Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag"

Transkript

1 Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag for årige skolebørn. De bruger altså mellem fem og seks gange så meget tid foran skærmen hvad enten det er computer, tv eller video som de bruger på at dyrke motion. For de 7-11-årige er billedet i store træk det samme. De bruger lidt mere tid på skole og institution, nemlig næsten syv timer dagligt, og lidt mindre tid ved skærmen (to timer), og så motionerer de kun ca. 20 minutter på en gennemsnitsdag. På en gennemsnitlig skoledag opholder 7-11-årige børn sig i skole i knap fem timer og i institution i knap halvanden time. De årige er i skole lidt længere tid, nemlig knap fem en halv time. De tilbringer til gengæld ikke lang tid i institution knap et kvarter i gennemsnit. Med transport til og fra skole og institution betyder disse forskelle, at de ældste samlet set har mere fritid på en gennemsnitlig skoledag end de yngste. I weekenderne bruger de ældste børn i gennemsnit fire en halv time dagligt foran skærmen, mens motion fylder knap 40 minutter. De 7-11-årige bruger tre timer og et kvarter på skærmen, mens de dyrker motion i en halv time. På en gennemsnitlig weekenddag bruger børnene altså rundt regnet syv gange så meget tid på at sidde foran deres tv eller pc som på motion. Slet ikke nok motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Det lever det gennemsnitlige skolebarn ikke op til. Hverken i hverdagen eller i weekenden, og heller ikke selv om bevægelse er et lidt bredere begreb end Udvalgte aktiviteter, som skolebørn bruger tid på Timer: minutter Det er i høj grad de samme børn, som både klarer sig godt i skolen, og som bruger tiden fornuftigt. Og det gælder uanset familiebaggund en gennemsnitlig skoledag motion. Alt efter aldersgruppe og ugedag bruger børnene mellem 19 og 37 minutter på motion. Hvilket er markant mindre end anbefalingerne. Skolebørnenes uhensigtsmæssige brug af tiden på hverdage kan være et stort problem, som det fremgår af artiklerne i dette nyhedsbrev. Børn, der bruger tiden uheldigt, har nemlig også større risiko for at trives dårligt, blive overvægtige og præstere dårligt i skolen. Problemerne er størst i familier, hvor far og mor har svag tilknytning til arbejdsmarkedet og kun har en kort eller slet ingen uddannelse bag sig. Samtidig er det dog sådan for disse familier som for alle andre familier, at de børn som får sovet, spist morgenmad, motioneret og slukket for skærmen i tide, også er de børn, som klarer sig godt i skolen, udtaler seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den samlede analyse af børns tidsforbrug, trivsel og skolepræstationer offentliggøres i bogen Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? en gennemsnitlig weekenddag Tabel årige årige 7-11-årige årige skole og institution 1 6:51 6:16 0:08 0:07 Tv, video og pc 2:01 2:49 3:17 4:27 Motion og sport 0:19 0:35 0:30 0:37 Øvrig fritid 2 3:12 3:57 7: 29 6:15 1 Inklusive transport til og fra skole og institution. 2 Indebærer indkøb/shopping, frisør, læge, samvær med forældre, familie eller venner, lege, læs ning, telefonering, radio, musik, spil, slappe af, spejder, biograf, café samt transport i forbindelse med de nævnte aktiviteter. Kilde: rockwool Fondens ForsKningsenhed Når danske skolebørn ikke er i skole, bruger de en stor del af deres tid på fjernsyn, video og computer. Motion bliver der ikke brugt meget tid på. På en gennemsnitlig skoledag bruger skolebørn mellem to og knap tre timer på tv, video eller computer, mens de bruger mellem 20 og 35 minutter på motion og sport. Indhold> Side 2

2 Indhold Mange skolebørn bruger tiden uhensigtsmæssigt På en gennemsnitlig hverdag sidder danske skolebørn foran en tveller computerskærm i rigtig lang tid Side 3 Mange skolebørn har sovet alt for lidt Hver dag er over en tredjedel af skolebørnene ikke udhvilede, når de møder i skole side 4 De fleste skolebørn spiser morgenmad Ni ud af ti 7-17-årige indtager morgenmad på en gennemsnitlig skoledag..... side 5 To ud af tre børn dyrker ikke motion hver dag Andelen af drenge, der dyrker motion, er højere, end den er blandt piger, og ældre skolebørn dyrker mere motion end yngre side 6 Skolebørn er storforbrugere af fjernsyn og computer De tilbringer mellem to og fire timer foran fjernsynet eller computeren på en gennemsnitlig dag side 7 Hver dag er et ud af syv yngre skolebørn meget alene På en gennemsnitlig skoledag er 16 pct. af de yngre skolebørn alene i tre timer eller mere side 8 For lidt søvn, for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel går ofte hånd i hånd Der er en markant sammenhæng mellem for lidt søvn og for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel side 9 Børn, som er overvægtige, har også andre problemer Overvægtige børn har en særlig problematisk hverdag side 10 Børn, der klarer sig godt i skolen, bruger også tiden fornuftigt uanset familiebaggrund Den sociale baggrund er ikke alene bestemmende for betydningen af en hensigtsmæssig brug af hverdagen side 11 Undersøgelsens publicering Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion og trivsel Af Jens Bonke og Jane Greve Syddansk Universitetsforlag, januar sider, 148 kr., ISBN Childrens health-related life-styles: How parental child care affects them Af Jens Bonke og Jane Greve Syddansk Universitetsforlag, januar sider, 60 kr., ISBN NB januar 2012 Tryk DK (Boern).indd 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar :49:21

3 Mange skolebørn bruger tiden uhensigtsmæssigt På en gennemsnitlig hverdag sidder danske skolebørn foran en tv- eller computerskærm i rigtig lang tid over halvdelen af de årige bruger mere end tre timer foran skærmen. Samtidig sover mange af børnene for lidt. Det viser en ny analyse af, hvordan danske skolebørn bruger deres tid, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. Analysen viser også, at hvert tiende barn er meget alene, at over halvdelen ikke motionerer dagligt, og at mange ikke bruger tid på morgenmad. Det sidste gælder for op mod hver sjette af de årige på en almindelig skoledag. En særlig risikogruppe En lille gruppe børn i alt 6 pct. har en særlig problematisk hverdag. I en gennemsnitlig dansk skoleklasse er der altså en til to elever, der den samme dag ikke bare har en eller to, men hele tre uheldige forhold: De springer morgenmaden over, bruger for meget tid foran tv- eller computerskærmen, og de er meget alene, mens andre får for lidt søvn eller for lidt motion. Undersøgelsen viser, at en betragtelig del af de danske børn har en hverdag, som er problematisk for både sundhed og udvikling. Og de børn, der både springer morgenmaden over, er meget alene og sidder mest foran skærmen, udgør en særlig risikogruppe. Undersøgelsesmetoden med oplysninger om børns tidsanvendelse på en hverdag og en weekenddag indebærer bl.a., at manglende deltagelse i en given aktivitet, fx motion, ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende barn også undlader at udføre aktiviteten de øvrige dage i ugen. Andel af skolebørn på en skoledag, der: sover over en time mindre end anbefalet bruger mere end tre timer på tv og computer bruger mere end fem timer på tv og computer årige 7-11-årige er meget alene ikke spiser morgenmad ikke får motion Sådan har vi gjort I perioden fra april 2008 til maj 2009 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvad danskerne bruger deres tid på voksne (18-74-årige) og hjemmeboende børn mellem 7 og 17 år besvarede et spørgeskema og udfyldte døgnrytmeskemaer for to udvalgte dage en hverdag og en weekenddag. Skemaerne viser, hvad de lavede, fra de stod op om morgenen, til de gik i seng om aftenen. De årige udfyldte døgnrytmeskemaerne selv, mens forældre til børn på mellem 7 og 11 år blev bedt om at hjælpe deres børn med at udfylde de to skemaer. Figur 1 Note: 7-11-årige børn, der er meget alene, er alene i mere end 3,4 timer på en tilfældig dag årige, der er meget alene, er alene i mere end 4,4 timer på en tilfældig dag. Børn, der sover over en time mindre end anbefalet, udgør en delmængde af de børn, der sover mindre end anbefalet. Ingen motion dækker over manglende motion på to udvalgte ugedage Pct. Figuren viser, hvor stor en andel af danske børn der har en problematisk dagligdag. Fx bruger 32 pct. af de 7-11-årige og 54 pct. af de årige mere end tre timer dagligt på at se tv eller spille computer. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

4 Mange skolebørn har sovet alt for lidt Figur 2 Andelen af drenge og piger, der sover alt for lidt på en gennemsnitlig skoledag Pct Drenge 7-9-årige årige årige årige Piger Note: Sover børn en time mindre end anbefalet, betragtes de som børn, der sover alt for lidt. Mellem hver syvende og tredje skolebarn får alt for lidt søvn på en gennemsnitlig skoledag. 22 pct. af de 7-9-årige drenge og piger sover således alt for lidt. Det samme gør sig gældende for pct. af de årige piger og drenge. Andelen af drenge og piger, der sover mindre end anbefalet på en gennemsnitlig skoledag Pct. Piger Drenge 7-9-årige 53,0 48, årige 39,4 33, årige 48,9 33, årige 61,1 58,1 Tabel 2 Note: Det anbefalede søvnomfang er timer for 7-9-årige, 9-10 timer for årige, 9 timer for årige og 8-9 timer for årige. Omkring en tredjedel til halvdelen af skolebørnene får for lidt søvn på en gennemsnitlig skoledag. 48 pct. af de 7-9-årige drenge og 53 pct. af de jævnaldrende piger sover således for lidt. Det samme gør sig gældende for 58 pct. af de årige drenge og 61 pct. af de årige piger. Over en tredjedel af de danske skolebørn har sovet for lidt, når de møder i skole. Afhængigt af deres alder og individuelle forskelle bør skolebørn sove et sted mellem otte og elleve timer. Og det er der mange, der ikke gør. Det gælder også, selvom vi trækker endnu en time fra den anbefalede søvnperiode og ser på dem, der sover alt for lidt. I undersøgelsen af, hvad børn bruger deres tid til, viser det sig, at et sted mellem 14 og 34 pct. af skolebørn tilbringer meget kortere tid, end de burde, med at sove. Godt hver femte af de yngste skoleelever de 7-9-årige sover alt for lidt på en gennemsnitlig skoledag, mens det gør sig gældende for omkring hver tredje årige. For de mellemliggende aldersgrupper de årige og de årige ligger andelen, der sover alt for lidt mellem 14 og 27 pct. Især piger mangler søvn Hvor undersøgelsen viser, at der ikke er den store forskel mellem piger og drenge, der sover alt for lidt, gælder det samme ikke for piger og drenge, der bare sover for lidt. Forskellen mellem kønnene er mest udtalt blandt de årige. Mens 33 pct. af drengene mellem år får for lidt søvn, så gør det sig gældende for 49 pct. af de jævnaldrende piger. Forskellen mellem piger og drenge er væsentlig mindre omkring 3-5 procentpoint blandt de 7-9-, og de årige. Disse tal skal naturligvis tages med forbehold, da der selvsagt er individuelle forskelle i, hvor meget søvn et skolebarn behøver. Sammenhæng med forældres søvn Forældres søvnvaner kan have betydning for, hvor meget deres børn sover. Der er imidlertid forskel på, hvor stor sammenhæng der er mellem henholdsvis morens og farens søvnvaner og den søvn, sønner og døtre får. Fædres søvn hænger således sammen med sønners søvn. Sover far alt for lidt 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

5 altså mere end en time mindre end anbefalet er sandsynligheden for, at sønnen også sover alt for lidt markant højere, end hvis far sov som anbefalet. Der ser til gengæld ikke ud til at være sammenhæng mellem fædres og døtres søvn. For mødre er situationen den, at alt for lidt søvn hænger sammen med, at såvel sønner som døtre sover alt for lidt. Risikoen stiger samtidig mere, end den gør, når det er faren, der sover alt for lidt. De fleste skolebørn spiser morgenmad Morgenmad indgår som en fast bestanddel af hverdagens gøremål hos de fleste danske skolebørn. Ni ud af ti 7-17-årige (88 pct.) indtager således morgenmad på en gennemsnitlig skoledag. Forskning har da også vist, at morgenmaden er et vigtigt måltid ikke mindst for skolebørn. Børn, der spiser morgenmad, er mere oplagte og modtagelige over for undervisning. De børn, der ikke har spist morgenmad, udgør 12 pct., svarende til 2-3 børn i hver skoleklasse. De vil risikere at klare sig dårligere i skolen og måske også at blive overvægtige. Disse og andre mulige følger af at springe morgenmaden over er beskrevet nærmere i bogen Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Morgenmad eller ej To faktorer spiller en rolle for, om de 7-17-årige spiser morgenmad eller ej på en skoledag. For det første har det betydning, om barnet bor sammen med begge sine forældre. I praksis er det næsten hvert femte barn, der kun bor sammen med den ene af sine forældre, der ikke spiser morgenmad. For børn, der bor sammen med begge forældre, gælder det derimod, at kun knap hver tiende springer morgenmaden over. For det andet viser det sig, at faderens uddannelse har betydning for børns spisning. 17 pct. af børn, hvis far alene har en grundskoleuddannelse, undlader at spise morgenmad. Den tilsvarende andel er signifikant lavere blandt børn af fædre med en faglig uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Andelen blandt disse børn, der springer morgenmaden over, er henholdsvis 11 og 6 pct. Hvilken uddannelse moderen har, spiller tilsyneladende ingen rolle for, om børn spiser morgenmad eller ej. Andelen af 7-17-årige, der bruger tid på morgenmad på en gennemsnitlig skoledag Procent Et kvarter Spiser morgenmad Morgenmad defineres i denne undersøgelse som et måltid indtaget mellem klokken fem og klokken ti om morgenen. De, der spiser morgenmad, bruger i gennemsnit mellem 15 og 20 minutter på at spise. Tidsstudierne viser, at der er en vis sammenhæng mellem, hvor meget tid forældre bruger på at spise, og hvor lang tid børnene bruger på det. Det gælder, uanset hvilket måltid det drejer sig om. Sammenhængen er dog ikke voldsomt stærk. Faktisk skal en mor bruge en hel time ekstra i løbet af en gennemsnitlig dag, før man kan forvente, at hendes barn bruger ni minutter mere på at spise. Spiser ikke morgenmad Figur 3 Ni ud af ti børn i alderen 7 til 17 år bruger tid på at spise morgenmad på en gennemsnitlig skoledag. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

6 To ud af tre børn dyrker ikke motion hver dag 7-17-åriges motion på en gennemsnitlig ugedag Pct Over en time Op til en time 0 timer Figur 4 Flertallet af de 7-17-årige dyrker ingen motion på en gennemsnitlig ugedag. 16 pct. dyrker motion i op til en time, mens 21 pct. dyrker motion i mere end en time. På en gennemsnitlig dag dyrker to ud af tre skolebørn ikke motion. Således angiver 63 pct. af de 7-17-årige selv, at de på en tilfældig dag ikke har dyrket motion. Oplysningerne om skolebørns motionsvaner bygger på deres udfyldelse af to døgnrytmeskemaer, hvor motion kunne angives som én blandt mange forskellige aktiviteter. Det er altså alene de aktiviteter, som børnene selv opfatter som sport og motion, der tæller, når der her tales om motion. Det betyder, at den angivne andel, der dyrker motion, skal opfattes som et minimumsskøn. Anden motion, som børn op- Andel af skolebørn, der motionerer på en gennemsnitlig dag Pct. Piger Drenge 7-11-årige årige Tabel 3 Andelen af skolebørn, der motionerer, afhænger både af køn og alder. Drenge dyrker mere motion end piger. Og de lidt ældre børn dyrker mere motion end de yngre. når gennem andre aktiviteter som fx leg i skolegården, spejder, cykling til og fra skole, og lignende tæller ikke med. Mens det altså er 63 pct. af skolebørnene, der ikke motionerer på en gennemsnitlig dag, dyrker 16 pct. motion i op til en time, og 21 pct. dyrker motion i over en time. Drenge er mest aktive Køn og alder spiller en rolle for, hvorvidt skolebørn dyrker motion på en gennemsnitlig dag. Andelen af drenge, der dyrker motion, er højere, end den er blandt piger, og ældre skolebørn dyrker mere motion end yngre. Mens 37 pct. af de 7-11-årige drenge dyrker motion, gælder det for 30 pct. af de jævnaldrende piger. Samme billede at drenge dyrker mere motion end piger ses blandt de lidt ældre skolebørn. Blandt de årige gælder det, at både drenge og piger motionerer mere end de yngre. Men også her holder drengene sig i front i forhold til motion. Mens andelen af de årige drenge, der dyrker motion på en gennemsnitlig dag, er 41 pct., er den tilsvarende andel 38 pct. blandt pigerne. Forældre er rollemodeller Tidsstudiet er indrettet, så det er muligt at undersøge sammenhængen mellem forældre og børns motionsvaner. For hvert barn, der har udfyldt skemaet, gælder, at også forældrene har udfyldt tilsvarende skemaer. Sammenholder man forældre og børns motionsvaner, viser det sig ikke overraskende at forældre er rollemodeller, hvis det altså ikke omvendt er børnene, der påvirker forældrenes adfærd. Hvis far dyrker motion i mere end 30 minutter om dagen, er sandsynligheden for, at søn eller datter dyrker motion markant større, end hvis faderen slet ikke motionerer. Mens faderens motionsvaner stort set har samme virkning på søn og datter, lader der til at være større forskelle på, hvordan sønner og døtre motionerer, hvis deres mødre motionerer. Hvis moderen 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

7 motionerer mere end 30 minutter om dagen, er der mange flere drenge, der også motionerer mere end 30 minutter om dagen, end der er piger. For begge køn er der dog en positiv sammenhæng mellem moderens og barnets tid brugt på motion. Mors uddannelse Hvilken uddannelse mor har, spiller også en rolle for, om skolebørn motionerer eller ej. Tidsstudierne viser, at der er større chance for, at børn af mødre med en faglig uddannelse motionerer, end børn af mødre, der ingen uddannelse har. Børn af mødre med en mellemlang videregående uddannelse har også større sandsynlighed for at motionere. Hvilken uddannelse far har, spiller ingen rolle for børns motionsvaner. Skolebørn er storforbrugere af fjernsyn og computer Danske skolebørn tilbringer mellem to og fire timer foran fjernsyn eller computer på en gennemsnitlig dag. Det er særligt de ældre skolebørn, der fordriver tiden på denne måde. Mens de 7-11-årige i gennemsnit ser fjernsyn eller spiller computer i omkring to og en halv time dagligt, så bruger de årige mellem tre og fire timer. Drenge bruger generelt mere tid på fjernsyn og computer end piger. Denne forskel mellem kønnene er mest udtalt blandt de årige, hvor drengene dagligt tilbringer en lille time mere end pigerne foran skærmen. Særligt i weekenden Hverdagens skolegang sætter en naturlig grænse for, hvor mange timer skolebørn kan tilbringe i selskab med deres yndlingsserie eller favoritspil. I weekenderne er der til gengæld mange, der i højere grad har frit spil foran skærmen. Blandt drengene er det henholdsvis 35 pct. (de 7-11-årige) og 53 pct. (de årige), der ser tv eller spiller computer i mindst fem timer på en weekenddag. Den tilsvarende andel er noget lavere blandt pigerne. Således er det hver femte af de 7-11-årige piger og godt hver tredje årige pige, der ser tv eller spiller computer i fem timer eller mere på en weekenddag. Forældres betydning Forældrenes forbrug af tid foran en skærm har en sammenhæng med børnenes tilsvarende tidsforbrug. Den tid, børn bruger på tv eller computerspil, hænger også sammen med, om deres forældre bor sammen eller ej, hvilken uddannelse forældrene har, og farens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at for hver time far og mor bruger mere foran tv- eller computerskærmen, bruger deres børn 10 minutter mere. Der er altså en sammenhæng, men den er ikke stærk det er ikke sådan, at børnene følger forældrenes handlemønster i forholdet én til én på dette område. Uanset sammenhængens styrke ser det ud til, at far og mor er rollemodeller, når det gælder tiden foran tv- og computerskærmen. Blandt børn, der bor sammen med begge deres forældre, er der 10 pct. flere, der Figur 5 Skolebørns forbrug af tid på tv og computerspil på en gennemsnitlig dag ,5 Timer 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Drenge 7-11-årige Piger årige På en gennemsnitlig dag bruger børn i alderen 7-17 år mellem to og fire timer foran skærmen, hvad enten der er tale om et fjernsyn eller en computerskærm. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

8 Andel, der ser tv eller spiller computer i fem timer eller mere på en gennemsnitlig weekenddag Pct. Drenge Piger 7-11-årige årige Tabel 4 En betragtelig del af de 7-17-årige bruger fem timer eller mere på at se tv eller spille computer i weekenden. Fx bruger mere end halvdelen af de årige drenge fem timer eller mere foran tv- eller computerskærmen på en gennemsnitlig weekenddag. bruger mere end tre timer på at se fjernsyn eller spille computer. Altså hvis man sammenligner dem med børn, som kun bor sammen med deres mor eller far. Samtidig er der en sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes tid foran tv- og computerskærmen. Hvis far eller mor har en mellemlang videregående uddannelse, eller mor har en faglig uddannelse, er sandsynligheden for, at deres børn ser mere end tre timers tv dagligt, mellem 10 og 20 pct. større set i forhold til, hvis forældrene ingen uddannelse havde. Endelig viser tidsstudierne, at farens tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning. Hvis far er ledig eller pensionist, er sandsynligheden for, at børnene bruger mere end tre timer på at se tv eller spille computer, over 30 pct. lavere i sammenligning med børn, hvis forældre er beskæftigede. Hver dag er et ud af syv yngre skolebørn meget alene Andel af de 7-17-årige skolebørn, der tilbringer tre timer eller mere alene på en gennemsnitlig skoledag Pct årige Drenge årige På en gennemsnitlig skoledag er 16 pct. af de yngre skolebørn de 7-11-årige alene i tre timer eller mere. Alenetid er den tid, hvor børnene ikke er sammen med forældre eller venner, hvor de ikke er i skole eller institution og ikke sover. Det betyder i praksis, at skolebørnene godt kan være i selskab med Piger Figur 6 Mellem 16 og 21 pct. af de 7-17-årige skolebørn tilbringer tre timer eller mere alene på en gennemsnitlig skoledag. andre mennesker og stadig blive betragtet som alene. Det afgørende er, at børnene selv har angivet, at de ingen tætte relationer har til disse mennesker, som derfor ikke kan forventes at have en påvirkning på børnenes adfærd eller deres oplevelse af at være alene. Ældre skolebørn mere alene Jo ældre skolebørn er, desto mere angiver de at være alene. 16 pct. af de 7-11-årige drenge og 17 pct. af de jævnaldrende piger er alene i tre timer eller mere på en gennemsnitlig skoledag. For de ældre skolebørn de årige er de tilsvarende andele henholdsvis 17 og 21 pct. Denne sammenhæng at det er mere udbredt blandt ældre skolebørn at være alene viser sig også i den gennemsnitlige tid, skolebørn tilbringer alene. Mens de 7-11-årige i gennemsnit er alene lidt mere end en time på skoledage, så er de lidt ældre skolebørn de årige alene i mellem én og halvanden time. Flest alene om eftermiddagen På hverdage er skolebørn typisk alene på tre tidspunkter. Nemlig inden de skal i skole, omkring frokost, og når de er kommet hjem fra skole. Det er særligt om eftermiddagen, at 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

9 skolebørnene tilbringer tid alene. Det er således op til 15 pct. af de 7-11-årige og 17 pct. af de årige skolebørn, der er alene hen på eftermiddagen. Om morgenen og til frokost er det op til 10 pct. af de 7-11-årige, der er alene, og 15 pct. af de årige. Ledige og pensionister Undersøger man betydningen af forældrenes socioøkonomiske forhold det vil sige fars og mors uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og deres indkomst viser det sig, at to forhold har særlig betydning for, om børn tilbringer tid alene. Hvis far eller mor er uden arbejde, tilbringer skolebørn mindre tid alene. Det er Tabel 5 Den gennemsnitlige tid skolebørn tilbringer alene på skoledage Timer: minutter Piger Drenge 7-11-årige 1:09 1: årige 1:20 1:26 et forventeligt resultat, da ledige forældre alt andet lige har bedre muligheder end beskæftigede for at være sammen med deres børn, når de ikke er i skole. Det samme gælder, hvis far er pensioneret, men overraskende nok ikke hvis det er mor, der er pensioneret. For lidt søvn, for meget tid foran skærmen og dårlig trivsel går ofte hånd i hånd Yngre skolebørn, der sover for lidt og bruger for meget tid foran tv- og computerskærmen, har langt større risiko for at trives dårligt sammenlignet med børn, der sover nok og har et mere moderat tidsforbrug på tv og computer. I den undersøgelse af skolebørns tidsforbrug, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført, har børnene besvaret en række spørgsmål om, hvordan de selv synes, de har det. Børnenes svar giver mulighed for at vurdere, hvilken sammenhæng der er mellem hvad, de bruger deres tid på, og hvordan de oplever at have det. Svarene på trivselsspørgsmålene er omregnet til et indeks fra 0 til 100, hvor 0 er udtryk for meget dårlig trivsel, og 100 er meget god trivsel. Langt de fleste børn, der har deltaget i undersøgelsen, har en score på omkring 80. Børn, der har opnået en samlet score på indekset på under 66, betragtes i denne sammenhæng som børn med dårlig trivsel. Mellem 6 pct. (piger) og 8 pct. (drenge) af de 7-11-årige og mellem 9 pct. (drenge) og 15 pct. (piger) af de årige har opnået en så lav score, at de betragtes som børn med dårlig trivsel. For de yngre skoleelever svarer det til, at et til to børn i en skoleklasse på 25 elever trives dårligt. For de ældre skoleelever er det mellem to og fire elever, der ikke trives. Risikoen for, at et barn mellem 7 og 11 år ikke trives, er samlet set 8 pct. for drenge og 6 pct. for piger i den alder. Adfærd og trivsel Det er ikke kun kombinationen af for lidt søvn og for meget tv eller computer, der kan øge risikoen for dårlig trivsel. Også andre kombinationer af uhensigtsmæssig adfærd kan føre til, at børn trives dårligt årige, der ikke dyrker motion og tilbringer meget tid alene, har markant større risiko for at trives dårligt end deres jævnaldrende skolekammerater årige, der springer morgenmaden over og tilbringer for meget tid alene, har markant større risiko for dårlig trivsel. Og de årige, der undlader at spise morgenmad, og som samtidig bruger for meget tid på tv og computer, har ligeledes stor risiko for at trives dårligt. Morgenmad og trivsel Morgenmad er en vigtig indikation på trivselsproblemer blandt børn, hvad enten det er morgenmaden selv eller omstændighederne omkring morgenmaden, der er af betydning. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

10 Sammenhængen mellem dårlig trivsel og at springe morgenmaden over, undlade at motionere og tilbringe meget tid alene Børn, der ikke spiser morgenmad, har Børn, der ikke dyrker motion, har Børn, der tilbringer meget tid alene, har Tabel 6 større risiko for at være bange eller urolige sammenlignet med børn, der får morgenmad større risiko for at være utrøstelige større risiko for at blive vrede og hidsige større risiko for at være kede af det større risiko for at være trætte større risiko for at være meget nervøse større risiko for ikke at føle sig friske større risiko for at være triste til mode mindre chance for at være fulde af energi større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med børn, der motionerer større risiko for at være meget nervøse større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med børn, der tilbringer mere tid sammen med andre mindre chance for at være fulde af energi Skolebørn, der ikke bruger tid på at spise morgenmad, har større risiko for ikke at føle sig friske sammenlignet med dem, der har spist morgenmad. De er også mere tilbøjelige til at være nervøse, kede af det, utrøstelige, triste, trætte, bange, urolige, vrede og hidsige end de af deres jævnaldrende, som har fået morgenmad. Undersøgelsen viser også, at børn, der undlader at motionere, bruger mere tid foran fjernsynet eller computeren end gennemsnittet, eller som tilbringer meget tid alene, har større risiko for at opleve dårlig trivsel. Selvom undersøgelsen af børns hverdag ikke kan sige noget om kausaliteten fx om den manglende morgenmad giver dårlig trivsel, eller om børn der trives dårligt har nedsat lyst til at spise så er der en stærk sammenhæng mellem at spise morgenmad og trives godt. Note: Sammenhængen vedrørende morgenmad og dårlig trivsel og mellem det at være alene og dårlig trivsel er opgjort for skoledage. Sammenhængen mellem manglende motion og dårlig trivsel er opgjort for en gennemsnitlig ugedag. Børn, der undlader at spise morgenmad, har større risiko for at være bange eller urolige og for at være utrøstelige og også større risiko for at være vrede og hidsige end børn, der spiser morgenmad. Børn, som er overvægtige, har også andre problemer Når børn er overvægtige, er det samtidig sandsynligt, at de sover og motionerer for lidt, ikke får morgenmad, er meget alene og bruger lang tid foran tv- eller computerskærm. Fx har skolebørn, der sover mindre end anbefalet, langt større sandsynlighed for at være svært overvægtige sammenlignet med børn, der sover som anbefalet. Børn, der springer morgenmaden over, har en større sandsynlighed for at være moderat overvægtige. Og børn, der ikke motionerer, har en større sandsynlighed for at være moderat overvægtig end børn, der motionerer. Derudover er der sammenhæng mellem overvægt, og tiden børnene bruger alene, og tiden de bruger foran tv- og computerskærmen. Anden forskning peger da også på, at motion, morgenmad og en begrænsning af antallet af skærmtimer er godt for helbredet. Meget tv og overvægt Sammenhængen mellem overvægt og den tid, børnene bruger foran tv- og computerskærmen, er illustreret i figur 7. Af figuren fremgår andelen af de normalvægtige, de moderat overvægtige og de svært overvægtige mellem 12 og 17 år, som bruger meget mere tid end gennemsnittet på at se tv eller spille computer. 19 pct. af de normalvægtige børn bruger mere tid end gennemsnittet på at se tv eller spille computer. Den tilsvarende andel blandt de moderat overvægtige er 30 pct. og 54 pct. blandt de svært overvægtige. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2013

11 Figur 7 Ikke årsagssammenhæng Tidsstudierne kan ikke umiddelbart sige noget om årsagssammenhængen det vil fx sige, om børnene bruger mange timer foran fjernsynet, fordi de er overvægtige, eller om de er blevet overvægtige, fordi de har tilbragt for mange timer foran skærmen. Andelen af årige, der bruger meget mere tid end gennemsnittet på tv og computerspil Pct Normalvægtige Moderat overvægtige Svært overvægtige Note: Børns Body Mass Index (BMI) er anvendt som mål for overvægt. Der er forskellige BMI-grænser for piger og drenge og for forskellige aldersgrupper. Over halvdelen af de svært overvægtige årige bruger meget mere tid foran tv- eller computerskærmen end jævnaldrende børn. Børn, der klarer sig godt i skolen, bruger også tiden fornuftigt uanset familiebaggrund Børn af mødre, der har en videregående uddannelse, klarer sig bedre i skolen end andre børn. At det forholder sig sådan er velkendt, og Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse af børns tidsanvendelse bekræfter, at denne sammenhæng er der. Men dette studie går et skridt videre, idet der søges svar på spørgsmålet om, hvorfor denne sammenhæng er der. I princippet kan man nemlig forestille sig to typer af forklaringer. Den ene er den enkle, at kvinder, der har været i stand til at tage en videregående uddannelse, giver deres i denne sammenhæng gode evner videre til børnene. Den anden type forklaring er, at kvinder med en videregående uddannelse bedre end andre er i stand til at navigere i strømmen af informationer om børneopdragelse og sundhed. Eller, med andre ord, at børn af veluddannede mødre klarer sig bedre i skolen, fordi deres mødre får dem til at gå tidligt i seng, huske at spise morgenmad, motionere, undlade at se for meget tv og så videre. Forskel i opførsel, men Mens analysen ikke kan bekræfte den første (genetiske) forklaring det indeholder den nemlig ingen informationer om tyder det på, at den anden (adfærdsmæssige) forklaring i hvert fald et stykke ad vejen skal modereres til, at alle børn vil Tabel 7 Det gennemsnitlige tidsforbrug blandt børn på forskellige aktiviteter, fordelt på mors uddannelsesniveau Motion og sport (gennemsnitlig ugedag) Tid foran tv- eller computer (gennemsnitlig ugedag) Andel, der ikke spiser morgenmad Andel, der ikke sover nok Mor har videregående uddannelse Mor har ikke videregående uddannelse 29 minutter 32 minutter 174 minutter* 190 minutter 16 pct.* 25 pct. 26 pct. 27 pct. * indikerer, at der er signifikant forskel på, hvor meget tid børn, der har en mor med en videregående uddannelse, bruger i forhold til andre børn. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

12 have fordele af en struktureret og aktiv hverdag. Undersøgelsen viser godt nok, at der ér forskelle i adfærd mellem børn af mødre med kort og lang uddannelse. Børn af mødre med en videregående uddannelse tilbringer i gennemsnit 174 minutter lige under tre timer foran en tv- eller computerskærm på en gennemsnitlig ugedag. Andre børn tilbringer til sammenligning 190 minutter over tre timer foran skærmen. På samme måde er der forskelle i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt børnene ikke bruger tid på morgenmad. Mens 16 pct. af børn af veluddannede mødre undlader at spise morgenmad, gælder det for 25 pct. af de øvrige børn. Så børn af mødre med en længerevarende uddannelse tilbringer færre timer foran fjernsynet, og en større andel spiser morgenmad. Men selvom der er væsentlige forskelle på nævnte punkter, viser undersøgelsen, at forskellene ikke er store nok til at forklare forskellene i børnenes skoleresultater. Børnenes dagligdag om de sover nok, får morgenmad, dyrker motion eller ser meget tv og spiller computer har nemlig for alle børn en positiv sammenhæng med, hvordan de klarer sig i skolen. Børns adfærd og resultater Som led i undersøgelsen har børnene skullet angive, hvor gode de selv vurderer, at de er til matematik og læsning. Sammenholder man børnenes egne vurderinger med deres tidsforbrug, viser det sig ikke overraskende at deres resultater i skolen hænger sammen med, hvad de bruger deres tid på. Jo mere tid børn bruger på at se tv og spille computer, desto dårligere oplever de selv, at de er til læsning. Der er også en negativ sammenhæng mellem børns søvnvaner og deres resultater i læsning. Børn, der sover for lidt, er dårligere til læsning end børn, der får nok søvn. Det har også en negativ sammenhæng med resultaterne i matematik, hvis børnene springer morgenmaden over. Til gengæld er der en positiv sammenhæng mellem børns motionsvaner og deres succes i matematik. Jo mere børn motionerer, desto bedre synes de, at de klarer sig i matematik, eller også giver succes i skolen mere energi. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Sekretær Semra Ademovska, forsker Lars Højsgaard Andersen, forskningsassistent Pil Celine Krogh Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, forskningsassistent Kristian Hedeager Bentsen, seniorforsker Jens Bonke, forsker og it-ansvarlig Johannes Kaalby Clausen, forsker Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forskningsassistent Sidsel Halben-Feld, seniorforsker Eskil Heinesen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Peter Hørlück Jessen, forsker Rasmus Landersø, evalueringschef og forsker Helene Bie Lilleør, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jossi Steen- Knudsen og forskningsassistent Ermias Gebru Weldesenbet. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares på tlf Adresse: Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Nyt fra December 2013 De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Elendige folkeskolekundskaber i dansk og matematik er ikke i sig selv en hindring for, at unge siden får papir

Læs mere

Plejefamilie er bedre end institution i de mildere anbringelsessager

Plejefamilie er bedre end institution i de mildere anbringelsessager Nyt fra April 213 Plejefamilie er bedre end institution i de mildere anbringelsessager Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i gennemsnit bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked Nyt fra Oktober 2012 Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked men kun for den uddannede arbejdskraft Den omfattende udvandring fra Polen fra slutningen af 1990 erne og frem til

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

SSP årsrapport for skoleåret 2013/14

SSP årsrapport for skoleåret 2013/14 SSP årsrapport 2013-2014 SSP årsrapport for skoleåret 2013/14 Årsrapporterne for SSP-indsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har i de seneste år vist et stabilt fald i ungdomskriminaliteten. Og fra 2011 er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Børns fritid i Ballerup Kommune

Børns fritid i Ballerup Kommune Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside:

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere