ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG"

Transkript

1 ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG VHA. GPS DATA Ove Andersen Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Kristian Torp Institut for Datalogi Aalborg Universitet Introduktion Det er simpelt og billigt at opsamle GPS målinger fra køretøjer. Når større mængder GPS data indsamles fra et passende antal køretøjer kan dataen bruges til at beregne f.eks. køretider (1) (2) (3). Det er ligeledes muligt ud fra GPS data at estimere miljøindikatorer så som hvor aggressivt kører bilister og er der nogle vejstrækninger, der har en højere (negativ) miljø påvirkning end andre (4). I denne artikel præsenterer et forsøg, hvor GPS data anvendes til at estimere brændstofforbruget ved en enkelt tur og for vejnettet generelt. Dette gøres ved at opbygge en database med GPS data. Ud fra disse data gives et konkret forslag til estimeringen af brændstofforbruget og til at finde den mest brændstoføkonomiske rute mellem to punkter. Flere mennesker er blevet mere miljøbeviste mht. kørsel. Disse mennesker ønsker også at opnå sidegevinsten at spare penge gennem reduktion i brændstofforbruget ved miljørigtig kørsel. Derfor er ruteplanlæggere, som tager højde for brændstofforbrug begyndt at dukke op. Disse planlæggere hjælper grundlæggende med at finde en såkaldt grøn rute (4) (5) (6). Problemet med de nuværende proprietære løsninger er, at det ikke er kendt hvilke algoritmer, der benyttes til at beregne brændstofbruget (eller miljøbelastningen). I denne artikel fremlægges et bud på hvorledes brændstofforbruget kan estimeres på en generel og åben måde. Med generel menes, at den kan anvendes på flere forskellige køretøjs typer f.eks. en Ferrari og en lille Fiat. Tilsvarende er beregning ikke begrænset til f.eks. et Garmin, Nokia, eller TomTom apparat. Med åben menes, at de forskellig trin i beregningen er offentligt kendt således andre kan kommentere og vurdere på det estimerede brændstofforbrug. Artiklen er struktureret som følgende. I næste afsnit præsenteres relateret arbejde. Herefter introduceres en metode for hvordan brændstofforbruget estimeres. Dette er efterfulgt af resultat afsnit, hvor forskellige ture sammenlignes ud fra korteste afstand, korteste tid og mest brændstoføkonomiske. En sektion diskuterer styrker og svagheder ved den forslåede metode. Slutteligt er der en opsummering og forslag til videre arbejde. 1

2 Relateret arbejde Der er to typer af relateret arbejde fra henholdsvis firmaer og fra universiteter. Dette behandles og beskrives separat i det følgende. Industrielt arbejde Flere navigationsprodukter har allerede ruteplanlæggere, som tager højde for benzinforbruget. Garmin har eksempelvis introduceret funktionaliteten ecoroute (4) (5) (6) i visse modeller af deres ruteplanlæggere. Lignende teknologier er introduceret med Vexia econav (7), Carbon Diem (8), Minorplanet VMIgreenlight (9) og Lysanda Eco-Log (10). Fælles for dem alle er, at de forsøger at give et bud på den mest økonomiske rute. Ligeledes giver disse ofte mulighed for at hjælpe til at forbedre kørestilen for bilisten. Fælles for disse teknologier er, at de er proprietære, og det ikke umiddelbart er muligt at vurdere, hvilke aspekter der bliver taget hensyn til samt hvordan disse vægtes. Garmin siger: There are patents pending related to the algorithms and methods used by Garmin ecoroute technology. (6) Men hvorvidt dette vil åbne op for Garmin s teknologier, er uvist. Akademisk arbejde Der er forsket bredt i feltet navigation, men området omhandlende navigation med hensyn til brændstofforbrug er stadigt ungt. Tidligere har fokus lagt på at opnå den korteste og hurtigste rute så effektivt som muligt, men når det handler om at finde den bedste brændstofmæssige rute, er kun en begrænset mængde arbejde tilgængeligt. Artiklerne (11), (12) og (13) beskriver, at der en økonomisk og miljømæssig gevinst ved at vælge alternative ruter frem for hurtigste rute, samt at miljøbelastningen forøges på veje med højere hastigheder. Der er visse aspekter, som der ikke tages højde for, f.eks. vejtyper og hældningen af vejen. (14) er et lignende projekt, men her benyttes opsamlet GPS data fra biler. Her påvises det, at op mod næsten halvdelen af turene ikke er optimale mht. brændstofforbrug I arbejdet tages der højde for belastning af vejen, køretøjet og vejtypen. (15) er et projekt der beskriver at det er betydeligt, hvorvidt man kører på lige eller bakkede veje. (16) har udviklet en ruteplanlægger, som beregner den bedste økonomiske og miljømæssige rute på baggrund af accelerationer, beregnet vha. GPS data, og giver to bud på forskellige metoder til beregning af ruter. (17) har opstillet en model til beregning af brændstofforbruget for forskellige typer af biler og lastbiler, og disse beregninger tager udgangspunkt i hastighed, acceleration. Dette arbejde er reduceret og simplificeret af (18), som tilbyder en metode til at indikere brændstofforbruget for personbiler i et punkt, på baggrund af hastighed, acceleration og hældning på vejen. Metode Først præsenteres hvorledes brændstofforbruget for faktiske kørte ture estimeres. Herefter anvendes disse værdier til at forsyne et digitalt vejkort med et forventet brændstofforbrug for hvert vejsegment for at kunne sammenligne det estimerede brændstofforbrug for forskellige ruter mellem to punkter. 2

