AFGØRELSE i sag om opførelse af antennemast ved Frøbjerg Bavnehøj i Assens Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2015 J.nr.: NMK KlageID: 63913, Ref.: JAV/bemad AFGØRELSE i sag om opførelse af antennemast ved Frøbjerg Bavnehøj i Assens Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Assens Kommunes afgørelse af 11. december 2014 om landzonetilladelse til opstilling af en 30 m høj antennemast for mobiltelefoni på ejendommen matr.nr. 6e Frøbjerg By. Orte, beliggende Bankevejen 38, 5560 Aarup. Kommunens afgørelse står således ved magt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og af Danmarks Naturfredningsforening i Assens (DN). Klagerne har anført, at der bør findes en alternativ placering, da masten på den ansøgte position vil være ødelæggende for Frøbjerg Bavnehøj og det enestående landskab. Ved ønsket om en bedre mobildækning har kommunen ifølge klagerne ikke foretaget en rimelig afvejning af de hensyn, som skal tages ifølge kommuneplanen og fredningsbestemmelserne for Frøbjerg Bavnehøj. Klagerne finder masteplaceringen på Bankevejen 38 i strid med planlovgivningens intentioner og med kommuneplanens bestemmelser både om områder med særlige landskabsudpegninger og om teleanlæg. Antennemasten vil blive det eneste tekniske element i et naturskønt kulturlandskab. Sagens oplysninger Området Masten ønskes opstillet i området Frøbjerg Banker tæt på Frøbjerg Bavnehøj, der med sine 131 m er Fyns højeste punkt og en del af det store dødislandskab omkring Vissenbjerg. Masten placeres nogle få meter fra det i 1947 fredede område, Frøbjerg Bakker. Området er i Assens Kommuneplan udpeget som et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde og som større sammenhængende landskabsområde. I de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder, kan der ifølge kommuneplanens retningslinje alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun, hvis beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. De større sammenhængende landskabsområder, skal ifølge retningslinje friholdes for etablering af større tekniske anlæg, medmindre det kan sikres, at relationerne til beskyttelsesinteresserne kan løses tilfredsstillende. Efter begge beskyttelseslinjer kan planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af kommuneplanen, dog realiseres. Kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg er affattet således: Teleanlæg uden landskabelige konsekvenser Udbygningen på telekommunikationsområdet skal altovervejende ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Herved forstås installationer, der anbringes på siden af eller oven på eksisterende bygninger og anlæg (eksempelvis kirker, skorstene, siloer, vindmøller, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster og lignende), uden at de bidrager yderligere til volumen eller højde på den bygning eller det anlæg, de placeres på. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen Teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinje ikke kan overholdes, kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser. Herved forstås enten etablering af mindre maste-/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med maksimalt 1/3, eller opstilling af nye master/antenner på maksimalt 30 meter på jomfruelig jord. 2

3 Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det regionale bymønster eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen: Særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder Større uforstyrrede landskaber Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Kirkebeskyttelseszoner Teleanlæg med væsentlige landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinjerne og ikke kan overholdes, kan der som sidste mulighed ske udbygning med nye maste-/antenneanlæg på over 30 meters højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste-/antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det regionale bymønster. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen: Særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder Større uforstyrrede områder Større sammenhængende landskabsområder Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav kirkebeskyttelseszoner Frøbjergfredningen: Frøbjergfredningens punkt 1 bestemmer, at områderne skal bevares i deres nuværende tilstand og derfor blandt andet ingensinde må bebygges, og ej heller beplantes eller opdyrkes udover den nuværende beplantning og opdyrkning. Punkt 3 bestemmer, at der ikke på områderne må anbringes lysmaster, telefonpæle eller lignende udover, hvad der nu forefindes, eller i det hele anbringes eller indrettes noget, der kan virke skæmmende eller forstyrrende for udsynet, eller som kan virke ændrende på områdernes nuværende karakter. Ansøgningen Lindeneg ApS har den 16. januar 2014 på vegne af TDC A/S ansøgt om landzonetilladelse til at opstiller en 36 m høj mobilmast med panelantenner, links og radiotekniske komponenter samt to teknikskabe på ejendommen på Frøbjerg Banke. Masten placeres i forbindelse med træer, som vil skærme for teknikskabene og den nederste del af masten, når den betragtes på afstand. På grund af den teknologi, der ønskes anvendt, topografien og placeringen af de øvrige sendeanlæg i området er der behov for at etablere antennerne 34 m over terræn, hvorfor den valgte 36 m mast er den mindst 3

4 mulige løsningsmodel, som kan give TDC den nødvendige dækning. Masten kan bruges af andre operatører, som måtte have behov for at opsætte antenner i en lavere kote end 34 m. Ved valget af masteposition er der desuden lagt vægt på at finde en placering, hvor masten ikke placeres meget synligt på en mark i det åbne landskab, men i stedet opstilles i høj bevoksning og i forlængelse af eksisterende adgangsvej og strømforsyning. Ved den ansøgte masteplacering er der m 2 træer, som vil skærme for den nederste del af masten, når mastepositionen betragtes på afstand. Samtidig er placeringen fordelagtig i forhold til at begrænse mastens synlighed mest muligt fra de øvrige ejendomme i nærheden. Der er lagt vægt på at finde en placering, hvor masten ligger nogenlunde lige langt væk fra de omkringliggende ejendomme; afstanden fra masten til de nærmeste ejendomme er derfor minimum m i alle retninger. Der er desuden lagt vægt på at finde en placering, der ligger relativt højt i området, så antennesignalerne kan få den bedst mulige udbredelse. Masten vil ligge i et område med mange byggerestriktioner, som indsnævrer mulighederne en hel del for placeringen af sendeanlægget, når der samtidig skal tages højde for afstanden til eksisterende sendeanlæg, adgangsvej, etablering af el, kote- og terrænforhold mv. Den optimale masteplacering afhænger i høj grad af, hvor i området de øvrige sendeanlæg er placeret. Sendeanlæggene skal placeres i en bestemt afstand fra hinanden, som hverken må være for langt fra eller for tæt på hinanden. Flyttes masten bare et par hundrede meter i den ene eller den anden retning, kan det skabe store huller i dækningen. Hvis placeringen ændres til en mindre optimal placering, kan det i værste fald betyde, at der skal opstilles flere master. Ansøger har bemærket, at der er ganske få sendeanlæg i området. Nærmeste TDC antenneposition mod øst er placeret i Tommerup 4,5 km væk, mod nordvest i Aarup 5 km væk, mod nord i Vissenbjerg 5 km væk og mod syd ved Nårup 5,5 km væk. Det er således vigtigt at opnå tilladelse til masten, hvis TDC skal eliminere det dækningshul, som der er på grund af den store, indbyrdes afstand mellem sendeanlæggene. Ansøger har valgt en gittermast frem for en massiv rørmast, da gittermasten vil passe bedre ind i omgivelserne og på afstand virke mindre iøjnefaldende. Gittermasten giver desuden teleselskabet de bedste anvendelsesmuligheder, så mastetypen kan være med til at begrænse omfanget af nye master mest muligt. Den ansøgte mast vil forbedre mobildækning til almindelig tale og SMS er, så kvaliteten vil komme op på et tidssvarende niveau, som opleves meget stabilt og hurtigt. Desuden vil antenneudstyret understøtte de nye mobilteknologier (3. og 4. generations mobiltelefoni), som øger hastigheden i mobilnettet drastisk. Det betyder, at brugerne også kan anvende mobilnettet til dataoverførsler, herunder til s, streaming af TV, videokonferencer, telemedicin, internet mv. De brugere, som kun anvender mobilnettet til almindelig tale og SMS, vil opleve et langt bedre og mere stabilt mobilnet. Og de brugere, som også har behov for at anvende de nyere teknologier, som et moderne og hurtigt mobilnet understøtter, vil kunne koble sig på internettet og bruge de nyeste teknologier og tjenester, som kræver et hurtigt, trådløst bredbåndsnet. Ansøger har fremdeles anført, at Konkurrencestyrelsen kræver, at teleoperatører, som har licens til at etablere et mobilnetværk, skal konkurrere på mobildækningen, og at disse teleoperatører ikke uden videre må deles om antennerne. Det er TDC, Telia, Telenor og Hi3G, der har licens til at etablere mobilnetværk i Danmark. 4

5 Hver operatør skal etablere egne antennesystemer. Derfor vil masten og antenneudstyret i første omgang kun gavne TDC s kunder og de selskaber, som anvender TDC s mobilnet, f.eks. Telmore, Onfone, Unotel, M1 mv. I langt de fleste tilfælde fællesudnyttes masterne, idet TDC, Telia, Telenor og Hi3G har behov for at opsætte antenner i de samme områder, så det er ansøgers klare opfattelse, at masten med tiden også vil blive anvendt af andre operatører, især fordi nærmeste antenneposition fra disse operatører også er placeret flere kilometer fra den ansøgte mast. Det er meget bekosteligt at etablere en mobilmast, så teleoperatørerne har en klar interesse i at dele masterne. I langt de fleste tilfælde anvendes masterne af mere end én operatør, så ansøger forventer, at de øvrige operatører vil ansøge TDC om tilladelse til at anvende masten i takt med, at de også udbygger mobilnettet i Assens Kommune. Ansøger har indsendt visualiseringer af masten set fra steder i omegnen af Frøbjerg og Orte. Ansøger har oplyst, at en eventuel placering af masten i bymæssig bebyggelse i henholdsvis Orte og Frøbjerg ikke vil give nær så god dækning og samtidig medføre opførelse af en mast mere. Topografien i området gør det ikke muligt at komme med yderligere konkrete og relevante placeringer, hvis der skal gives den dækning, som TDC har brug for. Ansøger har uden held nøje undersøgt området for at se, om der var eksisterende master, høje siloer, skorstene eller lignende, som med fordel kunne anvendes som alternativ til en ny mast. I den oprindelige ansøgning dateret 16. januar 2014 var mastehøjden 36 m, men det fremgår af mail af 24. september 2014, at højden er blevet reduceret til 30 m blandt andet for at sikre, at den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst mulig. Naboorienteringen I forbindelse med naboorienteringen indkom der 5 individuelle indsigelser, en kollektiv indsigelse underskrevet af 16 beboere/ejere i området og 2 høringssvar med positive tilkendegivelser. DN gjorde ligeledes indsigelse. De omboende med de positive tilkendegivelser har anført, at de oplever dårlig mobilforbindelse. En nabo finder ikke en gittermast særligt synlig sammenlignet med f.eks. en vindmølle. De øvrige omboende har navnlig anført, at masten vil være landskabeligt skæmmende, have negativ indvirkning på natur og dyreliv og på udsigten fra bakkerne. Udsigten er i dag uforstyrret hele horisonten rundt. Masten vil desuden blive placeret uheldigt i forhold til det fredede område, som masten vil have en negativ effekt på. De omboende har anført, at TDC i sommeren 2014 rettede henvendelse til ejeren af Skovhusevej 17 i Orte om opstilling af en antennemast på denne adresse. Ejeren fik senere at vide, at TDC ikke var interesseret i ejerens accept, da TDC nu havde fået tilladelse til at opstille masten på Bankevejen. Husstandene har eller kan få fibernet, flere finder dækningen i dag i orden, og en erhvervsdrivende i området har kun problemer med dækning på vej til Tommerup St.; han vil gerne have bedre dækning, men er imod den konkrete placering. Der henvises endvidere til kommunens retningsliner for teleanlæg. DN har henvist til kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg. Retningslinjerne omtaler områder, hvor anlæg af ansøgte størrelse ikke kan placeres. Den ønskede placering er inden for flere af disse 5

6 områder, og DN mener således, at det er udelukket at placere en antennemast på det ansøgte sted. I stedet må der findes alternative placeringer, som er i overensstemmelse med kommuneplanens anvisninger. Ansøger har oplyst, at placeringen på Skovhusevej 17 oprindeligt var en af tre mulige placeringer, men at denne placering senere blev afvist på grund af for lav kote. En mast på Skovhusevej 17 ville ikke give TDC en tilfredsstillende mobildækning på grund af terrænforskel og skovbevoksninger, der skygger for radiosignalerne. Kommunens bemærkninger og afgørelse Assens Kommune har den 11. december 2014 meddelt landzonetilladelse til den ansøgte antennemast på vilkår om, at masten stilles til rådighed for andre antenneformål og andre operatører mod rimelig betaling, at masten afskærmes med beplantning for så vidt angår nederste mastedel og tilhørende bygninger på jorden, at tilhørende bygninger på jorden udføres i neutrale og ikke reflekterende farver, at mast og synligt udstyr, herunder panelantenner, holdes i neutrale/grålige og ikke reflekterende farver, og at masten fjernes senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Assens Kommune ønsker at fremme borgernes digitale muligheder og tilgængelighed blandt andet ved at motivere udbydere af bredbånd og mobiltelefoni til at udbygge dækningen. Kommunen har derfor afvejet de landskabelige hensyn og naboernes indsigelser mod behovet for digital infrastruktur og har på den baggrund godkendt masten på den ansøgte placering. Kommunen ønsker, at sendeudstyr om teknisk muligt tones. Ansøgningen blev behandlet på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 2. december Forvaltningen har oplyst, at det af kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg fremgår, at udbygningen altovervejende skal ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser, dvs. anlæg, der anbringes på siden af eller oven på eksisterende høje bygninger og anlæg, uden at den samlede højde eller det samlede omfang herved øges. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen. Alternativt kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser, dvs. etablering af mindre anlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når den samlede højde og det samlede omfang herved kun forøges med maksimalt 1/3, eller ved opstilling af nye master på maksimalt 30 m på jomfruelig jord. Disse typer af anlæg skal primært etableres i tilknytning til landsbyer eller bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Det fremgår, at anlæggene som udgangspunkt ikke kan placeres i områder, som er udpeget som særligt landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. Området omkring Frøbjerg Bavnehøj er tillige omfattet af en landskabsfredning, hvis formål er at bevare landskabet i sin nuværende tilstand. Inden for fredningen må der ikke opføres bebyggelse, skure, master og lignen- 6

7 de. Masten er ansøgt opstillet få meter uden for fredningsgrænsen og er dermed ikke omfattet af fredningens bestemmelser. Forvaltningen havde oplyst, at Frøbjerg Bavnehøj sammen med Vissenbjerg Bakker og Brændholt Bjerg indgår som særlige udsigtsmuligheder i området, og at landskabet, som i dag opleves uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg, derfor er særligt sårbart over for ændringer, herunder byggeri og tekniske anlæg, som forringer eller begrænser disse udsigter. Selv om masten placeres, hvor der er høj beplantning, vil hovedparten af masten stadig være synlig og på grund af områdets karakter være væsentligt synlig over længere afstande og dermed også fra områdets udsigtspunkter. Selv om masten placeres uden for fredningen, vurderes det, at masten vil påvirke det fredede område markant, når placeringen sker så nær det fredede område. Forvaltningen har vurderet, at masten med den ansøgte placering vil påvirke og forstyrre oplevelsen af landskabet i konflikt med kommuneplanens retningslinjer om ikke at tilsidesætte landskabelige interesser. Byrådet skal virke for kommuneplanens realisering. Om de digitale muligheder havde forvaltningen oplyst, at Assens Kommune ønsker at fremme borgernes digitale muligheder og tilgængelighed blandt andet ved at motivere udbydere af bredbånd og mobiltelefoni til at udbygge dækningen. Forvaltningen havde anbefalet, at de modsatrettede hensyn de landskabelige hensyn og naboernes indsigelser over for behovet for digital infrastruktur afvejes, og at der blev truffet en konkret beslutning. Beboernes klage Beboere på Bankevejen og Pejrupvej har i klage af 5. januar 2015 navnlig påberåbt sig, at Assens Kommunes tilladelse er givet i strid med lovgivningen og dens intentioner samt i strid med kommunens konkrete bestemmelser for, hvordan by- og landområder skal anvendes og bebygges. Klagerne har anført, at Frøbjerg Bavnehøj med sine 131 m er Fyns højeste punkt, og at området er en stor del af dødislandskabet omkring Vissenbjerg. Området er i kommuneplanen udpeget som et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde og som større sammenhængende landskabsområde med landskabelig værdi. Kommuneplanens intention er at forhindre, at tekniske anlæg forringer områdets egnstypiske kulturmiljø og værdifulde geologiske landskabstræk. Klagerne har henvist til planlovens formål, herunder til planlovens 1, stk. 2, nr. 2, hvor det er omtalt, at loven særligt tilsigter, at der skabes og bevares værdifulde landskaber. Desuden har klagerne især henvist til lovens 11 a, nr. 16, der bestemmer, at kommuneplanen blandt andet skal indeholde retningslinjer for sikring af landskabelige værdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. Klagerne har henvist til Assens Kommunes Kommuneplan og henvist til, at Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, og anført, at det betyder, at Byrådet vil modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel, jf. planlovens 12. Klagerne har henvist til kommuneplanens retningslinjer, afsnit 5.4.2, om teleanlæg, hvor det er Byrådets mål, at der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet, som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Hvis det ud fra rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter kan godtgøres, 7

8 at retningslinje ikke kan overholdes, kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser, herunder opstilling af nye master på maksimalt 30 m på jomfruelig jord. Klager har påberåbt sig, at anlæggene ifølge kommuneplanen dog ikke kan placeres inden for særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder, større uforstyrrede områder, særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder og kirkebeskyttelseszoner. Klagerne har henvist til redegørelse om teleanlæg, hvor staten i forbindelse med etableringen af det nye mobilnet har uddelt fire licenser (Sonofon, Telia, TDC og 3) med krav om, at mobiloperatørerne skal sikre, at 3G-nettet dækker 80 % af befolkningen i Målet er 99 % dækning i Dette krav kan to af udbyderne opfylde ved brug af eksisterende basisstationer. Ovenstående vil betyde, at der er behov for et ukendt antal nye master og forhøjelse af eksisterende master. Klagerne har påberåbt sig, at det således er muligt at tage hensyn til landskabet ved at begrænse antallet af nye master og deres størrelse. Man står over for en udvikling af telekommunikationsområdet, som under alle omstændigheder vil betyde en påvirkning af mange landskaber. Klagerne har anført, at denne påvirkning dog kan minimeres, men at hensynet til landskabet kan have en pris i form af øgede investeringer i etableringen af infrastrukturen og i hvert fald indtil videre i form af enkelte huller i dækningen. Fremdeles har klagerne henvist til de gældende retningslinjer for det åbne land og for særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder og til Assens Byråds mål og intentioner for disse områder. Det fremgår, at det er vigtigt at sikre landskaber med stor oplevelsesværdi i form af særlige kulturhistoriske spor og med stort indhold af geologiske, naturmæssige og visuelle kvaliteter. Disse områder må ikke sløres med bebyggelse, tekniske anlæg eller beplantning mm. De større sammenhængende landskabsområder er sårbare over for større tekniske anlæg og bør derfor især friholdes for sådanne anlæg. Angående disse punkter har klagerne konkluderet, at Assens Kommune fuldstændigt har negligeret hensigten og intentionen i egen kommuneplan. Med hensyn til alternative placeringer har klagerne navnlig anført, at TDC i foråret 2014 henvendte sig til ejeren af Skovhusevej 17, Orte, med henblik på at opstille en antennemast på hans grund. Senere meddelte TDC ejeren, at de havde fundet et bedre sted på Bankevejen 38. Klagerne har gjort gældende, at dette jo ikke betyder, arealet på Skovhusevej 17 ikke kan anvendes; det er stadig til rådighed for TDC. Klagerne har anført, at ansøgers oplysning om en minimumsafstand på m til de nærmeste naboer ikke er korrekt. Afstanden til Bankevejen 39 er 125 m og til Bankevejen 11 er afstanden 170 m. Med hensyn til øgede muligheder for at kunne benytte mobilt 3G og 4G netværk, finder klagerne gevinsten minimal, da alle husstande har eller for et rimeligt beløb kan få lagt EnergiFyns højhastighedsfiberforbindelse ind til deres ejendom. I kombination med lokale, trådløse Wi-Fi netværk vil denne løsning i mange år fremover være den mobile langt overlegen både hvad hastighed og pris angår, og så slipper man for de skæmmende mobilmaster. Klagerne har gjort gældende, at masten, der placeres kun 5 m fra foden af Slagterbanke i det fredede område, visuelt vil påvirke ikke alene dette område, men hele det store landskab omkring Frø- 8

9 bjerg Bavnehøj. Hvis en tilladelse til den valgte placering kommer til at skabe præcedens, må man imødese antennemaster på alle vore unikke høje i Danmark. Et af de væsentlige punkter i fredningen af Frøbjerg Bakker er at bevare områdets nuværende karakter. En placering af en 30 m høj antennemast klos op ad det fredede område vil have en meget negativ påvirkning af det bevaringsværdige område. Klagerne har konkluderet, at antennemasten vil blive det eneste tekniske element i et naturskønt kulturlandskab og derved få stor indflydelse på de mangfoldige og skrøbelige naturværdier, området har. Desuden vil placeringen gå mod tidligere praksis, hvor man får nedgravet elkabler og telefonledninger og derved fjernet alle master og luftledninger fra landskabet. Klagerne har forsøgt at få en udtalelse fra de syv medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget og omtalt resultatet heraf i klagen. Klagerne har henstillet, at der ikke opstilles en 30 m høj mast i det fantastiske landskab ved Frøbjerg Bavnehøj. TDC må benytte en alternativ placering. Klagerne har i klagetillæg af 8. januar 2015 anført, at de krav, der stilles til kommunens forpligtelser og ansvar for så vidt angår undersøgelser af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed, herunder godtgørelse af, at der er tale om eneste brugbare alternativ, ikke fremgår af sagens akter. At TDC nogle gange - som i dette tilfælde må acceptere en mast mere for at opnå den ønskede dækning, skal de være forberedte på, når de opererer i sådan et følsomt område som Frøbjerg Bavnehøj. Alle kan jo se, at dette område er en stor hindring, når der skal sendes radiostråler fra den ene mast til den anden, jf. det kort, der ligger som bilag i sagen. TDC må derfor prøve at tænke i flere master for at sende signaler omkring Frøbjerg Bavnehøj i stedet for at få den ønskede dækning ved at opstille en mast på toppen af bankerne. Angående alternative placeringer har klagerne peget på bakker ved Nyrup som en god løsning, f.eks. ved landbrugsbygninger på Sædholmvej, jf. kort fra Krak og Geofyn med højdekoter. TDC vil her kunne nå alle deres nuværende master i området, men det kræver, at TDC vil arbejde med det. Klagen fra DN DN har i klage af 8. januar 2015 anført, at de gerne ser, at mobildækningen i Assens Kommune bliver bedre, men DN mener ikke, at kommunen har foretaget en rimelig afvejning af de hensyn, som skal tages ifølge kommuneplanen og fredningsbestemmelserne for Frøbjerg Bavnehøj. DN har navnlig henvist til områdets karakter og har anført, at intentionen i kommuneplanen er at forhindre, at tekniske anlæg forringer områdets egnstypiske kulturmiljø og værdifulde geologiske træk. DN har henvist til, at de i forbindelse med nabohøringen gjorde indsigelse med henvisning til kommuneplanens retningslinjer for telemaster og anmodede om at finde en alternativ placering i overensstemmelse med retningslinjerne. DN har anført, at antennemasten ønskes placeret i kote 100. I ansøgningen er det anført, at den valgte mast på 36 m, blandt andet på grund af topografien, er den mindst mulige løsningsmodel. Netop denne høje placering af antennedelen skulle være afgørende for kvaliteten af den kommende mobildækning i området. DN har ikke set dokumentation for, at den reducerede højde på 30 m kan levere samme radiokvalitet som masten på 36 m. Erfaringerne fra andre steder i landet har vist, at 9

10 det er meget nemt at få tilladelse til forhøjelse af eksisterende master, da det reducerer behovet for nye master. DN er derfor bekymret for, at teleselskabet kort tid efter opførelsen af masten på 30 m vil ansøge om at forhøje masten til 36 m. Med en højde på 36 m vil masten være 5 m højere end Frøbjerg Bavnehøj og selve antennedelen 3 m højere end bakketoppen. Endvidere vil masten være ca. fire gange højere end træerne i skovbrynet og være meget synlig og skæmmende i landskabet. Den primære oplevelse af landskabet sker jo ikke fra skovvejen, men fra de nærliggende fredede udsigtspunkter som Frøbjerg Bavnehøj (131 m), Slagterbanke (126 m) og Lille Banke (120 m). Antennemasten vil derfor give en stærkt forringet oplevelse af det meget bakkede og geologisk interessante landskab. Fra udsigtspunktet på toppen af Frøbjerg Bavnehøj vil masten blive meget synlig og være et forstyrrende element. DN finder ansøgers beskrivelse af anlæggets påvirkning af landskabet stærkt underdrevet. DN finder også, at selve mastens konstruktion er et problem. Gittermaster er grimme konstruktioner, og uanset, hvor masten opstilles, er der tale om en stor og voldsom konstruktion. DN anbefaler, at man inddrager arkitekter og designere i udformningen af anlæg, som over mange år skal stå markant i landskabet. Når man tillader opstilling af en antennemast, bør tilladelsen tidsbegrænses, så mobilselskaberne tvinges til at udtænke alternative løsninger og pille de grimmeste master ned inden for en kortere årrække. DN har anført, at ændringen af mastehøjden fra 36 m til 30 m er af væsentlig betydning i forhold til kommuneplanen, fordi sagen så kan behandles efter retningslinje 5.4.2, som omhandler masteanlæg på maksimalt 30 m. Men selv i denne retningslinje er der en del præcise henvisninger på, hvorledes man kan placere master og overholde kommuneplanens bestemmelser. DN har anført, at Miljø- og Teknikudvalget på trods af forvaltningens oplysning om, at masten vil forstyrre landskabet i konflikt med kommuneplanens retningslinjer om ikke at tilsidesætte landskabelige interesser traf beslutning om at give landzonetilladelse til opstilling af antennemast på den ønskede position tæt ved de fredede områder. DN finder ikke, at Miljø- og Teknikudvalget har foretaget en rimelig afvejning af de mange hensyn, som skal tages, når der skal etableres anlæg i landzonen. DN mener ikke, at kommuneplanens retningslinje om teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser kan rumme tilladelsen, og at udvalget på rimelig vis har efterlevet retningslinje om etablering af anlæg i det åbne land og retningslinje om geologiske landskabstræk. DN har anført, at masten med en placering 5 m uden for det fredede område vil påvirke ikke alene det fredede område, men hele landskabet omkring Frøbjerg Bavnehøj visuelt. Masten vil påvirke og forstyrre oplevelsen af landskabet i strid med lovgivningen og kommuneplanens retningslinjer om ikke at tilsidesætte landskabelige interesser. Da ansøger skriver, at et antennesystem helst skal anbringes i en vis afstand fra bygninger og høje træer, så der ikke skygges for antennesignalet, vil DN anbefale en alternativ placering i en passende afstand fra skoven og bakkerne, gerne i nærheden af landsbybebyggelse. Frøbjerg-Orte Beboerforening har henvendt sig til Natur- og Miljøklagenævnet og blandt andet oplyst, at der i Frøbjerg og Orte samt omegn bor ca personer. På grund af den ringe mobildækning i området blev der afholdt et debatmøde i Frøbjerg Forsamlingshus; af 27 fremmødte var 25 for opstilling af masten og 2 imod. Skulle man med alternative placeringer opnå tilsvarende dækning 10

11 ville det formodentlig betyde flere og højere master i åbne områder og tættere på bebyggelse. TDC har ifølge beboerforeningen bekræftet, at de vil udføre linkforbindelse på fiber (ligger i vejen 5 m fra mastepositionen) frem for linkantenner (runde, retningsbestemte antenner), så masten kun får panelantenner, som følger mastens gitterkonstruktion; en gittermast fremstår transparent. Kommunens udtalelse Assens Kommune har den 27. januar 2015 udtalt, at det fremgår af kommuneplanens afsnit om større tekniske anlæg, at det er byrådets mål at sikre en udbygning på telekommunikationsområdet, som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Kommunen har afvejet de landskabelige hensyn og naboernes indsigelser mod de behov, der er for digital infrastruktur, og har på det grundlag godkendt, at der blev meddelt landzonetilladelse til den ansøgte antennemast. Ansøgers bemærkninger Ansøger har den 4. marts 2015 anført, at der er blevet foretaget en betydelig afvejning af de hensyn, som der bør tages ifølge kommuneplanens bestemmelser, fredningsbestemmelserne for Frøbjerg Bavnehøj, TDC s ønske om og behov for bedre mobildækning samt regeringens ønske om udbygning af en digital infrastruktur i verdensklasse. Ansøger har blandt andet: ansøgt om at placere masten på en matrikel uden for det fredede areal. reduceret masten fra 36 m til 30 m, så den visuelle påvirkning bliver så lille som mulig, uden at reduktionen af mastehøjden går ud over mobildækningen. Efter reduktionen går masten ikke ind under kategorien teleanlæg med væsentlige landskabelige konsekvenser, jf. kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg. ansøgt om at placere masten i en skovbevoksning, så mastens nederste del vil være omkranset af træer. ansøgt om at placere masten så optimalt som muligt i forhold til topografien og TDC s dækningsbehov, så antallet af nye master i det offentlige rum kan minimeres mest muligt til gavn for den visuelle påvirkning af landskabet. En alternativ placering vil givetvis kræve flere master i området afhængig af de pågældende placeringer; det vil være til ulempe for borgerne og for den visuelle påvirkning via Frøbjerg Bavnehøj, hvorfra der er udsigt ud over det meste af Fyn. ansøgt om at placere masten relativt langt fra nærmeste nabo (120 m). ansøgt om at placere masten i passende afstand (ca. ½ km) fra Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg. Afstanden vil efter ansøgers vurdering betyde, at masten vil kunne ses fra nogle udsigtspunkter, men at den ikke vil være dominerende fra disse punkter. Frøbjerg Bavnehøjs besøgende f.eks. på Grundlovsdag eller til Frøbjerg Festspillene vil kunne få glæde af masten og mobildækningen. Masten vil således være et godt supplement til områdets aktiviteter, uden at den vil få en dominerende og overskyggende rolle. Med hensyn til det af DN anførte om mastens placering i et større sammenhængende landskabsområde, har ansøger gjort gældende, at en stor del af Assens Kommune består af et større sammenhængende landskabsområde. Uanset, hvor i området masten placeres, vil det være i det større sammenhængende landskabsområde. Ansøger har anført, at masten med den reducerede højde på 30 m dermed ikke indgår i kategorien større tekniske anlæg, og at masten således ikke strider mod kommuneplanens bestemmelser om disse anlæg. Hvis landzonetilladelsen ændres til et afslag med begrundelsen, at masten er placeret i et større sammenhængende landskab, vil det betyde, at masten slet ikke kan opføres. Assens Kommune har efter ansøgers opfattelse været fuldt berettiget til 11

12 at meddele landzonetilladelse til masten. Tilladelsen strider hverken mod fredninger eller bestemmelser i kommuneplanen. Ansøger har henvist til, at der i takt med, at infrastrukturen udbygges, bliver behov for at opstille antennemaster tæt på fredede områder. Topografien og det kuperede terræn nødvendiggør i den konkrete sag, at masten skal opstilles tæt på det fredede område for at kunne give den nødvendige mobildækning. Ansøger har anført, at den ansøgte mast er i tråd med regeringens ønske om udbygning af den digitale infrastruktur, og at anvendelsen af 800 MHz til LTE (4G) mobiltelefoni er i overensstemmelse med dækningskravene ved de af staten solgte licenser. Udbygninger af TDC s mobile infrastruktur med den ansøgte mast sker med hensyn til både natur og landskab samt de interesser, som skal afbalanceres og overvejes, når der udbygges infrastruktur i tyndtbefolkede områder, og hvor der skal tages særlige hensyn. Ansøger finder de to i DN s klage viste illustrationer vildledende og useriøse. Masten er hverken rød eller udformet som et A. Da mastehøjden nu er reduceret til 30 m, vil mastens top være i kote 130, dvs. 1 m lavere end toppen af Frøbjerg Bavnehøj. Panelantennerne er retningsbestemte og tiltes en smule, dvs. at antennesystemerne vippes, så retningen peger en lille smule mod jorden i stedet for direkte vandret. Det øger signalstyrken i dækningsområdet samtidig med, at det begrænser dækningsområdets areal. Hvis mastehøjden blev yderligere afkortet, eller hvis masten blev flyttet til en anden og lavere placering, ville det ikke være muligt at give dækning til toppen af Frøbjerg Bavnehøj. I et sådant scenarie, hvor antennehøjden reduceres, vil topografien forringe signalernes udbredelse kraftigt, fordi landskabet i langt højere grad vil skygge for mobilsignalerne. Det er derfor vigtigt, at masten placeres så højt i terrænet som muligt. Ansøger har bestridt, at masten vil være meget synlig og skæmmende i landskabet, og har henvist til de fremsendte visualiseringer. Masten placeres m fra Frøbjerg Bavnehøj og Lille Banke; den lange afstand vil ifølge ansøger betyde, at masten ikke vil være skæmmende eller et forstyrrende element fra disse positioner. Ansøger har ligeledes bestridt, at der er tale om en stor og voldsom mast. Der er faktisk tale om en af de allermindste gittermaster; disse findes fra 24 m og opefter i 6 meters intervaller. Gittermasterne er transparente og stærke og er særligt egnede til mobilantenneudstyr. I ansøgninger søges der almindeligvis om også at opsætte links (parabolantenner), men som ved masten på Bankevejen findes der ofte en anden løsning. Ansøger har anført, at der ikke er mulighed for at give dækning via satellit eller via eksisterende TVmaster. Staten har solgt en licens til TDC til at drive mobiltelefoni via forskellige frekvenser og teknologier, og masten bygges i overensstemmelse med de krav, som staten har stillet om dækning mv. Til det af DN anførte, at masten placeres 5 m fra det fredede område, har ansøger fundet det afgørende, at masten opstilles på en matrikel, der hverken er fredet eller omfattet af forhold, som er til hinder for masten. Landzonetilladelsen er givet i fuld overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, og der er ved at reducere mastehøjden til 30 m udvist store hensyn til områdets landskabelige værdier. 12

13 Beboernes supplerende bemærkninger De omboende har i brev af 8. juli 2015 især bemærket, at afvejningen af hensyn, og hvem de tilgodeser, i denne sag kun kommer TDC s ønsker til gode. Med henvisning til kommuneplanens retningslinjer har de omboende anført, at en placering i det åbne land skal ske i tilknytning til anden bebyggelse; på Bankevejen 38 er der kun natur og ingen bygninger. Desuden er der tale om et særligt landskabeligt/geologisk interesseområde, hvor der ikke kan placeres anlæg af denne type. De omboende har anført, at mastens placering 5 m fra det fredede område heller ikke er afvejet i forhold til fredningsbestemmelserne, som definerer følgende: Frøbjerg Bakker, som rummer Fyns højeste bakketop Frøbjerg Bavnehøj, er geologisk overordentlig værdifuld, idet man herfra har udsigt over et landskab, som har haft en meget ejendommelig oprindelse. Udsigten herfra bør derfor fredes mod skæmmende bebyggelse, ligesom enhver beplantning af Frøbjerg Banker bør beherskes, så den ikke forhindrer det frie udsyn. Dette bør gælde såvel den sydlige del af Frøbjerg Banker som den nordlige del med det høje punkt Slagterbanke. De pågældende områder skal bevares i deres nuværende tilstand og som følge deraf bl.a. ingensinde må bebygges hverken varigt eller midlertidigt og ej heller beplantes eller opdyrkes ud over den nuværende beplantning og opdyrkning. De omboende har henvist til forvaltningens indstilling til Miljø- og Teknikudvalget, hvoraf det fremgår, at masten visuelt vil påvirke det fredede område markant, når placeringen sker så tæt på det fredede område, og at masten vil påvirke og forstyrre oplevelsen af landskabet i konflikt med kommuneplanens retningslinjer om ikke at tilsidesætte landskabelige interesser. De omboende har anført, at udvalget ikke har forholdt sig til indstillingen. De omboende har henvist til, at de billeder, som ansøger har vedlagt sine kommentarer, visualiserer, hvor markant masten vil dominere landskabet, specielt fra Frøbjerg Bavnehøj, Brændholtvej og Brændholt Bjerg. Masten bliver i givet fald den eneste bygning, der dominerer det smukke landskab. Med henvisning til kommuneplanens retningslinje for større sammenhængende landskabsområder har de omboende anført, at relationerne til beskyttelsesinteresserne ikke er overvejet eller vurderet i sammenhæng. Ansøgers billeder illustrerer så udmærket, at masten vil være det eneste fremmedelement i et ellers uspoleret landskab. Med henvisning til, at ansøger i brevet af 4. marts 2015 har anført, at placeringen sker i et større sammenhængende landskabsområde, har de omboende pointeret, at placeringen også sker i et særligt beskyttelsesområde med landskabelig interesse, der er omtalt i kommuneplanens punkt 6.3 Landskab: De særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder De særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder er de områder, som rummer de største landskabelige beskyttelsesinteresser, og de omfatter områder med særlige udsigtsforhold og/eller lokaliteter, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk områder, som har særlig geologisk interesse, og som også indeholder natur- og kulturelementer. 13

14 Inden for de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder ligger nogle af kommunens fredede områder, blandt andet den store fredning af området syd for Vissenbjerg, området ved Frøbjerg Bavnehøj, på Helnæs samt en stor landskabsfredning ved Hagenskov Gods jævnfør kapitel 6.4. De omboende har konkluderet, at der ifølge kommuneplanens retningslinjer ikke kan placeres master i området ved Frøbjerg Bavnehøj. De omboende har henvist til, at TDC med den ansøgte mast kan få den ønskede dækning, og anført, at ansøger ville være nødt til at opføre to master for at komme uden om Frøbjerg Bavnehøj, hvis ansøger skulle følge kommuneplanens retningslinjer; dette ville være et fordyrende element. De omboende har omtalt, at udviklingen på telekommunikationsområdet vil betyde en påvirkning af landskaberne. Denne påvirkning kan dog minimeres, men hensynet til landskabet kan have en pris i form af øgede investeringer i etableringen af infrastrukturen og i hvert fald indtil videre i form af enkelte huller i dækningen. Det må ansøger have for øje og ikke kun fokusere på egne interesser. De omboende har anført, at ansøgers egne billeder klart illustrerer, hvor synlig masten er. Hvad der ikke er med på billederne, er alle de panelantenner, som vil gøre masten endnu mere synlig i landskabet. Supplerende bemærkninger fra DN Med henvisning til dækningsanalyserne for de tre placeringer (på Bankevejen 38, i Orte og i Frøbjerg) har DN i brev af 21. juli 2015 anført, at det ser ud til, at dækningen i Frøbjerg bliver væsentligt bedre med en masteplacering i Frøbjerg. DN vægter dækning af beboede områder højere end dækning på toppen af Frøbjerg Bavnehøj. Oprindeligt var der ansøgt om en mast på 36 m. DN har anført, at ansøger ikke har dokumenteret, at den lavere mast på 30 m kan levere en dækning, som er bedre end dækning ved en mast i Frøbjerg. DN har påpeget, at de gjorde opmærksom på, at de ikke havde kunnet lave visualiseringer. I stedet illustrerede DN ved signatur påvirkningen af landskabet. DN brugte signaturen A i rød farve, for at den kunne ses i det grønne landskab. Som det fremgår af teksten, var formålet udelukkende at anskueliggøre mastens højde i landskabet. DN har anført, at det ser ud til, at DN absolut ikke har overdrevet mastehøjden i landskabet, når man sammenligner deres billede med ansøgers professionelle visualiseringer. I øvrigt fremgår det af ansøgers visualiseringer punkt 6, Lille Banke, og punkt 7, Frøbjerg Bavnehøj, at masten vil fremstå meget markant i landskabet. DN finder ikke ansøgers udlægning i forbindelse med ændringen af masten fra 36 til 30 meters højde, hvorefter masten blev omfattet af retningslinje i stedet for 5.4.3, rimelig. DN har bestridt, at masten som anført af ansøger er af en mindre størrelse, som ikke har væsentlige landskabelige konsekvenser. Også i retningslinje stilles der strenge krav til placering. Det anføres eksplicit i retningslinjen, at placering ikke kan ske i særligt landskabelige/geologiske beskyttelsesområder eller i større uforstyrrede områder. Placeringen ved Bankevejen 38 er netop i disse områdetyper. 14

15 DN har anført, at Assens Kommunes landzonetilladelse ikke har fulgt egne retningslinjer i kommuneplanen, idet landzonetilladelsen ligger uden for det råderum, som kommunen har ifølge kommuneplanen. Ansøgers supplerende bemærkninger Ansøger har den 9. og 11. september 2015 anført, at en stor del af indholdet i de nye bemærkninger tidligere har været omtalt, og at der derfor ikke er behov for supplerende bemærkninger bortset fra enkelte kommentarer. Ansøger har bemærket, at han savner dokumentation for hvilke beboere, klager repræsenterer. Ansøger har modtaget en status for protesterne. En del af dem, der har skrevet under på klagen i sin tid, har enten ikke udsigt til masten fra bopælen, er ikke bosiddende i området eller har fortrudt underskriften. Ansøger har præciseret, at masten er afkortet fra 36 til 30 m, så den er så lidt skæmmende og iøjnefaldende som muligt. En afkortning af en mast er aldrig til teleoperatørens fordel. Mastens placering i en bevoksning er heller ikke til teleoperatørens fordel. På grund af områdets topografi vil en anden placering kræve flere master. Der er ikke fundet brugbare alternative strukturer i området. Flyttes en mast, kan det have afgørende betydning for mobildækningen, da sendepositionerne fungerer i samspil med hinanden. Ansøger finder det afgørende, at masten er ansøgt etableret uden for det fredede område. Masten vil kun i begrænset omfang påvirke omgivelserne visuelt. At kalde påvirkningen markant er uforståeligt og en overdrivelse. Ansøger har i det hele bestridt det af klager anførte. Vedrørende dækningen med en mast på 30 m har ansøger anført, at det via justering i konfiguration, antenneopsætning, tilt, antenneforstærkere mv. rent teknisk har kunnet lade sig gøre at opnå en dækning tilsvarende den, som ville kunne opnås, hvis antenner var placeret 36 m over terræn. Ansøger finder det betænkeligt, at DN vælger at lave en illustration af mastens påvirkning af landskabet, som er så langt fra virkeligheden. Masten vil også påvirke landskabet visuelt, hvis den placeres på de alternativer placeringer, men masten vil ikke kunne tjene sit formål dér. Ansøger finder, at kommuneplanens retningslinjer er overholdt. Natur- og Miljøklagenævnet har besigtiget stedet og afholdt møde med sagens parter. DN har efterfølgende indsendt supplerende oplysninger til nævnet om kommuneplanens kapitel 6, stk. 4 om særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. DN anfører, at området hidtil har været friholdt for tekniske anlæg af den art kapitel 6, stk. 4 omtaler. En tilladelse til opførelse af masten på den ansøgte placering vil således være et brud med den hidtidige praksis om at respektere kommunen planen i den henseende. DN har endvidere anført, at efter en gennemgang af referater fra Assens Kommunes Miljø- og Teknikudvalg fremgår det, at udvalget ikke er blevet oplyst om, at området, hvor masten er ansøgt placeret, er et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde. Udvalget har derfor heller ikke behandlet et eventuelt tillæg til kommuneplanen for at bane vej for tilladelsen. DN har talt med et udvalgsmedlem, der ej heller har erindring om at dette skulle være sket. DN er derfor af den opfattelse, at tilladelsen er meddelt på et utilstrækkeligt grundlag. 15

16 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Pelle Andersen-Harild, Jeppe Vejlby Brogård, Torben Hansen, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, og til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Et af formålene er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til friholdelse af det åbne land for nye tekniske anlæg. Placering af antennemaster i områder, der i den overordnede planlægning er udpeget som værdifulde landskabsområder, bør helt undgås. I det åbne land bør nye master så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer i området. Alternativt kan antennerne integreres i eksisterende bebyggelse mv. inden for området. Der stilles store krav til kommunen for så vidt angår undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed, herunder godtgørelse af, at der er tale om det eneste brugbare alternativ. Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at placeringen vil medføre færre nabogener, hvis det vil bevirke opstilling af en landskabeligt skæmmende mast. Hensynet til at undgå nabogener må således i mastesager normalt vige for hensynet til landskabet og naturen. I hvert enkelt tilfælde må de landskabelige hensyn naturligvis afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i, at der etableres dækning for mobiltelefoni i alle egne af landet. Den konkrete gittermast er ansøgt placeret i et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde ved Frøbjerg Bavnehøj og helt op til det fredede område. Gittermasten er reduceret fra 36 til 30 m. Mastens top vil være i kote 130, og Frøbjerg Bavnehøj er 131 m. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Assens Kommunes vurdering af det ansøgte. Flertallet har lagt vægt på, at landskabelige hensyn ikke taler afgørende imod den ansøgte placering. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at det i sagen er tilstrækkeligt godtgjort, at der er behov en antennemast i området for at give god mobildækning og at alternative placeringer er undersøgt. Det af klagerne anførte, kan ikke føre til et andet resultat. 1 medlem (Pelle Andersen-Harild) finder, at kommunens landzonetilladelse bør ændres til et afslag. 16

17 I overensstemmelse med flertallet stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Assens Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 30 m høj antennemast for mobiltelefoni på ejendommen matr.nr. 6e Frøbjerg By. Orte, beliggende Bankevejen 38, 5560 Aarup. Kommunens afgørelse står således ved magt. På nævnets vegne Betina Madsen Fuldmægtig, cand. jur. Afgørelsen er sendt pr. til: Lindeneg ApS, Att.: Jonas Nielsen, Jernbanegade 48, 2., 4800 Nykøbing F., jn@lindeneg.com Palle Bech Christensen, bechchristensen@gmail.com Torben Boldsen, Fårehave 200, 6100 Haderslev, torben.s.boldsen@gmail.com DN Assens v/toni Reese Næsborg og Jørgen Lodal, toni.reese.naesborg@gmail.com; j.lodal@youmail.dk; assens@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Assens Kommune, Plan og Kultur, sags id: 14/1564, assens@assens.dk; monie@assens.dk 17