DAMUSA NYT. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAMUSA NYT. marts 2012"

Transkript

1 DAMUSA NYT marts 2012 En ramme-hvaffornoget?... 2 Rammebeskrivelse for musikskoler... 3 Musikhandlingsplan: 23,2 mio. kr. og fokus på samarbejde... 8 Udsatte børn får ny start gennem musikken Kulturskoler deler vandene Spil Dansk Dagen YoungCare Orkester: Jacob Christensen giver en usædvanlig julegave i Hjørring

2 EN RAMME-HVAFFORNOGET? Af Per Krogh Hansen, bestyrelsesformand, DAMUSA Som det vil være musikskolebestyrelserne bekendt, barslede Kunststyrelsen i sensommeren med en ny rammebeskrivelse. Har man endnu ikke nået at læse den, kan man med fordel læse Benedicte Christiansens Per Krogh Hansen opsummering i denne udgave af DAMUSA Nyt. Beskrivelsen er bestilt af Statens Kunstråds Musikudvalg, og tanken er, at den skal danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Det står der i indledningen. Målet er en ny Rammeplan for musikskoler til afløsning af den, Statens Musikråd udgav i Derfor er det et vigtigt dokument. Når man tænker på, at den eksisterende rammeplan er 16 år gammel, må det antages at være forholdsvis længe, vi kommer til at arbejde inden for en ny. At der inden man lægger sig fast på en ny rammeplan bliver en god og kvalificeret diskussion af præmisser, erfaringer, tendenser og realia er således af største nødvendighed. En beskrivelse af status er derfor velkommen, og Kunststyrelsens dokument rammebeskrivelsen - indeholder også mange interessante informationer. Men det vækker undren, at det i bund og grund er vanskelligt at gennemskue, hvilken status de forskellige punkter i rammebeskrivelsen har. Den giver overordnet indtryk af at være af dokumenterende karakter en tredjedel af den består af en lang resultatopsamling af en spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet dels procentvis angivelse af, om de adspurgte fandt hindringer i musikskoleloven, mv.; dels en række kommentarer for hvert område, der er spurgt til. Tallene taler for sig selv, og der er i det store hele tilfredshed med lovgivningen og retningslinjerne. Kommentarerne kommer fra dem, der har fundet retningslinjerne begrænsende, men man savner en redegørelse for status og repræsentativitet af disse kommentarer? Undersøgelsen er fra 2010, men det fremgår intetsteds om Kunststyrelsen eller Kunstrådets musikudvalg reelt har brugt den til noget. Ligeledes havde en redegørelse for, hvorvidt regional spredning af og størrelsen på musikskolerne har afsat sig som tendenser i besvarelserne. Den slags kan nemlig ikke læses ud af tallene. Indlagt er en række case-stories, skrevet af journalist Martin Blom Hansen og, som der står i indledningen, omhandlende Kommunalreformen, Musikskolen som kulturskole, Musikskolesamarbejde på tværs af kommunerne. Artiklerne er spændende læsning, men også her savner man indblik i, hvilke overvejelser, der ligger til grund for, at netop disse emner er trukket frem. Udviklingen af musikskolerne til kulturskoler optager også plads, blandt andet i form af en best practice -artikel fra Blom Hansens hånd. I hvad der må antages at være Kunststyrelsens eget oplæg til denne artikel fremgår det, at siden 2008, hvor 38 ud af 100 skoler tilbød undervisning i andet end musik, er antallet af kulturskoler eller musiske skoler nu steget til omkring 50. Men hvordan dette sidste tal er opgjort, og hvor stor en relativ andel de ikke-musikalske aktiviteter udgør på skolerne uddybes ikke. Beskrivelsen indeholder også et problemkatalog over de ændringer, kommunalreformen har medført for musikskolerne. Heri kan man læse, at bestyrelsernes rolle i driften af musikskolerne er blevet reduceret betydeligt. Set fra et brugerperspektiv 2

3 er denne udvikling selvsagt ikke tilfredsstillende, og det er en udvikling, der i høj grad har DAMUSAs opmærksomhed. Men man gør ikke noget videre ud af denne uheldige drejning i rammebeskrivelsen. Og man undlader at nævne, at de vejledende standardvedtægter, der er fremlagt på Kunstrådets egen hjemmeside - og som stadig er dem, mange kommunale musikskoler følger ikke er revideret siden 2006 og derfor er ude af trit med den virkelighed, de skal vejlede om. Formålet med rammebeskrivelsen er at lægge grunden for den debat, der i sidste ende skal udmønte sig i en ny rammeplan. Men rammebeskrivelsen fremstår som et lidt sjusket og ugennemtænkt dokument. Man bliver som læser og interessent ikke taget ved hånden. Det er vanskeligt at se, hvad der er hårde fakta, hvad der er vurderinger og om der konkluderes noget eller ej. Der er desværre heller ingen angivelse af, hvordan og hvornår man som anden interessent kan blive inddraget i arbejdet med den nye rammeplan, og musikudvalget har ikke bidraget med en tidsplan for arbejdet frem mod rammeplanen. Ærgerligt, for det er jo den, der er det egentlige mål. RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER Af Benedicte Christiansen Rammebeskrivelse for musikskoler udkom i efteråret. Kunstrådets musikudvalg nedsatte i januar en arbejdsgruppe, der frem til 1. april diskuterer materialet i rammebeskrivelsen. Rammebeskrivelse for musikskoler er en publikation fra Kunststyrelsen fra Benedicte Christiansen efteråret Den består af en samling materiale fra diverse undersøgelser på musikskoleområdet fra de seneste år, hovedsagelig talmateriale, samt fem journalistiske artikler om forskellige forhold i musikskoleverdenen. Hensigten med rammebeskrivelsen er at danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Sådan formulerer musikskolekonsulent Niels Græsholm det selv i indledningen til rammebeskrivelsen. En arbejdsgruppe under Statens Kunstråds musikudvalg drøfter frem til 1. april materialet. Gruppen blev nedsat i januar og skal på baggrund af rammebeskrivelsen afdække, problematisere og udarbejde forslag til det fortsatte arbejde hen imod en ny rammeplan for musikskoleområdet. Sådan lyder gruppens kommissorium. Efter 1. april fremlægger arbejdsgruppen, hvad man er nået frem til for det samlede musikudvalg. I arbejdsgruppen sidder Erik Bach, komponist, tidligere rektor for konservatorierne i Aalborg og Aarhus og nuværende formand for musikudvalget, Katrine Nyeland Sørensen, radiovært på DR, Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa og Thomas Sandberg, komponist og musiker. Den videre proces og tidshorisont for musikudvalgets arbejde med de fremtidige rammer for musikskolerne er endnu ikke fastlagt. Den nye rammeplan skal erstatte den gamle rammeplan for musikskoler fra DAMUSA Nyt har løbende anvendt dele af materialerne, der nu er samlet i rammebeskrivelsen, som udgangspunkt for 3 DAMUSA NYT

4 artikler. I oktober 2011 skrev vi om, hvem der sætter taksterne på musikskolerne og pegede på den tvivl, der hersker om netop det spørgsmål i mange kommuner. Det gjorde vi ud fra oplysninger i Kunststyrelsens spørgeskemaundersøgelse til musikskolerne fra 2010, der også leverer materiale til første og største del af rammebeskrivelsen. Spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 Rammebeskrivelsen består af fem dele, hver baseret på undersøgelser, Kunststyrelsen selv har stået for. Den første og største del er baseret på spørgeskemaundersøgelsen fra Udover spørgsmålet om, hvem der sætter taksterne, bliver musikskoleledere, musikskolebestyrelser og kommunale repræsentanter for alle landets musikskoler spurgt om, hvilke punkter i følgende fire regelsæt, de ser som en begrænsning for drift og udvikling af musikskolerne: Musikloven, De vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning, Vejledende standardvedtægter for musikskoler og Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Flertallet svarer, at de ikke ser begrænsninger i de nuværende bestemmelser på området. Der er imidlertid tre punkter i musikloven, som et stort mindretal peger på som begrænsninger. Det drejer sig om følgende tre punkter fra Musiklovens kapitel 2 om musikskoler: Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge. 32 ledere og 14 musikskolebestyrelser peger på denne bestemmelse som en begrænsning. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre. 36 ledere og 17 musikskolebestyrelser ser denne bestemmelse som en begrænsning Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne. Her mener 31 ledere og hele 23 musikskolebestyrelser - det vil sige 40 procent, af de bestyrelser, der har svaret - at punktet er en begrænsning. Endelig er der et enkelt punkt i Bekendtgørelse om musikalske grundkurser, som flertallet af de musikskoleledere, der har svaret på spørgsmålet, mener, er en begrænsning: MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kom - bineres med en gymnasial uddannelse. Her ser 17 ledere det som en begrænsning, mod 12, der ikke ser det som en begrænsning. Med hensyn til punktet om, hvad der forstås ved en musikskole, er det ifølge Kunststyrelsens opsummering af kommentarerne til spørgsmålene det faktum, at statstilskuddet ikke omfatter musikundervisning af voksne og undervisning i andre kunstarter end musik, f.eks. dans, drama og billedkunst, der ses som en begrænsning. Med hensyn til refusionsprocent fra staten og den måde, den udregnes på - en velbekendt sten i skoen for musikskolerne er det især det faktum, at refusionsprocenten er faldende og meget lavere end lovens maksimale 25 procent, der nævnes i kommentarerne. Dertil kommer vanskeligheder i forbindelse med budgetlægning. Musikskoler med MGK ønsker i nogle tilfælde at tilrettelægge kortere eller længere forløb og ser derfor bekendtgørelsens tekst om et 3-årigt forløb som begrænsende. Endelig er der en del, der på egen hånd peger på en række andre love og regler som begrænsende. 4

5 Der bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt, om musikskolen har oprettet en talentlinje. Det svarer 81 procent af lederne og 85 procent af musikskolebestyrelserne ja til, mens kun 63 procent af de kommunale repræsentanter har valgt at svare ja. Det store flertal af talentlinjer er oprettet fra 2004 og frem. Især i 2004, 2007 og 2008 er der oprettet mange talentlinjer. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed Andet punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af materiale fra Kunststyrelsens Rapport om musikskolevirksomhed I forbindelse med kommunalreformen i 2007 faldt antallet af musikskoler fra 216 til 100. I 2010 kom antallet ned på de nuværende 99. Antallet af fuldtidsansatte musikskoleledere steg fra 65 procent til 90 procent. Flere lærere end før kommunalreformen er blevet fastansatte. Der opgives ingen konkrete tal for dette. Aktivitetselev-tallet faldt i perioden med 17 procent, mens ventelisterne steg med 38 procent. Det samlede timeforbrug faldt med 10 procent. Tallene kan ifølge rammebeskrivelsen tyde på, at musikskolerne læser flere af deres timer med færre børn typisk flere timer med talentfulde elever - som konsekvens af diverse puljemidler til talentarbejde, der har kunnet søges siden Det samlede kommunale tilskud steg med 22 procent. Udgift til lønninger plus kørsel steg med 17 procent. Statsrefusionen faldt fra 14,3 til 13,3 procent. Problemkatalog Rammebeskrivelsens tredje punkt indeholder betragtninger over ændrede forhold efter kommunalreformen og de ændringer i den kommunale administration, de i praksis har medført. Musikskolerne er blevet kommunale institutioner og styres dermed som andre kommunale institutioner. Behovet for professionel ledelse er vokset. Flere musikskoler har fået fuldtidsansatte ledere, og både kravene til og beføjelserne for musikskolebestyrelserne har ændret sig. Kommunernes styring af musikskolerne er dermed på en række punkter kommet i modstrid med bestemmelserne om musikskolerne: Kommunalbestyrelsen skal ifølge de vejledende standardvedtægter stille 1-2 medlemmer til musikskolebestyrelsen. Mange kommuner ønsker ikke dette, hvilket medfører ekstra administrative processer i Kunststyrelsen. Formuleringerne i de vejledende standardvedtægter om musikskolebestyrelsens ansvar i forhold til kommunalbestyrelsen, i forhold til ansættelses og afskedigelse af musikskoleleder og i forhold til indstilling af budget støder sammen med praksis. I praksis har mange kommunalbestyrelser nemlig indgået kontrakt med musikskolelederen som den overordnet ansvarlige også med hensyn til budget, og kommunale ledere ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Standardvedtægterne peger på en leder med kvalifikationer som en lærer på musikskolen. De større skoler har givet et behov for ledere med større administrative erfaringer. Et andet emne i problemkataloget er administrationen af statstilskuddet til de musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ): Det er i praksis ikke muligt at skille udgifter til ledelse, husleje etc. for musikdelen af undervisningen fra den del af undervisningen, der ikke er musik. Statstilskuddet gives kun til musikundervisning. Der indberettes ikke statistik til kunststyrelsen om de fag, der ikke er musik. Rammebeskrivelsen peger på et behov for, at kommunernes tilskud til musikskolen udspecificeres (udgifter til bygninger, indtægter fra musikskolens undervisning 5 DAMUSA NYT

6 på skoler eller i børneinstitutioner, udgifter til anden undervisning end musik og så videre), så det er muligt at danne et statistisk overblik. Kulturskoleundersøgelsen fra 2008 Rammebeskrivelsens fjerde punkt er en opsummering af kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse fra De centrale tal er: Kunstrådet havde 3 mio. kroner om året til uddeling i satspuljen til kulturskoler og forsøg med billedkunstneriske grundkurser (parallel til MGK) i perioden Fra 2008 til begyndelsen af 2011 er andelen af musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ), steget fra 38 procent til 50 procent. Tallene er fremkommet ved en gennemgang af musikskolernes udbud på hjemmesider og på musik-tilmelding.dk, oplyser musikskolekonsulent Niels Græsholm til DAMUSA Nyt. Af de skoler, der i 2008 udbød andre fag end musik, var det for 84 procents vedkommende billedkunst, 57 procent havde drama og 34 procent dans. Den fordeling var nogenlunde den samme i Enkelte skoler udbyder andre fag end de nævnte. Musikalske Grundkurser MGK Femte punkt i rammebeskrivelsen er en oversigt over optaget på MGK i perioden 2004 til 2009 med hensyn til køn og instrumentvalg. 64 procent af eleverne på MGK - klassisk og rytmiske linjer tilsammen - er drenge. Pigernes andel af MGKpladserne sniger sig altså kun lige op over en tredjedel. Tallene stammer fra perioden 2004 til Ser man på klassisk linje for sig og rytmisk linje for sig, er der flere piger end drenge på klassisk linje. 238 piger blev optaget i perioden mod 200 drenge. På rytmisk linje er der omvendt optaget langt flere drenge end piger. 451 drenge over for 132 piger. Af de 132 piger er de 101 optaget med sang. Den skæve kønsfordeling især inden for den rytmiske musik er et felt, der også er med i det udkast til en musikhandlingsplan, der i februar kom fra kulturministeren. Her peges på erfaringer fra Sverige med musikstævner for piger med fokus på instrumenter. Indsatsen i forbindelse med talentpuljer Sidste punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af Finn Holsts rapport om talentudvikling. Holst konkluderer ifølge rammebeskrivelsen, at der i løbet af perioden er en bevægelse fra en bredere og mere mangfoldig indsats til en smal indsats alene på talentlinje. Samtidig med dette er der en bevægelse hen imod, at puljemidlerne i tiltagende grad uddeles målrettet til drift af talentlinjer. Resultatet bliver en bevægelse hen imod en undervisning, der kræver store ressourcer for reelt set meget få elever. Analysen beskriver yderligere to perspektiver ved talentindsatsen. Den ene drejer sig om størrelsen på talentlinjerne angivet som antal pladser. Der er stor variation alt afhængig af musikskolens størrelse, men gennemsnittet er ifølge rapporten ni pladser. Det andet er regionalt samarbejde, hvor Den Fynske Talentskole bruges som eksempel. Kollektive aktiviteter og socialt fællesskab fremhæves som en motivation for eleverne. Rammebeskrivelsen rummer desuden en række artikler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Artiklerne tager udgangspunkt i særlige musikskoleforhold i Albertslund, Svendborg, Esbjerg og på de fem skoler, der har samlet sig under navnet Kvintoratet (Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Ballerup og Herlev) samt det nordiske udviklingsprojekt KRUt. 6

7 Rammebeskrivelse for musikskoler består af Kunststyrelsen eget materiale: Oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse, der i 2010 blev besvaret af 221 af de 290, som kunststyrelsen havde inviteret til at svare. Besvarelserne kommer fra 93 musikskoleledere, 58 repræsentanter for musikskolebestyrelserne og 70 repræsentanter for kommunerne. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed , Katalog over problemer, der viser sig i forbindelse med administration af diverse regler på musikskoleområdet primært i forbindelse med ændringer efter kommunalreformen. Materiale fra kulturskoleundersøgelse fra Oplysninger om MGK-elevers alder, køn og instrumentvalg. Eksternt materiale Sammendrag fra Talentudvikling. Rapport om indsatsen i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer af Finn Holst, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Fem artikler om musikskoler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Rammebeskrivelsens forside. Dokumentet er på 51 sider Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej Middelfart Tlf Fax DAMUSA NYT

8 23,2 MIO. KR. OG FOKUS PÅ SAMARBEJDE Af Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA Den 19. januar var DAMUSA inviteret til høring i kulturministeriet med mulighed for at komme med indspil til den kommende musikhandlingsplan. I alt var 32 personer Poul Thunbo inviteret, fra musikskoleområdet DMpF og DAMUSA. Den 9. februar leverede kulturministeren sit udspil til musikhandlingsplan. Indholdet af musikhandlingsplanen, som kulturminister Uffe Elbæk allerede i sin indledning ved høringen kaldte En musikscene mange genrer, har DAMUSA gennem længere tid talt om også på Christiansborg. Vi har længe vidst, at den tidligere handlingsplan Nye Toner, som indeholdt en pulje, hvor der var afsat 5,75 mio. kr. om året fra til talentudvikling på musikskolerne ville udløbe ved nytåret. Den musikpolitiske eksperthøring i januar var således en kærkommen chance for endnu engang at få en af DAMUSAs mærkesager præsenteret: Fortsat udvikling af talentarbejdet på musikskolerne. Blandt de 32 inviterede var de kulturpolitiske ordførere, som lyttede og deltog aktivt i debatten. Alex Ahrendtsen (DF) talte om vigtigheden af at indtænke ungdommen, og beskrev problemerne med musikundervisningen i folkeskolen som et dannelsestab. Ligeledes Stine Brix (EL) og Michael Aastrup Jensen (V) nævnte musikskolerne og musikundervisningen i folkeskolen som vigtige faktorer. Kunstrådets Musikudvalg var repræsenteret ved formand Erik Bach, som kunne fortælle, at musikudvalget ønsker at prioritere et skarpt fokus på børn og unge. Fra DAMUSAs side pointerede vi, at når vi taler vækstlag (som var et af punkterne på dagsordenen), kommer man ikke uden om musikskolerne, og vi fastholdt, at staten har et betydeligt ansvar i relation til talentudvikling, og at musikskolernes talentpleje derfor burde medtages i den kommende musikhandlingsplan. Mht. styrkelse af den rytmiske musik, som var en overordnet præmis fra kulturministerens side, tilkendegav vi, at det i en musikpædagogisk sammenhæng ikke giver den store mening at forsøge at opdele musikken i rytmisk og klassisk genre, men slog fast, at man under alle omstændigheder ikke kan sige, at den rytmiske musik er i krise i musikskolerne. Det viser sig bl.a., når man kigger nærmere på de optagne elever på de konservatorieforberedende MGK-kurser. Musikskolerne leverer 70 % af de kvalificerede ansøgere til MGK, og langt de fleste af dem er rytmiske. (65 % af de kvalificerede ansøgere til MGK var rytmiske ). Vi understregede derfor, at vi i musikskolerne har brug for en bred talentstøtte også for at sikre talentpotentialet indenfor den rytmiske musik. Endvidere tilkendegav vi, at DAMUSA, i fortsættelse af en lang tradition i musikskolerne for at samarbejde med det øvrige kulturliv, stadig ser nye områder, hvor vi kan spille en positiv rolle, og at vi gerne så, at den kommende handlingsplan bød på formuleringer, som beskrev eller ville indebære et øget også politisk fokus på inddragelse af musikskolerne i relation til nye områder og samarbejdspartnere, f.eks. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) eller Spillesteder.dk Endelig var vi også inde på problemerne med musikundervisningen i folkeskolen, i 8

9 hvilken sammenhæng vi opfordrede til et intensiveret samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, da Kulturministeriet ingenlunde kan løse disse alene. Udspil til handlingsplan Kulturministeren offentliggjorde efterfølgende, den 9. februar, sit udspil til musikhandlingsplan I DAMUSA glæder vi os over, at musikskolernes talentpulje styrkes med 5,8 mio. kr. årligt, og at der bliver sat hårdt tiltrængt fokus på folkeskolens musikundervisning samt samarbejdet mellem folkeskole og kultur- og musikskoler. Vi står således lidt med den samme situation som tidligere: Med en del penge til talentudvikling samt "gode intentioner" om samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Status quo kunne man vælge at kalde det, men i en tid, hvor det er klart for alle, at det vil være vanskeligt at skaffe nye offentlige midler til musiklivet, mener jeg, at vi kan glæde os over udspillet, der dog som bekendt skal forhandles på plads med forligspartierne. Vores største opgave vil være, at skabe talentudviklingsprojekter, som kan sikre sammenhæng mellem MGK-centre og de tilknyttede musikskoler. Ligeledes skal vi have skarpt fokus på konferencen, som kulturministeriet vil afholde i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelsesministeriet om perspektiverne for en styrkelse af musikundervisningen i folkeskolen. En konference, som vi dog ingen detaljer kender til endnu. ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan Handlingsplanens forside, side 1 af 23 På under sidste nyt kan du finde udspillet til musikhandlingsplan og læse, hvad DAMUSAs generalsekretær sagde på høringen i kulturministeriet i januar. 9 DAMUSA NYT

10 UDSATTE BØRN FÅR NY START GENNEM MUSIKKEN Af Christine Christiansen Organisationen YoungCare har i knap to år givet socialt udsatte børn i flere af landets kommuner gratis musikundervisning og mulighed for at spille sammen i orkestre. Forbilledet er det musikalske Christine Christiansen system, El Sistema, i Venezuela, som gennem næsten 40 år har hjulpet en million børn væk fra gaden. 20 børn fra Hjørring Kommune fik i december en særlig julegave: Kort før juleferien blev de alle sammen udstyret med et blæserinstrument. Samtidig blev de koblet med både en professionel underviser fra den kommunale musikskole og en mentor fra et amatørorkester på egnen. Hver uge får børnene eneundervisning på instrumenterne og mulighed for at spille i orkester med mentorerne. Alt sammen ganske gratis. Børnene tilhører kategorien socialt udsatte. Kommunen har udpeget dem til at deltage i projektet, der løber over tre år. Fra Venezuela til Danmark Bag projektet, som p.t. også kører på Bornholm, i Rødovre og Høje Taastrup Kommuner, står YoungCare - en landsdækkende organisation for udsatte børn og unge. Klaus Gjede er direktør for YoungCare. Han blev kontaktet af den tidligere soloklarinettist i DR Symfoniorkestret, Jørgen Misser Jensen, som har mange års erfaring både som underviser og dirigent for det berømte amatørorkester, Rødovre Concert Band. Jørgen Misser Jensen havde hørt om det såkaldte El Sistema i Venezuela. Her har op mod en million gadebørn de sidste 40 år fået mange timers musik- og sangundervisning hver uge både enkeltvis og i ungdomsorkestre. Via projektet er det lykkedes at trække børnene væk fra gaden, inspirere dem musikalsk og give dem bedre vilkår. Klarinettistens mål var at skabe en pendant til El Sistema i Danmark. Jeg blev fyr og flamme, da jeg hørte om tiltaget, og selvfølgelig var jeg med på, at vi skulle realisere ideen for socialt udsatte børn her i Danmark, fortæller Klaus Gjede, der ser flere perspektiver i projektet. Der er en del integration i det her; vi har mange indvandrerbørn, som deltager. Men det handler også om at opbygge sociale netværk. Positiv opbakning fra kommunerne Han og Jørgen Misser Jensen lavede hurtigt en arbejdsfordeling. Mens Klaus Gjede fik det administrative og økonomiske ansvar, blev Jørgen Misser Jensen kunstnerisk og musikalsk leder for projektet. Gjede gik i gang med at skaffe fondsstøtte, og flere fonde skød penge i projektet. Samtidig kontaktede han en række kommuner rundt omkring i landet med henblik på at samarbejde. Rødovre og Høje Taastrup Kommuner var de første to, der bed på. For knap to år siden gik musikundervisningen i luften som et treårigt pilotprojekt i de to kommuner. 42 børn fik her udleveret blæserinstrumenter. Trods finanskrisen sagde begge kommuners borgmestre ja til ideen med det samme. De var utroligt positive, husker Klaus Gjede, der i januar i år kunne se og høre børnene fra de første pilotprojekter optræde ved en række vellykkede nytårskoncerter. Han er overrasket over, hvor 10

11 20 børn starter i Hjørring med en usædvanlig julegave et instrument og tre års gratis musikundervisning med voksne mentorer i orkestret YoungCare Orkester. Børnene prøver instrumenterne første gang sammen med mentorerne engagerede børnene er, og hvor meget de har lært at spille på kort tid. Spiller i orkester fra dag ét Ideen er netop, at børnene hurtigt skal blive dygtige nok til at spille sammen i orkestret med deres mentorer. Vi bruger et svensk undervisningssystem, der hedder Blåståget. Så snart, børnene kan spille fem toner, spiller de med i orkestret, fortæller Jørgen Misser Jensen og uddyber: Hvert sted, hvor vi starter projektet op, knytter vi det til et amatørorkester. Børnene har en kontakt til mentorerne, som er voksne amatører. Det har vist sig at være en rigtig god ide. Når de spiller sammen med mentorerne, som er folk, der har spillet i mange år, lyder det ret hurtigt rigtig godt. Det er en enorm styrke i projektet, at børnene hører, at det, de laver, kan bruges til noget. Børnene lærer gennem projektet at stå frem på en scene. Den egenskab kan de bruge i mange andre sammenhænge, påpeger Jørgen Misser Jensen. I starten var det en stor overvindelse for børnene at skulle have en mikrofon i hånden og præsentere musikken ved deres koncerter. Nu er der nærmest kamp om at gøre det. Børnene er meget glade for det, og socialt vokser de enormt gennem projektet. Man kan se det på deres mod de tør pludselig stille sig op og spille og tale foran et publikum, beskriver Jørgen Misser Jensen. Gratis musikskoleundervisning Børnene får enkeltundervisning på kommunernes musikskoler hos de professionelle lærere her. Det koster musikskolerne penge at stille gratis lærerkræfter til rådighed til børnene. Til gengæld får en flok børn, der ellers aldrig ville have haft økonomisk mulighed for at gå til musikundervisning, en chance for at lære at spille, understreger Jørgen Misser Jensen. De ca kr., som det koster at have et 11 DAMUSA NYT

12 barn gående i en musikskole om året, findes ikke i de her familiers budgetter, siger han. Foreløbig spiller alle børnene i projekterne blæserinstrumenter. På sigt er det planen, at andre børn skal lære at spille strygerinstrumenter eller synge. Sidegevinsten med blæserundervisningen har været, at flere børn er begyndt at spille de smalle instrumenter som obo og fagot. I Rødovre har vi f. eks. fået to rigtig gode obopiger i gang. De er meget talentfulde, fortæller Jørgen Misser Jensen, der glæder sig over at se børnenes engagement. Vi bruger musikken som værktøj, og pludselig finder man børn, som er kæmpe talenter på deres instrumenter. Det giver dem selvtillid, for børnene mærker jo, at her er noget, de virkelig behersker. Skaffer mentorer Jørgen Misser Jensens står for at skaffe mentorer til projektet. De hjælper børnene med greb eller andre tekniske ting på instrumenterne. Alle steder, hvor projektet startes op, spilles der efter samme undervisningssystem. Det betyder, at børnene også kan mødes på kryds og tværs af landsdele og spille sammen, efterhånden som initiativet bliver udbredt. I februar kom projektet i gang på Bornholm. Snart bliver Køge og Ishøj Kommuner koblet på. Også Skanderborg, Herning, Vejle, Fredericia, Lolland og Slagelse har vist interesse og kommer formentligt i gang i Vi håber, at projektet i løbet af et par år kan blive landsdækkende. Det er bevidst, at vi satser på de egne af landet, som er lidt glemte, fortæller Klaus Gjede. Mentorerne var: Fløjte: Ditte Aggerholm (mentor) Klarinet, Andreas Gjede (mentor) Basun, Jacob Christensen (mentor) Anne Sofie Espersen (skuespiller og ambassadør) Kommuner sparer millioner Jørgen Misser Jensen understreger, at projektet på den lange bane er en rigtig god investering for kommunerne, der går ind i det. For som han siger: Ideen er jo at redde børnene, så de ikke går til, men så de derimod bliver samlet op der, hvor de nu er havnet. 12

13 Projektet koster kommunerne i størrelsesordenen kr. om året. Et socialt udsat barn, der skal mandsopdækkes kommunalt, kan let koste kommunen mellem tre og otte millioner kr. om året. Hvis bare ét barn bliver reddet gennem metoden, har kommunen sparet mange penge på de sociale udgifter. Det viser, at der er mange gevinster i det her projekt, siger Jørgen Misser Jensen. El Sistema fra Venezuela til Europa I februar 2012 var YoungCares direktør Klaus Gjede og klarinettisten Jørgen Misser Jensen inviteret til Venezuela for at se, hvordan El Sistema her praktiseres med gadebørnene. Her mødte de bl.a. José Antonio Abreu. Han er musiker og økonom, og tilbage i 1975 grundlagde han El Sistema. Det var en helt fantastisk oplevelse at se og høre børnene, der optrådte ved koncerter, fortæller Klaus Gjede. På rejsen var de to danskere også i kontakt med den 31-årige verdensberømte venezuelanske dirigent, Gustavo Dudamel, som helt fra sin tidlige barndom har været tilknyttet El Sistema. Siden 1999 har Dudamel stået i spidsen som dirigent for Orquesta Sinfónica Simón Bolívar Venezuelas ungdomsorkester, som turnerer i mange lande. Det lykkedes på rejsen Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen at få etableret en tæt kontakt til El Sistemas ledelse i Venezuela. Målet er nu, at der skal udvikles en europæisk model af det succesfulde system. Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen samarbejder p.t. med både Skotland og Sverige om udbredelsen af systemet på europæisk plan. Om YoungCare og musikundervisningen for socialt udsatte børn YoungCare indførte en dansk model, inspireret af Venezuelas El Sistema, i Danmark i Organisationens kunstneriske leder, Jørgen Misser Jensen, har sammen med direktør for YoungCare, Klaus Gjede, udviklet en dansk udgave, hvor den sociale indsats for børn med særlige behov understøttes med musik som værktøj. YoungCare har i 2011 præsenteret ideen for flere kommuner og musikskoler, kontaktet politiske udvalg og fonde og fik i 2011 donationer for over seks millioner kroner til at starte metoden op over hele landet. YoungCare har gennem mødet med ledelsen fra Venezuela - bl.a. grundlæggeren José Antonio Abreu og Simon Bolivar Youth Orchestra - kombineret den grundlæggende sociale indsat derfra med danske vilkår og muligheder. I den danske version inddrages amatørmusikere som mentorer på frivillig basis i samarbejde med kommunernes musikskoler og deres ekspertise. YoungCare udvælger sammen med kommunernes skoler og klasselærere de rette børn til YoungCare Orkester, der, når de indgår i projektet for at få dækket sociale behov, har mulighed for at blive udviklet og opnå personlige resultater gennem musikken. YoungCare har dannet et viden og forskningscenter, der fagligt kan dokumentere de resultater, barnet opnår gennem den sociale og musiske indsats, der indgår i projektet. 13 DAMUSA NYT

14 KULTURSKOLER DELER VANDENE Af Benedicte Christiansen Halvdelen af landets musikskoler er nu kulturskoler. Det vil sige, de udbyder anden undervisning end musik. Foreningen Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL, gav i november sit kulturskoleudvalg i opdrag at arbejde for at få loven på musikskoleområdet ændret Benedicte Christiansen til en kulturskolelov. Men nu råbes der fra flere sider vagt i gevær over for kulturskoleudviklingen. Halvdelen af landets musikskoler udbyder nu anden undervisning end musik. Sådanne skoler omtales i almindelighed som kulturskoler. Tallet er opgjort af kunststyrelsen i 2011 ved at afsøge samtlige musikskolers hjemmesider for andre undervisningstilbud end musik. I 2008 var det 38 procent af skolerne, der i forbindelse med kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse opgav, at de også havde andre fag end musik. Kunstrådet udbød i perioden 2006 til 2009 puljemidler til forsøg med kulturskoler, og udviklingen er altså gået stærkt de senere år. Billedkunst findes på 4 ud af 5 af de skoler, der har udvidet til kulturskole, og er således det største fag efter musik. Men billedkunstskolernes organisation Børn, kunst og billeder har svært ved at se fordelene for deres fag ved giftermålet med musikskolerne. Fra teater og film lyder der ja til samarbejde, men pænt nej tak til lovformeligt ægteskab, og endelig rejser der sig også kritiske røster fra musikskoleledernes egne rækker. Især mod tanken om en kulturskolelov. Fra DAMUSA s side opfordres der til at lade det være det faglige samarbejde lokalt, der afgør, hvordan man organiserer sig. Synergi er, når 1 og 1 bliver tre Når halvdelen af musikskolerne udbyder anden undervisning end musik, har idéen om at samle kunstarterne naturligvis ikke kun kritikere, men også engagerede fortalere. En af dem er Axel Momme, rektor for Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater blev i 2010 lagt sammen under én hat, og det har været en stor succes, mener Axel Momme. Med 26 rektorår på Vestjysk Konservatorium kender han både før og efter. Jeg kan kun sige, at det er utroligt frugtbart at være kommet under tag med en anden kunstart. Begge parter har lige stor fornøjelse af det. Det giver nye synergier med flere vinkler, og på samme måde vil det da være på en kulturskole. Se bare på Esbjerg Kulturskole, hvor godt det går dér, siger han. Han mindes dog ikke, at udviklingen af kulturskoler frem for rene musikskoler har været et emne, når konservatoriernes rektorer mødes. Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for Børn, Kunst og Billeder, der har tre fjerdedele af landets billedkunstskoler som medlemmer, bliver omvendt næsten sløj af at høre ordet synergi. Synergi er, når 1 og 1 giver 3. Det er ikke tilfældet. Jeg kan ikke få øje på, at billedkunst vinder ved at indgå i en kulturskole. Mit overordnede syn er, at børn skal have tilbud inden for alle kunstarter. At budene skal der være der lokalt. Men som vi ser det, er der ikke mange kulturskoler, der fungerer efter hensigten, siger hun. 14

15 Repræsentanter for andre skoler på kulturskoledag med medlemmer af DMKL. Fra venstre mod højre: Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for landsforeningen af billedkunstskoler Børn, Kunst og Billeder, Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, Ulla Gad, dansekonsulent fra Dansens Hus, Malene Hedetoft, projektleder på Filurens skole for teater og dans og Lena Schnack Mertz, formand for DMKL og musikskoleleder i Faxe Erfaringen i Børn kunst og billeder er, at billedkunst som fag bliver usynligt, når det bliver en lille del af en skole, hvor musik er meget større. Foreningen hører om kulturskoler, hvor billedkunstlærerne ikke bliver inviteret til pædagogiske udviklings dage og lignende og endog konkrete eksempler på kommuner, hvor billedkunstskolen end ikke er blevet taget med i forhandlingerne om, hvorvidt de skulle indgå i en kulturskole. Det er noget kommunalpolitikerne har drøftet med musikskolelederen, konstaterer Karen Marie Demuth. Et spørgsmål om identitet En anden fortaler for kvaliteterne i at samle kunstarterne i én skole er Ulla Voss Gjesing, leder af en af landets ældste kulturskoler, Den kreative Skole i Silkeborg, og tovholder for DMKL s kulturskoleudvalg, der af foreningens generalforsamling har fået i kommissorium at arbejde frem mod en kulturskolelov. Ulla Voss Gjesing ser ikke grund til bekymring over, at billedkunstfolket nu slår sig i tøjret, men understreger, at der skal være gensidig respekt mellem kunstarterne. Det er ukloge processer, hvis ikke alle kommer til orde i forbindelse med sammenlægninger, eller hvis ikke alle lærere på en skole har lige vilkår. Men jeg mener egentlig, at det for billedkunstlærerne mere er et spørgsmål om identitet. På Den kreative Skole taler vi ikke om musikskolelærere eller billedkunstlærere. Her er alle kulturskolelærere. Det kan godt kræve noget tid, før man finder sig tilpas i en mere mangfoldig identitet, og det kan gøre, at man føler sig usynlig. Men prøv at spørge vores elever her. De synes jo ikke, at billedkunsten er usynlig, forklarer Ulla Voss Gjesing. Kulturskoler ikke den bedste model Den første februar var DMKL s medlemmer inviteret til en dag om kulturskoler og visioner om undervisning i alle kunstarter til børn. Repræsentanter for skoler for henholdsvis film, dans, litteratur, teater og billedkunst deltog også. Blandt dem var Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, der i Filmbyen i Avedøre uden for København tilbyder børn og unge at arbejde med film. For ham er den fysiske placering midt i filmbyens professi- 15 DAMUSA NYT

16 onelle miljø vigtig, og han kan ikke se det store udbytte for sin egen kunstart ved at udvide de eksisterende musikskoler, og så bare krydre lidt med lidt dans, lidt film og andet eksotisk. Der er højst en administrativ fordel, men også risiko for at en masse initiativer bliver kvalt. De eksisterende kulturskoler er ikke nødvendigvis den bedste model til at skaffe flest muligt unge mest mulig adgang til kvalificeret undervisning i flest mulige kunstarter, siger han. Rigide regler på musikskolen Tilknytningen til det professionelle miljø er også helt central for lederen af Filurens skole for teater og dans Sune Sørensen, der også deltog i temadagen i Odense. Vi har stor glæde af samarbejdet med Filurens professionelle skuespillere (teatret Filuren ligger i Musikhuset i Århus, red.), og børnene på vores skole synes, det er vildt attraktivt at færdes i det professionelle teatermiljø. Det ville ikke være noget, vi lige kunne tænke os at blive absorberet ind i en musikskole, siger han. Teaterskolen samarbejder gerne med musikskolen, men erfaringen er, at reglerne på musikskoleområdet er for rigide. De passer ikke rigtigt til vores måde at arbejde på. Der er bare forskel på at undervise i klarinet og i drama, så samarbejdet kan godt være strukturelt vanskeligt, siger Sune Sørensen, der i øvrigt syntes, det var en opløftende at være til mødet i Odense. Min fordom var, at musikskolefolk var mindre åbne over for os fra de andre kunstarter, men jeg oplevede åbne glade mennesker, der var villige til at tænke nyt, konkluderer han. Rosenbæk Huset i Odense var rammerne for entusiastisk dialog, visioner for fremtiden og fortællinger fra virkeligheden Nogen skal kæmpe for musikken Kun en femtedel af DMKL s medlemsskoler var repræsenteret på kulturskoledagen i Odense, men blandt dem var både fortalere for kulturskole og kritikere. Markant som fortaler stod lederen af Mariager- 16

17 Dagens program, forsiden fjord Kulturskole Finn Svit, der fortalte engageret om, hvad mødet med teaterfolks professionalisme og høje ambitionsniveau havde betydet på hans skole, ikke mindst i talentarbejdet. Markant som kritisk røst var Bjørn Holmegård, leder af Ballerup Musikskole, der gennem mange år også har udbudt danseundervisning. Holmegård mente imidlertid, at musikken nu er truet på kulturskolerne. Der skal være nogen, der kæmper for musikken. Hvem andre end musikskoleledere skal kæmpe for, at børn skal vælge musik frem for noget andet?, spurgte han. Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa, er medlem af Kunstrådets musikudvalg, der er begyndt på arbejdet med en ny rammeplan for musikskoler. Hun mener, at opgaven for musikudvalget netop er at tale musikkens sag. Billedkunstudvalget under Kunstrådet må tale billedkunstens sag og det samme for de andre kunstarter. De må hver især selv tage på sig ikke at blive stedbørn i udviklingen. Hvis jeg var billedkunster, ville jeg være ked af, at mit område var et appendiks til en musikskole. Nogle kulturskoler - typisk de store med mange administrative muskler løser opgaven godt - andre knap så godt. Min tilgang til arbejdet i musikudvalget er, at vi sidder der for at varetage musikkens tarv. En stærk kunstfaglighed på hvert enkelt område er alfa og omega, siger hun. Ikke overbevist om lovændring Hos DAMUSA mener generalsekretær Poul Thunbo, at man i den enkelte kom- De 24 kommuner, hvor der bruges anden betegnelse end musikskole (f. eks. musiskskole, kulturskole, musik- og billedskole): Kunststyrelsen er ved en gennemgang af musikskolernes undervisningsudbud i Rammebeskrivelse for musikskoler nået frem til, at 50 procent af musikskolerne i 2011 udbød andre fag i musik. Imidlertid er det væsentligt færre, der faktisk kalder sig noget andet end musikskole. Det gælder for 24 kommuners vedkommende ifølge redaktionens optælling (med forbehold fejl): Region Nordjylland: Aalborg, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland (6 af 10 kommuner) Region Midtjylland: Norddjurs, Silkeborg og Skanderborg(3 af 19 kommuner) Region Syddanmark: Billund, Esbjerg, Fredericia, Tønder og Varde (5 af 22 kommuner) Region Hovedstaden: Bornholm, Dragør, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs og Ishøj (6 af 29 kommuner) Region Sjælland: Kalundborg, Næstved, Ringsted og Roskilde (2 skoler i Roskilde) (4 af 17 kommuner) 17 DAMUSA NYT

18 mune bedst afgør, hvordan det skal fungere lokalt. Med det faglige samarbejde som udgangspunkt for udviklingen. Der kan være store forskelle fra storbykommunerne, hvor en teaterskole ligger godt sammen med et professionelt teater eller en billedskole sammen med et kunstmuseum, til de geografisk større kommuner med færre indbyggere, hvor en samlet kulturskole kan vise sig at være den bedste løsning. Jeg mangler at blive overbevist om klare fordele ved en statslig kulturskolelov på nuværende tidspunkt, konstaterer han. DMKL s formand Lena Schnack Mertz, musikskoleleder i Faxe, oplyser til DAMUSA Nyt, at man på foreningens kommende bestyrelsesmøde i marts vil genoverveje, om der skal arbejdes for en lovændring. SPIL DANSK DAGEN 2011 VAR EN KÆMPE SUCCES - ER I MED IGEN I 2012? Af Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen Spil Dansk Dagen 2011 var en kæmpe succes over hele landet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de musikskoler, som trofast prioriterer at deltage hvert år på Spil Dansk Dagen! Ricco Victor Der var tilmeldt i alt imponerende arrangementer på Spil Dansk Dagen 2011, hvilket gør denne musiklivets årlige festdag til den største musikbegivenhed i Danmark, målt på antal arrangementer og på udbredelsen. Musikskolerne spiller en afgørende rolle i Spil Dansk Kommunerne KODA - som er initiativtager til Spil Dansk Dagen - er gået sammen med en lang række musikbrancheorganisationer, omkring Spil Dansk Kommune projektet. Kort fortalt så handler det om, at vi tilbyder en Spil Dansk kommunepakke, med støttekroner, komponistbesøg, koncerter, stormøder og en række andre gaver, som vi kan give op til 30 Spil Dansk Kommuner i Kravene til Spil Dansk kommunerne er helt overordnet, at de skal sørge for lokal medfinansiering, at der skal etableres en kommunal Spil Dansk styregruppe, og at de løfter en række af gaverne i kommunepakken ud efter vores anvisning. Alt dette kan man læse meget mere om på eller man er meget velkommen til at kontakte undertegnede, for at høre mere om hvordan man kan blive Spil Dansk Kommune. I 2011 havde vi aftaler med 22 Spil Dansk Kommuner, og i langt de fleste af disse kommuners styregrupper sidder musikskolelederne med. Mere fokus på det skabende, kreative og innovative Spil Dansk Dagen er en festdag, hvor vi hylder musiklivet og musik som er lavet af danske komponister og sangskrivere. Musikken kan så være på alverdens sprog og i alle genrer. Der er typisk masser af fællessang og koncerter på Spil Dansk Dagen, og det skal der fortsat blive ved med at være! Samtidig vil organisationerne bag Spil Dansk Dagen fremover også have fokus på at der skal skabes ny dansk musik, at publikum skal få andre og større oplevelser med den danske musik, og at musikken kommer ud til et nyt og måske kunst-uvant publikum. 18

19 Samtidig med en stadig forøgelse af aktiviteterne, såvel antal som udbredelse, vil der være fokus på udvikling af nye involverende aktiviteter så som komponistvirksomhed, konkurrencer, publikumsudvikling, mere fokus på musik/innovation, udbredelse i digitale medier og udvikling af sociale fællesskaber, hvor musikken - både den, der skabes og den, der spilles - er den samlende kraft på tværs af alder, baggrund, etnicitet og sociale skel. Publikumsudvikling Publikumsudvikling er en samlet betegnelse for en række forskellige tiltag. Vi skelner mellem tiltag, som skal tiltrække underrepræsenterede grupper, og tiltag der skal berige publikums kunstneriske oplevelse. Spil Dansk initiativerne vil blive med en ny tilgang til publikum, der kan opdeles i følgende områder: Publikumsuddannelse Har det eksisterende publikum som målgruppe, men præsenterer dem for nye kunstformer for at få dem til at få øjnene op for ukendte kunstneriske udtryk. Vi sætter fokus på sidemandsoplæring, hvor vi lader en del af projektet bygge på ideen om, at en koncert på en institution eller virksomhed meget gerne skal sætte sig spor evt. i en længerevarende relation. Fællessang og koncert på Sankt Annæ Smagskultivering Vi ønsker at øge publikums kendskab til det kunstneriske produkt og dermed give en større oplevelse gennem eksempelvis foredrag eller dialog med kunstnerne. Vi ønsker at inspirere og åbne nye veje ind i musikken via den kreative proces hvor publikum selv skaber kunst. Opsøgende aktiviteter Henvender sig til nye målgrupper, går uden for institutionens grænser og i en øget dialog med et kunst-uvant publikum. Vi vil udnytte de utallige muligheder på medierne: Introduktioner, læring, bag om, inspiration, leg osv. Fællessang i gården på Zahles 19 DAMUSA NYT

20 Ovenstående er en del af den fremtidige strategi for Spil Dansk Dagen, og vi håber at det kan være til inspiration til alle jer, som er med fremover på Spil Dansk Dagen. Vi glæder os til at præsentere dette års Spil Dansk kommunepakke for jer alle, og vi kontakter således alle danske musikskoler derom inden maj. Spil Dansk Dagen 2012 ligger som altid på den sidste torsdag i oktober, så i år er det torsdag den 25. oktober at vi fejrer Spil Dansk Dagen over hele Danmark. Blokfløjteensemble spiller i svømmehal. Fotos: Johan Rosenmunthe Redaktion: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo (ansvarsh.) DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden

Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden Oktober 2011 MGK Hovedstaden Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden Iht. retningslinjer for afrapportering á 01.03.11 fra Statens Kunstråds fagudvalg for musik (SKM). Indhold 1. Repræsentantskabets

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt

Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i DMKL 3. december 2015 Kl 10:00 16:00 Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Referat af bestyrelsesmøde i DMKL 3. december 2015 Kl 10:00 16:00 Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Referat af bestyrelsesmøde i DMKL 3. december 2015 Kl 10:00 16:00 Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Til stede: Lena Schnack Mertz, Morten Lønborg Friis, Jan Jacobsen, Jens Bloch, Jørgen Graven Nielsen,

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt 08-0584 - BORA - 09.03.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt Puljen for 2009 til finansiering af fleksibel master i offentlig

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % % Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere