STATUSRAPPORT Redeprædation hos agerhøns 2013 & Januar 2015 (Del af Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt)...

Transkript

1 STATUSRAPPORT Redeprædation hos agerhøns 2013 & Januar 2015 (Del af Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt)... 1

2 Kolofon Forfattere: Foto: Carsten Riis Olesen & Jesper Illemann Jesper Kjær Illemann og Carsten Riis Olesen Udgivelsesår: 2015 Udgiver: Danmarks Jægerforbund, Kalø Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Molsvej Rønde Tlf.:

3 Resume Prædationsprojektet opnår overraskende resultater Danmarks Jægerforbund er i fuld gang med at gennemføre et projekt, hvor den vildtlevende agerhønes ynglesucces undersøges. Med projektet indhentes information om hvilke prædatorer, der er hårde ved den danske agerhøne og hvilke krav agerhønen har til landskabet, fx i form af dækning og føde. Nu er der nyt fra projektet. Hvad har vi foreløbigt fundet ud af? I projektet indfanges agerhøns og der monteres en radiosender på dem. Herefter slippes de fri i det område hvor de er fanget, hvorefter det er muligt at lokalisere dem over de næste 6-7 måneder. I projektet er over 40 agerhøns forsynede med radiosender. Tidligere undersøgelser har vist, at agerhøns er særdeles stedfaste, men vi fandt eksempler på at radiomærkede høns trak så langt som 22,5 km kort før udparring! Disse erkendelser giver helt nye perspektiver for, at agerhøns af naturlig vej kan rekolonisere forladte områder, hvor levevilkårene er blevet forbedret. Udlandet har også haft fokus på agerhønens færden. Men noget tyder på, at de danske agerhøns opfører sig anderledes. I modsætning til udenlandske undersøgelser vælger agerhøns i Danmark, at lægge deres rede langt fra læhegn, hyppigt i vinterafgrøder der tidligst giver god dækning som f.eks. vinterafgrøderne rug og raps. Sårbare høner på reden Udenlandske undersøgelser peger på, at agerhønsenes ynglesucces er lav. Jægerforbundets undersøgelse viser, at tre fjerdedele af de danske agerhøns præderes inden klækning af æggene. Hønerne er specielt sårbare i rugeperioden. Alene for 16 % (et ud af 6 par) lykkes det at fuldføre rugeperioden. I løbet af kyllingernes første 14 sårbare dage reduceres antallet med yderligere 1/3. Rovpattedyr tegner sig for 80 % af dødeligheden, kat, ræv, grævling og ilder/mink dominerer. Knap 20 % skyldes rovfugle. I det store regnskab tyder disse forhold på, at der kun lige opfostres nok kyllinger til at kompensere for dødeligheden gennem forår og sommer. Se også filmene, der formidler projektets historie og resultater ind til nu Arbejdet er blandt andet dokumenteret via filmoptagelser. Optagelserne er blevet til en film, som kan ses på projektets hjemmeside Der arbejdes videre Undersøgelsen fortsætter i 2015 og resultaterne er derfor endnu foreløbige, men har ikke desto mindre været overraskende. For yderligere information om projektet kontakt Carsten Riis Olesen på mail cro@jaegerne.dk tlf.: eller Jesper Kjær Illemann, jki@jaegerne.dk tlf.: 3

4 Prædation på agerhønsereder Agerhønen var tidligere en af Europas mest talrige vildtarter. Populationsstudier i England viser, at populationen af agerhøns var stabil indtil 1950, hvorefter bestanden faldt stejlt i perioden Efter 1970 har der været et mindre drastisk fald, men populationen er fortsat for nedadgående. Perioden med det stejle fald i populationen af agerhøns ser ud til at være ca. 10 år senere i resten af Europa end i England. I Danmark toppede jagtudbyttet af agerhøns i 1960 erne med over nedlagte fugle om året. Siden er udbytte faldet støt på trods af, at der sker en vis udsætning. Det foreløbigt laveste udbytte var i Der er tilsyneladende to hovedårsager til faldet i bestanden: 1) Et væsentligt fald i tæthed og mangfoldighed af ukrudtsarter og insekter i det dyrkede landskab 2) Omfattende ændringer af landskabet med større marker, færre småbiotoper og smalle linjeformede hegn og skel, som måske også har ændret agerhønsenes sårbarhed over for rovdyr. Tidligere forskning har vist, at agerhønsenes ynglesucces er begrænset. Årsagerne menes at være mangel på egnede ynglelokaliteter, manglende fødeforhold for kyllinger, samt prædation. Udenlandske undersøgelser peger på, at prædation af rugende fugle på reden kan være en væsentlig årsag til den manglende ynglesucces. Der mangler imidlertid indgående kendskab til agerhønens ynglebiologi, herunder hvorvidt arten, ved lave tætheder, tvinges til indavl. Desuden mangler dokumentation for omfanget af redeprædation samt hvilke prædatorer der er ansvarlige for prædationen under danske forhold. Et større kendskab til rovdyrenes bevægelsesmønster, når de søger føde kunne ligeledes forøge forståelsen for landskabets betydning for omfanget af prædation. Alt sammen forhold som har afgørende betydning for de langsigtede overlevelsesmuligheder for markvildtet som karakterart i det åbne landskab i Danmark. Formål med studiet af agerhøns: at beskrive frekvensen af prædation på agerhøns i senvinter, forår og ynglesæson, herunder at identificere hvilke arter der er ansvarlige for prædationen. at beskrive ynglefuglenes valg af redelokalitet og analysere, om fugle med ynglesucces vælger redelokalitet omgivet af en anden vegetations- og landskabsstruktur end fugle der præderes. at undersøge spredningsmønster for kuldsøskende og dermed estimere bæredygtige grænser for afstand mellem familieflokke. at undersøge om agerhøns har en naturlig adfærdsbarriere mod pardannelse mellem kuldsøskende og dermed værn mod indavl. 4

5 Metoder Fangst (ind-fodring og brug af lokkefugle) Til fangst af agerhøns anvender vi overvejende ind-fodring og fangst via transportable fangbure (2,5x2x1m) med sluseindgange. Fangstburene er uden bund og rammen af lægter er på ydersiderne beklædt med galvaniseret havehegn og oversiden dækkes med blødt nylonnet ved opstilling. Før opstilling af fangburer er agerhøns tiltrukket ved at fodre med en blanding af hvede og fuglefrø (fx hirse, solsikke og raps) direkte på jorden eller ved anvendelse af foderautomat. Efter tilvænning bliver fangburet placeret på foderpladsen, men rammen klodses cm op og lågen åbnes for fri passage. Når spor tyder på, at agerhøns anvender foderpladsen bliver fælden armeret og hønsene kan herefter udelukkende få adgang til foderet via de to sluser. Fælderne bliver kontinuerligt overvåget via bevægelsesaktiveret IR-vildtkamera med trådløs mms-service for at sikre hurtig udrykning, mærkning og genudsætning. Naturstyrelsen har, ud over fangst ved ind-fodring, givet tilladelse til at lokke vilde fugle ved anvendelse af opdrættede fugle. Opdrættede fugle anvendes udelukkende sidst i fangstperioden efter udparring. På det tidpunkt er fritlevende fugle kraftigt territoriehævdende og kan lokkes i fælden, når der placeres et separat bur med fremmede (opdrættede) fugle heri. Det er lykkedes at fange både hanner og hunner med denne metode, dog flest hanner. Metoden er kun anvendt i I 2014 fangede vi over 50 fugle inden udparring (primo marts). Transportable bure med sluseindgang anvendes til fangst af agerhøns. 5

6 I fangburene er der både fanget enkelfugle (her en kok) samt flokke med begge køn. Andre arter er dog også interesseret i foderet. Harer er aldrig kommet ind i buret, men grævlinger maser sig behændigt både ind og ud igen ved at løfte rammen. Radiomærkning Til mærkning af agerhønsene anvendes VHF-radiosendere fra telemetrifirmaet Biotrack i England. Senderne monteres om halsen af agerhønen, vejer 12 gram og har en levetid på ca. 7 måneder. Mærkningen foretages enten direkte på fangststedet (ved 1-2 fugle) eller under mere kontrollerede forhold indendørs. I fælden fanges fuglene med hånden og transporteres i en jutesæk hvor mørket beroliger dem og der er god ventilation. Da primært hunfugle mærkes kønsbestemmes fuglene via farve og mønster på skulderfjerene. Håndtering af den enkelte fugl, inklusiv vejning, varer ca. 10 minutter hvorefter agerhønsene udsættes samlet hvor de blev fanget. 6

7 Kønssortering er vigtig, idet primært høner mærkes med radiosendere. Generelt er høner mere grå end kokke, men et entydigt kendetegn er de lyse tværbånd på skulderfjerene (rød cirkel). Før montering af radiosendere kønsbestemmes agerhønsene. Radiosenderen der vejer 12 gram tilpasses fuglens hals og sikres via et sting tandtråd og sekundlim. Senderen er godt gemt under hals- og brystfjer mens den tynde antennen peger bagud under vingen. Fuglene er i almindelighed meget rolige hvis de håndteres rigtigt og udsættes samlet som de blev fanget. Ved udsætning ses ingen umiddelbar forskel på flyveegenskaber for mærkede og ikkemærkede. 7

8 Pejling I perioden fra fangst og mærkning til midt i maj måned pejles fuglene en gang om ugen. Fra rugningen begynder (medio-ultimo maj) indtil klækning (St. Hans til medio juli) kontrolleres fuglene op til 6 gange ugentligt. Der anvendes almindelige VHF-modtagere med optimeret modtagelse i 151 MHz-båndet og retningsbestemte antenner. I perioden indtil rugeperioden benyttes pejlingsprincippet homing, hvor de mærkede fugle lokaliseres og ofte rejses (går på vingerne) på en afstand af meter. Modtagerudstyret er så følsomt, at man hurtigt lærer at bedømme afstanden til fuglene på åbent felt. Fra midten af maj måned og rugeperioden ud kontrolleres signalerne fra fuglen fra afstand og der er ikke behov for at bevæge sig ind i landbrugsafgrøderne. Første års resultater viste, at agerhønsene er yderst sårbare overfor forstyrrelser af selve reden, hvilket har medført, at redens position alene fastlægges ved krydspejling fra en afstand på minimum 25 meter. Indbygget i radiosenderen er en såkaldt mortalitetsfunktion som forandrer radiosenderens signal hvis hønen dør (ligger helt stille i mere end 6 timer). Da senderne kan høres på god afstand kontrolleres en rugende høne typisk fra den nærmeste vej, via en fast monteret antenne på en bil. Hvis hønen præderes på reden skal vi hurtigst muligt frem til reden for at sikre beviser for hvilke prædatorer der har været på spil.. Via håndholdt pejling med VHF-modtager og retningsbestemt antenne lokaliseres de mærkede agerhøns minimum 1 gang ugentligt indtil rugeperioden påbegyndes (medio-ultimo maj). I selve rugeperioden kontrolleres udelukkende hvorvidt hønen lever. Dette gøres på dagligt via radiosignalet som forandres hvis hønen tages af et rovdyr. Kontrollen udføres fra nærmeste vej og kræver ikke passage af landbrugsafgrøderne. Kun i forbindelse med prædation og efter udrugning kontrolleres selve reden. 8

9 Resultater Agerhønens ynglesucces Knap tre fjerdedele af de radiomærkede fugle blev præderet i perioden fra fangst til afslutningen af rugeperioden. Cirka halvdelen af prædationen forekom i den korte rugeperiode på 23 dage. Alene 16% agerhønsene havde succes med at udruge kyllinger. Samlet for 2013 og 2014 er der mærket i alt 48 fugle og dermed fanget omkring 100 (begge køn). Enkelte mærkede fugle blev fanget mere end en gang. I nedenstående resultater indgår i alt 37 radiomærkede fugle idet 11 udgår på baggrund af menneskelige forstyrrelser, er forsvundet af ukendt årsag, omkommet inden for en uge efter mærkning eller fordi radiohalsbåndet har været defekt. Samlet resultat efter to års studier af ynglesucces hos agerhøns for 16 % lykkes det at udruge kyllinger mens 73 % af fuglene eller rederne blev præderet. 9

10 Hvilke rovdyr tager agerhønsene? Ud fra tand- eller næbmærker og spor kan det være muligt at identificere prædatoren. Jo senere man opdager en prædation jo vanskeligere bliver det at fastslå hvilken prædator der er tale om. Radiosenderens indbyggede mortalitetsindikator giver signal når en mærket hønen har ligget stille i 6 timer. Ræv og grævling, tamkat, ilder/mink, rovfugle (bl.a. rørhøg) samt mår (i prioriteret rækkefølge) har præderet på agerhøns. Rovpattedyr tegner sig for den største del af dødeligheden hos agerhønsene (80% af de identificerede), rovfugle den resterende del. Der er ikke observeret prædation fra kragefugle. Ukendt prædator 22% Prædatortype (% af præderede radiomærkede agerhøns, N=27) Kat 15% Ræv 18% Rovfugle 15% Ilder/mink 11% Ræv/Grævling 11% Rovpattedyr spp 4% Mår 4% Ræv og grævling, tamkat, ilder/mink, rovfugle (bl.a. rørhøg) samt mår (i prioriteret rækkefølge) har præderet på agerhøns. Rovpattedyr tegner sig for den største del af dødeligheden hos agerhønsene (80% af de identificerede), rovfugle den resterende del. 10

11 Agerhøne med rede i rapsmark præderet af ilder eller mink. Prædatoren afsløret via tandmærker i skindet på resterne af hønen. Agerhøne taget på reden af rørhøg æggene urørt. Tydelige bidmærker efter rovfuglenæb i brystkødet. 11

12 Tamkat med rester af radiomærket agerhøne. Katten havde båret byttet med sig tilbage i parcelhuskvarteret hvor radiosenderen afslørede katten i færd med at fortære den endnu varme agerhøne. I kadaveret af agerhønen ses tydeligt store orange æganlæg hvilket indikerer, at fuglen var i æglægning og sandsynligvis er taget på reden. Eksempel hvor en rede er præderet få dage før klækning. 12

13 Valg af redelokalitet Især engelske undersøgelser har vist, at agerhøns vælger at placere deres reder i såkaldte fodposer (græsstriber) langs læhegn og, at mangel på egnede redelokaliteter begrænser lokale bestandes vækstmuligheder. Imidlertid syntes forholdene at være ganske anderledes i Danmark, hvor agerhønsene næsten aldrig yngler i nærheden af levende hegn og en stor del vælger at placere deres reder i landbrugsafgrøder. Tilsyneladende vælger agerhønsene primært at placere deres reder i den vegetation der tidligst muligt vokser sig høj, tæt og giver god dækning. Landbrugsafgrøder som raps, rug og byg lever op til disse krav og agerhønsene etablerer ofte reder her. Rederne placeres typisk meter inde i afgrøden hvilket ofte vil sige 2-3 meter efter første sprøjtespor. I et enkelt tilfælde har en mærket høne ruget 60 meter inde i en kornafgrøde. Redelokalitet for vildtlevende agerhøns, (%, N=19) Havebed med høje buske 5% Tæt kløvergræs til slæt 5% Løs-tør naturlig vegetation 5% Tæt-høj græskant markskel 11% Vinterafgrøder 42% Tæt-høj naturlig vegetation (ikke ved hegn) 21% Vårafgrøder 11% I Danmark vælger agerhøns ofte at yngle i traditionelle afgrøder der giver god dækning. Vælges områder i mere naturlig vegetation er det ofte steder med tidligt- og højt voksende urter og græsser. 13

14 Eksempel på placering af agerhønerede 60 meter inde i mark (3.sprøjtespor) med en tæt vinterbygafgrøde. For at overvåge mulige prædatorer blev der opstillet et vildtkamera i sprøjtesporet på god afstand af reden. Forstyrrelse og omlægning I forhold til andre jordrugende fugle, fx fasanen begynder agerhøns først at ruge sent på foråret, typisk ultimo maj således at kyllinger først klækkes omkring St. Hans. Undersøgelserne har givet os et klart indtryk af, at agerhøns er sarte over for forstyrrelser i æglægnings- og rugeperioden. Afsløres redestedet, uagtet at hønen bliver liggende på æggene, kan hun finde på at opgive reden. Vi har observeret enkelt tilfælde af omlægning. I de fleste tilfælde har hønen kun haft få æg i først forsøg (4-5), men i et enkelt tilfælde har en høne lagt om efter første forsøg med 12 æg. Samlet producerede denne høne hele 25 æg. Omlægning fører til en forsinket rugeperiode, som kan strække sig langt ind i juli måned. Den forsinkede rugeperiode gør agerhønsene sårbare over for græsslæt, pleje af græsarealer og tidlig høst. Når de jordrugende agerhøns ligger på reden er de sårbare både overfor prædation samt menneskelige forstyrrelser, herunder tidlig pleje af græsarealer. 14

15 Er agerhøns stationære? Tidligere undersøgelser har vist, at agerhøns er særdeles stedfaste, men vi fandt eksempler på at radiomærkede høns trak så langt som 22,5 km kort før udparring! Disse erkendelser giver helt nye perspektiver for, at agerhøns af naturlig vej kan rekolonisere forladte områder, hvor levevilkårene er blevet forbedret. Eksempel på spredning hos agerhøns ved udparring: 8-22,5 km (fugleflugt). 5mærkede fugle, alle fanget og mærket i Ugelbøll, trak i begyndelsen af marts ud gennem EllevEnge ud i Kolind Sund for at yngle. 15

16 Eksempel på 3 par mærkede agerhøns og deres brug af landskabet ved Ugelbølle genne forår, udparring, æglægning og rugeperiode. Som et eksempel er der angivet datoer for pejling af par nr. 182 (rød). Hvor agerhønsene valgte at placere deres reder er angivet med et kryds. Fuglenes positioner vil senere danne grundlag for sammenligning og beregninger af aktivitetsområde (homerange). Flyfoto 2013 (Cowi ) 16

17 Eksempel på 3 par mærkede agerhøns og deres brug af landskabet ved Kalø Gods genne foråret, udparring, æglægning og rugeperiode. Som et eksempel er der angivet datoer for pejling af par nr. 091 (grøn). Hvor agerhønsene valgte at placere deres reder er angivet med pile. Rød oval cirkel indeholder stedet i parcelhuskvarteret hvor en gråstribet kat blev fundet i gang med at fortære den endnu varme radiomærkede agerhøne. Fuglenes positioner vil senere danne grundlag for sammenligning og beregninger af aktivitetsområde (homerange). Flyfoto 2013 (Cowi ). 17

18 Status for fangst og mærkning af agerhøns i foråret Siden ultimo december 2014 er der blevet fodret på 20 udvalgte lokaliteter på Djursland, hvor der primo januar blev opstillet fangstfælder med kameraovervågning. Fangsten blev påbegyndt ultimo januar og blev afsluttet primo marts måned hvor fuglene begyndte at parre ud. Fangsten var succesfuld og der blev i alt mærket 43 fugle med radiosendere, heraf 14 kokke med genbrugte sendere fra I skrivende stund søger parhønsene rundt i landskabet for at finde den ideelle redelokalitet hvor der både er tilstrækkelig dækning og nærliggende områder med lav og artsrig vegetation til kyllingerne. Der er primo april kun præderet en høne og en kok. For at afklare spørgsmålet om hvorvidt vildtlevende agerhøns har et naturligt værn mod parring blandt søskende og dermed risiko for indavlsdepression tog vi blodprøver til slægtskabs-analyser (DNA-fingerprint) af alle fangede fugle. I skrivende stund er der taget blodprøver af 68 forskellige fugle. Omkostningen til DNA-analyser på ca kr. indeholdes ikke i projektets nuværende budget og skal søges separat for at analyserne kan gennemføres. I dette forår er der minimum tre tilfælde hvor høne og kok fra samme flok er udparret. Da det ikke kan udelukkes at fx to mindre flokke er gået sammen i løbet af efteråret kan kun slægtskabsanalyserne afgøre om der er tale om udparring mellem søskende. Status for fangst og mærkning af ræve Samlet set har vi mærket i alt 4 ræve med GPS-halsbånd. Desværre er bestanden af ræve på Djursland kraftigt påvirket af hvalpesyge, og det har derfor været særdeles vanskeligt at fange ræve. På trods af den lave bestandstæthed er det lykkedes at fange og mærke tre ræve (en han og to tæver) i februar og marts måned Resultaterne fra disse ræve akkumuleres dagligt på vores computere. Der er på nuværende tidlige tidspunkt endnu ikke foretaget analyser af resultaterne. Rævene håndteres uden bedøvelse, men forhindres i at bide via en snudebøjle, så halsbåndet hurtigt kan monteres og ræven sættes fri igen. 18

19 Formidling Gennem efteråret 2014 og foråret 2015 er der holdt en lang række foredrag om projektet, blandt andet ved seminarer for kontaktpersoner i markvildtlavene i Jylland, på Sjælland, Fyn og Bornholm. Herudover er der produceret to film som begge kan ses på nettet via følgende link: 19