion af læreren eller en anden lærer, fx fra det samme lærerteam, og med mulighed for at få vejledning hos vedkommende. 2) Timer, hvor der ikke er foregået undervisning (kan ikke tælle med som undervisningstimer): D) Vikartimer uden undervisning: Hverken læreren selv eller en anden lærer underviser, og en vikar, der ikke er blevet instrueret af læreren om, hvad der skal undervises i, passer blot eleverne. E) Aflyste timer: Eleverne sendes i SFO eller andre pasningsordninger (fx, hvor en lærer i naboklassen holder øje med klassen); eleverne får mellemtime uden vikar; eleverne sendes hjem på en normal skoledag (det er uden betydning, om det er med eller uden lektier); lukkedage hvor eleverne er blevet sendt hjem, uden at det er planlagt, og uden instruktion fra en lærer og uden mulighed for at få vejledning hos en lærer. Det samlede antal planlagte undervisningstimer omfatter alle undervisningstimer ved skolen, samt eventuelle deletimer og to-lærertimer (inkl. fx specialklasser, modtagelses- 4 Timen tæller med i den anden lærers fag, og den lærer, der skulle have haft timen, skal afholde sin time på et andet tidspunkt for, at undervisning i dette fag også kan tælle med som en afholdt time. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 6

13 klasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning osv.). Dog opgøres specialundervisning særskilt i spørgsmål 7 5. Skolerne har indberettet tallene pr. klassetrin, hvilket betyder, at de absolutte tal varierer ganske meget, alt efter hvor mange spor der er på hvert klassetrin. Undervisningstimerne opgives i klokketimer á 60 minutter. 3.1 Resultater på landsplan for planlagt og gennemført undervisning Tabel 3-1 på næste side viser den gennemsnitlige andel af de forskellige typer af timer fordelt på klassetrin for henholdsvis 2011 og Desuden ses gennemsnit for henholdsvis indskoling, mellemtrinnene og udskoling. Sidst i tabellen er vist en total for alle klassetrin. I november 2011 afholdes der på landsplan 91,2 % af timerne som planlagt, når der ses på alle klassetrin under ét. 7,9 % af timerne afholdes som vikarundervisningstimerne, og 0,2 % af timerne afholdes som selvstændige undervisningstimer. Der foregår altså undervisning i 99,3 % af timerne, mens de resterende 0,7 % af timerne afholdes uden undervisning. Disse resterende timer fordeler sig på, at 0,2 % af timerne afholdes som vikartimer uden undervisning, mens 0,4 % af timerne aflyses 6. Ved undersøgelsen i november 2010 blev 90,7 % af timerne læst efter planen, så der er sket en lille stigning her fra 2010 til Der afholdes til gengæld lidt færre vikarundervisningstimer end sidste år, så den samlede andel af timer med undervisning er omtrent den samme som sidste år, hvor 99,1 % af timerne blev afholdt med undervisning, mens de resterende 0,9 % af timerne blev afholdt uden undervisning. 5 Selve spørgeskemaet kan ses i Bilag 1 til denne rapport. 6 Grundet afrundinger kan det forekomme, at totalerne ikke stemmer præcist overens med delmængderne. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 7

14 Tabel 3-1 Skolernes planlagte undervisningstimer, procentfordeling. Landstotaler 2010 og Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisnings-timer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Bh. klasse ,0% 93,5% 6,3% 0,0% 0,1% 0,0% ,0% 93,0% 6,7% 0,1% 0,1% 0,1% 1. klasse ,0% 90,5% 9,2% 0,0% 0,2% 0,1% ,0% 90,4% 9,1% 0,1% 0,3% 0,1% 2. klasse ,0% 90,8% 8,9% 0,0% 0,2% 0,1% ,0% 90,7% 8,7% 0,1% 0,3% 0,2% 3. klasse ,0% 90,9% 8,8% 0,0% 0,2% 0,1% ,0% 90,1% 9,3% 0,1% 0,3% 0,1% 4. klasse ,0% 90,2% 9,4% 0,0% 0,3% 0,1% ,0% 89,7% 9,6% 0,1% 0,4% 0,2% 5 klasse ,0% 90,5% 9,0% 0,1% 0,3% 0,2% ,0% 89,8% 9,4% 0,1% 0,4% 0,3% 6. klasse ,0% 90,6% 8,5% 0,1% 0,3% 0,5% ,0% 89,9% 8,9% 0,2% 0,4% 0,6% 7. klasse ,0% 90,5% 7,9% 0,3% 0,3% 1,0% ,0% 90,1% 8,1% 0,3% 0,3% 1,1% 8. klasse ,0% 91,3% 6,9% 0,5% 0,3% 1,1% ,0% 90,6% 7,3% 0,5% 0,3% 1,2% 9. klasse ,0% 92,1% 5,9% 0,7% 0,2% 1,1% ,0% 91,9% 5,9% 0,7% 0,3% 1,2% 10. klasse ,0% 96,1% 2,8% 0,3% 0,2% 0,7% klasse klasse klasse Alle klassetrin ,0% 94,3% 3,6% 0,6% 0,2% 1,2% ,0% 90,7% 9,0% 0,0% 0,2% 0,1% ,0% 90,4% 9,1% 0,1% 0,3% 0,2% ,0% 90,4% 9,0% 0,1% 0,3% 0,2% ,0% 89,8% 9,3% 0,1% 0,4% 0,4% ,0% 91,3% 6,9% 0,5% 0,3% 1,1% ,0% 90,8% 7,1% 0,5% 0,3% 1,2% ,0% 91,2% 7,9% 0,2% 0,2% 0,4% ,0% 90,7% 8,2% 0,2% 0,3% 0,5% 2011: N=1.348 skoler; 2010: N=1.478 skoler. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 8

15 Bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5 klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ser man på fordelingerne på de enkelte klassetrin tegner der sig overordnet det billede, at flest timer læses efter planen i 10. klasse (96,1 %) efterfulgt af børnehaveklasse (93,5 %) og 9. klasse (92,1 %) (Figur 1). Dette gælder både i 2010 og Figur 1 Andel timer læst efter planen, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og ,0% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% 88,0% 2011 A. Timer læst efter planen 2010 A. Timer læst efter planen 86,0% Til gengæld er der en betydeligt større andel vikarundervisningstimer på de mellemste klassetrin, hvilket naturligt hænger sammen med, at færre timer læses som planlagt på disse klassetrin (Figur 2). Dette gælder både i 2010 og Figur 2 Andel vikarundervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og ,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 2011 B. Vikarundervisningstim er 2010 B. Vikarundervisningstim er 0,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 9

16 Andelen af selvstændige undervisningstimer ligger generel meget lavt, men forekommer primært i klasse (Figur 3). Generelt tegner der sig det samme billede i 2010 og 2011, dog ses der et fald i andelen af selvstændige undervisningstimer i 10. klasse fra 2010 til Figur 3 Andel selvstændige undervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og ,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 2011 C. Selvstændige undervisningstimer 2010 C. Selvstændige undervisningstimer 0,0% Vikartimer uden undervisning ligger ret konstant omkring 0,2 % for alle klassetrin. Andelene er en smule lavere i 2011 sammenlignet med (Figur 4). Figur 4 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Andel vikartimer uden undervisning, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og D. Vikartimer uden undervisning 2010 D. Vikartimer uden undervisning UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 10

17 Aflyste timer finder kun i meget begrænset omfang sted i de små klasser, men findes især fra 7. klassetrin og opefter. Der tegner der sig i år samme billede som ved sidste års undersøgelse, dog ses der et mindre fald i andelen af aflyste timer i 10. klasse fra 2010 til 2011 (Figur 5). Figur 5 Andel aflyste timer, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og ,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 2011 E. Aflyste timer 2010 E. Aflyste timer 0,2% 0,0% 3.2 Skolemæssige forskelle på planlagt og gennemført undervisning Resultaterne på landsplan dækker ligesom sidste år over en del spredning mellem de enkelte skolers resultater 7. Størstedelen af skolerne har læst mellem 85 og 95 % af timerne efter planen, men som det ses af Figur 6 er der også en gruppe af skoler, der har noget mindre andele timer læst efter planen. Således er der 50 skoler, hvor mindre end 80 % af timerne er læst efter planen 8. Disse skoler har til gengæld en høj andel af vikarundervisningstimer, så der er altså stadig foregået undervisning i langt størstedelen af timerne også på disse skoler. Omvendt er der i den modsatte ende af spektret 79 skoler, som har læst mindst 98 % af timerne efter planen. 7 De enkelte skolers resultater offentliggøres ikke, men kommunalbestyrelserne har fået tilsendt egne skolers data i Excel-udgave. 8 Dog er der kun 6 skoler med mindre end 70 % af timerne læst efter planen. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 11

18 Figur 6 Spredning i skolernes svar timer læst efter planen, Hvis skolernes svar grupperes efter skolernes størrelse, ses der en svag tendens til, at de små skoler med op til 250 elever afholder en lidt større andel af timerne efter planen og har lidt mindre andele af alle de øvrige kategorier af timer (Tabel 3-2). Tabel 3-2 Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på skolestørrelse Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Antal timer % 100,0% 92,5% 7,2% 0,1% 0,1% 0,2% Antal timer % 100,0% 90,9% 8,2% 0,2% 0,2% 0,5% Antal timer % 100,0% 91,1% 7,9% 0,2% 0,3% 0,5% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 12

19 3.3 Kommunale forskelle på planlagt og gennemført undervisning Ligesom der er en betydelig variation mellem de enkelte skoler, ses der også en vis variation på kommunalt niveau. I Bilag 2 til denne rapport er vist en oversigt over samtlige kommuners tal, mens der i Tabel 3-3 herunder kun er vist de ti kommuner med flest timer læst efter planen 9 samt de ti kommuner med færrest timer læst efter planen. Tabel 3-3 Kommune Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på kommuner og sorteret efter andel timer læst efter planen Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 1 Læsø ,0% 96,5% 3,5% 0,0% 0,0% 0,0% 2 Kalundborg 100,0% 95,9% 3,7% 0,1% 0,0% 0,3% 3 Langeland 100,0% 95,9% 4,1% 0,0% 0,0% 0,0% 4 Skive 100,0% 95,5% 4,1% 0,0% 0,3% 0,1% 5 Sønderborg 100,0% 95,5% 4,1% 0,0% 0,1% 0,3% 6 Ringkøbing-Skjern ,0% 95,5% 4,3% 0,1% 0,0% 0,1% 7 Herlev 100,0% 94,9% 4,7% 0,1% 0,1% 0,3% 8 Aabenraa 100,0% 94,4% 5,1% 0,1% 0,1% 0,3% 9 Ærø 100,0% 94,2% 4,9% 0,0% 0,3% 0,6% 10 Mariagerfjord 100,0% 94,0% 5,4% 0,1% 0,1% 0,3% 89 Rudersdal 100,0% 87,7% 11,1% 0,4% 0,3% 0,5% 90 Hillerød 100,0% 87,5% 12,0% 0,2% 0,0% 0,3% 91 Vallensbæk ,0% 87,5% 8,7% 0,4% 2,7% 0,7% 92 Nordfyn 100,0% 87,3% 12,3% 0,2% 0,0% 0,2% 93 Frederikssund ,0% 86,8% 12,5% 0,3% 0,1% 0,3% 94 Lolland 100,0% 86,8% 12,9% 0,0% 0,0% 0,3% 95 Faxe 100,0% 86,7% 11,6% 0,4% 0,4% 0,9% 96 Greve 100,0% 86,4% 11,3% 0,5% 1,0% 0,9% 97 Halsnæs 100,0% 85,6% 13,0% 0,1% 1,1% 0,1% 98 Ballerup ,0% 85,6% 10,9% 0,5% 1,9% 1,0% 9 Christiansø (kommunekode 411) er her udeladt fra opgørelsen, da den er uden for den kommunale inddeling og ikke har noget tilhørsforhold til hverken kommune eller region. Christiansø indgår dog i tabellen i Bilag 2 til denne rapport (dog kun med data for en enkelt skole). 10 Var i bund 10 i Var også i top 10 i Var også i bund 10 i Var også i bund 10 i Var også i bund 10 i UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 13

20 Blandt kommunerne i toppen læses mellem 94 % og 96,5 % af timerne efter planen, mens det blandt kommunerne i bunden kun er mellem 85,6 % og 87,7 % af timerne, der læses efter planen (Tabel 3-3). Der er altså omkring 10 procentpoints forskel mellem top og bund på kommunalt niveau. I Tabel 3-4 herunder er vist de ti kommuner, som har størst andel af vikarundervisningstimer andelene varierer her fra 11 % til 13 %. Der er primært tale om sjællandske kommuner. Tabel 3-4 Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andel vikarundervisningstimer (kategori B) Kommune Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 89 Ballerup 100,0% 85,6% 10,9% 0,5% 1,9% 1,0% 90 København 100,0% 87,8% 11,0% 0,2% 0,6% 0,4% 91 Rudersdal 100,0% 87,7% 11,1% 0,4% 0,3% 0,5% 92 Greve 100,0% 86,4% 11,3% 0,5% 1,0% 0,9% 93 Faxe 100,0% 86,7% 11,6% 0,4% 0,4% 0,9% 94 Hillerød 100,0% 87,5% 12,0% 0,2% 0,0% 0,3% 95 Nordfyn 100,0% 87,3% 12,3% 0,2% 0,0% 0,2% 96 Frederikssund 100,0% 86,8% 12,5% 0,3% 0,1% 0,3% 97 Lolland 100,0% 86,8% 12,9% 0,0% 0,0% 0,3% 98 Halsnæs 100,0% 85,6% 13,0% 0,1% 1,1% 0,1% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 14

21 Selv i de ti kommuner med størst andel selvstændige undervisningstimer er der tale om meget små andele således varierer andelen her fra 0,4 % til 0,8 % (Tabel 3-5). Tabel 3-5 Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andel selvstændige undervisningstimer (kategori C) Kommune Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 89 Odsherred 100,0% 89,8% 8,8% 0,4% 0,0% 0,9% 90 Faxe 100,0% 86,7% 11,6% 0,4% 0,4% 0,9% 91 Vallensbæk 100,0% 87,5% 8,7% 0,4% 2,7% 0,7% 92 Hjørring 100,0% 92,1% 6,9% 0,5% 0,2% 0,3% 93 Greve 100,0% 86,4% 11,3% 0,5% 1,0% 0,9% 94 Næstved 100,0% 89,1% 10,0% 0,5% 0,1% 0,5% 95 Ballerup 100,0% 85,6% 10,9% 0,5% 1,9% 1,0% 96 Rødovre 100,0% 91,6% 5,7% 0,6% 1,1% 1,0% 97 Jammerbugt 100,0% 92,6% 6,3% 0,8% 0,1% 0,2% 98 Solrød 100,0% 90,5% 7,9% 0,8% 0,1% 0,7% De ti kommuner med størst andel vikartimer uden undervisning er vist herunder (Tabel 3-6). Selv blandt disse kommuner er der tale om ret små andele - fra 0,6 % til 2,7 %. Tabel 3-6 Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andel vikartimer uden undervisning (kategori D) Kommune Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 89 Roskilde 100,0% 92,0% 6,5% 0,4% 0,6% 0,6% 90 København 100,0% 87,8% 11,0% 0,2% 0,6% 0,4% 91 Greve 100,0% 86,4% 11,3% 0,5% 1,0% 0,9% 92 Rødovre 100,0% 91,6% 5,7% 0,6% 1,1% 1,0% 93 Halsnæs 100,0% 85,6% 13,0% 0,1% 1,1% 0,1% 94 Glostrup 100,0% 90,3% 7,8% 0,3% 1,4% 0,2% 95 Samsø 100,0% 92,4% 5,6% 0,0% 1,5% 0,5% 96 Brøndby 100,0% 90,2% 7,0% 0,1% 1,8% 0,9% 97 Ballerup 100,0% 85,6% 10,9% 0,5% 1,9% 1,0% 98 Vallensbæk 100,0% 87,5% 8,7% 0,4% 2,7% 0,7% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 15

22 Andelen af aflyste timer på kommunalt niveau er generelt også meget lav og ligger blandt de ti kommuner med størst andel aflyste timer omkring 1 % (Tabel 3-7). Tabel 3-7 Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andel aflyste timer (kategori E) Kommune Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 89 Fanø 100,0% 91,4% 7,8% 0,0% 0,0% 0,8% 90 Høje-Taastrup 100,0% 87,9% 10,5% 0,3% 0,5% 0,8% 91 Greve 100,0% 86,4% 11,3% 0,5% 1,0% 0,9% 92 Faxe 100,0% 86,7% 11,6% 0,4% 0,4% 0,9% 93 Brøndby 100,0% 90,2% 7,0% 0,1% 1,8% 0,9% 94 Odsherred 100,0% 89,8% 8,8% 0,4% 0,0% 0,9% 95 Ballerup 100,0% 85,6% 10,9% 0,5% 1,9% 1,0% 96 Rødovre 100,0% 91,6% 5,7% 0,6% 1,1% 1,0% 97 Køge 100,0% 91,0% 7,5% 0,2% 0,2% 1,1% 98 Haderslev 100,0% 90,5% 8,1% 0,1% 0,1% 1,2% Kommunestørrelse Tabel 3-8 herunder viser undervisningstimerne opdelt på kommunestørrelse. I kommuner med over indbyggere læses en lidt mindre andel af timerne efter planen sammenlignet med mindre kommuner. Der er ingen nævneværdige forskelle på kommuner med over/under indbyggere. Tabel 3-8 Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på kommunestørrelse Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Op til indb indb. Over indb. Antal timer % 100,0% 91,5% 7,6% 0,2% 0,3% 0,4% Antal timer % 100,0% 91,7% 7,5% 0,2% 0,2% 0,4% Antal timer % 100,0% 89,7% 9,3% 0,2% 0,2% 0,5% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 16

23 3.4 Regionale forskelle på planlagt og gennemført undervisning Der læses flest timer efter planen i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens færrest timer læses efter planen i Region Hovedstaden og Region Sjælland (Tabel 3-9). Tabel 3-9 Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på regioner Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Hovedstaden Antal timer % 100,0% 89,7% 9,2% 0,2% 0,5% 0,4% Midtjylland Antal timer % 100,0% 91,6% 7,7% 0,2% 0,1% 0,4% Nordjylland Antal timer % 100,0% 92,7% 6,6% 0,3% 0,1% 0,3% Sjælland Antal timer % 100,0% 90,9% 7,9% 0,2% 0,3% 0,6% Syddanmark Antal timer % 100,0% 92,0% 7,4% 0,1% 0,1% 0,4% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 17

24 3.5 Årsager til at timer må afholdes uden undervisning Skoler, der har været nødt til at afholde nogle af deres timer uden undervisning (vikartimer uden undervisning og aflyste timer), er blevet bedt om at opgøre årsagerne hertil 15. Tabel 3-10 viser den gennemsnitlige fordeling dvs. hvordan en gennemsnitlig skoles årsager kan fordeles. Gennemsnitligt set angives læreres sygdom og lignende som den primære grund til, at timer må afholdes uden undervisning. Mere præcist kan man sige, at 73 % af den manglende undervisning på en gennemsnitlig skole skyldes læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg og lignende. Den næsthyppigste årsag er læreres efteruddannelse og kurser, som gennemsnitligt er årsag til omkring 13 % af de manglende undervisningstimer. Mindre vigtige årsager er læreres deltagelse i særlige arrangementer, læreres afspadsering og ferie samt andre årsager. Generelt set dækker de gennemsnitlige procentfordelinger over betydelige variationer mellem de enkelte skoler således varierer procentandelene ved de forskellige årsager typisk fra 0 % til 100 %. De gennemsnitlige procentfordelinger på dette spørgsmål er omtrent magen til resultaterne fra 2010-undersøgelsen. Dengang udgjorde læreres sygdom mm. gennemsnitligt 70 %, og læreres efteruddannelse og kurser udgjorde 15 %. Tabel 3-10 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden, a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum ,2% 0,0% 100,0% 960 4,6% 0,0% 100,0% c) Læreres efteruddannelse, kurser ,7% 0,0% 100,0% d) Læreres afspadsering og ferie 960 4,0% 0,0% 100,0% e) Vakante stillinger 960 0,3% 0,0% 74,1% f) Andet 960 5,2% 0,0% 100,0% Total ,0% Nogle skoler havde besvaret dette spørgsmål, selvom de ikke havde haft nogen timer uden undervisning i undersøgelsesperioden. Disse skolers svar er sorteret fra. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 18

25 De skoler, der har angivet andre årsager, er blevet spurgt om, hvad dette dækker over. Der er tale om et åbent kommentarfelt, hvor skolerne selv har kunnet formulere og uddybe øvrige årsager til at timer afholdes uden undervisning. 169 skoler har besvaret det åbne kommentarfelt. Ligesom ved undersøgelsen i 2010 er den hyppigst nævnte årsag under andet forskellige former for møder, typisk nævnes tværfaglige møder/møder med eksterne samarbejdspartnere/netværksmøder. Derudover nævnes også hyppigt tjenestefri (fx begravelse, jubilæum, fødselsdage osv.) samt seniordage. De oftest nævnte årsager under Andet er oplistet herunder: Forskellige former for møder Tjenestefri (fx begravelse, jubilæum, fødselsdage osv.) Seniordage Barsel Projektarbejde/temauger/udflugter med skolen Mangel på kvalificerede vikarer/ydertimer Lægelig behandling Lærer brugt som vikar andet sted Domsmands-/byrådsarbejde. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 19

26 3.6 Vikarernes uddannelsesbaggrund Skoler med vikarundervisningstimer og vikartimer uden undervisning (kategori B og D i spørgsmål 1) har opgjort, hvilken formel uddannelse de anvendte vikarer i perioden har haft. Skolerne har angivet procentfordelinger for børnehaveklasser og for klasse Vikarer i børnehaveklasser Som det ses i Tabel 3-11 er omkring en tredjedel (33 %) af vikarerne på en gennemsnitlig skole pædagoguddannede, mens omkring 24 % er gymnasialt uddannede og en tilsvarende andel er læreruddannede. Meget få vikarer i børnehaveklassen har en videregående uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse eller er lærerstuderende, pædagogstuderende, anden videregående studerende eller andet. Det skal dog bemærkes, at der er tale om gennemsnitlige procentfordelinger, og at procentfordelingerne for de enkelte skoler varierer ganske meget. Procentfordelingerne er omtrent de samme som ved undersøgelsen i 2010, hvor gennemsnitligt 34 % af vikarerne var pædagoguddannede, 24 % var læreruddannede og 25 % var gymnasialt uddannede. Tabel 3-11 Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser, Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Læreruddannelse ,0% 0,0% 100,0% Pædagoguddannelse ,6% 0,0% 100,0% Videregående uddannelse 876 2,4% 0,0% 100,0% Lærerstuderende 876 6,2% 0,0% 100,0% Pædagogstuderende 876 1,0% 0,0% 100,0% Anden videreg. studerende 876 2,0% 0,0% 100,0% Erhvervsfaglig uddannelse 876 3,4% 0,0% 100,0% Gymnasial uddannelse ,2% 0,0% 100,0% Andet 876 4,2% 0,0% 100,0% Total ,0% Regionalt set kan der også spores forskel på vikarernes uddannelsesbaggrund i børnehaveklasserne. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det således kun omkring 11 % af vikarerne, der er læreruddannede, mens det gælder for 27 % af vikarerne i Region Syddanmark og 34 % af vikarerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland (Tabel 3-12). Region Hovedstaden og Region Sjælland har i stedet betydeligt større andele af gymnasialt uddannede vikarer. I Jylland og på Fyn er vikarerne i børnehaveklasserne altså typisk læreruddannede, mens de på Sjælland typisk er gymnasialt uddannede. Samme billede sås ved undersøgelsen i Andelen af pædagoguddannede vikarer ligger lidt mere stabilt omkring 30 % på tværs af regionerne, men dog skiller Region Syddanmark sig ud med en andel på 42 %. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 20

27 Region Hovedstaden har en noget større andel af lærerstuderende vikarer end de øvrige regioner. Tabel 3-12 Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser fordelt på regioner, gns.pct, Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Læreruddannelse 11,6% 33,5% 33,7% 10,9% 27,1% Pædagoguddannelse 28,3% 30,6% 32,6% 26,9% 41,7% Videregående uddannelse 3,2% 1,4% 3,8% 3,8% 1,2% Lærerstuderende 10,0% 5,3% 5,3% 4,5% 5,6% Pædagogstuderende 1,2% 0,4% 2,4% 1,3% 0,6% Anden videreg. studerende 4,0% 1,4% 1,8% 2,1% 1,2% Erhvervsfaglig uddannelse 3,3% 4,8% 1,2% 4,9% 1,9% Gymnasial uddannelse 36,5% 18,1% 16,6% 38,8% 15,8% Andet 1,9% 4,5% 2,5% 6,9% 4,8% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ser man på vikarernes uddannelsesbaggrund i forhold til skolernes størrelse er der på små skoler en større andel af læreruddannede vikarer end på de større skoler, mens det modsatte gør sig gældende mht. andelen af gymnasialt uddannede vikarer. Andelen af pædagoguddannede vikarer er nogenlunde jævnt fordelt på tværs af skolestørrelse (Tabel 3-13). De samme tendenser gjorde sig gældende ved 2010-undersøgelsen. Tabel 3-13 Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser fordelt på skolestørrelse, gns.pct, Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Læreruddannelse 32,8% 21,3% 21,6% Pædagoguddannelse 34,2% 34,4% 30,1% Videregående uddannelse 3,4% 2,1% 2,0% Lærerstuderende 3,4% 5,9% 8,1% Pædagogstuderende 1,0% 1,4% 0,6% Anden videreg. studerende 1,8% 1,4% 2,6% Erhvervsfaglig uddannelse 3,8% 3,6% 2,9% Gymnasial uddannelse 14,2% 25,7% 28,6% Andet 5,6% 4,2% 3,4% Total 100,0% 100,0% 100,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 21

28 3.6.2 Vikarer i klasse Næsten halvdelen (49 %) af vikarerne på en gennemsnitlig skole i klasse er læreruddannede, mens 24 % er gymnasialt uddannede og 10 % er lærerstuderende (Tabel 3-14). Ved undersøgelsen i 2010 var 48 % læreruddannede, 27 % var gymnasialt uddannede og 8 % var lærerstuderende, så der er tale om stort set samme uddannelsesmæssige fordeling. Tabel 3-14 Vikarernes uddannelsesbaggrund for klasse, Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Læreruddannelse ,5% 0,0% 100,0% Pædagoguddannelse ,0% 0,0% 100,0% Videregående uddannelse ,2% 0,0% 100,0% Lærerstuderende ,5% 0,0% 100,0% Pædagogstuderende 1294,4% 0,0% 90,9% Anden videreg. studerende ,7% 0,0% 100,0% Erhvervsfaglig uddannelse ,4% 0,0% 100,0% Gymnasial uddannelse ,8% 0,0% 100,0% Andet ,6% 0,0% 100,0% Total ,0% Tabel 3-15 viser, at der også mht klasses vikarerne er betydelige regionale forskelle. I Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark er omkring 60 % af vikarerne læreruddannede, mens dette gælder for mindre end 30 % af vikarerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vikarerne på Sjælland og i Hovedstaden er i stedet typisk gymnasialt uddannede. Samme fordelinger kunne ses ved undersøgelsen. Tabel 3-15 Vikarernes uddannelsesbaggrund for klasse fordelt på regioner, gns.pct, Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Læreruddannelse 26,7% 61,2% 59,6% 28,7% 61,1% Pædagoguddannelse 4,9% 5,9% 6,9% 6,4% 6,2% Videregående uddannelse 6,2% 2,2% 3,1% 3,4% 1,6% Lærerstuderende 15,1% 6,7% 7,9% 9,8% 8,1% Pædagogstuderende 0,5% 0,1% 0,3% 0,7% 0,5% Anden videreg. studerende 7,0% 1,6% 1,2% 2,7% 0,9% Erhvervsfaglig uddannelse 3,5% 3,5% 2,2% 5,5% 2,3% Gymnasial uddannelse 33,9% 16,2% 17,3% 38,2% 16,8% Andet 2,2% 2,4% 1,5% 4,8% 2,5% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 22

29 De små skoler med op til 250 elever har en noget større andel af læreruddannede vikarer end de større skoler, som i stedet har større andele af gymnasialt uddannede vikarer (Tabel 3-16). Samme tendenser sås i 2010 dog er forskellene mellem de forskellige skolestørrelser blevet lidt mindre. Tabel 3-16 Vikarernes uddannelsesbaggrund for klasse fordelt på skolestørrelse, gns.pct, Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Læreruddannelse 56,6% 47,8% 43,0% Pædagoguddannelse 8,8% 5,3% 4,6% Videregående uddannelse 2,3% 3,6% 3,6% Lærerstuderende 7,0% 9,7% 11,1% Pædagogstuderende 0,4% 0,4% 0,3% Anden videreg. studerende 1,5% 1,6% 4,8% Erhvervsfaglig uddannelse 4,8% 2,8% 2,9% Gymnasial uddannelse 14,9% 26,6% 27,9% Andet 3,8% 2,3% 1,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 23

30 3.7 Vikarernes tilknytning til skolen Som noget nyt er skolerne i 2011 blevet spurgt om de anvendte vikarers tilknytning til skolen. Skolerne blev bedt om at gruppere de anvendte vikarer alt efter om de var ansat på skolen, var faste tilkaldevikarer eller løse vikarer. Igen er fordelingerne opgjort særkilt for henholdsvis børnehaveklasser og klasse Vikarer i børnehaveklasser I børnehaveklasserne er 51 % af vikarerne ansat på skolen, mens 38 % er faste tilkaldevikarer og 11 % er løse vikarer (Tabel 3-17). Ligesom ved de foregående spørgsmål er der stor variation i skolernes svar eksempelvis er der på nogle skoler kun anvendt løst tilknyttede vikarer, mens der på andre skoler slet ikke er anvendt nogen løse vikarer. Tabel 3-17 Vikarernes tilknytning til skolen børnehaveklasser, Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Ansat på skolen ,2% 0,0% 100,0% Fast tilkaldevikar ,1% 0,0% 100,0% Løs vikar ,7% 0,0% 100,0% Total ,0% Regionalt set adskiller Hovedstaden og Sjælland sig igen fra de øvrige tre regioner. I Region Hovedstaden og Region Sjælland anvendes således hyppigst faste tilkaldevikarer, mens der i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark hyppigst anvendes vikarer, der er ansat på skolen (Tabel 3-18). Andelen af løse vikarer er desuden betydeligt større i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Tabel 3-18 Vikarernes tilknytning til skolen børnehaveklasser fordelt på regioner, Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ansat på skolen 38,7% 53,9% 58,8% 36,9% 63,6% Fast tilkaldevikar 50,2% 36,4% 30,2% 45,7% 29,2% Løs vikar 11,1% 9,7% 11,0% 17,5% 7,2% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Med hensyn til skolestørrelse er der en tendens til, at små skoler har en større andel af fastansatte vikarer og en mindre andel af faste tilkaldevikarer end de større skoler (Tabel 3-19). UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 24

31 Tabel 3-19 Vikarernes tilknytning til skolen børnehaveklasser fordelt på skolestørrelse, Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Ansat på skolen 63,1% 52,6% 43,3% Fast tilkaldevikar 28,9% 36,0% 45,0% Løs vikar 8,0% 11,4% 11,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% Vikarer i klasse Der er omtrent lige store andele af vikarer ansat på skolen og faste tilkaldevikarer i klasse (begge omkring 44 %), mens de resterende 11 % er løse vikarer. Tabel 3-20 Vikarernes tilknytning til skolen klasse, Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Ansat på skolen ,2% 0,0% 100,0% Fast tilkaldevikar ,5% 0,0% 100,0% Løs vikar ,2% 0,0% 100,0% Total ,0% Regionalt set kan der spores de samme tendenser i klasse som i børnehaveklasserne: Region Hovedstaden og Region Sjælland har betydeligt mindre andele af vikarer ansat på skolen og betydeligt større andele faste tilkaldevikarer end de øvrige tre regioner. Derudover er der i Region Sjælland en større andel af løse vikarer end i de øvrige regioner (Tabel 3-21). Tabel 3-21 Vikarernes tilknytning til skolen klasse fordelt på regioner, Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ansat på skolen 28,7% 54,0% 48,5% 29,3% 55,0% Fast tilkaldevikar 60,6% 35,4% 39,4% 53,9% 36,7% Løs vikar 10,6% 10,6% 12,1% 16,8% 8,3% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 25

32 Ser man på skolestørrelse har skoler med op til 250 elever større andele af vikarer ansat på skolen og mindre andele af faste tilkaldevikarer end de større skoler (Tabel 3-22). Tabel 3-22 Vikarernes tilknytning til skolen klasse fordelt på skolestørrelse, Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Ansat på skolen 55,2% 42,1% 37,9% Fast tilkaldevikar 35,2% 45,5% 50,7% Løs vikar 9,5% 12,5% 11,5% Total 100,0% 100,0% 100,0% UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 26

33 3.8 Instruktion af vikarerne før timerne I 2011-undersøgelsen er der blevet tilføjet et nyt spørgsmål, der handler om, i hvilken grad vikarerne er blevet instrueret inden vikarundervisningstimerne (det vedrører altså kun de timer, der er afholdt som vikarundervisningstimer (kategori B i spørgsmål 1)). De fire svarkategorier var: a) Ingen instruktion fra læreren, b) Vikaren har kun modtaget instruktion om det stofområde, der skal gennemgås, c) Vikaren har kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervisningen, fx gruppearbejde, elevernes indsamling af viden på nettet, d) Vikaren har både modtaget instruktion om stofområdet og om tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolerne er blevet bedt om at angive en procentfordeling af timerne fordelt på disse fire svarkategorier for henholdsvis klasse, klasse og klasse Vikarer klasse I klasse er vikarerne gennemsnitligt blevet instrueret om både stofområde og tilrettelæggelse i 66 % af vikarundervisningstimerne, mens de i 21 % af timerne kun har modtaget instruktion om stofområdet. I knap 6 % af timerne har vikarerne slet ingen instruktion modtaget, mens de i 8 % af timerne kun har modtaget instruktion om tilrettelæggelsen (Tabel 3-23). De gennemsnitlige procentfordelinger dækker dog over en betydelig variation mellem de enkelte skoler. Tabel 3-23 Vikarernes instruktion klasse, Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Ingen instruktion fra læreren ,5% 0,0% 100,0% Vikaren har kun modtaget instruktion om stofområdet Vikaren har kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervisningen Vikaren har både modtaget instruktion om stofområdet og om tilrettelæggelsen af undervisningen Total ,0% ,5% 0,0% 100,0% ,7% 0,0% 100,0% ,2% 0,0% 100,0% Regionalt set adskiller Region Hovedstaden og Region Sjælland sig fra de øvrige tre regioner (Tabel 3-24). I Region Hovedstaden har vikarerne modtaget instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse i kun 54 % af vikarundervisningstimerne og i Region Sjæland kun i 59 % af timerne. I de øvrige tre regioner ligger de tilsvarende tal på over 70 %. I Region Hovedstaden er der en betydeligt større andel af timerne, hvor vikarerne slet ingen instruktion har modtaget, og i både Hovedstaden og Sjælland er der større andele af timerne, hvor vikarer kun har modtaget instruktion om stofområdet. UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 27

34 Tabel 3-24 Vikarernes instruktion klasse fordelt på regioner, Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ingen instruktion fra læreren 10,8% 3,9% 3,2% 6,4% 3,3% Vikaren har kun modtaget instruktion om stofområdet Vikaren har kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervisningen Vikaren har både modtaget instruktion om stofområdet og om tilrettelæggelsen af undervisningen 25,9% 16,1% 18,3% 25,8% 18,1% 9,8% 7,0% 5,1% 8,4% 7,7% 53,5% 73,0% 73,4% 59,4% 70,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Fordelt på skolestørrelse kan der ikke spores helt så store forskelle. Der er stort set ingen forskel på, om skolerne har elever eller over 500 elever. På skoler med op til 250 elever er der dog en lidt større andel af timerne, hvor vikarerne har modtaget instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse (Tabel 3-25). Tabel 3-25 Vikarernes instruktion klasse fordelt på skolestørrelse, Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Ingen instruktion fra læreren 3,2% 5,1% 7,6% Vikaren har kun modtaget instruktion om stofområdet Vikaren har kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervisningen Vikaren har både modtaget instruktion om stofområdet og om tilrettelæggelsen af undervisningen 17,0% 22,4% 20,9% 5,9% 8,8% 8,0% 73,9% 63,7% 63,4% Total 100,0% 100,0% 100,0% Vikarer klasse I 63 % af vikarundervisningstimerne i klasse har vikarerne modtaget instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse, mens de i 23 % af timerne kun har modtaget instruktion om stofområdet (Tabel 3-26). Der er altså tale om omtrent samme procentfordeling som i vikarundervisningstimerne i klasse (jf. Tabel 3-23). UNI C Statistik & Analyse, Maj 2012 Side 28

Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010

Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Marts 2011 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Marts 2011 Forfatter: Line Nikolajsen UNI C Indhold

Læs mere

Svarstatus: Svar modtaget Svardato:

Svarstatus: Svar modtaget Svardato: 12. april 25 Kommune: Ishøj Skole: 1831 Ishøj Skole Svarstatus: Svar modtaget Svardato: 4. juni 24 Spørgsmål 1 Har skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2008 I alt har 74 kommuner og 1.131 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2008 (2008-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

Statistik på jobrotation i Østdanmark

Statistik på jobrotation i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11.juni 2 J.nr. : 2-26799/JHO Statistik på jobrotation i Østdanmark Det er nu kommet data på antallet af vikarer i jobrotation fordelt på dagpengemodtagere

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Resultatrevision for år 2014

Resultatrevision for år 2014 Resultatrevision for år 2014 Jobcenter Frederikssund maj 2015 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab 1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere