Simon Langkilde Læreruddannelse Zahle Vejleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simon Langkilde Læreruddannelse Zahle Vejleder"

Transkript

1 Side 1 af 43

2 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Introduktion af læringscomputerspillene Saxos rejse, Magtens Segl og Tycho Brahes Verden... 5 Beskrivelse af spillet Saxos Rejse Beskrivelse af Magtens Segl... 6 Beskrivelse af Tycho Brahes Verden... 7 Erfaringer fra praksis... 9 Saxos Rejse... 9 Magtens Segl Tycho Brahes Verden Sammenligning af læringsspillene Kritikpunkter af læringsspillene Kildekritik af spillene Saxos rejse Kildekritik af Magtens Segl Tycho Brahes Verden Kildekritik i spillene Spillenes historiesyn Spørgeskemaundersøgelse af computerspil i undervisningen Tendenser i undersøgelsen Him og hippes læringsmodel Indre og ydre motivationsteori Edutainment begrebet og fremtidens læringsspil Lærerens rolle og planlægning af computerspilundervisning Computerspils fastlåste rammer Computerspillets begrænsninger Eleverne kender da computerspil? Konklusion Litteraturliste og tidsskriftsartikler: Bilag 1 Sidste opgave i Saxos rejse spillet Bilag 2 Arbejdspapir til læringsspillet Magtens Sejl Bilag 3 Spørgeskema om computerspil i undervisningen Side 2 af 43

3 Bilag 4 resultat af spørgeskema undersøgelsen Bilag 5 Middelalder forløb Bilag 6 Renæssance forløb Indledning Inspirationen til at beskæftige mig med computerspil i undervisningen udspringer fra, at jeg hele mit liv har spillet kommercielle computerspil. Jeg er fascineret af spil og dens måde til at kunne skabe nye verdener og taktiske udfordringer på. Det har fået mig til at overveje, om elevernes fascination for kommercielle computerspil kan overføres til læringsspil. Kan indholdet i kommercielle computerspil skiftes ud, og erstattes med faglig indlæring? Vil spillene så stadig have den samme brede interesse. Computerspil har også været ilde set i folkeskolen, og betragtet som useriøse, men historisk set er det latinske ord for leg og spil lutus, som deler rod med ludi magister som betyder skolelærer. Derudover bliver det også brugt mange penge på at udvikle læringsspillene. Nogle af disse penge er blevet brugt til at udvikle historiske læringsspil så som Saxos rejse, Magtens Sejl, og Tycho Brahes Verden. Disse spil har jeg afprøvet i min praktik, og jeg er interesseret i at undersøge, om disse spil kan retfærdiggøres i undervisningen. Jeg vil understrege, at jeg opfatter læringsspil som en aktivitet i historieundervisningen. Læringsspillene ligger altså på linje med fx en kildeopgave, et skuespil eller brug af en historiegrundbog. Derfor er det vigtigt som lærer at være forberedt på disse nye aktiviteter, og se på hvordan man kan/skal bruge dem i sin undervisning. Altså hvordan spillene bliver brugt som en metodisk løftestang til at fremme faglige mål. 1 Den hastige og accelererende udvikling inden for itspil udfordrer skolen. Udviklingen tvinger os til at stille nogle grundlæggende didaktiske spørgsmål; hvad skal der undervise i, og hvordan skal det gøres. Som lærer må vi finde ud af, hvilke kompetencer der må understøttes, så eleverne bliver i stand til at håndtere de nye digitale udfordringer. Dette har fået mig til at opstille følgende problemformulering: Problem formulering 1 neforsoeget/inspirationsmateriale_om_spil_-_printvenlig_udgave.pdf Side 3 af 43

4 Hvilke didaktiske overvejelser skal læreren gøre sig i forbindelse med inddragelse af computerspil i historieundervisningen? Metode For at besvare min problemformulering vil jeg komme ind på forskellige aspekter, som læreren skal være opmærksom på i forbindelsen med brugen af computerspil i historieundervisningen. Jeg starter med at beskrive de 3 læringsspil: Saxos rejse, Magtens Segl og Tycho Brahes Rejse. Dette er eksempler på læringsspil som er gratisspil på nettet og som er udviklet til skolebrug. Jeg vil i løbet af min opgave relatere til spillene og bruge dem som eksempler på min teori i praksis. Herefter beskriver jeg mine egne erfaringer med læringsspillene fra i min praktik. Jeg laver en kildekritisk analyse af spillene, hvor jeg bruger det funktionelle kildebegreb til at spørge om læringsspillene er historisk korrekte, og om man tydeligt kan se hvilke nogle kilder, der bliver brugt i spillene? Disse spørgsmål besvares udelukkende ud fra spillenes hjemmesider, da jeg vil undersøge, hvor nemt det er at finde disse oplysninger for en lærer med begrænset forberedelsestid. Derefter beskriver jeg tendenserne i de spørgeskemaer, som jeg gav eleverne. Jeg har i undersøgelsen fokus på, om eleverne syntes de lærte mere af læringsspillene, end hvad de lærer i den almindelige historieundervising, og om de læringsspillene øgede deres motivation i forhold til den almindelige historieundervisning. Kunne de finde på at spille læringsspillet af sig selv? Syntes de at læringsspillene var lige så sjove som andre gratisspil. Tendenserne i undersøgelsen bruger jeg igennem min opgave til at underbygge teorien. Jeg bruger Him og Hibbes læringsmodel til at analysere mit praktikforløb om Middelalderen, idet modellen sikrer, at man kommer rundt om alle aspekter af evalueringen af mit undervisningsforløb. Jeg bruger motivationsteorien om indre og ydre motivation til at forklare, hvorfor mange elever blev motiveret af læringsspillene. Til sidst bruger jeg begreberne assimilation og akkommodation til at forklare, hvorfor nogle elever, ikke tog så godt imod læringsspillene. Side 4 af 43

5 Introduktion af læringscomputerspillene Saxos rejse, Magtens Segl og Tycho Brahes Verden Jeg vil nu introducere tre læringsspil Saxos Rejse, Magtens Segl, og Tycho Brahes Verden. Jeg vil starte med at give en beskrivelse af historien set fra en historisk vinkel. Derefter vil jeg beskrive, hvordan spillet er opbygget, hvad spillet gå ud på, hvordan man rykker rundt, og hvordan man vinder i de forskellige spil. Dette er for at give en forståelse af spillets formål og opbygning. Beskrivelse af spillet Saxos Rejse. Computerspillet Saxos Rejse, handler om, at spilleren indtager rollen som Saxo, da han får opgave om at skrive Danmarks første Danmarkshistorie. For at Saxo kan få opgaven, skal Saxo først bevise over for Absalon, at han er loyal over for den nuværende konge Sven og kan skrive godt latin. Derfor skal Saxo første skrive om begivenhederne, Blodgildet i Roskilde og Slaget på Grathe Hede, for at se om Saxo er loyal over for Sven. Man har 30 dages rejsetid til at klare opgaven og Saxos rival Svend Aggesøn er også kommet på samme opgave om at skrive om Blodgildet i Roskilde og Slaget på Grathe hede. Spillets opbygning Spillet starter med at spilleren får historien om, hvordan Sven blev konge. Derefter rejser man rundt i Danmark for at finde kilder(mennesker), der kan beskrive, hvordan de oplevede Svens vej til tronen. Dette gøres ved at rejse rundt i Danmark til forskellige rejsesteder. Ved hvert rejsested befinder der sig en kilde, som man først skal hjælpe ved at klare et minispil for at få kildens historie om en af de to begivenheder. Når man har fået indsamlet alle kilderne, skal man rejse tilbage til Absalon og sammensætte sin historie om, hvordan Sven blev konge. Alt efter hvor mange steder man har været, kan man sætte historien sammen på forskellig måde. Når man har valgt sine kilder, vurderer Absalon om Saxo er loyal nok over for Sven, og om Sven bliver fortalt i et positivt lys. Spillet er lavet, så man godt kan tabe, hvis man fortæller en for kritisk historie om Sven, og at opgaven om at skrive Danmarks første Danmarks historie kan gå til sin modstander Svend Aggesøn. Målet med Spillet Spillet er lavet som en kildekritisk opgave, hvor man selv for lov til at indsamle og vælge de kilder, som man tror på. Det skal give eleverne et indblik i at sandhed og objektivitet er et relativt begreb Side 5 af 43

6 Derudover skriver de på hjemmesiden, at Saxos rejse sætter eleverne i stand til fortolknings- og formidlingsaspekter i henhold til Fælles Mål for Klasse videre skriver de Ved at etablere et historisk scenarie med eleverne i en aktiv hovedrolle, foranlediges eleverne til at træffe nogle valg, som gør, at de som beskrevet i fagets trinmål - skal: A. Tage stilling til forskellige fortolkningsbudskaber B. Give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser 3 De skriver længere nede at For at gennemføre spillet, skal eleverne kunne sætte sig ind i historikeren Saxos situation og årsagerne til, at han vælger at fortælle historien om Sven, Knud og Valdemar, som han gør. De skal kunne udpege årsagerne, redegøre for dem og herigennem evne at vælge mellem de indhentede informationer til at sammensætte en fortælling, der ligner Saxos (originale fortælling) Dette er jeg dog kritisk overfor. Eleverne skal først tage stilling til forskellige fortolkninger til sidst i spillet. Dette gør fortolkningsdelen til e meget lille del af spillet. Derudover er det rigtigt, at spillet giver eksempler på forskellige synsvinkler, men disse andre synsvinkler er bare modsat rettede synsvinkler af den kendte historie. Man kan også diskutere hvor mange aktive valg eleverne træffer, da de faktisk kun træffer valg til sidst i spillet. Derudover nævnes de små minispil overhovedet ikke. Jeg mener, det er kritisabelt, da minispillene som fylder ca. halvdelen af spillet, overhovedet ikke bliver brugt eller nævnt i, hvilket udbytte elever skal få af læringsspillet. Dette bekræfter, at minispillene i Saxos rejse er rent tidsfordriv. Den eneste måde hvorpå man måske kunne retfærdiggøre dem er, at de kunne have et motiverende sigte. Praktiske oplysninger Spillet tager 4-6 undervisningens lektioner at gennemføre. Eleverne skal også bruge en til at lave en brugerprofil, så de kan spille spillet. Dette gør, at eleverne kan spille videre på en hvilken som helst computer. Et enkelt minus er, at man ikke kan starte forfra med den samme . Så hvis man vil spille spillet igennem igen, skal man bruge en anden . Saxos Rejse er udarbejdet af Ringsteds historiske hus. Ideen kommer fra Randi Hærup Poser og Julie Siv Jacobsen, som begge er cand.comm. fra RUC. 4 Beskrivelse af Magtens Segl Spillet er opbygget som et adventurespil. Man styrer spil karakteren Bea rundt i middelalderen som skal snakke med folk og samle objekter op. Spillet har to dele, en snakkedel og en objektdel. Snakkedelen går ud på at snakke med alle de forskellige mennesker i byen. Når man snakker med en person, får man nogle udvalgte sætninger, som man kan vælge at sige. Det er så op til spilleren at Side 6 af 43

7 bestemme, hvilke sætninger spilleren synes passer bedst til situationen. Det er ved hjælp af disse samtaler med de forskellige personer, at spilleren bliver guidet videre i spillet. Derudover skal spilleren også samle objekter op, som findes rundt omkring i spillet. Disse objekter kan bruges til at intrigere med personer eller fuldføre opgaver. Objektdelen og snakkedelen er meget tæt forbundet og integreret i spillet. Målet med spillet: Målet med spillet er at få ens mobiltelefon tilbage ved at klare opgaver. Spillets omdrejningspunkt er Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) , som man deltager i. 5 Praktiske oplysninger Spillet tager 5-8 timer for nybegyndere af computerspil, og 2-4 for øvede 6. Derudover kan spillet kun gemmes på den computer, som man spiller spillet på. Det er altså ikke muligt for eleverne at gemme spillet og derefter spille videre på en anden computer. Magtens segl er udarbejdet af hjemmesiden Danmarkshistorien.dk, som er tilknyttet Aarhus universitet. Beskrivelse af Tycho Brahes Verden Tycho Brahes Verden handler om, at man påtager sig rollen som hemmelig agent for Christian d.4 til at spionere mod Tycho Brahe. Christian d. 4 mistænker Tycho Brahe for at misbruge konges støtte og have holdninger, der strider imod den protestantiske lære. Man bliver sendt ud på Tycho Brahes ø Hven under dække af, at man er Tycho Brahes assistent. 7 Spillets opbygning: Spillet går så ud på at klare opgaver for folkene på øen Hven. Efter at have klaret minimum 3 ud af 7 opgaver, kan man melde tilbage til Christian d.4. Spillet er bygget op som adventurespil, hvor man skal gå rundt på øen. Som spiller har man stjerne til åbne døre med, som man enten får ved at svare på spørgsmål ved en stjerne eller ved at klare opgaverne. Derudover er der også bipersoner, som man kan snakke med, de kan give en information, som man kan bruge ved stjernespørgsmålene. Der er også en objektdel, hvor man kan Side 7 af 43

8 samle objekter op. Disse objekter bliver brugt til at klare opgaverne, hvor man skal give de rigtige objekter til den rigtige person. I spillet kan man dø ved at miste alle sine stjerner. Målet med spillet. Spillet går ud at klare opgaverne, så man til sidst kan rapportere tilbage til Christian d. 4. Når man rapporterer tilbage til Christian d. 4 kan man selv vælge om man vil rapportere sandheden eller lyve overfor kongen. Praktiske oplysninger Spillet tager ca. 1-2 timer at gennemføre, alt efter hvor mange opgaver man vælger at løse. Spillet kan ikke gemmes, men da man ikke behøver at klare de samme tre opgaver hver gang, kan der godt varieres i spiloplevelsen. Tycho Brahe er udviklet af studerende fra IT-universitet og skoletjenesten på Nationalmuseet Side 8 af 43

9 Erfaringer fra praksis Min praktikskole er en katolsk privatskole på Nørrebro, hvor fagligheden er i højsæde. Dette gjorde, at jeg ikke skule bruge så meget tid på det disciplinære. Privatskolen optager elever fra 6. klasse, og jeg afprøvede spillene i to 6. klasser. Den ene 6. klasse var en IT klasse, hvor eleverne var forpligtede til at have computer med, og der var en digital tavle i klassen. Den anden 6. klasse var en almindelig klasse, som var forholdsvis lille, 18 elever, her var der en almindelig kridttavle i klassen Saxos Rejse og Magtens Sejl brugte jeg i et middelalderforløb med den almindelige klasse. Tycho Brahes Verden brugte jeg i et forløb om renæssancen i it klassen. Undervisningsforløbene var på 4-5 moduler. Min ide var at introducere eleverne for emnet først og give dem noget baggrundsviden om emnerne. Derefter brugte jeg et modul på selve spillet, hvor eleverne selv skulle spille spillene. Hvorefter brugte jeg 1 modul på at evaluere og følge op på spillet sammen med eleverne. Da spillene er forskellige i længde og opbygning, har jeg opdelt erfaringer med brug af spillene. Jeg vil starte med Saxos Rejse. Saxos Rejse I forløbet om Saxos Rejse startede jeg med at hente eleverne i deres klasseværelse og tage dem med til computerrummet. Jeg introducerede dem for spillets handling, hvor de fandt spillet på internettet, kort introduktion om spillets historie og vigtige spilelementer f. eks Saxos rejsebog. Ud over at spille spillet gav jeg også som opgave, at de skulle notere, hvilke personer de mødte på deres vej og hvilke steder, de kom forbi. Det tog ca. 20 min før eleverne kunne påbegynde spillet. De skulle finde hjemmesiden og oprette sig selv som bruger. Alle elever havde deres egen computer, men de arbejdede alligevel sammen mindst to og to og fulgtes ad og diskuterede spillets forløb undervejs. De arbejdede meget koncentreret i 65 minutter. Eleverne noterede enten ved blyant og papir, eller ved at åbne et worddokument. Næste historielektion lå ugen efter, her uddelte jeg spørgeskemaet, som eleverne besvarede. Herefter diskuterede vi spillet, og hvad spillet gik ud på. Jeg fik det indtryk, at mange af eleverne ikke havde gennemført spillet, som ellers var deres lektie. Næste aktivitet gik ud på, at jeg havde udskrevet den sidste opgave i Saxos rejse, hvor man skal vælge mellem to fortolkninger af historien 9. Derefter udleverede jeg en tekst, som eleverne skulle læse, den omhandlede blodgildet i Roskilde. Jeg afsluttede med en tekst om Saxo. Mit mål med undervisningen var, at teksterne ikke skulle virke så fjerne, når de lige havde spillet et læringsspil, som omhandlede emnet. Men jeg observerede eleverne ikke brugte den viden, som de skulle have fået fra computerspillet. Den motivation, som jeg observerede ved spilgennemgangen, var også helt væk, og vi var tilbage til en normal undervisningssituation. 9 Se bilag 1 (Saxos rejse, sidste opgave) Side 9 af 43

10 Magtens Segl Undervisningen i Magtens Segl foregik på samme vis. Jeg startede med at hente eleverne hen til skolens computerrum og startede med en kort introduktion til spillet. Jeg delte eleverne op i 4 grupper, hvor hver gruppe skulle have ekstra fokus på noget bestemt. En gruppe skulle være særligt opmærksom på hvilke tøj, spilkarakteren havde på, en anden gruppe skulle hele tiden være frække i deres dialogvalg, en gruppe skulle bruge Walkthrough til at komme hurtigt igennem, og den sidste gruppe skulle bare spille spillet. 10 Jeg observerede, at eleverne virkede meget motiverede for at spille spillet, og de havde en god koncentration for at komme videre i spillet. Modulet efter fulgte jeg op med en diskussion om spillet med eleverne. Derefter skulle eleverne læse nogle tekster om fejden mellem Otto Nielsen og Erik Ottesen mod Jens Iversen. 11 De skulle ved hjælp af teksten finde ud af, hvad de anklager hinanden for, og hvorfor momentum skifter. Da Magtens Segl tager 8 timer at gennemføre, nåede eleverne kun lige at se starten af spillet. Dette var problematisk, da fejden først for alvor bliver belyst til sidst i spillet. Dvs eleverne, med den tid de brugte på spillet, aldrig rigtigt fik en fornemmelse af, hvad spillet gik ud på. Og man mødte først biskoppen i kapitel 2, men ingen af eleverne nåede at klare kapitel 1 i spillet. Tycho Brahes Verden Det sidste spil var Tycho Brahes Verden. Da klassen var en IT klasse og alle havde bærbar computer, startede jeg med at give eleverne besked på at hente spillet på spillets hjemmeside. Imens eleverne hentede spillet, introducerede jeg spillet ved at spille det på den digitale tavle. Det tog ca. 10 til 20 min for eleverne at hente spillet. Vi spillede spillet resten af timen, og mange af eleverne nåede at gennemføre det. Mange af eleverne blev meget utilfredse med, at man kunne dø i spillet, og at man så måtte starte forfra. Der var en drengegruppe der hurtigt kom i gang, men som også hurtigt blev trætte af spillet. Næste modul startede jeg med, at jeg udleverede spørgeskemaet, og eleverne besvarede det. Derefter lagde jeg op til en klassediskussion, om hvad spillet gik ud på, og hvad spillet kunne bruges til. Spillet virkede fjernt for eleverne, da det var en uge siden, de havde spillet det. Derudover var der generelt en negativ holdning til spillet, da spillets design havde overskygget noget af læringspotentialet. Derefter gennemgik jeg et spilforløb, hvor jeg selv havde spillet læringsspillet igennem, og havde skrevet ned i et worddokument hvilke personer jeg havde mødt på vejen. Dette varede ca. 1 time, og jeg brugte den 10 Bilag Side 10 af 43

11 sidste 30 minutter til at gennemgå den sidste del af opgaven Et retfærdigt samfund, som ikke direkte havde forbindelse med spillet. Sammenligning af læringsspillene Læringsspillene har visse fællestræk. De er tydeligvis alle læringsspil, da de ikke udelukkende er lavet med det formål at underholde. Alle spillene er bygget op ved at man overtager en person, og så styrer ham/hende igennem hele spillet. Dette gør, at spillet prøver at personificere spilleren med en bestemt figur i spillet, som det er meningen man skal føle noget for og have et forhold til. Spillene vil jeg kategorisere som Adventurespil,, da spillene handler om at gætte fortællingen eller i det mindste at opleve en fortælling 12 Magtens Segl og Tycho Brahes Rejse har også en objektdel, som gør, at eleverne skal være opmærksomme på, hvad der er på skærmen. Dette kan have den fordel, at eleverne bliver nødt til at udforske hele skærmbilledet, men det kan også tage tid væk fra eleverne, som kan gør dem frustreret og tage tid væk fra det vigtige i spillet. Alle spillene er lavet til mellemtrinet, dog har de forskellige mål. Alle spillene har også en billedside, de er altså ikke udelukkende tekstbaseret. Dette gør også, at mange af spillenes karakterers udseende er opdigtede, da man ikke har kilder der fx beskriver, hvordan Saxo så ud. Dette kan give eleverne nogle vragforestillinger om, hvordan tingene i så ud i samtiden. Det er vigtigt, at læreren gør eleverne opmærksomme på disse ting og diskuterer dette med eleverne. Hvis eleverne ikke selv opdager disse fælder, skal læreren gøre dem opmærksomme herpå. 12 Side 11 af 43

12 Kritikpunkter af læringsspillene Magtens Segl Spillet Saxos rejse er det bedste af de 3 spil. Dog har det visse problemer 1. Minispillene i Saxos rejse kan virke meningsløse, når man ser det ud fra et læringsperspektiv. Minispillene er små minispil, som eleverne skal løse for at få adgang til kildens historie. Disse minispil er fx puslespil, eller huskespil, der hverken er historisk relevante eller direkte koblet til spillet. Det gør, at minispillene virker som tid, man tager væk fra det vigtige, nemlig at høre kildernes fortælling. 2. Det er også i minispillene den tekniske del af spillet kan fejle. Hvis man ikke klarer et minispil første gang, kan minispillene bug 13. Dvs at der opstår fejl i selve programmeringen, så spillet ikke kan gennemføres, selvom man gør det rigtige. Så bliver man nødt til at lukke spillet ned og starte forfra. Dette kan være svært at vide hvornår det sker og kan føre til spild af tid. 3. Kildernes historie kan også virke for lange. Det gør, at eleverne mister interessen for at høre historien og bare ser passivt til. Dette er problematisk, da selve kilderens historie er det vigtige i spillene, da det er her, man får den historie, man senere skal bruge til at vinde spillet. 4. Selve spillets hovedopgave med at samle oplysninger om blodgildet i Roskilde og slaget ved Grathe hede kan også kritiseret for at være lukket. Spillet handler om at give den rigtige historie over for Absalon. Så hvis man vil vinde spillet og få opgaven, er der kun EN rigtig fortolkning og billedsekvens. Kritikpunkter i Magtens Segl 1. Magtens Segls objektdel har visse problemer. Objektdelen gør, at eleverne skal bruge tid på at udforske hele skærmbilledet hver gang. Dette kan også være en fordel, da eleverne skal være opmærksomme hele vejen igennem spillet. Men problemet kan være fx at vide, at man skal kombinere et hvidt klæde med et græskar for at komme videre. 2. Gemmefunktionen i Magtens Segl er også et problem. Da elevens progression kun bliver gemt på den computer, som de spiller på. Dette gør at eleverne ikke hjemme kan spille videre på en anden computere. Spillet er det længste af er de tre spil og kan tage op til 8 timer at gennemføre, er det ikke rimeligt at give eleverne resten af spillet for som lektie. 3. Derudover kan spillet også gå ned, og kører ikke hundredeprocent stabilt. Så hvis enten spillet eller ens computer går ned uden man har gemt, bliver man nødt til at starte forfra. Tycho Brahes rejse er nok det mest kritisable spil 13 Bug er amerikansk slang for en fejl i et computerprogram. Side 12 af 43

13 1. Tycho Brahes verden har den ulempe, at man kan dø i spillet, når man ikke flere stjerner tilbage. Hvis eleverne fejler for meget, kan deres arbejde gå til spilde og de må starte forfra. 2. Styringen i Tycho Brahes verden kan også kritiseres for at være for dårlig, da styring er yderst følsom. Dette gør, at det kan være svært at snakke med folk og samle objekter op, da man skal stå det helt præcise sted. 3. Grafikken er også den dårligste af de tre spil. Dette gør at man hurtigt at blive træt af at se på spillet Fælles kritikpunkter af spillene: 1. Det kan for alle 3 computer spil være svært at vide, hvordan man kan komme videre. Man kan altså være faret vild i lang tid uden at spillet hjælper en til at komme videre. Man kan heller ikke læse, hvordan man kommer videre. Dette kan virke frustrerende, og gør at læreren skal kende spillet indgående. Dog er der udviklet såkaldte Walkthrough, der er en complet guide ti, hvordan man klare spillet. Walkthrough er dog kun lavet til Magtens Segl og Tycho Brahes Verden. 2. Spillene er heller ikke differentierede. Der er altså kun en vej, man som spiller kan gå. Er der ting, man ikke forstår i spillet, er den eneste udvej at prøve igen eller spørge læreren. Der er også kun en sværhedsgrad. Som jeg har listet op kunne hvert enkelt spil forbedres en hel del. Dog skal man huske på, at spillene er gratis. Man skal dog huske også at sammenligne dem med andre aktiviteter som man kan lave i sin historieundervisning. Man skal derfor opveje om de mål som spillene opfylder, kan opfyldes på andre bedre måder. Side 13 af 43

14 Kildekritik af spillene Jeg vil nu undersøge, hvor historisk korrekte spillene er ved hjælp af det funktionelle kildebegreb. Det funktionelle kildebegreb bliver benyttet ligesom den hermeneutiske spiral, ved spørgsmål svar spørgsmål tankegangen. En kildes relevans bedømmes ud fra, hvor godt kilden kan besvare de spørgsmål, vi stiller til kilden. 14 De spørgsmål, som jeg er interesseret i, er hvor historisk korrekte læringsspillene er? og om man tydeligt kan se hvilke nogle kilder, der bliver brugt i spillene? Jeg vil dele de tre spil op, og analysere dem en efter en ud fra de to spørgsmål. Min undersøgelse går primært på at spille selve spillet og undersøge hjemmesiderne grundigt. Saxos rejse Udgiverne af Saxos Rejse skriver på deres hjemmeside at den primære kilde til disse begivenheder er Saxos Danmarkshistorie. Spillet er bygget op som to modstående fortællinger, hvor den ene halvdel støtter Sven og den anden Valdemar. Dette gør, at halvdelen af kilderne må være opdigtede. De fortællinger der sætter Sven i godt lys, må være opdigtede, da Saxos Danmarkshistorie kun fortæller ud fra Valdemars synsvinkel. Dette kan også ses i den opgave 15, jeg lavede til eleverne. Hvis man fx ser på det første billede, kan man læse, at det var Sven, der havde planer om at slå Valdemar ihjel. Hvis man ser billedet i midten øverst kan man se en glad, uvidende Valdemar, der har armen rundt om den sure Sven. Det er tydeligt i den øverste billedserie, at det er Sven, der er den onde, hvorimod den nederste billedserie har Valdemar, som den onde. 14 Jens og Jens S bilag 1 Side 14 af 43

15 Kildekritik af Magtens Segl Magtens Segl omhandler fejden mellem Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) De skriver på Magtens Segls hjemme side, at Bea bevæger sig i Århus anno 1448, og at spillets stemmer overens med historiske fortolkninger og arkæologiske fund. Derudover omtaler de også at spillets mentalitetsforståelse stemmer overens med middelalderen. Fx omtaler de en bagerkvinde, der er stolt over at være fed. Derudover har Magtens Segl også en faq 16 side, hvor de svarer på freequently asked questions altså mest stillede spørgsmål. Her er også nogle historiske interessante spørgsmål om spillet, fx om munke kan hedde Semper Indifferentus, Corpulentus og Ludomanus, og om personerne i spillet var virkelige. I svarene linkes der ofte til artikler, der findes på hjemmesiden. 17 Nogle af spørgsmålene virker relevante og kildekritiske i den forstand, at mange af spørgsmålene handler om, hvor historisk korrekt spillet er. Kilderne, spillet bygger på, lægger sig op af Danmarkshistoriens egne kilder. Dette skriver de dog ingen steder, og spillet er da også kun en tilnærmelse. Derudover er der også lavet nogle minifilm, som omtaler nogle af de scener, som Bea bevæger sig rundt i. 18 Fx omhandler en af videoerne gyden, hvor Bea kan finde svineindvolde. Her omtales, også at hustaget, var lavet af stråtag, fordi huset lægger lidt afsides fra centrum, og at huset var lavet af bjælker. Dette tyder på at spiludvikleren prøver at lægge sig så tæt op af den fortolkning, som hjemmesiden artikler skriver. Derudover er spillet lavet af Aahus universitet, som har tilknyttet mange historiske forskere. Tycho Brahes Verden Det er umiddelbart svært at finde ud af, hvor de har deres kilder fra. I lærervejledningen står, at materialet er udviklet af studerende ved IT-Universitetet i samarbejde med Skoletjenesten på Nationalmuseet med støtte fra Undervisningsministeriet. Dvs historikerne er fra Nationalmuseet og at IT-universitet har udviklet spillet. Til Tycho Brahes Verden hører også et leksikon, som eleverne kan bruge. Dette er spækket med historiske facts om Tycho Brahes og personerne omkring ham. Men der mangler belæg for, hvor Tycho Brahes Verden har deres kilder fra, og hvilke fortolkninger de bruger. Kildekritik i spillene. Alle spillene har problemer med billedsiden, da man ikke har tilstrækkeligt kildemateriale til at vise hvordan de forskellige personer og steder har set ud. Derudover mangler der information om, hvilke 16 freequently asked questions Side 15 af 43

16 kilder som spillene primært og sekundært bygger på. Det virker som om, at spillene bygger på de mest populære fortolkninger, men det kan ikke bekræftes. Magtens Sejls hjemmeside er gennemarbejdet og har svar på mange spørgsmål om spillet. Desuden virker det også som om, de har haft mange historikere fra Aarhus universitet tilknyttet, men det er svært at finde ud af hvem der har været med til at udvikle spillene. Spillenes historiesyn Historien kan enten opfattes som noget absolut eller noget relativt. Det absolutte historiesyn har en naturvidenskabelig tilgang til historiefaget. Historien kan systematiseres og rekonstrueres, hvis de samme betingelser er til stede. Den absolutte historiesyn har mange i dag forladt og gået over til et relativt historiesyn. Dette vil sige historien ikke kan rekonstrueres, den fortalte historie er vores fortolkning af tiden. Og denne fortolkning bliver påvirket af fx samfundsmæssige, sociale, politiske og kulturelle. Altså af alt hvad historikeren som skriver historien er en del af. 19 Jeg har taget disse historiesyn med, selvom spillene prøver at give eleverne et relativt historie syn, har computerspil den ulempe at de er opbygget meget absolutte. Eleverne kan få den opfattelse, at når man fx spiller Saxos rejse, og man gentager præcis de samme valg som Saxos har taget, bliver historien ens. 19 Jens og Jensen s Side 16 af 43

17 Spørgeskemaundersøgelse af computerspil i undervisningen Jeg har valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse til eleverne for at belyse, om eleverne synes de lærte lige så meget af at spille computerspil i undervisningen som ved traditionel undervisning. Med traditionel undervisning mener jeg, at eleverne sidder ved stole og borde på rad og række med opmærksomheden vendt op mod en tavle. Læreren er i gang med at gennemgå et vanskeligt stof ved hjælp af forhåndenværende læremidler; tavle, tydelige gestikulation, henvisninger til en fælles tekst og elevaktiverende spørgsmål 20. Eleverne blev bedt om at svare på spørgeskemaundersøgelsen i timen efter, de havde spillet computerspillet. De to første spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen er holdningsspørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej. Spørgsmål 3-7 har jeg valgt at generalisere elevernes svar, da spørgsmålene lægger op til ja eller nej svar. Tendenser i undersøgelsen Jeg vil nu sige noget om de tendenser, som man kan uddrage ud fra spørgeskema undersøgelsen. Jeg vil starte med spørgsmål 3, her ses meget forskellige tendenser. Ved Magtens Sejl og Saxos Rejse svarede de fleste, at de synes, de lærte lige så meget, som ved traditionel undervisning. Hvorimod eleverne ikke synes de lærte så meget af Tycho Brahes verden. Ved spørgsmål 4 er der samme tendens som ved spørgsmål 3, hvor flertallet af eleverne ved Magtens Segl og Saxos Rejse synes computerspil er sjovere end den traditionelle undervisning, hvorimod kun halvdelen, der spillede Tycho Brahes Verden er enig med det udsagn. Også ved spørgsmål 5 kan man se samme tendens som de to forrige spørgsmål, ca. halvdelen kunne finde på at spille computerspillet, de spillede i undervisningen hjemme, hvorimod ingen kunne finde på at spille Tycho Brahes Verden hjemme. I spørgsmål 6 er det kun ved spillet Magtens Segl, at nogle elever synes er sjovere at spille end andre almindelige digitale gratisspil. Ved Saxos rejse og Tycho Brahes verden, synes ingen af eleverne, at spillene kan måle sig med andre digitale gratisspil. Ved spørgsmål 7 mener 35 ud af 46 elever, at man godt kan lære noget fagligt ved at spille almindelige computerspil. Her skal understreges at det var den samme klasse som spillede Magtens Segl og Saxos Rejse, dvs de tæller dobbelt i denne undersøgelse. Derudover kan elevernes definition af at lære noget fagligt, være forskellig, set i forhold til min definition af begrebet. Her skulle jeg nok have skrevet, Tror du, at du kan lære noget, du kan bruge i skolen i timerne ved at spille almindelige computerspil Så jeg definerer, hvad jeg mener med at lære noget fagligt over for eleverne. Men med de to menter i baghovedet, kan vi alligevel se en tydelig tendens til, at eleverne synes, at de kan lære noget fagligt ved at spille almindelige computerspil, men at der også er en lille gruppe, der ikke er enige. 20 Thomas illum Hansen S. 105 Side 17 af 43

18 Hvis man skal sige noget generelt om svarene, kan man tydeligt se, at eleverne ikke er særligt glade for spillet Tycho Brahes verden, hvorimod at eleverne syntes bedre om Magtens Sejl og Saxos Rejse. Derudover kan vi se, at der ikke er en tydelig tendens til at eleverne er glade for computerspil i undervisningen. Eleverne er ikke udelukkende positive eller negative over for computerspil. Generelt kan man ud fra undersøgelsen se, at eleverne mente, at læringsspillene var motiverende. Dog kan man se ar svarene er præget af hvilke læringsspil, de lige havde spillet. Jeg var også positiv overrasket over, at mange elever mente, de lærte mere af læringsspillene end ved traditionel undervisning. Indtil videre har jeg fået bekræftet, at eleverne finder læringsspillene mere motiverende end den almindelige undervisning. Og at mange elever synes, at de har lært mere end normal undervisning. Dog er det kun elevernes egen subjektive holdning som jeg siger noget udefra. Men jeg vil mene med disse forbehold at man indtil videre godt forsvare læringsspillenes indtog i folkeskolen. Side 18 af 43

19 Him og hippes læringsmodel Jeg har valgt at analysere mit middelalderforløb ud fra Him og Hippes lærings model. Jeg har kun valgt at analysere et af forløbene, da mit andet forløb om renæssancen er bygget op på samme måde. Derefter skal det også siges, at jeg ikke brugt modellen til at planlægge mit forløb. Him og Hippes læringsmodel er bygget op omkring seks områder: Læringsforudsætninger, Rammefaktorer, Mål, Indhold, Læringsproces, vurdering. Den er vist som en sekskant, der illustrerer, at alle områderne hænger sammen, og at man ikke kan påvirke et område, uden at det har indflydelse på et eller flere andre områder. Jeg vil kort omtale de 6 punkter hver for sig, hvorefter jeg vil sætte mit eget læringsforløb ind. Med læringsforudsætnings menes hvilke nogle forudsætninger eleven har med sig i bagage. Altså følelser holdning, færdigheder og forståelser som eleven kan udnytte eller blive hindret af i forløbet. Rammefaktorerne er de givne forhold som begrænser eller gør læringen mulig. Altså de midler og rammer som klasser har til rådighed. Målene for undervisningen er undervisningens hensigt og det udbytte, eleverne skal have ud af den. Indholdet er hvad undervisningens handler om, og hvilke roller forskellige aspekter indeholder, og hvordan den er planlagt. Indholdet kan dels op i to dele, det skjulte og det åbne. Læringsprocessen vil sige, hvordan at læringen skal foregå. Altså hvilke arbejdsmåde man vælger at indfører og i hvor høj grad man med tænker elev bestemmelse. Der er tre forskellige elementer som er vigtigt at med tænke i sin læringsproces, nemlig medbestemmelse, oplevelsesorientering, og sammenhængen mellem teori og praktisk. Medbestemmelse vil sige i hvor høj grad men selv er med til at planlæge forløbet, eller om man åbner op for andre lærer eller eleverne kan få medindflydelses. Oplevelsesorientering betyder om der er medtænkte førstehåndserfaringer i læringsproces, og om eleverne kan videreudvikle egne kundskaber. Altså om der er sammenhæng mellem praksis og teori. Side 19 af 43

20 Vurdering er selve evalueringen af undervisningens. Vurderingen siger noget om hvordan at undervisningens og læringen fungerer og den siger også noget om resultatet af undervisningen. 21 Jeg vil nu sætte mine undervisningsplaner ind i denne model, jeg vil starte med middelalder forløbet. Jeg vil også rykke lidt rundt på rækkefølgen, for at gøre det mere hensigtsmæssigt. Jeg vil nu analysere mit middelalderforløb ved hjælp af Him og Hippes model, og lægge særlig stor vægt på, hvordan de to spil Magtens Segl og Saxos Rejse, skulle passe ind. Målet med min undervisning var at eleverne skulle blive bekendte med forholdet mellem kirke og adelen i middelalderen, derudover give dem et indblik i tænkegang i middelalderen. Fra Fælles Mål kan siges, at jeg specielt fokuserer på: fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives Derudover kan forløbene også dække over flere mål, men det er disse tre mål som jeg fokuseret på. Selve indholdet af min undervisning, var bygget op på den måde, at jeg først brugte et modul på at give eleverne baggrundsviden ved at læse forskellige tekster fra historiefag.dk hjemmeside om middelalderen. 2. modul skulle eleverne spille læringsspillet Magtens Segl, hvorefter der var opfølgning i 3. modul med tekster der omhandlede det samme emne, nemlig Fejden mellem Otto Nielsen og Erik Ottesen mod Jens Iversen. 4-5 modul lignede 2-3 modul, med at eleverne først spillede Saxos rejse i 4. modul, efterfølgende med inddragelse af tekster, der omhandlede samme emne i 5. modul. Jeg havde det skjulte mål med undervisningen at se hvordan eleverne tog imod læringsspillene. Af læringsforudsætninger: jeg regnede med, at eleverne havde visse IT kompetencer der gjorde dem i stand til at spille læringsspillene uden den store tekniske gennemgang. Derudover havde jeg ikke nogen forventninger til, at de skulle have nogen specifik viden om middelalderen for at kunne deltage i forløbet. Rammeforudsætning for klassen, var at vi kunne få adgang til computerrummet i 2 moduler. Ellers foregik alt undervisningen med kridttavle og kopi ark, som jeg udleverede. Læringsprocessen forgik ved almindelig gennemgang af forskellige tekster. De læste en tekst, hvorefter den blev gennemgået af mig. Derudover var der også selvstændige spi gennemgange, hvor eleverne selv skulle spille læringsspillene som ekstraopgave. Jeg planlagde forløbet selv, og havde ikke 21 Hiim og Hippes S Side 20 af 43

21 medtænkt elevindflydelse eller andre lærer/praktikanters sparring. Med hensyn til Oplevelsesorientering vil jeg senere komme ind på, hvorfor spillene ikke er førstehåndsindtryk. Selve vurderingen af undervisningen foregik løbende i de samtaler, jeg havde med eleverne om fx spillene og samtaler om de forskellige kildeøvelser. Man kan se ud fra Him og Hippes model at læringsspil giver anledningen til andre former for undervisning end den traditionelle. At nogle eleverne mangler de grundlæggende læringsforudsætninger, vil jeg i kapitlet Eleverne kender da computerspil? komme mere ind på. De fleste skoler har også rammeforudsætninger til at kunne bruge læringsspillene. I forløbet med Tycho Brahes verden, havde alle eleverne som sagt en bærbar computer, da det var en It- klasse. Dette gør det nemt at afvikle spillene, da eleverne så kan spille læringsspillene i deres klasse og læreren ikke behøver at booke eller hente computere. 22 Indre og ydre motivationsteori Begrebet motivation defineres som Motivation forstås som en indre bevæggrund, en impuls, en kraft, som er rettet mod et bestemt mål 23 Motivation kan altså forstås som en stræbelse efter en tilstand, som endnu ikke er fundet sted. Jeg vil i min opgave beskæftigelse mig med, hvad der udløser motivation. Min praktikskole var en privatskole, hvor at det faglige var i fokus, eleverne var klar indforstået med kravene og rammerne. Dette gjorde, at jeg ikke skulle bruge tid så meget tid på det disciplinære, og eleverne gik uden vrøvl i gang med de opgaver, jeg udlevede. Derudover omtaler mange, at computerundervisning er meget indre motiverende 24. Når en elev er indre motiveret, er eleven motiveret af en indre kræft. Elevens motivation holdes altså vedlige pga. aktiviteten i sig selv. Elever, der er indre motiverede, synes at aktiviteten er sjov og interessant i sig selv, og føler at aktiviteten i sig selv udfordrer og udvikler eleven. Derimod bliver ydre motivation holdt vedlige ved hjælp af en udefra kommende størrelse. Dette kunne fx være belønning eller straf. Selve målet ved aktivitet er ikke det vigtige, det vigtige er belønningen. Forskellen på indre og ydre motivation minder meget om forskellen mellem kognitiv og humanistisk Kim foss Hansen s neforsoeget/inspirationsmateriale_om_spil_-_printvenlig_udgave.pdf Side 21 af 43

22 psykologi på den ene side og behavioristisk teori på den anden. Vi skal dog huske op at Vi skal alligevel være opmærksomme på at fælles for begge motivationsformer er en lystbetonet erfaring 25 Det var svært at afgøre om eleverne var motiveret af den indre motivation, da mange computerspil udnytter den ydre motivation. Spil benytter ofte belønning som en væsentlig faktor for at spille videre. Dette ses fx i spillet Saxos rejse, hvor at man skal klare små miniopgaver for at udløse kilden. Dette betyder, at eleverne bliver belønnet og opmuntret til at spille videre. Nogle er minispillene volder også eleverne problemer, men forventningen om at komme videre var større ned problemets størrelse. Men selvom computerspillene har mange ydre motivationsfaktorer, kan man se ved spørgeskemaets spørgsmål 5) Tror du, at du kunne finde på at spille det computerspil, du har spillet i undervisningen i din fritid?, at det var en del elever, der godt kunne finde på at spille Magtens Segl og Saxos rejse i deres fritid. Hvis nogle elever kan finde på at spille læringsspillene i deres fritid, antager jeg, at de synes at læringsspillene kan være sjove i sig selv, og at spillende så må virke indre motiverende. Man kan også se, at det kommer meget an på læringsspillet, da der ikke var nogle af eleverne der svarede ja til at spille Tycho Brahes verden i deres fritid. Selvom spillene har mange ydre motiverende træk, kan eleverne stadig godt blive indre motiveret af computerspillene. De fleste spil bygger på et behavioristisk motivationsprincip, hvor enhver opgave, som minimum har som belønning, at man kommer videre i spillet. Man kan dog spørge sig selv om, det at komme videre er en belønningen i sig selv. Men det fordi det er handlingen, der udløser belønningen, er det ydre motivation.. Edutainment begrebet og fremtidens læringsspil Jeg har indtil nu omtalt spillene som læringsspil. Men begrebet Edutainment er nok mere dækkende for de spil jeg omtaler, Saxos rejse, Magtens Segl og Tycho Brahes verden. Ordet Edutainment er et sammensat ord af de engelske ord education(læring) og entertainment(underholdning). 26 Edutainment har sine rødder i USA, hvor det bygger på et behavioristisk læringssyn, som har et ensidigt fokus på motivation gennem belønning. 27 De fleste edutainmentspil har altså et andet dannelsesideal end den danske. Edutainmentspil er altså både underholdende og lærende. Mine spil er også mere eller mindre edutainment. Saxos rejse er et godt eks. på et edutainmentspil, hvor opsplittelsen af læring og underholdning er meget markant. Man har minispillene som er underholdende og kildernes 25 Imsen s Side 22 af 43

23 historier som er lærende. Hvorimod den underholdende del i Tycho Brahes Rejse og Magtens Segl ikke er så markant. Der er underholdning mere gemt i samtalerne mellem ens spilkarakter og personerne i spillet, og i den objektdel som begge spil også har. Edutainment opstod i 1970, men mødte massiv kritik fx af Bent Madsen og Arne Mortensen, der siger: "Til den tid, når det altså går op for de 'ansvarlige', at de har afholdt millionudgifter på falske forhåbninger, skal vi se, om der sker følgende: a. Datamaten bliver skrottet og placeret som støvsamler, sammen med sproglaboratoriet og andet teknisk fix, som er stillet i bero. B. De hidtidige undervisningstraditioner bliver afløst af stimulus-respons pædagogik af behavioristisk tilsnit." De siger, at alle de penge som man bruger på udviklingen af edutainment, vil komme til at samle støv lige som alt andet teknisk fix. Det tyder altså på at man havde haft dårlige erfaringer med de tekniske forhold. Men edutainmentspil er alligevel blevet udviklet i Danmark, selvom de har haft en hård modtagelse. I forhold til Piagets stadieteori kan man sige, at det passer til elever, der befinder sig i stadiet før den formelt operationelle periode sætter ind. Lige før eleverne bliver i stand til at tænke på et abstrakt niveau. Edutainment bliver med den stramt strukturerede ramme for læring ikke udfordrende nok, og ældre eleverne mister motivationen for at spille spillet. Til ældre børn er der udvirket en ny generation spil, som fx Serious game. Serious Games (SG-spil) er netop eksemplet på fremtidens læringsspil. Spillene er en serie bestående af flere globale problemstillinger som omhandler børnesoldater, konflikter i Palæstina-Israel eller Sydamerika. Spillene er udviklet af firmaet Serious Games Interactive og arbejder for at skabe nogle didaktiserede digitale spil, eller som de selv udtrykker deres filosofi, er at skabe digitale læringsløsninger, der udnytter velkendte spilmekanismer og tilføjer en dimension, som handler om mere end underholdning Serious gaming adskiller sig fra Edutainment, fordi spillene fokuserer på problemformulering og løsning, deltagelse og deltagerledelse for at fremme den aktive læringsproces. Tine Østergård inddeler i sin Bacheloropgave Edutainment og SG-spillene i Klafkis dannelsesteorier. Side 23 af 43

24 Dette mener jeg er en god måde at illustrere at spillenes dannelses ideal er forskellige, og hvordan SG spillenes teori passer bedre til det danske uddannelsessystem. Jeg ville i min praktik godt have testet SG spillene, men de er dyre. Skolerne skal altså ud og investere stor summer, hvis de skal bruge SG spillene. Dog kan man se ud fra min praktik se, at eleverne var glade for at spille læringsspillene, selvom de havde mange edutainmenttræk. Side 24 af 43

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere