Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I I N r. 5 I å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord 7 Græs for kendere 8 Undgå fedtspil om ukrudtbekæmpelse i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 14 Græs fra DLF til russisk kødkvæg 8 15 Nyt om navne Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl Tidsskrif T for A P r i L- M A J i 2013 i Nr. 5 i 101. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Det nye produktionsanlæg i Højme, med driftsleder Jack Walther i spidsen, pakker frø i folieposer, papirssække, æsker og storsække. Læs mere om Højmeafdelingen på side 12 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Stærkere koordinering af planteforædlingen mellem universiteter og erhvervet Den danske planteproduktion mødes i disse år med konstant stigende krav om større produktivitet, mere output for relativt mindre input og samtidig bedre kvalitet. Målene er ambitiøse, og opfyldelsen af dem er komplicerede. Denne store opgave er den private planteforædling ikke i stand til at løfte alene, da det fordrer udvikling af helt nye teknologier. Vi skal rykke grænser for at finde løsninger på fremtidens udfordringer. DLF har i en lang årrække engageret sig stærkt i forskningssamarbejdet med universiteter og forskningsinstitutioner både i Danmark og Europa. Eksempelvis deltager vi i et EU støttet projekt om anvendelse af græsser til produktion af øget biomasse på marginale jorder til formål for bioenergiproduktion. I Danmark har vi flere projekter sammen med universiteterne, herunder vores store projekt omkring udvikling af fremtidens forædlingsværktøj, Genomisk Selektion til græsforædling. Vi regner med at denne strategiske satsning bliver en succes, og at denne teknologi vil sætte en helt ny standard for fremtidens forædlingsfremdrift i græs. Dette projekt er et godt eksempel på, hvor afgørende det er, at der på nationalt plan opbygges ekspertise og afsættes tilstrækkelige ressourcer til en stor grundforskningsindsats på strategiske områder, hvis vi skal følge med den internationale konkurrence. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning, der kan sikre, at vi også fremover kan levere viden og løsninger fra Danmark og til Danmark. Derfor har fire danske forædlingsvirksomheder, som arbejder med korn, frø og kartofler, og som har stærke erhvervsinteresser i planteforædling, i samarbejde med Landbrug og Fødevarer udarbejdet en anbefaling til en national satsning. Den indebærer en stærkere koordinering af den erhvervsrettede planteforædlingsforskning i Danmark. Vores Vision for Dansk Planteforædlingsforskning er blevet positivt modtaget af de danske universiteter og forskningsmiljøer, og sammen med planteforskere fra universiteterne og rådgivningssektoren vil vi i de kommende måneder arbejde på at udmønte visionen i en række konkrete projekter, som kan hjælpe med til at afdække svarene på nogle af de udfordringer, som erhvervet står overfor. Målet er at etablere et forskningscenter uden mure med et mere forpligtende samarbejde mellem universiteter, erhvervet og de bevilgende myndigheder. Initiativet er blevet godt modtaget hele vejen rundt, og der er fælles fodslag om viljen til at få et tættere samarbejde. Det er vores håb og forventning, at vi har sat noget i gang, som hurtigst muligt kan give mere vind i sejlene og styrke til den danske planteforædlingsforskning. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning

4 Bedriftsbesøg 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord Arne Blichfelt-Sørensen Frøavlskonsulent Vendsyssel Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Baggesvogn Gods tager konkurrencen op med sine kolleger længere sydpå, som har bedre klimatiske og jordbundsmæssige betingelser for planteavl. Et hurtigt opslag i Driftsanalyser 2011/2012 fra Patriotisk Selskab viser, at økonomien sagtens kan måle sig med gennemsnittet. DB 2 er således 78 pct. bedre end gennemsnittet for høsten 2011 (bedrifter på ha). De to afgrøder, der trækker gennemsnittet op, er kartofler og alm. rajgræs Baggesvogn Gods ejes af finansmanden Ole T. Krogsgaard, som blandt andet er tidligere formand for bestyrelsen i Nellemann Holding (John Deere, Jaguar og Kia). Mejetærskerens og traktorernes farve bærer noget præg af ejerens tidligere bestyrelsespost hos Nellemann Holding. Det er således John Deere, der er det gennemgående mærke på bedriften. Driftsleder på 25. år Ole Møgelmose, som selv ejer 40 ha frijord, står for den daglige drift af godset. Desuden er Sven Clausen ansat som fast medhjælper og herudover er der lidt sæsonhjælp i høsten. Ole tog driftslederuddannelsen på Bygholm Landbrugsskole, og han er delegeret i DLF. Han blev ansat af den tidligere ejer Anne Margrethe Goth ( Muddi ) i 1988 og bor i nordfløjen af hovedbygningen sammen med børnene Morten, Nanna og Mads. Der er fast arbejde til drengene med at slå de store græsplæner rundt om bygningerne, så de er også allerede med i bedriften. Få dage efter Ole blev ansat nedbrændte hovedparten af de gamle og utidssvarende driftsbygninger. Efter branden blev der opført en rummelig T bygning med planlager og maskinhus. Efter mange forhandlinger med myndighederne blev endnu en lagerhal bygget i Her er der plads til tons raps/korn, men lagerhallen bruges mest til at huse maskiner samt stivelseskartofler, inden de fragtes til Langholt Kartoffelmelsfabrik. Areal og markplan Baggesvogn Gods har et samlet areal på 581 ha inklusiv den tilkøbte gård Vaaen ved Mosbjerg. Godset drives som et traditionelt planteavlsbrug plus skovdrift på 150 ha, hvor hugsten hovedsageligt sælges som brænde og tømmer. Boniteten er meget svingende fra Jb 2-3 til Jb 6-7, hvilket afspejler afgrødevalgt. Vi har rigtig meget let sandjord, idet ca. 80 pct. af jorden er JB 2-3, som egentlig burde vandes. Desværre er det aldrig lykkedes os at få vandingstilladelse, så i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad i perioder, fortæller Ole. Vi har i år tilsået syv ha med randzoner, som ligger op af Uggerby å. Vi har undladt at søge tilskud til dem, så vi ikke bliver bundet op på noget, hvis der senere sker ændringer i loven. Markplanen 2013 Stivelseskartofler Pil til energi Alm. rajgræs Capri Alm. rajgræs Mathilde Alm. rajgræs Mathilde renbestand Hø på fredet engareal Hvede Vinterraps Rug Vårbyg Randzoner Brak I alt 83 ha 7 ha 22 ha 21 ha 16 ha 14 ha 70 ha 35 ha 69 ha 90 ha 7 ha 5 ha 439 ha

5 Faktaboks Baggesvogn Gods ligger 5 km nordvest for Sindal i Vendsyssel. Historisk set kan herregården føres tilbage til det 15. århundrede, men den nuværende hovedbygning stammer fra året Bygningen, som i løbet af de seneste år er blevet renoveret, er fredet. Lige i nærheden ligger Baggesvogn Skov, som er en af Europas nordligst beliggende naturlige bøgeskove. Vi har rigtig meget let sandjord,... i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad 5 Et kik ind i Maskinhuset afslører en præference for grønne maskiner Agrisem Cultiplowen med et hjemmekonstrueret så- og gødningsudstyr Kartoflerne kræver stor arbejdsindsats Hovedafgrøden er stivelseskartofler og kræver omkring halvdelen af arbejdsindsatsen, som også omfatter produktionen af egne læggekartofler. Kartoffeludbyttet har i 2011 bidraget med 488 tdr. pr. ha og et DB2 på kr. pr. ha. Efter sidste hypning kører vi mellem rækkene med Agrisem Culitplowen i ca. 50 cm dybde, fortæller Ole. Afstanden mellem grubetænderne passer med rækkeafstanden, så vi kan løsne jorden mellem kammene, som af og til kan blive lidt fast ved hypningen. Vi har hævet vores udbytte med 50 hkg pr. ha med denne undergrundsløsning, konstaterer Ole. Alm. rajgræs kommer ind på en flot 2. plads Næste hovedafgrøde er alm. rajgræs, som i 2011 har bidraget med et DB2 på kr./ha. Resultatet af de enkelte driftsgrene bliver opgjort af Patriotisk Selskab. Den grubesåede vinterraps ser ud til at have overlevet vinterens strabadser Udbyttet i rajgræs ligger pænt over femårsgennemsnittet, som i Mathilde er på kg/ha og Capri på kg/ha. Grubesåning af vinterraps Vinterrapsen sås med en påmonteret selvkonstrueret såmaskine med rulleskær på Agrisem Cultiplowen. Efter rulleskæret lidt på skrå fra den såede række er der monteret en dyse til flydende gødning. Opfindelsen blev afprøvet i efteråret 2012 med 50 kg flydende N gødning og 2,5 kg rapsudsæd med et meget fint resultat. Rapsen har været sat på en hård prøve med barfrosten i marts måned, men ser ud til at klare sig. Udbyttet i vinterraps svinger mellem 35 og 40 hkg pr. ha. Hvede og vårbyg Økonomisk set kommer hvede ind på en 4. plads efter kartofler, frøgræs og raps. Udbyttet i hveden har i flere år svinget omkring 70 hkg pr. ha. Vårbyg ligger typisk på godt 50 hkg pr. ha. Det er således ikke kornet, der trækker økonomien op, men afgrøderne er svære at undvære i sædskiftet. Jordforbedring er foretaget i mange år Stort set alt halm bliver snittet for at forbedre jordstrukturen og øge kulstofindholdet på både den lettere og tungere jordtype. Også halmen fra frøgræsmarkerne bliver snittet og nedpløjet næste forår forud for kartoflerne. Det har sammen med en stor andel af græsfrø i sædskiftet forbedret jorden mærkbart igennem årene. Pløjefri dyrkning praktiseres ikke, men efter vinterraps og kartofler pløjes normalt ikke. fortsættes næste side

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Synergi mellem kartofler og græsfrø i sædskiftet Frøgræs forud for kartofler er en fordel for kartoflerne. Omvendt er kartofler en fordel i frøgræssædskiftet, da kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet stor på tørreriet, og det betyder, at det ikke er nødvendigt at indlægge i mere end 1,2 meters højde. Frøet nedtørres til 11 pct. vand, og det nedtørrede græsfrø flyttes derefter til et planlager på ejendommen Vaaen og stakkes i 1,8 m. En hurtig og omhyggelig nedtørring og den efterfølgende flytning er godt for frøet, hvilket også ses på de meget flotte spireevner. Driftsleder Ole Møgelmose og frøavlskonsulent Arne Blichfelt-Sørensen i rajgræsset, som har klaret vinteren fint Vi har i mange år dyrket rajgræssorterne Capri og Mathilde. Vi etablerer både udlæg i vårbyg og i renbestand, og vi høster som regel kg mere pr. ha i renbestandsudlæg. Økonomisk er der ikke meget forskel, da omkostningerne til etablering er større ved såning i renbestand, fortæller Ole. Såning af frøet sker med en specielfremstillet såmaskine, som Ole selv har bygget. Den kobles sammen med Amazone såmaskinen, så frøet bliver sået i samme arbejdsgang som kornet, men i den rigtige sådybde på 2 cm. Det resulterer i en mere ensartet fremspiring i forhold til tidligere, hvor frøet blev drysset ud på jordoverfladen. Græsfrøene placeres imellem kornrækkerne. Dyrkningen af rajgræsset følger generelt DLFs normale dyrkningsanvisninger. Der gødes med omkring 150 kg N pr. ha, og svampebehandling foretages efter behov. Da dyrkningen sker på let jord uden vandingsmulighed i marker, der generelt er vindudsatte, foretages vækstregulering med forsigtighed med 0,2-0,4 l Moddus M pr. ha. Høst og tørring af frøgræsset Som det ses i tabel 1, er svindprocenterne i frøgræsset meget lave. Rajgræsset høstes med en John Deere 9680 Hillmaster rystermaskine. De meget lave renseprocenter i græsfrøet er forholdsvis lette at opnå uden markspild, da soldene er meget lange og starter tæt på tærskecylinderen på denne mejetærsker. Jeg sværger nok lidt til rystermaskinen, når det drejer sig om frø. Kapaciteten er måske ikke i top, men jeg synes, vi kan lave en god råvare, fortæller Ole. Det er vigtigt for os at holde renseomkostningerne nede, men tørring og håndtering lettes også, når råvaren er god. Jo mindre støv og snulder, der er i varen, jo nemmere er det at gennemblæse varen, og jo hurtigere går tørringen. Græsfrøet tørres først på planlagre på Baggesvogn i fire til fem dage med uafbrudt kold luft og derefter tilsættes varme. Kapaciteten er Rajgræs som efterafgrøde herefter kartofler Den høstede rajgræsmark anvendes som lovpligtig efterafgrøde, hvorefter den bliver behandlet med Roundup. Den nedvisnede rajgræsmark tilføres gylle om foråret og pløjes forud for lægningen af kartoflerne. Baggesvogn har tre gylleaftaler, hvoraf to tredjedele er afgasset. Når vi efterlader marken urørt efter høst af frø, bliver der ikke problemer med spildfrø, idet dette spirer eller ødelægges i løbet af efteråret. Kvik og anden græs bliver bekæmpet med Roundup, fastslår Ole. Vi er rigtig glade for at tildele gylle forud for kartoflerne. Gyllen fremmer omsætningen af den gamle græsmåtte og den snittede frøgræshalm, og vi har aldrig problemer med græstuer, når vi tager kartoflerne op. Frøgræs forud for kartofler er derfor en fordel for kartoflerne. Omvendt er fordelen ved kartofler i frøgræssædskiftet, at kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet. Veldrevet planteavl med god økonomi Besøget på Baggesvogn Gods efterlader et indtryk af en yderst veldrevet ejendom, hvor afgrødernes udbytter optimeres på trods af meget svingende boniteter. Desuden er det synsmæssige indtryk af ejendommen meget positivt, idet alle bygninger samt park og øvrige omgivelser fremstår meget velholdte. Der er tid og overskud til at producere små maskinopfindelser såsom såmaskine til frø og raps, og skulle der være tid i overskud, er der altid arbejde at finde ved save- og kløvemaskinen til brænde. Den velorganiserede tilrettelæggelse af arbejdsindsatsen ses af, at bedriften er meget økonomisk i forhold til andre bedrifter af samme størrelse. Tabel 1. Udbytte, rensesvind og spireevne i alm. rajgræs Renvare pr. ha, kg Rensesvind, pct. Spireevne, pct Mathilde 2. års , Capri , Capri , Capri , Capri renbestand ,9 96

7 Mere Mælk Med DLF 7 Gurli Klitgaard Græs for kendere på Produktchef, Odense DLF-Grovfodercentre og hos DLF-Græspartnere I januar blev kampagnen Mere Mælk med DLF kan du se forskellen? lanceret, og initiativet har skabt stor interesse blandt mælkeproducenterne. Nu er der fundet en række grovfodercentre og græspartnere, som er klar til at styrke dialogen og udveksle nye ideer Så snart vinterens hårde hånd slipper sit kolde tag, og ploven kan komme i jorden, går vi i gang med at etablere de første tre grovfodercentre i Jylland. Vi har fået aftaler i hus med tre interesserede og engagerede landmænd, som finder det interessant at have forskellige græsløsninger sået ud på bedriften. På vores grovfodercentre bliver det muligt at se forskellige græsblandinger, der repræsenterer vores sortiment 6-7 græsarter i renbestand 4-5 bælgplanter i renbestand Figur 1 viser placering af de fire DLF-Grovfodercentre. Grovfodercenter Nord, Midt og Syd bliver etableret i løbet af foråret, mens Grovfodercenter Vest bliver tilsået i august. Midt på sommeren, når græsset er godt etableret, vil vi invitere mælkeproducenter og andre interesserede ud på Grovfodercentrene for at se forskellen i græsmarken. DLF-Græspartnere Udover vores grovfodercentre har vi også fået kontakt til godt 20 mælkeproducenter, som er meget entusiastisk, når det gælder produktion af græs, og som har sagt ja til at være DLF-Græspartnere. Hos nogle Græspartnere er temaet at finde den bedst egnede græsblanding til jordtypen på netop deres bedrift, så udbyttet sikres. Samtidig skal græsblandingen opfylde bedriftens krav til foderkvalitet, herunder proteinindhold, fordøjelighed og struktur. Hos andre Græspartnere undersøger vi, om vi kan opretholde udbyttet i slætgræsmarkerne ved oversåning hvert år i august. Hvis oversåningen skal lykkes, skal det foretages på et tidspunkt, hvor konkurrencen fra den eksisterende græsmark er så lille, at de nye planter kan få luft og lys til at blive godt etableret. Et godt tidspunkt for dette vil normalt være umiddelbart efter 3. slæt. Figur 1: Placering af DLF-Grovfodercentre Aalborg Esbjerg Holstebro En af vores Græspartnere er en økologisk mælkeproducent, som har masser af kløver i sine græsmarker. Han har det problem, at når han omlægger kløvergræsmarkerne, så dør de nye kløverplanter på grund af kløvertræthed. Her vil vi derfor prøve oversåning med forskellige græsser og græsblandinger i afgræsningsmarkerne både forår og efterår. I slætmarkerne vil vi overså til efteråret. Biogasanlæg har politisk medvind og en af vores midtjyske græspartnere er meget engageret i tilblivelsen af et anlæg. Vi vil derfor søge at finde den optimale biogas græsblanding på hans bedrift. Roer er meget aktuelle både til foder og biogas, så derfor viser vi nogle af vores gode roesorter frem hos fire af vores Græspartnere. Nedenfor ses kortet over DLF-Græspartnere. Grindsted Aalborg Silkeborg Aarhus Hosens Odense Figur 2: Placering af DLF-Græspartnere Konventionelle som etableres i forår 2013 Konventionelle som etableres i efterår 2013 Økologer (hvis prik etableres de i foråret ellers til august) Eksisterende græsmarker, udlagt i 2012 Næstved Roskilde Viborg Åbenraa Svendborg Grindsted Åbenraa

8 8 Undgå fedtspil om ukrudtsbekæmpelsen i udlægsmarken Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Det er blevet endnu mere aktuelt at søge en effektiv ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Det skyldes bl.a. de øgede begrænsninger, der er indført for flere forskellige ukrudtsmidler i frøafgrøderne Udlæg i vårsæd: En veletableret afgrøde er det bedste middel mod ukrudt Når jordoverfladen er dækket af dæksæd og udlæg, er det svært for ukrudtet at få plads til fremspiring. Vi oplever sjældent større problemer med ukrudt, når afgrøderne sås i fugtig jord i et lunt og godt såbed gerne som en af de sidste marker. Når afgrøderne spirer godt, hurtigt og ensartet, er konkurrenceforholdet imellem afgrøde og ukrudt fra starten af til afgrødernes fordel. Så bliver ukrudtsproblemerne hverken i udlægsåret eller senere uoverskuelige. Foran hunden i denne engrapgræsmark ses de rødlige agerrævehaler Evnen til at producere frø med konkurrencedygtige udbytter og med en høj renhed fri for ukrudt er en af forudsætningerne for, at Danmark kan forsvare sin flotte position som et af de største frøproducerende lande i verden. Det er godt at have i baghovedet, når man her i foråret skal vurdere behovet for bekæmpelse af ukrudt i dæksæd og frøafgrøde. En halvdårlig ukrudtsbekæmpelse i dæksæden kan være en dyr besparelse, hvis resultatet er et større ukrudtsproblem i frømarken. Så undgå fedtspilleriet i udlægsmarken pengene til ukrudtsbekæmpelsen er givet godt ud. Hvilke begrænsninger er kommet til? Generelt indeholder de kendte sulfunylureamidler som Express ST, Hussar OD, Ally ST, Atlantis OD og Harmony SX aktivstoffer, som fremover kun må anvendes én gang pr. vækstår. Vækståret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Har frøavleren brugt et af midlerne om efteråret, må der ikke bruges et sulfunylureamiddel om foråret, mens forårsanvendelse af produkterne ikke giver begrænsning på valg af middel det følgende efterår. En anden begrænsning er, at ren MCPA ikke længere må anvendes i frøgræs. Der må ikke anvendes Express eller Hussar i dette forår, hvis der i efteråret er anvendt: Express SX eller Express ST med ny etikettetekst. Læs altid etiketten før brug. Start ukrudtsbekæmpelsen tidligt i vårsæd med udlæg Tokimbladede ukrudt skal så vidt muligt bekæmpes 100 pct. i udlægsmarken. Fuld ukrudtseffekt opnås ikke med én sprøjtning. Start med DFF på fugtig jord lige efter såning. Doseringen af DFF skal som minimum være 0,1 l pr. ha for at have effekt på enårig rapgræs. Er jorden tør efter såning, kan DFF anvendes senere sammen med Oxitril CM på ukrudtsplanternes kimbladsstadium. På større ukrudtsplanter tilsættes Express, men dermed fraskriver man sig muligheden for også at anvende Hussar i foråret. Det er ellers en oplagt mulighed ved udlæg af rødsvingel til bekæmpelse af enårig rapgræs. og følg op Opfølgende behandlinger mod tokimbladet ukrudt kan ske med Primus, Starane XL eller Catch. Primus virker ved lavere temperaturer, og Catch er billigst. Disse tre midler har alle en bred effekt over for de allerfleste tokimbladede ukrudtsarter. Flere af de ovenfor nævnte løsninger har effekt på tidsler, men tidslerne kommer sig igen. Derfor skal tidselbekæmpelsen prioriteres højt i udlægget, så der afsluttes med MCPA, når tidslerne er klar. Vindaks, alm. rapgræs og flyvehavre bekæmpes med Primera Super/Foxtrot frem til begyndende strækning i vårbyg, undtagen, hvor der er udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede med udlæg I vinterhvede med udlæg af rødsvingel, bakkesvingel, engrapgræs og hundegræs kan agerrævehale og vindaks bekæmpes om foråret med Lexus 50 WG. Hvor der er udlæg af rødsvingel og bakkesvingel kan Topik bekæmpe agerrævehale, vindaks og alm. rapgræs. Primera Super kan anvendes i hvede med udlæg frem til, at hvedens faneblad er fuldt udviklet. Dog kan Primera Super ikke anvendes ved udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Hussar OD er en god løsning i hvede med udlæg af rødsvingel eller engrapgræs. De tokimbladede ukrudtsmidler anvendes som beskrevet under udlæg i vårbyg. Regn med at anvende 10 pct. højere dosering af ukrudtsmidler i marker med udlæg end i kornafgrøder uden udlæg. Ukrudtssprøjt- ningen har først været tilstrækkeligt effektiv i udlægsmarken, når der hverken er tidsler, kamille, m.fl. i efteråret i den kommende frømark.

9 9 Smukt udlæg af strandsvingel i vårbyg. Perfekt start for en frømark Problemgræsukrudt i frømarken Rødsvingel problemukrudt Blød hejre kan ikke renses fra rødsvingel, og den giver et fradrag på 10 pct. ved afregning, hvis den findes i frøanalysen. Focus Ultra er et meget effektivt middel mod alm. rajgræs, men midlet er knapt så skrapt mod blød hejre, så gå ikke på kompromis med doseringen. Af og til ser vi også spildkornsplanter af hvede, der overlever Focus Ultra, hvis doseringen er lav. Af samme årsag ansøges der for øjeblikket om at få Agil 100 EC godkendt til mindre anvendelse i rødsvingel om foråret. Enårig rapgræs kan bekæmpes med Hussar OD. Rødsvingel er mere følsom over for Hussar end engrapgræs, men er der tilstrækkelig vandforsyning til rødsvinglen, reduceres Hussars påvirkning af afgrøden. Splitbehandling med Hussar giver normalt bedst effekt. Bekæmpelsen bør startes tidligt. En opfølgende sprøjtning kan begrænses til områder med meget enårig rapgræs. I sorter med lange udløbere vil afgrøden ofte selv kunne etablere en kraftig konkurrence mod enårig rapgræs. Væselhale kan være et stort problem i mange afgrøder, men særligt i bakkesvingel og rødsvingel. Vi har ikke bekæmpelsesmuligheder til rådighed om foråret mod denne ukrudtsart. Strandsvingel problemukrudt Græsukrudtsforureninger med rajgræs er det problem, vi oftest støder på i strandsvingel. Strandsvingelfrø er uens i størrelse, og det koster et stort tab af renvare, hvis man vil forsøge at rense rajgræs fra, så det er ikke muligt i praksis. Vi har ikke ukrudtsmidler mod rajgræs i strandsvingel. Hvis forureningen er begrænset til lokale områder, som eksempelvis forpløjninger eller enkelte striber efter halmpressen, kan det bedst svare sig at undlade høst i sådanne områder. Eventuelt kan partiet opdeles og leveres særskilt i en forurenet bunke og en ren bunke. Det bedste tidspunkt at opdage rajgræs i strandsvingel, er i det tidlige forår eller lige før blomstring. Som forurening er blød hejre i kategori med rajgræs, og forurenede områder bør ikke høstes med. Hejreplanter er med deres matte blade lette at kende i marken nu. Inden man kan se frøstanden, kan blød hejre forveksles med gold hejre, hvor frøene har lang stak. Gold hejre kan renses fra strandsvingel. Alm. rapgræs kan frarenses, men udvikler sig tidligere end strandsvingel og kan have stor negativ indvirkning på frøudbyttet. Bekæmpelse er mulig med Primera Super. Det er nødvendigt med fuld dosis, og lunt vejr med god vandforsyning giver bedst effekt. Primera Super har også effekt på vindaks og rævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. En forårsbehandling med Primera Super mod agerrævehale i hvede med udlæg af rødsvingel har tydeligvis sat græsukrudtet til tælling Enårig rapgræs kan også renses fra strandsvingel, men konkurrencen fra denne art i de fine plænetyper af strandsvingel kan være voldsom i førsteårsmarker. I strandsvingel kan enårig rapgræs kun bekæmpes under fremspiring og frem til enårig rapgræs planterne har fire blivende blade, så denne art skal bekæmpes i udlægsmarken. Alm. rajgræs Alm. rapgræs og vindaks påfører afgrøden en stor konkurrence og kan resultere i store udbyttetab i rajgræs. Bekæmpelse kan fortages med Primera Super. Anvend fuld dosis i lunt vejr med god vandforsyning for at opnå bedst effekt. Primera Super har også effekt på agerrævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. Alm. rapgræs og vindaks kan også bekæmpes med 5 g Monitor pr. ha. Der behandles i første halvdel af april. Blød hejre og rajgræs er svær og stort set umulig at skille ad på rensemaskinen, så det gælder om at bekæmpe hejre effektivt i det øvrige sædskifte, inden markerne udlægges med græsfrø. Enårig rapgræsfrø kan for en stor dels vedkommende fjernes i renseprocessen, men de små enårig rapgræsfrø kan kile sig ind under bugfuren på rajgræsfrøet. Derfor er en fuldstændig frarensning af enårig rapgræs ikke realistisk, hvis indholdet fra starten er stort. Hertil kommer, at konkurrencen fra enårig rapgræs er stor i de finere plænetyper af rajgræs. Vi har ikke midler til rådighed mod enårig rapgræs i rajgræsfrømarken om foråret, så derfor skal der gøres en indsats mod denne art ved udlæg. Engrapgræs Enårig rapgræs og alm. rapgræs er de ukrudtsarter, der betyder mest i engrapgræs, og problemer med disse arter skal løses i marken. Om foråret kan Hussar OD og Monitor anvendes mod henholdsvis enårig og alm. rapgræs. For at stresse afgrøden mindst mulig, er det vigtigt, at engrapgræs efter ukrudtsbehandlingen er velforsynet med vand. Specielt Monitor kan trykke engrapgræsset, hvis vi efterfølgende har en tørkeperiode. Hussar OD kan også i dette forår anvendes som splitsprøjtning, men fremover vil splitbehandlinger ikke være lovlige med midlets nye etiket. Afhængig af omfanget af enårig rapgræs, kan der sprøjtes en til tre gange. Start tidligt ud i foråret fremfor at afvente god vækst og tilsæt altid Renol. Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige engrapgræssorter tåler Monitor, og man bør ved valg af dosis tage hensyn til dette. Det er derfor tilrådeligt at tage frøavlskonsulenten med på råd.

10 10 Hold balancen og pas på lejesæd og svampe Vera Jacobsen Frøavlskonsulent, Sydfyn og Langeland I sidste del af vækstsæsonen skal frøafgrøden passes godt. Når alt er sat ind på at etablere et udlæg med maksimalt udbyttepotentiale, skal dyrkningen optimeres med vækstregulering og bekæmpesle af skadevoldere I frøafgrøderne er det meget vigtigt, at afgrøden holder balancen og er stående ved blomstring. Hele strategien med kvælstof og vækstregulering går ud på at sikre netop dette. Figur 1 viser, hvorledes lejesæd har påvirket udbyttet i forsøg med rødsvingel på Flakkebjerg gennem årene. Frøudbytte (kg/ha) Lejesæd v. blomstring Figur 1. Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbytte i rødsvingel. Kilde: AU-Flakkebjerg I andre frøafgrøder er det lige så vigtigt at undgå lejesæd ved blomstring, men i de spildsomme arter vil vi gerne tilstræbe, at de går i leje inden høst. Det er derfor en kunst at finde balancen. Frøfyldningen i afgrøderne påvirkes desuden af angreb af svampesygdomme i specielt den sidste del af vækstperioden. At gå på kompromis med vækstregulering eller svampebehandling kan derfor ofte koste flere hundrede kg frø pr. ha. Figur 1 og 2 giver en gennemgang af mulighederne i de vigtigste frøafgrøder. Tabel 1. Oversigt over vækstreguleringsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Rødsvingel Medax Top CCC Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Strandsvingel Medax Top CCC Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Hundegræs Medax Top CCC 750 Dosis l/ha trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 1,25-2,5 1,25-2,5 trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid 1,25-2,5 Tabel 2. Oversigt over svampebehandlingsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs Strandsvingel ved angreb Folicur Orius tebuconazol Tilt 250/Bumper/ propiconazol 0,25-0,5 2 Nej Agros Propi Zenit/ LFS Propiconazol Vores generelle + anbefaling er baseret på flere års forsøg og erfaringer fra praksis. Desuden 0,5-1,0 indgår aktuelle kemikaliepriser 1 i Nej Propiconazol+fenpropidin fenpropidin vurderingen. Nye afgifter på de enkelte midler vil ændre valget Amistar/Mirador azoxystrobin 0,5-1,0 Ja Dosis l/ha 0,5-1,0 0,6-1,25 Maks antal beh. pr. sæson 2 Opfodring af halm Nej Ja Hundegræs (<65 i rajgr.) (<65 i rajgr.) Bell Ceando epoxiconazol + boscalid epoxiconazol + metrafenon 0,75-1,5 Nej 0,75-1,5 Nej og Aproach picoxystrobin 0,24 0,96 1 Nej

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Planteværn 2012. Kort nyt om lovkrav Aksfusarium, hvad gik galt 2011? Svampestrategi 2012 Ukrudt 2012 nye muligheder?

Planteværn 2012. Kort nyt om lovkrav Aksfusarium, hvad gik galt 2011? Svampestrategi 2012 Ukrudt 2012 nye muligheder? Planteværn 2012 Kort nyt om lovkrav Aksfusarium, hvad gik galt 2011? Svampestrategi 2012 Ukrudt 2012 nye muligheder? Sprøjtesyn, hvem hvornår? Over 25 l tankvolumen Alle skal være synet 26. november 2016

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab tt@patriotisk.dk Udfordringerne i UK er enorme! If you can t control your Blackgrass

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J 2 0 1 1 I N r. 5 I 9 9. å r g a n g Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand 2 Indhold 3 Lederen 4 Alsidig

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider?

Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider? Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider? Hvordan og hvor virker midlerne rent praktisk set..? Vigtigt at kende midlernes egenskaber! Sammen med fungicider hvad betyder det for virkningen..? Samspil

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

UKRUDTS - OG SVAMPEBEKÆMPELSE 2016

UKRUDTS - OG SVAMPEBEKÆMPELSE 2016 UKRUDTS - OG SVAMPEBEKÆMPELSE 2016 Torben Kejser, Planteavlskonsulent Gefion. tk@gefion.dk Disposition Nyheder vedr. ukrudtsmidler Lidt om ukrudtsbekæmpelse i vårbyg uden Oxitril Supplerende ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere Konsulenttræf 2016 Hussar Plus - nyhed Bedst fra start med Cossack Økonomisk optimering af fungicidstrategier Proline Xpert - nyhed Vækstregulering i korn med Cerone Raps FolicurXpert 1 Hussar PLUS OD

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Konsulenttræf sæson 2014

Konsulenttræf sæson 2014 Konsulenttræf sæson 2014 AGENDA Cossack - nyt bredt og robust ukrudtsmiddel Proline og Prosaro er nr. 1 i korn Biscaya førstevalg i raps MaisTer grundstenen mod ukrudt i majs 1 Cossack OD Effektivt Ganske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Frøavl på sandjord Tidsler, pesticidafgifter og herbicidresistens 4turf ny hårdfør plænegræstype

Frøavl på sandjord Tidsler, pesticidafgifter og herbicidresistens 4turf ny hårdfør plænegræstype Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 2 I N r. 5 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl på sandjord Tidsler, pesticidafgifter og herbicidresistens 4turf ny hårdfør plænegræstype 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere