DAMUSA NYT. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAMUSA NYT. marts 2012"

Transkript

1 DAMUSA NYT marts 2012 En ramme-hvaffornoget?... 2 Rammebeskrivelse for musikskoler... 3 Musikhandlingsplan: 23,2 mio. kr. og fokus på samarbejde... 8 Udsatte børn får ny start gennem musikken Kulturskoler deler vandene Spil Dansk Dagen YoungCare Orkester: Jacob Christensen giver en usædvanlig julegave i Hjørring

2 EN RAMME-HVAFFORNOGET? Af Per Krogh Hansen, bestyrelsesformand, DAMUSA Som det vil være musikskolebestyrelserne bekendt, barslede Kunststyrelsen i sensommeren med en ny rammebeskrivelse. Har man endnu ikke nået at læse den, kan man med fordel læse Benedicte Christiansens Per Krogh Hansen opsummering i denne udgave af DAMUSA Nyt. Beskrivelsen er bestilt af Statens Kunstråds Musikudvalg, og tanken er, at den skal danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Det står der i indledningen. Målet er en ny Rammeplan for musikskoler til afløsning af den, Statens Musikråd udgav i Derfor er det et vigtigt dokument. Når man tænker på, at den eksisterende rammeplan er 16 år gammel, må det antages at være forholdsvis længe, vi kommer til at arbejde inden for en ny. At der inden man lægger sig fast på en ny rammeplan bliver en god og kvalificeret diskussion af præmisser, erfaringer, tendenser og realia er således af største nødvendighed. En beskrivelse af status er derfor velkommen, og Kunststyrelsens dokument rammebeskrivelsen - indeholder også mange interessante informationer. Men det vækker undren, at det i bund og grund er vanskelligt at gennemskue, hvilken status de forskellige punkter i rammebeskrivelsen har. Den giver overordnet indtryk af at være af dokumenterende karakter en tredjedel af den består af en lang resultatopsamling af en spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet dels procentvis angivelse af, om de adspurgte fandt hindringer i musikskoleloven, mv.; dels en række kommentarer for hvert område, der er spurgt til. Tallene taler for sig selv, og der er i det store hele tilfredshed med lovgivningen og retningslinjerne. Kommentarerne kommer fra dem, der har fundet retningslinjerne begrænsende, men man savner en redegørelse for status og repræsentativitet af disse kommentarer? Undersøgelsen er fra 2010, men det fremgår intetsteds om Kunststyrelsen eller Kunstrådets musikudvalg reelt har brugt den til noget. Ligeledes havde en redegørelse for, hvorvidt regional spredning af og størrelsen på musikskolerne har afsat sig som tendenser i besvarelserne. Den slags kan nemlig ikke læses ud af tallene. Indlagt er en række case-stories, skrevet af journalist Martin Blom Hansen og, som der står i indledningen, omhandlende Kommunalreformen, Musikskolen som kulturskole, Musikskolesamarbejde på tværs af kommunerne. Artiklerne er spændende læsning, men også her savner man indblik i, hvilke overvejelser, der ligger til grund for, at netop disse emner er trukket frem. Udviklingen af musikskolerne til kulturskoler optager også plads, blandt andet i form af en best practice -artikel fra Blom Hansens hånd. I hvad der må antages at være Kunststyrelsens eget oplæg til denne artikel fremgår det, at siden 2008, hvor 38 ud af 100 skoler tilbød undervisning i andet end musik, er antallet af kulturskoler eller musiske skoler nu steget til omkring 50. Men hvordan dette sidste tal er opgjort, og hvor stor en relativ andel de ikke-musikalske aktiviteter udgør på skolerne uddybes ikke. Beskrivelsen indeholder også et problemkatalog over de ændringer, kommunalreformen har medført for musikskolerne. Heri kan man læse, at bestyrelsernes rolle i driften af musikskolerne er blevet reduceret betydeligt. Set fra et brugerperspektiv 2

3 er denne udvikling selvsagt ikke tilfredsstillende, og det er en udvikling, der i høj grad har DAMUSAs opmærksomhed. Men man gør ikke noget videre ud af denne uheldige drejning i rammebeskrivelsen. Og man undlader at nævne, at de vejledende standardvedtægter, der er fremlagt på Kunstrådets egen hjemmeside - og som stadig er dem, mange kommunale musikskoler følger ikke er revideret siden 2006 og derfor er ude af trit med den virkelighed, de skal vejlede om. Formålet med rammebeskrivelsen er at lægge grunden for den debat, der i sidste ende skal udmønte sig i en ny rammeplan. Men rammebeskrivelsen fremstår som et lidt sjusket og ugennemtænkt dokument. Man bliver som læser og interessent ikke taget ved hånden. Det er vanskeligt at se, hvad der er hårde fakta, hvad der er vurderinger og om der konkluderes noget eller ej. Der er desværre heller ingen angivelse af, hvordan og hvornår man som anden interessent kan blive inddraget i arbejdet med den nye rammeplan, og musikudvalget har ikke bidraget med en tidsplan for arbejdet frem mod rammeplanen. Ærgerligt, for det er jo den, der er det egentlige mål. RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER Af Benedicte Christiansen Rammebeskrivelse for musikskoler udkom i efteråret. Kunstrådets musikudvalg nedsatte i januar en arbejdsgruppe, der frem til 1. april diskuterer materialet i rammebeskrivelsen. Rammebeskrivelse for musikskoler er en publikation fra Kunststyrelsen fra Benedicte Christiansen efteråret Den består af en samling materiale fra diverse undersøgelser på musikskoleområdet fra de seneste år, hovedsagelig talmateriale, samt fem journalistiske artikler om forskellige forhold i musikskoleverdenen. Hensigten med rammebeskrivelsen er at danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Sådan formulerer musikskolekonsulent Niels Græsholm det selv i indledningen til rammebeskrivelsen. En arbejdsgruppe under Statens Kunstråds musikudvalg drøfter frem til 1. april materialet. Gruppen blev nedsat i januar og skal på baggrund af rammebeskrivelsen afdække, problematisere og udarbejde forslag til det fortsatte arbejde hen imod en ny rammeplan for musikskoleområdet. Sådan lyder gruppens kommissorium. Efter 1. april fremlægger arbejdsgruppen, hvad man er nået frem til for det samlede musikudvalg. I arbejdsgruppen sidder Erik Bach, komponist, tidligere rektor for konservatorierne i Aalborg og Aarhus og nuværende formand for musikudvalget, Katrine Nyeland Sørensen, radiovært på DR, Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa og Thomas Sandberg, komponist og musiker. Den videre proces og tidshorisont for musikudvalgets arbejde med de fremtidige rammer for musikskolerne er endnu ikke fastlagt. Den nye rammeplan skal erstatte den gamle rammeplan for musikskoler fra DAMUSA Nyt har løbende anvendt dele af materialerne, der nu er samlet i rammebeskrivelsen, som udgangspunkt for 3 DAMUSA NYT

4 artikler. I oktober 2011 skrev vi om, hvem der sætter taksterne på musikskolerne og pegede på den tvivl, der hersker om netop det spørgsmål i mange kommuner. Det gjorde vi ud fra oplysninger i Kunststyrelsens spørgeskemaundersøgelse til musikskolerne fra 2010, der også leverer materiale til første og største del af rammebeskrivelsen. Spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 Rammebeskrivelsen består af fem dele, hver baseret på undersøgelser, Kunststyrelsen selv har stået for. Den første og største del er baseret på spørgeskemaundersøgelsen fra Udover spørgsmålet om, hvem der sætter taksterne, bliver musikskoleledere, musikskolebestyrelser og kommunale repræsentanter for alle landets musikskoler spurgt om, hvilke punkter i følgende fire regelsæt, de ser som en begrænsning for drift og udvikling af musikskolerne: Musikloven, De vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning, Vejledende standardvedtægter for musikskoler og Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Flertallet svarer, at de ikke ser begrænsninger i de nuværende bestemmelser på området. Der er imidlertid tre punkter i musikloven, som et stort mindretal peger på som begrænsninger. Det drejer sig om følgende tre punkter fra Musiklovens kapitel 2 om musikskoler: Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge. 32 ledere og 14 musikskolebestyrelser peger på denne bestemmelse som en begrænsning. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre. 36 ledere og 17 musikskolebestyrelser ser denne bestemmelse som en begrænsning Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne. Her mener 31 ledere og hele 23 musikskolebestyrelser - det vil sige 40 procent, af de bestyrelser, der har svaret - at punktet er en begrænsning. Endelig er der et enkelt punkt i Bekendtgørelse om musikalske grundkurser, som flertallet af de musikskoleledere, der har svaret på spørgsmålet, mener, er en begrænsning: MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kom - bineres med en gymnasial uddannelse. Her ser 17 ledere det som en begrænsning, mod 12, der ikke ser det som en begrænsning. Med hensyn til punktet om, hvad der forstås ved en musikskole, er det ifølge Kunststyrelsens opsummering af kommentarerne til spørgsmålene det faktum, at statstilskuddet ikke omfatter musikundervisning af voksne og undervisning i andre kunstarter end musik, f.eks. dans, drama og billedkunst, der ses som en begrænsning. Med hensyn til refusionsprocent fra staten og den måde, den udregnes på - en velbekendt sten i skoen for musikskolerne er det især det faktum, at refusionsprocenten er faldende og meget lavere end lovens maksimale 25 procent, der nævnes i kommentarerne. Dertil kommer vanskeligheder i forbindelse med budgetlægning. Musikskoler med MGK ønsker i nogle tilfælde at tilrettelægge kortere eller længere forløb og ser derfor bekendtgørelsens tekst om et 3-årigt forløb som begrænsende. Endelig er der en del, der på egen hånd peger på en række andre love og regler som begrænsende. 4

5 Der bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt, om musikskolen har oprettet en talentlinje. Det svarer 81 procent af lederne og 85 procent af musikskolebestyrelserne ja til, mens kun 63 procent af de kommunale repræsentanter har valgt at svare ja. Det store flertal af talentlinjer er oprettet fra 2004 og frem. Især i 2004, 2007 og 2008 er der oprettet mange talentlinjer. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed Andet punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af materiale fra Kunststyrelsens Rapport om musikskolevirksomhed I forbindelse med kommunalreformen i 2007 faldt antallet af musikskoler fra 216 til 100. I 2010 kom antallet ned på de nuværende 99. Antallet af fuldtidsansatte musikskoleledere steg fra 65 procent til 90 procent. Flere lærere end før kommunalreformen er blevet fastansatte. Der opgives ingen konkrete tal for dette. Aktivitetselev-tallet faldt i perioden med 17 procent, mens ventelisterne steg med 38 procent. Det samlede timeforbrug faldt med 10 procent. Tallene kan ifølge rammebeskrivelsen tyde på, at musikskolerne læser flere af deres timer med færre børn typisk flere timer med talentfulde elever - som konsekvens af diverse puljemidler til talentarbejde, der har kunnet søges siden Det samlede kommunale tilskud steg med 22 procent. Udgift til lønninger plus kørsel steg med 17 procent. Statsrefusionen faldt fra 14,3 til 13,3 procent. Problemkatalog Rammebeskrivelsens tredje punkt indeholder betragtninger over ændrede forhold efter kommunalreformen og de ændringer i den kommunale administration, de i praksis har medført. Musikskolerne er blevet kommunale institutioner og styres dermed som andre kommunale institutioner. Behovet for professionel ledelse er vokset. Flere musikskoler har fået fuldtidsansatte ledere, og både kravene til og beføjelserne for musikskolebestyrelserne har ændret sig. Kommunernes styring af musikskolerne er dermed på en række punkter kommet i modstrid med bestemmelserne om musikskolerne: Kommunalbestyrelsen skal ifølge de vejledende standardvedtægter stille 1-2 medlemmer til musikskolebestyrelsen. Mange kommuner ønsker ikke dette, hvilket medfører ekstra administrative processer i Kunststyrelsen. Formuleringerne i de vejledende standardvedtægter om musikskolebestyrelsens ansvar i forhold til kommunalbestyrelsen, i forhold til ansættelses og afskedigelse af musikskoleleder og i forhold til indstilling af budget støder sammen med praksis. I praksis har mange kommunalbestyrelser nemlig indgået kontrakt med musikskolelederen som den overordnet ansvarlige også med hensyn til budget, og kommunale ledere ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Standardvedtægterne peger på en leder med kvalifikationer som en lærer på musikskolen. De større skoler har givet et behov for ledere med større administrative erfaringer. Et andet emne i problemkataloget er administrationen af statstilskuddet til de musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ): Det er i praksis ikke muligt at skille udgifter til ledelse, husleje etc. for musikdelen af undervisningen fra den del af undervisningen, der ikke er musik. Statstilskuddet gives kun til musikundervisning. Der indberettes ikke statistik til kunststyrelsen om de fag, der ikke er musik. Rammebeskrivelsen peger på et behov for, at kommunernes tilskud til musikskolen udspecificeres (udgifter til bygninger, indtægter fra musikskolens undervisning 5 DAMUSA NYT

6 på skoler eller i børneinstitutioner, udgifter til anden undervisning end musik og så videre), så det er muligt at danne et statistisk overblik. Kulturskoleundersøgelsen fra 2008 Rammebeskrivelsens fjerde punkt er en opsummering af kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse fra De centrale tal er: Kunstrådet havde 3 mio. kroner om året til uddeling i satspuljen til kulturskoler og forsøg med billedkunstneriske grundkurser (parallel til MGK) i perioden Fra 2008 til begyndelsen af 2011 er andelen af musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ), steget fra 38 procent til 50 procent. Tallene er fremkommet ved en gennemgang af musikskolernes udbud på hjemmesider og på musik-tilmelding.dk, oplyser musikskolekonsulent Niels Græsholm til DAMUSA Nyt. Af de skoler, der i 2008 udbød andre fag end musik, var det for 84 procents vedkommende billedkunst, 57 procent havde drama og 34 procent dans. Den fordeling var nogenlunde den samme i Enkelte skoler udbyder andre fag end de nævnte. Musikalske Grundkurser MGK Femte punkt i rammebeskrivelsen er en oversigt over optaget på MGK i perioden 2004 til 2009 med hensyn til køn og instrumentvalg. 64 procent af eleverne på MGK - klassisk og rytmiske linjer tilsammen - er drenge. Pigernes andel af MGKpladserne sniger sig altså kun lige op over en tredjedel. Tallene stammer fra perioden 2004 til Ser man på klassisk linje for sig og rytmisk linje for sig, er der flere piger end drenge på klassisk linje. 238 piger blev optaget i perioden mod 200 drenge. På rytmisk linje er der omvendt optaget langt flere drenge end piger. 451 drenge over for 132 piger. Af de 132 piger er de 101 optaget med sang. Den skæve kønsfordeling især inden for den rytmiske musik er et felt, der også er med i det udkast til en musikhandlingsplan, der i februar kom fra kulturministeren. Her peges på erfaringer fra Sverige med musikstævner for piger med fokus på instrumenter. Indsatsen i forbindelse med talentpuljer Sidste punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af Finn Holsts rapport om talentudvikling. Holst konkluderer ifølge rammebeskrivelsen, at der i løbet af perioden er en bevægelse fra en bredere og mere mangfoldig indsats til en smal indsats alene på talentlinje. Samtidig med dette er der en bevægelse hen imod, at puljemidlerne i tiltagende grad uddeles målrettet til drift af talentlinjer. Resultatet bliver en bevægelse hen imod en undervisning, der kræver store ressourcer for reelt set meget få elever. Analysen beskriver yderligere to perspektiver ved talentindsatsen. Den ene drejer sig om størrelsen på talentlinjerne angivet som antal pladser. Der er stor variation alt afhængig af musikskolens størrelse, men gennemsnittet er ifølge rapporten ni pladser. Det andet er regionalt samarbejde, hvor Den Fynske Talentskole bruges som eksempel. Kollektive aktiviteter og socialt fællesskab fremhæves som en motivation for eleverne. Rammebeskrivelsen rummer desuden en række artikler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Artiklerne tager udgangspunkt i særlige musikskoleforhold i Albertslund, Svendborg, Esbjerg og på de fem skoler, der har samlet sig under navnet Kvintoratet (Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Ballerup og Herlev) samt det nordiske udviklingsprojekt KRUt. 6

7 Rammebeskrivelse for musikskoler består af Kunststyrelsen eget materiale: Oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse, der i 2010 blev besvaret af 221 af de 290, som kunststyrelsen havde inviteret til at svare. Besvarelserne kommer fra 93 musikskoleledere, 58 repræsentanter for musikskolebestyrelserne og 70 repræsentanter for kommunerne. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed , Katalog over problemer, der viser sig i forbindelse med administration af diverse regler på musikskoleområdet primært i forbindelse med ændringer efter kommunalreformen. Materiale fra kulturskoleundersøgelse fra Oplysninger om MGK-elevers alder, køn og instrumentvalg. Eksternt materiale Sammendrag fra Talentudvikling. Rapport om indsatsen i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer af Finn Holst, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Fem artikler om musikskoler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Rammebeskrivelsens forside. Dokumentet er på 51 sider Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej Middelfart Tlf Fax DAMUSA NYT

8 23,2 MIO. KR. OG FOKUS PÅ SAMARBEJDE Af Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA Den 19. januar var DAMUSA inviteret til høring i kulturministeriet med mulighed for at komme med indspil til den kommende musikhandlingsplan. I alt var 32 personer Poul Thunbo inviteret, fra musikskoleområdet DMpF og DAMUSA. Den 9. februar leverede kulturministeren sit udspil til musikhandlingsplan. Indholdet af musikhandlingsplanen, som kulturminister Uffe Elbæk allerede i sin indledning ved høringen kaldte En musikscene mange genrer, har DAMUSA gennem længere tid talt om også på Christiansborg. Vi har længe vidst, at den tidligere handlingsplan Nye Toner, som indeholdt en pulje, hvor der var afsat 5,75 mio. kr. om året fra til talentudvikling på musikskolerne ville udløbe ved nytåret. Den musikpolitiske eksperthøring i januar var således en kærkommen chance for endnu engang at få en af DAMUSAs mærkesager præsenteret: Fortsat udvikling af talentarbejdet på musikskolerne. Blandt de 32 inviterede var de kulturpolitiske ordførere, som lyttede og deltog aktivt i debatten. Alex Ahrendtsen (DF) talte om vigtigheden af at indtænke ungdommen, og beskrev problemerne med musikundervisningen i folkeskolen som et dannelsestab. Ligeledes Stine Brix (EL) og Michael Aastrup Jensen (V) nævnte musikskolerne og musikundervisningen i folkeskolen som vigtige faktorer. Kunstrådets Musikudvalg var repræsenteret ved formand Erik Bach, som kunne fortælle, at musikudvalget ønsker at prioritere et skarpt fokus på børn og unge. Fra DAMUSAs side pointerede vi, at når vi taler vækstlag (som var et af punkterne på dagsordenen), kommer man ikke uden om musikskolerne, og vi fastholdt, at staten har et betydeligt ansvar i relation til talentudvikling, og at musikskolernes talentpleje derfor burde medtages i den kommende musikhandlingsplan. Mht. styrkelse af den rytmiske musik, som var en overordnet præmis fra kulturministerens side, tilkendegav vi, at det i en musikpædagogisk sammenhæng ikke giver den store mening at forsøge at opdele musikken i rytmisk og klassisk genre, men slog fast, at man under alle omstændigheder ikke kan sige, at den rytmiske musik er i krise i musikskolerne. Det viser sig bl.a., når man kigger nærmere på de optagne elever på de konservatorieforberedende MGK-kurser. Musikskolerne leverer 70 % af de kvalificerede ansøgere til MGK, og langt de fleste af dem er rytmiske. (65 % af de kvalificerede ansøgere til MGK var rytmiske ). Vi understregede derfor, at vi i musikskolerne har brug for en bred talentstøtte også for at sikre talentpotentialet indenfor den rytmiske musik. Endvidere tilkendegav vi, at DAMUSA, i fortsættelse af en lang tradition i musikskolerne for at samarbejde med det øvrige kulturliv, stadig ser nye områder, hvor vi kan spille en positiv rolle, og at vi gerne så, at den kommende handlingsplan bød på formuleringer, som beskrev eller ville indebære et øget også politisk fokus på inddragelse af musikskolerne i relation til nye områder og samarbejdspartnere, f.eks. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) eller Spillesteder.dk Endelig var vi også inde på problemerne med musikundervisningen i folkeskolen, i 8

9 hvilken sammenhæng vi opfordrede til et intensiveret samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, da Kulturministeriet ingenlunde kan løse disse alene. Udspil til handlingsplan Kulturministeren offentliggjorde efterfølgende, den 9. februar, sit udspil til musikhandlingsplan I DAMUSA glæder vi os over, at musikskolernes talentpulje styrkes med 5,8 mio. kr. årligt, og at der bliver sat hårdt tiltrængt fokus på folkeskolens musikundervisning samt samarbejdet mellem folkeskole og kultur- og musikskoler. Vi står således lidt med den samme situation som tidligere: Med en del penge til talentudvikling samt "gode intentioner" om samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Status quo kunne man vælge at kalde det, men i en tid, hvor det er klart for alle, at det vil være vanskeligt at skaffe nye offentlige midler til musiklivet, mener jeg, at vi kan glæde os over udspillet, der dog som bekendt skal forhandles på plads med forligspartierne. Vores største opgave vil være, at skabe talentudviklingsprojekter, som kan sikre sammenhæng mellem MGK-centre og de tilknyttede musikskoler. Ligeledes skal vi have skarpt fokus på konferencen, som kulturministeriet vil afholde i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelsesministeriet om perspektiverne for en styrkelse af musikundervisningen i folkeskolen. En konference, som vi dog ingen detaljer kender til endnu. ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan Handlingsplanens forside, side 1 af 23 På under sidste nyt kan du finde udspillet til musikhandlingsplan og læse, hvad DAMUSAs generalsekretær sagde på høringen i kulturministeriet i januar. 9 DAMUSA NYT

10 UDSATTE BØRN FÅR NY START GENNEM MUSIKKEN Af Christine Christiansen Organisationen YoungCare har i knap to år givet socialt udsatte børn i flere af landets kommuner gratis musikundervisning og mulighed for at spille sammen i orkestre. Forbilledet er det musikalske Christine Christiansen system, El Sistema, i Venezuela, som gennem næsten 40 år har hjulpet en million børn væk fra gaden. 20 børn fra Hjørring Kommune fik i december en særlig julegave: Kort før juleferien blev de alle sammen udstyret med et blæserinstrument. Samtidig blev de koblet med både en professionel underviser fra den kommunale musikskole og en mentor fra et amatørorkester på egnen. Hver uge får børnene eneundervisning på instrumenterne og mulighed for at spille i orkester med mentorerne. Alt sammen ganske gratis. Børnene tilhører kategorien socialt udsatte. Kommunen har udpeget dem til at deltage i projektet, der løber over tre år. Fra Venezuela til Danmark Bag projektet, som p.t. også kører på Bornholm, i Rødovre og Høje Taastrup Kommuner, står YoungCare - en landsdækkende organisation for udsatte børn og unge. Klaus Gjede er direktør for YoungCare. Han blev kontaktet af den tidligere soloklarinettist i DR Symfoniorkestret, Jørgen Misser Jensen, som har mange års erfaring både som underviser og dirigent for det berømte amatørorkester, Rødovre Concert Band. Jørgen Misser Jensen havde hørt om det såkaldte El Sistema i Venezuela. Her har op mod en million gadebørn de sidste 40 år fået mange timers musik- og sangundervisning hver uge både enkeltvis og i ungdomsorkestre. Via projektet er det lykkedes at trække børnene væk fra gaden, inspirere dem musikalsk og give dem bedre vilkår. Klarinettistens mål var at skabe en pendant til El Sistema i Danmark. Jeg blev fyr og flamme, da jeg hørte om tiltaget, og selvfølgelig var jeg med på, at vi skulle realisere ideen for socialt udsatte børn her i Danmark, fortæller Klaus Gjede, der ser flere perspektiver i projektet. Der er en del integration i det her; vi har mange indvandrerbørn, som deltager. Men det handler også om at opbygge sociale netværk. Positiv opbakning fra kommunerne Han og Jørgen Misser Jensen lavede hurtigt en arbejdsfordeling. Mens Klaus Gjede fik det administrative og økonomiske ansvar, blev Jørgen Misser Jensen kunstnerisk og musikalsk leder for projektet. Gjede gik i gang med at skaffe fondsstøtte, og flere fonde skød penge i projektet. Samtidig kontaktede han en række kommuner rundt omkring i landet med henblik på at samarbejde. Rødovre og Høje Taastrup Kommuner var de første to, der bed på. For knap to år siden gik musikundervisningen i luften som et treårigt pilotprojekt i de to kommuner. 42 børn fik her udleveret blæserinstrumenter. Trods finanskrisen sagde begge kommuners borgmestre ja til ideen med det samme. De var utroligt positive, husker Klaus Gjede, der i januar i år kunne se og høre børnene fra de første pilotprojekter optræde ved en række vellykkede nytårskoncerter. Han er overrasket over, hvor 10

11 20 børn starter i Hjørring med en usædvanlig julegave et instrument og tre års gratis musikundervisning med voksne mentorer i orkestret YoungCare Orkester. Børnene prøver instrumenterne første gang sammen med mentorerne engagerede børnene er, og hvor meget de har lært at spille på kort tid. Spiller i orkester fra dag ét Ideen er netop, at børnene hurtigt skal blive dygtige nok til at spille sammen i orkestret med deres mentorer. Vi bruger et svensk undervisningssystem, der hedder Blåståget. Så snart, børnene kan spille fem toner, spiller de med i orkestret, fortæller Jørgen Misser Jensen og uddyber: Hvert sted, hvor vi starter projektet op, knytter vi det til et amatørorkester. Børnene har en kontakt til mentorerne, som er voksne amatører. Det har vist sig at være en rigtig god ide. Når de spiller sammen med mentorerne, som er folk, der har spillet i mange år, lyder det ret hurtigt rigtig godt. Det er en enorm styrke i projektet, at børnene hører, at det, de laver, kan bruges til noget. Børnene lærer gennem projektet at stå frem på en scene. Den egenskab kan de bruge i mange andre sammenhænge, påpeger Jørgen Misser Jensen. I starten var det en stor overvindelse for børnene at skulle have en mikrofon i hånden og præsentere musikken ved deres koncerter. Nu er der nærmest kamp om at gøre det. Børnene er meget glade for det, og socialt vokser de enormt gennem projektet. Man kan se det på deres mod de tør pludselig stille sig op og spille og tale foran et publikum, beskriver Jørgen Misser Jensen. Gratis musikskoleundervisning Børnene får enkeltundervisning på kommunernes musikskoler hos de professionelle lærere her. Det koster musikskolerne penge at stille gratis lærerkræfter til rådighed til børnene. Til gengæld får en flok børn, der ellers aldrig ville have haft økonomisk mulighed for at gå til musikundervisning, en chance for at lære at spille, understreger Jørgen Misser Jensen. De ca kr., som det koster at have et 11 DAMUSA NYT

12 barn gående i en musikskole om året, findes ikke i de her familiers budgetter, siger han. Foreløbig spiller alle børnene i projekterne blæserinstrumenter. På sigt er det planen, at andre børn skal lære at spille strygerinstrumenter eller synge. Sidegevinsten med blæserundervisningen har været, at flere børn er begyndt at spille de smalle instrumenter som obo og fagot. I Rødovre har vi f. eks. fået to rigtig gode obopiger i gang. De er meget talentfulde, fortæller Jørgen Misser Jensen, der glæder sig over at se børnenes engagement. Vi bruger musikken som værktøj, og pludselig finder man børn, som er kæmpe talenter på deres instrumenter. Det giver dem selvtillid, for børnene mærker jo, at her er noget, de virkelig behersker. Skaffer mentorer Jørgen Misser Jensens står for at skaffe mentorer til projektet. De hjælper børnene med greb eller andre tekniske ting på instrumenterne. Alle steder, hvor projektet startes op, spilles der efter samme undervisningssystem. Det betyder, at børnene også kan mødes på kryds og tværs af landsdele og spille sammen, efterhånden som initiativet bliver udbredt. I februar kom projektet i gang på Bornholm. Snart bliver Køge og Ishøj Kommuner koblet på. Også Skanderborg, Herning, Vejle, Fredericia, Lolland og Slagelse har vist interesse og kommer formentligt i gang i Vi håber, at projektet i løbet af et par år kan blive landsdækkende. Det er bevidst, at vi satser på de egne af landet, som er lidt glemte, fortæller Klaus Gjede. Mentorerne var: Fløjte: Ditte Aggerholm (mentor) Klarinet, Andreas Gjede (mentor) Basun, Jacob Christensen (mentor) Anne Sofie Espersen (skuespiller og ambassadør) Kommuner sparer millioner Jørgen Misser Jensen understreger, at projektet på den lange bane er en rigtig god investering for kommunerne, der går ind i det. For som han siger: Ideen er jo at redde børnene, så de ikke går til, men så de derimod bliver samlet op der, hvor de nu er havnet. 12

13 Projektet koster kommunerne i størrelsesordenen kr. om året. Et socialt udsat barn, der skal mandsopdækkes kommunalt, kan let koste kommunen mellem tre og otte millioner kr. om året. Hvis bare ét barn bliver reddet gennem metoden, har kommunen sparet mange penge på de sociale udgifter. Det viser, at der er mange gevinster i det her projekt, siger Jørgen Misser Jensen. El Sistema fra Venezuela til Europa I februar 2012 var YoungCares direktør Klaus Gjede og klarinettisten Jørgen Misser Jensen inviteret til Venezuela for at se, hvordan El Sistema her praktiseres med gadebørnene. Her mødte de bl.a. José Antonio Abreu. Han er musiker og økonom, og tilbage i 1975 grundlagde han El Sistema. Det var en helt fantastisk oplevelse at se og høre børnene, der optrådte ved koncerter, fortæller Klaus Gjede. På rejsen var de to danskere også i kontakt med den 31-årige verdensberømte venezuelanske dirigent, Gustavo Dudamel, som helt fra sin tidlige barndom har været tilknyttet El Sistema. Siden 1999 har Dudamel stået i spidsen som dirigent for Orquesta Sinfónica Simón Bolívar Venezuelas ungdomsorkester, som turnerer i mange lande. Det lykkedes på rejsen Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen at få etableret en tæt kontakt til El Sistemas ledelse i Venezuela. Målet er nu, at der skal udvikles en europæisk model af det succesfulde system. Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen samarbejder p.t. med både Skotland og Sverige om udbredelsen af systemet på europæisk plan. Om YoungCare og musikundervisningen for socialt udsatte børn YoungCare indførte en dansk model, inspireret af Venezuelas El Sistema, i Danmark i Organisationens kunstneriske leder, Jørgen Misser Jensen, har sammen med direktør for YoungCare, Klaus Gjede, udviklet en dansk udgave, hvor den sociale indsats for børn med særlige behov understøttes med musik som værktøj. YoungCare har i 2011 præsenteret ideen for flere kommuner og musikskoler, kontaktet politiske udvalg og fonde og fik i 2011 donationer for over seks millioner kroner til at starte metoden op over hele landet. YoungCare har gennem mødet med ledelsen fra Venezuela - bl.a. grundlæggeren José Antonio Abreu og Simon Bolivar Youth Orchestra - kombineret den grundlæggende sociale indsat derfra med danske vilkår og muligheder. I den danske version inddrages amatørmusikere som mentorer på frivillig basis i samarbejde med kommunernes musikskoler og deres ekspertise. YoungCare udvælger sammen med kommunernes skoler og klasselærere de rette børn til YoungCare Orkester, der, når de indgår i projektet for at få dækket sociale behov, har mulighed for at blive udviklet og opnå personlige resultater gennem musikken. YoungCare har dannet et viden og forskningscenter, der fagligt kan dokumentere de resultater, barnet opnår gennem den sociale og musiske indsats, der indgår i projektet. 13 DAMUSA NYT

14 KULTURSKOLER DELER VANDENE Af Benedicte Christiansen Halvdelen af landets musikskoler er nu kulturskoler. Det vil sige, de udbyder anden undervisning end musik. Foreningen Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL, gav i november sit kulturskoleudvalg i opdrag at arbejde for at få loven på musikskoleområdet ændret Benedicte Christiansen til en kulturskolelov. Men nu råbes der fra flere sider vagt i gevær over for kulturskoleudviklingen. Halvdelen af landets musikskoler udbyder nu anden undervisning end musik. Sådanne skoler omtales i almindelighed som kulturskoler. Tallet er opgjort af kunststyrelsen i 2011 ved at afsøge samtlige musikskolers hjemmesider for andre undervisningstilbud end musik. I 2008 var det 38 procent af skolerne, der i forbindelse med kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse opgav, at de også havde andre fag end musik. Kunstrådet udbød i perioden 2006 til 2009 puljemidler til forsøg med kulturskoler, og udviklingen er altså gået stærkt de senere år. Billedkunst findes på 4 ud af 5 af de skoler, der har udvidet til kulturskole, og er således det største fag efter musik. Men billedkunstskolernes organisation Børn, kunst og billeder har svært ved at se fordelene for deres fag ved giftermålet med musikskolerne. Fra teater og film lyder der ja til samarbejde, men pænt nej tak til lovformeligt ægteskab, og endelig rejser der sig også kritiske røster fra musikskoleledernes egne rækker. Især mod tanken om en kulturskolelov. Fra DAMUSA s side opfordres der til at lade det være det faglige samarbejde lokalt, der afgør, hvordan man organiserer sig. Synergi er, når 1 og 1 bliver tre Når halvdelen af musikskolerne udbyder anden undervisning end musik, har idéen om at samle kunstarterne naturligvis ikke kun kritikere, men også engagerede fortalere. En af dem er Axel Momme, rektor for Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater blev i 2010 lagt sammen under én hat, og det har været en stor succes, mener Axel Momme. Med 26 rektorår på Vestjysk Konservatorium kender han både før og efter. Jeg kan kun sige, at det er utroligt frugtbart at være kommet under tag med en anden kunstart. Begge parter har lige stor fornøjelse af det. Det giver nye synergier med flere vinkler, og på samme måde vil det da være på en kulturskole. Se bare på Esbjerg Kulturskole, hvor godt det går dér, siger han. Han mindes dog ikke, at udviklingen af kulturskoler frem for rene musikskoler har været et emne, når konservatoriernes rektorer mødes. Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for Børn, Kunst og Billeder, der har tre fjerdedele af landets billedkunstskoler som medlemmer, bliver omvendt næsten sløj af at høre ordet synergi. Synergi er, når 1 og 1 giver 3. Det er ikke tilfældet. Jeg kan ikke få øje på, at billedkunst vinder ved at indgå i en kulturskole. Mit overordnede syn er, at børn skal have tilbud inden for alle kunstarter. At budene skal der være der lokalt. Men som vi ser det, er der ikke mange kulturskoler, der fungerer efter hensigten, siger hun. 14

15 Repræsentanter for andre skoler på kulturskoledag med medlemmer af DMKL. Fra venstre mod højre: Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for landsforeningen af billedkunstskoler Børn, Kunst og Billeder, Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, Ulla Gad, dansekonsulent fra Dansens Hus, Malene Hedetoft, projektleder på Filurens skole for teater og dans og Lena Schnack Mertz, formand for DMKL og musikskoleleder i Faxe Erfaringen i Børn kunst og billeder er, at billedkunst som fag bliver usynligt, når det bliver en lille del af en skole, hvor musik er meget større. Foreningen hører om kulturskoler, hvor billedkunstlærerne ikke bliver inviteret til pædagogiske udviklings dage og lignende og endog konkrete eksempler på kommuner, hvor billedkunstskolen end ikke er blevet taget med i forhandlingerne om, hvorvidt de skulle indgå i en kulturskole. Det er noget kommunalpolitikerne har drøftet med musikskolelederen, konstaterer Karen Marie Demuth. Et spørgsmål om identitet En anden fortaler for kvaliteterne i at samle kunstarterne i én skole er Ulla Voss Gjesing, leder af en af landets ældste kulturskoler, Den kreative Skole i Silkeborg, og tovholder for DMKL s kulturskoleudvalg, der af foreningens generalforsamling har fået i kommissorium at arbejde frem mod en kulturskolelov. Ulla Voss Gjesing ser ikke grund til bekymring over, at billedkunstfolket nu slår sig i tøjret, men understreger, at der skal være gensidig respekt mellem kunstarterne. Det er ukloge processer, hvis ikke alle kommer til orde i forbindelse med sammenlægninger, eller hvis ikke alle lærere på en skole har lige vilkår. Men jeg mener egentlig, at det for billedkunstlærerne mere er et spørgsmål om identitet. På Den kreative Skole taler vi ikke om musikskolelærere eller billedkunstlærere. Her er alle kulturskolelærere. Det kan godt kræve noget tid, før man finder sig tilpas i en mere mangfoldig identitet, og det kan gøre, at man føler sig usynlig. Men prøv at spørge vores elever her. De synes jo ikke, at billedkunsten er usynlig, forklarer Ulla Voss Gjesing. Kulturskoler ikke den bedste model Den første februar var DMKL s medlemmer inviteret til en dag om kulturskoler og visioner om undervisning i alle kunstarter til børn. Repræsentanter for skoler for henholdsvis film, dans, litteratur, teater og billedkunst deltog også. Blandt dem var Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, der i Filmbyen i Avedøre uden for København tilbyder børn og unge at arbejde med film. For ham er den fysiske placering midt i filmbyens professi- 15 DAMUSA NYT

16 onelle miljø vigtig, og han kan ikke se det store udbytte for sin egen kunstart ved at udvide de eksisterende musikskoler, og så bare krydre lidt med lidt dans, lidt film og andet eksotisk. Der er højst en administrativ fordel, men også risiko for at en masse initiativer bliver kvalt. De eksisterende kulturskoler er ikke nødvendigvis den bedste model til at skaffe flest muligt unge mest mulig adgang til kvalificeret undervisning i flest mulige kunstarter, siger han. Rigide regler på musikskolen Tilknytningen til det professionelle miljø er også helt central for lederen af Filurens skole for teater og dans Sune Sørensen, der også deltog i temadagen i Odense. Vi har stor glæde af samarbejdet med Filurens professionelle skuespillere (teatret Filuren ligger i Musikhuset i Århus, red.), og børnene på vores skole synes, det er vildt attraktivt at færdes i det professionelle teatermiljø. Det ville ikke være noget, vi lige kunne tænke os at blive absorberet ind i en musikskole, siger han. Teaterskolen samarbejder gerne med musikskolen, men erfaringen er, at reglerne på musikskoleområdet er for rigide. De passer ikke rigtigt til vores måde at arbejde på. Der er bare forskel på at undervise i klarinet og i drama, så samarbejdet kan godt være strukturelt vanskeligt, siger Sune Sørensen, der i øvrigt syntes, det var en opløftende at være til mødet i Odense. Min fordom var, at musikskolefolk var mindre åbne over for os fra de andre kunstarter, men jeg oplevede åbne glade mennesker, der var villige til at tænke nyt, konkluderer han. Rosenbæk Huset i Odense var rammerne for entusiastisk dialog, visioner for fremtiden og fortællinger fra virkeligheden Nogen skal kæmpe for musikken Kun en femtedel af DMKL s medlemsskoler var repræsenteret på kulturskoledagen i Odense, men blandt dem var både fortalere for kulturskole og kritikere. Markant som fortaler stod lederen af Mariager- 16

17 Dagens program, forsiden fjord Kulturskole Finn Svit, der fortalte engageret om, hvad mødet med teaterfolks professionalisme og høje ambitionsniveau havde betydet på hans skole, ikke mindst i talentarbejdet. Markant som kritisk røst var Bjørn Holmegård, leder af Ballerup Musikskole, der gennem mange år også har udbudt danseundervisning. Holmegård mente imidlertid, at musikken nu er truet på kulturskolerne. Der skal være nogen, der kæmper for musikken. Hvem andre end musikskoleledere skal kæmpe for, at børn skal vælge musik frem for noget andet?, spurgte han. Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa, er medlem af Kunstrådets musikudvalg, der er begyndt på arbejdet med en ny rammeplan for musikskoler. Hun mener, at opgaven for musikudvalget netop er at tale musikkens sag. Billedkunstudvalget under Kunstrådet må tale billedkunstens sag og det samme for de andre kunstarter. De må hver især selv tage på sig ikke at blive stedbørn i udviklingen. Hvis jeg var billedkunster, ville jeg være ked af, at mit område var et appendiks til en musikskole. Nogle kulturskoler - typisk de store med mange administrative muskler løser opgaven godt - andre knap så godt. Min tilgang til arbejdet i musikudvalget er, at vi sidder der for at varetage musikkens tarv. En stærk kunstfaglighed på hvert enkelt område er alfa og omega, siger hun. Ikke overbevist om lovændring Hos DAMUSA mener generalsekretær Poul Thunbo, at man i den enkelte kom- De 24 kommuner, hvor der bruges anden betegnelse end musikskole (f. eks. musiskskole, kulturskole, musik- og billedskole): Kunststyrelsen er ved en gennemgang af musikskolernes undervisningsudbud i Rammebeskrivelse for musikskoler nået frem til, at 50 procent af musikskolerne i 2011 udbød andre fag i musik. Imidlertid er det væsentligt færre, der faktisk kalder sig noget andet end musikskole. Det gælder for 24 kommuners vedkommende ifølge redaktionens optælling (med forbehold fejl): Region Nordjylland: Aalborg, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland (6 af 10 kommuner) Region Midtjylland: Norddjurs, Silkeborg og Skanderborg(3 af 19 kommuner) Region Syddanmark: Billund, Esbjerg, Fredericia, Tønder og Varde (5 af 22 kommuner) Region Hovedstaden: Bornholm, Dragør, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs og Ishøj (6 af 29 kommuner) Region Sjælland: Kalundborg, Næstved, Ringsted og Roskilde (2 skoler i Roskilde) (4 af 17 kommuner) 17 DAMUSA NYT

