GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

Transkript

1 GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

2 INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det er bedre forankret i planlægningen af både nye og omlægningen af gamle parkeringspladser. Mere beplantning på parkeringspladserne betyder både æstetisk forskønnelse og tilføjelse af nye kvaliteter i området. Opstart og anlægning af grønne parkeringspladser kan være kompliceret, der kan være overvejelser der skal gøres undervejs, og ideer der kan implementeres Hvilke indledende undersøgelser og overvejelser skal gøres Hvordan overføres overvejelserne til overordnede modeller og indledende designgreb. Hvilke konkrete tiltag og koncepter skal implementeres, og hvilke planter kan vælges. Er der øvrige add-ons der skal tilføjes eller indtænkes i designet. Parkeringskataloget er et arbejdsværktøj, der skal forklare, hvad en grøn parkeringsplads kan være, og hjælpe en designprocess igennem inspiration og konkrete ideer. Udarbejdet arbejdet af: Marc Poser Skjoldstrup Marc@skjoldstrup.dk Udarbejdet for: Guldborgsund Kommune Center for Teknik & miljø Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. kommunen@guldborgsund.dk Illustrationer og foto er udarbejdet af: Marc Poser Skjoldstrup Marc@skjoldstrup.dk 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 UNDERSØGELSER 4 MODEL 6 KONCEPT 8 SAMMENHÆNG 16 ADD-ONS 17 3

4 UNDERSØGELSER OVERVEJELSER Forud for arbejdet med at etablere en parkeringsplads, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring det areal hvor parkeringen skal etableres. Det er f.eks. at se på hvilke kvaliteter der findes i området i forvejen, der kan arbejdes videre med, for at opnå en stor effekt med enkle midler. OMRÅDET Som noget af det første er det vigtigt at afklare om der er nogle forhold der skal bestå. Hvis der er, skal der i design, udformning og ved beplantning tages hensyn til dette. Oversigtforholdende spiller en stor rolle ved parkeringspladser. Det gælder både i forhold til trafiksikkerheden, men også i forhold til om området føles behageligt at færdes i. Disse faktorer er vigtige at have med i overvejelserne ved valg af planter. OMGIVELSER Omgivelserne er vigtige for opfattelsen af om parkeringspladsen. F.eks. er der stor forskel på om en parkeringsplads er grøn når den befinder sig i byen eller på landet, og hvilke elementer skal der til. Det er meget forskelligt hvor meget beplantning der skal til før et område fremstår grøn. I byen vil der ofte være tale om mindre parkeringspladser, hvor få enkle midler kan være meget effektfulde, mens en større parkeringsplads der i forvejen er omgivet af grønt, kan drage nytte at bruge mere vilde plantetyper. Det vil også altid være vigtigt at tage hensyn til omgivelserne ved f.eks. belysning bebyggelser, tekniske installationer og lign. Hvis noget af belysningen kan kombineres, kan der f.eks. dannes en blødere overgang mellem parkeringsplads og udenomsareal, eller måske noget af belysningen endda kan deles. Omvendt er det også vigtigt at se hvilken påvirkning omgivelserne har på parkeringsarealet. Hvis et grønt areal ligger ud til vejen, skal f.eks. tages højde for plantevalget pga. saltning. JORD OG -BUND Forud for jordarbejder skal det undersøges hvorvidt jorden er forurenet eller ej. Alt efter resultat kan der være fordele eller ulemper ved at kigge på f.eks. jordbearbejdning. F.eks. kan der opstå fordele ved udelukkende at flytte rundt på jord indenfor matriklen, hvis der stødes på jordforurenning. Især hvis der arbejdes med terrænet, er det vigtigt at der tages højde for vandafledningen. Der kan etableres steder hvor vandet primært befinder, sig hvor det ikke er til gene for parkering eller trafik. Dette kan både 4

5 være befæstet eller grønne arealer. Succes med parkeringspladsens beplantning afhænger af, om de der er gunstige vækstvilkår og jordbundsforhold. Problemer med etablering og vedligeholdelse af beplantningen kan imødekommes fx med jordforbedring og strategisk placering af grønne områder BEPLANTNING Træer og buske er ikke alle lige sunde og konkurrencestærke, men kan pludseligt blive syge, og svække beplantningens karakter. Overvej derfor, hvordan skader på grønne områder kan begrænses, hvis der fx udbryder sygdom indenfor en bestemt træart i en randbeplantning Det kan fx gøres ved at fordele planterne jævnt inden for beplantningsområdet og sæt et maximum for, hvor tæt den samme art må stå på hinanden Beplantningen skal etableres med tanke på, hvordan de grønne områder skal vedligeholdelse, og samtidig undgår skader fra fx påkørsler, motorvarme, snerydning, salt. Fx bredden på hækken, kombinationen af planter, planternes forskellige vækstformer, beplantningens udtryk m.fl De plantelister og beskrivelser, som optræder i kataloget, er vejledende, og kan nemt suppleres med planter af eget valg, hvis det er en mere passende løsning 5

6 MODEL Der kan være flere forskellige indgangsvinkler til hvordan der kan arbejdes med at gøre en parkeringsplads grønnere. I dette katalog er der arbejdet med fire forskellige indgangsvinkler som er benævnt modeller. Modellerne er forskellige overordnede og diffust beskrevet grundtanker og -ideer vedrørende, hvordan arbejdet med grønne parkeringspladser kan gribes an. Deres opbygning er designet til at hjælpe med at inspirere, specificere og indfange de første forestillinger og forventninger til den ønskede grønne parkeringsplads. Der grundlægges derigennem det fundament, som udgør udgangspunktet for anvendelse af dette parkeringskatalog og grønne parkeringspladser generelt. Modellerne er som følger: Niveau Skala Overskud Rand Selvom modellerne er oplistet hver for sig, deler de indbyrdes flere ligheder, og det er derfor muligt ud fra den følgende beskrivelse af dem at vælge en kombination af flere modeller, som parkeringskatalogets udgangspunkt. NIVEAU SKALA OVER- SKUD RAND Grave Overskudsjord Klynge Bånd Rest Flow-arealer Lukket Åben NIVEAU Modellen tager udgangspunkt i parkeringspladsens terræn til at skabe en nedtonet parkeringsplads omgivet af beplantning. I området udnytter man terrænet, bearbejder eksisterende terræn eller bagge dele til at skabe en parkeringsplads med en spændende udformning. Det kan være situationer, hvor parkeringspladsen skal placeres indenfor et område, hvor der er en masse overskudsjord tilovers fra fx anlægsarbejde, som det er svært at komme af med. Områdets niveauforskelle kan anvendes til at nedtone parkeringspladsen igennem terrænregulering. Det kan være nedgravning, anvendelse af overskudsjord eller en kombination af begge dele, og ved at inddrage det nye by-landskab til grønne områder Modellen vender derfor terræn fra at være en anlægsmæssig ulempe til stor fordel. Der gives fornyet anvendelsesmuligheder til sådanne områder hvad enten det har et naturligt eller kunstigt skabt terræn. Herefter er modellerne hver blevet opdelt i to specialiseringsområder, som udgør katalogets koncepter (se illustration). 6

7 SKALA Skala nedbryder parkeringsarealet til små enheder, som derved får området til at virke mindre. Modellen opbryder og omfordeler parkeringsarealet til mindre dele, anvender grønne områder til at spalte parkeringspladsen eller kombiner begge dele. Modellen kan anvendes i situationer, hvor parkeringspladsen på grund af sit åbne udtryk og størrelse virker uindbydende overfor nærområdet og dets brugerne. De mindre enheder nedbryder den visuelle størrelse af parkeringspladsen, som derved kommer til at virke mindre og mere overskuelig især, hvis området fremstår meget åbent. Det betyder, at oplevelsen og fornemmelsen af parkeringspladsen sker ud fra en menneskelig skala De nye grønne områder, som opstår efter skalanedbrydningen, kan tilføre parkeringspladsen nye kvaliteter og funktioner, herunder regnvandshåndtering og rekreative områder OVERSKUD Overskud inddrager overskydende arealer fra anlæggelsen af parkeringspladsen til grønne områder. Modellen fokuserer på at finde og udnytte tilsyneladende overflødige rester, der ikke anvendes som parkeringsplads, til grønne områder. Det er en mulighed for at få beplantning ind på parkeringsarealer, som umiddelbart ikke synes at have den fornødne plads. Med modellen er det muligt at have en optimal udnyttelse af pladsen til parkering og grønne områder. De nye grønne områder kan efter behov beplantes og derigennem give plads til at kunne indrettes med forskellige funktioner og kvaliteter RAND Modellen kan anvendes i situationer, hvor parkeringspladsen skal afskærmes igennem anvendelse af beplantning. I forvejen er det ikke muligt at anlægge beplantning eller lignende foranstaltninger på pladsen. Det kan være situationer, hvor parkeringspladsens størrelse betyder, at der ikke også er plads til beplantning inde på området. I stedet må de grønne områder placeres udenom parkeringspladsen. Der etableres en beplantning, som omslutter parkeringspladsen, og derigennem skal styre omfanget af afskærmning, men kan også anvendes til at formidle adgangen til området. Den nære kontakt til parkeringspladsen betyder blandt andet, at modellen kan tilpasses i forhold til flere funktioner, fx regnvandshåndtering alt efter den pågældende situation 7

8 KONCEPT NIVEAU KONCEPT SKITSE BESKRIVELSE PLANTER LOKALPLAN GRAVE Det pågældende område graves ned i terrænet, som derved skjuler parkeringspladsen <X % hældning Træer: birk, bøg, eg, hestekastanje, hæg, lind, lærk, platan, robinie, skovfyr, sølvløn Buske: kornel, syren, taks, tjørn X-X % hældning Træer: fuglekirsebær, magnolia, sargentæble Buske: alm. benved, dværgmispel, hassel, fjeldribs, kranstop, vedbend, uægte jasmin >X % hældning Støttemur, jordarmering Græsser: bregne, marehalm Stauder: daglilje, lavendel, storkenæb, Der må terrænreguleres indenfor det på kortbilag X markerede område Parkeringsarealet skal nedgraves mellem XX m til XX m Siderne må have en hældning på max XX %, og skal anlægges som støttemur, hvis over XX % (se illustration) OVERSKUDSJORD Overskydende jord påfyldes omkring en parkeringsplads, så området afskærmes Træer: birk, bøg, eg, hestekastanje, hæg, lind, sølvløn, tretorn Buske: dværgmispel, kornel, syren Græsser: bregne, elefantgræs, marehalm Stauder: daglilje, lavendel, storkenæb Indenfor kortbilag X placeres en jordvold med en højde på XX m, bredde på XX m og max hældning på XX % (se illustration) Volden skal være ret, bølget eller en kombination af begge, og hældning skal formes som en blød S-kurve. Volden skal være sammenhængende med mulighed for passage for hver XX m. Der må kun anvendes jord, som er godkendt til flytning 8

9 Overflade Dybde Hældning Illustration af højde og hældning ift. terrænregulering Parkeringsplads Højde Hældning Parkeringsplads Illustration af højde, bredde og hældning på jordvold Bredde Parkeringsplads 9

10 SKALA KONCEPT SKITSE BESKRIVELSE PLANTER LOKALPLAN KLYNGE Hele parkeringsarealet fordeles ligeligt ud på en række klynger, som hver er omkranset af beplantning Træer har et karakteristisk, pompøs, men også elegant udseende. Kronen kan være bred og fyldig eller lille og åben, eller opbygningen og løvet på træet er særpræget. Buske danner en fast, tæt struktur, men i udtrykket kan de være beskåret eller uklippet Træer: ahorn, birk, eg, lind, sølvpil, platan, robinie, tretorn Buske: avnbøg, liguster, navr, spiræa, surbær Græsser: bjørnegræs, elefantgræs Der skal anlægges XX antal klynger med en max/min. størrelse på XX m 2 Klyngerne skal være ensartet i størrelse, form og beplantningen, der omkranser og definer klyngerne Hække skal være mellem XX til XX m i højden, og have en bredde på XX m Træer er opstammet til XX m Træer og buske skal plantes min. XX m fra parkeringspladsens kant BÅND Der placeres en serie af grønne bånd på tværs af parkeringspladsen, spalter området op i mindre stykker Træer har et karakteristisk og elegant udseende. Kronen kan være fyldig eller lille og åben, eller opbygningen og løvet på træet er særpræget. Buske danner en fast, tæt struktur, men i udseendet har de et klippet eller råt udtryk Træer: platan, skyrækker, spidsløn, søjleavnbøg, søjleeg, sølvløn Buske: bøg, fjeldribs, snebær, spiræa, taks Græsser: bjørnegræs, elefantgræs, marehalm Stauder: daglilje, lavendel, storkenæb På parkeringsarealet skal der placeres X antal grønne strøg af sammenhængende og ensartet beplantning Bredden skal være min. XX m med mulighed for passage for hver XX m I båndene skal der plantes træer med en afstand på XX m, og imellem kan der plantes buske Både træer og buske skal plantes med min. XX m afstand fra parkeringspladsens kant 10

11 Billede af parkeringsplads med grønne bånd af træer med Billede af parkeringsplads med grønne bånd af træer giver en tilstødende hække, der giver en skalanedbrydende udseende. skalanedbrydende udseende. Universitetsparken, København Asmussens Allé, DTU 11

12 OVERSKUD KONCEPT SKITSE BESKRIVELSE PLANTER LOKALPLAN REST Restarealer, som er blevet tilovers efter en parkeringsplads er anlagt, anvendes til grønne områder Træer er enkeltstående med et karakteristisk og elegant udseende. Kronen kan være fyldig eller lille og åben, eller opbygningen og løvet på træet er særpræget. Buske danner en fast, tæt eller blomstrende struktur, som kan klippes eller lades være Træer: ask, broget ahorn, magnolia, platan, prydæble, robinie, rødeg, skyrækker, sølvpil Buske: bærmispel, dværgmispel, kornel, kranstop, rød hyld Græsser: Bjørnegræs, elefantgræs, marehalm Stauder: daglilje, lavendel Restområder, herunder parkeringsarealer, skal ved beplantning gives en grøn karakter Restområder over XX m 2 skal beplantes med træer, buske eller en kombination af begge. Arealer under XX m 2 skal dækkes med græs Træer og buske skal plantes min. XX m fra parkeringspladsens kant FLOW-AREALER Parkeringspladsen tilpasses stedets kørselsforhold og overskudsarealer heraf inddrages til grønne områder Træer er karakteristisk og elegant udseende med en lille og åben krone. Opbygningen og løvet på træet er særpræget. Buske har en tilpasningsdygtig struktur, og kan have blomster Træer: ahorn, ask, bærmispel, robinie, rødeg, skyrækker, sølvpil Buske: fjeldribs, liguster, rød hyld, snebær, spiræa Græsser: bjørnegræs, elefantgræs, marehalm Stauder: daglilje, lavendel Restområder, herunder parkeringsarealer, skal ved beplantning gives en grøn karakter Restområder over XX m 2 skal beplantes med træer, buske eller en kombination af begge. Arealer under XX m 2 skal dækkes med græs Træer og buske skal plantes min. XX m fra parkeringspladsens kant 12

13 Billede af parkeringsplads hvor overskydende areal mellem parkeringspladser er anvendt til et grønt bånd. Njalsgade, København 13

14 KONCEPT SKITSE BESKRIVELSE PLANTER LOKALPLAN RAND LUKKET Der placeres en sammenhængende, tæt randbeplantning, der effektivt afskærmer og begrænser adgangen til parkeringspladsen Træerne har tæt krone, stærk opbygning eller konkurrencedygtige, hurtig vækst. De kan tåle periodevis oversvømmelse Buske er tætte, robuste og bidrager med et blomstrende islæt Træer: ahorn, avnbøg, bøg, fuglekirsebær, lind, navr, poppel, rødel Buske: hassel, hæg, sargentæble, syren, tjørn Græsser: bregne, marehalm Stauder: daglilje, storkenæb Træer skal plantes med en afstand på XX m og imellem træerne skal der plantes buske. Beplantningen skal være en tæt, sammenhængende rand med en min. bredde på XX m Randen placeres indenfor det på kortbilag X markerede område ÅBEN Rand opbygges, så beplantningen fremstår mere åben, og samtidig øger områdets tilgængelighed Træerne har med deres særlige opbygning, bark, blomster eller løv en iøjnefaldende karakter. De kan tåle perioder med meget vand Buskes udseende og blomster giver ligeledes et utradionelt udtryk Træer: ask, birk, lærk, røn, tretorn, poppel, robinie, vandgran Buske: kranstop, surbær, uægte jasmin Græsser: bregne, marehalm Stauder: daglilje, storkenæb Træer skal være opstammede i en højde af XX m, og kan iht. kortbilag X være enkeltstående eller grupperede Buske med en max højde på XX m skal plantes imellem træerne Randbeplantningen skal have en max/min. bredde på XX m Træer og buske skal plantes min. XX m fra parkeringspladsens kant 14

15 Billede af tæt rand omkring en sportsbane med en kombina- Billede af åben rand omkring en sportsbane med en kombina- Billede af åben randbeplantning ved parkeringsplads med ind- tion af træer og lave buske. Elektrovej, DTU tion af træer og lave buske. Elektrovej, DTU byggede funktioner. Universitetsparken, københavn 15

16 SAMMENHÆNG KONCEPT KOMBINATION Koncepterne har, som modellerne, flere indbyrdes ligheder, og kan derfor kombineres med andre koncepter. Det producere en række fleksible løsninger, som er tilpasset den pågældende situation. Nedenunder er opstillet et skema med en eksempelvis oversigt på, hvordan de enkelte koncepter kan arbejde sammen. Grøn indikerer, at koncepterne har kombinationsmuligheder, mens rød angiver, at der er begrænset muligheder for kombination. Grave Overskudsjord Lukket Åben Klynge Bånd Rest Flow-arealer Grave Overskudsjord Lukket Åben Klynge Bånd Rest Flow-arealer 16

17 ADD-ONS REGNVANDSHÅNDTERING Hvilke løsningsmodeller findes, og hvordan kan de implementeres i de enkelte koncepter PÅ PARKERINGSPLADSEN Inde på området kan de tværgående, grønne bånd opsamle regnvand fra tilstødende arealer. Lignende er rest- og flow-arealerne fordelt ud over parkeringspladsen, og kan fungere som lokale regnvandsopsamlere Sammen med en permeabel belægning kan gravekonceptet give plads til parkering af biler og regnvand på hele eller dele af parkeringsområdet UDEN FOR PARKERINGSPLADSEN De grønne områder mellem klyngerne kan anvendes til opsamling og -afledning af regnvand fra de enkelte parkeringspladser. Enkeltstående eller kombineret med andre koncepter, kan en randbeplantning etableres med egnede træer og buske, såsom birk, hvid kornel, pil, rødel, surbær, som kan tilbageholde og opsuge det regnvand, der løber af parkeringspladsen 17