Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Transkript

1 Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard. 1

2 Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 40134, Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan AMU-uddannelsens mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateriale, og hvorledes det kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af kursusstruktur, forløb, indhold og de rammer undervisningen, kan gennemføres på baggrund af. 2

3 Nr. og titel på AMU-uddannelsen 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsesmålet findes i FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste. 2. Uddannelsesmål Nr , Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Deltageren kan efter den fungerende præsts anvisning medvirke ved gudstjeneste, kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter og kan herunder læse ind- og udgangsbøn og bistå ved dåb og nadver. Deltageren kan modtage kirkegængere og rådgive og vejlede om retningslinjer, normer, ritualer mm. samt forholde sig korrekt ved ulykker og ved pludselig sygdom og ildebefindende hos kirkegængere. Deltageren har viden om gudstjenestens liturgi og opbygning, herunder præsters mulighed for anvendelse af forskellige liturgi, om kirkelige handlingers indhold og forløb og om kirkemusikkens betydning i forhold til gudstjeneste og kirkelige handlinger. I jobfunktionen indgår: Kirkefunktionæren medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken. Kirkefunktionæren er til stede under gudstjenester og kirkelige handlinger og medvirker efter præstens anvisninger. Kirkefunktionæren kan medvirke ved afviklingen af særskilte dåbshandlinger, konfirmationer, vielser, begravelser og andagter samt ved afholdelse af kirkekoncerter. Arbejdsopgaver ved medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger kan fx være: sørge for kirkens belysning, tænde alterlys sørge for, at alter, døbefont og dåbskande er i ordentlig stand, og at der er tempereret dåbsvand og håndklæder til stede sørge for at alterkalk, bægre samt brød og vin er klar til altergang læse ind- og udgangsbøn sørge for at hjælpe ved ulykker, ildebefindende og pludselig sygdom hos kirkegængere modtage kirkegængere rådgive og vejlede om retningslinjer, normer, ritualer mv. at tjekke numrene og kunne informere kirkegængerne om præstens valg af salmer og om den øvrige kirkemusiks betydning. Det indebærer, at kirkefunktionæren har viden om kirkemusikkens betydning if. gudstjeneste og kirkelige handlinger. fremlægge evt. løber og brudetæppe til vielser fremsætte skamler eller katafalk til kister tømme kirkens indsamlingsbøsser 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætninger Kirkefunktionærer med graver-, kordegn-, kirkegårdsleder- og kirketjenerfunktion 3

4 4. Uddannelsesstruktur 40018, Klargøring til gudstjeneste/ kirkelige handlinger 43751, Tilrettelæggelse af det praktiske arbejde i kirken 40136, Tilsyn med kirkebygninger og inventar 5. Holdsammensætning Deltagerantal 14-18, Kordegne, graver, gravermedhjælper, kirketjener, kirkegårdsleder. Ledige der søger arbejde indenfor folkekirken. 6. Andre anbefalinger Sammenhængende undervisning 4 dage. Kan afvikles som split. Undervisningen målrettes deltagerforudsætningerne, og der kan forekomme behov for undervisningsdifferentiering i forhold til de forskellige faggrupper. 7. Udviklerinstitution og personer AMU-Fyn Annette Kappelgaard ak@amu-fyn.dk 8. Øvrige ressourcepersoner Præst Anne-Grete Thestrup agt@km.dk Præst Carsten Christensen coc@km.dk Præst Jonas B Weisenberg jbw@km.dk Organist Povl Christian Balslev musikfidus@gmail.com 9. Lærerprofil Lærer godkendt til undervisning i Førstehjælp, Præst (eller tilsvarende kvalifikationer) til gudstjenestens opbygning Præst (eller tilsvarende kvalifikationer)til kirkekundskab Organist(eller tilsvarende kvalifikationer) til gudstjenestens musik Underviserne skal have kendskab til kirken og deltagernes arbejdsfunktioner 10. Centrale temaer og emner i uddannelsen Gudstjenesten opbygning Kirkekundskab Gudstjenestens musik 4

5 Livreddende førstehjælp 11. Undervisningsmateriale Anbefalet undervisningsmateriale til deltageren Kompendium til uddannelsen Hæfte til kirkekundskab Salmebog Førstehjælpsbog Førstehjælpsdukker voksen/barn Hjertestarter Anbefalet baggrundsmateriale til underviserne Kompendium til uddannelsen. Hæfte til kirkekundskab Ritualbogen Bibelen. Salmebogen. Tillæg til alterbogen. Alterbogen. Førstehjælpsbog Førstehjælpsdukker voksen/barn Hjertestarter Martin Schwarz Laursen: Danmarks kirkehistorie. 2. udgave, 4. oplag. Forlaget Gyldendal Svend Lerfeldt: Lutherbogen, Lohses Forlag, København Leif Grane: Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Politikens Nudansk Ordbog. Teologisk ordbog 1999 Kirkeleksikon for Norden, bd. 2 Eri A. Nielsen: Gudstjenestens liturgi, Betænkning nr. 1057, 1985 Gyldendals religionshistorie 1994, P.G. Lindhardt: Dansk Kirkekundskab. Forlaget Gad, København P.G. Lindhardt: Vækkelse og kirkelige retninger. Forlaget Aros, Århus Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Tema/emne Mål Aktivitet undervisningsmateriale og pædagogisk metode Gudstjenestens opbygning Deltageren har viden om gudstjenestens liturgi og Gruppeopgave 1. Deltagerne får en kuvert, hvor 5

6 opbygning, herunder præsters mulighed for anvendelse af forskellige liturgi, om kirkelige handlingers indhold og forløb i forhold til gudstjeneste og de kirkelige handlinger. højmessens emner ligger i strimler. Deltagerne skal derefter lave et højmessens forløb. Salmebogen samt kompendium Underviseren gennemgår gudstjenestens historie og opbygning, og der lægges op til en gruppedrøftelse af kirkefunktionærens opgaver. Kirkeåret og de liturgiske farver Kirkelige handlinger: Ex -begravelser -bisættelser -bryllupper -barnedåb m.v. Kirkemusik Kirkekundskab Praktisk gennemgang af de kirkelige handlinger Deltagerne får en viden om kirkemusikkens betydning i forhold til gudstjeneste og kirkelige handlinger. Deltagerne får kendskab til folkekirkens historie, folkekirkens bekendelsesgrundlag og de kerneydelser, organisationen/folkekirken leverer. Deltagerne afprøver deres opgaver i kirken Deltagerne kan læse ind- og Oversigt over de liturgiske farver Lærerstyret dialog. Kort gennemgang af de kirkelige handlinger, deres forskellighed m.m. Salmebogen samt kompendium Salmebogen samt kompendium Undervisningen afholdes i kirke, hvor der er klaver og orgel til rådighed Igennem musik/sang illustreres kirkemusikkens betydning for handlingen Lærerstyre dialog/ sang. Musikkens liturgi gennemgås Salmebog Lærerstyret dialog Hæfte til kirkekundskab Salmebog Undervisningen foregår i kirken 6

7 Ind-og udgangsbøn Førstehjælp udgangsbøn på en retorisk korrekt måde. Deltagerne afprøver uddeling af nadver, at give præsten messehagel på mv. Deltagerne kan udføre den livreddende førstehjælp. Deltager kan udføre nødflytning Deltagerne kan udføre hjertemassage Deltagerne kan hjælpe ved ulykker, ildebefindende og pludselig sygdom hos kirkegængere Undervisningen er en praktisk gennemgang, hvor kirkefunktionæren afprøver deres opgaver ved gudstjenesten Sangbog Lær Førstehjælp bog Den trinvise førstehjælp gennemgås og afprøves. Nødflytning afprøves. Hjertemassage gennemgås og afprøves Opfyldning på førstehjælp, småskader, forfrysning m.v. 7

8 Opgave 1 Højmesse: Skriftemål. Klokkeringning og bedeslag. Præludium (introitus). Indgangsbøn. 1. salme Hilsen (salutation). Kollekt (fællesbøn).. 1. Læsning. 2. Salme. 2. Læsning. Trosbekendelsen. 3. Salme. Evangelielæsning. Prædiken. Velsignelse. Evt. korsats. 8

9 4. Salme. Nadver. Bortsendelsesord.. Slutningskollekt. 5. Salme. Udgangsbøn. Postludium. 9

10 Opgave til førstehjælp Der er undervisning af minikonfirmander, du bliver hentet for at hjælpe med førstehjælp, et af børnene har fået et bolsje galt i halsen, hvad gør I? Familien Hansen er på besøg på kordegnekontoret, hr. Hansen bliver dårlig, og falder ned fra stolen, hvad gør I? Det er Allehelgens aften, der er gudstjeneste, en ældre mand bliver dårlig, hvad gør I? Anna fra koret har skåret sig i hånden, hvad gør I? Der er pensionisteftermiddag gamle Jens får et hjertestop, hvad gør I? 10

11 Kirkefunktionærer, Kirketjeneste 1.1 Forord. Kirketjeneste Gudstjenesten og bibelen. 1.3 Gudstjenesten og kirkeåret. 1.4 Messehagler i kirkeårets farver. 1.5 Gudstjenestens bøger på alteret. 1.6 Kirken som gudstjenesterum. 1.7 Højmessen og Kirkefunktionærens arbejde. 1.8 Kirkens musik 1.1 Kirketjeneste Gudstjeneste er: at bede, at høre Guds Ord, at spise og drikke Jesu Kristi legeme og blod, at lovprise og takke Gud og at give gaver til de fattige. (Visitatsbogen af Peder Palladius, 1543) Gudstjenesten og i særlig grad højmessen(søndagsgudstjenesten)er kirkens puls. Mindst en gang om ugen forkyndes evangeliet i sognet/pastoratet ved en gudstjeneste, der er åben for alle: små børn, unge, voksne og gamle, syge og raske, glade og sørgende, velstillede og ubemidlede, højtuddannede og folk næsten uden skolegang, danske og udlændinge, straffede og ikke straffede, kristne og ikke kristne imellem hinanden.

12 Når en gudstjeneste er åben for alle, skal den i princippet også kunne rumme og tale til alle. Det er denne umulige opgave, som præst, menighedsråd og kirkens ansatte i fællesskab påtager sig at gøre mulig den ene søndag og helligdag efter den anden. Det kræver engagerede folk, der kan holder fokus på både gudstjenestens mål og rammer. Det lykkes kun, hvor alle ved en kirke kan se en tæt sammenhæng imellem egne fagområder og gudstjenesten som helhed. Derfor er det vigtigt, at nyansatte får en grundig indføring i kirkens gudstjenesteunivers. 1.2 Gudstjenesten og Bibelen Jesus fødtes ind i en jødisk tradition med sabbatsfejring (lørdag) i den lokale synagoge. Her samledes man om bibellæsning(det gamle Testamente), prædiken, salmer, bøn og velsignelse. Højtider blev fejret i templet i Jerusalem med ofringer. Lukas fortæller, at Jesus som 12årig for første gang kom med familien til påskefejring i Jerusalem. Lk.2, Som voksen prædikede Jesus i synagogen i Nazareth. Han læste højt fra profeten Esaias`s bog og sagde: I dag er det skriftord, der lød i jeres ører, gået i opfyldelse!.lk.4,16-30.

13 Den skriftsamling, som vi kalder Det gamle Testamente, blev samlet ca. år 100. Ved gudstjenesten er den 1.læsning en tekst fra Det gamle Testamente, flere danske salmer er gendigtninger af salmer i Salmernes Bog, den aronitiske velsignelse ( Aron: Moses`s bror), og flere Jesus-ord er direkte citater fra Det gamle Testamente, f.eks. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?, Sl.22,2 og Matt 27,46. Det nye Testamente er en skriftsamling, der er blevet til i sidste halvdel af d.1.årh og i begyndelsen af det 2. årh. Paulusbrevene er ældst, fra ca år Evangelierne er senere, skrevet ca. år Evangelierne er dog skrevet over væsentlig ældre overleveringer om påsken, om hvad Jesus sagde og gjorde, om Jesu fødsel og barndom mm. De tre første evangelier Mattæus, Marcus og Lukas ligner hinanden meget, mens Johannesevangeliet skiller sig ud både sprogligt og indholdsmæssigt. Ved gudstjenesten hører vi to tekster fra Det nye Testamente, en epistel (latin: brev) eller en lektie ( latin: en læsetekst) og et evangelium (græsk: glædeligt budskab). Der veksles mellem de 4 evangelier. Teksterne afspejler søndagens eller helligdagens placering i kirkeåret. De bindes sammen af et mere eller mindre tydeligt fælles tema. Jesus præciserede og skærpede forståelsen af loven og profeterne i lyset af kærligsbuddet og i lyset af sin egen person og enheden med Gud, sin far i himlen. En farisæer spurgte: Mester, hvad er det største bud i lovet? Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele lovet og profeterne. Matt 22,34-40.

14 Jesus pålagde ikke sine disciple at holde søndagsgudstjeneste. Den opstod som et svar på påskens opstandelsesberetning: Meget tidligt om morgenen, den første dag ugen, kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet fra graven og de gik derind, men de fandt ikke Herren Jesu legeme. Mens de stod og ikke vidste hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden; men mændene sagde til dem: Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. Husk hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag. Så huskede de hans ord. Lk. 24,1-8. (den første dag i ugen er søndag) Nadver og dåb. Den første kristne gudstjeneste beskrives i Apostlenes Gerninger 2,46f: De kom i enighed i templet hver dag hjemme brød de brødet og spiste sammen og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest.

15 De første kristne fejrede nadver i hjemmene. Nadveren er det første kristne, ikkejødiske, gudstjenesteled, der omtales i Det nye Testamente. Dåben var på nytestamentlig tid ikke en del af menighedsgudstjenesten. Nadverindstiftelsesordene: Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takke og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør det til min ihukommelse! Ligeså tog han også kalken efter aftenmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. gør dette så ofte som I drikker den, til min ihukommelse. Dåb og nadver har fra aposteltiden været kirkens sakramenter. Et sakramente er en hellig handling, der er indstiftet af Jesus og som han har pålagt apostlene/kirken at gentage. I nadveren forbindes brød og vin med nadver-indstiftelsesordene. I dåben forbindes vandet med dåbs-/ missionsbefalingen: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt ) Den apostolske trosbekendelse står ikke i Det nye Testamente, men traditionen knytter den til aposteltiden som en dåbsbekendelse. Der er flere trosbekendelser i Det nye Testamente. Den korteste er apostlen Peters: Du er Kristus, den levende Guds søn! Matt16,16.

16 Der findes rester af gudstjenestesprog og tidlige bekendelsesformuleringer i bl.a. Filipperbrevshymnen (2,5-11) og Koll. 1,15-18: Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlen og på jorden, det synlige og usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham. Han er hoved for legemet, kirken. 1.3 Gudstjenesten og kirkeåret Kirkeåret består af årets søndage og helligdage. Se den farvelagte kirkeårscirkel fra Kirkelig Kunst. Påske. Jøder fejrer påske til minde om udfrielsen af Ægypten. Et væsentligt led i fejringen var på Jesu tid slagtningen af lammet i templet i Jerusalem. Lammets blod betød frelse fra døden (den 10.plage). Ofringerne ophørte, da templet i Jerusalem blev ødelagt i år 70, men i jødedommen er påske stadig en stor befrielsesfest.

17 Jesus tog til flere højtider i Jerusalem og det var under en jødisk påskefest, at Jesus døde og opstod på den 3.dag. Hans død blev tidligt tolket som en ny og større påske: Jesu død sammenlignes med lammets slagtning. I hans blod er der tilgivelse og frelse (nadveren) og et nyt og frit folk kan begynde en vandring mod et hjemland på den anden side af en ørkentilværelse. Dåben blev sammenlignet med folket, der gik tørskoet gennem Det røde Hav. Påsken, med påskedag som højdepunktet, er den ældste del af det kristne kirkeår. Ugen op til påskedag er én sammenhængende fortælling fra palmesøndag over skærtorsdag og langfredag til søndag: påskemorgen. Dagene op til påskedag hører til i fastens 40 dage, mens påskedag indleder påsketidens 40 dage frem mod Kristi himmelfartsdag. Fastetidens 40 dage svarer til de 40 dage, Jesus fastede i ørkenen, før han blev fristet af djævelen. De 40 dage efter påskedag svarer til tiden, hvor Jesus viste sig for sine disciple efter opstandelsen. Ti dage efter Kristi himmelfartsdag bliver det pinse(den 50. dag efter påskedag). Pinsedag er festen for Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Det er påskedag den 1.søndag efter den 1.fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken kan falde forskelligt fra år til år. Påskedagen påvirker hele forårets kirkekalender. Falder påsken tidligt, så begynder fasten tilsvarende tidligt. Og falder påsken sent, bliver også pinsen sen. Påskens farve er hvid/gylden: den rene og himmelske farve. Fastetidens farve er violet/sølv: bods og eftertankens farve. (Palmesøndag og Skærtorsdag kan dog være hvide. Skærtorsdag kan også være rød) Kun langfredag er sort: mørkets og dødens farve. Pinsedagenes farve er rød: ildens og kærlighedens farve.

18 Julen Kir keårets anden store kalendersystem er tiden omkring juledag. Jesu fødselsdag fejres d.25.december, juledag. Det er en kirkelig vedtagelse fra det 4.årh. Forud for juledagen ligger: Mariæ Bebudelsesdag, ca. 9 mdr. før jul. I vort kalendersystem er det søndagen før palmesøndag. Skt. Hans d. 24.juni, markerer Johannes Døberens fødsel, et halvt år før Jesus kom til verden. De fire adventssøndage udgør en forberedelsestid i lighed med fasten forud for påsken. Julen varer fra Juledag til Helligtrekongersdag, d.6.januar. Julen rummer nogle ikke-julede helligdage: en 2.juledag, som også er Sankt Stefanus martyrdag og en nytårsdag, som i kirkens sammenhæng markerer 8.dagen efter fødslen og dermed Jesu omskærelse og navngivning. Antallet af søndage efter Helligtrekonger er afhængig af fastetidens begyndelse. Julens farve er hvid/gylden: renhedens og himlens farve. 2. juledag/ Skt. Stefans dag er rød: blodets farve. Marie Bebudelsesdag er hvid: renhedens farve. Adventsfarven er violet/sølv: bods og forberedelsens farve. Tiden efter Helligtrekonger er grøn: håbets og vækstens farve. Trinitatis Søndagen efter pinse hedder Trinitatis (Treenigheden). Ud fra denne søndag tælles søndagene indtil advent. En trinitatis søndag udgår, når det bliver Allehelgensdag,

19 den første søndag i november. Søndagen før 1.s.i advent, som er kirkens nytår, hedder Sidste søndag i kirkeåret. Trinitatistidens farve er grøn: håbets og vækstens farve. Allehelgensdag er hvid/gylden: renhedens og himlens farve. Bededag er en samling af gamle bods-og bededage. Bededagen er altid en fredag, som et ekko af langfredag. I vor tid bruges dagen ofte til konfirmation. Konfirmationsdage og Høstgudstjeneste fastsættes af præst(er) og menighedsråd. 1.4 Messehageler i kirkeårets farver. Brugen af messehagel og korkåbe(bispekåbe) kan føres tilbage til kirkens ældste tider, hvor romerske klædningsstykker blev forfinedes til gudstjenestebrug. En farvetolkning fordelt på et kirkeår kom også tidligt i brug. Hagel betyder kappe. På latin hedder messehagelen en casula. Det betyder et lille hus. Korkåben/bispekåben hedder på latin: pluviale. Det betyder regnslag! Ved reformationen blev messetøjet ikke afskaffet. Det var jo gudstjenestetøjet, hvor præstekjolen var privatdragten. De overdådige messehagelers tid ophørte dog og i visse kirker og egne ophørte brugen af messehagel helt eller delvist. Nu er der igen blevet anskaffet mange messehagler i kirkeårets farver. Messehagelen hører til kirkens udsmykning og inventar. Til en messehagel og en korkåbe hører en alba, en hvid kjortel, der bæres over præstekjolen og under messehagelen. Stolaen er oprindelig et tilbehør, der blev båret under messehagelen. Nu bæres stolaen som et selvstændigt liturgisk klædning over en alba. Messehagelen bruges foran alteret, før præsten går på prædikestolen, og igen foran alteret under nadveren. Messehagelen bruges ikke ved døbefonten. Hvor en kirke har én messehagel, kan denne bruges på alle søn-og helligdage. Findes der to messehageler, kan man opdele året efter farver, finhed eller slid. Hvor man har messehageler i alle kirkeårets fire(fem) farver, kan man følge Kirkelig Kunsts

20 vejledning. Meget få kirker har en sort messehagel til langfredagen, og den sorte præstekjolen angiver da langfredagens grundtone. 1.5 Gudstjenestens bøger på alteret. ( se ritualbogen s.10f) Bibel. På alteret ligger mindst én bibel. Flere kirker har en gammel fin bibel på alteret til udsmykning. Herud bør der være en brugbar bibeludgave, f.eks den nyeste autoriserede udgave fra Bibelen nyoversættes ca. hver 50.år. At en bibeloversættelse er autoriseret betyder, at den må/skal bruges i alle landets folkekirker. Ved siden af den autoriserede bibeludgave findes flere uautoriserede. De må kun bruges ved højmessen med biskoppens tilladelse. Det gælder f.eks. Den nye Aftale. Den danske Salmebog, som er autoriseret i Efter salmebogens 791 numre følger en ritualbog, en bønnebog med bibelord, af Martin Luthers lille Katekismus, en alterbog og diverse historiske oplysninger og registre. Bagerst i salmebogen findes Fader Vor og trosbekendelsen. Salmebogen er menighedens gudstjenestebog. Alterbog. Alterbogen er kirkens læsebog. Alterbogen blev autoriseret sammen med bibeloversættelsen i Til hver søndag og helligdag svarer en kollekt og tre faste

21 bibeltekster: en tekst fra Det gamle Testamente, en epistel eller en lektie fra Det nye Testamente og en evangelietekst, også fra Det nye Testamente. Der prædikes over dagens evangelium. Der skiftes mellem to tekstrækker. Første tekstrække anvendes på ulige årstal og anden tekstrække anvendes på lige årstal. Skiftet sker 1.søndag i advent. Se alterbogen bag i salmebogen. Ritualbogen, Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke fra Ritualbogen er en slags manual for gudstjenester og kirkelig handlinger. I kirken bruges også ordet liturgi, om det faste mønster, som en gudstjeneste følger. Højmesseordningen angiver grundformen på en gudstjeneste. I 1992 blev der åbnet for flere lokale valgmuligheder i højmessen, f.eks. mellem nadverindledning a,b eller c. Se ritualbogen bag i salmebogen. (højmesse: søndagsgudstjenesten, sognets hovedgudstjeneste. Gudstjenester kan holdes hele ugen.) Tillæg. På alteret ligger også de tillæg til Alterbog og salmebog, som bruges i den enkelte kirke: Den nye Aftale, nyere bønner og salmer. Ændringer i højmessen kan kun ske, hvor der er enighed mellem præst og menighedsråd. Præsten er ansvarlig for gudstjenestens gennemførelse. Biskoppen fører tilsyn og kan give en enkeltstående eller en generel tilladelse til prøveordninger i stiftet. Ritualbogen angiver det, der er fælles i hele landet. Tillæggene angiver de lokale ordninger. 1.6 Gudstjenestens Rum. Gudstjeneste kan afholdes hvor som helst. På plejehjem og sygehus, på spejderlejre og strande, på torvet og i private hjem etc. Højmessen afholdes som udgangspunkt i sognets kirke. Ved kalkning og renovering kan højmessen holdes i et konfirmandlokale eller i en sognegård. De senere års mange udendørs søndagsgudstjenester har været en medvirkende årsag til, at bryllupper nu også kan flyttes ud af kirkerummet. Kirkerummet er bygget til gudstjenester. Vore middelalderkirker er øst-vest vendte, med alteret i øst. Flere kirker har, som f.eks. i Jellinge, fjernet en altertavle og åbnet for et gammelt vindue over alterbordet. Vinduet i øst understreger kirkens orientering mod solopgang og påskemorgen. Gamle kirkegårde har samme indretning. Gravene er øst-vest vendte, så de døde op opstandelsens dag kan rejse

22 sig og gå mod øst, til Paradis og Guds rige. Kirken er ikke et almindeligt forsamlingshus. Det er et hus, der er indviet til gudstjenestebrug. Kirkelige handlinger er også gudstjenester. Kirkerummet er ikke helligt i sig selv, men helliges af det kristne budskab og i menighedens brug af rummet. Det er menighedsrådet, der beslutter, om kirken kan bruges til andet end gudstjenester. 1.7 Højmessen og kirkefunktionærens opgaver Gudstjenester forekommer i mange variationer: børnegudstjenester, ældregudstjenester, stillegudstjenester, ungdomsgudstjenester, musikgudstjenester, temagudstjenester etc. De mange nye gudstjenesteformer, afspejler et ønske om at målrette gudstjenester til enkelte grupper i sognet. Højmessen, sognets hovedgudstjeneste, er hele sognets gudstjeneste. I anerkendelse af menighedernes forskelligheder er der åbnet for flere variationer i højmessen. Der er derfor ikke to højmesser, der er helt ens. Hver menighed har sat sit præg på den fælles gudstjeneste. Her følger vi ritualbogens vejledning: Højmessen Kirkefunktionæren Før gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning Kirkefunktionær klargør kirkerummet.

23 slutter med bedeslagene. Der ringes efter stedets skik (ritualbogen s.10). Evt. Skriftemål. Syndsbekendelse og syndsforladelse før gudstjenesten eller før nadveren. Kirkefunktionær uddeler salmebøger. og tager imod dåbsfamilier og øvrige kirkegængere. Præludium (indledende musikstykke) eller Præsten hjælpes evt. med introitus (en korsats). Præsten går for alte- messehagelen. ret. Organisten vælgeret et præludium, der passer til årstiden eller dagens tekster og salmer. Indgangsbøn læses af kirkesanger, kordegn eller én fra menigheden. Der findes flere mulige ind og udgangsbønner. Enkelte steder har man helt afskaffet ind- og udgangsbønnerne. evt. Kirkefunktionær. Kirkefunktionær styrer lyden. Indstillingen kan være forforskellig for præst og evt. læsere. 1. salme Præsten vælger salmer, der svarer Præstens lyd er normalt slået til dagens tekster og den prædiken, som han/ fra under salmesang. hun holder. Organisten vælger melodierne.

24 Evt Kyrie og Gloria ( se ritualbogen s38-40) Kyrie : Herre forbarm dig, Gloria : Ære være Gud i det højeste! Hilsen Præst: Herren være med jer! Menighed: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Kollekt (bøn) Præsten læser eller messer Kirkefunktionæren er i kirkesøndagens eller helligdagen kollekt. rummet under gudstjenesten, ( Messesang er ikke udbredt. Enkelte præs- hvor ikke andet er aftalt. ter messer indledninger og faste led, men sjældent læsetekster) 1.læsning Præsten eller en læser fra menigheden læser dagens tekst fra Det gamle Testamente. Menigheden står op under læsnin- Dagens tekster findes i alterbogen, bag salmebogen. 2.salme 2.læsning. Epistel eller lektie fra Det nye Testamente læses af præst eller én fra menigheden. Menigheden står op under læs- Kirkefunktionæren er opmærksom på uro og evt. sygdom. Indgreb overfor uro og evt. fotografering vurderes på stedet efter præstens vejledning. Ved alvorlig sygdom tilkaldes hjælp og præsten orienteres ved alteret eller på

25 ningen og bliver stående under trosbekendelsen, som følger umiddelbar efter læsningen. prædikestolen. Trosbekendelse. Den apostolske trosbekendelse eller evt. den nikænske trosbekendelse. Trosbekendelsen kan synges, siges af præsten eller af præst og menighed i kor. Menigheden står op under trosbekendelsen. Begge bekendelser hører til folkekirkens bekendelsesskrifter. Den apostolske trosbekendelse bruges i langt de fleste kirker. Begge trosbekendelser er trykt bagerst i salmebogen. Trosbekendelsen siges i nogle Præsten hjælpes evt. med kirker i forbindelse med evangelium og præ- messehaglen under 3. diken fra prædikestolen. salme. 3.salme Evangelielæsning Præsten læser dagens evangelium fra prædikestolen. Menigheden står op under læsningen. Prædikenen kan indledes af bøn og afsluttes med lovprisning. Prædikenen er præstens udlægning og forkyndelse af evangeliet for menigheden. Der

26 findes ikke forskrifter for prædikenens form eller længde. Kirkebøn læses af præsten fra prædikestolen eller fra alteret efter salmen efter prædikenen. Bønnen kan frit formuleres af præsten. Der findes en vejledende kirkebøn i ritualbogen. Hvor der ikke er altergang, bedes Fader Vor fra prædikestolen. Meddelelser og bekendtgørelser: Næste gudstjeneste, kollekt (indsamling), kommende arrangementer. Meddelelserne kan også ligge sidst i gudstjenesten. Den apostolske velsignelse. Menigheden står op under velsignelsen.. Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! 2.Kor13,13 Motet Kirkekoret kan evt. synge en korsats. 4.salme Præsten iføres evt. messehagel.

27 Nadver. Nadveren er et sakramente. (nadver, gl. nordisk: aftensmad, brugt specielt om det sidste måltid, Jesus spiste med apostlene). En af tre nadverindledninger benyttes Menigheden kan sige med på Fader Vor og den står op under indstiftelsesordene. Kalk med vin og disk med brød og ekstra brød og vin står på alteret fra gudstjenestens begyndelse, hvor ikke andet er skik eller aftalt. Præsten messer eller siger indstiftelsesordene og holder disken (brødtallerkenen) under ordene om brødet og kalken(bægeret) under ordene om vinen. Præsten kan vende sig mod menigheden. ( kalk og disk er gl. engelske ord for bæger og fad). Se indstiftelsesordene se side 3. Menigheden går op til alteret og knæler ved alterskranken. Nadvermåltidet Uddelingen af brød og vin. En fra menigheden kan hjælpe præsten med uddelingen af brødet. Brødet uddeles med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Vin uddeles på samme måde med ordene: Dette er Jesu Kristi blod. Der findes ikke bestemmelse om hvilket brød eller vin, der benyttes. Under uddelingen kan der synges en salme, spilles orgelmusik eller der kan være stilhed. Uddelingen kan ske i borde(omgange) eller kontinuerlig, hvor alterstraks efter at have modtaget vinen rejser sig og giver plads til en ny. Uddelingen kan også ske ved at brødet dyppes i kalken og brød og vin spises/drikkes under et. En kirkefunktionær kan have til opgave at uddele brød ved nadveren. Kirkefunktionæren bør være opmærksomme på evt. behov for flere bægre, mere brød eller vin og hjælp til gangbesværede altergæster. En kirkefunktionær må meget gerne deltage i nadveren evt. ved det sidste bord(omgang). Bortsendelsesordene kan efterfølges af en korstegning med kalken.

28 Nadversalme. Et fast vers eller det sidste vers af en salme, der er blevet sunget under uddelingen. Kollekt Præsten læser en takkebøn. Hilsen. Denne hilsen kan evt. udelades. Velsignelsen. Præsten lyser den aronitiske velsignelse, som afsluttes med et korstegn. Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.! Menigheden står op under velsignelsen 5.salme Præsten hjælpes evt. med messehagelen. Udgangsbøn svarende til indgangbønnen Postludium. Organisten spiller et musikstykke. (postludium: efterspil). Indsamling (kollekt) finder almindeligvis sted ved udgangen. Enkelte kirker har særlig traditioner omkring indsamlingsformen. evt. kirkefunktionær. Menigheden går ud under eller efter postludiet. Kirkefunktionær rydder op og står evt. for kirkekaffe. Dåb er et sakramente. Dåb og fremstilling kan være placeret på trosbekendelsens plads, i tilknytning til første salme, efter salmen efter prædikenen og efter nadveren. Dåb kan også ligge lige efter højmessen eller ved en hverdagsgudstjeneste. Kirkefunktionær sørger for rent og lunkent vand i døbefont eller kande. Dåben hviler på to bibeltekster:

29 Dåbsbefalingen( se side 4) og velsignelsen af de små børn:. Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Og han tog dem i favn og velsignede dem. (Mk 10,13-16) Dåbshandlingen Præsten øser tre håndfulde vand på hovedet af den,der skal døbes, og siger: NN (navnet) Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Fremstilling er en dåb uden vand og dåbsord. Barnet er allerede døbt hjemme eller på hospitalet og velsignes nu i menigheden og får faddere som vidner. Nøddåb foretages ikke i kirken. Nøddåb skal meldes til præst eller kirkekontor og barnet kan derefter blive fremstillet ved en gudstjeneste.

30 1.8 Kirkens musik Undervisningen er delt i 3 dele: 1) Kirkens musik generelt samt salmesangen 2) Musik i liturgien 3) Kirkens instrumenter 1) Kirkens musik og salmesang Her fortælles om den musik vi bruger i kirken præludium, postludium, motet, korvers. Herudover fortælles om den forandring, der er sket med tilladt musik i kirken Hvad spiller vi af musik i dag og hvad spillede man tidligere? Ligeledes fortælles der om salmesangens betydning samt dens historie siden reformationen. Hvad betyder salmesangen for vores gudstjeneste i dag? Tekst: En stor del af højmessen i den danske folkekirke består af musik enten orgelspil, kormusik eller fællessang, hvor også menigheden deltager aktivt. Sidstnævnte er en ganske særlig dansk (nordisk?) tradition salmesang fylder meget og vi er da også privilegerede at have en salmebog med store danske salmedigtere repræsenteret

31 såsom Kingo, Brorson, Ingemann, Grundtvig og af nyere dato Johs. Johansen, Hans Anker Jørgensen, Holger Lissner og Lisbeth Smedegaard Andersen. Salmesangen har udviklet sig gennem de sidste 400 år. På Kingos tid var det populært at bruge nutidens dansemelodier og lign. til salmeteksterne. Op igennem 1800-tallet skabtes en stor romantisk salmetradition som stadig fylder en stor del af vores salmebog. De mest kendte/brugte af disse salmer er Weyse og Ingemann s morgen og aftensalmer. I starten af 1900 tallet oplevedes en brydning med den romantinske tradition og komponister som Carl Nielsen, Th. Aagaard, Oluf Ring og ikke mindst Th. Laub skabte et hav af nye melodier med fokus på at melodien skulle underlægge sig teksten og ikke tage over, som man mente den havde gjort i romantikken. De sidste par år er der igen skabt en tradition blandt komponister for at skabe salmemelodier så vi atter oplever en voksende interesse for dette felt blandt både salmedigtere og komponister med vidt forskellig musikalsk baggrund! 2) Liturgisk musik Her fortælles om de forskellige musikalske led og deres betydning i vores højmesse og i andre kirkelige handlinger hvor stammer den fra, hvad er vigtigt, og hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre? Tekst: Udover salmesangen er en højmesse fyldt med liturgisk musik dvs. led som er menighedens svar på det præsten siger men som synges Kor/menighedssvar, trosbekendelsen (når den synges) samt hele vores nadver-liturgi (altergang) som er et stort musikalsk led i gudstjenesten. Mange af disse led kan føres tilbage til oldkirkens led og har altså derfor en lige linje hertil. Måske har det, at vi synger de liturgiske led haft mere end en betydning. Dels er det en smuk måde at lade ordene lyde på en lovprisning er ekstra stor når den synges ud - dels har det måske været nemmere for folk at huske ordene, når de blev sunget i stedet for at blive sagt. De musikalske led er som grundlag de samme rundt i landets kirker dog med ganske små variationer. 3) Kirkens instrument(er)

32 Her demonstreres instrumenternes dronning kirkeorglet, som er det musikalske varemærke i vores kirke. Hvad er det netop orglet kan? Og ligger der en begrænsning i dets kunnen, når det drejer sig om bl.a nutidens rytmiske musik? Kursisterne får ligeledes en grundlæggende indføring i orglets opbygning d.v.s stemmer/registre, manulaler, værkopbygning m.m. Salmesangen blev for alvor en del af gudstjenesten efter reformationen, hvor folk kunne synge med på deres modersmål det var også her at orglet kom ind i kirkerne. Man skulle således finde et instrument som kunne bære sangen. Her var orglet perfekt orglet er et blæseinstrument der bruger luft for at frembringe tonerne. Det samme gør den menneskelige stemme. På sin vis har kirken fået patent på orglet (pibeorglet) og det er således blevet lig med lyden af kirke. Man kunne kalde det et af kirkens bedste brand hører man orgelmusik i radioen tænker man straks på kirke. I de sidste år har klaveret ligeledes gjort sit indtog i kirkerne med tilblivelsen af børne /ungdomskor i mange kirker er der brug for et nærværende instrument på gulvet og her passer klaveret bedre ind i en moderne kirke til dette brug! Povl Chr. Balslev efteråret 2014