Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I I N r. 5 I å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord 7 Græs for kendere 8 Undgå fedtspil om ukrudtbekæmpelse i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 14 Græs fra DLF til russisk kødkvæg 8 15 Nyt om navne Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl Tidsskrif T for A P r i L- M A J i 2013 i Nr. 5 i 101. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Det nye produktionsanlæg i Højme, med driftsleder Jack Walther i spidsen, pakker frø i folieposer, papirssække, æsker og storsække. Læs mere om Højmeafdelingen på side 12 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Stærkere koordinering af planteforædlingen mellem universiteter og erhvervet Den danske planteproduktion mødes i disse år med konstant stigende krav om større produktivitet, mere output for relativt mindre input og samtidig bedre kvalitet. Målene er ambitiøse, og opfyldelsen af dem er komplicerede. Denne store opgave er den private planteforædling ikke i stand til at løfte alene, da det fordrer udvikling af helt nye teknologier. Vi skal rykke grænser for at finde løsninger på fremtidens udfordringer. DLF har i en lang årrække engageret sig stærkt i forskningssamarbejdet med universiteter og forskningsinstitutioner både i Danmark og Europa. Eksempelvis deltager vi i et EU støttet projekt om anvendelse af græsser til produktion af øget biomasse på marginale jorder til formål for bioenergiproduktion. I Danmark har vi flere projekter sammen med universiteterne, herunder vores store projekt omkring udvikling af fremtidens forædlingsværktøj, Genomisk Selektion til græsforædling. Vi regner med at denne strategiske satsning bliver en succes, og at denne teknologi vil sætte en helt ny standard for fremtidens forædlingsfremdrift i græs. Dette projekt er et godt eksempel på, hvor afgørende det er, at der på nationalt plan opbygges ekspertise og afsættes tilstrækkelige ressourcer til en stor grundforskningsindsats på strategiske områder, hvis vi skal følge med den internationale konkurrence. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning, der kan sikre, at vi også fremover kan levere viden og løsninger fra Danmark og til Danmark. Derfor har fire danske forædlingsvirksomheder, som arbejder med korn, frø og kartofler, og som har stærke erhvervsinteresser i planteforædling, i samarbejde med Landbrug og Fødevarer udarbejdet en anbefaling til en national satsning. Den indebærer en stærkere koordinering af den erhvervsrettede planteforædlingsforskning i Danmark. Vores Vision for Dansk Planteforædlingsforskning er blevet positivt modtaget af de danske universiteter og forskningsmiljøer, og sammen med planteforskere fra universiteterne og rådgivningssektoren vil vi i de kommende måneder arbejde på at udmønte visionen i en række konkrete projekter, som kan hjælpe med til at afdække svarene på nogle af de udfordringer, som erhvervet står overfor. Målet er at etablere et forskningscenter uden mure med et mere forpligtende samarbejde mellem universiteter, erhvervet og de bevilgende myndigheder. Initiativet er blevet godt modtaget hele vejen rundt, og der er fælles fodslag om viljen til at få et tættere samarbejde. Det er vores håb og forventning, at vi har sat noget i gang, som hurtigst muligt kan give mere vind i sejlene og styrke til den danske planteforædlingsforskning. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning

4 Bedriftsbesøg 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord Arne Blichfelt-Sørensen Frøavlskonsulent Vendsyssel Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Baggesvogn Gods tager konkurrencen op med sine kolleger længere sydpå, som har bedre klimatiske og jordbundsmæssige betingelser for planteavl. Et hurtigt opslag i Driftsanalyser 2011/2012 fra Patriotisk Selskab viser, at økonomien sagtens kan måle sig med gennemsnittet. DB 2 er således 78 pct. bedre end gennemsnittet for høsten 2011 (bedrifter på ha). De to afgrøder, der trækker gennemsnittet op, er kartofler og alm. rajgræs Baggesvogn Gods ejes af finansmanden Ole T. Krogsgaard, som blandt andet er tidligere formand for bestyrelsen i Nellemann Holding (John Deere, Jaguar og Kia). Mejetærskerens og traktorernes farve bærer noget præg af ejerens tidligere bestyrelsespost hos Nellemann Holding. Det er således John Deere, der er det gennemgående mærke på bedriften. Driftsleder på 25. år Ole Møgelmose, som selv ejer 40 ha frijord, står for den daglige drift af godset. Desuden er Sven Clausen ansat som fast medhjælper og herudover er der lidt sæsonhjælp i høsten. Ole tog driftslederuddannelsen på Bygholm Landbrugsskole, og han er delegeret i DLF. Han blev ansat af den tidligere ejer Anne Margrethe Goth ( Muddi ) i 1988 og bor i nordfløjen af hovedbygningen sammen med børnene Morten, Nanna og Mads. Der er fast arbejde til drengene med at slå de store græsplæner rundt om bygningerne, så de er også allerede med i bedriften. Få dage efter Ole blev ansat nedbrændte hovedparten af de gamle og utidssvarende driftsbygninger. Efter branden blev der opført en rummelig T bygning med planlager og maskinhus. Efter mange forhandlinger med myndighederne blev endnu en lagerhal bygget i Her er der plads til tons raps/korn, men lagerhallen bruges mest til at huse maskiner samt stivelseskartofler, inden de fragtes til Langholt Kartoffelmelsfabrik. Areal og markplan Baggesvogn Gods har et samlet areal på 581 ha inklusiv den tilkøbte gård Vaaen ved Mosbjerg. Godset drives som et traditionelt planteavlsbrug plus skovdrift på 150 ha, hvor hugsten hovedsageligt sælges som brænde og tømmer. Boniteten er meget svingende fra Jb 2-3 til Jb 6-7, hvilket afspejler afgrødevalgt. Vi har rigtig meget let sandjord, idet ca. 80 pct. af jorden er JB 2-3, som egentlig burde vandes. Desværre er det aldrig lykkedes os at få vandingstilladelse, så i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad i perioder, fortæller Ole. Vi har i år tilsået syv ha med randzoner, som ligger op af Uggerby å. Vi har undladt at søge tilskud til dem, så vi ikke bliver bundet op på noget, hvis der senere sker ændringer i loven. Markplanen 2013 Stivelseskartofler Pil til energi Alm. rajgræs Capri Alm. rajgræs Mathilde Alm. rajgræs Mathilde renbestand Hø på fredet engareal Hvede Vinterraps Rug Vårbyg Randzoner Brak I alt 83 ha 7 ha 22 ha 21 ha 16 ha 14 ha 70 ha 35 ha 69 ha 90 ha 7 ha 5 ha 439 ha

5 Faktaboks Baggesvogn Gods ligger 5 km nordvest for Sindal i Vendsyssel. Historisk set kan herregården føres tilbage til det 15. århundrede, men den nuværende hovedbygning stammer fra året Bygningen, som i løbet af de seneste år er blevet renoveret, er fredet. Lige i nærheden ligger Baggesvogn Skov, som er en af Europas nordligst beliggende naturlige bøgeskove. Vi har rigtig meget let sandjord,... i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad 5 Et kik ind i Maskinhuset afslører en præference for grønne maskiner Agrisem Cultiplowen med et hjemmekonstrueret så- og gødningsudstyr Kartoflerne kræver stor arbejdsindsats Hovedafgrøden er stivelseskartofler og kræver omkring halvdelen af arbejdsindsatsen, som også omfatter produktionen af egne læggekartofler. Kartoffeludbyttet har i 2011 bidraget med 488 tdr. pr. ha og et DB2 på kr. pr. ha. Efter sidste hypning kører vi mellem rækkene med Agrisem Culitplowen i ca. 50 cm dybde, fortæller Ole. Afstanden mellem grubetænderne passer med rækkeafstanden, så vi kan løsne jorden mellem kammene, som af og til kan blive lidt fast ved hypningen. Vi har hævet vores udbytte med 50 hkg pr. ha med denne undergrundsløsning, konstaterer Ole. Alm. rajgræs kommer ind på en flot 2. plads Næste hovedafgrøde er alm. rajgræs, som i 2011 har bidraget med et DB2 på kr./ha. Resultatet af de enkelte driftsgrene bliver opgjort af Patriotisk Selskab. Den grubesåede vinterraps ser ud til at have overlevet vinterens strabadser Udbyttet i rajgræs ligger pænt over femårsgennemsnittet, som i Mathilde er på kg/ha og Capri på kg/ha. Grubesåning af vinterraps Vinterrapsen sås med en påmonteret selvkonstrueret såmaskine med rulleskær på Agrisem Cultiplowen. Efter rulleskæret lidt på skrå fra den såede række er der monteret en dyse til flydende gødning. Opfindelsen blev afprøvet i efteråret 2012 med 50 kg flydende N gødning og 2,5 kg rapsudsæd med et meget fint resultat. Rapsen har været sat på en hård prøve med barfrosten i marts måned, men ser ud til at klare sig. Udbyttet i vinterraps svinger mellem 35 og 40 hkg pr. ha. Hvede og vårbyg Økonomisk set kommer hvede ind på en 4. plads efter kartofler, frøgræs og raps. Udbyttet i hveden har i flere år svinget omkring 70 hkg pr. ha. Vårbyg ligger typisk på godt 50 hkg pr. ha. Det er således ikke kornet, der trækker økonomien op, men afgrøderne er svære at undvære i sædskiftet. Jordforbedring er foretaget i mange år Stort set alt halm bliver snittet for at forbedre jordstrukturen og øge kulstofindholdet på både den lettere og tungere jordtype. Også halmen fra frøgræsmarkerne bliver snittet og nedpløjet næste forår forud for kartoflerne. Det har sammen med en stor andel af græsfrø i sædskiftet forbedret jorden mærkbart igennem årene. Pløjefri dyrkning praktiseres ikke, men efter vinterraps og kartofler pløjes normalt ikke. fortsættes næste side

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Synergi mellem kartofler og græsfrø i sædskiftet Frøgræs forud for kartofler er en fordel for kartoflerne. Omvendt er kartofler en fordel i frøgræssædskiftet, da kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet stor på tørreriet, og det betyder, at det ikke er nødvendigt at indlægge i mere end 1,2 meters højde. Frøet nedtørres til 11 pct. vand, og det nedtørrede græsfrø flyttes derefter til et planlager på ejendommen Vaaen og stakkes i 1,8 m. En hurtig og omhyggelig nedtørring og den efterfølgende flytning er godt for frøet, hvilket også ses på de meget flotte spireevner. Driftsleder Ole Møgelmose og frøavlskonsulent Arne Blichfelt-Sørensen i rajgræsset, som har klaret vinteren fint Vi har i mange år dyrket rajgræssorterne Capri og Mathilde. Vi etablerer både udlæg i vårbyg og i renbestand, og vi høster som regel kg mere pr. ha i renbestandsudlæg. Økonomisk er der ikke meget forskel, da omkostningerne til etablering er større ved såning i renbestand, fortæller Ole. Såning af frøet sker med en specielfremstillet såmaskine, som Ole selv har bygget. Den kobles sammen med Amazone såmaskinen, så frøet bliver sået i samme arbejdsgang som kornet, men i den rigtige sådybde på 2 cm. Det resulterer i en mere ensartet fremspiring i forhold til tidligere, hvor frøet blev drysset ud på jordoverfladen. Græsfrøene placeres imellem kornrækkerne. Dyrkningen af rajgræsset følger generelt DLFs normale dyrkningsanvisninger. Der gødes med omkring 150 kg N pr. ha, og svampebehandling foretages efter behov. Da dyrkningen sker på let jord uden vandingsmulighed i marker, der generelt er vindudsatte, foretages vækstregulering med forsigtighed med 0,2-0,4 l Moddus M pr. ha. Høst og tørring af frøgræsset Som det ses i tabel 1, er svindprocenterne i frøgræsset meget lave. Rajgræsset høstes med en John Deere 9680 Hillmaster rystermaskine. De meget lave renseprocenter i græsfrøet er forholdsvis lette at opnå uden markspild, da soldene er meget lange og starter tæt på tærskecylinderen på denne mejetærsker. Jeg sværger nok lidt til rystermaskinen, når det drejer sig om frø. Kapaciteten er måske ikke i top, men jeg synes, vi kan lave en god råvare, fortæller Ole. Det er vigtigt for os at holde renseomkostningerne nede, men tørring og håndtering lettes også, når råvaren er god. Jo mindre støv og snulder, der er i varen, jo nemmere er det at gennemblæse varen, og jo hurtigere går tørringen. Græsfrøet tørres først på planlagre på Baggesvogn i fire til fem dage med uafbrudt kold luft og derefter tilsættes varme. Kapaciteten er Rajgræs som efterafgrøde herefter kartofler Den høstede rajgræsmark anvendes som lovpligtig efterafgrøde, hvorefter den bliver behandlet med Roundup. Den nedvisnede rajgræsmark tilføres gylle om foråret og pløjes forud for lægningen af kartoflerne. Baggesvogn har tre gylleaftaler, hvoraf to tredjedele er afgasset. Når vi efterlader marken urørt efter høst af frø, bliver der ikke problemer med spildfrø, idet dette spirer eller ødelægges i løbet af efteråret. Kvik og anden græs bliver bekæmpet med Roundup, fastslår Ole. Vi er rigtig glade for at tildele gylle forud for kartoflerne. Gyllen fremmer omsætningen af den gamle græsmåtte og den snittede frøgræshalm, og vi har aldrig problemer med græstuer, når vi tager kartoflerne op. Frøgræs forud for kartofler er derfor en fordel for kartoflerne. Omvendt er fordelen ved kartofler i frøgræssædskiftet, at kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet. Veldrevet planteavl med god økonomi Besøget på Baggesvogn Gods efterlader et indtryk af en yderst veldrevet ejendom, hvor afgrødernes udbytter optimeres på trods af meget svingende boniteter. Desuden er det synsmæssige indtryk af ejendommen meget positivt, idet alle bygninger samt park og øvrige omgivelser fremstår meget velholdte. Der er tid og overskud til at producere små maskinopfindelser såsom såmaskine til frø og raps, og skulle der være tid i overskud, er der altid arbejde at finde ved save- og kløvemaskinen til brænde. Den velorganiserede tilrettelæggelse af arbejdsindsatsen ses af, at bedriften er meget økonomisk i forhold til andre bedrifter af samme størrelse. Tabel 1. Udbytte, rensesvind og spireevne i alm. rajgræs Renvare pr. ha, kg Rensesvind, pct. Spireevne, pct Mathilde 2. års , Capri , Capri , Capri , Capri renbestand ,9 96

7 Mere Mælk Med DLF 7 Gurli Klitgaard Græs for kendere på Produktchef, Odense DLF-Grovfodercentre og hos DLF-Græspartnere I januar blev kampagnen Mere Mælk med DLF kan du se forskellen? lanceret, og initiativet har skabt stor interesse blandt mælkeproducenterne. Nu er der fundet en række grovfodercentre og græspartnere, som er klar til at styrke dialogen og udveksle nye ideer Så snart vinterens hårde hånd slipper sit kolde tag, og ploven kan komme i jorden, går vi i gang med at etablere de første tre grovfodercentre i Jylland. Vi har fået aftaler i hus med tre interesserede og engagerede landmænd, som finder det interessant at have forskellige græsløsninger sået ud på bedriften. På vores grovfodercentre bliver det muligt at se forskellige græsblandinger, der repræsenterer vores sortiment 6-7 græsarter i renbestand 4-5 bælgplanter i renbestand Figur 1 viser placering af de fire DLF-Grovfodercentre. Grovfodercenter Nord, Midt og Syd bliver etableret i løbet af foråret, mens Grovfodercenter Vest bliver tilsået i august. Midt på sommeren, når græsset er godt etableret, vil vi invitere mælkeproducenter og andre interesserede ud på Grovfodercentrene for at se forskellen i græsmarken. DLF-Græspartnere Udover vores grovfodercentre har vi også fået kontakt til godt 20 mælkeproducenter, som er meget entusiastisk, når det gælder produktion af græs, og som har sagt ja til at være DLF-Græspartnere. Hos nogle Græspartnere er temaet at finde den bedst egnede græsblanding til jordtypen på netop deres bedrift, så udbyttet sikres. Samtidig skal græsblandingen opfylde bedriftens krav til foderkvalitet, herunder proteinindhold, fordøjelighed og struktur. Hos andre Græspartnere undersøger vi, om vi kan opretholde udbyttet i slætgræsmarkerne ved oversåning hvert år i august. Hvis oversåningen skal lykkes, skal det foretages på et tidspunkt, hvor konkurrencen fra den eksisterende græsmark er så lille, at de nye planter kan få luft og lys til at blive godt etableret. Et godt tidspunkt for dette vil normalt være umiddelbart efter 3. slæt. Figur 1: Placering af DLF-Grovfodercentre Aalborg Esbjerg Holstebro En af vores Græspartnere er en økologisk mælkeproducent, som har masser af kløver i sine græsmarker. Han har det problem, at når han omlægger kløvergræsmarkerne, så dør de nye kløverplanter på grund af kløvertræthed. Her vil vi derfor prøve oversåning med forskellige græsser og græsblandinger i afgræsningsmarkerne både forår og efterår. I slætmarkerne vil vi overså til efteråret. Biogasanlæg har politisk medvind og en af vores midtjyske græspartnere er meget engageret i tilblivelsen af et anlæg. Vi vil derfor søge at finde den optimale biogas græsblanding på hans bedrift. Roer er meget aktuelle både til foder og biogas, så derfor viser vi nogle af vores gode roesorter frem hos fire af vores Græspartnere. Nedenfor ses kortet over DLF-Græspartnere. Grindsted Aalborg Silkeborg Aarhus Hosens Odense Figur 2: Placering af DLF-Græspartnere Konventionelle som etableres i forår 2013 Konventionelle som etableres i efterår 2013 Økologer (hvis prik etableres de i foråret ellers til august) Eksisterende græsmarker, udlagt i 2012 Næstved Roskilde Viborg Åbenraa Svendborg Grindsted Åbenraa

8 8 Undgå fedtspil om ukrudtsbekæmpelsen i udlægsmarken Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Det er blevet endnu mere aktuelt at søge en effektiv ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Det skyldes bl.a. de øgede begrænsninger, der er indført for flere forskellige ukrudtsmidler i frøafgrøderne Udlæg i vårsæd: En veletableret afgrøde er det bedste middel mod ukrudt Når jordoverfladen er dækket af dæksæd og udlæg, er det svært for ukrudtet at få plads til fremspiring. Vi oplever sjældent større problemer med ukrudt, når afgrøderne sås i fugtig jord i et lunt og godt såbed gerne som en af de sidste marker. Når afgrøderne spirer godt, hurtigt og ensartet, er konkurrenceforholdet imellem afgrøde og ukrudt fra starten af til afgrødernes fordel. Så bliver ukrudtsproblemerne hverken i udlægsåret eller senere uoverskuelige. Foran hunden i denne engrapgræsmark ses de rødlige agerrævehaler Evnen til at producere frø med konkurrencedygtige udbytter og med en høj renhed fri for ukrudt er en af forudsætningerne for, at Danmark kan forsvare sin flotte position som et af de største frøproducerende lande i verden. Det er godt at have i baghovedet, når man her i foråret skal vurdere behovet for bekæmpelse af ukrudt i dæksæd og frøafgrøde. En halvdårlig ukrudtsbekæmpelse i dæksæden kan være en dyr besparelse, hvis resultatet er et større ukrudtsproblem i frømarken. Så undgå fedtspilleriet i udlægsmarken pengene til ukrudtsbekæmpelsen er givet godt ud. Hvilke begrænsninger er kommet til? Generelt indeholder de kendte sulfunylureamidler som Express ST, Hussar OD, Ally ST, Atlantis OD og Harmony SX aktivstoffer, som fremover kun må anvendes én gang pr. vækstår. Vækståret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Har frøavleren brugt et af midlerne om efteråret, må der ikke bruges et sulfunylureamiddel om foråret, mens forårsanvendelse af produkterne ikke giver begrænsning på valg af middel det følgende efterår. En anden begrænsning er, at ren MCPA ikke længere må anvendes i frøgræs. Der må ikke anvendes Express eller Hussar i dette forår, hvis der i efteråret er anvendt: Express SX eller Express ST med ny etikettetekst. Læs altid etiketten før brug. Start ukrudtsbekæmpelsen tidligt i vårsæd med udlæg Tokimbladede ukrudt skal så vidt muligt bekæmpes 100 pct. i udlægsmarken. Fuld ukrudtseffekt opnås ikke med én sprøjtning. Start med DFF på fugtig jord lige efter såning. Doseringen af DFF skal som minimum være 0,1 l pr. ha for at have effekt på enårig rapgræs. Er jorden tør efter såning, kan DFF anvendes senere sammen med Oxitril CM på ukrudtsplanternes kimbladsstadium. På større ukrudtsplanter tilsættes Express, men dermed fraskriver man sig muligheden for også at anvende Hussar i foråret. Det er ellers en oplagt mulighed ved udlæg af rødsvingel til bekæmpelse af enårig rapgræs. og følg op Opfølgende behandlinger mod tokimbladet ukrudt kan ske med Primus, Starane XL eller Catch. Primus virker ved lavere temperaturer, og Catch er billigst. Disse tre midler har alle en bred effekt over for de allerfleste tokimbladede ukrudtsarter. Flere af de ovenfor nævnte løsninger har effekt på tidsler, men tidslerne kommer sig igen. Derfor skal tidselbekæmpelsen prioriteres højt i udlægget, så der afsluttes med MCPA, når tidslerne er klar. Vindaks, alm. rapgræs og flyvehavre bekæmpes med Primera Super/Foxtrot frem til begyndende strækning i vårbyg, undtagen, hvor der er udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede med udlæg I vinterhvede med udlæg af rødsvingel, bakkesvingel, engrapgræs og hundegræs kan agerrævehale og vindaks bekæmpes om foråret med Lexus 50 WG. Hvor der er udlæg af rødsvingel og bakkesvingel kan Topik bekæmpe agerrævehale, vindaks og alm. rapgræs. Primera Super kan anvendes i hvede med udlæg frem til, at hvedens faneblad er fuldt udviklet. Dog kan Primera Super ikke anvendes ved udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Hussar OD er en god løsning i hvede med udlæg af rødsvingel eller engrapgræs. De tokimbladede ukrudtsmidler anvendes som beskrevet under udlæg i vårbyg. Regn med at anvende 10 pct. højere dosering af ukrudtsmidler i marker med udlæg end i kornafgrøder uden udlæg. Ukrudtssprøjt- ningen har først været tilstrækkeligt effektiv i udlægsmarken, når der hverken er tidsler, kamille, m.fl. i efteråret i den kommende frømark.

9 9 Smukt udlæg af strandsvingel i vårbyg. Perfekt start for en frømark Problemgræsukrudt i frømarken Rødsvingel problemukrudt Blød hejre kan ikke renses fra rødsvingel, og den giver et fradrag på 10 pct. ved afregning, hvis den findes i frøanalysen. Focus Ultra er et meget effektivt middel mod alm. rajgræs, men midlet er knapt så skrapt mod blød hejre, så gå ikke på kompromis med doseringen. Af og til ser vi også spildkornsplanter af hvede, der overlever Focus Ultra, hvis doseringen er lav. Af samme årsag ansøges der for øjeblikket om at få Agil 100 EC godkendt til mindre anvendelse i rødsvingel om foråret. Enårig rapgræs kan bekæmpes med Hussar OD. Rødsvingel er mere følsom over for Hussar end engrapgræs, men er der tilstrækkelig vandforsyning til rødsvinglen, reduceres Hussars påvirkning af afgrøden. Splitbehandling med Hussar giver normalt bedst effekt. Bekæmpelsen bør startes tidligt. En opfølgende sprøjtning kan begrænses til områder med meget enårig rapgræs. I sorter med lange udløbere vil afgrøden ofte selv kunne etablere en kraftig konkurrence mod enårig rapgræs. Væselhale kan være et stort problem i mange afgrøder, men særligt i bakkesvingel og rødsvingel. Vi har ikke bekæmpelsesmuligheder til rådighed om foråret mod denne ukrudtsart. Strandsvingel problemukrudt Græsukrudtsforureninger med rajgræs er det problem, vi oftest støder på i strandsvingel. Strandsvingelfrø er uens i størrelse, og det koster et stort tab af renvare, hvis man vil forsøge at rense rajgræs fra, så det er ikke muligt i praksis. Vi har ikke ukrudtsmidler mod rajgræs i strandsvingel. Hvis forureningen er begrænset til lokale områder, som eksempelvis forpløjninger eller enkelte striber efter halmpressen, kan det bedst svare sig at undlade høst i sådanne områder. Eventuelt kan partiet opdeles og leveres særskilt i en forurenet bunke og en ren bunke. Det bedste tidspunkt at opdage rajgræs i strandsvingel, er i det tidlige forår eller lige før blomstring. Som forurening er blød hejre i kategori med rajgræs, og forurenede områder bør ikke høstes med. Hejreplanter er med deres matte blade lette at kende i marken nu. Inden man kan se frøstanden, kan blød hejre forveksles med gold hejre, hvor frøene har lang stak. Gold hejre kan renses fra strandsvingel. Alm. rapgræs kan frarenses, men udvikler sig tidligere end strandsvingel og kan have stor negativ indvirkning på frøudbyttet. Bekæmpelse er mulig med Primera Super. Det er nødvendigt med fuld dosis, og lunt vejr med god vandforsyning giver bedst effekt. Primera Super har også effekt på vindaks og rævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. En forårsbehandling med Primera Super mod agerrævehale i hvede med udlæg af rødsvingel har tydeligvis sat græsukrudtet til tælling Enårig rapgræs kan også renses fra strandsvingel, men konkurrencen fra denne art i de fine plænetyper af strandsvingel kan være voldsom i førsteårsmarker. I strandsvingel kan enårig rapgræs kun bekæmpes under fremspiring og frem til enårig rapgræs planterne har fire blivende blade, så denne art skal bekæmpes i udlægsmarken. Alm. rajgræs Alm. rapgræs og vindaks påfører afgrøden en stor konkurrence og kan resultere i store udbyttetab i rajgræs. Bekæmpelse kan fortages med Primera Super. Anvend fuld dosis i lunt vejr med god vandforsyning for at opnå bedst effekt. Primera Super har også effekt på agerrævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. Alm. rapgræs og vindaks kan også bekæmpes med 5 g Monitor pr. ha. Der behandles i første halvdel af april. Blød hejre og rajgræs er svær og stort set umulig at skille ad på rensemaskinen, så det gælder om at bekæmpe hejre effektivt i det øvrige sædskifte, inden markerne udlægges med græsfrø. Enårig rapgræsfrø kan for en stor dels vedkommende fjernes i renseprocessen, men de små enårig rapgræsfrø kan kile sig ind under bugfuren på rajgræsfrøet. Derfor er en fuldstændig frarensning af enårig rapgræs ikke realistisk, hvis indholdet fra starten er stort. Hertil kommer, at konkurrencen fra enårig rapgræs er stor i de finere plænetyper af rajgræs. Vi har ikke midler til rådighed mod enårig rapgræs i rajgræsfrømarken om foråret, så derfor skal der gøres en indsats mod denne art ved udlæg. Engrapgræs Enårig rapgræs og alm. rapgræs er de ukrudtsarter, der betyder mest i engrapgræs, og problemer med disse arter skal løses i marken. Om foråret kan Hussar OD og Monitor anvendes mod henholdsvis enårig og alm. rapgræs. For at stresse afgrøden mindst mulig, er det vigtigt, at engrapgræs efter ukrudtsbehandlingen er velforsynet med vand. Specielt Monitor kan trykke engrapgræsset, hvis vi efterfølgende har en tørkeperiode. Hussar OD kan også i dette forår anvendes som splitsprøjtning, men fremover vil splitbehandlinger ikke være lovlige med midlets nye etiket. Afhængig af omfanget af enårig rapgræs, kan der sprøjtes en til tre gange. Start tidligt ud i foråret fremfor at afvente god vækst og tilsæt altid Renol. Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige engrapgræssorter tåler Monitor, og man bør ved valg af dosis tage hensyn til dette. Det er derfor tilrådeligt at tage frøavlskonsulenten med på råd.

10 10 Hold balancen og pas på lejesæd og svampe Vera Jacobsen Frøavlskonsulent, Sydfyn og Langeland I sidste del af vækstsæsonen skal frøafgrøden passes godt. Når alt er sat ind på at etablere et udlæg med maksimalt udbyttepotentiale, skal dyrkningen optimeres med vækstregulering og bekæmpesle af skadevoldere I frøafgrøderne er det meget vigtigt, at afgrøden holder balancen og er stående ved blomstring. Hele strategien med kvælstof og vækstregulering går ud på at sikre netop dette. Figur 1 viser, hvorledes lejesæd har påvirket udbyttet i forsøg med rødsvingel på Flakkebjerg gennem årene. Frøudbytte (kg/ha) Lejesæd v. blomstring Figur 1. Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbytte i rødsvingel. Kilde: AU-Flakkebjerg I andre frøafgrøder er det lige så vigtigt at undgå lejesæd ved blomstring, men i de spildsomme arter vil vi gerne tilstræbe, at de går i leje inden høst. Det er derfor en kunst at finde balancen. Frøfyldningen i afgrøderne påvirkes desuden af angreb af svampesygdomme i specielt den sidste del af vækstperioden. At gå på kompromis med vækstregulering eller svampebehandling kan derfor ofte koste flere hundrede kg frø pr. ha. Figur 1 og 2 giver en gennemgang af mulighederne i de vigtigste frøafgrøder. Tabel 1. Oversigt over vækstreguleringsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Rødsvingel Medax Top CCC Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Strandsvingel Medax Top CCC Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Hundegræs Medax Top CCC 750 Dosis l/ha trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 1,25-2,5 1,25-2,5 trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid 1,25-2,5 Tabel 2. Oversigt over svampebehandlingsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs Strandsvingel ved angreb Folicur Orius tebuconazol Tilt 250/Bumper/ propiconazol 0,25-0,5 2 Nej Agros Propi Zenit/ LFS Propiconazol Vores generelle + anbefaling er baseret på flere års forsøg og erfaringer fra praksis. Desuden 0,5-1,0 indgår aktuelle kemikaliepriser 1 i Nej Propiconazol+fenpropidin fenpropidin vurderingen. Nye afgifter på de enkelte midler vil ændre valget Amistar/Mirador azoxystrobin 0,5-1,0 Ja Dosis l/ha 0,5-1,0 0,6-1,25 Maks antal beh. pr. sæson 2 Opfodring af halm Nej Ja Hundegræs (<65 i rajgr.) (<65 i rajgr.) Bell Ceando epoxiconazol + boscalid epoxiconazol + metrafenon 0,75-1,5 Nej 0,75-1,5 Nej og Aproach picoxystrobin 0,24 0,96 1 Nej

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 4 I N r. 5 I 1 0 2. å r g a n g Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse 2 Indhold 3 Lederen 4 Nyetableret

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 1 I N r. 2 I 1 0 0. å r g a n g Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

December - Januar 2004/2005 nr. 3

December - Januar 2004/2005 nr. 3 93. årgang 2004 December - Januar 2004/2005 nr. 3 Vrejlev Møllegård et moderne landbrug i Vendsyssel DLF AmbA s generalforsamling 2004 Bramstrup stedet hvor nye ideer opstår Et russisk frømarked over elleve

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

April - Maj 2009 nr. 5

April - Maj 2009 nr. 5 97. årgang 2009 April - Maj 2009 nr. 5 Krav til frømarken lige nu Cikorie grisens kosttilskud Bedriftsbesøg HSH Agro I/S Frøavl på argentinsk Formanden fylder 60 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Klaus Nielsen Tlf: 40 71 84 32 klaus.nielsen@basf.com Jakob Skodborg Jensen Tlf: 40 16 81 63 jakob.skodborgjensen@basf.com

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 4 I N r. 2 I 1 0 3. å r g a n g Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2015 Værs go Markbogen 2015 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen som i dagligdagen.

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 3 I N r. 2 I 1 0 2. å r g a n g Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 2 Indhold 3 Lederen 4 Målet på Stevns

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Rubric i hvede, 8 fs 2011

Rubric i hvede, 8 fs 2011 Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler.

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps,. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen.

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen. DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007 Globalisering påvirker os alle Lederen. Acanto Prima Designet til bekæmpelse af svampe i vinter- og vårbyg. Beskytter planten, mens byggen

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, kartofler og frøgræs. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, kartofler og frøgræs. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. L154697 DENM/07S godk Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, kartofler og frøgræs. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. Product names marked or, the ALLIANCE

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 3 I N r. 6 I 1 0 1. å r g a n g Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 2 Indhold 3 Lederen 4 Krenkerup et gods

Læs mere

Oktober - November 2004 nr. 2

Oktober - November 2004 nr. 2 93. årgang 2004 Oktober - November 2004 nr. 2 Afpudsningsredskaber Bekæmpelse af græsukrudt Vikingerne er tilbage Vækstpotentiale for dansk frøavl DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2013 2014 Værs go Markbogen 2014 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen som i dagligdagen.

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Oktober - November 2006 nr. 2

Oktober - November 2006 nr. 2 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2010

DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2010 DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2010 Ukrudtsgræsser, burresnerre og megen vintersæd ender let galt af Bo Melander, Århus Universitet Hjemmedyrket protein til foderblandinger CDQ

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd...

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... Den afsluttende svampesprøjtning i hvede... 6 Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... 16-17 Signum mod alternaria i kartofler... 20 Indhold Stigende

Læs mere