Tillægsgodkendelse. Teknik og Miljø 11. august Tillæg til udvidelse af husdyrproduktionen på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby

Transkript

1 Teknik og Miljø 11. august 2014 Tillægsgodkendelse Tillæg til udvidelse af husdyrproduktionen på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby Miljøgodkendelse er givet til: CVR-nummer: Tågerupgård I/S c/o Mogens Kildegaard Madsen Skovvang Ruds Vedby Annonceringsdato: 20. august 2014

2 Tillæg til miljøgodkendelse Kalundborg Kommune giver tillægsgodkendelse til opførelse af ny gyllebeholder på husdyrbruget på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby. Kalundborg Kommune finder, at husdyrbruget på Skovvang 1 kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde uden væsentlig påvirkning af det omkringliggende miljø. Tillægsgodkendelsen gives på vilkår til husdyrbrugets drift. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Tillægsgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af virksomheden og en vurdering af virksomhedens miljøforhold. Baggrund Kalundborg Kommune gav den 12. oktober 2012 miljøgodkendelse til udvidelsen af husdyrbruget på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby Kalundborg Kommune modtog den 5. november 2013 Landboforeningen Gefions ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen, da der ønskes opført en ny gyllebeholder på anlægget. Derudover sker der en mindre ændring af udbringningsarealerne og en udskiftning i en del af tredjemandsarealerne. Husdyrbrugets miljøgodkendelse vil fortsat være 164 malkekøer med opdræt og ekstra mælkeydelse, 2 heste ( kg) og 1 hest (<300 kg) svarende til 295,46 dyreenheder. Dyreenhedsberegningen er justeret en smule siden godkendelsen i 2012, hvilket vil fremgå af dem miljøtekniske beskrivelse og af vilkårene. Virksomhedens grunddata fremgår af tabel 1. Tabel 1: Husdyrbrugets grunddata. Bedriftens adresse Skovvang 1, Tågerup, 4291 Ruds Vedby Ejendomsnummer Matrikelnumre 2a Tågerup By, Reerslev m.fl Listebetegnelse 12 anlæg til produktion over IPPC-grænsen CVR-nummer (Tågerupgård I/S) P-nummer (Tågerupgård I/S) CHR-nummer Kontaktperson Mogens Madsen I henhold til 12, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af 4. december 2009 (Husdyrloven) må miljøgodkendte husdyrbrug ikke foretage udvidelser af driften uden kommunens forudgående godkendelse af udvidelsen. Kommunen skal i forbindelse med tillægget foretage en samlet vurdering af husdyrbrugets udvidelse med udgangspunkt i ejendommens tilladte produktion før miljøgodkendelsen i 2012, jf. husdyrgodkendelsens 26, stk. 2.

3 Vilkår for miljøgodkendelsen Kommunen har i miljøgodkendelsen fra 12. oktober 2012 fastsat en række vilkår til indretning og drift af husdyrbrugets anlæg. I forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der en enkelt ændring i forhold til fodersammensætningen og dermed vil det oprindelige vilkår 10 udgå og erstattes af et nyt. Tillægsgodkendelsen indeholder derudover en række nye vilkår til anlægget. I bilag 1 til denne tillægsgodkendelse er der en samlet liste og nye og gamle vilkår der fremadrettet gælder for husdyrbruget. Nedenfor er de nye vilkår angivet. Ændringen af anlægget kan foretages med følgende nye vilkår: Produktionsstørrelse 1 Husdyrholdet tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 295,46 dyreenheder, der fordeler sig med 164 malkekøer, 42 småkalve (0-6 mdr.), 122 kvier (6-28 mdr.), 80 tyrekalve (42-50 kg), 2 heste ( kg) og 1 hest (< 300 kg). 2 Ejendommens godkendte antal dyreenheder kan varierer op til 308,63 DE på baggrund af forhøjet mælkeydelse. Lokalisering 3 Der skal etableres et 2-3 rækket læhegn syd for den eksisterende plansilo og nye gyllebeholder, jf. figur 2 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Beplantningen skal bestå af egnskarakteristiske træer og buske, der passes og vedligeholdes og hvor udgåede planter udskiftes. Foder 4 Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 162 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Gødningsopbevaring 5 Den nye gyllebeholder (3.000 m 3 ) skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 6 Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 7 Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 8 Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. 9 Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

4 10 Der må maksimalt udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning til ejendommens udbringningsarealer med et fosforindhold svarende til de 24,5 kg P/ha, der beregnet fjernes med afgrøderne.

5 Øvrige bestemmelser Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra miljøgodkendelsens datering. Det vil sige, at der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været udnyttet helt eller delvist i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, bortfalder. Naturlige produktionsudsving betragtes i den sammenhæng ikke som kontinuitetsbrud. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser og hvis disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Driften af arealerne må ikke ændres på en måde, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af ændringen. Husdyrbruget er omfattet af 39 i Husdyrgodkendelsesloven. Efter denne paragraf kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, hvis virksomhedens drift medfører væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Der gøres desuden opmærksom på Husdyrgodkendelseslovens 52. Heraf fremgår, at den ansvarlige for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening, straks skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Afgørelsen er ikke afhængig af ejendommens ejerforhold, og en eventuel anden ejer er forpligtet af afgørelsen. Kommunen skal endvidere gøre opmærksom på, at det er ansøgers ansvar at indhente eventuelle dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning. Retsbeskyttelse Vilkårene i godkendelsen er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. husdyrgodkendelseslovens 40. Det betyder, at tilsynsmyndigheden som udgangspunkt ikke kan stille nye krav til driften før der er forløbet 8 år med mindre. 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage godkendelsen op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages efter 8 år.

6 Kommunen skal således foretage en revurdering af hovedmiljøgodkendelsen i 2020, mens indeværende tillægsgodkendelse og nye vilkår først skal revurderes i Offentlighedsfaser Det er kommunens vurdering, at projektet med de anførte vilkår ikke medfører end væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø og at projektet derfor ikke er omfattet at den udvidede offentlighedsprocedure, der følger af godkendelser omfattet af husdyrlovens 12, stk. 2. Tillægsgodkendelsen er således alene omfattet af loven almindelige offentlighedsfase og i perioden 7. juli 2014 til 28. juli 2014 sendte Kalundborg Kommune et udkast til miljøgodkendelse i høring hos naboer og parter. I forbindelse med høringen indkom der bemærkninger fra 3 naboejendomme. Bemærkningerne er beskrevet og vurderet i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Klagevejledning Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. husdyrgodkendelseslovens 76, stk. 1. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen offentliggøres, jf. 79, stk. 1. Tillægsgodkendelsen vil blive offentliggjort i Ugeavisen for Kalundborg og på Kalundborg Kommunes hjemmeside den 20. august Klager skal indgives skriftligt og skal sendes til Kalundborg Kommune, så vidt muligt elektronisk på: teknik.miljo@kalundborg.dk. Klagefristen er senest den 17. september Kommunen giver ansøger besked, hvis der indkommer klager over afgørelsen og sender klagen videre til Miljøklagenævnet efter klagefristens udløb. Kommunens afgørelser kan efter husdyrgodkendelseslovens 84 påklages af afgørelsens adressat, miljøministeren, og enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt Sundhedsstyrelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede jævnfør husdyrgodkendelseslovens Det skal bemærkes, at et projekt godt kan igangsættes, selvom der klages over afgørelsen, med mindre Miljøklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning for projektet. Dette sker på ansøgers egen regning og risiko. Det følger af 81, stk. 1., at miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven. En tilladelse, der indeholder vilkår til sikring af de landskabelige værdier, jf. husdyrgodkendelseslovens 27, stk. 1, nr. 3, eller vilkår om placering af gyllebeholdere, jf. husdyrgodkendelseslovens 27, stk. 2, har dog opsættende virkning med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Husdyrgodkendelseslovens retningslinjer for klage og søgsmål vedlægges.

7 Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Kalundborg Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tillægsgodkendelsen er udarbejdet af Frederik Lund Weinreich / KRAA Agronom Direkte frederik.weinreich@kalundborg.dk Vedlagt er: Bilag 1: Samlet liste over ejendommens vilkår Bilag 2: Uddrag fra Husdyrloven vedr. klage og søgsmål Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Kopi af miljøgodkendelsen er sendt til følgende: Landboforeningen Gefion, att.: Heidi Ledskov, hsl@gefion.dk Nabo: August Danielsen og Ib Cederhielm: cederhielm@gmail.com Nabo: Hans Aagaard: aagaard@conradineslyst.dk Nabo: Birgit Olsen og Jens Andersen: jensogbirgit@dbmail.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Sjælland, sjl@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg afdeling, dnkalundborg-sager@dn.dk Friluftsrådet ved Caroline Seehusen, kuca@mail.tele.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbunder.dk og lbt@sportsfiskerforbundet.dk Lokalafdelingen af Danmarks Sportsfiskerforbund, mkh@ka-net.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Lokalafdelingen af Dansk Ornitologisk Forening, kalundborg@dof.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae@aeraadet.dk Ferskvandsfiskeriforenigen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

8 Bilag 1: Samlet liste over godkendelsesvilkår på Skovvang 1 Lokalisering Der skal etableres et 2-3 rækket læhegn syd for den eksisterende plansilo og nye gyllebeholder, jf. figur 2 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Beplantningen skal bestå af egnskarakteristiske træer og buske, der passes og vedligeholdes og hvor udgåede planter udskiftes. (Nyt vilkår 3) Produktionsstørrelse Husdyrholdet tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 295,46 dyreenheder, der fordeler sig med 164 malkekøer, 42 småkalve (0-6 mdr.), 122 kvier (6-28 mdr.), 80 tyrekalve (42-50 kg), 2 heste ( kg) og 1 hest (< 300 kg). (Nyt vilkår 1) Ejendommens godkendte antal dyreenheder kan varierer op til 308,63 DE på baggrund af forhøjet mælkeydelse. (Nyt vilkår 2) Staldindretning Opførelser og renoveringer af stalde og opbevaringsanlæg skal udføres jf. Byggeblad omhandlende valg af materialer. (Gammelt vilkår 4) Staldene på anlægget skal indrettes i overensstemmelse med skemaet: Staldnr. Dyr Antal Staldtype Teknik Kostald Kostald Kostald Kalvehytter Kalvehytter Malkekøer 164 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Skrabere Kvier 122 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Skrabere Småkalve 21 Dybstrøelse (hele arealet) - Småkalve 21 Dybstrøelse (hele arealet) - Tyrekalve 80 Dybstrøelse (hele arealet) - Hestestald Heste 3 Fast gulv med afløb til forbeholder - (Gammelt vilkår 5) Spalteskraberen i kostalden skal som minimum køre minimum hver 4. time, mens tværgange, der ikke skrabes automatisk skal rengøres 2-3 gange dagligt. (Gammelt vilkår 6) Spalteskraberen skal være forsynet med en timer. (Gammelt vilkår 7) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. (Gammelt vilkår 8) Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndigheden forlangende. (Gammelt vilkår 9) Foder Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 162 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. (Nyt vilkår 4) Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. (Gammelt vilkår 11)

9 Grovfoder skal analyseres for indholdet af råprotein, fosforindhold, AAT og PBV. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium og der skal som minimum udtages en analyse i hver ensilagestak. Kravet gælder ikke frisk græs i sommerperioden. (Gammelt vilkår 12) Foderopgørelsen (DMS) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med foderopgørelsen skal indholdet af råprotein, fosforindhold, AAT og PBV beregnes for hver fodergruppe. (Gammelt vilkår 13) Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. (Gammelt vilkår 14) Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer, skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. (Gammelt vilkår 15) Energi Husdyrproduktionens elforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen. (Gammelt vilkår 16) Vand Husdyrproduktionens vandforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen. (Gammelt vilkår 17) Driftsforstyrrelser eller uheld Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til Kalundborg Kommune senest når godkendelsen tages i brug. (Gammelt vilkår 18) Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. (Gammelt vilkår 19) Beredskabsplanen skal være tilgængelig på ejendommen, og kendt af husdyrbrugets ansatte. (Gammelt vilkår 20) Olier og kemikalier Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. (Gammelt vilkår 21) Eventuel brændstofpumpe skal sikres, så den ikke kan aktiveres utilsigtet. (Gammelt vilkår 22)

10 Gødningsopbevaring Den nye gyllebeholder (3.000 m 3 ) skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. (Nyt vilkår 5) Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. (Nyt vilkår 6) Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. (Nyt vilkår 7) Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. (Nyt vilkår 8) Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. (Nyt vilkår 9) Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne etableres fast pumpeudstyr, skal påfyldning af gyllevogne ske på befæstet læsseplads. Eventuelt spild på læssepladsen skal ledes til opsamlingsbeholder og derefter tilbage i gyllebeholderen. (Gammelt vilkår 23) Opbevaring af kompostlignende husdyrgødning i markstak, skal placeres mindst 100 meter fra beboelse. (Gammelt vilkår 24) Lugt Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. (Gammelt vilkår 25) Transport Alle planlagte transporter til og fra ejendommen skal som hovedregel begrænses til hverdage i tidsrummet Undtagelser fra hovedreglen omfatter f.eks. markarbejde i højsæsonerne, herunder i forbindelse med høst og gylleudbringning. (Gammelt vilkår 26) For at begrænse transport- og lugtgenerne for de omkringboende må overflytning af gylle til lejede beholdere ikke må ske i weekender samt på helligdage. (Gammelt vilkår 27) Støj Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. (Gammelt vilkår 28)

11 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 time) Lørdag Kl (4 timer) Søn- og helligdage Kl (8 timer) Alle dage Kl (½ time) Alle dage Kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. (Gammelt vilkår 29) Skadedyr Der skal på ejendommene foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. (Gammelt vilkår 30) Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). (Gammelt vilkår 31) Affald Virksomhedens medicinaffald, veterinære affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkomne og bortskaffes efter reglerne om ikke-genanvendeligt farligt affald og klinisk risikoaffald i kommunens regulativ for erhvervsaffald. (Gammelt vilkår 32) Registrering af dato og mængde for afhentning/bortskaffelse af farligt affald. Registrering gælder som minimum spildolie, kemikalie- og medicinrester. (Gammelt vilkår 33) Husdyrbrugets arealer Lokalisering De 10,05 ha tredjemandsareal der er skraveret med gul i figur 3.1 må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning fra Skovvang 1, før der foreligger en separat arealgodkendelse hertil efter husdyrgodkendelseslovens 16. (Gammelt vilkår 34) Der skal i egenkontrol-journalen foreligge en kopi af tredjemands mark- og gødningsplan, så det kan kontrolleres hvilke arealer hos tredjemand der bliver anvendt til udbringning af husdyrgødning fra Skovvang 1. (Gammelt vilkår 35) Drift af arealer Markstakke må ikke placeres nærmere end 50 meter fra skove og naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse områder fremgår at kortbilag 2. (Gammelt vilkår 36) Der skal ved tilsyn kunne fremvises mark- og gødningsplaner for de seneste 5 år som dokumentation for gødningsanvendelsen på de anvendte udbringningsarealer. (Gammelt vilkår 37)

12 Fosforoverskud Der må maksimalt udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning til ejendommens udbringningsarealer med et fosforindhold svarende til 24,5 kg P/ha, der beregnet fjernes med afgrøderne. (Nyt vilkår 10) Egenkontrol og manegement Egenkontrol-driftjournalen skal som minimum indeholde: Årlig opgørelse af antallet af dyreenheder, fordelt på typer af dyr og vægtintervaller, samt dokumentation herfor i form af udskrifter fra bedriftsløsning, CHR-registret eller lignende. Oplysninger om udbringningstidspunkter og afgrødetyper i form af mark- og gødningsplaner, der dokumenterer, at gødningen udbringes i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kopi af gødnings- og forpagtningsaftaler for de seneste 3 år, inkl. det indeværende år. Oplysninger om væsentlige driftsforstyrrelser eller uregelmæssigheder, der har eller kan have miljømæssig betydning. Der redegøres for type omfang og afhjælpende foranstaltninger. Herudover krav til egenkontrollen stillet i godkendelsens øvrige vilkår. (Gammelt vilkår 39) Bedriften skal indtænke BAT i den daglige drift. Driftherre skal ved tilsyn redegøre for ejendommens gennemførte og planlagte BAT-tiltag. Herunder tiltag til bedre management samt reduktion af ressourceforbrug og affaldsproduktion. (Gammelt vilkår 40) Husdyrbrugets ophør Ved bedriftens ophør skal der indsendes en plan til tilsynsmyndigheden, der beskriver de nødvendige foranstaltninger for at undgå fremtidig forureningsfare. Omfang og indhold af planen, samt tidsplan for hvornår foranstaltningerne skal være udført, skal accepteres af tilsynsmyndigheden. (Gammelt vilkår 41)

13 Bilag 2: Uddrag fra husdyrgodkendelsesloven vedr. klage og søgsmål Kapitel 7 Klage og søgsmål 76. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog 78, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Stk. 2. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren i medfør af 65 og afgørelser truffet af miljøministeren i medfør af 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Stk. 2. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. 78. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. 79. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. 80. En klage over et påbud eller forbud efter 39, 42 eller 54 e eller over en afgørelse efter 50 eller 51 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 2. En klage over et påbud eller et forbud, jf. 39, 42 eller 54 e, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. 59, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 3. Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte, at en klage over et påbud eller forbud, jf. 39, 42 eller 54 e, skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. 59, stk En klage over en tilladelse efter 10, godkendelse efter 11, 12 eller 16 eller dispensation efter 9 har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Stk. 3. En tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11 eller 12, der indeholder vilkår efter 27, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. En klage over tilladelser efter 10 eller godkendelser efter 11 eller 12, der indeholder vilkår efter 27, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 82. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse tilladelser eller godkendelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. 83. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks adressaten for den afgørelse, der klages over, om klagen. 84. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af 1) afgørelsens adressat, 2) miljøministeren, når væsentlige nationale eller internationale interesser er berørt, og 3) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 2. Miljøministerens afgørelser kan påklages af 1) afgørelsens adressat og 2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3. Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af loven. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

14 85. Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3 og 4, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3 og 4, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer. Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt. Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle. 86. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 61. Stk. 2. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 61, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. 87. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 a. Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. 88. Natur- og Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne. 89. En afgørelse i en klagesag skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks. 90. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. For afgørelser meddelt efter kapitel 5 a er fristen dog 12 måneder. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

15 Teknik og Miljø 11. august 2014 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Tillægsgodkendelse til opførelse af gyllebeholder på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby

16 Resumé Godkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Kalundborg Kommune finder, at husdyrholdet på Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Beskrivelse af projekt I forbindelse med projektet opføres der en ny gyllebeholder med fast overdækning på ejendommen. Husdyrbrugets produktion ændres ikke i forbindelse med indeværende tillægsgodkendelse og består fortsat af 164 malkekøer med opdræt, 2 heste ( kg) og 1 hest (<300 kg) (295,46 dyreenheder). På baggrund af øget mælkeydelse på ca. 10 % svarer det ønskede dyrehold til i alt 308,63 dyreenheder. Øget mælkeydelse har kun indflydelse på dyreenhedsberegningen og dermed harmoniarealet. I forbindelse med ansøgningen ændres der lidt ved ejendommens udbringningsareal, der bliver ca. 3 ha mindre areal og ejendommens ejede og forpagtede udbringningsareal bliver på 102,48 ha. Derudover sker der lidt ændringer i tredjemandsarealet. Der vil efterfølgende være 147,12 ha tredjemandsarealer til rådighed. Påvirkning af omgivelserne Der er i forbindelse med godkendelsen redegjort for at husdyrbruget lever op til husdyrgodkendelseslovens krav til påvirkning af omgivelserne, herunder lugtpåvirkning af naboer, ammoniakemission og udvaskning af næringsstoffer. Derudover vurderer kommunen, at husdyrbruget ikke medfører væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til transport, lys, støj, støv, skadedyr, affald mv.

17 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Justering af dyrenheder 4 2 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Ejendommens planforhold Varetagelse af de landskabelige værdier 6 3 Gødningsproduktion og håndtering 6 4 Foder 8 5 Ammoniakpåvirkning af husdyrbrugets anlæg 8 6 Transport 12 7 Udskiftning af udbringningsarealer Lokalisering af arealer påvirkning af natur Drift af arealer Udvaskning Habitatpåvirkning 17 8 Offentlighedsfaser Foroffentlighed Høring af nabokommuner Høring 22 9 Bilagsoversigt 22

18 1 Indledning Projektet omfatter opførelse af en ny gyllebeholder på anlægget. Der ændres ikke ved produktionens størrelse. Gyllebeholderen placeres i forlængelse af husdyrbrugets plansilo. Beholderen bliver overdækket og kan rumme m 3. Når beholderen er opført vil al gyllen fra anlægget blive opbevaret på ejendommen. Den nye gyllebeholder har indflydelse på anlæggets påvirkning af omgivelserne mht. ammoniak. Projektet er således tilpasset med en foderkorrektion med henblik på at begrænse ammoniakpåvirkning af omkringliggende naturområder. Derudover ønskes der en udskiftning af en del af tredjemandsarealerne i forbindelse med projektet og det ejede og forpagtede areal mindskes med ca. 3 ha Vurdering og vilkår Kommunen vurderer at opførelse af en ny gyllebeholder kan have indflydelse på følgende forhold: Lokalisering og planforhold, opbevaring af gødning, ammoniakpåvirkning fra anlægget og transportgener fra anlægget. Da der anvendes foder med ændret indhold af råprotein influerer det ligeledes foderforholdene. Der foretages i afsnit 6 en vurdering af udskiftning af tredjemandsarealer. 1.1 Justering af dyrenheder Der er siden den oprindelige godkendelse sket mindre ændringer i dyreenhedsberegningen. Vurdering og vilkår Ændringen i dyrenhedsberegningen har ingen indflydelse på antallet af dyr på ejendommen og husdyrbrugets påvirkning af omgivelsen. Der er alene tale om at vilkår 1 og 2 skal justeres ud fra den nye beregning. Natur- og Miljøklagenævnet har dog siden den oprindelige godkendelse blev givet udtalt, at produktionsudsving er et tilsynsanliggende, der ikke bør indgå i en godkendelse. Vilkår 3 udgår derfor i forbindelse med indeværende tillægsgodkendelse. Følgende vilkår vil blive fastsat i tillægsgodkendelsen: Husdyrholdet tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 295,46 dyreenheder, der fordeler sig med 164 malkekøer, 42 småkalve (0-6 mdr.), 122 kvier (6-28 mdr.), 80 tyrekalve (42-50 kg), 2 heste ( kg) og 1 hest (< 300 kg). Ejendommens godkendte antal dyreenheder kan varierer op til 308,63 DE på baggrund af forhøjet mælkeydelse. 2 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg ligger ca. 1,9 km nord for Skellebjerg og 2,8 km øst for Reerslev jævnfør oversigtskortet i figur 1, hvor lokaliseringen af ejendommens anlæg er markeret. 4

19 Figur 1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg. 2.1 Ejendommens planforhold I forbindelse med projektet opføres der en ny gyllebeholder i tilknytning til husdyrbruget øvrige bygningsmasse i forlængelse af plansiloen. I forbindelse med opførelsen etableres der et ny beplantningsbælte fra grusvejen langs den eksisterende plansilo og videre omkring den nye beholder, jf. figur 2. 5

20 Figur 2: Oversigtstegning over husdyrbrugets bygninger. Stalde er markeret med rød mens opbevaringsanlæg er markeret med blå. Den nye gyllebeholder er blåskraveret. Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 1.1. For nærmere beskrivelse og vurdering af husdyrbrugets anlæg henvises til kapitel 2. Tabel 1: Afstande fra anlæg til de i kapitel 2 listede afstandskrav. Afstand fra anlægget Afstandskrav jævnfør kapitel 2 i husdyrloven Nabobeboelse 38 meter 50 meter Byzone/område udlagt til boligformål meter 50 meter Ikke almene vandforsyningsanlæg > 100 meter 25 meter Almene Vandforsyningsanlæg > 100 meter 50 meter Vandløb, dræn og søer* > 15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej 15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 300 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom 17 meter 15 meter Naboskel** 8 meter 30 meter 7 naturområder > 300 meter 300 meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved etablering af et anlæg og ikke ved udvidelse i eksisterende anlæg. Det fremgår af tabel 1.1, at dele af anlægget ligger mindre end 50 meter fra nærmeste nabobeboelse og mindre end 30 meter fra skel. Vurdering og vilkår Dele af anlægget ligger mindre en 50 meter fra nabobeboelse og 30 meter fra skel. Der sker ingen ændringer i de dele af anlægget, der ikke overholder afstandskravene. Den nye gyllebeholder overholder afstandskravene i husdyrgodkendelsesloven. 6

21 2.2 Varetagelse af de landskabelige værdier Der ligger en beskrivelse af ejendommens placering i forhold til de landskabelige elementer i den eksisterende miljøgodkendelse. Vurdering og vilkår Kommunen har i forbindelse med udarbejdelse af den eksisterende miljøgodkendelse foretaget en besigtigelse af landskabet omkring ejendommen. Ejendommen er i vidt omfang omkranset af bevoksning og det er kun fra Tågerupvej mod nord, at gavlen af kostalden kan ses. Gyllebeholderen vil være skjult fra Tågerupvej af den eksisterende beplantning nord-øst for ejendommen. Fra Skovvang vil gyllebeholderen være synlig, men det fremgår af den vedlagte situationsplan at der etableres ny beplantning langs den sydlige side af den eksisterende plansilo og forbi den nye gyllebeholder. Kommunen vurderer, at beplantningen vil styrke opfattelsen af, at gyllebeholderen placeres i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. Der stilles derfor vilkår til at der etableres det foreslåede beplantningsbælte. Anlægget overholder byggebeskyttelseslinjerne, med undtagelse af skovbyggelinjen. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhverv, er undtaget fra forbuddet af byggeri inden for skovbyggelinjen. Følgende vilkår vil blive fastsat i tillægsgodkendelsen: Der skal etableres et 2-3 rækket læhegn syd for den eksisterende plansilo og den nye gyllebeholder, jf. figur 2 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Beplantningen skal bestå af egnskarakteristiske træer og buske, der passes og vedligeholdes og hvor udgåede planter udskiftes. 3 Gødningsproduktion og -håndtering Etablering af den nye gyllebeholder har indflydelse på ejendommens gødningsproduktion og gødningshåndtering. Husdyrbrugets gødningsproduktion består af gylle fra køer og kvier samt dybstrøelse fra kalve og heste. Gødningen er opgjort i tabel 2 (kopieret fra den eksisterende miljøgodkendelse). Den producerede gødningsmængde er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton produceret gylle svarer til 1 m 3, og at 1 ton dybstrøelse svarer til 1,7 m 3. Tabel 2: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Dybstrøelse Gylle Årskøer, tung race 164 Gylle 21, m³ Kvier (6-28 mdr.), tung race 122 Gylle 3,24* m³ Tyrekalve 80 Dybstrøelse 0,03** 3 m³ Små kalve (0-6 mdr.), tung race 41 Dybstrøelse 1, m³ Regnvand mv. fra silo og pladser 0,7 m 3 /m 2 silo og møddingsplads m 3 Samlet fast 138 m³ Samlet flydende m 3 * Korrigeret for afgræsning 6 måneder om året **Det er oplyst i ansøgningen, at tyrekalvene sælges efter 14 dage, med en slutvægt på ca. 50 kg. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning fremgår af tabel 3. 7

22 I den eksisterende godkendelse opfyldes opbevaringskravet med overførselsaftaler til beholdere hos tredjemand. Med tillægsgodkendelsen vil det være muligt at opbevare den samlede mængde gødning på ejendommen. Tabel 3: Oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning Beholder Overdækning Opførelsesår Kontrol Kapacitet Gyllekanaler i kostald m 3 Forbeholder 35 m 3 Egen gyllebeholder Flydelag m 3 Ny gyllebeholder Fast overdækning m 3 Samlet opbevaringskap m 3 Opbevaringskapaciteten beregnes til ((4.735/5.128)*12 mdr.) = ca. 11,1 mdr. Gylle pumpes fra kostalden til gyllebeholderne med traktorpumpe. Dybstrøelse opbevares på møddingsplads med kapacitet til 200 tons. Dybstrøelse lægges i markstak inden udspredning. Vurdering og vilkår Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, at der som udgangspunkt skal være opbevaringskapacitet til 9 måneder. Der er redegjort for kapacitet til 11,1 mdr. Dette vurderer Kalundborg Kommune er tilstrækkelig kapacitet. Det vurderes, at BREF-dokumentets retningslinjer for svin og fjerkræ i et vist omfang ligeledes kan anvendes for kvægbrug. BAT-teknik til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin er ifølge BREF-dokumentet f.eks. i gyllebeholder med naturligt flydelag. Med henblik på at mindske påvirkningen af de omkringliggende naturområder etableres den nye gyllebeholder med fast overdækning. Ammoniakfordampningen mindskes når en gyllebeholder etableres med fast overdækning. I forhold til BAT vurderes fast overdækning således at være den bedre løsning end det der normalt betragtes som BAT-opbevaring. Kommunen finder det væsentlig at stille vilkår om fast overdækning, da det er en forudsætning for beregningerne i Husdyransøgningsskemaet. Følgende vilkår vil blive fastsat i tillægsgodkendelsen: Den nye gyllebeholder (3.000 m 3 ) skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. 8

23 Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4 Foder Der sker ingen ændringer af ejendommens foderforhold udover at projektet er tilpasset således at der anvendes foder med et lavere indhold af råprotein end i den oprindelige godkendelse. I godkendelsen fra 2012 blev der stillet vilkår om anvendelse af foder med et råproteinindhold på 164 g/fe. I indeværende ansøgning om tillægsgodkendelse anvendes der foder med et råproteinindhold på 162 g/fe. Vurdering og vilkår Det sænkede råproteinindhold anvendes for at mindske emissionen af ammoniak fra køerne. Kalundborg Kommune vurderer, at den ønskede optimering ligger inden for det mulige interval af foderoptimering, der fremgår af Miljøstyrelsens teknologiblad for "Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer". Kommunen vurderer endvidere, at foderoptimeringen er væsentlig for gennemførelse af projektet og vilkårsfastsætter denne. Med henblik på løbende at kunne følge sammensætning og optimering af foderet skal der endvidere løbende tages analyser af foderets sammensætning. I den oprindelige godkendelse er der fastsat en række vilkår til foderet vilkår Vilkår 10 vedr. indhold af råprotein udgår i forbindelse med tillægsgodkendelsen, mens de øvrige vilkår videreføres. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 162 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. 5 Ammoniakpåvirkning af husdyrbrugets anlæg Anlæggets ammoniakemission skal vurderes i forhold til påvirkning af de omkringliggende naturområder. Det fremgår af Godkendelsesbekendtgørelsen, at beskyttelsesniveauet for ammoniakfølsomme naturområder inddeles i 3 kategorier. Kategori 1: Udpegede naturområder i internationale naturbeskyttelsesområder, kategori 2: Naturområder uden for internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af husdyrlovens 7 og kategori 3: øvrige ammoniakfølsomme naturområder. Anlægget ligger mere end meter fra kategori 1 naturområder. Nærmeste kategori 2 naturområde ligger ca. 920 meter syd for anlægget. Der er tale om "Kulebjerg Overdrev", der er over 2,5 ha og dermed er omfattet af Husdyrlovens 7. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger en række naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse er listet i tabel 4 og fremgår af kortbilag 1. 9

24 Tabel 4: Naturområder inden for meter af ejendommens anlæg. Naturtype Bufferzone I (0-300 m) Bufferzone II ( m) Søer/vandhuller 3 27 Moser 1 5 Enge 2 2 Overdrev 0 1 Anlægget ligger ca. 2,4 km syd for Natura 2000 område 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. Vurdering og vilkår I henhold til husdyrlovens 26 skal kommunen foretage en samlet vurdering af alle udvidelser, der er foretaget på husdyrbruget siden 2007, dog højest over en 8-årig periode. Da ejendommens nuværende miljøgodkendelse er fra 2012 skal kommunen i forhold til ammoniakemission vurdere stigningen i husdyrbruget ammoniakemission med udgangspunkt i ejendommens produktion før godkendelsen i Anlæggets ammoniakemission er med det seneste husdyransøgningsskema beregnet til kg N/år, hvilket er en forøgelse på 15 kg N/år i forhold til ejendommens produktion før godkendelsen i En del af anlæggets ammoniaktab afsættes i nærheden af anlægget mens resten bidrager til baggrundsbelastningen. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden, hvorfor kommunen primært vurderer påvirkningen af naturområder inden for en afstand af meter fra anlægget. For søer og vandløb spiller afsætning fra luften generelt en ringe rolle, primært fordi søer og vandløb ofte har en lille overflade og en mindre ruhed. Derudover modtager de ofte betydelige mængder kvælstof fra overfladeafstrømning, dræn og direkte udløb. Dette er specielt tilfældet for søer, der ligger i et landbrugsområde. Trods den ufuldstændige dækning af kommunens naturområder, kan flertallet af de mere følsomme lokaliteter med forekomst af f.eks. orkidéer antages at være undersøgt i noget omfang. Kalundborg Kommune har ikke kendskab til at der er særligt sårbare søer/vandhuller i området og vurderer derfor, at de omkringliggende søer og vandhuller ikke bliver væsentligt påvirket af ammoniakemissionen fra ejendommens anlæg. Ammoniakdepositionen er derfor kun beregnet til de øvrige relevante 3 naturlokaliteter i nærheden af ejendommens anlæg. Beregningsresultatet fremgår af tabel 5. Tabel 5: Beregning af depositionen af ammoniak på naturområder i nærheden af anlægget. Naturpunkt Naturtype Bot-score* Afstand fra anlæg Vindretning Merdep.** Totaldep.** 1 Ellesump - 50 meter 270 grader 0,9 14,7 2*** 7-overdrev meter 0 grader 0,0 0,1 3 Skov meter 300 grader 0,0 0,5 - Worst case meter 240 grader 0,1 1,4 - **** meter 240 grader 0,0 0,0 * Botanisk score beregnet ud fra bl.a. sårbarheden af plantesamfundet. ** Beregnet i Kg N/ha/år *** Nærmeste Kategori 2-naturområde **** nærmeste habitatområde Habitatnatur og 7 områder kategori 1 og 2 naturområder Kommunen har beregnet at der ikke sker påvirkning af Kategori 1-naturområder som følge af projektet. 10

25 Der ligger i det konkrete tilfælde 1 Kategori 2-naturområde ca. 950 meter syd for anlægget i Sorø Kommune. Kommunen har beregnet at totalpåvirkningen til området er 0,1 kg N/ha/år, hvilket er mindre end den totalpåvirkning på 1,0 kg N/ha/år, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen vurderer på denne baggrund, at der ikke sker en tilstandsændring af kategori 2-naturområder som følge af projektet. Øvrige ammoniakfølsomme 3-områder og skove kategori 3 naturområder Jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3 kan der stilles krav til en merbelastning på ned til 1 kg N/ha/år til øvrige sårbare 3-naturområder kategori 3 natur. Natur- og Miljøklagenævnet har hertil udtalt, at merbelastninger på naturområder mindre end 1 kg N/ha/år efter den tilgængelige viden ikke vil medføre, at der sker en tilstandsændring, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til naturområdet. Kalundborg Kommune har i forbindelse med miljøgodkendelsen i 2012 foretaget besigtigelse af forskellige naturområder omkring Skovvang 1. Besigtigelsen blev foretaget den 15. august Ved besigtigelsen blev der registreret en Ellesump (naturtype 91E0) ca. 50 meter øst for anlægget. Tålegrænseintervallet for Ellesump ligger mellem Kg N/ha/år. På baggrund af besigtigelsen vurderede kommunen, at områdets tålegrænse ligger i den høje ende af intervallet, omkring 15 kg N/ha/år, med fund af flere middel næringsbegunstigede arter. Baggrundsbelastningen i området er ca. 12,6 kg N/ha/år. Det beregnes jf. tabel 5, at anlæggets samlede påvirkning af mosen er 14,7 kg N/ha/år. Sammenholdes anlæggets totalbelastning med baggrundsbelastningen er mosens tålegrænse overskredet. Kommuen vurderer imidlertid, at merbelastninger på kategori 3-naturområder mindre end 1 kg N/ha/år efter den tilgængelige viden ikke vil medføre, at der sker en tilstandsændring, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til naturområdet. I den konkrete sag har ansøger valgt at tilrette projektet således, at merbelastningen på mosen beregnes til 0,9 kg N/ha/år og kommunen vurderer at denne påvirkning ikke vil medføre en væsentlig tilstandsændring af mosen. Der ligger ikke øvrige kategori 3-naturområder omkring anlægget, hvortil der vil ske en påvirkning på over 1 kg N/ha/år. Påvirkning af naturområder med bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er det konkrete udvidelsesprojekt kun relevant i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire arter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens anlæg eller arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Siden der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, vil de arter, der færdes nær landbruget allerede være underlagt de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Den merbelastning som udvidelsen måtte give, vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig 11

26 forandring i arternes nærmiljø. Bevaringsstatus for arterne må derfor betragtes som værende uændret ved gennemførelse af udvidelsesprojektet. Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbruget generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. Det generelle ammoniakreduktionskrav. Da der ikke sker ændringer af husdyrbruget dyrehold og stalde vurderes ændringen ikke at være omfattet at det generelle ammoniakreduktionskrav. Det vejledende BAT-emissionsniveau. Anlæggets beregnede vejledende BAT-brancheemissionsniveau er i godkendelsen fra 2012 beregnet til kg N/år. Det er kommunens vurdering, at ændringen ikke påvirker efterlevelse af BAT-emissionsniveauet, da anlæggets emission beregnes til kg N/år. 6 Transport Der vil forekomme transporter til og fra ejendommen på alle ugens dage. Derudover kommer transporter i forbindelse med markdriften. Ved opførelsen af den nye gyllebeholder vil der være kapacitet til at opbevare husdyrbrugets samlede mængde husdyrgødning på anlægget. Der vil således ikke skulle ske flytning af gylle til de lejede beholdere i vinterhalvåret. Vurdering og vilkår Det er kommunens vurdering at etableringen af den nye gyllebeholder ikke vil influere væsentligt på antallet af transporter til og fra anlægget. Derimod vurderes tidspunktet for transporterne at blive rykket, så der vil blive færre transporter vedr. flytning af gylle om vinteren og tilsvarende flere i de perioder, hvor der udbringes gylle. Dertil kommer at den periodevise lugtpåvirkning, der forekommer i forbindelse med flytning af gylle vil bliver begrænset til de perioder, hvor der udbringes til markerne. 7 Udskiftning af udbringningsarealer I forbindelse med opførelsen af gyllebeholderen søges der om en mindre udskiftning af arealer. 7.1 Lokalisering af arealer Udbringningsarealer før ændringen I ejendommens miljøgodkendelse fra 2012 indgik der 105,4 ha ejede og forpagtede arealer og 118,06 ha tredjemandsarealer. Disse arealer fremgår af figur 3. 12

27 Figur 3: Oversigt over husdyrbrugets udbringningsarealer ved godkendelsen i Ejede og forpagtede arealer er markeret med rød mens tredjemandsarealer er markeret med blå. De gule linjer angiver vandoplandene, mens kommunegrænsen er markeret med grøn. Tredjemandsarealerne i miljøgodkendelsen fra 2012 var opdelt på 3 aftaler. En del af arealet hos den ene tredjemand lå i oplandet til Jammerland Bugt gennem Tissø, mens resten af tredjemandsarealet ligger i oplandet til Musholm Bugt. Der blev udarbejdet arealgodkendelse til den del af tredjemandsarealet, der delvist lå i oplandet til Jammerland Bugt gennem Tissø 3. Udbringningsarealer efter ændringen Der anmeldes nu en ændring til arealerne. Der udgår ca. 3 ha ejede og forpagtede arealer. Dermed bliver det samlede areal med ejede og forpagtede arealer på 102,48 ha. Derudover sker der et skifte i tredjemandsarealerne. Det samlede tredjemandsareal bliver på 147,12 ha. De nye udbringningsarealer fremgår af figur 4. 13

28 Figur 4: Oversigt over husdyrbrugets nye udbringningsarealer. Ejede og forpagtede arealer er markret med rød, mens tredjemandsarealerne er markeret med blå. De gule linjer angiver vandoplandene. Alle nye tredjemandsarealer ligger i oplandet til Musholm Bugt, der ikke er udpeget som Natura 2000-opland. Alle nye tredjemandsarealer ligger endvidere i Sorø Kommune. En mindre del af tredjemandsarealet ligger i oplandet til Jammerland Bugt gennem Tissø. Der blev udarbejdet arealgodkendelse til denne del af tredjemandsarealet i forbindelse med den oprindelige godkendelse. Vurdering Tredjemandsarealer Alle nye tredjemandsarealer ligger i Sorø Kommune og afvander til Musholm Bugt. Sorø Kommune har jf. deres høringssvar i afsnit 8 vurderet, at der ikke skal udarbejdes arealgodkendelse til den del af tredjemandsarealerne, der ligger i Sorø Kommune og afvander til Musholm Bugt. Vilkår til arealgodkendelse og registrering af tredjemandsarealer bibeholdes fra den oprindelige godkendelse - vilkår 34 og 35 14

29 Ejede og forpagtede arealer Der sker en mindre reduktion af de ejede og forpagtede arealer, der vurderes at kunne have betydning for drift, udvaskning og påvirkning af natur. 7.2 påvirkning af natur Der kommer ingen nye arealer i forbindelse med projektet. Vurdering Der vil med et reduceret areal ikke være nye omkringliggende naturområder, der bliver påvirket med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Det er kommunes vurdering, at der således ikke skal stilles nye vilkår i forhold til påvirkning af natur. Markstakke skal fortsat placeres mere end 50 meter fra skove og naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, jf. oprindeligt vilkår Drift af arealer Omfanget af de ejede og forpagtede arealer bliver ca. 3 ha mindre som følge af anmeldelsen. Samtidig bliver mængden af den udbragte husdyrgødning tilsvarende mindre på de ejede og forpagtede arealer. Sædskifte, jordtype og gødningshåndtering for de resterende arealer vil være uændret i forhold til den oprindelige godkendelse. Vurdering Det vurderes, at der ikke sker en væsentligt ændret drift, fordi der udgår 3 ha. Der skal fortsat foreligge mark- og gødningsplaner ved tilsyn til dokumentation for gødningsanvendelsen, jf. oprindeligt vilkår 37. Kalundborg Kommune vurderer, at der med de nye tredjemandsarealer fortsat er tilstrækkelig harmoniareal til husdyrbruget produktion. Der udbringes husdyrgødning på tredjemandsarealerne svarende til ca. 0,81 DE/ha. 7.4 Udvaskning I dette afsnit behandles den udvaskning af kvælstof og fosfor der vil være fra husdyrbrugets udbringningsarealer. I vurderingen herunder behandles alene de ejede og forpagtede arealer. Kvælstof Alle udbringningsarealer ligger uden for områder med nitratklasser og nitratfølsomme indvindingsområder. Vurdering Da arealerne uden for nitratklasse 1-3 og nitratfølsomme grundvandsområder vurderes ændringen ikke at have betydning for kvælstofudvaskningen. Fosfor Fosforudvaskningen beregnes ud fra en massebetragtning af tilført fosfor med husdyrgødningen og fraført fosfor med afgrøderne. Da arealet bliver mindre, bliver fosforfjernelsen ligeledes mindre. Tilførslen af fosfor bliver dog tilsvarende mindre, da mængden af husdyrgødning reduceres. 15

30 Fosforfjernelsen beregnes ud fra jordbundstype og standardsædskifte og er for den konkrete ejendom skitseret i tabel 6. Tabel 6: opgørelse af fosforfjernelse fra udbringningsarealerne i forhold til jordbund og sædskifte Jordbundstype Konkrete arealer Sædskifte Fosforfjernelse Fjernelse JB4 9,10 ha K6 21,7 kg P/ha 197 kg P JB5 93,38 ha K6 24,8 kg P/ha kg P Samlet 102,48 ha - 24,5 kg P/ha kg P I fosforbalancen sættes fosforfjernelse med afgrøderne til den samme i både før- og eftersituationen. I tabel 7 sættes den tilførte mængde fosfor op mod fosforfjernelsen. Tabel 7: Tilførsel og fjernelse af fosfor til og fra udbringningsarealerne. Før-situationen Efter- situationen Input husdyrgødning kg P* kg P Output afgrøder kg P kg P Fosforoverskud 105 kg P kg P * beregnet ud fra 1,7 DE/ha i nudrift. Vurdering Da udbringningsarealerne delvist ligger i oplandet til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor (Jammerland Bugt gennem Tissø), skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes og vurderes. Af tabel 3.2 fremgår det, at den ønskede udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke medfører et fosforoverskud. Det vurderes derfor uden betydning for sagen at indplacere arealerne i fosforklasser ud fra fosfortal, da arealerne opfylder kravene til mest restriktive fosforklasse. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven vurderes den til arealerne tilførte fosformængde ikke at have væsentlig betydning for afvandingsoplandet. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandet, der ændrer på den generelle udpegning. Hvis driftsherre ønsker, at modtage organisk gødning andetsteds fra, finder kommunen det dog væsentligt, at der ved denne ændring ikke tilføres mere fosfor, end hvad det i indeværende godkendelse er beregnet, at der fjernes med afgrøderne. Ud fra en worst case betragtning svarer det til, at der fjernes kg P/år med afgrøderne (24,5 kg P/ha). Der er imidlertid ændret på beregningsgrundlaget for fosfor i forhold til den oprindelige godkendelse og når der sker ændringer til arealet skal eventuelle vilkår opdateres. I den oprindelige godkendelse blev der stillet vilkår til en maksimal fosfortilførsel på 25,3 kg P/ha. Dette vilkår justeres efter det nye beregningsgrundlag til 24,5 kg P/ha. Følgende vilkår vil blive fastsat i godkendelsen: Der må maksimalt udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning til ejendommens udbringningsarealer med et fosforindhold svarende til de 24,5 kg P/ha, der beregnet fjernes med afgrøderne. 16

31 7.5 Habitatpåvirkning Dele af udbringningsarealerne afvander til Nedre Halleby Å og Flasken, der er del af Natura 2000 område 157, Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Den resterende del af udbringningsarealet afvander til Musholm Bugt, der ikke er Natura 2000 opland. Vurdering Det påhviler også kommunalbestyrelsen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Kommunen skal på denne baggrund specifikt vurdere om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet og i givet fald konsekvensvurdere denne påvirkning. Kvælstof Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer varierer mellem de enkelte marker, da udvaskningen er påvirket af mange variable forhold, blandt andet nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Miljøstyrelsen har til vurdering af kvælstofudvaskningen udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof til habitatoplande. Notatet er suppleret med en vejledning af 28. februar 2011 med tilhørende kortdata. Ifølge vejledningen kan husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning finde anvendelse, hvis 2 væsentlige kriterier er opfyldt, herunder: a. Husdyrtrykket i oplandet må ikke være stigende i perioden fra 1. januar i. en forøgelse fra andre kilder til nitratudvaskning skal medregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet. ii. tiltag til reduktion af nitratudvaskningen kan ikke modregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet b. Nitratudvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutroficerede lukkede oplande. Miljøstyrelsen har opgjort dyretrykket i de enkelte oplande og det fremgår af vejledningen hvorledes beregningen af husdyrbrugets udvaskningen i forhold til oplandet skal beregnes. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante habitatopmråder i forhold til miljøstyrelsens vejledning. 17

32 Fosfor Ligesom med kvælstof er fosformobiliteten meget afhængig af nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Tabsniveauet fra jordbunden ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha, jf. seneste DMU rapporter. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et forsforoverskud formodes at medføre en øget fosformætning af overjorden (0-25 cm) og dermed en øget udvaskning. Dette antages dog, at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen (typisk i 1 meters dybde) også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Miljøstyrelsen har i deres vejledning antaget, ligesom det er tilfældet for nitrat, at påvirkninger af fosfor under henholdsvis 1 og 5 % af den samlede fosforudvaskning til oplandet ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder og dermed ikke kan betragtes som væsentlige. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante oplande i forhold til miljøstyrelsens vejledning. Jammerland Bugt via Nedre Halleby Å Dyretryk Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt fremgår af tabel 8. Oplandet til Jammerland Bugt er inddelt i underoplande til Tissø, Nedre Halleby å og direkte til Jammerland Bugt. Det er Kalundborg Kommunes vurdering af Miljøstyrelsens opgørelse af udviklingen i dyreenheder for hele oplandet ligeledes gælder for de enkelte deloplande. Der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være begrænset. Kommunen vurderer derfor, at Miljøstyrelsens opgørelse giver et retvisende overblik over udviklingen af dyreholdet og at der ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Tabel 8: Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt År Antal dyreenheder (MST) DE DE DE DE DE DE Opgørelsen viser, at antallet af dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt har været faldende i perioden fra 2007 til Kommunen er derudover ikke bekendt med andre væsentlige kilder til nitratudvaskning i oplandet, der skal medregnes i beregning af den kumulative effekt. Der sker ingen ændring af ejendommens dyrehold i forbindelse med projektet. Kommunen vurderer derfor, at udvidelsen ikke medfører en stigning af antallet af dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt. 18

33 Udvaskning Kalundborg Kommune har valgt at vurdere udvaskningen i forhold til de enkelte deloplande til Jammerland Bugt. Udvaskningsberegningen er derfor kun for den del af oplandet til Jammerland Bugt der afvander til Tissø. Kvælstof i oplandet til Tissø Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof til deloplandet Tissø i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel 9. Tabel 9: Beregning af kvælstofudvaskning til Tissø. Generel udvaskning Opland til Tissø ha Dyrket areal i oplandet til Tissø ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) % (middel 87,5 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 62,5 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Tissø (62,5*0,125*30.530) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Tissø (10**0,125*11.060) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 87,5 % Udbringningsarealer i Tissø 43,2 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget) 6,6 kg N/år** Samlede påvirkning af Tissø 36 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Tissø 0,014 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand og lerjorde er ca. 50/50 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Bidraget fra husdyrgødningen på de konkrete arealer fremgår af IT-ansøgningen og er 6,6 kg N/ha/år. Det fremgår af beregningerne i tabel 9, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med 0,014 pct. af den samlede udvaskning til Tissø. I henhold til miljøstyrelsens vejledning vedr. habitatoplande vil et projekt, hvor udvaskningen udgør mindre end 5 % i sig selv ikke udgøre en skadesvirkning på det aktuelle opland. Kalundborg Kommune har beregnet, at dette er opfyldt og vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedr. nitratudvaskning. Fosfor i oplandet til Tissø Den konkrete bedrift godkendes til maksimalt at kunne tilføre fosfor med husdyrgødning i et omfang svarende til, hvad det beregnes, at der fjernes med afgrøderne. Det vurderes på den baggrund, at det konkrete projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatoplandet med hensyn til fosfor. Vand- og naturplaner Oplandet gennem Nedre Halleby Å til Jammerland Bugt er del af Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Ifølge Miljøministeriets vandplan for hovedvandoplandet er miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Kalundborg Kommune finder derfor, at yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Det vurderes, at der ikke sker en skadesvirkning på Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, når udvaskningen af kvælstof og fosfor ligger under de afskæringskriterier der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, herunder at dyretrykket er faldende og at udvaskningen fra det 19

34 ansøgte udgør mindre end 5 % af den samlede udvaskning til oplandet. Kommunen konstaterer ovenfor, at vejledningens kriterier er overholdt og finder det dermed dokumenteret, at udvaskningen af ikke vil kunne skade oplandet. 8 Offentlighedsfaser I sager om etablering, ændring eller udvidelse af husdyrproduktioner omfattet af husdyrlovens 12 må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse før offentligheden har haft mulighed for at bidrage med bemærkninger til sagsbehandlingen. Derudover må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse før naboer og andre berørte parter har haft mulighed for at udtale sig. 8.1 Foroffentlighed Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen i 2012, hvor husdyrbrugets anlæg første gang blev godkendt efter husdyrloven, inddraget offentligheden og foretaget høring af relevante naboer og parter. Indeværende godkendelse er en tillægsgodkendelse, der meddeles i henhold til husdyrlovens 12, stk. 3. Da kommunen vurderer, at det ansøgte ikke medfører væsentlig påvirkning af miljøet, vurderes det, at det ansøgte alene kan gennemføres under hensyntagen til de almindelige offentlighedsbestemmelser i husdyrlovens 56. Det vil sige uden foroffentlighedsfase. 8.2 Høring af nabokommuner De nye tredjemandsarealer ligger i Sorø Kommune. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 21 skal Sorø Kommune anmodes om udarbejdelse af vilkår til de arealer der ligger i Sorø Kommune. I forbindelse med tredjemandsarealer, skal Sorø Kommune således vurdere om der skal udarbejdes en separat arealgodkendelse til de pågældende arealer. Nedenfor er gengivet Sorø Kommunes høringssvar af 2. maj maj 2014 Vurdering af udspredningsarealer beliggende i Sorø Kommune matr. Nr. 1a, Herrestrup By, Skellebjerg. Kalundborg Kommune har den 4. marts 2014 bedt Sorø Kommune om at vurdere, om driften af ovenstående udspredningsarealer i forbindelse med en godkendelse til udvidelse af dyreholdet på ejendommen Skovvang 1, 4270 Høng, vil kræve en godkendelse efter husdyrbrugslovens 16. Selve miljøgodkendelsen på Skovvang 1 har varet forelagt Soro Kommune i april 2012, med nogle lidt andre arealer, og der blev dengang givet høringssvar. Der er som sagt sket en lille ændring af arealerne tilhørende 3. mand, så nogle arealer udgår og andre kommer til. Nitrat og fosfor til overfladevand Det ca. 143 ha store udspredningsareal afstrømmer til Musholm Bugt. Musholm Bugt er ikke internationalt beskyttet naturområde, og der findes ikke internationalt beskyttet vandløb og søer i oplandet til Musholm bugt. Det er derfor Sorø Kommunes vurdering, at der ved en almindelig drift af udspredningsarealerne, hvor den generelle lovgivning overholdes, ikke vil vare risiko for, at følsomt overfladevand bliver væsentlig påvirket med hverken nitrat eller fosfor. Anvendelsen af udspredningsarealet vil derfor, efter Sorø Kommunes vurdering, heller ikke vare i strid med habitatbekendtgørelsen. Vejledningen til husdyrbrugsloven er blevet udbygget gennem det sidste år, og Miljøstyrelsen har bl.a. i notat af 28. februar 2011 præciseret, at for vandområder, der ikke er Natura 2000-omrader, vil det som udgangspunkt ikke være relevant at anvende afskæringskriteriet (for hvornår en forøgelse af nitratudvaskningen, sammenholdt med udviklingen i oplandets husdyrtryk er så stort, at der er tale om en væsentlig påvirkning). Nitratfølsomme indvindingsområder Udspredningsarealerne ligger ikke i nitratfølsomme indvindingsområder. 20

35 Beliggenhed i forhold til naturområder Udspredningsarealerne ligger alle steder mere end meter fra naturområder beskyttet efter husdyrbrugslovens 7, stk.1 nr. 1 (kategori 1 natur). Et af de nye udspredningsarealer - mark nr. 8-0, ligger 110 meter fra et naturområde (et overdrev) beskyttet efter husdyrbrugslovens 7, stk.1 nr. 2 (kategori 2 natur). Kategori 3 natur Udspredningsarealerne med numrene 1-0, 10-0 og 9-0 grænser op til kategori 3 naturområder, som er betegnelsen for Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. For at beskytte disse naturtyper må ammoniakbelastningen af dem som udgangspunkt ikke øges med mere end 1,0 kg fra udspredningsarealerne. Naturtyper beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven samt vandløb Der ligger en del småvandhuller beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 i umiddelbar nærhed af udspredningsarealerne, men ingen andre beskyttede naturtyper (den nærmeste er et overdrev ca. 110 meter fra et udspredningsareal). For de 3 beskyttede naturtyper skal kommunen vurdere om der ved den ansøgte drift vil være risiko for at naturtyperne ændre tilstand. Bjørnevad Å løber umiddelbart nord for et af de arealer, der også var med i den tidligere vurdering. Ellers er der ikke vandløb i umiddelbar nærhed til udspredningsarealerne. Drift af udspredningsarealer Gødskningspraksis På de 5 nye udspredningsarealer i Sorø Kommune har der ikke tidligere varet spredt husdyrgødning på arealerne. I alt udgår der ca. 70 ha og indgår 97 ha på Conradinelyst. Arealernes beliggenhed fremgår af kortet. Samlet set er der fremadrettet 147,12 ha tredjemandsareal, hvortil der overfores 119,5 DE. Det vil sige, at der gennemsnitligt vil tilføres 0,81 DE kvæggylle til arealerne. Der vil dog højst sandsynligt tilføres husdyrgødning fra 1,4 DE, nar det enkelte areal anvendes, da dette er det maksimalt tilladte, når modtageren ikke selv har et kvægsædskifte på udspredningsarealerne. Forurening og gener fra udspredningsarealerne Kategori 1 og 2 natur Den store afstand til kategori 1 og 2 natur betyder, at der ikke vil vare målbar afsætning af ammoniak fra udspredningen af husdyrgødning pa naturområderne i disse kategorier. Kategori 3 natur Som det fremgår af afsnittet om arealernes beliggenhed i forhold til naturarealer, og kortet over arealerne i Sorø Kommune, grænser arealerne op til ammoniakfølsom skov og beskyttede naturtyper under betegnelsen "kategori 3 natur". Det er Sorø Kommunes vurdering, at når arealet i gennemsnit tilføres 0,81 DE kvæggylle pr. ha, er der ikke grundlag for, at fastsatte krav til eventuelle bræmmer langs den ammoniakfølsom skov omfattet af reglerne om kategori 3 natur. Selvom der enkelte år vil kunne spredes 1,4 DE kvæggylle, vil dette modsvares af, at der andre ar ikke spredes gylle på arealerne. Sorø Kommune vurderer på den baggrund at udspredning af kvæggylle med en gennemsnitlig intensitet på 0,81 DE pr. ha ikke vil resulterer i en meddeposition på over 1 kg N og dermed ikke være i strid med husdyrbrugslovens bestemmelser om kategori 3 natur. Vandløb Dele af udspredningsarealerne ligger som nævnt (afsnittet om lokalisering i forhold til naturområder) forholdsvist tæt på Bjørnevad Å (se kortbilag). For vandløbene er det primært organisk stof, der udgør et problem, men fosfor kan udgøre et problem på langsomtflydende strækninger med søkarakter. Det er kommunes vurdering, at en almindelig udbringning af gylle efter gældende lovgivning ikke vil betyde, at der er farer for, at der sker en overfladeafstrømning til vandløb, med mindre terrænet mod vandløbet er stærkt hældene. Der er på den pågældende strækning ikke stærk hældning pa udspredningsarealet ned mod vandløbet. 21

36 3 søer og enge For vandhullerne vil det primært være fosfor, der kan udgøre et problem. Da der alle steder er en hvis afstand til vandhullerne, (min. 10 meter), er det kommunens vurdering, at vandhullerne ikke vil blive påvirket som følge af den godkendte drift af arealerne. Natur- og Miljøklagenævnet har i flere afgørelser fastslået, at der ved vurderingen af om udvidelse af et husdyrbrug kan føre til tilstandsforandringer i et nærliggende 3 område, ma der tages udgangspunkt i, om det ansøgte vil medføre en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/ar. I givet fald vil det ansøgte efter den tilgængelige viden ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af den beskyttede naturtype, uanset hvor stor tilførsel der samlet set sker til naturområdet. Da der efter Sorø Kommunes vurdering ikke vil ske en merpåvirkning på 3 beskyttet natur fra de nærliggende arealer på over 1 kg N (se afsnittet om påvirkning af kategori 3 arealer), mener Sorø Kommune ikke, at der ikke vil ske en ændring af de beskyttede naturtypers tilstand. Bilag IV-arter, primart padder I vandhullerne er der stor sandsynlighed for at finde paddearter opført pa Habitatdirektivets Bilag IV. Det er som ovenfor nævnt Sorø kommunes vurdering, at tilstanden i de beskyttede naturtyper ikke forringes, og at der derfor ikke vil ske en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Kommunen har ikke præcise registreringer af paddernes forekomst i området, men de er der med stor sandsynlighed. Udbredelse Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nar løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræde endog meget talrigt. Springfrø opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark især i vandhuller med god vandkvalitet og uden fisk. Arten opholder sig efter yngleperioden fortsat lige omkring vandhullet eller meter derfra. Spidssnudet Frø er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men foretrækker i langt højere grad oversvømmede partier i moser og på enge (fladvand). Uden for ynglesæsonen lever Spidssnudet Fro i enge, moser og udyrkede fugtige arealer. Det er en art, der kræver høj naturkvalitet på såvel ynglesom rastelokaliteter. Vurdering Kommunen vurderer, at når naturarealernes tilstand ikke ændres, så er bilag IV-padderne yngle- og rasteområder sikret og padderne vil derfor ikke blive væsentligt påvirket af miljøgodkendelsen. Samlet vurdering af behovet for at udarbejde en sarskilt godkendelse efter 16 i husdyrbrugsloven Soro Kommune vurderer, at afsætningen af husdyrgødningen fra det godkendte husdyrbrug Skovvang 1, på de på kortet anførte 3. mands arealer, ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Det betyder jf. 16, stk. 2, at arealerne ikke behøver en særskilt godkendelse efter lovens 16, stk. 1. Vurdering og vilkår Kalundborg Kommune noterer at Sorø Kommune ikke vurderer at der kræves 16- godkendelse til de pågældende tredjemandsarealer, der således kan indgår til udbringning af husdyrgødning fra Skovvang Høring I perioden fra den 7. juli 2014 til den 28. juli 2014 foretog Kalundborg Kommune høring af relevante naboer og parter. I forbindelse med høringen indkom der bemærkninger fra 3 naboer. De to naboer havde ingen bemærkninger til projektet med de stillede vilkår. Den tredje nabo havde bemærkninger til læhegn, støjgener fra gødningshåndtering og vejadgang. 22

37 Læhegnet udtrykkes der tilfredshed med. I forhold til gødningshåndtering anbefales det at gyllen vil blive håndteret med elpumpe fremfor traktorpumpe. I forhold til vejadgangen henvises der forsat til at opleves støvgener fra indkørselsvejen til ejendommen. Kommunen, der ejer grusvejen, anbefales at asfaltere vejen. Kalundborg Kommune har efterfølgende anmodet ansøger om at kommentere på de indkomne bemærkninger. Ansøger oplyser at der anvendes traktorpumpe, da den har en bedre effekt. Pumpen flyttes til den modsatte side af stalden væk fra naboerne med henblik på at mindske generne fra pumpning. Pumpen vil blive benyttet 2-3 timer hver 3. uge. Ansøger oplyser at det er korrekt, der vil være lidt forøget gyllekørsel i forbindelse med udbringning. Vurdering og vilkår I forhold til læhegn tager kommunen bemærkningerne til efterretning. Kommunen vurderer, at det vil være i relativt begrænsede perioder, at der foregår pumpning. Dertil kommer at traktorpumpen flyttes til den anden side af ejendommen, hvilket vurderes at reducere støjgenerne betydeligt. Det er således kommunens vurdering, at ejendommen kan overholde de støjgrænser, der er fastsat i den oprindelige godkendelses vilkår 29. Kommunen vurderer, at asfaltering af tilkørselsvejen ikke er en del af vurderingen i forbindelse med miljøgodkendelsen. Anmodningen viderebringes til kommunens vejafdeling. Kommunen vurderer ikke, at den nye beholder vil influere væsentligt på antallet af transporter til og fra anlægget, jf. afsnit 6. 9 Bilagsoversigt Gefions situationsplan Kortbilag 1: Husdyrbrugets anlægs placering i forhold til naturområder 23

38

39 Bilag 1: Naturkort Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Risbjerg Overdrev Overdrev Overdrev meter meter buffer buffer Kalundborg Kommune BlomInfo A/S KMS 22 Signatur: Sagsnummer: Mose Sø Eng Habitatområde Emne: Skovvang 1, 4291 Ruds Vedby Overdrev Hede Dato: Mål: Ikke målfast Initialer: frwe