1.0 Forord. Vi vil opfordre til, at du jævnligt checker udbuddet af kurser på under menupunktet: Uddannelse/kurser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Forord. Vi vil opfordre til, at du jævnligt checker udbuddet af kurser på www.dbtu.dk under menupunktet: Uddannelse/kurser."

Transkript

1 1.0 Forord K4 er sidste trin i Dansk BordTennis Unions klubtræneruddannelse. Kurset henvender sig til klubtrænere, der til daglig har at gøre med øvede spillere, som træner minimum 2-3 gange om ugen. For at deltage på K4 skal klubtrænerdelens øvrige kurser være gennemført og der skal som minimum være ½ års praktisk trænererfaring mellem deltagelse på K3 og K4. Deltagerne på K4 vil få den sidste grundlæggende bordtennisteori gennemgået inden for områderne returspil og benarbejde/bevægelse. Kurset indeholder desuden DIF-kursusmodulerne Idræt og træning (9 timer) og Idrættens organisering (3 timer). Idræt og træning giver en introduktion til de generelle idrætsteoretiske områder som træneren skal have viden om, og gennemgår grundlæggende begreber og effekter af træning. Idrættens organisering har til formål at give træneren viden om de organisatoriske forhold der er gældende i idrættens verden, således at træneren får indsigt i beslutningsvejene i foreninger og forbund. I kursusmaterialet er spilleren benævnt som han og du skal være opmærksom på, at alle slag og øvelser er beskrevet for højrehåndede. Det skriftlige materiale vil på K4-kurset blive suppleret med eksempler fra en instruktions-dvd. Vi vil opfordre til, at du jævnligt checker udbuddet af kurser på under menupunktet: Uddannelse/kurser. Vi ønsker dig god fornøjelse med kurset Dansk BordTennis Union, Forfattere: Poul Sørensen & Jakob Staun Eftertryk eller kopiering af dette materiale er ikke tilladt. Indholdsfortegnelse Dansk Bordtennis Union 3

2 1.0 Forord Idrættens organisering Idrættens organisationer Danmarks Idræts-Forbund og specialforbundene Dansk BordTennis Union Foreningen Idrættens økonomi Tips- og lottomidler Kommunale støttekroner Referencer Benarbejde Forudsætning for et godt benarbejde Balancen Læse spillet Teknik Bevægelse i sideled Forflytning i dybdeled Bevægelse på korte eller halvlange bolde Returteori med fokus på det taktiske Hvad er returspil? Teknikken Hvorfor er det vigtigt med returspillet? Beskrivelse af forskellige spilletyper Hvilke returer er gode ud fra styrker og svagheder? Venstrehåndsserver Hvad gør man hvis modstander server langt? Hvordan træner man bedst returspillet Taktik Spil med softbelægning Valg af soft Sæsonplanlægning Fokuspunkter i træningsplanlægning Klubtræner 4

3 2.0 Idrættens organisering 2.1 Idrættens organisationer Der findes ca idrætsforeninger og klubber i Danmark. På landsplan er foreningerne organiseret i tre hovedorganisationer, hvor mange foreninger er medlem af flere af organisationerne. Derudover findes Team Danmark, som er den organisation, der udelukkende koncentrerer sig om eliten. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er hovedorganisation for 60 specialforbund og har over 1,6 millioner medlemmer fordelt på ca idrætsforeninger. Udover at være ansvarlig for både elite- og breddeidræt på foreningsniveau er DIF national olympisk komité og er således ansvarlig for den danske deltagelse ved OL. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er hovedorganisation for 16 landsdelsforeninger og har knap 1,5 millioner medlemmer fordelt på ca idrætsforeninger. DGI s fokus ligger på breddeidrætten, og organisationen har 17 idrætter og aktiviteter på programmet. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) er en landsdækkende idrætsorganisation, der arbejder for at stimulere interessen for idræt og motion primært gennem arbejdspladsen. Forbundet er Danmarks tredjestørste idrætsorganisation og er organiseret regionalt via 14 kredse, 89 lokale idrætsforeninger og ca firmaklubber med omkring medlemmer. Team Danmark er den organisation, som varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark. Organisationen blev stiftet i 1985, hvor Folketinget vedtog den første lov om eliteidrættens fremme. I dag administrerer Team Danmark et årligt budget på ca. 130 mio. kr. Økonomien er sammensat via midler fra Danske Spil A/S, tilskud fra Danmarks Idræts-Forbund samt indtægter fra salg af tv-rettigheder og Team Danmarks egen sponsor og marketingvirksomhed (Sport One). 2.2 Danmarks Idræts-Forbund og specialforbundene Danmarks Idræts-Forbund er en interesse- og vidensorganisation, som har til formål at fremme dansk idræt og arbejde for idrættens udbredelse i det danske samfund. Konkret består DIF af cirka 75 ansatte som på den ene eller anden måde hjælper med at profilere, udvikle eller rådgive de mange forbund. Helt overordnet er det DIF s opgave at hjælpe specialforbundene og foreningerne med at udvikle sig og sikre deres idræts fortsatte fremgang. Der er stor forskel på størrelsen af DIF s specialforbund - fra mere end medlemmer i DBU til 750 i Dansk Hockey Union. Specialforbundenes ressourcer varierer i forhold til antallet af ansatte, kommercielle indkomst, interesse fra medierne og deres sportslige niveau. Under forbundene forgrener idrætten sig i foreninger, som varetager de aktives interesser. DIF s medlemsstruktur består helt grundlæggende af fire led: - DIF er paraplyorganisation for 60 specialforbund og varetager således fælles interesser for samtlige forbund. - Specialforbundene, som er de egentlige medlemmer af DIF, har primært fokus rettet mod opgaver inden for egne idrætsgrene. Kun ét specialforbund inden for hver idrætsgren kan være medlem af DIF. Når DIF alligevel omfatter flere idrætter, end antallet af specialforbund indikerer, skyldes det bl.a. nyere idrætstendenser som streetbasket og beachvolley, samt at bl.a. atletik dækker over flere forskellige idrætter. - Foreningerne udgør næste led i kæden. De kan enten være én- eller flerstrengede. En énstrenget forening tilbyder kun en enkelt idræt, mens en flerstrenget forening består af en hovedforening, som tilbyder flere idrætter i forskellige afdelinger eller selvstændige klubber. Under DIF findes der mere end foreninger. - Det fjerde led består af de mere end 1,6 mio. aktive udøvere, som dyrker deres idræt i en DIF-forening. 2.3 Dansk BordTennis Union Dansk BordTennis Union blev stiftet den 16. januar 1943 og er en sammenslutning af bordtennisspillende klubber i Danmark. Klubberne er via deres respektive lokalunion medlem af DBTU. DBTU er underlagt de for Danmarks Idræts Forbund og International Table Tennis Federation til enhver tid gældende love og bestemmelser. Unionens formål er at virke for bordtennissportens fremme. Det påhviler således blandt andet DBTU at træffe bestemmelse om afholdelse af landskampe, udskrivning af danmarksturneringen og Danmarksmesterskaber, gennemførelse af træner- og lederud dannelse samt at fastsætte turneringsreglement og andre nødvendige reglementer DBTU s medlemmer er lokalunionerne og bordtennisklubberne, der er tilknyttet DBTU gennem lokalunionen. DBTU har 4 lokalunioner (Jysk BordTennis Union, Fyns BordTennis Union, Østdanmarks BordTennis Union og Bornholms BordTennis Union), der primært varetager den lokale turneringsafvikling. I 2009 havde DBTU 9053 medlemmer fordelt på 208 klubber og kan således betegnes som et af DIFs mellemstore specialforbund. DBTUs højeste myndighed er Årsmødet, hvor alle medlemsklubber er stemmeberettigede, ligesom bestyrelsesmedlemmer samt formændene for de lovbestemte udvalg (Bredde-, turnerings- og veteranudvalget) hver har én stemme. Årsmødet vælger en bestyrelse, der har til opgave at varetage unionens interesser og udstikke de overordnede retningslinjer for unionens virke. Bestyrelsen har mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper med fokus på særlige opgaver, der kan opløses igen efter opgaveløsningen. Til at forestå den daglige ledelse af DBTU er der nedsat et sekretariat, der ledes af en direktør og pt. har yderligere én økonomi- og turneringsansvarlig, to udviklingskonsulenter samt en webmaster ansat. Den sportslige afdeling ledes af sportschefen, der har henholdsvis er herre-, dame- og ungdomslandstræner under sig. Dansk Bordtennis Union 5

4 Appeludvalg Årsmødet Lokalunioner Breddeudvalg Turneringsudvalg Bestyrelsen 5 medlemmer + 1 suppleant Direktør Administration Veteranudvalg Stævne-/rating arbejdsgruppe Dommerarbejdsgruppe Uddannelsesarbejdsgruppe 2.4 Foreningen Danmark er kendt som Foreningernes land. Foreninger spiller en helt afgørende rolle i det danske samfundsliv. Mange anliggender, der i andre lande forvaltes af offentlige institutioner, varetages hos os af private foreninger ofte med offentlige tilskud. Foreningslivet har gennem flere generationer spillet en vigtig rolle i lokalsamfundet. Med udgangspunkt i det forpligtende fællesskab og samhørigheden omkring den specifikke aktivitet, der ligger til grund for foreningen, er formålet med det frivillige folkeoplysende for eningsarbejde, at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Det lyder støvet og gammeldags og langt fra den hverdagsnære praksis i idrætsforeningerne. Men ikke desto mindre er det baggrunden for og legitimeringen af, at der årligt tilføres store millionbeløb til idrætten fra de offentlige kasser (se mere om idrættens økonomi og Folkeoplysningsloven senere) er det almindeligt, at trænere er lønnede, mens det i andre idrætsgrene normalt er ulønnede. Lederne (f.eks. bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer) er næsten altid ulønnede. Kun sjældent er lederjob lønnet eksempelvis i store klubber med professionel fodbold eller håndbold. En del foreninger har dog ansat administrativt personale. I alt findes der mere end ledere og instruktører, der yder en frivillig og ulønnet indsats i en idrætsforening. Det er et helt specielt særkende ved Danmark og de andre nordiske lande, at idrætten styres af frivillige ledere. Generalforsamling Der findes omkring foreninger i Danmark, og mere end halvdelen af den danske befolkning er medlem af en idrætsforening. 93% af danske børn og unge dyrker på et eller andet tidspunkt idræt i en forening. Den seneste undersøgelse i 2007 af danskernes idrætsvaner viser, at foreningsidrætten stadig vokser, også selvom den uorganiserede idræt er steget markant. Administrativ leder (evt.) Ungdomsudvalg Bestyrelse Sponsor - udvalg Festudvalg Størstedelen af det arbejde, der udføres i idrætsforeningerne, er frivilligt og ulønnet arbejde. I nogle idrætsgrene Opbygningen af den typiske forening 6 Klubtræner 4

5 Den typiske idrætsforening har en bestyrelse, der vælges på en årlig generalforsamling, hvor alle klubbens medlemmer har stemmeret. Bestyrelsen er ansvarlig for klubbens daglige drift (evt. ansættelse af administrativt personale) samt beslutninger om mål og visioner for klubben. Afhængig af klubbens størrelse nedsættes ofte særlige udvalg, der har til opgave at have fokus på specifikke opgaver i klubben. Det kan være ungdomsudvalg, seniorudvalg, sponsorudvalg, stævneudvalg, festudvalg el. lign. 2.5 Idrættens økonomi Tips- og lottomidler Idrætsorganisationerne finansieres overvejende af overskuddet fra Danske Spil A/S (tips- og lottomidlerne). Overskuddet fordeles efter en fast fordelingsnøgle i tips- og lottoloven, størstedelen til organisationer og institutioner på idrætsområdet. Derudover yder Kulturministeriet årligt en andel af tips- og lottomidlerne, som anvendes til forskellige kulturelle og idrætslige formål. Bandt andet Dansk Skoleidræt, Anti Doping Danmark, Idrættens Analyseinstitut, Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning og Play the Game er begunstiget af tilskud fra disse midler. DIF opnåede i 2009 indtægter fra Danske Spil A/S på i alt 268,4 millioner kroner og havde herudover finansielle indtægter på yderligere 7,6 mio. kr. DIF havde således samlede indtægter på i alt 276 mio. kr. Heraf gik omkring 75 % direkte eller indirekte til DIFs specialforbund og Team Danmark. De resterende midler finansierer bl.a. DIFs administration, det internationale- og olympiske arbejde, antidopingarbejdet, driften af Idrættens Hus samt diverse servicevirksomheder, såsom IT, kommunikation og udvikling. Til sammenligning modtog DGI 244,6 mio. kr. og DFIF 36,5 mio. kr. af tips- og lotto midlerne i Fordelingen af DIFs midler til de 60 specialforbund bestemmes af en nøje udregnet fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen bygger på et solidaritetsprincip, som betyder, at de mindre specialforbund, som har svært ved at opnå sponsor- og tv-indtægter, forholdsmæssigt får mere ud af medlemsskabet af DIF end de større forbund. Foruden et grundtilskud til hvert specialforbund afhænger det enkelte specialforbunds tildeling af støttekroner af antal medlemsforeninger og medlemmer samt dokumenterede aktiviteter på uddannelses-, bredde- og eliteområdet. DBTU modtog i regnskabsåret 2009 i alt 2,57 mio. kr. i tilskud fra DIF, svarende til 34% af unionens samlede indtægter Kommunale støttekroner Idrættens største bidragyder er dog kommunerne, der via lovbestemte aktivitets- og lokaletilskud årligt bidrager med rundt regnet 3 mia. kroner i direkte tilskud til de lokale idrætsforeninger. Folkeoplysningsloven fastlægger grundlaget for de frivillige foreningers rettigheder til offentlige lokaler og tilskud. Loven fastslår, at foreningsidrætten falder ind under kategorien folkeoplysende foreningsarbej de. Alle foreninger for børn og unge under Danmarks Idræts-Forbund er således i lovens forstand en tilskudsberet tiget forening, uanset hvilken aktivitet der er tale om. Folkeoplysning kan defineres som fritidsaktivite ter i frivillige foreninger med medlemsindflydelse, aktivt medlemskab og et forpligtende fællesskab. Det er samtidig de begreber, som adskiller den frivillige forening fra den kommercielle forening, hvortil der ikke ydes offentlige tilskud. Med respekt for foreningernes forskellige hold ninger sikrer loven offentlige tilskud til virk somhed, der bygger på fællesskab med baggrund i den enkelte forenings idégrundlag. Folkeoplysningsloven siger, at kommunerne har pligt til at yde tilskud til lokaler og aktiviteter til idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år. Lovens intentioner har altid været, at foreningslivet skal støttes med udgangspunkt i de lokale politiske forhold. Det betyder, at de enkelte tilskudsordninger har udviklet sig forskelligt, og der kan derfor i dag være betydelig forskel på støttekriterier og beløbsstørrelser i kommunerne. Den enkelte kommunes folkeoplysningsudvalg eller kulturog fritidsudvalg administrerer loven. Det er også dem, der fastlægger de nærmere regler for, hvordan lokaler og penge fordeles blandt foreningerne i kommunen. Kommunen skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge og kan yde tilskud til aktiviteter for voksne. Herudover skal kommunen stille ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til rådighed og yde tilskud til private lokaler. Kommunalpolitikerne kan desuden beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til fx særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov. Støttekriterierne varierer som nævnt fra kommune til kommune. Nogle kommuner yder, i tilgift til de ovenstående lovbestemte tilskud, specifikt tilskud til leder- og instruktøruddannelse, nye initiativer, opstart af nye foreninger mv. Foreningens bestyrelse er ansvarlig over for kommunen for de penge, lokaler og øvrige facili teter, der stilles til rådighed. Kommunen har ret til at forlange at se regnskaber for anvendelsen af de kommunale tilskud, og kommunen kan end videre forlange dokumentation for de aktiviteter, der foregår i foreningen. Hvis de tildelte tilskud ikke anvendes efter hensig ten, eller ikke svarer til de faktiske aktiviteter, kan kommunen kræve tilskuddene tilbagebetalt. De kommunale aktivitets- og lokaletilskud svarer gennemsnitligt til 17 % af en idrætsforenings samlede årlige indtægter - indtægter fra medlemskontigenter bidragermed 46 % (tal fra 2004). 2.6 Referencer DIF-pjece om Folkeoplysningsloven Junioridrætslederuddannelsen, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Bordtennis Union 7

6 3.0 Benarbejde Benarbejdet er forudsætningen for al slagteknik. Det er her, arbejdet forud for hvert slag skal laves, for at bolden kan rammes på det rigtige tidspunkt og med korrekt teknik. En spiller kan derfor træne slagteknik til bevidstløshed, men formår han ikke at flytte benene, så han står rigtigt i forhold til bolden, vil han ikke kunne drage fordel af evt. god slagteknik. Et godt benarbejde er ligeledes afgørende, for den effektivitet og hurtighed spilleren kan opnå ved bordet. Hurtighed og eksplosivitet er i udgangspunktet gode forudsætninger for at kunne bevæge sig hurtigt ved bordet, men det kan ikke stå alene. En teknisk dygtig men langsommere og mindre eksplosiv spiller med et bedre og mere effektivt benarbejde, vil ofte kunne bevæge sig hurtigere og mere fordelagtigt ved bordet i spilsituationen. 3.1 Forudsætning for et godt benarbejde For at opnå et godt benarbejde kræver det en veludviklet balance (3.1.1), at man formår at læse spillet (3.1.2) samt korrekt udført teknik med benene (3.2) Balancen Den vigtigste forudsætning for et godt benarbejde er en god balance. Spilleren skal have vægten fremme på den forreste del af fødderne, være nede i benene og have balancepunktet foran kroppen ved at være foroverbøjet i hofteleddet. Balancen skal fastholdes i alle forflytninger. Som træner skal man være opmærksom på, at de fleste spillere har relativt let ved at fastholde positionen, når bevægelsen kun går sidelæns. Men når der sker bevægelse frem og tilbage har mange spillere en tendens til at rejse sig op, så balancepunktet flyttes fra at være placeret foran kroppen, til at være placeret mellem benene eller i værste fald bag kroppen. Som træner skal man derfor være opmærksom på, om spillerne bliver nede i benene og bibeholder overkroppen foroverbøjet i alle forflytninger Læse spillet At læse spillet betyder i dette tilfælde at have en god anticipation; en god fornemmelse for hvor bolden kommer. En spiller, der er god til at læse spillet, vil starte forflytningen mod det næste slag tidligere og vil derfor tidligere være klar til at modtage bolden i den optimale spilleposition, sammenlignet med en spiller, der først registrerer hvor bolden kommer senere og derfor skal foretage forflytningen hurtigere. Nogle spillere har lettere ved at læse spillet end andre, men generelt er det noget, der bliver udviklet med erfaringen og rutinen. At træne spilleren til at udvikle sin evne til at læse spillet er vanskeligt, fordi det er en kropsligt lagret kompetence, der udvikles i takt med at den erfares. Et godt udgangspunkt er dog, at spilleren kender til vigtigheden af at kunne læse spillet og dermed er bevidst om, at det er et område, der med fordel kan udvikles. Det kan være nødvendigt at have anticipation (evnen til at læse spillet) som fokuspunkt, specielt hvis spilleren har tendens til at nyde sine egne slag og derved bliver stående i stedet for straks at indtage ny position. Men som træner skal du også kunne vurdere hvorvidt det er en forankret tendens eller om det forekommer, fordi spilleren i øjeblikket har så meget fokus på slagteknikken, at han glemmer forflytningen til næste slag. 3.2 Teknik Når teknikken i det nedenstående beskrives, forudsættes at spilleren konstant er i balance Bevægelse i sideled Spilleren bevæger sig sidelæns ved at sidesteppe. Når spilleren skal bevæge sig mod højre, skal der sættes af med venstre ben. Omvendt når bevægelsen sker mod venstre. Benet, der sættes af med, skal næsten ind og skubbe det andet væk. Benene må dog ikke støde sammen, men skal heller ikke bevæge sig synkront med samme afstand. Spilleren har hele tiden front mod bord og spilleretning. Bevægelse i sideled forekommer som oftest i åbent spil efter serv, retur og åbning. Bevægelse i sideled kræver at tempoet i bolden og spillet holdes relativt konstant. Da dette ikke så ofte er tilfældet i en kampsituation, skal bevægelse i sideled kombineres med bevægelse i dybdeled, hvilket gennemgås i afsnit Kort bevægelse i sideled Der skelnes mellem den korte og lange bevægelse i sideled. Den korte bevægelse defineres ved kun at kræve et enkelt sidestep eller to mindre. Den lange forflytning kræver en større bevægelse og en lidt anderledes teknik med benene. I de korte forflytninger er det nok med ét sidestep, hvis bevægelsen sker fra baghånd til forhånd eller omvendt. Sker bevægelsen fra midt til forhånd eller omvendt kræver det normalt to mindre step for at komme i position og opnå den rette timing i slaget. Skal der mere til betegnes det som en lang forflytning, som gennemgås nedenfor. Eksempler på kort forflytning i sideled: - Forflytning fra midt mod forhåndshjørne og omvendt, hvor der loopes med forhånd begge steder. - Forflytning fra baghånd til forhåndshjørne og omvendt, hvor der loopes med forhånd fra forhåndshjørnet og der spilles baghånd fra baghåndshjørnet. 8 Klubtræner 4

7 måde får han længere til en eventuel efterfølgende bold i forhånden. Det må altså tilstræbes at lave sit forarbejde med den korrekte forflytning, så man ikke tvinges til at korrigere efterfølgende eller i selve slaget. Øvelser til den korte forflytning Regelmæssige øvelser: - Én i hver side, hvor der spilles forhånd fra forhåndshjørnet og baghånd fra baghåndshjørnet - Baghånd, midt, baghånd, forhånd. Her spilles igen baghånd fra baghåndshjørnet og forhånd fra midt og forhåndshjørnet. - To punkt forhånd, hvor bolden kommer regelmæssigt to steder og der forhåndsloopes begge steder. Uregelmæssige øvelser: - Én i midt, den anden mod ét af hjørnerne, forfra. Der spilles selvfølgelig forhånd fra midten og forhåndshjørnet, baghånd fra baghåndshjørnet - Én til to i baghånd, én til to i forhånd. I bevægelsen til højre ud mod forhåndshjørnet efter forhåndsloop fra baghåndssiden, skal der sættes kraftigt af med venstre ben. Venstre ben kan i nogle tilfælde næsten komme ind og krydse foran højre ben, hvis forflytningen er tilstrækkelig lang. Der er ofte ikke tid til to step, så venstre ben skal helst placeres således, at når højre ben flyttes med og står fast, skal spilleren være i gang med forhåndsloopet. Højre ben må ikke flyttes foran venstre ben på noget tidspunkt. I bevægelsen fra forhånd og rundt om hjørnet for at spille forhånd fra baghåndshjørnet kræver det to store step, hvor der sættes af med højre, mens venstre ben blot hjælper til. Igen er det vigtigt, at spilleren når helt rundt om hjørnet for at opnå bevægelse frem i bolden i slagafviklingen. Damespillere skal have mest fokus på de korte forflytninger, da de fysisk har svært ved at blive hurtige nok til de lange forflytninger. Øvelser til lang forflytning i sideled - Falkenberg med forskellige varianter. - Én i hver side, når spilleren går rundt om baghåndshjørnet og spiller forhånd er den fri. Lang forflytning i sideled Den lange forflytning sker som oftest, når en spiller går rundt om hjørnet og spiller forhånd og derefter skal ud i en forflytning tilbage mod forhåndshalvdelen. Den kan også ske, når bevægelsen går den anden vej, og spilleren vælger at spille forhånd fra baghåndshjørnet efter at have spillet forhånd fra forhåndshjørnet. Ved den lange forflytning er reglen med hvilket ben, der sættes af med, den samme som ved den korte bevægelse, men ved den lange forflytning kræves det at det første step nærmest er et spring, hvor der sættes meget kraftigt af. Derfor kræver det stor styrke i specielt lår at få succes med denne bevægelse. Samtidig skal resten af kroppen også være stærk for at bevare balancen, så timingen og kraften i det efterfølgende slag bliver optimal. Ved forflytningen rundt om baghåndshjørnet for at spille forhånd, er det vigtigt at spilleren får så god afstand til bold og bord, at han frit kan bevæge sig frem og ind i boldens retning. På den måde sikrer spilleren sig muligheden for at nå en eventuel efterfølgende bold i forhånden. Ved de lange forflytninger viser en spillers svaghed sig tydeligt, hvis balancen ikke er god nok. Typisk vælger mange spillere ikke at bevæge sig langt nok rundt om hjørnet, da de så er bange for ikke at kunne nå tilbage i forhånden. Det forholder sig dog stik modsat. Hvis spilleren ikke når helt rundt om hjørnet, kan han ikke bevæge sig ind i bolden, og han bliver nødt til vride overkroppen for at få plads. På den måde går bevægelsen væk fra bordet og sidelæns i stedet for frem og ind mod udgangspositionen. På den Forflytning i dybdeled Når der tales om bevægelse i dybdeleddet, menes bevægelsen frem og tilbage når spilleren har god afstand til bordet og har tid til at vurdere boldens bane. Det er vigtigt, at spilleren er god til at vurdere boldens højeste punkt og formår at bevæge sig frem og tilbage i god balance for at træffe bolden der. Der er altså tale om langsommere bolde, som spilleren har tid til at vurdere og ikke kun skal reagere efter. Specielt når der søges rundt om baghåndshjørnet kommer bevægelsen i dybdeled meget i spil, fordi spilleren forsøger at komme så langt rundt om hjørnet og få så meget afstand, at han kan søge frem og ind i bolden, hvorved venstre ben kommer meget i spil. Den rette placering af venstre ben er vigtig, fordi det er afgørende for at spilleren kan bevæge sig frem og stadig holde balancen. Samtidig skaber det ekstra kraft i slaget, når spilleren formår at træde frem med venstre samtidig med at der slås til bolden. Dansk Bordtennis Union 9

8 Lige så vigtigt det er at træde frem for at ramme en bold optimalt, lige så vigtigt er det hurtigt at komme tilbage igen efter slaget. Er modstanderen korrekt placeret vil bolden tilsvarende komme hurtigere tilbage, hvorfor spilleren straks skal søge tilbage i udgangspositionen for at nå at vurdere det næste slag. Det er her vigtigt at pointere det afgørende i hele tiden at være i bevægelse, også mellem forflytningerne. Øvelser til forflytning i dybdeled - Loop mod fisk, hvor der angribes mod baghånd på den forsvarende spiller, der står væk fra bordet og løfter bolden lavt tilbage frit over hele bordet. - Forhåndsloop fra 2/3 af bord, enten fra forhånds- eller baghåndsside Bevægelse på korte eller halvlange bolde På korte og halvlange bolde skal balancen være på højre ben. Dette ben skal også være forrest for at spilleren er så tæt på bolden som muligt. Bevægelsen fra udgangspositionen og ind afhænger af spillerens afstand til bordet. Afstanden mellem benene må ikke blive for stor, så de fleste gange skal venstre ben kort bevæges frem først, hvorefter højre flyttes frem og ind under bordet. Bevægelsen ind med højre ben er den samme uanset om bolden kommer kort eller halvlang. Fra udgangspositionen bevæges højre ben ind under bordet. Hvor det placeres afhænger af hvor bolden kommer. Spilleren skal så tæt på bolden, at den korte bold spilles ud fra skulderen og der er mulighed for at rotere omkring højre ben, når der loopes på en halvlang bold. Det er ekstremt vigtigt at tyngdepunktet er lavt, øjnene er i boldhøjde og balancen holdes fremme, specielt på vej tilbage til udgangsstillingen. 10 Klubtræner 4

9 4.0 Returteori med fokus på det taktiske Udføres returspillet med den korrekte teknik, bliver det lettere at lægge pres på modstanderen og det gør det samtidig lettere for spilleren selv at få kontrollen i bolden efter returen. Vi vil komme lidt nærmere ind på, hvorfor returen er vigtig samt hvordan der returneres mod forskellige spiltyper. Hovedvægten af det tekniske og taktiske bliver lagt på returer på korte server, men returer på lange server vil også blive behandlet sidst i afsnittet. K4-materialet er udarbejdet til trænere, der træner spillere, med 2-3 træningspas om ugen. Niveauet hos denne gruppe spillere kan svinge meget, men det er en absolut sjældenhed at se spillere med denne træningsmængde, der har succes med et spilsystem, der er lagt op udelukkende på korte returer, for selv at komme i angreb på alle bolde. Derfor har vi i dette afsnit taget udgangspunkt i, at der ikke vindes det store ved at lave kort retur og derfor vil det efterfølgende hovedsageligt omhandle den lange retur. Dog vil vigtigheden af at variere med korte returer også blive berørt. 4.1 Hvad er returspil? Returspil er når spilleren returnerer modstanderens serv. Hvilken type retur, der skal spilles, afhænger altid af hvilken serv, der modtages. Derfor er det vigtigt, at spilleren har en idé om hvordan han vil returnere, uden dog at have fastlagt sig for returen inden modstanderens serv er endelig spillet og vurderet. Det er selvfølgelig vigtigt, at træneren og spilleren i fællesskab får afklaret formålet med returspillet. Spiller udøveren bordtennis fordi han synes det er sjovt at forsøge at gøre de samme ting som fx Michael Maze, der næsten altid går efter den korte retur, eller spiller og træner han for at blive så god en spiller som muligt? Husk altid at møde spilleren, hvor han er! 4.2 Teknikken Hvis vi går ud fra at der bliver servet kort, er der 6 vigtige tekniske elementer, som gælder for både for- og baghånd. 1. Bolden skal rammes lidt før eller på højeste punkt i dens bane. 2. Albuen skal være så tæt på bordpladen, at den næsten rører. 3. Armen skal være bøjet og håndledet afslappet. 4. Spilleren skal altid søge at spille returen ud for skulderen af spilarmen. 5. Hvis spilleren skal stikke, skal bolden rammes lidt på siden. Herved opnås den bedste kontrol med skruen. Håndledet skal være en forlængelse af underarmen. Det er underarmens bevægelse/acceleration, der giver farten. 6. Hvis spilleren skal flippe skal bolden rammes lidt bag - eller oven på. Håndled og underarm skal arbejde sammen i et svirp, som kan minde om en lussing. Punkt 1 er for at få tid til at vurdere serven, specifikt om det er en lang serv. Punkt 2, 3 og 4 er for at få bedst kontrol med returen. Punkt 5 og 6 er for at få så god kvalitet i træffet med bolden som muligt. Som nævnt i punkt 5 skal bolden altid rammes på siden, når der stikkes. Da en bold er rund, virker det forkert at snakke om siden af bolden. Det der menes er, at man ser på bolden fra returspillerens øjne. Forstil dig at bolden er en globus, du kigger på med verdenshjørner. Bolden skal rammes i vest eller øst. Jo mere underskru der er i bolden, jo længere mod syd skal rammes. Præcist hvordan bolden skal rammes er afhængig af skruen i serven. For at få en god fornemmelse af dette er træning den eneste vej. Husk at gøre spillerne bevidste om altid at kigge på hvordan serveren rammer bolden, for at kunne vurdere skruen. Fordele og ulemper ved korte og lange returer: 1. Den korte retur spilles for at få muligheden for at angribe efterfølgende. Spilles den med succes, kan modstanderen ikke gøre andet en spille en passiv retur. 2. Ulempen ved den korte retur er, at den har mindre marginal end den lange retur. Den skal spilles meget præcist for at være effektiv. Bliver den for høj eller for lang, giver den modstanderen et let angreb. 3. Fordelen ved den lange retur er først og fremmest, at den ikke er så svær at spille som den korte. 4. Ulempen ved den lange retur er, at modstanderen får mulighed for at angribe, og er spilleren ikke god nok i forsvarsspillet, vil det efterfølgende give problemer. 4.3 Hvorfor er det vigtigt med returspillet? Uanset hvilket niveau bordtennis bliver spillet på, er serv og retur afgørende for hvem der får overtaget i spillet. Forsvarsspillet starter med returspillet og forsvarsspillet går ud på enten at presse modstanderen til at lave fejl i angrebsspillet eller at få vendt spillet, så man selv kommer i angreb. Kan spilleren, der returnerer, spille en skarp lang retur, som serveren har svært ved at angribe på, har returspilleren en god mulighed for at få overtaget i duellen. Ved den skarpe lange retur kommer der mange gange et svagt loop, som kan udnyttes til at spille en god blokering eller loopes på igen. Der kan også ske det, at serveren slet ikke når at angribe men bliver nødt til at prikke. Så er Dansk Bordtennis Union 11

10 der alle muligheder for at komme relativt let i angreb og derved vinde bolden. Spilles der en god kort retur, kan modstanderen ikke komme i angreb, og man kan derefter måske selv komme i angreb og derved få overtaget i spillet. Imod den typiske forhåndsspiller, skal man derfor forsøge at spille langt mod hjørnerne med enten stik eller flip, eller spille kort i forhånden. For at gøre det så svært som muligt for modstanderen at komme til med forhånden og evt. tvinge ham til at spille baghånd. Returer mod midten er ren guf for denne type spiller, da han vil stå klar der, hvis han søger forhånd. Hvis man får overtaget og dermed tvinger ham til at dække baghåndshjørnet med baghånd, kan man begynde at spille dybe returer mod midten. Det er hele tiden et vurderingsspørgsmål. Det er derimod en god idé at spille lang retur mod midten imod den typiske baghåndsspiller. Han vil blive tvunget ud i en større forflytning for at komme til at angribe. Begynder han at trække rundt og vil dække midten med forhånden, kan hjørnet udnyttes i returspillet. 4.5 Hvilke returer er gode ud fra styrker og svagheder? Som sagt er der to ting man skal overveje, når returen spilles. 1. Hvor er serveren svagest? 2. Hvor er man selv bedst? Hvis serveren fx er svag på dyb retur i forhånd, fordi han kun looper diagonalt, kan det jo være en rigtig god retur, hvis returspilleren er god til at vende spillet til sin egen fordel derfra. En lige så dårlig idé er det, hvis han har højere fejlprocent end serveren har på åbningen i forhånden. På papiret kan bordtennis derfor være ganske simpelt, og hvis man husker på dette eksempel, giver det bestemt også en generel bevidsthed omkring sine egne styrker og svagheder, som altid kan bruges, udvikles og trænes. 4.4 Beskrivelse af forskellige spilletyper De fleste rutinerede spillere forsøger at bygge spillet op til deres stærke side. Har de eksempelvis en stærk forhånd og gerne vil i angreb med den, så server de, så det kan være svært at returnere hurtigt mod deres baghånd. Unge spillere op til drengeårene og ældre spillere, der måske ikke har haft en træner og/eller ikke på anden måde er blevet rådgivet, server mange gange en serv for servens egen skyld og ikke med henblik på at få returen, hvor de er bedst og helst vil have den. Mod disse spillere kan det være relativt let at spille returer mod deres svage punkter. Der er generelt to forskellige typer spillere. 1. Forhåndsspilleren der har stærk forhånd og søger at spille forhånd efter serv. 2. Baghåndsspilleren der efter serv dækker baghåndshjørnet med baghånden og forhåndshjørnet med forhånden. I dag er der ikke så mange rene forhåndsspillere på absolut topplan. Nogle spillere er dog mere udprægede forhåndsspillere end andre, men det er tit efter server, som lægger op til det. Men nu er det ikke altid så let. Det kan være svært at finde svaghederne i modstanderens spil, og de fleste gange udvikler det taktiske spil sig også til et mentalt spil, der kan minde om skak. Lad os tage et nyt eksempel. Du er en almindelig højrehåndet bordtennisspiller. Du har en god baghånd, ikke helt så god forhånd, specielt ikke når du skal loope igen med den. Du spiller mod en højrehåndet forhåndsspiller, der for alt i verden vil ind med forhånden lige efter serv. Han har gode server, de fleste med overskru og du har svært ved at lægge returen kort. Hvis du spiller mod hans baghånd som er det letteste trækker han rundt og slår hårdt og sikkert med forhånden, hvis han får for god tid. Du kan også spille returen hurtigt ud over forhånden, men der looper han altid diagonalt mod din forhånd. Du står derfor med tre onder. Hvad skal man gøre? Pointen er at man skal have ham til at spille baghånd, eller i det mindste give ham så lidt tid som muligt til at komme rundt om hjørnet. Derfor må man prøve at skræmme ham med skarpe hurtige returer ud over forhånden, også selvom de ikke rammer får det ham til at tøve med at søge forhånd rundt om hjørnet. Men det er selvfølgelig altid et vurderingsspørgsmål. 12 Klubtræner 4

11 4.6 Venstrehåndsserver Spillere, der ikke normalt træner eller spiller med venstrehåndede, kan have svært ved at returnere deres server. På den almindelige serv altså ikke fejlskru eller baghåndsserver kan det være lettest at gå over og returnere med baghånden fra forhåndssiden, da skruen ligger lige ind i batvinklen. Problemet kan komme hvis serven er lang. Så bliver det svært at angribe, da man står forkert med forhånden. 4.8 Hvordan træner man bedst returspillet Den bedste måde at træne returspillet, er at få så mange gentagelser med kvalitet som muligt. Ligesom med servetræning eller kinatræning kræver det mange bolde, og at man går sammen to og to. Den der returnerer bestemmer, hvilke server han vil træne på og hvilke returer, han vil lægge. Returtræning bør lægges ind én gang om ugen i min. Derudover er det vigtigt i alle øvelser med serv at vurdere serven, så spilleren til sidst ikke behøver tænke på at gøre det, men blot gør det som en refleks. 4.7 Hvad gør man hvis modstander server langt? Som udgangspunkt skal man altid forsøge at angribe, hvis modstanderen server langt. En lang serv kan enten være 1. Hurtig og ramme langt ude på bordet 2. Eller den kan være halvlang og lige snige sig ud over bordkanten. Ved den første mulighed har serveren valgt at serve langt og er forberedt på at modstanderen kan komme i angreb. Ved den anden mulighed er det de fleste gange en kort serv som kikser og bliver lang. Her er serveren ikke forberedt på at returspilleren kan komme i angreb, og netop dette angreb giver meget ofte point. Derfor er det vigtigt ikke kun at vurdere skruen i serven, men også længden. Åbningen behøver ikke være hård, men med skru og mod midten er i stedet mange gange det letteste og mest effektive. Dansk Bordtennis Union 13

12 5.0 Taktik Her følger nogle generelle overvejelser omkring taktisk træning. Taktikken tager altid udgangspunkt i spillerens tekniske forudsætninger. Med andre ord er der en sammenhæng mellem taktik og teknik, idet det er den enkelte spillers tekniske kunnen, som giver de taktiske muligheder. En god teknik giver mange taktiske muligheder. Det er vigtigt at lære spillerne, at de selv skal være i stand til at vinde deres bolde. Specielt som yngre spiller kan man godt vinde mange bolde på at prikke eller på modstanderens fejl. På et tidspunkt begynder modstanderne at slå så hårdt og være så komplette, rent teknisk, at spilleren vil tabe til modstandere, som han aldrig tidligere har tabt til. Taktik skal trænes med megen tålmodighed og systematik. Det taktiske koncept skal være nedskrevet til den mindste detalje, og placeres i den aktives manual/træningsdagbog. Taktiske elementer skal være så gennemtrænede, at de ikke falder sammen under pres. Det er spillerens indsigt og taktiske niveau, der giver kapaciteten, ikke trænerens. Et taktisk oplæg til konkurrence skal forberedes ved træningen forud, sådan at spilleren kender sin taktik, når han skal spille kamp. Spilleren skal selv kunne fremlægge sin taktik. Taktisk planlægning kan dog låse spilleren, så han fokuserer så meget på taktikken eller modstanderens stærke/svage sider, at han glemmer sit fokus på eget spil. Det er ofte det sjove i bordtennis i forhold til så mange andre ketchersportsgrene, hvor fysikken spiller en større rolle end i bordtennis. I bordtennis kan man vinde forholdsvis meget på taktikken. Man skal så hurtigt som muligt finde svagheder hos modstanderen og så vidt muligt spille på dem hele tiden. Dette skal gøres med variation, så modstanderen ikke kan forudse spillets udvikling. Det gælder om at variere fart, placering og skru i forskellige situationer, så modstanderen skal ændre sit spil. Skruen varierer man i første omgang i serven. Oftest er det sådan, at modstanderen har sværere ved at returnere en ren underskruet eller uskruet serv og har lettere ved en kort serv med sideoverskru eller sideunderskru. Farten varierer man i første omgang i sit første angreb efter serven eller returen. Derved skulle modstanderen gerne blive presset tilbage fra bordet og dermed være nødt til at bevæge sig i dybdeled. Som oftest varierer man mellem et hårdt loop eller et langsommere loop med skru. Placeringen af bolden varierer man i alle slag, serv, retur, angreb og defensiv. Specielt i returen er det vigtigt at variere placeringen, så modstanderne ikke ved om der kommer en kort eller lang bold. Det samme gør sig gældende i angrebsspillet, hvor man skal flytte placeringen, så man gør det sværere for modstanderen at læse spillet. Serven skal tvinge modstanderen til at flytte sig konstant. Grundreglen for at finde den rigtige taktik er at være klar over modstanderens stærke sider: 1. Vil modstanderen spille forhånd eller baghånd? 2. Har modstanderen korte eller lange bevægelser? 3. Hvilke mål har modstanderen med sit spil? Udgangspunktet er at spille taktisk rigtigt. Spiller begge godt taktisk, så vinder den spiller, som har det bedste benarbejde og teknik. Netop rent taktisk er der meget at lære for unge spillere, som ofte taber mod ældre, rutinerede spillere, fordi disse er mere erfarne og tænker mere, når de spiller. 14 Klubtræner 4

