Gentofte Plan Diu. Forslag

Transkript

1 Gentofte Plan 2008 Diu Forslag

2 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER INDLEDNING 1 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 4 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 10 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 21 MÅL OG ØKONOMI Forsyning 43 Park og Vej 48 Natur og miljø 51 Idræt og fritid 55 Kultur og bibliotek 59 Skole og fritid 63 Dagtilbud for småbørn 67 Sociale institutioner for børn og unge 70 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn 74 Arbejdsmarked og overførselsindkomster 77 Borgere med handicap 81 Pleje og omsorg for ældre 85 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 88 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme 90 Brand 96 INVESTERINGSOVERSIGT 98 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 105

3 INDLEDNING Gentofte-Plan 2008 Gentofte-Planen samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplanlægning i et dokument Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Forsyning Park og vej Miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan og Servicestrategi i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Desuden er det væsentligt med fleksibilitet i strategiarbejdet, ikke mindst i lyset af kvalitetsreformen og stigende krav om demokratisering, udbud etc. eller i forhold til borgerne og brugernes forventninger til kommunens service og til lovændringer. Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. 1

4 INDLEDNING Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2008 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget, servicestrategi og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven og lov om servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Lovkrav Om servicestrategi I følge Lov om Servicestrategien skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i opgaverne kan udvikles og desuden udpege særlige indsatsområder for den resterende del af valgperioden. Servicestrategien skal desuden indeholde en udbudspolitik og en plan for udbud samt en ramme for, hvordan kommunen håndterer udfordringsret. Servicestrategien skal være offentlig tilgængelig for kommunens borgere. I forbindelse med aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for 2008 understreges kommunernes mål for eksternt samarbejde. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslag til Kommuneplan 2009 indgår som del af Gentofte-Plan Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. 2

5 INDLEDNING Læsevejledning Gentofte-Plan 2008 består af tre hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 2008, Budget oversigter og Forslag til Kommuneplan Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi, et overblik over Kommunalreformens konsekvenser, ligesom man kan læse om de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Budget oversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. I hæftet Forslag til Kommuneplan 2009 fremgår forslaget til Kommuneplan 2009 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt særlig redegørelse for forslaget. 3

6 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: o Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. o At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. o At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. o At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. o At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. En stor udfordring er, at Gentofte Kommune på grund af kommunalreformen skal samarbejde med de øvrige kommuner i regionen på en helt ny måde. Det er ikke længere nok, at den enkelte kommune kun har fokus på egne anliggender. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er nu bydende nødvendig. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor, særligt i det udbyggede Tuborg-område, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen både for så vidt angår de nuværende kommunale opgaver og de nye opgaver. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger. 4

7 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2008 prioriteret 7 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. - Sundhedsområdet - Handicapområdet - Trafikområdet - Borger- og brugerinddragelse - Eksternt samarbejde - Indgangen til det offentlige - digitalisering af borgerbetjening - Kvalitetsreformen Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Sundhedsområdet Med kommunalreformen og den nye opgavefordeling indtager kommunerne en ny og mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Gentofte Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de praktiserende læger i området ansvaret for det samlede sundhedstilbud til kommunens borgere. Det fordrer samarbejde på tværs, og Gentofte Kommune har særligt fokus der, hvor borgeren oplever skift fra det ene system til det næste ved indlæggelse eller udskrivelse fra sygehus m.v. Samarbejdet med Regionen om sammenhængende patientforløb og indsatser for særlige patientgrupper er integreret i den bilaterale sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Gentofte Kommune. Aftalen - som blev indgået i skal på baggrund af parternes hidtidige erfaringer justeres i begyndelsen af Varetagelsen af de nye kommunale opgaver på sundhedsområdet skal fortsat kvalitetsudvikles i Det drejer sig om opgaverne i forbindelse med genoptræning efter endt sygehusbehandling, opgaver i forbindelse med den borger og patientrettede forebyggelse, samt opgaver i forbindelse med alle hjælpemiddeltyper der ikke benyttes som en del af behandlingen i hospitalsregi. Det drejer sig også om alkohol- og stofmisbrugsbehandling, specialtandpleje og medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Gentofte Kommune arbejder aktivt med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af kommunens opgaveområder. Rammen om arbejdet bliver den nye sundhedspolitik, som forventes vedtaget og påbegyndt implementeret i starten af Sundhedspolitikken indeholder visioner, målsætninger og indsatser, som Gentofte Kommunen arbejder med på sundhedsområdet. Handicapområdet For at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet på tværs af kommunens opgaveområder har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet handicappolitik for Gentofte Kommune. Handicappolitikken skal udgøre rammen for det videre arbejde på handicapområdet ligesom den vil danne udgangspunkt for dialog og samarbejde på handicapområdet. 5

8 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Der er lagt vægt på, at handicappolitikken sætter fokus på alle aspekter af handicapområdet og for livsbetingelserne for alle borgere med handicap - uanset alder. Det betyder fokus på centrale emner som bolig, fritid, beskæftigelse, mobilitet og samfundsdeltagelse. Handicappolitikken er udgangspunktet for formulering af visioner og målsætninger samt for prioriteringer af kommende aktiviteter på området. Trafikområdet Forudsætningerne indenfor trafikområdet har udviklet sig væsentligt de seneste år, der er kommet nye fokusområder ind i billedet og trafikdataene skal opdateres. På den baggrund har Kommunalbestyrelsen igangsat en proces med at formulere en trafikpolitik, der giver retningen for det videre arbejde indenfor trafikområdet i Gentofte Kommune. Visionen for kommunen er, at det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. Uanset om man færdes i bil, på cykel, til fods eller i kørestol, skal man kunne færdes sikkert og med færrest mulige gener i trafikken. Kommunalbestyrelsen har fastlagt trafikale mål for fire indsatsområder. Kommunalbestyrelsens mål for trafikken er: 1. Hastighed Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. 2. Parkering Der skal være gode parkeringsforhold i kommunen. 3. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (gående og cyklister) og handicappede. 4. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafikpolitikken skal give en større værdi for trafikanter og borgerne i Gentofte Kommune. Det er derfor vigtigt at alle bidrag, idéer og holdninger til trafikale spørgsmål kommer på bordet. På den baggrund udarbejdes trafikpolitikken i en proces, hvor dialogen med borgere og andre involverede parter, herunder interesseorganisationer har høj prioritet. Når trafikpolitikken er politisk behandlet og vedtaget ved årsskiftet 2007/2008, skal der udarbejdes konkrete handlingsplaner, der sikrer at visionen om at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed udmøntes. 6

9 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Borger- og brugerinddragelse Gentofte Kommunalbestyrelse har i en årrække haft fokus på at udvikle og styrke samspillet og dialogen med borgere og brugere. Det har været tilfældet i forbindelse med disponeringen af Nesa-pengene, i forbindelse med udbygningen af skolerne og senest i forbindelse med udarbejdelsen af en handicappolitik, en sundhedspolitik og en trafikpolitik. Kommunalbestyrelsen vil med borger- og brugerdialog som indsatsområde i 2008 fortsat have fokus på inddragelsen af borgere og brugere i kommunens opgaveløsning. Det gælder både i formuleringen af politikker og i den konkrete daglige opgaveløsning. Den daglige inddragelse kan omfatte borgeren som enkeltperson eller gennem inddragelse af netværk. Inddragelsen kan være af længere varighed fx i et ungeråd eller af kortere varighed i en konkret anledning eksempelvis etableringen af en legeplads. Ved at fastholde borger- og brugerdialog som et tværgående indsatsområde vil Kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Inddragelsen skal sikre, at forskellige vinkler og perspektiver indgår i beslutningsprocessen. På denne måde ønsker Kommunalbestyrelsen at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger for kommunen som helhed og for den enkelte borger. I aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår aktiv inddragelse af medarbejdere og borgere som ét af en række principper for god decentral styring. I Regeringens oplæg til kvalitetsreform indgår temaet Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar. Ved at fastholde borgerog brugerinddragelse som tværgående indsats forholder Gentofte Kommunalbestyrelse sig aktivt hertil. Eksternt samarbejde med andre offentlige organisationer og med private leverandører Det er et mål for Gentofte Kommunalbestyrelse, at der løbende sker effektivisering i den kommunale opgaveløsning. Et af midlerne hertil er anvendelse og udvikling af det eksterne samarbejde. Det er Gentofte Kommunalbestyrelses ønske, at Gentofte Kommune samarbejder med andre offentlige myndigheder og private leverandører om at udvikle opgaveløsningen for både drifts- og anlægsopgaver. Det eksterne samarbejde kan fremme effektiviteten ved at kommunen indhøster gode eksterne erfaringer og ved at kommunen konkurrenceudsætter opgaver. Konkurrenceudsættelse via udbud kan føre til forskellige typer af samarbejde mellem Gentofte Kommune og den private samarbejdspartner. Gentofte Kommune arbejder aktivt med at sikre, at nye samarbejdsformer med private aktører anvendes på en hensigtsmæssig måde, herunder partnering og offentlig- private partnerskaber. Gentofte Kommunes udbudspolitik indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede holdninger til brug af udbud og i hvilket omfang udbud anvendes. Desuden indeholder udbudspolitikken principper for, hvordan udbud gribes an i kommunen. Offentlige samarbejder anvendes allerede. Med kommunalreformen får Gentofte Kommune en række opgaver, hvis karakter indbyder til løsning i samarbejde med andre offentlige myndigheder, det kan f.eks. være specialundervisning, sundheds- og trafikområdet. Gentofte Kommune vil derfor udbygge og styrke samarbejdet med andre kommuner i årene fremover. Som en del af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår fokus på indkøb og øget konkurrenceudsættelse. I aftalen fastholder Regeringen og KL målsætningen om at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25% af opgaverne i 2010 opgjort med udgangspunkt i privatleverandørindikatoren (PLI). Det er Kommunalbestyrelsens hensigt, at Gentofte Kommunes PLI i 2010 ligger på minimum 25. 7

10 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER I aftalen for 2008 er der enighed mellem Regeringen og KL om at arbejde med en indikator for konkurrenceudsættelse, der tager højde for situationer, hvor et område har været konkurrenceudsat, og hvor kommunen vinder opgaven. Kommunalbestyrelsen bakker op om dette initiativ. Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjeningen Kommunalreformen har givet kommunerne en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne bliver en af de vigtigste opgaver. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Digitalt understøttet borgerservice Der fokuseres i de kommende år på 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , der omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Der skal i den kommende periode sættes fokus på at skabe reelle selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne reel nytteværdi, og som tilbyder mere og andet end de nuværende blanketløsninger. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgerens digitale rum ) Kommunen har i starten af 2007 lanceret 1. version af Genvej, som er et tilbud til den enkelte borger i kommunen om i et personligt og sikkert digitalt rum at kunne få et samlet overblik over al relevant information og kommunikation til og fra kommunen. Hver enkelt borger i Gentofte skal her kunne samle informationer indenfor egne interesseområder og kunne følge udviklingen i alle sine mellemværender med kommunen. Genvej skal i den kommende periode videreudvikles med nye kommunale faciliteter, ligesom den skal udvikles til at være en indgang til hele det offentlige rum, så den enkelte borger kan nøjes med at modtage og afgive alle oplysninger til det offentlige ét enkelt sted. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer. Bedre borgerservice forudsætter, at vi inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og nye andre elektroniske kommunikationsformer. Kvalitetsreformen Den næste store udfordring for det danske samfund udspringer af den virkelighed vi oplever i dag. Den offentlige sektor stilles overfor krav om velfærdsydelser fra stadig mere krævende borgere. Presset stiger i takt med, at samfundet generelt bliver rigere, og borgerne forventer mere af ydelserne. Langt flere vil kræve velfærdsydelser i takt med, at de store årgange bliver ældre og de nye generationer bliver større. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at der er færre og færre hænder til at levere den nødvendige velfærd. Kvalitetsreformens budskab er, at kvalitet opnås gennem samarbejde og nytænkning, dels for at udnytte alle forhåndenværende ressourcer og udnytte dem optimalt, og dels for at sætte fokus på det vigtige nemlig borgerens møde med det offentlige. Ressourcerne er ikke alene offentlige, men kan være både fra den 8

11 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER private sektor og den frivillige sektor. Samarbejdet mellem sektorerne skal sikre den nødvendige sammenhæng, der kræves for at levere god kvalitet med borgerne i centrum. Kvalitetsreformen koncentrerer sig om omsorgssektoren, forstået som børneområdet, social og ældreområdet samt sundhedsområdet, men aktualiserer i virkeligheden hele den offentlige sektor. Reformen omhandler således hele den offentlige sektor, og derfor er det væsentligt for Kommunalbestyrelsen, at kommunen har fælles fokus på de generelle elementer, samt de mere konkrete elementer og krav som udspringer af selve reformen. Ideen om at skabe mest og bedst velfærd er naturligvis ikke ny. Kommunalbestyrelsen har allerede fokus på metoder og organiseringer, som drøftes i forbindelse med kvalitetsreformen, og der arbejdes allerede med dem mange steder i kommunen i dag. Reformen bidrager yderligere med fokus på de ting der kan gøres, og lægger vægt på videndeling, brugerdreven velfærd, fleksibel velfærd og optimal service. Det kalder bl.a. på uddannelse af både ledere og medarbejdere, nye samarbejder, netværk og driftspartnerskaber på tværs af sektorer, fleksibel lovgivning og rummelige mål der sikrer det lokale ledelsesrum og meget mere. Med Kvalitetsreformen vil Kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til, for at skabe den bedste velfærd for vores borgere. 9

12 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Idræts og bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 2016, hvor den vil blive taget op til revision. o Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. o Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. o Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Målsætninger o Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner. o Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne for eliteklubber og -udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005). o Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Målsætninger o Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen. o Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. o Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. o Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud foreninger. o Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad- og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. o Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Målsætninger o Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO er, fritidscentre og dagcentre. o Udarbejde en strategi for og information om BevægelsesKlareOmråder (BKO) i kommunen. o Kortlægge og udbygge eksisterende udendørs-arealer, hvor der er selvorganiseret motion. o Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med blandt andet oplysningsforbund. 10

13 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Målsætninger o Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. o Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. o Fortsætte udvikling af senior/ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. o Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele. Idræts- og bevægelsespolitikken skal evalueres primo 2008 og derefter skal målsætninger for den næste 4årige periode defineres. Disse indgår i kontraktudviklingen for området. 11

14 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børne- og Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 2006, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. Ansvar og medbestemmelse Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindflydelse og medansvar. Dette kommer bl.a. til udtryk via Ungerådet og Ungerådspuljen, i arbejdet med GUNG - det elektroniske magasin for unge, og når børn daginstitutioner tages med på råd ved etablering af nye legepladser. Alsidig udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur, skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved at tilbyde kulturpakker til alle daginstitutioner og skoler, og i forbindelse med etablering af Kulturskolerne D8 samt kulturcaféen på Ungdomsskolen. Synlige og tydelige voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der udarbejdes en startpakke til nyansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler, der skal medvirke til, at værdierne er del af det fælles grundlag for arbejdet med børnene. Desuden igangsættes aktiviteter målrettet særlige grupper f.eks. sårbare børn og unge. Mangfoldighed Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen. Sunde børn og unge Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børne- og Ungepolitikken. Yderligere oplysninger Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Børne- og Ungepolitikkens Hjemmeside indeholder seneste nyt om aktiviteter og projekter. 12

15 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Arkitekturpolitik Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk udformning, indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Arkitektur skal formidles og debatteres til inspiration for både borgere og politikere. Målet er at fremme interessen for at prioritere værdiskabende arkitektonisk kvalitet. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside - Arkitekturpolitik Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevaringsværdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside - Kommuneatlas Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Tankstationen, Kystvejen 24, ved Skovshoved Havn er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen Bygningen er opført i 1938 og gennemgribende istandsat i 2004 Restaureringen blev i foråret 2007 tildelt Europa Nostra diplom Europa Nostra er en paneuropæisk non-profit-organisation, der værner om Europas kulturarv. Udrag fra Europa Nostra s pressemeddelse: DIPLOMAS - Architectural Heritage Motivationen er restaureringens ekstraordinære kvalitet samt den uvurderlige indsats, Gentofte Kommune har lagt i bevaringen af kulturarven 13

16 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Strategi for lokal Agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af første halvdel af valgperioden (dvs. 2007) offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside Strategien sætter fokus på fire indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i konkrete handlinger. De fire indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljøbelastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljøtilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen, bl.a. på grund af en reduktion i affaldsmængderne. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse vil påvirke nærmiljøet og få positiv indflydelse på hverdagen. Dette er muligt ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafik. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, herunder ved at tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafikanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierende grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til at gøre kommunen attraktiv. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre- og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor stadig ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borgerne for at sikre opbakning og engagement til kommunens arbejde med at forbedre det lokale miljø. Kendskabet til Agenda 21- arbejdet blandt borgere og erhvervsliv skal fortsat øges, og disse skal inddrages aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Strategien kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside ( hvor der også findes information om konkrete Agenda 21-projekter. Strategien kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset. 14

17 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I dem kommende fase af den digitale strategi det vil sige det næste 1 2 år, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter 15

18 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af ITinfrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter. 16

19 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Udbudspolitikken Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud (og som følge heraf udlicitering) anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når o En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten, o Der skal finde egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre o Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men ønskes konkurrenceudsat o Kommunen udfordres af en privat leverandør med påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. o Opgaven efter sin natur er udbudsegnet hvilket bl.a. betyder, at der ikke sker udbud af myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser - lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside 17

20 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye flygtninge/indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside ed/integration/integrationspolitik Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. 18

21 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur nær store skoveområder samt beliggenheden ved Øresund indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi for den fysiske plan, fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed Grøn strukturplan Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Den grønne struktur i Gentofte består foruden de mange kommunale og statslige grønne arealer, de private haver også af stier og veje med vejtræer. Her er beplantningen langs vejene af stor betydning for, at kommunen opfattes som en grøn og frodig kommune. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning. De mange søer samt beliggenheden ved Øresund understreger kommunens varierede og naturgivne herlighedsværdier. Karakterfulde alléer som Jægersborg Allé samt plantninger på villavejene udvider og sammenbinder på en gang de grønne og rekreative enkeltområder i en overordnet sammenhængende grøn struktur. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udviklingen af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Mål Den fremtidige byudvikling vil fortrinsvis ske ved omdannelse af eksisterende gamle byområder. For at denne byudvikling ikke skal ske på bekostning af, men i samklang med de grønne kvaliteter kræves der et godt overblik over kommunens samlede grønne struktur. Det strategiske mål er, at væsentlige grønne arealer og sammenhænge bliver bevaret, markeret og udbygget. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne indebærer et stigende pres på de attraktive og markant beliggende arealer i Gentofte med tilgrænsende landskaber. En grøn strukturplan vil være en vigtig forudsætning for en rationel, økonomisk og bæredygtig udvikling af det almene grønne og blå rekreative potentiale i og ved kommunen. Målet er, at Gentoftes borgere sikres og har god adgang til grønne områder med stor variation og høj kvalitet 19

22 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Nesa-strategien Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESApengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grupper i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-pengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i

23 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning og overblik Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for formuleringen af fremadrettede strategier, mål og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansieringsmæssige forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune samt pris- og lønforudsætninger. (De planlægningsmæssige forudsætninger om bl.a. planlægningen i hovedstadsområdet samt beskrivelser af arealanvendelse og boligstruktur mv. er udsendt til Byplanudvalgets møde den 14. august) Indhold i Generelle forudsætninger og rammer Kommunens økonomi Aftale om den kommunale økonomi Pris- og lønudvikling Befolkningsprognose for Styring i Gentofte Kommune Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. 21

24 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunens økonomi Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for Regnskab 2006 og budget 2007 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for budget 2007 er det vedtagne budget, bortset fra kassebeholdningen ultimo året, der er justeret efterfølgende. For budget 2008 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2008-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede udvikling i løn og priser er opgjort særskilt. Resultatet af det skattefinansierede område viser, at der er større udgifter end nettoindtægterne på det skattefinansierede område. Det øgede aktivitetsniveau er muliggjort af de midler som kommunen fik i 2004 i forbindelse med salg af NESA-aktier og som kommunen over en årrække kan disponere over. Kommunalreformen og finansieringsreformen trådte i kraft den 1. januar Det indebærer bl.a., at en del af den tidligere amtsskat er overført til kommunen og at en række skattekilder er overført fra kommunen til staten at der er indført meget omfattende ændringer af tilskuds- og udligningssystemet at kommunen har overtaget en række ny opgaver fra amtet og at der er indført en aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet Da der er tale om meget omfattende ændringer, er det ikke muligt direkte at sammenligne tallene fra regnskab 2006 med budgettallene for Budgetområder Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Driftsrammer Anlægsrammer Pris og lønstigninger Drift og anlæg i alt Resultat skattefinansieret område Øvrige finansposter NESA-midler Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året = udgifter og - = indtægter