3 Beregning af brændstofforbrug for en tur Til estimeringen af brændstofforbruget for en tur skal følgende data være tilgængelig for hver GPS måling: Køretøjs ID, tidspunkt længdegrad, breddegrad samt hastighed. Et eksempel på sådanne data er vist I tabellen herunder. Det er alt sammen data der kan fås fra de fleste (hvis ikke alle) GPS apparater. I tabellen vises to meget korte ture (ID=1 og ID =2). id Tid Længde Bredde Hastighed 1 12:00: :00: :00: :00: :00: :00: :00: Tabel 1: GPS målinger Brændstofforbruget estimeres ved se på hastigheden, acceleration og konteksten for hver GPS måling (18). forbrug1 = v (1,1 a + 9,81 h + 0,132) + 0, v 3 Hvor v er den aktuelle hastighed (i m/s), a er acceleration i m/s 2 og h er vejens hældning (grader). Formlen er en øjebliksformel, og beskriver kraften der bliver brugt for at drive bilen frem i et øjeblik. Hvor der tages højde for bilens øjeblikkelige hastighed, øjeblikkelige acceleration samt vej segmentets stigningsprocent. Grundet at der i projektet ikke er hældning på vejsegmenterne sættes hældning til 0 (nul) og den simplere formel nedenfor anvendes. forbrug = v (1,1 a + 0,132) + 0, v 3 Hvis GPS målingerne for turen med id=1 i Tabel 1bruges til at estimere brændstofforbruget fås resultatet der er vist i Tabel 2 herunder. Id Start-Tid Stop-Tid forbrug 1 12:00:00 12:00:01 6, :00:02 12:00:02 4, :00:02 12:00:03 37, :00:03 12:00:04 40,20 Tabel 2: Estimeret brændstofforbrug for en tur Bemærk at hvis hastighed er nul sættes forbruget til 1 (13). Den samlede brændstofforbrug estimeres ved at summere det beregnede forbrug for en tur. I eksemplet ovenover er estimatet for turen med Id = 1 således (6,25 + 4, , ,20) = 88,54. Bemærk at estimatet for jævn hastighed er betydeligt lavere end estimatet for acceleration. Bemærk yderligere at det er dyrere at have den samme acceleration ved højere hastigheder. 3

4 Med denne information kan det således estimeres hvor meget brændstof, der er brugt til at køre en tur. Det næste trin er at estimere hvilken rute vil være den mest brændstoføkonomiske baseret på hastighedsadfærden på de faktisk kørte ture, der er tilgængelige. Estimering af brændstofforbrug Det næste trin er ud fra brændstofforbruget for allerede kørte ture at estimere brændstofforbruget for en tur, der endnu ikke er kørt. Som et eksempel: En chauffør sætter sig ind i sin bil og vil køre fra universitet til lufthavnen. I steder for at optimere for den kortest eller den hurtigste rute ønsker chaufføren at optimere for den mest brændstoføkonomiske rute. Brændstofforbruget findes ved at forsyne et digitalt vejkort med det estimerede brændstofforbrug for allerede kørte ture. Et eksempel er vist herunder. Den korteste vej fra universitet er den direkte linje. Men de to ekstra kryds gør, at det er hurtigere at køre den lange vej. Dette er eksemplificeret ved at tilføje værdier til hvert segment, og det vises her, at den korteste vej har en værdi af = 80, mens den længere rute har en værdi af = 70. Disse værdier på et segment kan være gennemsnits brændstofforbruget for segmentet. Universitet 20 Figur 1: Forbrugsvægte på vejkort 5 5 Lufthavn Brændstofforbruget for hvert segment estimeres ved at finde alle turene, der har brugt segmentet, og tage gennemsnittet af det estimerede brændstofforbrug. Eksemplet i Figur 2 viser to ture, der har passeret over tre segmenter. Begge ture logger et GPS punkt hvert sekund. Herudfra kan det ses, at bilist A har kørt langsommere end bilist B, da bilist A har flere GPS punkter på samme strækning. For hver gang en bilist har passeret et segment, summeres brændstofforbruget for dette segment, og disse summeringer er vist tabellen herunder, så summen af bilist A s brændstofforbrug på segment 1 er 40. For at finde brændstofforbruget for hvert segment beregnes gennemsnittet af brændstofforbruget for hvert segment. Det vil sige, at brændstofforbruget for segment 1 bliver ( ) / 2 = 45, da bilist A havde et brændstofforbrug på 40 og Bilist B havde et brændstofforbrug på 50 for segment 1. Bilist A x x x x x x x x x x x x x x x x x Bilist B o o o o o o o o Segment id=1 Segment id=2 Segment id=3 Figur 2: Estimering af brændstofforbrug for ture 4

5 Segment id Bilist A Bilist B Gennemsnit Tabel 3: Estimering af brændstofforbrug fra ture til estimering af rute på kort Det vil sige at det ud fra estimatet af brændstofforbruget for tidligere kørte ture nu er muligt at estimere brændstofforbruget for nye ture. Resultater De resultater der præsenteres i dette afsnit er fremkommet ved at bruge GPS data fra projektet Spar på Farten (19) (20). I dette projekt har cirka 150 bilister i perioden kørt rundt med GPS udstyr. Positionen for hver bil er blevet logget hvert sekund hvilket har produceret cirka 330 millioner GPS målinger. Disse målinger er alle hentet ind i en database og for hvert segment er et gennemsnitligt brændstofforbrug fundet ud fra de faktiske kørte ture. I Figur 3 vises forskellige ruter mellem Sygehus Syd i Aalborg og sygehuset i Hjørring. Der er mange ture mellem disse destinationer da det er de to hoved sygehuse i Region Nord. Ruten vist i Figur 3A har den korteste afstand. Ruten vist i Figur 3B er den mest brændstoføkonomisk og i ruten Figur 3C er den hurtigst (tidsmæssigt). Den korteste rute er fundet ved at lægge længderne for vejsegmenterne sammen fra det underliggende kort. Den mest brændstoføkonomiske er fundet som beskrevet i det foregående afsnit. Den hurtigste rute er fundet vha. de kørte ture. Den hurtigste rute er som den mest brændstoføkonomiske fundet vha. det samme sæt GPS data. Det skal bemærkes at både data og kort senest er opdateret i Det vil sige at ændringer i vejnettet siden sidste opdatering ikke er taget med (de er ikke tilgængelige for projektet). I praksis betyder dette at de større ændringer i vejnettet der har været på havnefronten i Aalborg ikke er med. 5

6 A B C Figur 3: Aalborg Sygehus Syd til Hjørring Sygehus: A) Minimal distance B) Minimalt brændstof C) Minimum tid I Tabel 4 set i rækken med navnet Mindst brændstof først længden for ruten der er mest brændstoføkonomiske (52,8 km). Dette er ruten vis i Figur 3A. Den næste celle viser det beregnede brændstofforbrug for en tur på denne rute (6892). Slutteligt viser den næste celle den beregnede køretider (34:53 minutter). Rækken med navnet Mindst distance viser de tre metrikker distance, brændstof og tid for ruten i Figur 3B og række med navnet Mindst tid viser de tre metrikker for ruten i Figur 3C. Sygehus Syd til Hjørring Distance (km) Brændstof Tid Mindste brændstof 52, :53 Mindste distance 48, :26 Mindste tid 54, :02 Tabel 4: Metrikker for ruterne Aalborg Sygehus Syd til Hjørring Sygehus Den kortest rute krydser Limfjorden via broen og følger hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Den hurtigste krydser Limfjorden via tunnelen og kommer på motorvejen hurtigst muligt. Den mest 6

7 brændstoføkonomiske krydser Limfjorden via broen og tager motorvejen nord for Limfjorden. Det er interessant, at de tre ruter er forskellige. Det giver andre ruter at optimere for brændstof sammenlignet med optimering for distance eller tid. Bemærk at den korteste rute er betydelig langsommere end de to andre ruter. Det er den længere køretid og den mere ujævne hastighed på hovedvejen frem for den mere jævne fart på motorvejene der gør at den korteste rute ikke er den mest brændstoføkonomiske. A B C Figur 4: Motorvej til Vestbyen: A) Minimal distance B) Minimalt brændstof C) Minimum tid I Figur 4 vises forskellige ruter mellem motorvejen og Vestbyen i Aalborg. Den rute er interessant fordi bilister fra Vendsyssel, der arbejder i Vestbyen, kan køre via ringvejen Øster Allé eller via havnen. Trafikplanlæggere vil gerne at bilisterne kører via Øster Allé. Tabel 5 viser de tre metrikker for de tre forskellige ruter i Figur 4. Motorvej til Vestbyen Distance (km) Brændstof Tid Mindste brændstof 4, :53 Mindste distance 3, :12 Mindste tid 4, :24 Tabel 5: Metrikker for ruten motorvejen til Vestbyen Ruterne starter alle på Øster Allé, men ingen af ruterne følger denne. Den kortest og den hurtigste kører via havnen. Den mest brændstof økonomiske rute kører igennem Aalborg by på mindre veje. 7

8 A B C Figur 5: Aalborg Universitet til Aalborg Lufthavn A) Minimal distance B) Minimalt brændstof C) Minimum tid I Figur 5 vises forskellige ruter mellem Aalborg Universitet og Aalborg Lufthavn. Den rute er interessant fordi bilister kan vælge at krydse Limfjorden via tunnelen eller via broen. Tabel 5 viser de tre metrikker for de tre forskellige ruter fra Figur 5. Universitet til lufthavn Distance (km) Brændstof Tid Mindste brændstof 13, :04 Mindste distance 11, :21 Mindste tid 13, :04 Tabel 6 Metrikker for ruten universitet til lufthavn. Bemærk først at den hurtigste rute og den mest brændstof økonomiske rute er identisk. Bemærk også at der er en betydelig forskel på alle tre metrikker distance (20 %), brændstof (25 %) og tidsforbrug (52 %). Diskussion I dette afsnit diskuteres styrker og svagheder ved den foreslåede metode til brændstofestimering. Herefter diskuteres de udfordringer der har været ved at anvende et eksisterende sæt af GPS målinger til estimering af brændstofforbrug. Metode I det efterfølgende diskuteres fordele og ulemper ved brændstofestimeringsmetoden. Fordele En fordel ved estimeringsmetoden er, at den er gratis, hvis firmaer eller det offentlige alligevel opsamler GPS målinger fra køretøjer. Med gratis menes, at metoden blot anvender GPS målinger til et nyt formål: estimering af brændstofforbrug. Det er altså ikke nødvendigt at installere et nyt apparat i køretøjerne. 8

9 I selve estimeringen af brændstofforbruget straffes både for lav hastighed og for høj hastighed. Dette er vist i Figur 6A. Her vises det estimerede brændstofforbrug ved at køre meter med konstant fart ved forskellige hastigheder. Tilsvarende straffes ujævn kørsel, hvor der er mange accelerationer. Dette er vist i Figur 6B hvor brændstofforbruget ved forskellige accelerationer er vist for 50 km/t og 130 km/t. A Figur 6: A) Brændstofforbrug for at køre meter B) Brændstofforbrug ved acceleration B Det er ligeledes meget interessant at estimering af brændstof er en metrik, hvor en dobbelt så høj værdi svare til et dobbelt så stort brændstofforbrug. Det er altså muligt overfor f.eks. flådeejere at komme med estimater på, hvad de kan spare i brændstof procentvis, hvis der optimeres for minimalt brændstof i stedet for hurtigste rute (bemærk her ses bort fra timelønnen for at have en chauffør i køretøjet). Ulemper En ulempe ved estimeringsmetoden er at den ikke beregner det faktiske brændstofforbrug f.eks. at en rute kræver 3.1 liter brændstof. Et sådan tal er naturligvis stærkt afhængigt af det konkrete køretøj, f.eks., VW Polo BlueMotion versus en ældre Cadillac. Yderligere er det nødvendigt at kende bilens vedligeholdelsestilstand f.eks. dæktrykket. Set i dette lys vurderes det kun at være muligt at beregne det faktiske brændstofforbrug, hvis disse data indsættes med GPS målingerne. Dette vil kræve at data fra bilens elektroniske indsprøjtning logges samtidig med GPS målingerne. Derfor er det estimeret brændstofforbrug det bedste der kan opnås vha. GPS målinger som dem, der anvendes i denne artikel, og som der generelt er nem adgang til. En begrænsning ved metoden er, at estimatet kun er gældende for en gennemsnitlig personbil (en VW Jetta er brugt i (13)). I den nuværende implementation af metoden tages der ikke højde for om det der en personbil, busser, lastbiler, eller varevogne. Dette er udelukkende pga. data mangel. Er der tilstrækkeligt data tilgængeligt for f.eks. varevogne kan disse implementeres med den samme metode, der foreslås i denne artikel. Det kræver naturligvis at brugeren vælger mellem de forskellige køretøjs typer når en optimal brændstoføkonomisk rute skal findes. 9

10 Som allerede omtalt er estimeringsmetoden meget data krævende og den kræver, at GPS målinger er opsamlet med en meget høj frekvens (en måling per sekund). Det er altså ikke muligt at anvende eksisterende GPS målinger, der er opsamlet f.eks. hver 15 sekund. Det estimerede forbrug for at køre på et segment, der er en del af et vejkryds, er det samme om man kører lige ud eller drejer. Det vil sige at estimering af brændstofforbruget kun i begrænset omfang tager højde for, at det er dyrere at dreje til venstre og højre i et kryds end at køre lige ud. Det betyder, at de ruter der er optimale mht. estimeret brændstofforbrug kan have for mange sving og at dette føre til upraktiske ruter. På den anden side har optimering for distance akkurat det samme problem. Brændstofforbruget afhænger f.eks. af om der er regn eller sne på kørebanen. Metoden tager kun dette med i betragtningen, hvis det fører til forlængelse af køretiden eller til ujævn kørsel. At tage højde for vejret vil være store udfordringer set med både data tilgængelighed og data integration. En realistisk tilgangsvinkel er at estimere brændstofforbruget f.eks. måneds eller kvartal vis for på den måde at se på om der er forskel i det estimerede brændstofforbrug f.eks. om sommeren versus om vinteren. Resultater Resultaterne i denne artikel er fremkommet ved at bruge det kort og de GPS målinger der er tilgængelige fra projektet Spar på Farten. Dette kort og data har oprindeligt været brugt til at lave intelligent hastighedstilpasninger. I denne artikel er kortet og data brugt til et andet formål og dette har skabt et par udfordringer. Den første udfordring er at der ikke er nogen højdeangivelse på kortet. I de oprindelige formler som bruges til estimering af brændstofforbruget er højde med i beregningerne. Det er valgt at neutralisere bidraget fra højdeændringer i beregninger ud fra den betragtning at der ikke er større højdeændringer i det nordjyske. Som det næste er kortet ikke helt nøjagtigt som et eksempel er den skiltede hastighed i alle gågader i Aalborg 15 km/t. Det betyder at disse gader i første omgang indgik i beregninger af korteste rute. Dette fører til ruter, der er direkte ulovlige. Vi medtager derfor ikke veje med en skiltet hastighed på 15 km/t eller derunder. Tilsvarende er der busveje, hvor det ifølge kortet er tilladt at køre. Vi har efter bedste overbevisning modificeret kortet så disse veje ikke anvendes i nogle af de foreslåede ruter. En tredje udfordring har været at der har været vejsegmenter, hvor der ikke er nogle biler der har kørt. Hvis dette er tilfældet kan der ikke estimeres et brændstofforbrug for segmentet. Vi har i de tilfælde hvor der kun er få vejsegmenter på en rute der mangler data sat brændstofforbruget til 0. Dette er fordi nogle af disse vejsegmenter er meget korte (under 20 meter). Opsummering Denne artikel har brugt eksisterende GPS målinger til at estimere brændstofforbruget for forskellige ruter mellem to destinationer. I estimeringen er en eksisterende metode til beregning af brændstofforbrug for en tur brugt. Ud fra disse ture er det estimerede brændstofforbrug tilføjet vejsegmenterne i et digitalt kort. 10

11 Dette kort er brugt til at finde den korteste rute, den hurtigste rute og den mest brændstoføkonomiske rute mellem to punkter. Disse ruter er blevet sammenlignet for tre forskellige scenarier med både by og land kørsel. Ud fra de beregnede ture kan det ses at er en klar forskel mellem ruter der optimere for kortest rute, hurtigste rute og mindst brændstoføkonomiske rute. Det vil sige at estimering af brændstofforbrug giver en ny parameter at optimere for i GPS navigationsanlæg Der er en række interessante retninger for videre arbejde. Estimeringen af brændstofforbrug er meget data krævende. Det er derfor relevant at se på hvordan veje, hvor der er ingen eller få GPS målinger på kan indgå i beregninger. Tilsvarende er der store mængder GPS data med lav opsamlingsfrekvens som ikke er benyttet. Acknowledgement Vi vil gerne takke Daisy Innovation for finansielle støtte og Bektra for at levere data. Referencer 1. Detailed Speed and Travel Time Surveys using Low Cost GPS Equipment. Belliss, Graeme. s.l. : IPENZ Transportation Group Technical Conference, GPS pilotprojekt. Holm, J. and Foller, Jens Trafikdage på Aalborg Universitet. 3. Analyse af trængsel og hastigheder vha. GPS-data. Nielsen, Otto A Trafikdage på Aalborg Universitet. 4. Garmin. ecoroute. [Online] 5.. ecoroute flash application. [Online] 6.. ecoroute overview. [Online] 7. Vexia. econav. [Online] 8. Carbon Diem. Carbon Diem. [Online] 9. Minorplanet. VMIgreenlight. [Online] 10. Lysanda. Eco-Log. [Online] 11. Environmentally-Friendly Navigation. Barth, Matthew, Boriboonsomsin, Kanok and Vu, Alex. 2007, Intelligent Transportation Systems Conference, ITSC IEEE, pp Fuel use and emissions comparisons for alternative routes, time of day, road grade, and vehicles based on in-use measurements. Frey, H. Christopher, Zhang, Kaishan and Rouphail, Nagui M. 2008, Environ Sci Technol, Vol. 42, pp

12 13. The effects of route choice decisions on vehicle energy consumption and emissions. Ahn, Kyoungho and Rakha, Hesham. 2008, Transportation Research Part D: Transport and Environment, Vol. 13, pp Optimizing route choice for lowest fuel consumption - Potential effects of a new driver support tool. Ericsson, Eva, Larsson, Hanna and Brundell-Freij, Karin. 2006, Transportation Research Part C: Emerging Technologies, Vol. 14, pp Impacts of Road Grade on Fuel Consumption and Carbon Dioxide Emissions Evidenced by Use of Advanced Navigation Systems. Barth, Matthew and Boriboonsomsin, Kanok : s.n., Transportation Research Record, Vol. 2139, pp Andersen, Ove. Økonomisk og miljøhensigtsmæssig ruteplanlægning Estimating Vehicle Fuel Consumption and Emissions Based on Instantaneous Speed and Acceleration Levels. Ahn, Kyoungho, et al. 2002, Journal of Transportation Engineering, Vol Aggregate Fuel Consumption Model of Light-Duty Vehicles for Evaluating Effectiveness of Traffic Management Strategies on Fuels. Song, Guohua, Yu, Lei and Wang, Ziqianli. 9, 2009, Journal of Transportation Engineering, Vol. 135, pp Spar På Farten. [Online] 8 17, [Cited: 08 17, 2010.] 20. Spar på Farten-et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på incitament (forsikringsrabat). Lahrmann, Harry, et al. s.l. : Trafikdage på Aalborg Universitet,

Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data

Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beskyt miljøet og bundlinjen

Beskyt miljøet og bundlinjen 23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for

Læs mere

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data

Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Optimeret Ruteforslag

Optimeret Ruteforslag Optimeret Ruteforslag TechHouse.dk a/s 12/08/2015 Version 1.0 Indhold INTRODUKTION... 6 OPSÆTNING AF OR... 7 Bruger opsætning... 7 1. Gruppe... 7 2. Vogn... 7 3. Opsamlings tid og type... 7 4. Afsætnings

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TomTom er en førende udbyder af trafiktjenester. TomTom overvåger, behandler og leverer trafikinformation via teknologi, som de selv har udviklet. TomTom mener, at

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS Ove Aderse xcalibur@cs.aau.dk Istitut for Datalogi Aalborg Uiversitet Harry Lahrma lahrma@pla.aau.dk Trafikforskigsgruppe Aalborg Uiversitet Kristia Torp torp@cs.aau.dk

Læs mere

Abstrakt. Introduktion

Abstrakt. Introduktion Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Formler, ligninger, funktioner og grafer Formler, ligninger, funktioner og grafer Omskrivning af formler, funktioner og ligninger... 1 Grafisk løsning af ligningssystemer... 1 To ligninger med to ubekendte beregning af løsninger... 15 Formler,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel:

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel: Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel: Opbyg løsningen skridt for skridt ved hele tiden af vælge lige

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP

VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP Volvo Trucks. Driving Progress VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP CHAUFFØR VERSION Vejledning til Volvo Dynafleet-app Denne vejledning beskriver kort, hvordan Volvo Dynafleet-appen fungerer, og hvad de

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

Planlægning af transportkorridorer med GIS

Planlægning af transportkorridorer med GIS Planlægning af transportkorridorer med GIS Prioritering mellem miljø og anlægsomkostninger (CODE-TEN) Af Jacob Kronbak, Claus Rehfeld, Bo Grevy & Steen Leleur Institut for Planlægning (IFP), (DTU) 1 Indledning

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

samfund 8,7 milliarder kroner årligt. Der dør flere mennesker årligt af trafikstøj, end ved trafikuheld

samfund 8,7 milliarder kroner årligt. Der dør flere mennesker årligt af trafikstøj, end ved trafikuheld Fakta Samfundsmæssig problemstilling. I henhold til diverse rapporter udarbejdet af bl.a. Rambøll og COWI, generes ca. hvert 3. hjem i Danmark af trafikstøj. Mellem 800 og 2.000 danskere bliver hvert år

Læs mere

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 183 Offentligt Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Næstved Kommune har den 26. februar 2013 indstillet to linjeforslag, A og B, til VVMundersøgelse.

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport, Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv

Læs mere

CAS i grundskolen: Hvorfor nu det?

CAS i grundskolen: Hvorfor nu det? CAS i grundskolen: Hvorfor nu det? Morten Misfeldt It og LæringsDesignAalborg Universitet Kloge folk mener CAS er en udfordring for at gennemføre ordentlig matematikundervisning CAS brug er noget af det

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

Dette dokument beskriver den nye grænseflade med udgangspunkt i den nye MS Dynamics NAV 5.0 SP1 klient.

Dette dokument beskriver den nye grænseflade med udgangspunkt i den nye MS Dynamics NAV 5.0 SP1 klient. Side 1 af 18 Navision Stat 5.0 ØKO/CPS 24.08.2008 Den nye grænseflade Dette dokument beskriver den nye grænseflade med udgangspunkt i den nye MS Dynamics NAV 5.0 SP1 klient. Overblik Introduktion Følgende

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012

Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012 Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012 Opgaven er delt op i 2 dele. Læs hele opgaven igennem inden I begynder. 1. Struktur I denne opgave skal der laves et system der håndterer salg

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brugervejledning til OdenseGuide til Android

Brugervejledning til OdenseGuide til Android Brugervejledning til OdenseGuide til Android Odense Kommune, 02.02.2012 Installation af OdenseGuide OdenseGuide kan downloades fra Android Market. Søg på Odense, og vælg gratis-app en OdenseGuide fra a2i

Læs mere

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND IDEKATALOG TIL VOGNMÆND Dette idekatalog er en samling af brændstofbesparende og CO2-reducerende tiltag, som vognmænd kan implementere i deres virksomhed. Listen er ikke udtømmende, og hvis vognmænd har

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Quickguide til ansøgning om solcelletilskud forår 2016

Quickguide til ansøgning om solcelletilskud forår 2016 Quickguide til ansøgning om solcelletilskud forår 2016 Denne tjekliste gælder kun for private boliger som søger om tilskud (Underpulje 2). Bemærk at ansøgningen skal være fyldestgørende, for at den kommer

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

BRUGSANVISNING KARMA

BRUGSANVISNING KARMA 1 BRUGSANVISNING KARMA Inden du kører ud på din Karma scooter venligst læs denne vejledning nøje igennem. Karma scooteren er forsynet med drejesæde, som kan låses i 4 positioner. Når man forflytter sig

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere