ESBJERGVÆRKET

Transkript

1 ESBJERGVÆRKET GRØNT REGNSKAB 2008

2 Indhold Forord... 3 Basisoplysninger... 4 Beskrivelse af anlæg... 5 Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger... 7 Ledelsens redegørelse... 8 Redegørelse for valg af data og tekst... 8 Miljø- arbejdsmiljø og kvalitetsledelse... 8 I år 2008 nåde vi følgende mål og resultater:... 9 For år 2009 har vi sat følgende miljømål:... 9 Miljøkrav til leverandører Medarbejderinddragelse Arbejdsmiljøforhold Vilkårsoverskridelser og miljøuheld Klager og henvendelser Tilsyn Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab Oplysninger om miljøforhold Resumé af egenkontrol Egenkontrollens omfang Egenkontrollens resultater Tilsynsmyndighedens udtalelse DONG Energy - En ansvarlig energivirksomhed Energi er grundlaget for vores samfund og DONG Energys kerneaktivitet er en effektiv og pålidelig energiforsyning. Vi omformer råstoffer til velfærd. DONG Energy er med i alle faser i energiens vej. Vi vil være garant for en sikker energiforsyning og en ansvarlig udnyttelse af naturens ressourcer. Vi arbejder med efterforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen, produktion af el og fjernvarme på kraftværker og vedvarende energianlæg, distribution af el, gas og fjernvarme og kontakt med kunderne gennem markedsføring, salg og energirådgivning. Side 2 / 25

3 Forord For Esbjergværket var 2008 præget af et 5 måneder langt produktionsstop, hvor der blev gennemført revision (vedligeholdelse) af procesanlæg og ombygning af kontrolanlæg. Det lange stop har naturligvis begrænset årets produktion såvel som forbrug. Sammenlignet med de seneste 4 år blev elproduktionen reduceret med ca. 33 %. Fjernvarmeproduktionen var til gengæld mindre berørt, hvilket skyldes, at værket har været i drift i hele vinterperioden. Esbjergværkets hovedbrændsler er kul og olie. I 2008 havde vi 13 skibsanløb heraf 11 kullosninger og to udskibninger af bundaske. Processens hjælpestoffer samt øvrige mineralprodukter blev transporteret med lastbil eller tankbil. I 2008 var der ca biltransporter. DONG Energy ønsker tilladelse til at medforbrænde affald på Esbjergværket. Der er tale om frasorteret erhvervsaffald dvs. ikke dagrenovation eller farligt affald - som skal fortrænge en del af kulafbrændingen og dermed reducere CO2-emissionen. For at dokumentere drifts- og miljømæssige konsekvenser er der gennemført indledende fyringsforsøg i april og december Samtidig er der igangsat en såkaldt VVM-undersøgelse - Vurdering af Virkning på Miljøet - som skal danne grundlag for en miljøgodkendelse af et permanent anlæg til idriftsættelse i Ultimo 2008 blev Esbjergværkets spildevandsrensningsanlæg udvidet med et helt nyt delanlæg. Anlægget skal rense spildevandet for specielle former for svovl/kvælstofforbindelser, der hverken kan fjernes i værkets oprindelige rensningsanlæg eller ved slutbehandling i det kommunale spildevandsrensningsanlæg. Der er tale om ny teknik, som bl.a. er udviklet på Esbjergværket. Arbejdsmiljø og sikkerhed I 2008 har Esbjergværket ligesom resten af værkerne i DONG Energy Power skærpet kravene til sikkerhedsarbejdet. Trods en stor indsats nåede vi ikke vores lokale mål for reduktion af ulykkesfrekvensen. Sammenlignet med 2007 opnåede vi dog en markant forbedring. I forbindelse med det lange produktionsstop var der i perioder beskæftiget op til 400 personer fra adskillige serviceleverandører på anlægget. Der blev arbejdet overalt: I røgrensningsanlæg og luftkanaler, på kultransportanlæg og kraner, i kølevandskanaler og ikke mindst inde i kedlen og på turbineanlægget. Ombygning af kontrolanlægget betød at alle styresystemer samtidig blev afbrudt og genetableret. Samlet set var der tale om en opgave der stillede store krav til styring og koordinering også på sikkerhedsområdet. For at løfte opgaven har vi blandt andet taget en række nye arbejdsmiljøværktøjer i brug. Forud for større opgaver udarbejdes en PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed som blandt andet definerer risikofyldte arbejdsområder. I forbindelse med leverandørydelser tildeles værkets medarbejdere ansvar og roller som kontaktpersoner ligesom alle leverandører skal gennemgå en times sikkerhedsintroduktion før jobbet igangsættes. Risici afdækkes ved risikovurderinger og sikker job analyser og der følges op via mønsterarbejdspladsrunderinger. Alle medarbejdere har indflydelse på den daglige sikkerhed - enten ved planlægning eller udførelse af opgaver og projekter og alle har derfor en stor sikkerhedsmæssig forpligtigelse. Det er glædeligt at konstatere, at opgaven varetages med stor forståelse, vilje og engagement. I de seneste år har Esbjergværket deltaget i CASTORprojektet - et EU projekt, som skal udvikle metoder til at rense røgen fra afbrænding af kul og olie for CO 2. Til dette formål er der etableret et testanlæg. I 2008 blev anlæggets miljøgodkendelse forlænget, så et nyt program (CESAR) kan igangsættes efter en mindre ombygning / opgradering. Knud Christensen Kraftværkschef Side 3 / 25

4 Basisoplysninger Navn, beliggenhed og ejerforhold Esbjergværket Amerikavej Esbjerg Tlf Fax Esbjergværket er ejet af DONG Energy Power Holding A/S, der har hovedkontor på adressen Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Kontaktperson Miljøkoordinator Solveig Jørgensen sofjo@dongenergy.dk Tlf Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder Det Centrale Virksomhedsregister nummer og produktionsenhedsnummer er: CVR-nr.: P-enhed: Miljøtilsynsmyndighederne var i 2008 Miljøcenter Odense og Esbjerg Kommune. Branche og listepunkt Esbjergværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg, registreret under branchekode (produktion af elektricitet) efter DB03. Den samlede indfyrede effekt er på 835 MW. Det betyder, at virksomheden har godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW i bekendtgørelse nr.1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Produktion af fjernvarme i henhold til behovet i Esbjerg, Varde samt Nordby på Fanø. Biaktiviteter: Produktion af spædevand til fjernvarmesystemet i Esbjerg, Varde og Fanø Rensning af det cirkulerende fjernvarmevand Overvågning af flyveaskeopfyldning, etape 3. Der udarbejdes selvstændigt grønt regnskab herfor. Væsentlige miljøgodkendelser Miljøgodkendelser Afgørelse i henhold til miljøbeskyttelses loven, Miljøsty-relsen Miljøgodkendelse til tilledning af TASP (tørt afsvovlingspro-dukt*) til absorberen, Ribe Amt Miljøgodkendelse af denox-anlæg på Esbjergværkets blok 3, Ribe Amt Miljøgodkendelse til udvidel-se af slaggelagerplads samt tilladelse til nedsivning af perkolat, Ribe Amt Miljøstyrelsen har i september 2003 stadfæstet Ribe Amts miljøgodkendelse i januar 2003 om tilladelse til indretning af mellemlager for slagge og befugtet flyveaske samt til genindfyring heraf Miljøgodkendelse til sænkning af røggastemperaturen fra 72 C til 56 C, Ribe Amt Miljøgodkendelse. Anlæg til rensning af spildevand for svært nedbrydelige svovl/kvælstofforbindelser - NSrenseanlæg, Miljøcenter Odense Miljøgodkendelse. Forsøg med medforbrænding af ikke farligt affald på Esbjergværket, Miljøcenter Odense Gyldighedsdato Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Miljøgodkendelse. Forlængelse af tidsbegrænset miljøgodkendelse af CO2- absorptions-pilotanlæg, meddelt af Ribe amt den 15. marts 2005 (Før CASTORprojektet. Nu CESAR-projektet), Miljøcenter Odense Hovedaktiviteter: Produktion af el og varme i forhold til markedsbehovet Produktion af reguleringseffekt og blindeffekt i henhold til elnettets behov *) TASP er et tørt, kalkholdigt afsvovlingsprodukt (kalciumsulfit, CaSO 3), der opstår, når røggassen på Studstrupværket renses for svovldioxid (SO 2) Side 4 / 25

5 Indvindings-, tilslutnings- og udledningstilladelser Udledningstilladelser m.v. Tilladelse til indvinding af m 3 vand pr. år sammen med Danish Crown, Ribe Amt Tilslutningstilladelse til det offentlige kloaksystem efter miljøbesk yttelseslovens kapitel 4, Esbjerg Kommune. Senest revideret december 2004 Tilladelse til udledning af overfladevand samt visse typer procesvand til Vadehavet. Indgår i miljøgodkendelse af Tilladelse til at anvende havvand som kølevand i processen og genudlede vandet til Vadehavet. Indgår i miljøgodkendelse af Gyldighedsdato Godkendelser i henhold til Risikobekendtgørelsen Oplag og forbrug af flydende ammoniak bevirker, at Esbjergværket er omfattet af Risikobekendtgørelsens 4. Som følge heraf er der udarbejdet et sikkerhedsdokument for ammoniakanlægget. Dokumentet beskriver blandt andet risikoen for gensidig påvirkning mellem ammoniakanlægget og andre anlæg på virksomheden. I 2008 har Arbejdstilsynet fornyet deres accept af sikkerhedsdokumentet, ligesom de har godkendt et supplerende sikkerhedsdokument for anvendelse og oplagring af kemikalier i forbindelse med spildevandsrensningsanlæg. I forlængelse af Arbejdstilsynets fornyelse af deres accept af sikkerhedsdokumentet for ammoniakanlægget har Miljøcenter Odense givet påbud, der supplerer vilkårene i ammoniakanlæggets miljøgodkendelse. Esbjergværkets risikomyndigheder var i 2008: Miljøcenter Odense, Arbejdstilsynet, Esbjerg Kommune (Beredskabet) og Esbjerg Politi. Revision af gældende miljøgodkendelse I overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 652 om godkendelse af listevirksomhed blev arbejdet med revision af Esbjergværkets miljøgodkendelse påbegyndt i En miljøteknisk beskrivelse af Esbjergværkets aktiviteter (grundlaget for godkendelsen) blev indsendt til Ribe Amt i Godkendelsen foreligger endnu ikke. Som konsekvens af strukturreformen afsluttes revisionen af miljøgodkendelsen af Miljøcenter Odense. Ansøgninger og afgørelser I 2008 har Esbjergværket søgt Miljøcenter Odense om godkendelse af følgende: Etablering af et fuldskala spildevandsrensningsanlæg til rensning af svært nedbrydelige svovl/kvælstofforbindelser. Godkendt den Forlængelse af miljøgodkendelse til CO 2- absorptions-pilotanlæg på Esbjergværkets Blok 3. Godkendt den (tidsbegrænset til den ). Forsøg med medforbrænding af ikke farligt affald på Esbjergværket. Godkendt den Etablering af fuldskala anlæg for medforbrænding af ikke farligt affald på Esbjergværket. VVM og miljøansøgning pågår. Beskrivelse af anlæg El- og varmeproduktionen på Esbjergværket er baseret på anvendelse af kul som hovedbrændsel og olie som supplerende brændsel. Den grundlæggende proces på Esbjergværket er at omdanne energien i kul og olie til elektricitet og fjernvarme. Tekniske hoveddata Idriftsat 1992 Maks. kontinuerlig eleffekt (netto) 377 MW Maks. fjernvarmeydelse 460 MJ/s Kulforbrug ved fuldlast 120 t/h Olieforbrug ved fuldlast 73 t/h Damptryk 251 bar Side 5 / 25

6 Kullene køres fra lager (1) til siloerne (2), hvorfra de transporteres til kulmøller (3). Her males de til fint støv. En blanding af luft (4) og kulstøv blæses op i brænderne (5), der er placeret i kedlens hjørner. Herved bliver kedlens flamme en såkaldt fireball (ildkugle) (6). Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9). Fra turbinens mellemtryksdel udtages damp til to fjernvarmevekslere (10) til opvarmning af returvand fra fjernvarmesystemet. Den resterende damp ledes til turbinens lavtryksdel, hvorefter dampen atter bliver til vand ved havvandskøling i kondensatorerne (11). I begge tilfælde bringes vandet i kredsløb igen via fødevandssystemer. Fjernvarmevandet kan sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres i akkumulatortanken (12). Røgens indhold af kvælstofilter (NO x) reduceres i en katalytisk proces i deno x-anlægget (13). Reduktion af røgens indhold af faste partikler (støv) sker i elektrofiltrene (14), hvor partiklerne udskilles, som flyveaske. Reduktion af røgens indhold af svovldioxid (SO 2) sker i afsvovlingsanlægget (15), hvor røgen ledes gennem en tåge af opslemmet kalk og kalkholdigt TASP (tørt afsvovlingsprodukt). Kalken binder svovldioxiderne, hvorved de omdannes til brugbar gips, som primært bruges i byggematerialer. Afsvovlingsprocessens spildevand ledes til internt rensningsanlæg for tungmetalfældning mm. Til sidst ledes røgen til den 250 meter høje skorsten (16). Side 6 / 25

7 Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Esbjergværket er et kul- og oliefyret kraftværk, der producerer el og fjernvarme. Forbrændingen af brændslerne og driften af anlæggets afsvovlingsanlæg giver en række genanvendelige mineralprodukter. Råvareforbruget på Esbjergværket består primært af brændslerne kul og svær brændselsolie. Derudover anvendes ammoniak, TASP og hydratkalk i forbindelse med røggasrensning, råvand til det interne vand-/dampkredsløb og røggasrensning samt havvand til køling. Endelig anvendes kemikalier i forbindelse med vandbehandling og spildevandsrensning. Forbrug og omsætning af råvarer medfører en række miljøpåvirkninger i form af: Røggas med indhold af CO 2, SO 2, NO x, CO, støv og tungmetaller Spildevand og perkolat med indhold af salte og tungmetaller Kølevand (varme) Affald i form af bland andet jern og metal, træ, kemikalierester, isoleringsmateriale, oprenset materiale fra havet og forudskilt gips Støv- og støjpåvirkninger. Forbrug og omsætning af råvarer medfører desuden en række genanvendelige mineralprodukter i form af: Bundaske, flyveaske og gips. Der er ingen væsentlige lugtgener forbundet med Esbjergværkets aktiviteter. Side 7 / 25

8 Ledelsens redegørelse Redegørelse for valg af data og tekst Generelt omhandler Grønt regnskab 2008 for Esbjergværket de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion af el- og varmeenergi på et stort kul-/oliefyret kraftværk med kedel, dampturbine og miljøanlæg. Vi vil: arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet Tekst og data er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet i anlæggets miljøgodkendelse og de karakteristiske miljøparametre for anlægstypen, jf. beskrivelsen af de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Dertil kommer en række data udvalgt af hensyn til: Koncernens fælles miljøpolitik, der gælder for alle områder og anlæg, der ejes og/eller drives af ethvert selskab i koncernen Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for anlæggets miljøpåvirkninger Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier eller vilkår arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen sikre, at lovgivningen efterleves og arbejde efter anerkendte normer og standarder kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater. Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens senest reviderede liste over uønskede stoffer Myndighedernes mulighed for at melde de relevante, udledte mængder ind til det fælleseuropæiske register over forurenende udledninger (EPER og PRTR) Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlægget Synliggørelsen af affaldshåndteringen og -sorteringen på virksomheden. Miljøpolitik Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø Miljøhensyn på anlæg og områder, der ejes og drives af et selskab i DONG Energy koncernen varetages både på koncernniveau og på de enkelte anlæg. Miljøpolitikken fastlægges på koncernniveau og har følgende ordlyd: Miljø- arbejdsmiljø og kvalitetsledelse I 2008 overgik samtlige værker i DONG Energy Power til et fælles miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Alle dokumenter og registreringer er samlet i IT-systemet MAKS, som også indeholder en miljølovgivningsdatabase, en affaldsdatabase samt en definitionsdatabase. Det betyder, at alle værker registrer i samme system, som administreres centralt. På mange områder har det betydet en ensretning med fælles overordnede procedurer, som understøttes af lokale instruktioner. Ledelsessystemet opfylder kravelementerne i ISO og OHSAS 18001, samt DONG Energys interne QHSE-retningslinier. I december 2008 gennemførte det certificerende organ BVC certificeringsaudit og værkerne blev indstillet til multible-site-certifikat. I 2008 er Esbjergværkets ledelsessystemer desuden blevet certificeret i henhold til: DS/EN ISO 9001:2000 & FSK nr. 6) vedrørende kvalitetssikring ved lastning og losning af bulkskibe Og der er foretaget: CO 2-verifikation i henhold til lov nr. 493 af 9. juni 2004 vedrørende overvågning af CO 2-udledning. For Esbjergværket lev det samlede resultat en enkelt afvigelse og 9 forbedringsforslag. Forhold, der er kommenteret i forbindelse med audit, er fulgt op/udbedret. Side 8 / 25

9 I 2008 nåede vi følgende mål og resultater: Mål 1 (miljø og arbejdsmiljø) Vi vil Implementere DONG Energys nye fælles miljø- og arbejdsmiljøsystem. Målet er nået. Systemdokumentation, herunder lokale instruktioner, blev afsluttet og implementeret i løbet af Certificering i december Som led i implementeringen blev der bl.a. gennemført kursus for alle værkets medarbejdere. Mål 2 (arbejdsmiljø) Vi vil reducere ulykkesfrekvensen med 50 % sammenlignet med Målet er ikke nået Vi må erkende at opgaven har været vanskeligere end forventet. Der er tale om et fælles koncern-indsatsområde. DONG Energy Power har besluttet at intensivere indsatsen på sikkerhedsområdet yderligere. En ny sikkerhedsstrategi skal reducere ulykkesfrekvensen markant inden De nye tiltag medtages i handlingsplanen for Mål 5 (miljø) Vi vil reducere egetforbruget af el Målet er opfyldt via følgende delmål: Servicebygning: El-sparekampagne er igangsat ultimo Mål for energibesparelser videreføres i Ventilationsanlæg på blokanlæg: Der er foretaget installation af frekvensomformere, hvilket reducerer luftskiftet og dermed elforbruget. Den samlede effektreduktion er ikke beregnet. PA-blæsere: Reguleringen af PA-blæserne er ændret. Derved er der opnået en effektreduktion, svarende til 2-4 %. Sammenlignet med energiforbruget i 2007, svarer det til en besparelse på min kwh. Mål 6 (kvalitet) Vi vil evaluere losseforløbet på alle bulk-skibe, der anløber Esbjergværket Målet er nået. Hver anden uge - på afdelingsmøderne evalueres forløbet af bulk-losningerne på grundlag af lossejournalen. For 2009 har vi opstillet følgende mål: Mål 3 (miljø og arbejdsmiljø) Vi vil fastholde fokus på støv (internt og eksternt) Målet nået Internt: Støvreduktion i kedelbygning er opnået via støvdæmpningstiltag på luftforvarmer Antallet af observationsrapporter vedrørende støv fra luft- og røgkanaler er reduceret med 50 % i forhold til 2007 og ligger lidt under middelværdien for de sidste 5 år. Eksternt: Der er indkøbt mobilt vandingsudstyr samt sprinklere til brug ved kulplads samt mellemlagre for flyveaske og bundaske. Mål 4 (arbejdsmiljø) Vi vil reducere intern støj i værksted og kedelbygning Målet er delvis opfyldt via følgende delmål: Kedelbygning - Støj i målepunkt 16, 17 og 18 er reduceret ved støjisolering af luftkanaler efter friskluftblæser. Der er opnået en støjreduktion fra 85,6-91,6 db(a) til 79-84,9 db(a). Maskinværksted: Delmålet videreføres i Mål 1 (miljø) I 2012 vil DONG Energy have begrænset CO 2- udledningen pr. medarbejder med 1 ton CO 2. I 2009 vil Esbjergværket bidrage hertil ved at reducere elforbruget i servicebygningen, svarende til 40 ton CO 2. Det vil vi blandt andet gøre ved Mål 2 (miljø) At udvælge og gennemføre forslag fra eksisterende energirapport for servicebygningen Fokus på energiforbrug på hjælpeanlæg I 2009 vil vi sætte fokus på energibesparelser på procesanlæggenes hjælpeprocesser, samt belysningen, opvarmningen og ventilationen. Det vil vi blandt andet gøre ved: At gennemføre udvalgte forslag, der afledes af pilot energiaudit udført på tre af DONGS energianlæg i efteråret At foretage en gennemgang / optimering af trykluftsystemet (lækager). Side 9 / 25

10 Mål 3 (arbejdsmiljø) Reduktion af ulykkesfrekvens I 2009 vil vi: Reducere ulykkesfrekvensen til 11,0 Dette vil vi blandt andet opnå ved gennemførelse af Indberetning af 2 observationer og 1 tæt på hændelse pr. medarbejder pr. sikkerhedsområde Implementering af nyt analyseværktøj ved registrering af hændelser Fokus på sikkerhed ifm. Leverandørstyring Fokus på sikkerhed i alle faser i projekter Mål 4 (arbejdsmiljø) Støjreduktion Vi vil reducere støj i kedelbygning og værksted. Støjdæmpning gennemføres i henhold til eksisterende kortlægning / støjhandlingsplan: Støjdæmpning af luftkanaler efter friskluftblæser (op til næste galleri). Støj i målepunkt reduceres til maks. 85 db(a) Støjdæmpning af 100 m 2 vægge i værksted. Støj i målepunkt 3 reduceres til maks. 65 db(a). Mål 5 (arbejdsmiljø) Støvreduktion Vi vil fastholde fokus på støv. Det vil vi gøre ved at Beklæde LUFO ens vertikale sectorplade med keramik Gennemføre 5 S i kedelbygningen. (5 S: Sorter, Sæt i orden, Skur, Standardiser, Selvdisciplin) Mål 6 (arbejdsmiljø) Ryddelige gangveje Vi vil holde gangveje frie for kabler. Det vil vi bl.a. gøre ved at Etablere flere stik, så der ikke skal trækkes så lange kabler (kortlægning, prioritering og gennemførelse) Mål nr. 7 (arbejdsmiljø) Forbedret sikkerhed ved arbejdets udførelse. Vi vil opdatere el-dokumentation. Det vil vi gøre ved at Udarbejde/opdatere lister over forbruger og sammenhørende bryder Mål nr. 8 (kvalitet) Integration af Esbjergværkets kvalitetsstyringssystem (bulkhavn) i det nye miljøledelsessystem. Det vil vi gøre ved: at deltage ved oprettelse af en overordnet procedure, der vil være fælles for DONG Energys bulkhavne at medvirke til at Dong Energys miljøpolitik udvides, så den kan rumme formålet med kvalitetsstyringssystemet for bulkhavne. Miljøkrav til leverandører Esbjergværket har intensiveret arbejdet med leverandørstyring. Fælles retningslinjer i DONG Energy skal sikre, at der foretages miljø- og arbejdsmiljøvurdering af leverandører og produkter ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau der stilles specifikke miljø- og arbejdsmiljøkrav til de enkelte leverandørydelser (lokalt). DONG Energy har en politik om at prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik, der svarer til DONG Energy s. Der er derfor formuleret en række kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøkrav til leverandører tilpasset leverancens størrelse og påvirkning af arbejdsmiljø og miljø. DONG Energy stiller krav til systematisk arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø og leverandørerne vil bl.a. blive valgt på deres evne til dette. For visse kritiske leverancer forventer DONG Energy, at leverandøren kan dokumentere, at kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet administreres via certificerede ledelsessystemer. I løbet af 2008 er der ligesom i indgået en række nye samhandelsaftaler på koncernniveau i henhold til disse nye, skærpede krav. Side 10 / 25

11 Medarbejderinddragelse Esbjergværkets medarbejdere har det daglige ansvar for anlæggets drift og vedligehold og dermed en afgørende indflydelse på værkets miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Det er medarbejdernes viden og engagement, der sikrer at der reageres korrekt, når den automatiske overvågning viser, at anlæggets miljøpåvirkninger nærmer sig grænseværdierne. Tilsvarende er det medarbejderne, der planlægger og gennemfører reparationer og projekter, herunder træffer sikkerhedsmæssige forholdsregler og følger op på leverandørydelser. Årets miljømål og handlingsplaner vedtages i værkets sikkerheds- og miljøudvalg og medarbejderne tager individuelt eller i grupper ansvaret for de aktiviteter, der er nødvendige for at nå de enkelte miljømål. Ulykkesfrekvens og ulykkesbetinget fravær I 2008 er der registreret 8 arbejdsulykker (med fravær) på Esbjergværket. To af ulykkerne vedrører værkets egne medarbejdere (i alt 5 dages fravær). De øvrige vedrører eksterne leverandører (i alt 216 dages fravær). For værkets egne medarbejdere kan dette omsættes til en ulykkesfrekvens (antal arbejdsulykker med fravær pr. 1 million præsterede timer) på 12,6 og et ulykkesrelateret sygefravær (antal fraværstimer pr præsterede timer) på 0,23. Totalt set (medarbejdere og leverandører) er ulykkesfrekvensen 28,0 og det ulykkesrelaterede sygefravær 5,7. Ulykkerne er blevet analyseret og bearbejdet både sammen med de tilskadekomne og i sikkerhedsudvalget. Arbejdsmiljøforhold Sikkerhedsstrategiprojektet DONG Energy har i en lang årrække arbejdet på at højne sikkerhedsniveauet på de enkelte lokationer, og der er opnået rigtig mange gode resultater. Men til trods for de mange sikkerhedstiltag og den store indsats, har det ikke bragt ulykkesfrekvensen i DONG Energy Power ned til et niveau, som harmonerer med Dong Energy s værdier og forretningsmål. DONG Energy Power har derfor de sidste år sat intensiv fokus på sikkerheden, og har til det formål valgt at gennemføre et sikkerhedsstrategiprojekt. Projektet vil frem til 1. juli 2010 koncentrere indsatsen, dels mod sikker adfærd og opbygning af en stærk sikkerhedskultur, og dels omkring at opnå en mere ensartet forståelse for hvordan der arbejdes med sikkerhed. Forretningsområdet Power er opstået på baggrund af firmaer som igennem de seneste år har været igennem flere fusioner. Det har betydet, at der er mange forskellige opfattelser af hvad sikkerhed er, og hvordan det håndteres i dagligdagen. Sikkerhedsstrategiprojektet er inddelt i 9 indsatsområder. I første fase af projektet, er der i 2008 taget hul på arbejdet vedr. holdningsændring, leverandører og registrering af hændelser Med udgangspunkt i en ulykkesfrekvens på ca. 24 i 2006, satte DONG Energy Power sig det mål for 2008, at antallet af ulykker med fravær skulle reduceres markant. Målet var at bringe denne under 8,9. Og det lykkedes Det samlede resultatet for 2008 blev en ulykkesfrekvens på 8,1. Tiltag til reduktion af antal ulykker Vi tror på, at antallet af ulykker kan minimeres, hvis der sættes tilstrækkeligt stort fokus på sikkerhedsarbejdet. I 2008 har Esbjergværket bl.a. arbejdet med standardisering af PSS er (Plan for Sikkerhed og Sundhed), indført mønsterarbejdspladsrunderinger i forbindelse med større leverandøropgaver og taget et nyt risikovurderingsværktøj i brug (Sikker Job Analyse). Umiddelbart før årets lange stop for reparation og udskiftning af kontrolanlæg gennemgik 45 af værkets medarbejdere opfølgning på kontaktpersonuddannelsen, der sætter fokus på sikkerhedsforholdene under udførelsen af såvel eget som leverandørers arbejde på værket. Påvirkninger fra kemiske stoffer På Esbjergværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet under overskriften Processens hjælpestoffer, "Uønskede stoffer i anvendte produkter" og Arbejdsmiljømæssige risikostoffer. Støj I forlængelse af Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse nr. 63/2006 blev alle Esbjergværkets medarbejdere tilbudt høreprøver i efteråret Med udgangspunkt i resultatet af hørerprøverne samt værkets støjkortlægning er der opstillet en støjhandlingsplan frem til Samtidig er det besluttet at gennemføre opfølgende høreprøver hvert 5. år. Side 11 / 25

12 Aften og natarbejde Esbjergværkets vagtgående medarbejdere tilbydes helbredskontrol hvert tredje år. Grundlaget er EU direktiv nr. 2003/88/EF, som blandt andet omhandler helbredskontrol ved aften-/natarbejde. Helbredskontrollen skal bla. Sikre et godt kendskab til risiko ved arbejde med skiftehold og forebygge påvirkninger af den enkelte medarbejder. Den seneste helbredskontrol (2007) viste, at Esbjergværkets vagtgående medarbejdere generelt har en meget tilfredsstillende sundheds- og helbredstilstand og, at alle - set ud fra deres helbredstilstand - fortsat kan arbejde om natten. Næste helbredskontrol gennemføres i APV I 2008 har Esbjergværket gennemført den lovpligtige APV (ArbejdsPladsVurdering), som skal udføres med maksimalt 3 års interval. APV blev gennemført via en screening, der udpegede områder/emner med behov for yderligere behandling samt opstilling af handlingsplaner for disse. Værkets sikkerhedsgrupper har givet udtryk for, at den anvendte APV-metode var god og dækkende. Sikkerhedsorganisationen vurderer løbende, om der er behov for supplerende APV. ATEX (eksplosionsfarlig atmosfære): I 2006 gennemførte Esbjergværket en ATEXgennemgang af hele værket. Gennemgangen omfattede risikoanalyse og områdeklassificering på alle anlæg, hvorfra der kan forekomme en farlig, eksplosiv atmosfære i form af støv-, gas-, damp- eller tågeskyer. I 2008 er der arbejdet løbende med sikring af projekter og vedligeholdelsesarbejde i ATEX-områder. Næste ATEX-gennemgang (APV) gennemføres i Beredskabsøvelser Esbjergværket har en beredskabsplan, der blandt andet vedrører brand, ammoniakudslip, bjærgning og stormflod. Beredskabet trænes via øvelser. I 2008 blev 14 øvelser gennemført planmæssigt. Øvelserne dokumenterede et godt kendskab til procedurer og retningslinjer og gav samtidig anledning til afprøvning af udstyr. Vilkårsoverskridelser og miljøuheld I 2008 har der været vilkårsoverskridelser som anført herunder. Alle øvrige vilkår er overholdt. Røggasemissioner Støvmåleren har været fejlramt i en længere periode. Der er bestilt en ny måler til montage primo Registreringer af røggasemissioner kommenteres løbende via månedsrapporter. Der er blandt andet registreret fejl under indkøring af det nye kontrolanlæg. Spildevand (stoffer) til offentligt kloaksystem: Grænseværdierne for spildevandets indholdsstoffer kontrolleres ved beregning af en kontrolværdi, der baseres på alle årets analyser. I spildevandet fra neutralisationsbassinet er grænseværdierne for cadmium, chrom og nikkel overskredet. Overskridelserne kan henføres til én enkelt prøve med et meget højt indhold af suspenderet stof og skyldes formentlig unormalt mange regenereringer af kondensatrensningsanlægget i forbindelse med opstart af værket efter revision / udskiftning af kontrolanlæg. I spildevandet fra afsvovlingsanlægget er grænseværdierne for (Kjeldahl-N), sulfat, nikkel og selen overskredet. Fremadrettet forventes grænseværdien for svært nedbrydeligt kvælstof overholdt som følge af etableringen af det nye rensningsanlæg. Mulige årsager til sulfat, nikkel og selen vurderes fortsat. Spildevand (flow) til offentligt kloaksystem Ved måling af flow (udledt mængde) fra afsvovlingsanlægget er der registreret afvigelser fra udledningskravet om natten, hvor flow til tider har været for lavt til at opfylde kravet om 6 m 3 /time. Esbjerg kommune har givet udtryk for, at der er grundlag for en vilkårsændring. I september, oktober og november har der været kortvarige overskridelser af flow fra neutralisationsbassinet. For at forebygge dette er der blandt andet foretaget en gennemgang af styring / set-punkter. Spildevand (ph) til offentligt kloaksystem Ved analyse af spildevand fra neutralisationsbassinet blev der registreret overskridelse af ph-kravet. Efterfølgende kontrol af den kontinuerte ph-måler førte til diverse ændringer af denne. Side 12 / 25

13 Affaldsbeholdere til kemikalier Ved trykprøvning af affaldsbeholdere ved servicebygningen, blev der fundet en utæthed i toppen af den ene tank (over væskeniveau). Utætheden, har ikke medført spild. Tanken er tætnet, hvilket er dokumenteret ved en fornyet trykprøvning. Et tilsyn vedrørte løbende opfølgning på miljøgodkendelser og årsindberetninger og blev gennemført sammen med Esbjerg kommune. Der er desuden afholdt møder i forbindelse med: Affaldsmedforbrænding - Miljøansøgning og VVM) Koordineringsmøde i DONG Energy Klager og henvendelser I januar blev der fremsat en naboklage vedrørende kulstøv på parkerede biler. Hændelsen skete i forbindelse med kraftigt blæsevejr. Fremover forventes tilsvarende hændelser forebygget via nyt mobilt vandingsanlæg og sprinklere ved kulplads samt mellemlagre for flyveaske og bundaske I november klagede en chauffør over tilbagevendende støvudslip i forbindelse med læsning af flyveaske fra en af værkets flyveaskesiloer. Støvudslippet blev stoppet ved reparation og eftersyn af ventiler mm. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser I 2007 igangsatte DONG Energy et arbejde med at forbedre overvågning og håndtering af miljø- og arbejdsmiljøhændelser. Hændelserne opdeles i ulykker og miljøuheld og klassificeres som faktiske hændelser, tæt på - hændelser og observationer. Der blev indført en model til at bestemme alvorligheden af den enkelte hændelse. Modellen kan også anvendes til at fastlægge potentialet i hændelsen, altså hvor stor effekt hændelsen kunne have haft. Ud fra potentialet i hændelsen og hvor ofte hændelsen kunne finde sted fastsættes en risikoværdi for denne. DONG Energy klassificerer hændelserne med grønne, gule og røde risikoværdier. Rød betragtes som alvorlig, gul kræver opmærksomhed og grøn er ikke betydelig. I 2008 er der registreret og analyseret 83 arbejdsmiljøog 10 miljøhændelser. Tilsyn I 2008 har Miljøcenter Odense gennemført tre tilsynsbesøg. To tilsyn vedrørte risikoforhold og blev gennemført sammen med repræsentanter fra de øvrige risikomyndigheder. Ved disse tilsyn blev der fulgt op på sikkerhedsdokumenterne for ammoniakanlægget og det nye spildevandsrensningsanlæg. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab Væsentlige ændringer i miljøpåvirkninger Som følge af det 5 måneder lange produktionsstop blev netto-elproduktionen i 2008 reduceret med ca MWh (svarende til 37 %) sammenlignet med Den reducerede produktion modsvares af et tilsvarende fald i forbrug og udledninger. Enkelte parametre skiller sig dog ud. Forbruget af ammoniak (NH 3) i DeNOx-anlægget er kun reduceret halvt så meget som energiproduktionen. Samtidig er der sket en relativt stor forøgelse af NOxemissionen. Forklaringen er blandt andet væsentligt forøgede NOx-emissioner umiddelbart før og efter det lange stop, hvor ammoniaktanken blev tømt / inspiceret. Målinger af askens NH 3-indhold dokumenterer korrekt ammoniakdosering (ingen overdosering). Hovedparten af Esbjergværkets vandforbrug dækkes af råvand fra egen boring. I 2008 var forbruget af råvand fra den kommunale vandforsyning fordoblet. Det skyldes reparation af rørledning kombineret med kontinuert forbrug af fjernvarmspædevand og spulevand. I 2008 var forbruget af natriumhydroxid (NaOH) og saltsyre (HCl) forholdsvis stort, hvilket kan forklares med mange start og stop, herunder regenerationer af spædevand, ved idriftsættelse efter revision / udskiftning af kontrolanlæg. Mængden af spildevand fra sedimentationsbassin til recipient er forøget betragteligt. Som beskrevet i Egenkontrollens resultater er dette udtryk for ekstraordinær anvendelse af havvand til køling af procesvand fra kedlen. Side 13 / 25

14 Væsentligste ændringer i opgørelsesmetoder Sammenlignet med Grønt regnskab 2007 kan det oplyses, at der er sket følgende ændringer i Grønt regnskab 2008: Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø er reduceret med data for ilt (oxygen), hvilket skyldes at ozonrensningsanlægget er fjernet og erstattet af et nyt spildevandsrensningsanlæg. I 2008 har Dong Energy oprettet en fælles database for affaldsregistrering. I denne database, der opfylder PRTR-kravene, grupperes affaldet lidt anderledes, end det tidligere var tilfældet. Det betyder, at opgørelse over miljødata indeholder en opgørelse frem til 2007 (uændret) og en opgørelse fra 2008, hvor affaldsmængderne er opgjort efter de nye kriterier. Generelt kendes nye datatyper på, at data for tidligere år mangler i dataskemaerne. Side 14 / 25

15 Oplysninger om miljøforhold Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø Enhed Miljøkrav Metode Produktion Elproduktion (brutto) MWh M Elproduktion (netto) MWh M Fjernvarmeproduktion (brutto) TJ M Fjernvarmeproduktion (netto) TJ M Virkningsgrad Elvirkningsgrad % 42,8 41,9 42,3 41,4 42,1 B Fjernvarmevirkningsgrad % B Mineralprodukter Kulflyveaske ton B NH 3 -indhold i kulflyveaske mg/kg - 7,0 46,0 33,6 33,3 M Kulbundaske (slagge) ton B Gips ton B El og fjernvarmeforbrug El 1) MWh M Fjernvarme TJ M Brændselsforbrug Kul ton M Kul TJ B Arsenindhold i kul (interval) mg/kg 3,5-10 4,5-10 2,8-6,4 3,7-11 3,0-14 maks. 30 M Svær brændselsolie ton M Svær brændselsolie TJ B Forbrændingsegnet industrielt affald ton 1518 Forbrændingsegnet industrielt affald TJ 28 Brændsel i alt TJ B Råvandsforbrug Råvand fra egen boring m M Råvand fra kommunal forsyning m M Råvand i alt m M Kølevandsforbrug Havvand mio. m B Processens hjælpestoffer omfattet af Risikobekendtgørelsen NH 3 til vandbehandling (vandig opløsning, omregnet til 100 % vare) 2 ) ton 2,3 2,1 3,8 2,7 2,2 M/B NH 3 til deno x -anlæg (tryksat, flydende) 2 ) 4 ) ton M/B Dieselolie (til dozere) 3 ) ton M/B Flaskegas (propan) 3 ) ton - 3,7 2,1 2,8 2,0 M/B Brint 3 ) kg M/B Ilt (oxygen) spildevandsrensning 3 ) ton M/B Svovlsyre (omregnet til 100 % vare) 2 ) 3 ) 4 ) ton 1,0 28,1 M/B Side 15 / 25

16 Processens øvrige hjælpestoffer Enhed Miljøkrav Metode Kalk til afsvovling (CaCO 3 ) ton M/B TASP til afsvovling 1 ) ton M/B Hydratkalk til afsvovling og spildevandsrensning 1 ) ton M/B NaOH (omregnet til 100 % vare) 1 ) ton M/B HCl (omregnet til 100 % vare) 1 ) ton M/B Jernklorid brugt som fældningsmiddel ved spildevandsrensning 1 ) ton 7,6 7,7 6,5 1,5 1,8 M/B Natriumsulfid (fældningsmiddel til spildevandsrensning) 2 ) ton 1,2 1,2 1,4 2,4 0,6 M/B Monoethanolamin (MEA) til CO 2 -rensning (omregnet til 100 %) 5 ) ton ,9-8,0 M/B Castor 1 1 ) l M/B Castor 2 1 ) l M/B Natriumnitrit ton 11,3 8 M/B Uønskede stoffer i anvendte produkter brugt under vedligeholdelsesarbejder 6 ) Butanonoxim (2-butanonoxim) kg - 0,02 0,02 0,18 0,00 M/B C9-12-isoalkaner kg - 2,70-10,00 - M/B n-hexan kg 0,24 0,2 0, M/B Heptan (n-heptan) kg 0,14 0, M/B MTBE (metyl-tertiær-butyl-ether) kg 0,45 0,38 0,38-0,00 M/B Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet tung kg ,53 M/B Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet let kg ,64 M/B Destillater (råolie), hydrogenbehandlede tunge naphthen- kg ,91 M/B Naphtha (råolie), hydroafsvovlet tung kg ,43 M/B Naphtha (råolie), hydroafsvovlet let, afaromatiseret Arbejdsmiljømæssige risikostoffer brugt under vedligeholdelsesarbejder 7 ) kg ,38 M/B Kemikalier mærket ætsende og Lokalirriterende kg M /B Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige kg M /B Kemikalier mærket brandfarlige kg M /B Kemikalier mærket miljøfarlige kg M /B Emissioner til luft via skorsten Røggasmængde mio. Nm M/B, ALT Røggastemperatur i skorsten C min. 56 M, OTH Kuldioxid (CO 2 ) ton M/B, NRB Svovldioxid (SO 2 ) mg/nm maks. 400 M/B, ALT Svovldioxid (SO 2 ) ton M/B, ALT Kvælstofilter (NO x ) mg/nm maks. 650 M/B, ALT Kvælstofilter (NO x ) ton M/B, ALT Saltsyre (HCl) ton B, NRB Kulilte (CO) ton M/B, ALT Methan (CH 4 ) ton 3 3, B, OTH Lattergas (N 2 O) ton B, OTH Ikke-metanholdige flygtige organiske forbindelser (NMVOC) ton B, NRB Polycycliske aromatiske Kulbrinter (PAH) kg B, NRB Total organisk kulstof (TOC) ton B, OTH Side 16 / 25

17 Emmisioner fortsat Enhed Miljøkrav Metode Støv 14) 15) ton M/B, ALT - heraf partikler < 10 my (PM10) ton ,2 53,7 B, NRB - heraf partikler < 2,5 my (PM2,5) ton ,2 43,4 B, NRB - heraf partikler < 1 my (PM1) ton B, NRB Støvkoncentration i skorsten 14) 15) mg/nm 3 4,9 5 3,8 4,5 9 maks. 50 M, ALT Arsen kg 5 7 5, B, NRB Beryllium kg - - 0,5 1 2 B, NRB Cadmium kg 1 0,4 0,5 1 1 B, NRB Krom kg B, NRB Kobber kg 5 4 4, B, NRB Kviksølv kg , B, NRB Nikkel kg B, NRB Bly kg 7 7 7, B, NRB Selen kg , B, NRB Zink kg 0, B, NRB Difuse emissioner til luft 10) Udledt vand Spædevand til fjernvarmesystemet m M Spildevand til kommunalt spildevandssystem i alt m M - indhold af COD mg/l M/B - indhold af total-n mg/l M/B - indhold af olie mg/l maks. 15 M/B - indhold af klorid mg/l M/B - indhold af sulfat mg/l M/B - ph, min.-maks. - 8,5-8,8 8,5-8,9 8,2-9,5 8,3-9,0 6,5-9,5 M/B - Heraf spildevand fra neutralisationsbassin m M - indhold af klorid mg/l maks M/B - indhold af total-n mg/l - 99,8 122, maks. 320 M/B - indhold af suspenderet stof mg/l - 50,5 48, maks. 500 M/B - indhold af cadmium mg/l - 1,81 0,28 0,83 1,2 maks. 2 M/B - indhold af krom myg/l - 21,03 2,52 2,9 13,8 maks. 20 M/B - indhold af kobber myg/l - 6,62 3,72 10,3 13,8 maks. 185 M/B - indhold af kviksølv myg/l - 0,07 0,12 0,17 0,11 maks. 0,7 M/B - indhold af nikkel myg/l - 53,5 14,7 31,2 56,2 maks. 75 M/B - indhold af bly myg/l - 1,93 0,95 0,79 2 maks. 16 M/B Heraf spildevand fra renseanlæg efter afsvovlingsanlæg m M - indhold af total-n mg/l maks. 850 M/B - indhold af nitrat-n mg/l maks. 650 M/B - NH 3 +NH 4 -N mg/l - 7,83 3,02 5,03 4,13 maks. 300 M/B - Kjeldahl-N mg/l maks. 125 M/B - indhold af sulfat mg/l maks M/B - indhold af klorider mg/l maks M/B - indhold af arsen myg/l 1,2 1, maks. 25 M/B - indhold af cadmium myg/l 1,7 1,92 1,76 1,18 1,13 maks. 5 M/B - indhold af krom myg/l 23,3 17,3 2,79 12,9 10,9 maks. 100 M/B - indhold af kobber myg/l 2,8 6,81 3,87 17,8 10,2 maks. 25 M/B - indhold af kviksølv myg/l 1,1 2,4 1,6 2,1 1,27 maks. 2,5 M/B - indhold af nikkel myg/l 85,2 51,2 85, maks. 150 M/B - indhold af bly myg/l 1 0, maks. 50 M/B - indhold af selen myg/l maks. 250 M/B - indhold af zink mg/l 76 10,5 2,5 - - maks. 200 M/B Heraf sanitært spildevand m M Side 17 / 25

18 Udledt vand fortsat Enhed Miljøkrav Metode Spildevand til kommunalt spildevandssystem, i alt - indhold af Total - N kg B - indhold af nitrat -N kg B - indhold af NH3+NH4-N kg B - indhold af Kjeldahl N kg B - indhold af sulfat kg B - indhold af chlorider ton B - iltforbrug, kemisk (COD) kg B - indhold af arsen kg 0,1 0, B - indhold af kadmium kg 0,1 0,2 0,15 0,12 0,12 B - indhold af krom kg 1,7 1,9 0,29 1,15 1,22 B - indhold af kobber kg 0,2 0,8 0,41 1,73 1,16 B - indhold af kviksølv kg 0,1 0,2 0,14 0,18 0,11 B - indhold af nikkel kg 6,2 5,5 7,5 10,2 26 B - indhold af bly kg 0,07 0,1 0,02 0,02 0,05 B - indhold af selen kg 26,4 25,1 5,9 28,1 26,7 B - indhold af zink kg 5,6 0,9 209,7 - - B Spildevand fra sedimentationsbassin til recipient m M/B -A - indhold af Total - nitrogen mg/l 5,3 5,3 4,3 4,3 2,3 M/B - indhold af suspenderende stoffer mg/l 14,4 10,9 28,2 26,4 25,87 maks. 80 M/B - indhold af olie/fedt mg/l 0,3 0,2 0,2 0,4 0,3 maks. 5 M/B - indhold af Total - nitrogen kg ,364 B - indhold af suspenderende stoffer kg B - indhold af olie/fedt kg ,3376 B Kølevand til recipient Gennemsnitlig temperaturstigning C 4,8 4 5,5 5,8 5 M Perkolat fra lager for bundaske (måles hvert andet år) - indhold af arsen i øverste filter myg/l M - indhold af arsen i nederste filter myg/l 0,5-0,87-0,92 M - indhold af cadmium i øverste filter myg/l <0,04 - <0,04 - <0,004 M - indhold af cadmium i nederste filter myg/l <0,04 - <0,04 - <0,004 M - indhold af kviksølv i øverste filter myg/l <0,10 - <0,05 - <0,05 M - indhold af kviksølv i nederste filter myg/l <0,10 - <0,05 - <0,05 M - indhold af molybdæn i øverste filter myg/l <1 - <1-0,32 M - indhold af molybdæn i nederste filter myg/l <1 - <1-1,5 M - indhold af bly i øverste filter myg/l <0,3 - <0,25 - <0,025 M - indhold af bly i nederste filter myg/l 0,4 - <0,25-0,59 M - indhold af vanadin i øverste filter myg/l <5-6,6-8,5 M - indhold af vanadin i nederste filter myg/l <5 - <5 - <0,5 M Udledning til jord Ubefæstede arealer 9 ) Affald Enhed Miljøkrav Metode Affald til genbrug ton 70, ,2 151,9 M, OTH - heraf jern og metal ton 65, M, OTH - heraf pap og papir ton 5,3 3,1 3,6 4,4 M, OTH Affald til forbrænding ton ,7 34,2 M, OTH Affald til Kommunekemi ton 2,9 10) 2,2 11) 22,0 12) 27,5 13) M, OTH Restfraktion til deponi ton ,7 60,4 M, OTH Olie til forbrænding på Esbjergværket m M, OTH Forudskilt gips, tør (til deponi) Ton M, OTH Side 18 / 25

19 Affald fra og med 2008 Enhed Miljøkrav Metode Deponering total kg M, OTH Heraf farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Batterier - usorteret kg M, OTH Heraf ikke farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Ikke forbrændingsegnet kg M, OTH Forbrænding total kg M, OTH Heraf farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Kemikalieaffald kg M, OTH Malingsrester og limaffald inkl. emballage kg M, OTH Olieaffald - diverse kg M, OTH Olieaffald - fast kg M, OTH Heraf ikke farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Forbrændingsegnet kg M, OTH Træ kg M, OTH Genanvendelse total kg M, OTH Heraf farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Kemikalieaffald kg M, OTH Lysstofrør og lavenergipærer kg M, OTH Olieaffald - filtre kg M, OTH Olieaffald - flydende kg M, OTH Spraydåser kg M, OTH Tom emballage fra kemikalieaffald kg M, OTH Heraf ikke farligt affald ialt kg M, OTH Fordelt på fraktioner Elektriske og elektroniske produkter kg M, OTH Jern og metal kg M, OTH Kabelaffald kg M, OTH Pap kg M, OTH Træ kg M, OTH Støjemission Englandsgade/Havnegade Målte værdier i 2001 ved normal drift (dag/aften/nat) db(a) 30/30/30 M/B Englandsgade/Havnegade ved kullosning (dag/aften/nat) db(a) 43/41/41 M/B Englandsgade/Havnegade ved normal drift (dag/aften/nat) db(a) 33/33/33 M/B Gammelby ringvej/ringen ved kullosning (dag/aften/nat) db(a) 43/41/41 M/B Side 19 / 25

20 Arbejdsmiljødata for egne medarbejdere Enhed Miljøkrav Metode Anlæggets normering i alt (personer) antal M Arbejdstimer timer B Registrerede arbejdsulykker i alt antal M - heraf med 0 dages fravær antal M - heraf med 1-3 dages fravær antal M - heraf med 4-14 dages fravær antal M - heraf med 2-5 ugers fravær antal M - heraf med mere end 5 ugers fravær antal M Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal B Arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. timer antal 19 13,8 23, ,6 B Fravær pr timer i forbindelse med arbejdsulykker (ulykkesbetinget fraværspromille) timer 1,2 2,7 1,9 0,4 0,2 B Arbejdsmiljødata for leverandørers medarbejdere Arbejdstimer (præsterede) antal A Arbejdsulykker med fravær antal M Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal M Arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. timer antal ,9 47,3 B Ulykkesbetinget fraværspromille timer ,1 12,6 B Arbejdsmiljødata for alle Enhed Miljøkrav Metode Arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. timer antal ,6 37,9 28 B Ulykkesbetinget fraværspromille timer - - 1,6 1,3 5,7 B M = Målt, B = Beregnet, A = Anslået En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af tidligere års ufuldstændige eller anderledes opgørelser ALT= Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN/ISO-Standarder NRB= National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lign. OTH= Andre målemetoder 1) Kemikalie mærket ætsende og lokalirriterende 2) Kemikalie mærket miljøfarlige 3) Kemikalie mærket brandfarlig eller brandnærende 4) Kemikalie mærket giftig 5) Kemikalie mærket sundhedsskadelig 6) Opgørelsen omfatter kun det konstaterede forbrug af stoffer, der er nævnt i Miljøstyrelsens senest reviderede liste over uønskede stoffer. Samtidig er forbruget af stofferne kun opgjort, hvis de er blandt de ca. 22 millioner stoffer, der registreret i 7) Grupperingen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende retningslinjer: a) Først kontrolleres det, om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe b) Dernæst kontrolleres det,om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe c) Så kontrolleres det, om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe d) Brandfarlige stoffer, der falder uden for ovennævnte mærkninger, opgøres kun under brandfarlige stoffer 8) Data for støvpåvirkning gælder kun mængder udledt fra skorstenen via røggassen. Støv i forbindelse med opbevaring og håndtering af brændsler og restprodukter, fejning af pladser mv. er ikke målt. Det samme gælder for lugt. 9) Fra kulpladsen og øvrige ubefæstede arealer bortledes en del af regnvandet via nedsivning til grundvandet og derfra til havet. Ellers er der ingen udledninger til jord. 10) 238 kg forbrændingsegnede produkter, 860 kg til oparbejdning/genanvendelse, kg ikke-forbrændingsegnede produkter og 210 kg elektriske/elektroniske produkter 11) kg forbrændingsegnede produkter, 74 kg til oparbejdning/genanvendelse, 850 kg ikke-forbrændingsegnede produkter og 118 kg elektriske/elektroniske produkter 12) kg forbrændingsegnede produkter, 970 kg til oparbejdning/genanvendelse, kg ikke-forbrændingsegnede produkter. Af disse stammer kg fra CASTORforsøgsanlægget (CO2-fjernelse) 13) 362 kg forbrændingsegnede produkter, 130 kg til oparbejdning/genanvendelse, kg ikke-forbrændingsegnede produkter. Af disse stammer xxx kg fra CASTORforsøgsanlægget (CO2-fjernelse) 14) Støvdata for er korrigeret for røggastemperatur. Korrektionsfaktor = (273 + røggastemperatur)/273 15) Støvdata for 2008 er korrigeret på grund af fejlramt støvmåler Side 20 / 25