13 Korte server til baghånden er altid gode og dertil skal man desuden serve mod midten eller forhånden, afhængigt af om modstanderen søger at returnere med for- eller baghånd. For at modstanderen ikke skal kunne vente på den korte serv inde over bordet, skal cirka hver femte serv være lang, så modstanderen ikke kan gå for tidligt mod den forventede korte serv. Som vi nævnte tidligere skal vi forsøge at finde ud af om modstanderen har sværest ved at returnere ren underskru og/eller uskruet bold eller kort side underskru eller kort side overskru. Dette afhænger ofte af, om de søger forhånds- eller baghåndsreturneringer. Søger de forhånd, har de ofte et godt flip og er gode til at spille midt på bordet. Derfor er det bedre at serve kort i bag- og forhånden. Søger de derimod baghåndsretur skal man flytte serven mellem midten og baghånden, så modstanderen bliver usikker på, om de skal returnere med bag- og forhånd. For at kunne spille godt internationalt, er det vigtigt at kunne lave en god kort serv med overskru og uskruet, eftersom mange forsøger at stikke bolden kort, hvis de ikke kan komme til at loope. Ved at anvende disse server tvinger man modstanderen til at spille langt. Tanken er den samme i returspillet, hvis modstanderen søger at spille baghånd efter serven. Det er spillerens egen spillestil, der afgør om han skal spille flere korte end lange returer. Hvis spilleren gerne vil angribe, skal han spille flere korte bolde end lange. Vil spilleren vende forsvar til offensiv/angreb skal flere af returerne være lange. Udgangspunktet i alt returspil, er at man angriber på halvlange server, så man tvinger modstanderen til at serve kort. Hvilket igen gør det lettere at få fart på den korte eller lange retur. Den lange retur skal varieres mellem stik eller flip, så modstanderen hele tiden skal omstille sig. Når der angribes, skal man hele tiden tænke på at variere forhåndsloopet fra baghåndshjørnet. Mange af loopene skal placeres mod midten af bordet, men igen er det vigtigt at nogle af loopene spilles til hjørnerne for at variere. Fra forhåndshjørnet er det godt at angribe lige ned, men igen skal der varieres med diagonale loop. Mange spillere er gode til at forsvare sig på hårde loop, men er ofte følsomme overfor skru, fordi de træder et skridt tilbage for at have tid til det hårde loop. Derfor skal spilleren variere med skru, så modstanderen hele tiden skal arbejde i dybdeled. Det samme gælder hvis han får et hurtigt loop på sig og bare kan loope hårdt i én retning, er det godt at loope med skru til baghånden på førsteloopet. Loop med variation i skruet er altid godt, fordi det tvinger modstanderen til hele tiden at være ekstra vagtsom. I forsvarsspillet kan man kun variere placeringen, selvom man kan variere farten lidt i blokeringen, så modstanderen skal bevæge sig lidt i dybdeled. Her er det igen vigtigt at se om modstanderen vil spille baghånd eller forhånd. Er han forhåndsspiller skal blokeringen placeres mod hjørnerne. Enten blokering i samme hjørne som returen eller i modsat hjørne, afhængig af modstanderens benarbejde. Søger modstanderen baghånd er det ofte effektivt at placere blokeringen mod midten eller i forhånden, så han skal omstille sig til at spille forhånd. 5.1 Spil med softbelægning I det følgende afsnit vil vi se nærmere på softbelægninger med korte knopper. Softbelægningen er ikke så almindelig i Europa som i Asien. Historisk set stammer softbelægningen fra træbattet med knopbelægninger, men i dag kan man ikke sammenligne den teknik, som man anvendte tidligere. Soft på baghåndssiden bruges af den aggressive spiller til at angribe tæt ved bordet. Softbelægningen er ekstremt offensivt med flere fordelagtige tempoegenskaber. I dag er det desuden muligt at lave skru i sine egne bolde og med den rigtige teknik er man desuden i stand til at loope med den. Fordele ved at anvende softbelægning: Man er mindre følsom overfor skru i eksempelvis servereturer og blokeringer. Man fremmer et hurtigt og aggressivt spil ved bordet. Med softeffekten er det enklere at variere farten i blokeringerne. Almindelige problemer for softspilleren: Når modstanderen kan spille med meget skru i duellerne og låse softspilleren i baghåndshjørnet Det er problematisk at variere skruen selv Boldbanen bliver fladere med softbelægningen, hvilket giver mindre marginaler at spille med i visse sammenhænge. For at udnytte softgummiets egenskaber bedst, skal det anvendes som middel til at opbygge spillet. Det er svært at afgøre pointene, fordi boldens hastighed bremses efter opspringet på grund af effekten. Softspilleren skal spille tæt på bordet med både for- og baghånden og derigennem forsøge at stresse modstanderen til enten at gå længere væk fra bordet eller lave uprovokerede fejl. Den mere rutinerede spiller kan desuden snurre battet og loope med backsidegummiet på eksempelvis lange servereturer eller langsommere bolde i baghåndshjørnet. Det er desuden hensigtsmæssigt at lære sig at flippe hårdt, så man hele tiden har mulighed for at variere returerne. Blokering på loop er en af fordelene med softet. Her kan man udvikle en teknik, som indebærer, at man varierer længde og effekt på blokeringen. Langsom blokering udføres med et lukket bat og boldtræf så tidligt efter studsen som muligt. Denne blokering er ekstra effektiv, hvis loopet Dansk Bordtennis Union 15

14 indeholder meget overskru eller kommer meget langt ud mod bordkanten. En regel er nemlig at jo mindre bevægelse i blokeringen, desto mere softeffekt. Resultatet kan nærmest ses ved en stopblokering. En aggressiv blokering/softtryk kan udføres på de fleste bolde med overskru, men jo mere overskru desto sværere er det at spille hårdt. Slaget tager udgangspunkt i baghåndskontraen, men udføres med et mere åbent bat. Slaget er meget fladt og kommer direkte mod modstanderen uden bue. Motiver gerne spilleren til at eksperimentere med blokeringen. Med softet findes der større variationsmuligheder end med en almindelig belægning, specielt når det gælder tempovekslinger. 5.2 Valg af soft Når det gælder korte knopper på softbelægningen anbefales lidt bredere knopper (større diameter) og med et lille mellemrum. Egenskaberne her gør at et mere varieret spil kan gennemføres, blandt andet for at spilleren selv kan lave mere skru uden hjælp af modstanderen. Reglen siger, at jo mindre og smallere knopper, desto mere svævende effekt i softbelægningen og desto sværere er det at kontrollere i det offensive spil. Hvis softbelægningen skal anvendes til mere defensivt spil, eller for at gøre spillet langsommere ved bordet, så anbefales lange knopper. Man skal ikke anbefale en spiller softbelægning fordi hans teknik er for dårlig. Softbelægningen kræver nogle specielle egenskaber som f.eks. hurtighed og spil tæt på bordet. Selvom spilleren ikke kan baghåndsloope ved 13 års alderen skal han ikke nødvendigvis spille med en softbelægning. I stedet skal man træne baghåndsloop. Spilleren skal kun have en softbelægning på battet, hvis han har egenskaber til det. Softbelægningen kan meget vel anvendes til at tvinge en spiller til at komme tættere på bordet. Ved at spille med softbelægningen i en vis periode, f.eks. de sidste to måneder af en sæson efter turneringens afslutning, tvinges spilleren til at udvikle sit spil tættere ved bordet. De som har prøvet at spille med softbelægning ved sikkert, at der ikke vindes point langt fra bordet. Åbning på underskru kan udføres på flere måder. Hvis spilleren har valgt at spille med knopper, som sidder tæt og er lidt bredere, er det muligt at loope med baghånden. Den spiller, som har valgt lidt længere og smallere knopper, kan kun arbejde med den udprægede softteknik. Baghåndsloop udføres lidt anderledes med softbelægningen end med en almindelig side. I selve slaget skal bevægelserne ligeledes være eksplosive og udføres med håndled og underarm, præcis som et almindeligt baghåndsloop. Dog skal bevægelsen være mere fremadrettet og udgangspunktet for battet bliver dermed også højere i slagets startøjeblik. Princippet for et loop med soft bygger mere på fart end hvordan man rammer bolden. Slaget er en videreudvikling af kontraen, men startes med helt åbent bat, som vendes over til et lukket, i det øjeblik bolden rammes. Boldtræffet er bag på bolden, måske til og med lidt under. Vigtigt er det at spilleren står rigtigt, når slaget starter, og at bolden træffes i højeste punkt. Dette er man nødt til, fordi der ikke er så store marginaler, når bolden passerer nettet. I starten når teknikken skal indøves, kan det være et godt tip, at starte med battet i en overdrevet åben position, for at give større sikkerhed i slaget. Servereturer kan med fordel laves med softbelægningen, i og med at følsomheden overfor skruen ikke er lige så stor som en almindelig belægning. Spilleren skal anvende sin fantasi og variation for at kunne udnytte softbelægningens fordele fuldt ud. Blandt andet kan flippet blive et godt våben for softspilleren. Slaget udføres som det er beskrevet ovenfor. Slaget udføres med en lidt kortere bevægelse end i åbningen og naturligvis over bordet. 16 Klubtræner 4

15 6.0 Sæsonplanlægning En ordentlig planlægning er altafgørende for overhovedet at kunne tale om målsætninger, indhold og dosering af træningen. Al træningsplanlægning skal bygge på et samarbejde mellem dig som træner og de aktive, og derfor skal der tages hensyn til følgende ved opbygningen af et succeskoncept. Den aktive skal kende sine træningstider og vilkår langt ude i fremtiden. Spilleren skal inddrages aktivt og gøres ansvarlig omkring beslutninger af planlægningen. Spilleren skal kende baggrunden for planlægningen. Langsigtede ændringer foretages af træneren, kortsigtede ændringer besluttes i fællesskab. Spilleren skal ikke nødvendigvis kende indholdet af det enkelte træningselement, som meget vel kan justeres under selve træningspasset. Samtidig skal du som træner altid være åben for debat. Det er en kendsgerning, at jo større ambition spilleren har med sin idræt, desto vigtigere bliver planlægningen og udarbejdelse af en realistisk målsætning. Erfaring og særlig egen erfaring er den vigtigste kilde til kundskab og træning. Ingen kan huske, hvordan man trænede for år siden eller for blot et par måneder siden. Så taler vi om elitært satsende udøvere, er en træningsdagbog et must både for træneren og spilleren. Evaluering af træning og konkurrence er en nødvendighed for at opnå det rigtige træningsindhold og for at tilfredsstille de krav, der stilles i konkurrencesituationen. Netop derfor er det af stor betydning, at du som træner sammen med spilleren udarbejder såvel kortsigtede som langsigtede målsætninger. Og hvad er så en målsætning? En målsætning er et udtryk for en tilstand og/eller resultat, spilleren ønsker at opnå. Det er noget han brænder for, og vil arbejde hårdt for at opnå. Generelt kan det anbefales, at spillerens målsætning bygges op omkring SMART-modellen: S-pecifikt M-ålbart A-cceptabelt R-ealistisk T-idsbestemt Eller sagt på en anden måde: Mål skal være realistiske, udfordrende og opnåelige. Mål skal være målbare og konkret formuleret - ellers kan du ikke kontrollere om målet nås. Mål skal være tidsbestemte - hvor lang tid har spilleren til rådighed? Mål skal kunne prioriteres - hvilke brænder han mest for? Vær altid villig til at lytte til de aktive, lær dem at kende ikke kun på det idrætslige plan. Til syvende og sidst er det den aktive som skal gennemføre træningen og de krav og strabadser, som dette medfører. Der spilles bordtennis hele året, med vægt på diverse konkurrencer i perioden fra starten af september til midt i maj. Dette betyder, at næsten hele året er én stor specialiseringsperiode. Derfor skal træneren altid forholde sig til spillerens forudsætninger og al træning skal være rettet mod den enkelte spiller ud fra, hvad der gavner individet mest og endvidere huske på at al træning tager sit udgangspunkt i bordtennishuset, som for alle aktive uanset niveau ser således ud: Det mentale Fysik Taktik Teknik Med alle disse hensyn og faktorer taget i betragtning kan en sæsonplan se således ud. Fase 1 Med start 15. juni og stor vægt på den fysiske del. 2 1/2 måned til forbedring af kondition samt opbygning af styrke i ben, lægge, mave, ryg og arme. Konditionsvarianter: Distance = min. arbejde. Lang interval = 3-7 min. arbejde, 2-5 min. hvile. Kort interval = 70/20 sek. eller 15/15 sek. Styrketræningsvarianter: Cirkeltræning - almen styrketræning - Spændst hop. Teknisk træning: Indeholder meget kontrol, benarbejde og tempo øvelser. Intensivt arbejde med individuelle svagheder. Jo nærmere 1. september desto mere teknisk træning. Fase 2 Varighed 6-7 uger. Fysisk trænes der en hel del styrke, spændst og hurtighed. Der løbes for at vedligeholde konditionen. Teknisk træning: Mere kamprelateret. Vægt på serv og returspil. Meget uregelmæssigt og stor vægt på træning af spillerens stærke sider. Fase 3 Fysisk trænes spændst og hurtighed. Teknisk træning: Enkle øvelser, med vægt på at afgøre boldene selv set ud fra spillerens stærke siden Kinatræning er en effektiv måde, at tvinge tempoet op i disse perioder. Husk at øvelserne indrettes efter træningsformålet i de forskellige perioder. Dansk Bordtennis Union 17

16 Restitution er en nødvendighed omkring juletid, både på grund af fysisk træthed samt den psykiske træthed. Derpå startes nærmest forfra. Det er også vigtigt, at restitutionsperioden indeholder kvalitet som en hvilken som helst anden periode. Forslaget til ovennævnte planlægning er set ud fra et ønske om 2 klare formtoppe. Det er dog muligt at indlægge små formtoppe undervejs f.eks. ved at træne meget bordtennis eller fysik, og derpå hvile sig i form et antal dage. 6.1 Fokuspunkter i træningsplanlægning Fremtidens træning og indholdet i denne bør i endnu højere grad tage udgangspunkt i konkurrencesituationen. Hvilket betyder at det tidligt er nødvendigt at træne tekniske færdigheder i det rigtige tempo og i kamplignende situationer. Spilleren udsættes hermed for realistiske og naturlige teknikvalg. Ønsker spilleren at nå international klasse er det rent træningsmæssigt ikke nok at satse kvantitativt. Der skal også trænes med kvalitet og intensitet. Derfor er det vigtigt, at træningen fremover i højere grad fokuserer på intensitet og tempotræning. Uden en fornuftig og gennemarbejdet planlægning kommer træneren ikke langt i sit arbejde med spilleren, og erfaringen viser at følgende nøgleord er vigtige for indholdet i træningen. Vigtigt selv at kunne vinde point. Styrke giver hurtighed. Individuel tilpasning ved konditions- og styrketræning. Kobling imellem koncentration og kondition. Spilleren træner fysik, for at kunne træne med høj kvalitet i bordtennistræningen. Hårdere og mere = kvalitet. Træningslængde - 1 ½ - 2 ½ time. Øvelsens længde, - variere fra 4-15 min. Kombinere kampspil med øvelser. Begge sider bør være aktive under øvelsen. Brug kinatræning. Tal meget bordtennis med spilleren i alle situationer. Fremgang er ofte betinget af, at spilleren selv har indsigt og er uddannet omkring træningsindholdet. 18 Klubtræner 4

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

At kunne besidde bolden i holdet under pres. Uden pres. Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner. Udd.

At kunne besidde bolden i holdet under pres. Uden pres. Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner. Udd. I dag uddanner vi i dansk fodbold ikke spillerne til det sværeste!!!!!! At kunne besidde bolden i holdet under pres & Uden pres Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner Udd. Der er en årsag til at

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF fodbold. Vision, mål, strategi og handlingsplan 2012-2015. Godkendt af bestyrelsen d. 3. oktober 2012. Vision: SGIF fodbold skal være den mest succesrige idrætsforening i Egedal målt på følgende 4

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD!

ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD! FORMÅL : ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD! - Revideret april 2013. Formålet med Roskilde Håndbolds blå-hvide tråd er at beskrive den håndboldmæssige opbygning af ungdomstiden og ideerne bag dette og dermed

Læs mere

Børnefodbold U10.1 OB Træningspas Mandage (4) Pasninger & stige

Børnefodbold U10.1 OB Træningspas Mandage (4) Pasninger & stige 1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1745 Stige / koordination Der arbejdes med 2 stiger (2 grupper spillere på en gang). Der skal gennemgås 5 stigeøvelser. Hver øvelse skal trænes 5 gange per spiller. Bane

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

BORDTENNIS en legende tilgang

BORDTENNIS en legende tilgang BORDTENNIS en legende tilgang Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i

Læs mere

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille Børnefodbold i Gundsølille Indhold Forord... 3 Fokuspunkter fra den sportslige koordinator... 4 De 10 trænerbud (DBU)... 5 Niveauet, mængden, holdet og bolden.... 6 Intro til oversigten... 6 Trænerkvalifikationer...

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Vedtægter For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Stiftet 1. januar 1962 1. Klubbens navn er Hørsholm-Usserød Idrætsklub med hjemsted i Hørsholm Kommune. Klubben anvender forkortelsen HUI og benytter som sit mærke

Læs mere

QIANBALL DOUBLE REGLER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE. KFUMs Idrætsforbund.

QIANBALL DOUBLE REGLER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE. KFUMs Idrætsforbund. KFUMs IDRÆTSFORBUND PRÆSENTERER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE Sidste års medalje vindere. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund. KFUMs IDRÆTSFORBUND Revideret januar 2008. Danske double spilleregler for

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18.

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. DEN RØDE TRÅD I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. Det er derfor et ønske fra bestyrelsens side, at alle trænerne har en interesse i hele

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Teknisk træning Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Boldmestring Europa udvikler færre fodboldtalenter end fx Sydamerika. Efter flere eksperters mening skyldes det blandt andet, at træningen

Læs mere

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Brug bolden 4. Flere idéer på spil Brug bolden 4 Flere idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis............................... 3 Tennis................................... 7 Fodbold.................................. 10 Håndbold................................

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95 Angreb mod zoneforsvar Hvorfor skal man som coach beskæftige sig med angreb mod forskellige former for zone forsvar.

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS). Stiftet den 08.05.2013.

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON 1. Erfaringer med talent- og elitearbejde i klubben Hvad har klubben gjort indenfor talent- og eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) List tingene i punktform. Hvad har

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 stk. 1 stk. 2

stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 stk. 1 stk. 2 1 1 Foreningens navn er Nr. Lyndelse/Søby Idrætsforening. Stiftet 4. oktober 1866 som Nr. Lyndelse Skytte og Idrætsforening. I 1966 sammensluttet med Nr. Søby Gymnastikforening til Nr. Lyndelse/Søby Idrætsforening.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Vejledning - Centralt ForeningsRegister

Vejledning - Centralt ForeningsRegister Vejledning - Centralt ForeningsRegister A) FORENINGER For at være en del af CFR skal foreningerne opfylde alle nedenstående kriterier: Have formuleret et (idrætsligt) formål med foreningsdannelsen, som

Læs mere

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF Forord Fodbold er den største idrætsgren i Danmark. Dette betyder, at spillet og klubberne har en stor samfundsmæssig betydning i forhold til hvordan børn og unge udvikler

Læs mere

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Udgangspunktet for Den Blå Tråd er: Ringe Boldklubs værdigrundlag og målsætning DBU s Holdninger og Handlinger Aldersrelateret træning koncept (ATK) DBUs Børnetræningsmanual

Læs mere

Special Olympics - Bordtennis

Special Olympics - Bordtennis Indholdsfortegnelse Side Sektion A - Officielle konkurrencer... 2 Sektion B - Faciliteter og udstyr... 2 Bordet... 2 Nettet... 3 Bolden... 3 Battet... 3 Definitioner...4 Sektion C - Konkurrenceregler...

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Silkeborg IF spillestil (8-mands) Silkeborg IF spillestil (8-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 21.

Læs mere

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd Hørning IF FODBOLD Den røde tråd Træning øvelser 1 Opvarmningsøvelser. 1. Pasningsøvelser 2. 3. 4. 5. 6. 2 Opvarmningsøvelser. Pasningsøvelse Øvelsen kan bruges i forbindelse med opvarmningen. Spillerne

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG Kapitel 1. Navn og formål. 1. Foreningens navn er Højvangens Idrætsforening -HI Skanderborg. Foreningen er stiftet den 22. maj 1975 med hjemsted i

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion.

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse dgi.dk/skydning og skytteunion.dk DGI Skydning & Dansk Skytte Union uddannelse, september 2014 Udgivet af: DGI Skydning

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Basistrænerkursus. Glostrup September 2009. DBBF basistrænerkursus

Basistrænerkursus. Glostrup September 2009. DBBF basistrænerkursus Basistrænerkursus Glostrup September 2009 Velkommen til kursus! successen afhænger af DIN indsats deltag i diskusionerne del villigt dine erfaringer med andre spørg altid, hvis du er i tvivl sig hvad du

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu?

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Hovedsponsor for Søften gymnastikforening Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Søften GF Guldsponsorer Kontaktliste: Tak for din interesse i at blive træner i SGF-fodbold. Du kan se frem til mange

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! ELITESPORT HANDLER OM: AT DRØMME ELITESPORT HANDLER OM: AT TURDE GÅ EFTER MÅLET ELITESPORT HANDLER OM: AT VÆLGE DET

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Vedtægter for Mountainbike Club Vejle UDKAST 3,1 Gældende fra 19.02.2013

Vedtægter for Mountainbike Club Vejle UDKAST 3,1 Gældende fra 19.02.2013 Vedtægter for Mountainbike Club Vejle UDKAST 3,1 Gældende fra 19.02.2013 1 - Navn/hjemsted Foreningens navn er "Mountainbike Club Vejle" forkortet MCV med hjemsted i Vejle Kommune. Foreningen er tilsluttet

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Vision at stå stærkere sammen

Vision at stå stærkere sammen AaB Talentcenter udvikling via samarbejde Gældende fra og med maj 2015 Vision at stå stærkere sammen Vi vil styrke elitepigefodbolden i Nordjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING 1 Navn Hjemsted Foreningens navn er "Virring-Vitved Ungdoms- og Idrætsforening", hvilket navn fuldt ud skal benyttes i juridiske forhold, mens forkortelsen

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR

SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR Indholdsfortegnelse KLUBKATEGORI... 3 Hvordan forestilles det at klubberne vil fordele sig i de tre kategorier?... 3 Hvorfor hedder det en basisklub og ikke en motionsklub?...

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver Danmarks Idræts-Forbund, DGI samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst Jan Darfelt, Morten Mølholm, Casper Hollerup, DIF, og Søren

Læs mere