18 mune bedst afgør, hvordan det skal fungere lokalt. Med det faglige samarbejde som udgangspunkt for udviklingen. Der kan være store forskelle fra storbykommunerne, hvor en teaterskole ligger godt sammen med et professionelt teater eller en billedskole sammen med et kunstmuseum, til de geografisk større kommuner med færre indbyggere, hvor en samlet kulturskole kan vise sig at være den bedste løsning. Jeg mangler at blive overbevist om klare fordele ved en statslig kulturskolelov på nuværende tidspunkt, konstaterer han. DMKL s formand Lena Schnack Mertz, musikskoleleder i Faxe, oplyser til DAMUSA Nyt, at man på foreningens kommende bestyrelsesmøde i marts vil genoverveje, om der skal arbejdes for en lovændring. SPIL DANSK DAGEN 2011 VAR EN KÆMPE SUCCES - ER I MED IGEN I 2012? Af Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen Spil Dansk Dagen 2011 var en kæmpe succes over hele landet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de musikskoler, som trofast prioriterer at deltage hvert år på Spil Dansk Dagen! Ricco Victor Der var tilmeldt i alt imponerende arrangementer på Spil Dansk Dagen 2011, hvilket gør denne musiklivets årlige festdag til den største musikbegivenhed i Danmark, målt på antal arrangementer og på udbredelsen. Musikskolerne spiller en afgørende rolle i Spil Dansk Kommunerne KODA - som er initiativtager til Spil Dansk Dagen - er gået sammen med en lang række musikbrancheorganisationer, omkring Spil Dansk Kommune projektet. Kort fortalt så handler det om, at vi tilbyder en Spil Dansk kommunepakke, med støttekroner, komponistbesøg, koncerter, stormøder og en række andre gaver, som vi kan give op til 30 Spil Dansk Kommuner i Kravene til Spil Dansk kommunerne er helt overordnet, at de skal sørge for lokal medfinansiering, at der skal etableres en kommunal Spil Dansk styregruppe, og at de løfter en række af gaverne i kommunepakken ud efter vores anvisning. Alt dette kan man læse meget mere om på eller man er meget velkommen til at kontakte undertegnede, for at høre mere om hvordan man kan blive Spil Dansk Kommune. I 2011 havde vi aftaler med 22 Spil Dansk Kommuner, og i langt de fleste af disse kommuners styregrupper sidder musikskolelederne med. Mere fokus på det skabende, kreative og innovative Spil Dansk Dagen er en festdag, hvor vi hylder musiklivet og musik som er lavet af danske komponister og sangskrivere. Musikken kan så være på alverdens sprog og i alle genrer. Der er typisk masser af fællessang og koncerter på Spil Dansk Dagen, og det skal der fortsat blive ved med at være! Samtidig vil organisationerne bag Spil Dansk Dagen fremover også have fokus på at der skal skabes ny dansk musik, at publikum skal få andre og større oplevelser med den danske musik, og at musikken kommer ud til et nyt og måske kunst-uvant publikum. 18

19 Samtidig med en stadig forøgelse af aktiviteterne, såvel antal som udbredelse, vil der være fokus på udvikling af nye involverende aktiviteter så som komponistvirksomhed, konkurrencer, publikumsudvikling, mere fokus på musik/innovation, udbredelse i digitale medier og udvikling af sociale fællesskaber, hvor musikken - både den, der skabes og den, der spilles - er den samlende kraft på tværs af alder, baggrund, etnicitet og sociale skel. Publikumsudvikling Publikumsudvikling er en samlet betegnelse for en række forskellige tiltag. Vi skelner mellem tiltag, som skal tiltrække underrepræsenterede grupper, og tiltag der skal berige publikums kunstneriske oplevelse. Spil Dansk initiativerne vil blive med en ny tilgang til publikum, der kan opdeles i følgende områder: Publikumsuddannelse Har det eksisterende publikum som målgruppe, men præsenterer dem for nye kunstformer for at få dem til at få øjnene op for ukendte kunstneriske udtryk. Vi sætter fokus på sidemandsoplæring, hvor vi lader en del af projektet bygge på ideen om, at en koncert på en institution eller virksomhed meget gerne skal sætte sig spor evt. i en længerevarende relation. Fællessang og koncert på Sankt Annæ Smagskultivering Vi ønsker at øge publikums kendskab til det kunstneriske produkt og dermed give en større oplevelse gennem eksempelvis foredrag eller dialog med kunstnerne. Vi ønsker at inspirere og åbne nye veje ind i musikken via den kreative proces hvor publikum selv skaber kunst. Opsøgende aktiviteter Henvender sig til nye målgrupper, går uden for institutionens grænser og i en øget dialog med et kunst-uvant publikum. Vi vil udnytte de utallige muligheder på medierne: Introduktioner, læring, bag om, inspiration, leg osv. Fællessang i gården på Zahles 19 DAMUSA NYT

20 Ovenstående er en del af den fremtidige strategi for Spil Dansk Dagen, og vi håber at det kan være til inspiration til alle jer, som er med fremover på Spil Dansk Dagen. Vi glæder os til at præsentere dette års Spil Dansk kommunepakke for jer alle, og vi kontakter således alle danske musikskoler derom inden maj. Spil Dansk Dagen 2012 ligger som altid på den sidste torsdag i oktober, så i år er det torsdag den 25. oktober at vi fejrer Spil Dansk Dagen over hele Danmark. Blokfløjteensemble spiller i svømmehal. Fotos: Johan Rosenmunthe Redaktion: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo (ansvarsh.) DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay. 1. marts 2013 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 23 Mødedato: 11. marts 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.00 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Gældende: Overskrift: Vedtægter for Ballerup Musikskole 1. Navn og status: Ballerup Musikskole er en kommunal institution i Ballerup Kommune 2. Formål: Musikskolen

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Årsberetninger fra DMKLs udvalg 2014. Udddannelse 2 Overenskomst 2 Kommunikation 3 Lærerplan 4 El Sistema/inklusion 5 Folkeskole 7 Kulturskole 8

Årsberetninger fra DMKLs udvalg 2014. Udddannelse 2 Overenskomst 2 Kommunikation 3 Lærerplan 4 El Sistema/inklusion 5 Folkeskole 7 Kulturskole 8 Årsberetninger fra DMKLs udvalg 2014 Udvalg: Side Udddannelse 2 Overenskomst 2 Kommunikation 3 Lærerplan 4 El Sistema/inklusion 5 Folkeskole 7 Kulturskole 8 1 Uddannelsesudvalget under DMKL 2014 Medlemmer:

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER

RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet 4 Uddrag af Musikloven Kapitel 2a. Musikskoler 4 De vejledende retningslinier

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 13 Mødedato: 06.09.2012 Tidspunkt: Kl. 09.00 17.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud En analyse af hvor de unge, der forlader musikskolerne med musikalske færdigheder på et orkesterinstrument, fortsætter deres musikudøvelse, eller hvorfor

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 É N M U S I K S C E N E M A N G E G E N R E R. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere