Fiskeri med Snurrevod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeri med Snurrevod"

Transkript

1 Kapitel 4 side 64 Fiskeri med Snurrevod Snurrevodsfiskeri har været meget udbredt i Danmark, men er nu tildels på retur. Det er i et vist omfang blevet afløst af en anden form for snurrevodsfiskeri»flyshooting«- efter et skotsk forbillede. Et historisk tilbageblik Snurrevodsfiskeri har rødder i Danmark. Det er den eneste fiskemetode, der er opfundet og udviklet af danske fiskere. Snurrevodsfiskeri kræver jævn bund og regelmæssige strømme. Derfor er de danske farvande som skabt til dette fiskeri. Navnet snurrevod stammer fra selve fiskemetoden. Når fiskepladsen er nået, og ankeret er sat, kan der sættes flere træk fra samme ankerplads»fiskeren snurrer omkring ankeret«. Det traditionelle vod stammer fra forskellige gamle vodtyper, der blev brugt til fiskeri i Limfjorden i det forrige århundrede. Efter havets gennembrud af Aggertangen i 1825, kom der gode betingelser for rødspætter i Limfjorden. Det betød et godt rødspættefiskeri i fjorden og blev starten til at opfinde nye fiskeredskaber. Det var derfor Jens Væver fra Salling i 1848 opfandt snurrevoddet. Et fiskeredskab, der skulle få stor betydning for dansk fiskeri. Jens Væver fik inspiration fra de traditionelle landdragningsvod og kratvod, der kun blev brugt til fiskeri på lavt vand. Landdragningsvod Fiskeri med landdragningsvod er en simpel fiskemetode. Man sejler tov og vod ud i en stor bue med en jolle. Voddet trækkes ind på stranden med håndkraft. Denne fiskeriform spiller stadig en stor rolle i mindre udviklede fiskerier andre steder i verden. Bl.a. på Lake Zway i Etiopien og flere øde strande på Vestafrikas kyst. Kratvod Kratvoddet eller pulsvoddet blev brugt på en lidt anderledes måde. Vod og tove blev sat i en bue rundt om en pæl, der var slået ned i fjordbunden. Fiskerne stod så i deres joller og halede på tovene. Samtidig slog de i vandet 4.1 Landdragningsvod Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg.

2 Kapitel 4 side 65 med særlige køller, for at skræmme fiskene ned i voddet. Da voddet var en del tungere end jollen, lå voddet næsten stille under hele fiskeriet. Mens jollen blev trukket ned mod voddet. Jens Vævers idé var at udskifte pælen med et stort anker. Så kunne man slå to fluer med et smæk, nemlig: hive voddet hen over bunden, i stedet for at hive jollen gennem vandet bruge voddet i dybere vand, hvor de større rødspætter gik. I praksis foregik det på følgende måde: Et stort anker blev markeret med en bøje og det første vodtov blev fastgjort til bøjen. Så blev tov og vod roet ud, og når jollen kom tilbage til ankeret kunne man begynde at hale ind. Dengang som i dag var det meningen, at tovene skræmte fiskene ind foran voddet, hvor de blev tvunget ned i selve voddet. Idéen blev en stor succes, og fiskere fra Grenå, Frederikshavn og Skagen tog hurtigt metoden til sig. De bragte den videre til havne på vestkysten. Det havgående fiskeri med snurrevod blev i starten drevet af sejlkuttere med en snurrejolle. Når man var kommet til fiskepladsen, blev sejlkutteren ankret op. Vod og tove blev roet eller sejlet ud af to fiskere i snurrejollen. Indhalingen foregik med håndspil med spilkopper af træ. Det skulle betjenes af to mand. Bagved spillet stoppede andre fiskere tovene af. Dvs. de skød tovene op i ruller, så de kunne sættes klart ud igen. Så kom motoren Omkring 1890 nåede den industrielle udvikling også fiskeriet. De første dampmaskiner og petroleumsmotorer blev indført. Maskinerne blev anvendt som trækkraft for spillene. De øgede effektiviteten meget i fiskeriet. Nu tog det kun en halv time at hale de 500 favne tov ind, mod en time med håndkraft. Fiskerne brugte den tid de sparede til at sætte et nyt træk fra fartøjets anden side. På den måde blev effektiviteten meget bedre i snurrevodsfiskeriet. Spillene blev hurtigt populære. Opfindsomme sjæle fandt snart ud af at bruge de nye maskiner til fremdrift af kutteren. De første tiltag blev lavet af en lokal smedemester fra Frederikshavn. Han opfandt og installerede cykelskruen. Det lidt specielle navn kommer af måden skruen blev drevet på. Skruen blev monteret i et stativ ved siden af roret. En kraftig kæde overførte kraften fra motoren til skruen. Fiskerne brugte kun cykelskruen i vindstille vejr og ved anløb og afgang fra havn. Det første danske fiskefartøj med skrueakslen ført gennem stævnen blev søsat i Fiskerne var ikke helt trygge ved idéen. De frygtede at rystelserne og trækket fra maskineriet ville ødelægge stævnen. Derfor satte de tunge træklodser på hver side af stævnen for at støtte den. Den idé, der blev hurtigst udbredt var Snurrejollen. Det hårde slid ved årerne blev afløst af en lille motor. Nu var det kun nødvendigt med en mand i jollen jollemanden 1. Meget af det rigtigt tunge arbejde ved snurrevodsfiskeriet blev overtaget af maskiner. Med opfindelsen af stopmaskinen i Grenå i 1903, var det meste af det manuelle arbejde blevet automatisk. Stopmaskinen - en maskine, der kunne kvejle tovet op efter spilkopperne til ruller gjorde, at dette fiskeri krævede mindre mandskab. Dog skulle tovrullerne og voddet stadig slæbes fra maskinen og gøres klar til at blive overført til snurrejollen. Overførsel til snurrejollen kunne være et hårdt og farligt arbejde. I stille og godt vejr kunne jollen ligge langs siden af kutteren og få grejet overført. Men i hårdt vejr måtte jollen ligge et stykke fra kutteren. Tovene og voddet måtte så hives over i jollen med håndkraft. 1 Dette afsnit er skrevet ud fra Egon Skelmose: Snurrevodsfiskeri i tekst og billeder Og efter besøg på Dansk Fiskerimuseum og forskellige museer langs Limfjorden.

3 Kapitel 4 side 66 Fra 1910 til 1915 kom en ny type fartøjer frem i snurrevodsfiskeriet - hajkutteren. Den havde større maskinkraft, men var mindre end de andre vodkuttere. Nogle fiskere så på denne nyhed med stor skepsis. Denne type kutter vandt alligevel hurtigt frem pga. de åbenlyse fordele. Med denne type kutter behøvede man ikke snurrejollen til at sejle voddet ud. Snurrejollen var blevet overflødig. Fra 1910 til 1972 skete der kun mindre tekniske forandringer i snurrevodsfiskeriet. I 1972 blev tovtromlerne opfundet. De gjorde hurtigt en ende på sliddet med at slæbe tovruller fra stopmaskinen. Tovtromlerne er placeret på dækket, som regel i bagbord side foran selve vodspillet. De ruller tovene op direkte efter spillet. Fra 1972 til i dag er der kommet flere tekniske hjælpemidler kraftblok og nettromle - til at håndtere de stadig større vod. Fra starten af firserne begyndte man at bruge en skotsk måde til at håndtere våd flyshooting i Danmark De danske fiskere driver i dag to former for snurrevodsfiskeri: Traditionelt snurrevodsfiskeri med ankergrej engelsk:»danish Seine«eller»Anchor Seining«Fly-shooting, uden ankergrej. Som navnet antyder kommer metoden fra det skotske fiskeri. Snurrevodsfiskeriet har haft stor betydning for dansk fiskeri, men har længe været i tilbagegang. Esbjerg havde i mange år den største flåde af snurrevodskuttere. I dag er der næsten ingen snurrevodskuttere tilbage i Esbjerg. De snurrevodskuttere, der er tilbage i Danmark, ligger mest omkring Thyborøn og Lemvig. Også her er det traditionelle snurrevodsfiskeri på retur. Flåden består i dag af ældre kuttere med relativt små motorer. Gennemsnitsalderen for såvel ejerne af disse kuttere som fartøjerne er meget høj. Opfindelsen af snurrevoddet skete, fordi Danmark fik en stor havgående fiskerflåde. De danske snurrevodsfiskere udbredte hurtigt brugen af snurrevoddet, så den kom til at omfatte hele Nordsøen. Fiskere fra andre lande tog hurtigt metoden til sig. I dag bruges snurrevoddet mange steder på jorden. Snurrevodstyper De mange fiskere og vodbindere, der gennem tiderne har været med i udviklingen af snurrevodsfiskeriet, har sat deres præg på selve voddet. I dag anvendes der flere forskellige typer snurrevod, der er udviklet ud fra lokale traditioner og bundforhold. De tekniske hjælpemidler på snurrevodskutterne og det lettere materiale i voddet betyder, at voddet er blevet større og større. I denne bog vil vi kun beskæftige os med to hovedkategorier, nemlig: Rødspættevod Torskevod Selvom de fleste traditionelle snurrevodskuttere i dag fisker med kombinerede rødspætte- og torskevod, giver det alligevel mening at skille dem ad. Det traditionelle rødspættevod Det traditionelle rødspættevod har en lille lodret åbning. Det har meget lave og lange arme. Når man fisker efter fladfisk, er højden på grejet ikke så vigtig, fordi fladfisk sjældent går højere end en halv meter over havbunden. Derimod er det vigtigt med lange arme til at lede fiskene ind til åbningen i trawlet. Derfor vil armene ofte være længere end selve voddet. Lige foran armene er stavene monteret. De er lavet af træ. Selve voddet er syet af flere stykker net med forskellige maskestørrelser og tilskæringer. Vingerne vil typisk have en maskestørrelse på omkring 100 mm halvmasker.

4 Kapitel 4 side 67 Maskestørrelsen falder hurtigt til 55 mm. Den størrelse masker vil være i det meste af kroppen og i løftet. Kroppen i voddet er syet sammen af to næsten ens netpaneler - overpanelet og underpanelet. De er lavet af kunstfibre (Nylon og Nymflex). For at sikre at voddet har en god bundkontakt, er der sat blyringe på undertællen. Fiskerne har ofte monteret kæder foran kværken og mellem stavene og stavtovene. Det afhængiger af bundforhold og den enkelte fiskers erfaring. Så kan man skrabe fisken op i voddet. Undertællen er omviklet med et kokosreb, for at den ikke slides så meget. På sådan et vod er der ingen forlængere mellem stavene og armene. højere lodret åbning. Desuden vil det ofte have forlængere mellem staven og voddets arme for at løfte trawlets overtælle opad. En anden forskel er, at kullervoddet ofte er lavet og rigget, så det kan bruges over en hårdere bund. Trawlvod Udviklingen stod ikke stille, da man havde udviklet de to slags vod. I dag bruger man vod, der minder meget om et trawl. Japansk vod I det japanske vodfiskeri fisker man med meget mere avancerede vod, der er opbygget af flere netpaneler. Torske/kullervod Kuller reagerer meget anderledes end fladfisk på et fangstredskab. Derfor er det nødvendigt at bruge et andet vod for at fange disse fisk. En kuller vil typisk søge opad, når den forsøger at undslippe voddet. Derfor er det nødvendigt med ekstra højde i redskabet. Et snurrevod efter kuller vil ofte have kortere arme og en 4.2 Et traditionelt rødspættevod Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg. 4.3 Et traditionelt torske-/kullervod Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg.

5 Kapitel 4 side 68 Traditionelt snurrevodsfiskeri Snurrevodsflåden har fået mange tekniske hjælpemidler i løbet af årene. I dag kræver fiskeriet ikke så meget mandskab. Det er heller ikke så opslidende som tidligere. Fangstrejserne er også blevet kortere, fordi det giver bedre kvalitetog dermed højere priser. På en typisk snurrevodskutter består mandskabet i dag af tre mand. Det kan variere fra 2-6 mand. Snurrevodsflåden består mest af ældre kuttere med relativ lille maskinkraft. Princippet i, hvordan selve snurrevodet fisker, er ikke ændret væsentligt fra det blev opfundet. Tekniske hjælpemidler har dog ændret hverdagen for snurrevodsfiskerne på mange punkter. Når snurrevodskutteren ankommer til fiskepladsen, stikkes ankergrejet ud og tottes op. Skipperen tager en vurdering af strøm- og bundforhold. Så afgør han, hvilken vej det første træk skal sættes. Vodtovet fastgøres til ankergrejet. Så begynder udsejlingen af tovene. Det kan være op til 18 ruller a 120 favne. Da voddet helst skal hives direkte op i strømmen, køres det første vodtov ud med strømmen. Når der mangler cirka 2 ruller tov, svinges der 90 grader, og resten af vodtovet sejles ud. Lige inden voddet skal smides, slækkes der op, og selve voddet smides hurtigt ud over hækken. Resten af tovet sejles ud modsat det første tov, mens det er på vej tilbage op til ankergrejet. Det første tov, der er fastgjort ved ankergrejet, samles op og kutteren ankres op. Tovene sættes i spillet og til tovtromlerne. Nu kan fiskeriet begynde. Trækket - vodtovene og voddet - danner en slags trekant, og det er i den trekant, der bliver fisket. 4.4 Et træk set i fugleperspektiv Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

6 Kapitel 4 side 69 Nu hives der langsomt ind på begge arme. Det er vigtigt, at der hives lige meget på hver tovarm. Det kontrollerer fiskerne hele tiden ved at sammenligne trykket på de to tovarme. Indhalingshastigheden øges lidt efter lidt, til tovene er samlet. Så hives voddet hurtigt hjem, og posen tømmes. Der hives langsomt i starten, fordi fiskene skræmmes dels af vodtovene og dels af det mudder, der hvirvles op af tovene. Når fiskene er blevet skræmt hen foran voddet, hives der hurtigere, så fiskene kan komme ned i løftet. Alt efter bundforholdene kan der laves flere træk fra samme ankerplads. At slæbe med tampen At slæbe med tampen er en metode, hvor der kan fiskes over mere bund i samme træk. Metoden bruges ofte i rødspættefiskeriet. Den første tovarm og voddet sættes som beskrevet. Den anden tovarm sættes i en lige line fra voddet. Når hele anden tovarm er kørt ud, sættes der fast på spillet, og man sejler langsomt op til ankerbøjen. Hvordan man kører anden tovarm ud, vil afhænge af skippers kendskab til bundforholdene og hvor mange fisk, der er. 4.5 Udnyttelse af en ankerplads Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

7 Kapitel 4 side 70 Fly-shooting Fly-shooting er den mest fleksible måde at bruge vod på. Metoden kan både bruges på blød og hård bund. Længderne af tov kan også være forskellig alt efter fiskepladsen, der skal fiskes på. Metoden er meget effektiv til at fiske rundfisk. Den har haft stor betydning for det skotske fiskeri. Man ved ikke, hvorfor skotske fiskere har udviklet denne form for snurrevodsfiskeri. Men man regner med, at de skotske fiskere ikke brugte ankeret, så de hurtigere kunne slippe væk fra fiskerikontrollen. De største forskelle på traditionelt snurrevodsfiskeri og fly-shooting er: Ved fly-shooting fastgør man ikke den første tovende til ankergrejet. Der bruges meget tykkere tove, og flyshooteren sejler langsomt fremad, mens der hives hjem. Når fly-shooteren ankommer til fiskepladsen, vil skipperen tage en nøje vurdering af strøm- og bundforhold. Han vil undgå at sætte første vodarm tværs i, eller lige op, i strømmen. For det vil få tovene til at drive sammen, og trækket vil blive ødelagt. Når skipperen har fået overblik over forholdene og bragt kutteren i den rette position, lader han en fastgjort bøje gå med vodtovet. Derefter sættes trækket på næsten samme måde som ved traditionelt snurrevodsfiskeri. Den måde som tovene sejles ud på, er forskellig alt efter bundforhold, strømmens retning og skipperens erfaringer. Ved bøjen samles den første arm op, og tovene føres til spillet. Kutteren sejler langsomt fremad og spillet startes, når begge tove er strammet op. I begyndelsen hives der langsomt. Efterhånden som tovene samles øges indhalingshastigheden. Når tovene er samlet, hives der med fuld kraft. På den måde fisker man på et større areal end ved traditionel snurrevodsfiskeri. Men med væsentlig højere udgifter til brændstof og større slid på grejet. 4.6 Fly-shooting træk i fugleperspektiv Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

8 Kapitel 4 side 71 Om sommeren er der enkelte fly-shootere, der går sammen og slæber voddet som et trawl. Dette fiskeri kaldes»pair-seining«. Det kan lade sig gøre over en meget glat bund. Hver kutter har en tovarm, og så slæbes der i op til 7-8 timer. Der skal helst slæbes nogenlunde ligeud hele tiden. Det kan gøre fiskeriet mindre effektivt, hvis der svinges for kraftigt. Sådan fisker man med snurrevod Det daglige arbejde om bord på de forskellige snurrevodskuttere foregår næsten ens. Ankring På vej til fiskepladsen gøres ankeret klar til udsætning. Når kutteren er over fiskestedet fires ankergrejet ud. Skipperen hjælper ofte. Enten ved at lade kutteren bakke eller sejle langsomt frem i en bue for at få ankergrejet ud så hurtigt som muligt. Ankergrejet sættes fast i en slipkrog til palstøtten. For at få stavtovene inderst ved voddet, bliver tovene spolet om. Det tager et kvarters tid. Voddet lægges op og gøres klar enten ved styrbord eller bagbord side. Siden afhænger af hvilken vej, der skal svinges med den første tovarm. Hvis der skal svinges til bagbord lægges voddet op i styrbords side og omvendt. Det er vigtigt, at voddet lægges ordentligt op, så armene kan glide let i vandet, og posen kommer på den rigtige side af armen. Der bindes for posen med bindestrikken. Tampen fra den første arm føres agter, og hægtes i ankergrejet via bøjetampen. Udsejling af tove Nu kan selve udsejlingen af tov og vod begynde. Det er et arbejde, der normalt varer en god halv times tid. Når første arm er hægtet til bøjetampen, lades der gå fra ankergrejerne. Tovet holdes fast ved agterpullerten, indtil kutteren er på den kurs, som første arm skal sejles ud på. Det gøres for at sikre, at ankergrejerne står tot. Når ankergrejerne er strammet helt op, kan udsejlingen af tovene begynde. I rimeligt vejr vil udsætningen foregå ved normal stimefart. Så vidt muligt sættes trækket med strømmen. Formen på trækket og tovenes længde er afhængig af bundforholdene på fiskepladsen. Under tovenes udsætning sørger skipperen for, at der er det rette bremsetryk på tromlerne, så overløb forhindres. Kursen holdes, indtil der mangler ca. 2 ruller tov, så svinges der cirka 900. Farten tages af kutteren og man gør klar til at sætte selve voddet. Nu vil kursen være næsten vinkelret på strømmen, så voddet vil blive hevet op i strømmen. Når vingen på voddet er ude, smider man posen, så den er klar af både overtælle og undertælle. Derefter sejles anden arm ud, ofte i en større bue end første arm, for at fiske på mere bund. Når tovet er ude, slæber man det sidste stykke op til ankergrejet. Hvor lang tid der slæbes, er afhængig af bundforhold og hvilken slags fisk, der fiskes efter. Hvis det er rundfisk slæber man kun 10 minutter. Det er ikke unormalt, at der slæbes i mere end en time ved rødspættefiskeri. Når man når flagbøjen, gøres ankergrejet fast, og tovene føres via spillet til tovtromlerne og indhalingen kan begynde. Indhaling Indhalingen varer ca. 1 1/2 time. Det er meget vigtigt, at der hales jævnt på begge tove under hele indhalingen, for at fisken kan jages ind foran voddet og fanges. Hvis der hales ujævnt på tovene vil voddet gå skævt, og fisken vil slippe fri. I begyndelsen hives der ganske langsomt med jævn hastighed. Hastigheden af indhalingen i denne fase er vigtig for tovenes fiskeevne. Det er tovenes vibrationer og den sandsky, som tovene rejser, der får fisken til at svømme i den rigtige retning. Hvis der hives for langsomt, vil tovene lette sig inde ved vodarmene. Hvis der hives for hurtigt, vil for mange fisk falde tilbage over tovene. Efter de første par ruller øges indhalingshastigheden ganske langsomt. Når tovene er helt samlet, og fiskene er jaget ind foran voddet, hives der så hurtigt, som grejerne kan holde til. Når vodstavene er helt oppe ved kutteren, tages

9 Kapitel 4 side 72 vodarmene agter og lægges over kraftblokken (eller sættes på nettromlen), og vodtovene sættes til at spole tilbage. Voddet hales ind, indtil løftet er i overfladen, og taklekrogen sættes i løftestroppen. Så takles der ind over siden, og fisken tømmes ud i pounderne. Når tovene er spolet om, og voddet er lagt klar på hækken igen, er alt klar til et nyt træk. At lægge et vod op til udkøring vil lidt skematisk sige, at voddet skal vendes 900. Først skal en arm ud, dernæst posen og sidst anden arm. Grunden til, at det er så vigtigt at få lagt voddet op og ikke blot køre det ud som traditionelt trawl, er vindens og strømmens forsætning af skibet under udsætning. Mange traditionelle ankerpladser er så specielle, at det er bydende nødvendigt for skipperen at få smidt voddet præcist for at fiskeriet kan fungere optimalt. Området omkring hækken bliver på en moderne vodkutter hovedsageligt benyttet under 3 forskellige arbejdsfunktioner: når voddet skal lægges op, når voddet skal køres ud, og når det skal hives ind igen. Man har monteret enten en vodtromle eller en kraftblok til at aflaste det manuelle slid, som stadig bliver hårdere, eftersom redskaberne bliver støre. Hvor der findes en kraftblok, bliver denne kun benyttet, når voddet hives hjem. Man lægger de 2 forlængere op i kraftblokken, hæver den højt til vejrs, slår hydraulikken til og hiver så ellers manuelt af fuld kraft. Når voddet er inde og posen tømt, placeres kraftblokken atter i 4.7 Udnyttelse af en ankerplads Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

10 Kapitel 4 side 73 sin beskyttelsesskinne på styrhuset. Arbejdsfunktionen med at lægge vod op og køre det i havet sker manuelt og lige fra dækket. Hvor der findes en vodtromle, er det en stor fordel, hvis denne er todelt, hvilket vil sige, at tromlen kan skilles på midten med en arm til hver side. Tromlen kan så køre synkront som en trawltromle eller adskilt med en vodarm til hver side. Det har den store fordel set i et arbejdsmiljømæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv, at når voddet skal lægges op, køres den synkront, indtil man når kværken (midten af voddet), og posen lægges klar på lønningen. Herefter slår man ved et udtag på tromlen over på todelt, og den ene arm lægges op, mens den anden bliver siddende på tromlen. Man har herefter så lidt redskaber som muligt til at lægge på dæk og udgøre en fare, når voddet skal glide i havet. Her bør gælde 3 faste regler: 1. Sikkert forfæste på dækket 2. Aldrig stå på den forkerte side af noget grej, som kører i havet og hermed risikerer at komme i klemme, og 3. Aldrig stå på grej, der glider i havet. Når voddet køres ud, løber først den ene arm ud fulgt af posen, og til sidst fires den anden arm direkte fra tromlen. Anden hold tove tilkobles, og der lades gå i samme arbejdsfunktion. Man har således så lidt som muligt kontakt med de udkørende redskaber. Man undgår også på denne vis at komme ud for uklare vod, hvilket er vod, der ikke kører klare i vandet og derfor ikke fisker. Dette undgår man ikke helt ved brug af kraftblok, da der i anden arm, der ikke lægges op, godt kan være tørn mellem kuglerne og undertælen. Når voddet hales ind på vodtromlen, sker det som ved traditionelt trawlfiskeri, og al den fysiske belastning er afløst af hydraulikken. Det er en stor fordel i dårligt vejr, hvor skibet vugger og hugger i søen. Trykket på de 2 arme af den todelte tromle er afpasset så fint, at hiver den ene side lidt hårdere end den anden, vil denne automatisk holde igen, så den anden arm kan komme med. Herved sikrer man, at voddet bliver kørt totalt lige på. Først ved kværken slås der igen om ved hydraulikudtaget, og de 2 sider kører nu synkront. Folkene ved tromlen er også her i minimal kontakt med redskaberne. Denne fordel ydes heller ikke helt ved brug af kraftblok Set fra en arbejdsmiljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synsvinkel forekommer der at være følgende åbenbare fordele ved at benytte vodtromle på hæk sammenlignet med kraftblok: Mandskabet fritages for den fysiske belastning vha. det hydrauliske anlæg. Det er lettere at undgå at køre uklare vod i havet, idet kun posen samt en arm skal lægges op på dækket. Anden arm sidder klar og sikkert på tromlen. Under bjærgning af vod i dårligt vejr hiver det hydrauliske anlæg redskaberne til borde og fast på tromlen. Mandskabet skal kun koncentrere sig om deres egen situation, og intet kommer til at ligge og flyde på dæk og udgøre en risiko. Er man knækket af, og voddet skal bjærges i en arm på hækken, vil det være betydeligt lettere og mindre fysisk belastende ved vodtromle end kraftblok. Har man kørt voddet i et vrag på bunden, og det sidder uhjælpelig fast, vil det være noget lettere at få det frigjort vha. af vodtromle end kraftblok. Affiskning af en fiskeplads Et normalt træk vil affiske ca. 45 grader omkring en ankerplads. Ved nogle ankerpladser er det muligt at sætte i alle retninger. Teoretisk set, vil det derfor være muligt, at sætte 8 træk ved disse ankerpladser. Men i praksis er der vrag, sten m.v. at tage hensyn til. Ofte vil det også kun være i en eller to retninger, der er nok fisk til, at det kan svare sig.

11 Kapitel 4 side 74 Sådan fisker man Fly-shooting Der er enkelte danske stålkuttere på omkring 150 tons, der driver fly-shooting. At fly-shoote adskiller sig ikke så meget fra det traditionelle snurrevodsfiskeri. Men der er flere væsentlige punkter til forskel: Under indhalingen sejler kutteren langsomt fremad, mens der hives på tovene. Den slæber altså tove og vod, som en slags trawl. Der bruges kortere tov 12 til 14 ruller. Til gengæld er tovene mm i diameter, altså betydeligt kraftigere end i det traditionelle snurrevodsfiskeri. Voddet er som regel større. Indhalingsspillet er meget kraftigere. Metoden kommer som nævnt fra Skotland i begyndelsen af 80 erne. Den bruges mest efter rundfisk. Princippet i fly-shooting er, at både skrue og spil bruges til at samle tovene. Det er vigtigt at skibets hastighed afpasses nøjagtigt efter spillets hastighed. Så der hales med korrekt hastighed hele tiden. Der er naturligvis forskel på de forskellige træk, der sættes fra en fly-shooter, men de vil ofte være smallere end træk lavet fra en traditionel snurrevodskutter. Indhaling Kutteren sættes på slæbekurs, og spillet sættes i gang. Nu hiver man på tovene, mens kutteren sejler langsomt frem. Som ved traditionelt snurrevodsfiskeri hives der langsomt i starten, og hastigheden øges gradvist, indtil tovene er samlet. Det er vigtigt, at der hives jævnt på begge tove, for at voddet kan gå lige. I indhalingfasen er det meget vigtigt, at kutterens fart - og den hastighed, der hives med - tilpasses nøje. Det er for at få tovene og voddet til at gå over bunden med den optimale hastighed. Den optimale hastighed er afhængig af hvilke arter, der fiskes efter - og strømmens hastighed og retning. Når tovene er samlet, hiver man med fulde omdrejninger på spillet. Når voddet kommer op til båden, hives det over kraftblokken, og posen takles ind. Denne metode bruges sommetider også til at omringe en stime fisk over meget hård bund. Der nøjes fiskeren med helt ned til en rulle tov pr. arm. Når fiskene går i voddet, vil de hjælpe til med at holde voddet klar af den hårde bund. Udsætning Ved ankomsten til fiskepladsen tager skipperen bestik af strøm- og bundforhold. Så bestemmer han, hvordan tovene og voddet skal sættes. Når kutteren er klar til at sætte trækket, fastgøres første vodtov til flagbøjen og kastes overbord. Den første arm sejles ud. Når der mangler 6 ruller tov, svinger man 600. Så sejler man 5 ruller tov ud, og der svinges 900. Der slækkes op, mens den sidste rulle tov sejles ud. Voddet kastes, og anden arm sejles ud som den første. I teorien er man så tilbage og kan samle flagbøjen op. I praksis vil man som oftest skulle slæbe en kort tid på tampen. Det første vodtov kobles fra flagbøjen, og tovene forbindes via spillet til tovtromlerne. Nu er man klar til at hive på grejerne.

12 Kapitel 4 side 75 Sådan er snurrevoddet opbygget Snurrevod er meget forskellige, både i type og størrelse. I dag er de fleste vod opbygget ligesom en vingetrawl. De bliver både brugt til fiskeri efter rundfisk og fladfisk. Når vodbinderen skal lave et vod, har skipperen og vodbinderen en lang snak om de egenskaber, det færdige vod skal have. Her bruges deres viden om fiskens adfærd og de lokale forhold på de fiskepladser, som snurrevodsfiskeren bruger. Vodbinderen laver så en arbejdstegning, der bliver grundlag for det nye vod. Fiskeren kan på arbejdstegningen se, hvordan hver enkelt del i voddet er lavet. De fleste fiskere har sådan en arbejdstegning om bord. Hvis voddet bliver revet i stykker, kan de reparere det på havet. Ved hjælp af en arbejdstegning er det nemmere at få overblik over skadens omfang og lave de nødvendige reparationer. ARBEJDSTEGNING En arbejdstegning kan være svær at forstå for andre fordi: sådan nogle arbejdstegninger ikke er standard. Ofte er de kun lavet til at støtte den enkelte vodbinders hukommelse. flere vigtige ting kan være udeladt, fordi»sådan laver vi jo altid den slags overgange«. På sådan en arbejdstegning vil der være oplysninger om fremstillingen af voddet. Oplysninger, som fiskeren skal bruge for at reparere voddet, hvis det er gået i stykker pga. af hold. Der står f. eks.: Tråd og trådtykkelse i de forskellige sektioner. Maskestørrelse og antal masker til de enkelte sektioner. Udskæring af de forskellige sektioner, så voddet får den rette form. Antallet af hængemasker for at lave rundingen i kværken. Føring af voddet til tællerne i de forskellige sektioner.

13 Kapitel 4 side 76 Snurrevoddets dele Et snurrevod kan deles op i flere dele. Vi vil her beskrive hver betydning for voddets evne til at fiske. Ankergrejet På en snurrevodskutter er det vigtigt at have et godt ankergrej. At fiske med traditionel snurrevod kræver, at kutteren bliver holdt på samme plads under indhalingen af voddet. Hvis kutteren ikke ligger fast i ankergrejet, vil det være kutteren, der bevæger sig hen imod voddet under indhalingen - og ikke omvendt. Så kan voddet og tovene ikke fiske effektivt. Det enkelte ankergrej på de forskellige snurrevodskuttere er naturligvis ikke helt ens, men de vil typisk ligne følgende: Der fås flere typer ankre. Det vigtigste er, at de kan få et godt greb i bunden. Vægt og størrelse af ankeret vil afhænge af kutterens størrelse. Deri sjækles ankerwiren, som udgør resten af ankergrejet. Oppe ved skibet vil der - ca. 20 favne ude - været koblet en eller to ankergajer til ankerwiren. Lige efter ankergajerne er der monteret et samleled i wiren, hvor der er koblet en trosse til med en lille gaj og flagbøje. Afhængig af vejrforhold og bundart er der forskellige måder at forbedre ankerets holdeevne på det kan være: et lille forhåndsanker med tre fire meter kæde, der sjækles i nakken på hovedankeret ekstra store flige boltet på ankeret. For at kunne ankre på forskellige havdybder, vil ankerwiren ofte være sat sammen af flere stykker wirer, der er sjæklet sammen. Ankergajerne (og de 20 favne trosse ved selve ankeret) gør, at kutteren ligger bedre for ankergrejerne i dårligt vejr. Ankergrejet virker også mere elastisk. Ved selve ankeret sjækles ca. 10 favne kæde. Deri sjækles ca. 20 favne syntetisk tov.

14 Kapitel 4 side Ankergrej Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg. Tovene Tovene skal have en god og konstant kontakt med bunden. I dag bruger man kun 3-slåede syntetiske tove af polyester (PES) og polypropylen (PP). De har en diameter på knap 20 mm. Syntetiske tove er lettere end vand, og derfor er der indlagt vægt i tovene i hver kordel. Så kan de synke og holde kontakten med bunden under indhalingen. Det er vigtigt, at tovene er meget»hårdt slået«for at undgå unødvendigt slid, når tovet er i kontakt med bunden. Og endnu vigtigere - for at undgå, at trænger sand ind i tovet. Det kan give slid inde i selve tovet. Før tovtromlernes tid var det også vigtigt, for at kunne kvejle tovene ordentlig op. TOV AF NATURMATERIALER OG TOVE AF SYNTETISKE FIBRE Tove af naturmaterialer bruges stadig i vid udstrækning i troperne. De stammer alle fra fibrene af forskellige planter. De vigtigste tove af naturmaterialer er manila-reb, kokos-reb og sisal-reb. Den slags tov rådner, fordi de bliver angrebet af mikroorganismer i vandet. Hvis tovene lagres i fugtige omgivelser, bliver de hurtigt angrebet af mug. Tove af syntetiske fibre er bygget op af fibre, der er fremstillet ved simple kemiske processer. På den måde opnår man tre fordele i forhold til tove af naturfibre: Tovet er ensartet i hele sin længde Større styrke Rådner ikke Specielt den sidste egenskab er meget vigtig, når tovet skal bruges i fiskeriet.

15 Kapitel 4 side 78 TOV En rulle tov er 120 favne cirka 220 meter. I almindeligt snurrevodsfiskeri bruger man ca. 16 ruller tov på hver arm; eller ca. 3 km. tov pr. arm. De enkelte ruller tov splejses sammen med en almindelig kortsplejs. De første par ruller er ofte samlet med et G-led for hurtigt at kunne koble en eller to ruller fra, hvis der ikke er plads nok på fiskepladsen til et langt træk. De tovruller, der sidder tættest på voddet, kaldes stavtovene. De er som regel et par millimeter tykkere i diameter, fordi der er større belastning i dette område. Tovene er udsat for et meget hårdt slid, fordi de er i konstant kontakt med bunden. Ved selve indhalingen sker den største slitage ved passagen gennem vodrullerne og indhalingen over spilkopperne. Den store slitage gør det nødvendigt at skifte tove jævnligt. Udskiftningen foregår altid parvis, dvs. en rulle på hver arm. Da tovet altid er rullet på tovtromlerne, når det er på skibet, skiftes rullerne ofte under udsætning af tovene. Derfor er det påkrævet, at en snurrevodsfisker hurtigt kan lægge en ordentlig splejsning. For at få et jævnt slid på tovene, hives der fra samme ende hver gang. Når der trækkes på voddet bliver tovene kørt på tromlerne efterhånden som de kommer ind. Når trækket er færdigt, er det derfor stavtovene, der er yderst på begge tovtromler. Derfor er man nødt til at vende det ene sæt tove inden udsætningen. Det gør man ved at spole det ene tov over på samme tromle som det anden sæt. Så får man startet fra den rigtige ende hver gang. Enkelte snurrevodskuttere vender ikke tovene. Det gør at tovene slides hurtigere. Fordelen er, at et nyt træk kan udsættes, så snart voddet er om bord - og så kan man få mere fisketid i de lyse timer.

16 Kapitel 4 side Et vod med navn på enkelthederne Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg Voddet Voddets over- og undertælle er rammen, som voddet trækkes i. Voddet er konstrueret af forskellige netpaneler, fremstillet af nylon og nymflex. Disse netpaneler er udskåret og sat sammen så voddet får en V-form, når det trækkes gennem vandet. Over- og undertællen er ofte lavet af taifunwire. På overtællen monterer man plasticflåd (kugler) til opdriften. Undertællen er overtrukket med kokosreb og blyringe. Mellem armene og kroppen er der syet hængemasker i. De skal sikre den rette form af overgangen og en ensartet belastning langs tællerne. Alt efter hvor hårdt fiskeren ønsker, voddet skal gå over bunden, vil han sætte forskellige kæder på. Skrabekæde: Er monteret foran undertællen, så den jager fisken op fra bunden, inden selve voddet kommer. Stavkæde: Er monteret foran staven for at opnå bedre bundkontakt. anden slæbehastighed. Fordelene ved kvadratmaskerne er, at undermålsfisk har mulighed for at undslippe i hele posens længde. I en pose med diamantmasker er det kun i den bagerste del af posen, fiskene har mulighed for at undslippe. Poser med kvadratmasker bruges i snurrevodsfiskeriet i det nordlige Norge og på Island. De er et lovkrav i sæsonen, hvor der er meget yngel langs kysten. Snurrevodsfartøjer Fartøjerne til snurrevods- og flyshooting-fiskeri har udstyr til udsætning og bjærgning af vodtovene og selve voddet på dækket. Der er også udstyr til at håndtere fangsten på dækket. Det traditionelle snurrevodsfiskeri kræver ikke særlig stor motorkraft. Fly-shooting kræver større hovedmaskineri. Fiskeriet foregår både i Indre Danske Farvande og i Nordsøen. Der fiskes kun konsumfisk. Mandskabet består af 2-6 mand alt efter fartøjets størrelse. Selektivitet I 1980 erne blev der lavet en del forsøg med kvadratmasker i snurrevodsposer. Resultatet var, at man kunne opnå en mere præcis udvælgelse af fisk, der var omkring mindstemålet. Når formen på maskerne i posen ændres fra de normale diamantmasker til kvadratmasker (normale masker drejet 45 grader) vil maskerne ikke ændre form under større fangster og en

17 Kapitel 4 side Vodrullerne sidder på lønningen og styrer vodtovene hen til vodspillet Foto: Kresten Larsen.

18 Kapitel 4 side Vodspillet bruges til indhaling af tovene, der går videre hen til styrerullerne. På vodspillet sidder styrerullerne og styrer tovene hen til tovtromlerne. Foto: Kresten Larsen Tovtromlerne spoler tovene op. Tovtromlerne sidder som regel langskibs i bagbords side eller tværskibs foran styrehuset. Foto: Kresten Larsen.

19 Kapitel 4 side Udsætterrullen har til opgave at holde tovene klar af skruen. Foto: Kresten Larsen Ankerspillet kan enten være bygget sammen med vodspillet eller være et separat spil. Foto: Kresten Larsen.

20 Kapitel 4 side Kraftblokken findes i flere udgaver. Den kan være monteret på et rør, der er fastmonteret i dækket, eller som her monteret på en hydraulisk arm. Kraftblokken bruges til bjærgning af voddet. Foto: Kresten Larsen Nettromler til at bjærge voddet med er blevet mere og mere almindelige i de senere år. Foto: Kresten Larsen.

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik Kapitel 5 side 85 Fiskeri med garn Fiskeri med garn eller garnfiskeri er en af de ældste fiskerimetoder, man kender. Især danske fiskere har i mange år udøvet garnfiskeri. Både fra kysten og senere på

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Bilag. Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute

Bilag. Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute FORTØJNING BILAG Bilag Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute Foto: Walter Vervloesen (Formand for IMCS) Særlig tak til The Nautical

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde,

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde, Trolla SNOWBOBBY 80 Artikel nr.: 12098 DK montagevejledning 2011/11 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber... 3 2. Indsatsområde: Investeringer

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Golfregler. Vi følger John og Maria rundt på 18 hullers slagspil (stableford)

Golfregler. Vi følger John og Maria rundt på 18 hullers slagspil (stableford) Golfregler Vi følger John og Maria rundt på 18 hullers slagspil (stableford) SPØRGSMÅL 1: Maria driver ud på hul 1 og lægger sig langt ud til venstre. Hun er bange for, at bolden er out of bounds, så hun

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Lidt om teorien og de praktiske aspekter af tandemankring Tandemankring er meget populær blandt cruisers. Kigger vi på internet debatsider, vrimler

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400 Instruktioner og reservdelsliste Front-Tiller serie FT 300-400 Ver.1.1 09/01/01 900216-da 2 Ver.1.1 09/01/01 1 Sikkerhedsforhold 1.1 Inden anvendelse af miniharven... 4 1.2 dvarselsmærkning... 4 1.3 ndre

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING Brændesave

BRUGERVEJLEDNING Brændesave BRUGERVEJLEDNING Brændesave. FØR IBRUGTAGNING AF PRODUKTET: GENNEMLÆS VENLIGST DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT Indhold Afsnit Side A Sikkerhedsanvisninger og ulykkesforebyggelse 2 B Retningslinier for ibrugtagning

Læs mere

Brugsmanual Stama mini truck

Brugsmanual Stama mini truck Brugsmanual Stama mini truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt. Læs

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Fra et besøg ved Thyborøn

Fra et besøg ved Thyborøn Thisted Amtsavis d. 10. juli 1930 Denne fortælling er fra Thyborøn havn er fra 1930, hvor Thyborøn udgjorde en del af Vestervig- Agger kommune. Fra et besøg ved Thyborøn Hvor mange mon egentlig ved, at

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

GOSA Puder. Produktguide

GOSA Puder. Produktguide 26 _013 Produktguide GOSA Puder Syntetiske fibre Dun/fjer Lyocell Maskinvaskes ved 60 Tørres i tørretumbler Hvordan sover du? Vidste du, at dine sovevaner bestemmer, hvilken pude du skal vælge? Du sover

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning.

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning. Gear Gear til slotcars kommer i 3 forskellige Pitch s. Pitch er det antal tænder der ville være på et gearhjul med en diameter på en tomme, eller med andre ord, antallet af tænder divideret med diameteren

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

Diamantkernebor. Sletterødvej 43 DK-5560 Aarup Tlf. 0045 6484 1488 Mail: til@scan-visan.dk Web.: www.scan-visan.dk

Diamantkernebor. Sletterødvej 43 DK-5560 Aarup Tlf. 0045 6484 1488 Mail: til@scan-visan.dk Web.: www.scan-visan.dk Sletterødvej 43 DK-5560 Aarup Tlf. 0045 6484 1488 Mail: til@scan-visan.dk Web.: www.scan-visan.dk Kontakt information Adresse: SCAN-VISAN A/S Sletterødvej 43 Padesø DK-5560 Aarup Danmark Telefon: (+45)

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

QIANBALL DOUBLE REGLER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE. KFUMs Idrætsforbund.

QIANBALL DOUBLE REGLER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE. KFUMs Idrætsforbund. KFUMs IDRÆTSFORBUND PRÆSENTERER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE Sidste års medalje vindere. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund. KFUMs IDRÆTSFORBUND Revideret januar 2008. Danske double spilleregler for

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Minn Kota i-pilot LINK System Det er avanceret. Det er automatisk bådkontrol. Det er nytænkning.

Minn Kota i-pilot LINK System Det er avanceret. Det er automatisk bådkontrol. Det er nytænkning. Minn Kota i-pilot LINK System Det er avanceret. Det er automatisk bådkontrol. Det er nytænkning. Det er i-pilot LINK Vigtige egenskaber: Kompatibel med følgende Minn Kota frontmonteret motorer (efter 2011):

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

ATTENTION! GENERAL ADVARSEL!

ATTENTION! GENERAL ADVARSEL! ATTENTION! GENERAL ADVARSEL! For at installere, anvende og vedligeholde dette beslagssæt sikkert er en række forholdsregler nødvendige. Læs derfor følgende instruktioner og advarsler inden montage påbegyndes!

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Kom i gang på mountainbike

Kom i gang på mountainbike Kom i gang på mountainbike Sporten kombinerer på bedste vis natur, action og motion, men er samtidig også udstyrssport uden lige og kan derfor være lidt af en teknisk jungle at bevæge sig ud i som nybegynder.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Gør rent i dybden med en

Gør rent i dybden med en TesT tester værktøj og materialer for dig. Har du en idé til, hvad vi skal teste, så send os en mail på test@goerdetselv.dk Jo længere spuleslangen er, desto mindre skal du flytte maskinen, fx når du vasker

Læs mere

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc epoulsem@youseepost.dk Mig bekendt er alle Regal Raptor baghjul ens, i hvert fald på dem vi kender fra 2005 og indtil 2007, det gælder således DD125-DD150-DD250 luft

Læs mere

Produktinformation Skadessymptomer - bremseskiver

Produktinformation Skadessymptomer - bremseskiver Produktinformation Skadessymptomer - bremseskiver Indholdsfortegnelse Formål... s. 02 1.0 Monteringsfejl 2.0 Kørselsforhold 1.1... s. 03 1.2... s. 03 1.3... s. 03 1.4... s. 04 2.1... s. 04 2.2... s. 04

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TROLLA Gødning og saltspreder 36 l

TROLLA Gødning og saltspreder 36 l TROLLA Gødning og saltspreder 36 l Artikel nr.: 12006 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

BRUGSANVISNING OG RESERVEDELSLISTE 1400 - EL PUMPE

BRUGSANVISNING OG RESERVEDELSLISTE 1400 - EL PUMPE BRUGSANVISNING OG RESERVEDELSLISTE 1400 - EL PUMPE november 2010 1 Thyregod A/S Thyregod A/S 2 BRUGSANVISNING & RESERVEDELSLISTE for 1400 EL - PUMPER 15, 20, 25 HK - 5 30 kw - 6 Fremstillingsår INDHOLDS

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN Havnens område: Det til havnen hørende søområde, jfr. bilag 1, begrænses af havnens ydre dækkende værker. Samt af følgende linier: a) Mod nord : en linie i retning 270 fra nordmolens

Læs mere

Gode råd om bremser. Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne

Gode råd om bremser. Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne Gode råd om bremser Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne 2012 Loven siger: at mindst 50 pct. af vogntogets samlede vægt skal hvile på de bremsende hjul at bremserne på vognen skal kunne præstere

Læs mere

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06 Se Pole Position-programmet for at få yderligere oplysninger om produkterne i SKF-sortimentet. Kontakt din lokale SKF-forhandler for at få fl ere oplysninger om, hvordan du bliver tilmeldt. vsm.skf.com

Læs mere

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 BRUGERMANUAL 1 VIGTIG INFORMATION DENNE VEJLEDNING ER UDELUKKENDE RETTET MOD KVALIFICEREDE INSTALLATØRER. DISSE OPLYSNINGER MÅ IKKE UDLEVERES TIL SLUTBRUGERE. LÆS

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere