Status på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler

Transkript

1 Status på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler Målfastsættelse, evaluering, dansk og matematik Generelt på skoleområdet Der er i efteråret 2015 samarbejdet med samtlige fem distriktsskoler om Beregneren, og der er nu lavet handleplan for indsamling af data. Skolerne har en testplan for Nationale Test som giver data til beregning af progression for den enkelte elev. Skolernes vejledere og faglige ambassadører har deltaget med ledelserne om udarbejdelsen af de første resultater. Elevernes progression indgår i planlægning af undervisning, drøftelse i skolehjemsamarbejdet samt i udviklingen af samarbejdet med ressourcepersoner på skolerne. Det er derfor på skolerne nu muligt at måle progressionen i Nationale test både i forhold til landsnormen, og det enkelte barns progression uafhængigt af normen. Skolerne har hver skabt et overordnede billede af status på skole-, klasse- og elevniveau. Resultaterne fra beregneren bruger skolerne til at lokalisere de klasser, med høj progression og være nysgerrige på praksis ligeledes klasser med lav progression, hvor der er brug for en ekstra indsats. Lige nu bliver beregneren brugt som et ledelses- og vejlederredskab, til at få overordnede viden om progressionen hos hvert enkelt barn. Skolerne skal beslutte, hvordan de fremadrettet vil bruge redskabet og om det vil give mening at involvere læselærere og introducere dem til skole/hjemudgaven. 19. april 2016 Sagsbehandler: Trine Raun Mørkbak tram@vordingborg.dk Gåsetårnskolen Gåsetårnskolen har siden januar 2016 arbejdet med nye indsatser i fagudvalgene for dansk og matematik. Ledelsen oplever, at medlemmerne af udvalgene brænder for faget, og der er et stort engagement i arbejdet. Tidligere har fagudvalgene fungeret som inspirationsforum med aktionslæringsforløb etc., men skolen har valgt en anden form i år. Førsteprioriteten har været at få skabt en rød tråd fra 0. til 9. klasse og opbygning af et fælles sprog. Det sker gennem at sætte fokus på hvordan årsplanerne på tværs af årgange taler ind i hinanden, og fokus på hvor er det børnene rykker. Alle teams på

2 skolen er repræsenteret i alle fagudvalg, så man sikrer at viden bliver spredt ud. Danskfagudvalget har fokus på fælles modeller for læseforståelsesstrategier, modellerne introduceres i alle teams og ledelsesteamet, og oversigten over de modeller der arbejdes med skal hænge synligt i alle klasser. Matematikfagudvalget har valgt to indsatser for det kommende skoleår; faglig læsning i matematik og den sproglige dimension i matematik. Det var tydeligt, at man især på matematikområdet ikke talte samme sprog og derfor har man fokus på at få skabt en fælles platform og gode overgange mellem faserne. Skolen oplever, at de faglige vejledere i hhv. læsning/dansk og matematik bringer deres faglighed i spil på fagudvalgsmøderne. Skolen har desuden fokus på at bringe vejlederfunktionerne ud til eleverne, blandt andet ved at skemalægge vejledertimerne så en del afsat til vejledning ude i klasserne og en del til faglig sparring af kollegaer på kontoret. I den kommende tid arbejder skolen med at få faglig læsning ind i alle fag, og implementeringen understøttes af læsevejledere og ledelsen. Kulsbjerg Skole Skolens arbejde med fagudvalg er godt i gang. Alle medarbejdere er enten med i dansk eller matematikfagudvalget, og det store fokus på dansk og matematik fortsætter også til næste skoleår, for at sikre progressionen. I 2016/2017 vil der også være fokus på sprog, og sprog fagudvalget vil blive etableret som en del af dansk fagudvalget. Skolen har oprettet et lokalt matematikvejledernetværk og arbejder også herigennem på at styrke fagligheden og få vejlederfunktionerne ud i klasserne. Læsevejlederen har udarbejdet en ny indsats på læsebånd og faglig læsning for næste skoleår, og næste skridt bliver udarbejdelse af mål for læsebånd ude i teamene med sparring fra kommunens læringskonsulent. Kulsbjerg Skole har indsatser for elever med læsevanskeligheder og arbejder med kvalificerende it, erfaringerne fra dette arbejde vil blive anvendt i det kommunale læsevejledernetværk til inspiration for de øvrige skoler. Møn Skole Møn Skole har udarbejdet en lokal strategiplan, og skolens udviklingsråd har haft stor glæde af at være inddraget i arbejdet. Skolen har i dette skoleår stort fokus på arbejdet med elevplaner. Skabelonen til de nye elevplaner er udarbejdet på baggrund af gode erfaringer fra evalueringsmøder med sårbare elever. Samtlige elever på skolen har en plan hver, med mål som er udarbejdet i samarbejde mellem elev, forældre og lærer. Elevplanerne har også været et punkt på MUS-samtalerne. Det næste skridt er individuelle planer for kortere perioder, udarbejdelse af årsplaner for fasen (indskoling, mellemtrin og udskoling), så det styrker mulighederne for holddeling. Fagudvalgene (dansk, matematik og engelsk) er kommet i gang, og til næste skoleår har skolen fokus på rammer og indhold for fagudvalgene. I dette skoleår er der fokus på faglig læsning og på at få alle elever aktivt med i undervisningen. Fremadrettet vil forankring af faglig læsning ude i teamene være et fokusområde. Kommunens testplan følges, og man er ved at undersøge hvordan man bedst arbejder med Beregneren lokalt med sparring fra kommunens læringskonsulent. 2

3 Vejlederressourcerne på skolen har deres primære fokus på elever som har faglige eller sociale udfordringer. Præstø Skole Skolen arbejder p.t. med primære og sekundære fagteams. Her er ipad-kurserne lagt ind som en del af fagteamarbejdet og man arbejder med mål for undervisningen. Skolen overvejer at omprioritere fagteamarbejdet, så der kommer hovedfokus på dansk og matematikfagudvalg til næste skoleår. Dansk fagteam har fokus på læsebånd og faglig læsning og matematik fagteam har fokus på mundtlig matematik. Læsevejlederen laver klassekonferencer på overgangsårgangene 3. og 6. klasse, her deltager leder, læsevejleder og faglærere. Læsevejlederen tilrettelægger forløb for de fagligt svage elever. P.t. har skolen ikke en fuldtidsvejlederfunktion, og derfor er det ikke muligt at lave klassekonferencer på alle årgange. I dette skoleår har skolen introduceret faglige uger; en danskfaglig uge i januar og en matematikfaglig uge i februar. Der har været mange positive tilbagemeldinger fra eleverne, og arbejdet på tværs af klasser og årgange har været givtigt. I afprøvning af projektformen er man blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en fast og tydelig struktur på projektuger, da nogle elever har behov for støtte i uvante situationer og nogle lærere har ikke meget erfaring med projektarbejdsformen. Formen på de faglige uger bliver justeret til næste skoleår, men man oplever at den nye kan være med til at skabe nye veje og åbne døre. Præstø Skole har iværksat en inklusionsindsats med faglig læsning for elever i udsatte positioner, som varetages af en ekstern lærer 12 timer om ugen. De elever fra 8. og 9. årgang som er erklæret ikke-uddannelsesparate deltager i læsegruppen i 6 uger. Forløbet evalueres og man effektmåler før og efter forløbet. Svend Gønge-Skolen På Svend Gønge-Skolen har klassekonferencer været i bero, de planlægges afholdt inden sommerferien med henblik på tilrettelæggelse af indsatser for næste skoleår. Klassekonferencerne kan give indsigt i potentielle holddannelser på tværs af årgange. Skolen har fagudvalg i dansk og matematik, som ledes af hhv. læsevejlederen og matematikvejlederen. Man oplever at der sker nytænkning og nye initiativer i fagudvalgene, og det skal understøttes så der sker handling i praksis. Et fokuspunkt for fagudvalgsarbejdet næste skoleår er styrkelse af samarbejdet mellem medarbejderne på skolens to matrikler. Skolen arbejder på at formulere en evalueringskultur med fokus på elevplan, Min Uddannelse, nationale test og Beregneren. Kompetencecenter Kalvehave Skolen arbejder med fagteams, som i år har fokus på målstyring og undervisning. På kompetencecenteret er testning blevet rutine, og langt de fleste elever anvender nationale test. De elever som ikke kan anvende nationale test får andet testmateriale. Skolen har en målsætning om at alle elever skal til prøver. Ledelsen oplever nogen skepsis fra medarbejderne, men ikke fra forældrene. Resultaterne fra nationale test og Beregneren skal med i teamudviklingsarbejdet, ligesom resultaterne af afgangsprøverne. Arbejdet med nedbrydning af mål og skalering har været en udfordring, blandt andet grundet teamenes forskelligheder. 3

4 Man har valgt at lave personalemøderne i workshopform med fokus på videndeling. Kompetencecenteret har introduceret ti-ugers forløb med læsekursus, med udgangspunkt i VAKS (et undervisningsprogram og træningsmateriale til elever med læsevanskeligheder). Skolen arbejder også med målsætning og evaluering i elevsprog, og i løbet af foråret udarbejdes en status. Skolen har en læsevejleder og en matematikvejleder, light-vejlederen i matematik er begyndt efteruddannelse i matematik. Vejlederne er tovholder for fagteams og kommer ud i teamene og laver faglige oplæg for det øvrige personale. Kommunens læringskonsulenter på dansk- og matematikområdet inddrages i planlægningen af næste skoleår. Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse Skolen udarbejder elevplaner for alle elever, og alle elever arbejder med deres eget projekt som en del af undervisningen. Ledelsen planlægger at afholde terminsprøver tidligere på året næste skoleår, så resultaterne i højere grad kan anvendes som værktøj til planlægning af undervisningen frem mod afgangsprøverne. I foråret tager afdelingslederen for 10. Klasse rundt på distriktsskolerne og får overlevering på de elever der skal starte i 10. klasse efter sommerferien. Ved skolestart 2016/2017 vil skolen screene alle elever for at finde den bedste placering af hver enkelt, også med henblik på at undersøge hvilke elever der ikke har behov for et helt år i 10. klasse, men med et fagligt/socialt boost kan starte på en ungdomsuddannelse efter et par måneder. Skolen har læsevejleder og matematikvejleder, som arbejder på tværs i organisationen. Matematikvejlederen er pt. på barsel. Kommunens læringskonsulent på matematikområdet udarbejder sammen med skolens matematikfaglige personale en matrix over elevtyper, og hvilke faglige kompetencer de skal have for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Læsevejlederen screener og laver planer for elever med læsevanskeligheder. Skolen arbejder med strategier for læsning og skrivning. I løbet af skoleåret har skolen intensive forløb i eksempelvis faglig læsning, med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Ungdomsskolens fritidsundervisning har dansk som andet-sprog om eftermiddagen, ved skoleårets start deltog 6 elever man er nu oppe på 25 deltagere. Ungdomsskolen udbyder desuden turboforløb med blandt andet masterclass, U-Turn hvor de samme elever deltager i to forløb i hhv. foråret 8. klasse og efterår 9. klasse. I foråret starter hold i eksamensmålrettet undervisning i dansk og matematik efter skoletid, men det er en udfordring at meget få elever melder sig til undervisningen. Derfor undersøger Ungdomsskolen muligheder for optimering af samarbejdet med distriktsskolerne om at lokalisere målgrupperne og opfordre eleverne til at tilmelde sig. Kompetenceudvikling, herunder it og digitalisering, dynamisk organisering og læringsmiljøer Generelt på skoleområdet Der er i efteråret 2015 arbejdet med et vejledningsforløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet om læringsmålstyret undervisning i matematik (LIMA) på de fem distriktsskoler. Skolerne har afholdt arbejdsdage for personalet omkring udvikling af elevernes matematiske kompetencer, og lærerne har udviklet forløb med fokus på LIMA. Ledelsen kan i planlægningen af kommende skoleår inddrage den viden hos medarbejderne til udvikling af undervisningen i matematik. 4

5 I dette skoleår har man arbejdet med opstart af A. P. Møller-projektet, som implementeres fuldt ud næste skoleår. Hvert år frem til 2018 sendes 45 lærere på efteruddannelse i undervisningsfag, så skolerne opnår fuld kompetencedækning. Skolerne har arbejdet individuelt med IT og kurser. Matematikvejledernetværket og en stor delegation af matematiklærere har haft fælles arbejdsdag om IT i matematikundervisningen og dette netværk kan nu samarbejde og udvikle IT i matematikundervisningen på skolerne. I foråret 2016 har ipad-kurserne på skolerne haft fokus på dansk og matematik, for at understøtte den styrkede indsats på disse fag. Læringsplatformen MinUddannelse er valgt som ny platform som afløser for Intra. På MinUddannelse hænger mål, elevplaner, årsplaner, ugeplaner, opgavestyring og forløbsafvikling sammen på meningsgivende og intuitiv vis. MinUddannelse rummer desuden et ledelsescockpit, hvori skolens ledelse og kommunen kan få et overblik over brugen af værktøjet, antallet af uddannelsesparate elever mv. MinUddannelse bliver først introduceret til skolernes it-vejledere og ledelser, som skal være tovholdere på implementeringen til skoleårets start 2016/2017. Gåsetårnskolen Skolen har udarbejdet en model for klassekonferencer som følges fremadrettet. På klassekonferencerne ser man på klassen som helhed, og man anvender testresultaterne som basis for drøftelserne. Hvilke medarbejdere der deltager i klassekonferencerne afhænger af det primære fokus (fagligt, trivsel og sociale relationer). Skolen udarbejder i samarbejde med kommunens læringskonsulent en strategi for arbejdet med matematik i udskolingen med fokus på at sætte større faglige krav til eleverne, og der iværksættes indsatser i både dansk og matematik for de ikke-uddannelsesparate elever med sparring fra læringskonsulenterne. Skolen mangler p.t. en matematikvejleder i udskolingen. Gåsetårnskolen har en stadig større andel elever med dansk som andetsprog, og er derfor i gang med at udvikle en ny indsats for tosprogsundervisningen. Erfaringerne herfra bruges som inspiration på de øvrige skoler. Den øgede tilgang af elever fra andre lande medfører også, at der er behov for efteruddannelse af flere medarbejdere inden for tosprogsområdet. Kulsbjerg Skole Der er afholdt klassekonferencer i april måned, de er afholdt årgangsvis på tværs af skolens tre afdelinger. På klassekonferencerne er der fokus på hvilke undervisningsmaterialer (både digitale og fysiske) der bruges de forskellige steder, og der sættes mål for alle grupper elever - ud fra deres faglige niveau. Skolen har igangsat flere lokale kompetenceudviklingsforløb; et for skolens pædagoger, med fokus på kvalificering af den understøttende undervisning og klubtilbuddet. Man tager udgangspunkt i den nye pædagogfaglige rolle og skolereformens hovedformål, og skolens læse-, matematik- og it-vejledere planlægger og afholder kurser for pædagogerne. 5

6 Derudover arbejder skolen med Fokus på den undersøgende matematik gennem åbne opgaver, for at styrke elevernes sprog- og læsefærdigheder i matematik, og evner til at resonere og problemhandle. En tredje indsats er fokus på at øge elevernes læring gennem teamet, understøttet af ledelses tilstedeværelser ved teammøder, med større fokus på dansk og matematik. I maj måned introduceres alle medarbejdere til Beregneren, og hvordan den anvendes til at måle progression i de nationale test både i dansk og matematik. Og arbejdet med Beregneren vil være et hovedfokus i fagudvalgene næste skoleår. Kulsbjerg Skole har gennem deltagelse i it-demonstrationsskoleprojekt oparbejdet gode itkompetencer, og næste skridt i udviklingen er at styrke lærere og pædagogers rolle som vejledere i forhold til it. Skolen har blandt andet holdt læringsfestival for personalet, hvor de gode eksempler vises. Som en ud af to skoler i kommunen anvender Kulsbjerg Skole planlægningsværktøjet Docendo, og man oplever at det har været med til at skabe bedre overblik og det giver fokus på opgaven der skal løses frem for tiden. Fremadrettet skal skolen arbejde med fokus på, at planlæggeren er godt pædagogisk funderet for at skabe den bedste planlægning i forhold til elevernes læring. Ligesom på Gåsetårnskolen har Kulsbjerg Skole også en stor tilgang af elever med dansk som andetsprog, og skolen er ved at lave en særskilt plan for arbejdet med denne gruppe. Kommunens læringskonsulenter giver sparring på opgaven, og der er fokus på de understøttende aktiviteter Ungdomsskolen kan levere. Den øgede tilgang af elever fra andre lande medfører også, at der er behov for efteruddannelse af flere medarbejdere inden for tosprogsområdet. Møn Skole Kompetenceudvikling af personalet har i indeværende skoleår været på dansk og matematik som undervisningsfag i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, og herudover på holddeling og læringsmiljøer. Skolen fastholder disse områder til næste skoleår. Derudover har skolen afholdt kursus for alle lærere i Cooperative Learning. Alle pædagoger skal kende til og anvende Fælles Mål, og skolen arbejder på at skabe større bevidsthed om at se den understøttende undervisning og faglige fordybelse som en del af målet med at hæve de generelle faglige kvalifikationer. Møn Skole har også læringsmiljø som indsats, med fokus på at udvikle undervisning som er lærerig, involverende og aktiverende og differentieret så alle elever udfordres på deres niveau. Der er fokus på at udvikle arbejdet med holddeling, da det er en chance for at sætte nye ting i spil. Ved at arbejde på tværs af årgangene giver det lærere og pædagoger bedre muligheder for at arbejde dynamisk, og et bedre forum for sparring. Man har blandt andet haft gode erfaringer med, at børnehaveklasselederen er med længere inde i forløbet. I dette skoleår har skolen startet arbejde med mediepatruljer op, i samarbejde med it-vejleder og frontløbere. Man har også startet arbejdet med Lego Innovation op, og alle klasser får kendskab til materialet og dets muligheder. Præstø Skole 6

7 Præstø Skole har oplevet en mindre tilgang af elever med dansk som andetsprog, og skolen har udviklet deres indsats, så den rummer både faglige og sociale aspekter. Ved at have både lærere og pædagog tilknyttet kan man give en mere helhedsorienteret indsats, og skoler oplever at det gør en forskel. Erfaringerne fra dette arbejde bringes videre til de øvrige skoler. Som på de andre skoler med tilgang af flygtninge og indvandrere har Præstø Skole også behov for efteruddannelse af en medarbejder inden for tosprogsområdet. Skolen arbejder med brugen af Beregneren i nationale test, og man har fokus på at testen tages tidligt i perioden, så den kan fungere som et pædagogisk værktøj i tilrettelæggelsen af undervisningen. Digitale læremidler er en del af undervisningen, og medarbejderne får stort udbytte af de danskog matematikfaglige ipadkurser. Svend Gønge-Skolen Skolens læsevejleder går på barsel til sommer, og skolen vil derfor have et tættere samarbejde med kommunens læringskonsulent på området. Skolens testlærerfunktion er ændret, da de standardiserede test foretages i klassen/undervisningen, så testlæreren udfører individuelle test i forhold til vejledning og sparring i teamet samt ledelse og dialogmøder. Som på Møn Skole overvejer man hvordan man bedst arbejder med Beregneren lokalt på skolen, og den holdes eventuelt på administrativt niveau. Sammen med kommunens læringskonsulent afholder skolen Vis mig Hvordan inspirationsmøde for det pædagogiske personale, med fokus på nye undervisningsformer og tilgange til læring. Disse understøttes også af de nye fysiske læringsmiljøer, som skolen har fået efter ombygningen. It og digitaliseringsprocessen skal sættes i styrket vækst, og skolen vil det kommende år arbejde på opstart af en mediepatrulje. It-vejledere og frontløbere er en del af skolens pædagogiske læringscenter, og it- og digitale projekter er forankret her. Svend Gønge-Skolen er udeskole, og ønsker at fortsætte dette arbejde. Skolen arbejder på fundraising til udeskole-indsatserne. Arbejdet med en skolehave har ført til øget forældreengagement. Kompetencecenter Kalvehave Alle teams skal arbejde med MinUddannelse, som bliver omdrejningspunkt for arbejdet med testresultater, progressionsplan og udvikling. Som en del af videreudviklingen af Kompetencecenter Kalvehave skal nogle af medarbejderne kompetenceløftes til at fungere som praksisvejledere for kommunens distriktsskoler. Arbejdet med dette udvikles i foråret 2016 og det kommende skoleår. Der er også fokus på udarbejdelse af læringsmål for praktiske og musiske fag til børn med meget lav iq, da det er en ny målgruppe. Der skal eventuelt også være uddannelse af medarbejdere i tegn til tale (kommunikationshjælpemiddel, der er medvirkende til at udvikle talesproget). Man arbejder med planlægningsværktøjet Docendo, som ikke har givet nok i år 1, derfor udvikles formen til år 2. 7

8 ipads er det bedste it-værktøj for målgruppen, og ledelsen har arrangeret kurser om brug af ipad som kompenserende undervisningsmiddel. Der er fortsat brug for ledelsesopbakning til implementeringen, så ipad bliver undervisningsmateriale og understøttende værktøj. Der er fokus på ergoterapi i indretning af læringsrum på skolen; skolen har haft samarbejde med kommunens ergoterapeut så man har en god kobling mellem læring og indretning. Kommunens specialpædagogiske konsulent på dagtilbudsområdet giver sparring på pædagogisk indretning af læringsrum. Vordingborg Ungdomsskole og 10. Klasse Skolen går i foråret i gang med implementering af MinUddannelse, skolens læsevejleder og en af teamkoordinatorerne er tovholdere på implementering og undervisning i brug af MinUddannelse, så man sikrer, at alle medarbejdere lærer at bruge det. I dette skoleår har 10. klasse fagligt hold og linjehold det har ikke give den ønskede effekt, så næste skoleår oprettes hold, hvor eleverne har de samme lærere i dansk og matematik og linjefag. På heltidsundervisningsafdelingen har man arbejdet med nyt fokus på elevgruppen, deres udfordringer m.v. og denne proces har inspireret til nye tilgange på 10. Klasse. Ungdomsskolen vil fremadrettet stå for en del af tosprogsundervisningen i Vordingborg Kommune, og derfor ønsker man kompetenceudvikling af medarbejdere inden for tosprogsområdet. Ungdomsskolen og 10. Klasse har et lille team der har store kompetence inden for autismeområdet, som kan bruges i vejlederfunktioner på de øvrige skoler og centralt. 10. Klasse er i meget høj grad digitaliseret, og har flere års erfaring i brug af ipads til afgangsprøverne, denne erfaring skal videndeles til de andre skoler. Næste skoleår flytter 10. Klasse til lokaler på UCSJ, så her er fokus på etablering af gode læringsmiljøer i de nye lokaler. Åben skole, trivsel og forældresamarbejde Generelt på skoleområdet Vordingborg Kommune har indgået partnerskabsaftale med organisationen Danske Skoleelever om projekt elevvenlig kommune. Danske Skolelever var i august 2015 ude på alle skolerne og holdt oplæg for personalet, og der er oprettet et fælles elevråd hvor alle distriktsskolerne er repræsenteret. Gåsetårnskolen Skolen har udviklet konceptet De gyldne 8, som er grundlaget for deres arbejde med elevtrivsel. De gyldne 8 er navnet på otte forventninger skolen, har til sine elever. Otte kompetencer, skolen mener spiller en hel central rolle i menneskers liv for, at de bliver livsduelige, og kan indgå i stærke sociale relationer og gode arbejdsfællesskaber. De gyldne 8 er derfor lige så vigtige som de faglige mål, og er en vigtig del af skole/hjem samtalerne. Kulsbjerg Skole Skolen har flere større og mindre samarbejder i åben skole, og har blandt andet fået etableret systematiske samarbejder med nogle uddannelsesinstitutioner. Der er fokus på at forældresamarbejdet skal styrkes, og skolen kommunikerer vigtige oplysninger både på forældremøder og på intra både skriftligt og med små videoer. 8

9 Møn Skole Skolen indgår i et nyt samarbejde med Nordtyskland og ZBC Vordingborg. Lokalsamfundet inddrages i videst muligt omfang i åben skole-tiltag, og alle klasser skal benytte sig af åben skole mindst to gange årligt i en eller anden form. Den daglige dialog og kommunikation med forældrene fungerer godt på skolen, og skolen har desuden forældreråd som fungerer som skolebestyrelsens forlængede arm disse fungerer godt og der kommer mange forældre til møderne. Skolen har kontinuerligt fokus på at forældrene inddrages på det tidligst mulige tidspunkt. Præstø Skole Skolen har flere samarbejder under åben skole med både lokalt erhvervsliv og idræts/foreningsliv. Der har blandt andet været projekter på skolen i samarbejde med badmintonklub og roklub. Skolen har også haft et ugeprojekt med Filmfabrikken, som lavede filmundervisning for 7. årgang, dette blev afsluttet med filmpremiere i den lokale biograf, hvor forældrene mødte talstærkt op. Skolen har oprettet en database på medarbejderintra, hvor alle aktører er oprettet, så lærere og elever nemt kan finde mulige samarbejdspartnere. Skolebestyrelsen har udarbejdet princip og handleplan for skole/hjem-samarbejdet, som blandt andet omfatter inddragelse af klasserådene i planlægning af forældremøder, og øget skole/hjemarbejde ved overgange (skolestart, mellem faser i skolen og ved overgang til ungdomsuddannelse). Svend Gønge-Skolen Skolen har etableret en familie- og kulturfestival som finder sted årligt. Man har også et samarbejde med Ungdomsskolen om intensiveret indsats i klub-regi. Skolen arbejder med at lave en alternativ tilrettelæggelse af skoledagen, som kan åbne op for klubber og foreningers mulighed for at blive en naturlig samarbejdspartner i skoletiden. Der er iværksat et tilsvarende initiativ omkring de lokale erhvervsliv. Skolen mangler p.t. en kulturambassadør som kan bringe Kulturtjenestens tilbud ind i skolen. Kompetencecenter Kalvehave Skolen har gang i flere former for samarbejde under åben skole. Udskolingseleverne er ofte på flere og længerevarende praktikforløb i lokale virksomheder. På alle klassetrin bliver der lavet hyppige virksomhedsbesøg med forskellige mål. Hvor det er muligt inddrager skolen forældrene og deres arbejdspladser i samarbejdet. Skolen har en frugtordning som indgår som en aktiv del af undervisningen i samarbejde med Kvickly. Der er også løbende samarbejder med forskellige idræts og fritidstilbud. Vordingborg Ungdomsskole og 10. Klasse 10. Klasse arbejder målrettet med brobygningsforløb med ungdomsuddannelserne. Aktiviteterne i den Almene Ungdomsskole, herunder Åben Skole-aktiviteter er inddelt i en række linjer, med hver deres læringsmål: Den kreative linje (innovation, forpligtende fællesskaber, udtrykke sig i form og farver). Erhvervslinjen (uddannelsesparat til erhvervsuddannelse, skabe og forme) Den internationale linje (sprog, kultur og kommunikation) Human og videnskab (karakterløft og uddannelsesparat) Outdoor (grænser, teamsamarbejde) Sport (livsstil, fysik og foreningsliv) Klubmiljø (solide fællesskaber, demokrati og etik) 9

10 Af konkrete aktiviteter her og nu kan nævnes: Alle ungdomsskolens afdelinger er lige nu i færd med at tilrettelægge prøveforberedende kurser så eleverne er bedst muligt klædt på til de kommende prøver. Holdene ligger i forlængelse af skoledagen eller i weekenderne. Her kan eleverne komme og stille spørgsmål til flere fag eller der er mulighed for fordybelse i et enkelt fag. Enkelte klubber åbner i den første uge af læseferien i dagtimerne med henblik på at give de elever der måtte have brug for det, en struktureret ramme for deres gennemgang af pensum. Der åbnes hold for stille piger hvis manglende sociale kompetencer, eller decideret ensomhed, frygtes at være i vejen for deres uddannelsesparathed. Et samarbejde med ZBC på konditorlinjen skal motivere elever til at tage ansvar omkring deres uddannelsesparathed og specielt det karaktermæssige adgangskrav. 10