Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag"

Transkript

1 Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag for årige skolebørn. De bruger altså mellem fem og seks gange så meget tid foran skærmen hvad enten det er computer, tv eller video som de bruger på at dyrke motion. For de 7-11-årige er billedet i store træk det samme. De bruger lidt mere tid på skole og institution, nemlig næsten syv timer dagligt, og lidt mindre tid ved skærmen (to timer), og så motionerer de kun ca. 20 minutter på en gennemsnitsdag. På en gennemsnitlig skoledag opholder 7-11-årige børn sig i skole i knap fem timer og i institution i knap halvanden time. De årige er i skole lidt længere tid, nemlig knap fem en halv time. De tilbringer til gengæld ikke lang tid i institution knap et kvarter i gennemsnit. Med transport til og fra skole og institution betyder disse forskelle, at de ældste samlet set har mere fritid på en gennemsnitlig skoledag end de yngste. I weekenderne bruger de ældste børn i gennemsnit fire en halv time dagligt foran skærmen, mens motion fylder knap 40 minutter. De 7-11-årige bruger tre timer og et kvarter på skærmen, mens de dyrker motion i en halv time. På en gennemsnitlig weekenddag bruger børnene altså rundt regnet syv gange så meget tid på at sidde foran deres tv eller pc som på motion. Slet ikke nok motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Det lever det gennemsnitlige skolebarn ikke op til. Hverken i hverdagen eller i weekenden, og heller ikke selv om bevægelse er et lidt bredere begreb end Udvalgte aktiviteter, som skolebørn bruger tid på Timer: minutter Det er i høj grad de samme børn, som både klarer sig godt i skolen, og som bruger tiden fornuftigt. Og det gælder uanset familiebaggund en gennemsnitlig skoledag motion. Alt efter aldersgruppe og ugedag bruger børnene mellem 19 og 37 minutter på motion. Hvilket er markant mindre end anbefalingerne. Skolebørnenes uhensigtsmæssige brug af tiden på hverdage kan være et stort problem, som det fremgår af artiklerne i dette nyhedsbrev. Børn, der bruger tiden uheldigt, har nemlig også større risiko for at trives dårligt, blive overvægtige og præstere dårligt i skolen. Problemerne er størst i familier, hvor far og mor har svag tilknytning til arbejdsmarkedet og kun har en kort eller slet ingen uddannelse bag sig. Samtidig er det dog sådan for disse familier som for alle andre familier, at de børn som får sovet, spist morgenmad, motioneret og slukket for skærmen i tide, også er de børn, som klarer sig godt i skolen, udtaler seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den samlede analyse af børns tidsforbrug, trivsel og skolepræstationer offentliggøres i bogen Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? en gennemsnitlig weekenddag Tabel årige årige 7-11-årige årige skole og institution 1 6:51 6:16 0:08 0:07 Tv, video og pc 2:01 2:49 3:17 4:27 Motion og sport 0:19 0:35 0:30 0:37 Øvrig fritid 2 3:12 3:57 7: 29 6:15 1 Inklusive transport til og fra skole og institution. 2 Indebærer indkøb/shopping, frisør, læge, samvær med forældre, familie eller venner, lege, læs ning, telefonering, radio, musik, spil, slappe af, spejder, biograf, café samt transport i forbindelse med de nævnte aktiviteter. Kilde: rockwool Fondens ForsKningsenhed Når danske skolebørn ikke er i skole, bruger de en stor del af deres tid på fjernsyn, video og computer. Motion bliver der ikke brugt meget tid på. På en gennemsnitlig skoledag bruger skolebørn mellem to og knap tre timer på tv, video eller computer, mens de bruger mellem 20 og 35 minutter på motion og sport. Indhold> Side 2

2 Indhold Mange skolebørn bruger tiden uhensigtsmæssigt På en gennemsnitlig hverdag sidder danske skolebørn foran en tveller computerskærm i rigtig lang tid Side 3 Mange skolebørn har sovet alt for lidt Hver dag er over en tredjedel af skolebørnene ikke udhvilede, når de møder i skole side 4 De fleste skolebørn spiser morgenmad Ni ud af ti 7-17-årige indtager morgenmad på en gennemsnitlig skoledag..... side 5 To ud af tre børn dyrker ikke motion hver dag Andelen af drenge, der dyrker motion, er højere, end den er blandt piger, og ældre skolebørn dyrker mere motion end yngre side 6 Skolebørn er storforbrugere af fjernsyn og computer De tilbringer mellem to og fire timer foran fjernsynet eller computeren på en gennemsnitlig dag side 7 Hver dag er et ud af syv yngre skolebørn meget alene På en gennemsnitlig skoledag er 16 pct. af de yngre skolebørn alene i tre timer eller mere side 8 For lidt søvn, for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel går ofte hånd i hånd Der er en markant sammenhæng mellem for lidt søvn og for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel side 9 Børn, som er overvægtige, har også andre problemer Overvægtige børn har en særlig problematisk hverdag side 10 Børn, der klarer sig godt i skolen, bruger også tiden fornuftigt uanset familiebaggrund Den sociale baggrund er ikke alene bestemmende for betydningen af en hensigtsmæssig brug af hverdagen side 11 Undersøgelsens publicering Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion og trivsel Af Jens Bonke og Jane Greve Syddansk Universitetsforlag, januar sider, 148 kr., ISBN Childrens health-related life-styles: How parental child care affects them Af Jens Bonke og Jane Greve Syddansk Universitetsforlag, januar sider, 60 kr., ISBN NB januar 2012 Tryk DK (Boern).indd 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar :49:21

3 Mange skolebørn bruger tiden uhensigtsmæssigt På en gennemsnitlig hverdag sidder danske skolebørn foran en tv- eller computerskærm i rigtig lang tid over halvdelen af de årige bruger mere end tre timer foran skærmen. Samtidig sover mange af børnene for lidt. Det viser en ny analyse af, hvordan danske skolebørn bruger deres tid, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. Analysen viser også, at hvert tiende barn er meget alene, at over halvdelen ikke motionerer dagligt, og at mange ikke bruger tid på morgenmad. Det sidste gælder for op mod hver sjette af de årige på en almindelig skoledag. En særlig risikogruppe En lille gruppe børn i alt 6 pct. har en særlig problematisk hverdag. I en gennemsnitlig dansk skoleklasse er der altså en til to elever, der den samme dag ikke bare har en eller to, men hele tre uheldige forhold: De springer morgenmaden over, bruger for meget tid foran tv- eller computerskærmen, og de er meget alene, mens andre får for lidt søvn eller for lidt motion. Undersøgelsen viser, at en betragtelig del af de danske børn har en hverdag, som er problematisk for både sundhed og udvikling. Og de børn, der både springer morgenmaden over, er meget alene og sidder mest foran skærmen, udgør en særlig risikogruppe. Undersøgelsesmetoden med oplysninger om børns tidsanvendelse på en hverdag og en weekenddag indebærer bl.a., at manglende deltagelse i en given aktivitet, fx motion, ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende barn også undlader at udføre aktiviteten de øvrige dage i ugen. Andel af skolebørn på en skoledag, der: sover over en time mindre end anbefalet bruger mere end tre timer på tv og computer bruger mere end fem timer på tv og computer årige 7-11-årige er meget alene ikke spiser morgenmad ikke får motion Sådan har vi gjort I perioden fra april 2008 til maj 2009 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvad danskerne bruger deres tid på voksne (18-74-årige) og hjemmeboende børn mellem 7 og 17 år besvarede et spørgeskema og udfyldte døgnrytmeskemaer for to udvalgte dage en hverdag og en weekenddag. Skemaerne viser, hvad de lavede, fra de stod op om morgenen, til de gik i seng om aftenen. De årige udfyldte døgnrytmeskemaerne selv, mens forældre til børn på mellem 7 og 11 år blev bedt om at hjælpe deres børn med at udfylde de to skemaer. Figur 1 Note: 7-11-årige børn, der er meget alene, er alene i mere end 3,4 timer på en tilfældig dag årige, der er meget alene, er alene i mere end 4,4 timer på en tilfældig dag. Børn, der sover over en time mindre end anbefalet, udgør en delmængde af de børn, der sover mindre end anbefalet. Ingen motion dækker over manglende motion på to udvalgte ugedage Pct. Figuren viser, hvor stor en andel af danske børn der har en problematisk dagligdag. Fx bruger 32 pct. af de 7-11-årige og 54 pct. af de årige mere end tre timer dagligt på at se tv eller spille computer. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

4 Mange skolebørn har sovet alt for lidt Figur 2 Andelen af drenge og piger, der sover alt for lidt på en gennemsnitlig skoledag Pct Drenge 7-9-årige årige årige årige Piger Note: Sover børn en time mindre end anbefalet, betragtes de som børn, der sover alt for lidt. Mellem hver syvende og tredje skolebarn får alt for lidt søvn på en gennemsnitlig skoledag. 22 pct. af de 7-9-årige drenge og piger sover således alt for lidt. Det samme gør sig gældende for pct. af de årige piger og drenge. Andelen af drenge og piger, der sover mindre end anbefalet på en gennemsnitlig skoledag Pct. Piger Drenge 7-9-årige 53,0 48, årige 39,4 33, årige 48,9 33, årige 61,1 58,1 Tabel 2 Note: Det anbefalede søvnomfang er timer for 7-9-årige, 9-10 timer for årige, 9 timer for årige og 8-9 timer for årige. Omkring en tredjedel til halvdelen af skolebørnene får for lidt søvn på en gennemsnitlig skoledag. 48 pct. af de 7-9-årige drenge og 53 pct. af de jævnaldrende piger sover således for lidt. Det samme gør sig gældende for 58 pct. af de årige drenge og 61 pct. af de årige piger. Over en tredjedel af de danske skolebørn har sovet for lidt, når de møder i skole. Afhængigt af deres alder og individuelle forskelle bør skolebørn sove et sted mellem otte og elleve timer. Og det er der mange, der ikke gør. Det gælder også, selvom vi trækker endnu en time fra den anbefalede søvnperiode og ser på dem, der sover alt for lidt. I undersøgelsen af, hvad børn bruger deres tid til, viser det sig, at et sted mellem 14 og 34 pct. af skolebørn tilbringer meget kortere tid, end de burde, med at sove. Godt hver femte af de yngste skoleelever de 7-9-årige sover alt for lidt på en gennemsnitlig skoledag, mens det gør sig gældende for omkring hver tredje årige. For de mellemliggende aldersgrupper de årige og de årige ligger andelen, der sover alt for lidt mellem 14 og 27 pct. Især piger mangler søvn Hvor undersøgelsen viser, at der ikke er den store forskel mellem piger og drenge, der sover alt for lidt, gælder det samme ikke for piger og drenge, der bare sover for lidt. Forskellen mellem kønnene er mest udtalt blandt de årige. Mens 33 pct. af drengene mellem år får for lidt søvn, så gør det sig gældende for 49 pct. af de jævnaldrende piger. Forskellen mellem piger og drenge er væsentlig mindre omkring 3-5 procentpoint blandt de 7-9-, og de årige. Disse tal skal naturligvis tages med forbehold, da der selvsagt er individuelle forskelle i, hvor meget søvn et skolebarn behøver. Sammenhæng med forældres søvn Forældres søvnvaner kan have betydning for, hvor meget deres børn sover. Der er imidlertid forskel på, hvor stor sammenhæng der er mellem henholdsvis morens og farens søvnvaner og den søvn, sønner og døtre får. Fædres søvn hænger således sammen med sønners søvn. Sover far alt for lidt 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

5 altså mere end en time mindre end anbefalet er sandsynligheden for, at sønnen også sover alt for lidt markant højere, end hvis far sov som anbefalet. Der ser til gengæld ikke ud til at være sammenhæng mellem fædres og døtres søvn. For mødre er situationen den, at alt for lidt søvn hænger sammen med, at såvel sønner som døtre sover alt for lidt. Risikoen stiger samtidig mere, end den gør, når det er faren, der sover alt for lidt. De fleste skolebørn spiser morgenmad Morgenmad indgår som en fast bestanddel af hverdagens gøremål hos de fleste danske skolebørn. Ni ud af ti 7-17-årige (88 pct.) indtager således morgenmad på en gennemsnitlig skoledag. Forskning har da også vist, at morgenmaden er et vigtigt måltid ikke mindst for skolebørn. Børn, der spiser morgenmad, er mere oplagte og modtagelige over for undervisning. De børn, der ikke har spist morgenmad, udgør 12 pct., svarende til 2-3 børn i hver skoleklasse. De vil risikere at klare sig dårligere i skolen og måske også at blive overvægtige. Disse og andre mulige følger af at springe morgenmaden over er beskrevet nærmere i bogen Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Morgenmad eller ej To faktorer spiller en rolle for, om de 7-17-årige spiser morgenmad eller ej på en skoledag. For det første har det betydning, om barnet bor sammen med begge sine forældre. I praksis er det næsten hvert femte barn, der kun bor sammen med den ene af sine forældre, der ikke spiser morgenmad. For børn, der bor sammen med begge forældre, gælder det derimod, at kun knap hver tiende springer morgenmaden over. For det andet viser det sig, at faderens uddannelse har betydning for børns spisning. 17 pct. af børn, hvis far alene har en grundskoleuddannelse, undlader at spise morgenmad. Den tilsvarende andel er signifikant lavere blandt børn af fædre med en faglig uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Andelen blandt disse børn, der springer morgenmaden over, er henholdsvis 11 og 6 pct. Hvilken uddannelse moderen har, spiller tilsyneladende ingen rolle for, om børn spiser morgenmad eller ej. Andelen af 7-17-årige, der bruger tid på morgenmad på en gennemsnitlig skoledag Procent Et kvarter Spiser morgenmad Morgenmad defineres i denne undersøgelse som et måltid indtaget mellem klokken fem og klokken ti om morgenen. De, der spiser morgenmad, bruger i gennemsnit mellem 15 og 20 minutter på at spise. Tidsstudierne viser, at der er en vis sammenhæng mellem, hvor meget tid forældre bruger på at spise, og hvor lang tid børnene bruger på det. Det gælder, uanset hvilket måltid det drejer sig om. Sammenhængen er dog ikke voldsomt stærk. Faktisk skal en mor bruge en hel time ekstra i løbet af en gennemsnitlig dag, før man kan forvente, at hendes barn bruger ni minutter mere på at spise. Spiser ikke morgenmad Figur 3 Ni ud af ti børn i alderen 7 til 17 år bruger tid på at spise morgenmad på en gennemsnitlig skoledag. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

6 To ud af tre børn dyrker ikke motion hver dag 7-17-åriges motion på en gennemsnitlig ugedag Pct Over en time Op til en time 0 timer Figur 4 Flertallet af de 7-17-årige dyrker ingen motion på en gennemsnitlig ugedag. 16 pct. dyrker motion i op til en time, mens 21 pct. dyrker motion i mere end en time. På en gennemsnitlig dag dyrker to ud af tre skolebørn ikke motion. Således angiver 63 pct. af de 7-17-årige selv, at de på en tilfældig dag ikke har dyrket motion. Oplysningerne om skolebørns motionsvaner bygger på deres udfyldelse af to døgnrytmeskemaer, hvor motion kunne angives som én blandt mange forskellige aktiviteter. Det er altså alene de aktiviteter, som børnene selv opfatter som sport og motion, der tæller, når der her tales om motion. Det betyder, at den angivne andel, der dyrker motion, skal opfattes som et minimumsskøn. Anden motion, som børn op- Andel af skolebørn, der motionerer på en gennemsnitlig dag Pct. Piger Drenge 7-11-årige årige Tabel 3 Andelen af skolebørn, der motionerer, afhænger både af køn og alder. Drenge dyrker mere motion end piger. Og de lidt ældre børn dyrker mere motion end de yngre. når gennem andre aktiviteter som fx leg i skolegården, spejder, cykling til og fra skole, og lignende tæller ikke med. Mens det altså er 63 pct. af skolebørnene, der ikke motionerer på en gennemsnitlig dag, dyrker 16 pct. motion i op til en time, og 21 pct. dyrker motion i over en time. Drenge er mest aktive Køn og alder spiller en rolle for, hvorvidt skolebørn dyrker motion på en gennemsnitlig dag. Andelen af drenge, der dyrker motion, er højere, end den er blandt piger, og ældre skolebørn dyrker mere motion end yngre. Mens 37 pct. af de 7-11-årige drenge dyrker motion, gælder det for 30 pct. af de jævnaldrende piger. Samme billede at drenge dyrker mere motion end piger ses blandt de lidt ældre skolebørn. Blandt de årige gælder det, at både drenge og piger motionerer mere end de yngre. Men også her holder drengene sig i front i forhold til motion. Mens andelen af de årige drenge, der dyrker motion på en gennemsnitlig dag, er 41 pct., er den tilsvarende andel 38 pct. blandt pigerne. Forældre er rollemodeller Tidsstudiet er indrettet, så det er muligt at undersøge sammenhængen mellem forældre og børns motionsvaner. For hvert barn, der har udfyldt skemaet, gælder, at også forældrene har udfyldt tilsvarende skemaer. Sammenholder man forældre og børns motionsvaner, viser det sig ikke overraskende at forældre er rollemodeller, hvis det altså ikke omvendt er børnene, der påvirker forældrenes adfærd. Hvis far dyrker motion i mere end 30 minutter om dagen, er sandsynligheden for, at søn eller datter dyrker motion markant større, end hvis faderen slet ikke motionerer. Mens faderens motionsvaner stort set har samme virkning på søn og datter, lader der til at være større forskelle på, hvordan sønner og døtre motionerer, hvis deres mødre motionerer. Hvis moderen 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

7 motionerer mere end 30 minutter om dagen, er der mange flere drenge, der også motionerer mere end 30 minutter om dagen, end der er piger. For begge køn er der dog en positiv sammenhæng mellem moderens og barnets tid brugt på motion. Mors uddannelse Hvilken uddannelse mor har, spiller også en rolle for, om skolebørn motionerer eller ej. Tidsstudierne viser, at der er større chance for, at børn af mødre med en faglig uddannelse motionerer, end børn af mødre, der ingen uddannelse har. Børn af mødre med en mellemlang videregående uddannelse har også større sandsynlighed for at motionere. Hvilken uddannelse far har, spiller ingen rolle for børns motionsvaner. Skolebørn er storforbrugere af fjernsyn og computer Danske skolebørn tilbringer mellem to og fire timer foran fjernsyn eller computer på en gennemsnitlig dag. Det er særligt de ældre skolebørn, der fordriver tiden på denne måde. Mens de 7-11-årige i gennemsnit ser fjernsyn eller spiller computer i omkring to og en halv time dagligt, så bruger de årige mellem tre og fire timer. Drenge bruger generelt mere tid på fjernsyn og computer end piger. Denne forskel mellem kønnene er mest udtalt blandt de årige, hvor drengene dagligt tilbringer en lille time mere end pigerne foran skærmen. Særligt i weekenden Hverdagens skolegang sætter en naturlig grænse for, hvor mange timer skolebørn kan tilbringe i selskab med deres yndlingsserie eller favoritspil. I weekenderne er der til gengæld mange, der i højere grad har frit spil foran skærmen. Blandt drengene er det henholdsvis 35 pct. (de 7-11-årige) og 53 pct. (de årige), der ser tv eller spiller computer i mindst fem timer på en weekenddag. Den tilsvarende andel er noget lavere blandt pigerne. Således er det hver femte af de 7-11-årige piger og godt hver tredje årige pige, der ser tv eller spiller computer i fem timer eller mere på en weekenddag. Forældres betydning Forældrenes forbrug af tid foran en skærm har en sammenhæng med børnenes tilsvarende tidsforbrug. Den tid, børn bruger på tv eller computerspil, hænger også sammen med, om deres forældre bor sammen eller ej, hvilken uddannelse forældrene har, og farens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at for hver time far og mor bruger mere foran tv- eller computerskærmen, bruger deres børn 10 minutter mere. Der er altså en sammenhæng, men den er ikke stærk det er ikke sådan, at børnene følger forældrenes handlemønster i forholdet én til én på dette område. Uanset sammenhængens styrke ser det ud til, at far og mor er rollemodeller, når det gælder tiden foran tv- og computerskærmen. Blandt børn, der bor sammen med begge deres forældre, er der 10 pct. flere, der Figur 5 Skolebørns forbrug af tid på tv og computerspil på en gennemsnitlig dag ,5 Timer 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Drenge 7-11-årige Piger årige På en gennemsnitlig dag bruger børn i alderen 7-17 år mellem to og fire timer foran skærmen, hvad enten der er tale om et fjernsyn eller en computerskærm. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

8 Andel, der ser tv eller spiller computer i fem timer eller mere på en gennemsnitlig weekenddag Pct. Drenge Piger 7-11-årige årige Tabel 4 En betragtelig del af de 7-17-årige bruger fem timer eller mere på at se tv eller spille computer i weekenden. Fx bruger mere end halvdelen af de årige drenge fem timer eller mere foran tv- eller computerskærmen på en gennemsnitlig weekenddag. bruger mere end tre timer på at se fjernsyn eller spille computer. Altså hvis man sammenligner dem med børn, som kun bor sammen med deres mor eller far. Samtidig er der en sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes tid foran tv- og computerskærmen. Hvis far eller mor har en mellemlang videregående uddannelse, eller mor har en faglig uddannelse, er sandsynligheden for, at deres børn ser mere end tre timers tv dagligt, mellem 10 og 20 pct. større set i forhold til, hvis forældrene ingen uddannelse havde. Endelig viser tidsstudierne, at farens tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning. Hvis far er ledig eller pensionist, er sandsynligheden for, at børnene bruger mere end tre timer på at se tv eller spille computer, over 30 pct. lavere i sammenligning med børn, hvis forældre er beskæftigede. Hver dag er et ud af syv yngre skolebørn meget alene Andel af de 7-17-årige skolebørn, der tilbringer tre timer eller mere alene på en gennemsnitlig skoledag Pct årige Drenge årige På en gennemsnitlig skoledag er 16 pct. af de yngre skolebørn de 7-11-årige alene i tre timer eller mere. Alenetid er den tid, hvor børnene ikke er sammen med forældre eller venner, hvor de ikke er i skole eller institution og ikke sover. Det betyder i praksis, at skolebørnene godt kan være i selskab med Piger Figur 6 Mellem 16 og 21 pct. af de 7-17-årige skolebørn tilbringer tre timer eller mere alene på en gennemsnitlig skoledag. andre mennesker og stadig blive betragtet som alene. Det afgørende er, at børnene selv har angivet, at de ingen tætte relationer har til disse mennesker, som derfor ikke kan forventes at have en påvirkning på børnenes adfærd eller deres oplevelse af at være alene. Ældre skolebørn mere alene Jo ældre skolebørn er, desto mere angiver de at være alene. 16 pct. af de 7-11-årige drenge og 17 pct. af de jævnaldrende piger er alene i tre timer eller mere på en gennemsnitlig skoledag. For de ældre skolebørn de årige er de tilsvarende andele henholdsvis 17 og 21 pct. Denne sammenhæng at det er mere udbredt blandt ældre skolebørn at være alene viser sig også i den gennemsnitlige tid, skolebørn tilbringer alene. Mens de 7-11-årige i gennemsnit er alene lidt mere end en time på skoledage, så er de lidt ældre skolebørn de årige alene i mellem én og halvanden time. Flest alene om eftermiddagen På hverdage er skolebørn typisk alene på tre tidspunkter. Nemlig inden de skal i skole, omkring frokost, og når de er kommet hjem fra skole. Det er særligt om eftermiddagen, at 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

9 skolebørnene tilbringer tid alene. Det er således op til 15 pct. af de 7-11-årige og 17 pct. af de årige skolebørn, der er alene hen på eftermiddagen. Om morgenen og til frokost er det op til 10 pct. af de 7-11-årige, der er alene, og 15 pct. af de årige. Ledige og pensionister Undersøger man betydningen af forældrenes socioøkonomiske forhold det vil sige fars og mors uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og deres indkomst viser det sig, at to forhold har særlig betydning for, om børn tilbringer tid alene. Hvis far eller mor er uden arbejde, tilbringer skolebørn mindre tid alene. Det er Tabel 5 Den gennemsnitlige tid skolebørn tilbringer alene på skoledage Timer: minutter Piger Drenge 7-11-årige 1:09 1: årige 1:20 1:26 et forventeligt resultat, da ledige forældre alt andet lige har bedre muligheder end beskæftigede for at være sammen med deres børn, når de ikke er i skole. Det samme gælder, hvis far er pensioneret, men overraskende nok ikke hvis det er mor, der er pensioneret. For lidt søvn, for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel går ofte hånd i hånd Yngre skolebørn, der sover for lidt og bruger for meget tid foran tv- og computerskærmen, har langt større risiko for at trives dårligt sammenlignet med børn, der sover nok og har et mere moderat tidsforbrug på tv og computer. I den undersøgelse af skolebørns tidsforbrug, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført, har børnene besvaret en række spørgsmål om, hvordan de selv synes, de har det. Børnenes svar giver mulighed for at vurdere, hvilken sammenhæng der er mellem hvad, de bruger deres tid på, og hvordan de oplever at have det. Svarene på trivselsspørgsmålene er omregnet til et indeks fra 0 til 100, hvor 0 er udtryk for meget dårlig trivsel, og 100 er meget god trivsel. Langt de fleste børn, der har deltaget i undersøgelsen, har en score på omkring 80. Børn, der har opnået en samlet score på indekset på under 66, betragtes i denne sammenhæng som børn med dårlig trivsel. Mellem 6 pct. (piger) og 8 pct. (drenge) af de 7-11-årige og mellem 9 pct. (drenge) og 15 pct. (piger) af de årige har opnået en så lav score, at de betragtes som børn med dårlig trivsel. For de yngre skoleelever svarer det til, at et til to børn i en skoleklasse på 25 elever trives dårligt. For de ældre skoleelever er det mellem to og fire elever, der ikke trives. Risikoen for, at et barn mellem 7 og 11 år ikke trives, er samlet set 8 pct. for drenge og 6 pct. for piger i den alder. Adfærd og trivsel Det er ikke kun kombinationen af for lidt søvn og for meget tv eller computer, der kan øge risikoen for dårlig trivsel. Også andre kombinationer af uhensigtsmæssig adfærd kan føre til, at børn trives dårligt årige, der ikke dyrker motion og tilbringer meget tid alene, har markant større risiko for at trives dårligt end deres jævnaldrende skolekammerater årige, der springer morgenmaden over og tilbringer for meget tid alene, har markant større risiko for dårlig trivsel. Og de årige, der undlader at spise morgenmad, og som samtidig bruger for meget tid på tv og computer, har ligeledes stor risiko for at trives dårligt. Morgenmad og trivsel Morgenmad er en vigtig indikation på trivselsproblemer blandt børn, hvad enten det er morgenmaden selv eller omstændighederne omkring morgenmaden, der er af betydning. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

10 Sammenhængen mellem dårlig trivsel og at springe morgenmaden over, undlade at motionere og tilbringe meget tid alene Børn, der ikke spiser morgenmad, har Børn, der ikke dyrker motion, har Børn, der tilbringer meget tid alene, har Tabel 6 større risiko for at være bange eller urolige sammenlignet med børn, der får morgenmad større risiko for at være utrøstelige større risiko for at blive vrede og hidsige større risiko for at være kede af det større risiko for at være trætte større risiko for at være meget nervøse større risiko for ikke at føle sig friske større risiko for at være triste til mode mindre chance for at være fulde af energi større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med børn, der motionerer større risiko for at være meget nervøse større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med børn, der tilbringer mere tid sammen med andre mindre chance for at være fulde af energi Skolebørn, der ikke bruger tid på at spise morgenmad, har større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med dem, der har spist morgenmad. De er også mere tilbøjelige til at være nervøse, kede af det, utrøstelige, triste, trætte, bange, urolige, vrede og hidsige end de af deres jævnaldrende, som har fået morgenmad. Undersøgelsen viser også, at børn, der undlader at motionere, bruger mere tid foran fjernsynet eller computeren end gennemsnittet, eller som tilbringer meget tid alene, har større risiko for at opleve dårlig trivsel. Selvom undersøgelsen af børns hverdag ikke kan sige noget om kausaliteten fx om den manglende morgenmad giver dårlig trivsel, eller om børn der trives dårligt har nedsat lyst til at spise så er der en stærk sammenhæng mellem at spise morgenmad og trives godt. Note: Sammenhængen vedrørende morgenmad og dårlig trivsel og mellem det at være alene og dårlig trivsel er opgjort for skoledage. Sammenhængen mellem manglende motion og dårlig trivsel er opgjort for en gennemsnitlig ugedag. Børn, der undlader at spise morgenmad, har større risiko for at være bange eller urolige og for at være utrøstelige og også større risiko for at være vrede og hidsige end børn, der spiser morgenmad. Børn, som er overvægtige, har også andre problemer Når børn er overvægtige, er det samtidig sandsynligt, at de sover og motionerer for lidt, ikke får morgenmad, er meget alene og bruger lang tid foran tv- eller computerskærm. Fx har skolebørn, der sover mindre end anbefalet, langt større sandsynlighed for at være svært overvægtige sammenlignet med børn, der sover som anbefalet. Børn, der springer morgenmaden over, har en større sandsynlighed for at være moderat overvægtige. Og børn, der ikke motionerer, har en større sandsynlighed for at være moderat overvægtig end børn, der motionerer. Derudover er der sammenhæng mellem overvægt, og tiden børnene bruger alene, og tiden de bruger foran tv- og computerskærmen. Anden forskning peger da også på, at motion, morgenmad og en begrænsning af antallet af skærmtimer er godt for helbredet. Meget tv og overvægt Sammenhængen mellem overvægt og den tid, børnene bruger foran tv- og computerskærmen, er illustreret i figur 7. Af figuren fremgår andelen af de normalvægtige, de moderat overvægtige og de svært overvægtige mellem 12 og 17 år, som bruger meget mere tid end gennemsnittet på at se tv eller spille computer. 19 pct. af de normalvægtige børn bruger mere tid end gennemsnittet på at se tv eller spille computer. Den tilsvarende andel blandt de moderat overvægtige er 30 pct. og 54 pct. blandt de svært overvægtige. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

11 Figur 7 Ikke årsagssammenhæng Tidsstudierne kan ikke umiddelbart sige noget om årsagssammenhængen det vil fx sige, om børnene bruger mange timer foran fjernsynet, fordi de er overvægtige, eller om de er blevet overvægtige, fordi de har tilbragt for mange timer foran skærmen. Andelen af årige, der bruger meget mere tid end gennemsnittet på tv og computerspil Pct Normalvægtige Moderat overvægtige Svært overvægtige Note: Børns Body Mass Index (BMI) er anvendt som mål for overvægt. Der er forskellige BMI-grænser for piger og drenge og for forskellige aldersgrupper. Over halvdelen af de svært overvægtige årige bruger meget mere tid foran tv- eller computerskærmen end jævnaldrende børn. Børn, der klarer sig godt i skolen, bruger også tiden fornuftigt uanset familiebaggrund Børn af mødre, der har en videregående uddannelse, klarer sig bedre i skolen end andre børn. At det forholder sig sådan er velkendt, og Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse af børns tidsanvendelse bekræfter, at denne sammenhæng er der. Men dette studie går et skridt videre, idet der søges svar på spørgsmålet om, hvorfor denne sammenhæng er der. I princippet kan man nemlig forestille sig to typer af forklaringer. Den ene er den enkle, at kvinder, der har været i stand til at tage en videregående uddannelse, giver deres i denne sammenhæng gode evner videre til børnene. Den anden type forklaring er, at kvinder med en videregående uddannelse bedre end andre er i stand til at navigere i strømmen af informationer om børneopdragelse og sundhed. Eller, med andre ord, at børn af veluddannede mødre klarer sig bedre i skolen, fordi deres mødre får dem til at gå tidligt i seng, huske at spise morgenmad, motionere, undlade at se for meget tv og så videre. Forskel i opførsel, men Mens analysen ikke kan bekræfte den første (genetiske) forklaring det indeholder den nemlig ingen informationer om tyder det på, at den anden (adfærdsmæssige) forklaring i hvert fald et stykke ad vejen skal modereres til, at alle børn vil Tabel 7 Det gennemsnitlige tidsforbrug blandt børn på forskellige aktiviteter, fordelt på mors uddannelsesniveau Motion og sport (gennemsnitlig ugedag) Tid foran tv- eller computer (gennemsnitlig ugedag) Andel, der ikke spiser morgenmad Andel, der ikke sover nok Mor har videregående uddannelse Mor har ikke videregående uddannelse 29 minutter 32 minutter 174 minutter* 190 minutter 16 pct.* 25 pct. 26 pct. 27 pct. * indikerer, at der er signifikant forskel på, hvor meget tid børn, der har en mor med en videregående uddannelse, bruger i forhold til andre børn. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

12 have fordele af en struktureret og aktiv hverdag. Undersøgelsen viser godt nok, at der ér forskelle i adfærd mellem børn af mødre med kort og lang uddannelse. Børn af mødre med en videregående uddannelse tilbringer i gennemsnit 174 minutter lige under tre timer foran en tv- eller computerskærm på en gennemsnitlig ugedag. Andre børn tilbringer til sammenligning 190 minutter over tre timer foran skærmen. På samme måde er der forskelle i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt børnene ikke bruger tid på morgenmad. Mens 16 pct. af børn af veluddannede mødre undlader at spise morgenmad, gælder det for 25 pct. af de øvrige børn. Så børn af mødre med en længerevarende uddannelse tilbringer færre timer foran fjernsynet, og en større andel spiser morgenmad. Men selvom der er væsentlige forskelle på nævnte punkter, viser undersøgelsen, at forskellene ikke er store nok til at forklare forskellene i børnenes skoleresultater. Børnenes dagligdag om de sover nok, får morgenmad, dyrker motion eller ser meget tv og spiller computer har nemlig for alle børn en positiv sammenhæng med, hvordan de klarer sig i skolen. Børns adfærd og resultater Som led i undersøgelsen har børnene skullet angive, hvor gode de selv vurderer, at de er til matematik og læsning. Sammenholder man børnenes egne vurderinger med deres tidsforbrug, viser det sig ikke overraskende at deres resultater i skolen hænger sammen med, hvad de bruger deres tid på. Jo mere tid børn bruger på at se tv og spille computer, desto dårligere oplever de selv, at de er til læsning. Der er også en negativ sammenhæng mellem børns søvnvaner og deres resultater i læsning. Børn, der sover for lidt, er dårligere til læsning end børn, der får nok søvn. Det har også en negativ sammenhæng med resultaterne i matematik, hvis børnene springer morgenmaden over. Til gengæld er der en positiv sammenhæng mellem børns motionsvaner og deres succes i matematik. Jo mere børn motionerer, desto bedre synes de, at de klarer sig i matematik, eller også giver succes i skolen mere energi. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Sekretær Semra Ademovska, forsker Lars Højsgaard Andersen, forskningsassistent Pil Celine Krogh Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, forskningsassistent Kristian Hedeager Bentsen, seniorforsker Jens Bonke, forsker og it-ansvarlig Johannes Kaalby Clausen, forsker Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forskningsassistent Sidsel Halben-Feld, seniorforsker Eskil Heinesen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Peter Hørlück Jessen, forsker Rasmus Landersø, evalueringschef og forsker Helene Bie Lilleør, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jossi Steen- Knudsen og forskningsassistent Ermias Gebru Weldesenbet. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares på tlf Adresse: Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked Nyt fra Oktober 2012 Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked men kun for den uddannede arbejdskraft Den omfattende udvandring fra Polen fra slutningen af 1990 erne og frem til

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Nyt fra December 2013 De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Elendige folkeskolekundskaber i dansk og matematik er ikke i sig selv en hindring for, at unge siden får papir

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE Undersøgelse af elevers brugerhed med skolerne i kommunen Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere