DAMUSA NYT. marts 2012
|
|
- Randi Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DAMUSA NYT marts 2012 En ramme-hvaffornoget?... 2 Rammebeskrivelse for musikskoler... 3 Musikhandlingsplan: 23,2 mio. kr. og fokus på samarbejde... 8 Udsatte børn får ny start gennem musikken Kulturskoler deler vandene Spil Dansk Dagen YoungCare Orkester: Jacob Christensen giver en usædvanlig julegave i Hjørring
2 EN RAMME-HVAFFORNOGET? Af Per Krogh Hansen, bestyrelsesformand, DAMUSA Som det vil være musikskolebestyrelserne bekendt, barslede Kunststyrelsen i sensommeren med en ny rammebeskrivelse. Har man endnu ikke nået at læse den, kan man med fordel læse Benedicte Christiansens Per Krogh Hansen opsummering i denne udgave af DAMUSA Nyt. Beskrivelsen er bestilt af Statens Kunstråds Musikudvalg, og tanken er, at den skal danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Det står der i indledningen. Målet er en ny Rammeplan for musikskoler til afløsning af den, Statens Musikråd udgav i Derfor er det et vigtigt dokument. Når man tænker på, at den eksisterende rammeplan er 16 år gammel, må det antages at være forholdsvis længe, vi kommer til at arbejde inden for en ny. At der inden man lægger sig fast på en ny rammeplan bliver en god og kvalificeret diskussion af præmisser, erfaringer, tendenser og realia er således af største nødvendighed. En beskrivelse af status er derfor velkommen, og Kunststyrelsens dokument rammebeskrivelsen - indeholder også mange interessante informationer. Men det vækker undren, at det i bund og grund er vanskelligt at gennemskue, hvilken status de forskellige punkter i rammebeskrivelsen har. Den giver overordnet indtryk af at være af dokumenterende karakter en tredjedel af den består af en lang resultatopsamling af en spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet dels procentvis angivelse af, om de adspurgte fandt hindringer i musikskoleloven, mv.; dels en række kommentarer for hvert område, der er spurgt til. Tallene taler for sig selv, og der er i det store hele tilfredshed med lovgivningen og retningslinjerne. Kommentarerne kommer fra dem, der har fundet retningslinjerne begrænsende, men man savner en redegørelse for status og repræsentativitet af disse kommentarer? Undersøgelsen er fra 2010, men det fremgår intetsteds om Kunststyrelsen eller Kunstrådets musikudvalg reelt har brugt den til noget. Ligeledes havde en redegørelse for, hvorvidt regional spredning af og størrelsen på musikskolerne har afsat sig som tendenser i besvarelserne. Den slags kan nemlig ikke læses ud af tallene. Indlagt er en række case-stories, skrevet af journalist Martin Blom Hansen og, som der står i indledningen, omhandlende Kommunalreformen, Musikskolen som kulturskole, Musikskolesamarbejde på tværs af kommunerne. Artiklerne er spændende læsning, men også her savner man indblik i, hvilke overvejelser, der ligger til grund for, at netop disse emner er trukket frem. Udviklingen af musikskolerne til kulturskoler optager også plads, blandt andet i form af en best practice -artikel fra Blom Hansens hånd. I hvad der må antages at være Kunststyrelsens eget oplæg til denne artikel fremgår det, at siden 2008, hvor 38 ud af 100 skoler tilbød undervisning i andet end musik, er antallet af kulturskoler eller musiske skoler nu steget til omkring 50. Men hvordan dette sidste tal er opgjort, og hvor stor en relativ andel de ikke-musikalske aktiviteter udgør på skolerne uddybes ikke. Beskrivelsen indeholder også et problemkatalog over de ændringer, kommunalreformen har medført for musikskolerne. Heri kan man læse, at bestyrelsernes rolle i driften af musikskolerne er blevet reduceret betydeligt. Set fra et brugerperspektiv 2
3 er denne udvikling selvsagt ikke tilfredsstillende, og det er en udvikling, der i høj grad har DAMUSAs opmærksomhed. Men man gør ikke noget videre ud af denne uheldige drejning i rammebeskrivelsen. Og man undlader at nævne, at de vejledende standardvedtægter, der er fremlagt på Kunstrådets egen hjemmeside - og som stadig er dem, mange kommunale musikskoler følger ikke er revideret siden 2006 og derfor er ude af trit med den virkelighed, de skal vejlede om. Formålet med rammebeskrivelsen er at lægge grunden for den debat, der i sidste ende skal udmønte sig i en ny rammeplan. Men rammebeskrivelsen fremstår som et lidt sjusket og ugennemtænkt dokument. Man bliver som læser og interessent ikke taget ved hånden. Det er vanskeligt at se, hvad der er hårde fakta, hvad der er vurderinger og om der konkluderes noget eller ej. Der er desværre heller ingen angivelse af, hvordan og hvornår man som anden interessent kan blive inddraget i arbejdet med den nye rammeplan, og musikudvalget har ikke bidraget med en tidsplan for arbejdet frem mod rammeplanen. Ærgerligt, for det er jo den, der er det egentlige mål. RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER Af Benedicte Christiansen Rammebeskrivelse for musikskoler udkom i efteråret. Kunstrådets musikudvalg nedsatte i januar en arbejdsgruppe, der frem til 1. april diskuterer materialet i rammebeskrivelsen. Rammebeskrivelse for musikskoler er en publikation fra Kunststyrelsen fra Benedicte Christiansen efteråret Den består af en samling materiale fra diverse undersøgelser på musikskoleområdet fra de seneste år, hovedsagelig talmateriale, samt fem journalistiske artikler om forskellige forhold i musikskoleverdenen. Hensigten med rammebeskrivelsen er at danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. Sådan formulerer musikskolekonsulent Niels Græsholm det selv i indledningen til rammebeskrivelsen. En arbejdsgruppe under Statens Kunstråds musikudvalg drøfter frem til 1. april materialet. Gruppen blev nedsat i januar og skal på baggrund af rammebeskrivelsen afdække, problematisere og udarbejde forslag til det fortsatte arbejde hen imod en ny rammeplan for musikskoleområdet. Sådan lyder gruppens kommissorium. Efter 1. april fremlægger arbejdsgruppen, hvad man er nået frem til for det samlede musikudvalg. I arbejdsgruppen sidder Erik Bach, komponist, tidligere rektor for konservatorierne i Aalborg og Aarhus og nuværende formand for musikudvalget, Katrine Nyeland Sørensen, radiovært på DR, Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa og Thomas Sandberg, komponist og musiker. Den videre proces og tidshorisont for musikudvalgets arbejde med de fremtidige rammer for musikskolerne er endnu ikke fastlagt. Den nye rammeplan skal erstatte den gamle rammeplan for musikskoler fra DAMUSA Nyt har løbende anvendt dele af materialerne, der nu er samlet i rammebeskrivelsen, som udgangspunkt for 3 DAMUSA NYT
4 artikler. I oktober 2011 skrev vi om, hvem der sætter taksterne på musikskolerne og pegede på den tvivl, der hersker om netop det spørgsmål i mange kommuner. Det gjorde vi ud fra oplysninger i Kunststyrelsens spørgeskemaundersøgelse til musikskolerne fra 2010, der også leverer materiale til første og største del af rammebeskrivelsen. Spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 Rammebeskrivelsen består af fem dele, hver baseret på undersøgelser, Kunststyrelsen selv har stået for. Den første og største del er baseret på spørgeskemaundersøgelsen fra Udover spørgsmålet om, hvem der sætter taksterne, bliver musikskoleledere, musikskolebestyrelser og kommunale repræsentanter for alle landets musikskoler spurgt om, hvilke punkter i følgende fire regelsæt, de ser som en begrænsning for drift og udvikling af musikskolerne: Musikloven, De vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning, Vejledende standardvedtægter for musikskoler og Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Flertallet svarer, at de ikke ser begrænsninger i de nuværende bestemmelser på området. Der er imidlertid tre punkter i musikloven, som et stort mindretal peger på som begrænsninger. Det drejer sig om følgende tre punkter fra Musiklovens kapitel 2 om musikskoler: Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge. 32 ledere og 14 musikskolebestyrelser peger på denne bestemmelse som en begrænsning. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre. 36 ledere og 17 musikskolebestyrelser ser denne bestemmelse som en begrænsning Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne. Her mener 31 ledere og hele 23 musikskolebestyrelser - det vil sige 40 procent, af de bestyrelser, der har svaret - at punktet er en begrænsning. Endelig er der et enkelt punkt i Bekendtgørelse om musikalske grundkurser, som flertallet af de musikskoleledere, der har svaret på spørgsmålet, mener, er en begrænsning: MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kom - bineres med en gymnasial uddannelse. Her ser 17 ledere det som en begrænsning, mod 12, der ikke ser det som en begrænsning. Med hensyn til punktet om, hvad der forstås ved en musikskole, er det ifølge Kunststyrelsens opsummering af kommentarerne til spørgsmålene det faktum, at statstilskuddet ikke omfatter musikundervisning af voksne og undervisning i andre kunstarter end musik, f.eks. dans, drama og billedkunst, der ses som en begrænsning. Med hensyn til refusionsprocent fra staten og den måde, den udregnes på - en velbekendt sten i skoen for musikskolerne er det især det faktum, at refusionsprocenten er faldende og meget lavere end lovens maksimale 25 procent, der nævnes i kommentarerne. Dertil kommer vanskeligheder i forbindelse med budgetlægning. Musikskoler med MGK ønsker i nogle tilfælde at tilrettelægge kortere eller længere forløb og ser derfor bekendtgørelsens tekst om et 3-årigt forløb som begrænsende. Endelig er der en del, der på egen hånd peger på en række andre love og regler som begrænsende. 4
5 Der bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt, om musikskolen har oprettet en talentlinje. Det svarer 81 procent af lederne og 85 procent af musikskolebestyrelserne ja til, mens kun 63 procent af de kommunale repræsentanter har valgt at svare ja. Det store flertal af talentlinjer er oprettet fra 2004 og frem. Især i 2004, 2007 og 2008 er der oprettet mange talentlinjer. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed Andet punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af materiale fra Kunststyrelsens Rapport om musikskolevirksomhed I forbindelse med kommunalreformen i 2007 faldt antallet af musikskoler fra 216 til 100. I 2010 kom antallet ned på de nuværende 99. Antallet af fuldtidsansatte musikskoleledere steg fra 65 procent til 90 procent. Flere lærere end før kommunalreformen er blevet fastansatte. Der opgives ingen konkrete tal for dette. Aktivitetselev-tallet faldt i perioden med 17 procent, mens ventelisterne steg med 38 procent. Det samlede timeforbrug faldt med 10 procent. Tallene kan ifølge rammebeskrivelsen tyde på, at musikskolerne læser flere af deres timer med færre børn typisk flere timer med talentfulde elever - som konsekvens af diverse puljemidler til talentarbejde, der har kunnet søges siden Det samlede kommunale tilskud steg med 22 procent. Udgift til lønninger plus kørsel steg med 17 procent. Statsrefusionen faldt fra 14,3 til 13,3 procent. Problemkatalog Rammebeskrivelsens tredje punkt indeholder betragtninger over ændrede forhold efter kommunalreformen og de ændringer i den kommunale administration, de i praksis har medført. Musikskolerne er blevet kommunale institutioner og styres dermed som andre kommunale institutioner. Behovet for professionel ledelse er vokset. Flere musikskoler har fået fuldtidsansatte ledere, og både kravene til og beføjelserne for musikskolebestyrelserne har ændret sig. Kommunernes styring af musikskolerne er dermed på en række punkter kommet i modstrid med bestemmelserne om musikskolerne: Kommunalbestyrelsen skal ifølge de vejledende standardvedtægter stille 1-2 medlemmer til musikskolebestyrelsen. Mange kommuner ønsker ikke dette, hvilket medfører ekstra administrative processer i Kunststyrelsen. Formuleringerne i de vejledende standardvedtægter om musikskolebestyrelsens ansvar i forhold til kommunalbestyrelsen, i forhold til ansættelses og afskedigelse af musikskoleleder og i forhold til indstilling af budget støder sammen med praksis. I praksis har mange kommunalbestyrelser nemlig indgået kontrakt med musikskolelederen som den overordnet ansvarlige også med hensyn til budget, og kommunale ledere ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Standardvedtægterne peger på en leder med kvalifikationer som en lærer på musikskolen. De større skoler har givet et behov for ledere med større administrative erfaringer. Et andet emne i problemkataloget er administrationen af statstilskuddet til de musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ): Det er i praksis ikke muligt at skille udgifter til ledelse, husleje etc. for musikdelen af undervisningen fra den del af undervisningen, der ikke er musik. Statstilskuddet gives kun til musikundervisning. Der indberettes ikke statistik til kunststyrelsen om de fag, der ikke er musik. Rammebeskrivelsen peger på et behov for, at kommunernes tilskud til musikskolen udspecificeres (udgifter til bygninger, indtægter fra musikskolens undervisning 5 DAMUSA NYT
6 på skoler eller i børneinstitutioner, udgifter til anden undervisning end musik og så videre), så det er muligt at danne et statistisk overblik. Kulturskoleundersøgelsen fra 2008 Rammebeskrivelsens fjerde punkt er en opsummering af kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse fra De centrale tal er: Kunstrådet havde 3 mio. kroner om året til uddeling i satspuljen til kulturskoler og forsøg med billedkunstneriske grundkurser (parallel til MGK) i perioden Fra 2008 til begyndelsen af 2011 er andelen af musikskoler, der udbyder andre fag end musik ( kulturskoler ), steget fra 38 procent til 50 procent. Tallene er fremkommet ved en gennemgang af musikskolernes udbud på hjemmesider og på musik-tilmelding.dk, oplyser musikskolekonsulent Niels Græsholm til DAMUSA Nyt. Af de skoler, der i 2008 udbød andre fag end musik, var det for 84 procents vedkommende billedkunst, 57 procent havde drama og 34 procent dans. Den fordeling var nogenlunde den samme i Enkelte skoler udbyder andre fag end de nævnte. Musikalske Grundkurser MGK Femte punkt i rammebeskrivelsen er en oversigt over optaget på MGK i perioden 2004 til 2009 med hensyn til køn og instrumentvalg. 64 procent af eleverne på MGK - klassisk og rytmiske linjer tilsammen - er drenge. Pigernes andel af MGKpladserne sniger sig altså kun lige op over en tredjedel. Tallene stammer fra perioden 2004 til Ser man på klassisk linje for sig og rytmisk linje for sig, er der flere piger end drenge på klassisk linje. 238 piger blev optaget i perioden mod 200 drenge. På rytmisk linje er der omvendt optaget langt flere drenge end piger. 451 drenge over for 132 piger. Af de 132 piger er de 101 optaget med sang. Den skæve kønsfordeling især inden for den rytmiske musik er et felt, der også er med i det udkast til en musikhandlingsplan, der i februar kom fra kulturministeren. Her peges på erfaringer fra Sverige med musikstævner for piger med fokus på instrumenter. Indsatsen i forbindelse med talentpuljer Sidste punkt i rammebeskrivelsen er en opsummering af Finn Holsts rapport om talentudvikling. Holst konkluderer ifølge rammebeskrivelsen, at der i løbet af perioden er en bevægelse fra en bredere og mere mangfoldig indsats til en smal indsats alene på talentlinje. Samtidig med dette er der en bevægelse hen imod, at puljemidlerne i tiltagende grad uddeles målrettet til drift af talentlinjer. Resultatet bliver en bevægelse hen imod en undervisning, der kræver store ressourcer for reelt set meget få elever. Analysen beskriver yderligere to perspektiver ved talentindsatsen. Den ene drejer sig om størrelsen på talentlinjerne angivet som antal pladser. Der er stor variation alt afhængig af musikskolens størrelse, men gennemsnittet er ifølge rapporten ni pladser. Det andet er regionalt samarbejde, hvor Den Fynske Talentskole bruges som eksempel. Kollektive aktiviteter og socialt fællesskab fremhæves som en motivation for eleverne. Rammebeskrivelsen rummer desuden en række artikler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Artiklerne tager udgangspunkt i særlige musikskoleforhold i Albertslund, Svendborg, Esbjerg og på de fem skoler, der har samlet sig under navnet Kvintoratet (Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Ballerup og Herlev) samt det nordiske udviklingsprojekt KRUt. 6
7 Rammebeskrivelse for musikskoler består af Kunststyrelsen eget materiale: Oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse, der i 2010 blev besvaret af 221 af de 290, som kunststyrelsen havde inviteret til at svare. Besvarelserne kommer fra 93 musikskoleledere, 58 repræsentanter for musikskolebestyrelserne og 70 repræsentanter for kommunerne. Materiale fra Rapport om musikskolevirksomhed , Katalog over problemer, der viser sig i forbindelse med administration af diverse regler på musikskoleområdet primært i forbindelse med ændringer efter kommunalreformen. Materiale fra kulturskoleundersøgelse fra Oplysninger om MGK-elevers alder, køn og instrumentvalg. Eksternt materiale Sammendrag fra Talentudvikling. Rapport om indsatsen i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer af Finn Holst, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Fem artikler om musikskoler af journalist Martin Blom Hansen, der også skriver for DAMUSA Nyt. Rammebeskrivelsens forside. Dokumentet er på 51 sider Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej Middelfart Tlf Fax DAMUSA NYT
8 23,2 MIO. KR. OG FOKUS PÅ SAMARBEJDE Af Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA Den 19. januar var DAMUSA inviteret til høring i kulturministeriet med mulighed for at komme med indspil til den kommende musikhandlingsplan. I alt var 32 personer Poul Thunbo inviteret, fra musikskoleområdet DMpF og DAMUSA. Den 9. februar leverede kulturministeren sit udspil til musikhandlingsplan. Indholdet af musikhandlingsplanen, som kulturminister Uffe Elbæk allerede i sin indledning ved høringen kaldte En musikscene mange genrer, har DAMUSA gennem længere tid talt om også på Christiansborg. Vi har længe vidst, at den tidligere handlingsplan Nye Toner, som indeholdt en pulje, hvor der var afsat 5,75 mio. kr. om året fra til talentudvikling på musikskolerne ville udløbe ved nytåret. Den musikpolitiske eksperthøring i januar var således en kærkommen chance for endnu engang at få en af DAMUSAs mærkesager præsenteret: Fortsat udvikling af talentarbejdet på musikskolerne. Blandt de 32 inviterede var de kulturpolitiske ordførere, som lyttede og deltog aktivt i debatten. Alex Ahrendtsen (DF) talte om vigtigheden af at indtænke ungdommen, og beskrev problemerne med musikundervisningen i folkeskolen som et dannelsestab. Ligeledes Stine Brix (EL) og Michael Aastrup Jensen (V) nævnte musikskolerne og musikundervisningen i folkeskolen som vigtige faktorer. Kunstrådets Musikudvalg var repræsenteret ved formand Erik Bach, som kunne fortælle, at musikudvalget ønsker at prioritere et skarpt fokus på børn og unge. Fra DAMUSAs side pointerede vi, at når vi taler vækstlag (som var et af punkterne på dagsordenen), kommer man ikke uden om musikskolerne, og vi fastholdt, at staten har et betydeligt ansvar i relation til talentudvikling, og at musikskolernes talentpleje derfor burde medtages i den kommende musikhandlingsplan. Mht. styrkelse af den rytmiske musik, som var en overordnet præmis fra kulturministerens side, tilkendegav vi, at det i en musikpædagogisk sammenhæng ikke giver den store mening at forsøge at opdele musikken i rytmisk og klassisk genre, men slog fast, at man under alle omstændigheder ikke kan sige, at den rytmiske musik er i krise i musikskolerne. Det viser sig bl.a., når man kigger nærmere på de optagne elever på de konservatorieforberedende MGK-kurser. Musikskolerne leverer 70 % af de kvalificerede ansøgere til MGK, og langt de fleste af dem er rytmiske. (65 % af de kvalificerede ansøgere til MGK var rytmiske ). Vi understregede derfor, at vi i musikskolerne har brug for en bred talentstøtte også for at sikre talentpotentialet indenfor den rytmiske musik. Endvidere tilkendegav vi, at DAMUSA, i fortsættelse af en lang tradition i musikskolerne for at samarbejde med det øvrige kulturliv, stadig ser nye områder, hvor vi kan spille en positiv rolle, og at vi gerne så, at den kommende handlingsplan bød på formuleringer, som beskrev eller ville indebære et øget også politisk fokus på inddragelse af musikskolerne i relation til nye områder og samarbejdspartnere, f.eks. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) eller Spillesteder.dk Endelig var vi også inde på problemerne med musikundervisningen i folkeskolen, i 8
9 hvilken sammenhæng vi opfordrede til et intensiveret samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, da Kulturministeriet ingenlunde kan løse disse alene. Udspil til handlingsplan Kulturministeren offentliggjorde efterfølgende, den 9. februar, sit udspil til musikhandlingsplan I DAMUSA glæder vi os over, at musikskolernes talentpulje styrkes med 5,8 mio. kr. årligt, og at der bliver sat hårdt tiltrængt fokus på folkeskolens musikundervisning samt samarbejdet mellem folkeskole og kultur- og musikskoler. Vi står således lidt med den samme situation som tidligere: Med en del penge til talentudvikling samt "gode intentioner" om samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Status quo kunne man vælge at kalde det, men i en tid, hvor det er klart for alle, at det vil være vanskeligt at skaffe nye offentlige midler til musiklivet, mener jeg, at vi kan glæde os over udspillet, der dog som bekendt skal forhandles på plads med forligspartierne. Vores største opgave vil være, at skabe talentudviklingsprojekter, som kan sikre sammenhæng mellem MGK-centre og de tilknyttede musikskoler. Ligeledes skal vi have skarpt fokus på konferencen, som kulturministeriet vil afholde i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelsesministeriet om perspektiverne for en styrkelse af musikundervisningen i folkeskolen. En konference, som vi dog ingen detaljer kender til endnu. ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan Handlingsplanens forside, side 1 af 23 På under sidste nyt kan du finde udspillet til musikhandlingsplan og læse, hvad DAMUSAs generalsekretær sagde på høringen i kulturministeriet i januar. 9 DAMUSA NYT
10 UDSATTE BØRN FÅR NY START GENNEM MUSIKKEN Af Christine Christiansen Organisationen YoungCare har i knap to år givet socialt udsatte børn i flere af landets kommuner gratis musikundervisning og mulighed for at spille sammen i orkestre. Forbilledet er det musikalske Christine Christiansen system, El Sistema, i Venezuela, som gennem næsten 40 år har hjulpet en million børn væk fra gaden. 20 børn fra Hjørring Kommune fik i december en særlig julegave: Kort før juleferien blev de alle sammen udstyret med et blæserinstrument. Samtidig blev de koblet med både en professionel underviser fra den kommunale musikskole og en mentor fra et amatørorkester på egnen. Hver uge får børnene eneundervisning på instrumenterne og mulighed for at spille i orkester med mentorerne. Alt sammen ganske gratis. Børnene tilhører kategorien socialt udsatte. Kommunen har udpeget dem til at deltage i projektet, der løber over tre år. Fra Venezuela til Danmark Bag projektet, som p.t. også kører på Bornholm, i Rødovre og Høje Taastrup Kommuner, står YoungCare - en landsdækkende organisation for udsatte børn og unge. Klaus Gjede er direktør for YoungCare. Han blev kontaktet af den tidligere soloklarinettist i DR Symfoniorkestret, Jørgen Misser Jensen, som har mange års erfaring både som underviser og dirigent for det berømte amatørorkester, Rødovre Concert Band. Jørgen Misser Jensen havde hørt om det såkaldte El Sistema i Venezuela. Her har op mod en million gadebørn de sidste 40 år fået mange timers musik- og sangundervisning hver uge både enkeltvis og i ungdomsorkestre. Via projektet er det lykkedes at trække børnene væk fra gaden, inspirere dem musikalsk og give dem bedre vilkår. Klarinettistens mål var at skabe en pendant til El Sistema i Danmark. Jeg blev fyr og flamme, da jeg hørte om tiltaget, og selvfølgelig var jeg med på, at vi skulle realisere ideen for socialt udsatte børn her i Danmark, fortæller Klaus Gjede, der ser flere perspektiver i projektet. Der er en del integration i det her; vi har mange indvandrerbørn, som deltager. Men det handler også om at opbygge sociale netværk. Positiv opbakning fra kommunerne Han og Jørgen Misser Jensen lavede hurtigt en arbejdsfordeling. Mens Klaus Gjede fik det administrative og økonomiske ansvar, blev Jørgen Misser Jensen kunstnerisk og musikalsk leder for projektet. Gjede gik i gang med at skaffe fondsstøtte, og flere fonde skød penge i projektet. Samtidig kontaktede han en række kommuner rundt omkring i landet med henblik på at samarbejde. Rødovre og Høje Taastrup Kommuner var de første to, der bed på. For knap to år siden gik musikundervisningen i luften som et treårigt pilotprojekt i de to kommuner. 42 børn fik her udleveret blæserinstrumenter. Trods finanskrisen sagde begge kommuners borgmestre ja til ideen med det samme. De var utroligt positive, husker Klaus Gjede, der i januar i år kunne se og høre børnene fra de første pilotprojekter optræde ved en række vellykkede nytårskoncerter. Han er overrasket over, hvor 10
11 20 børn starter i Hjørring med en usædvanlig julegave et instrument og tre års gratis musikundervisning med voksne mentorer i orkestret YoungCare Orkester. Børnene prøver instrumenterne første gang sammen med mentorerne engagerede børnene er, og hvor meget de har lært at spille på kort tid. Spiller i orkester fra dag ét Ideen er netop, at børnene hurtigt skal blive dygtige nok til at spille sammen i orkestret med deres mentorer. Vi bruger et svensk undervisningssystem, der hedder Blåståget. Så snart, børnene kan spille fem toner, spiller de med i orkestret, fortæller Jørgen Misser Jensen og uddyber: Hvert sted, hvor vi starter projektet op, knytter vi det til et amatørorkester. Børnene har en kontakt til mentorerne, som er voksne amatører. Det har vist sig at være en rigtig god ide. Når de spiller sammen med mentorerne, som er folk, der har spillet i mange år, lyder det ret hurtigt rigtig godt. Det er en enorm styrke i projektet, at børnene hører, at det, de laver, kan bruges til noget. Børnene lærer gennem projektet at stå frem på en scene. Den egenskab kan de bruge i mange andre sammenhænge, påpeger Jørgen Misser Jensen. I starten var det en stor overvindelse for børnene at skulle have en mikrofon i hånden og præsentere musikken ved deres koncerter. Nu er der nærmest kamp om at gøre det. Børnene er meget glade for det, og socialt vokser de enormt gennem projektet. Man kan se det på deres mod de tør pludselig stille sig op og spille og tale foran et publikum, beskriver Jørgen Misser Jensen. Gratis musikskoleundervisning Børnene får enkeltundervisning på kommunernes musikskoler hos de professionelle lærere her. Det koster musikskolerne penge at stille gratis lærerkræfter til rådighed til børnene. Til gengæld får en flok børn, der ellers aldrig ville have haft økonomisk mulighed for at gå til musikundervisning, en chance for at lære at spille, understreger Jørgen Misser Jensen. De ca kr., som det koster at have et 11 DAMUSA NYT
12 barn gående i en musikskole om året, findes ikke i de her familiers budgetter, siger han. Foreløbig spiller alle børnene i projekterne blæserinstrumenter. På sigt er det planen, at andre børn skal lære at spille strygerinstrumenter eller synge. Sidegevinsten med blæserundervisningen har været, at flere børn er begyndt at spille de smalle instrumenter som obo og fagot. I Rødovre har vi f. eks. fået to rigtig gode obopiger i gang. De er meget talentfulde, fortæller Jørgen Misser Jensen, der glæder sig over at se børnenes engagement. Vi bruger musikken som værktøj, og pludselig finder man børn, som er kæmpe talenter på deres instrumenter. Det giver dem selvtillid, for børnene mærker jo, at her er noget, de virkelig behersker. Skaffer mentorer Jørgen Misser Jensens står for at skaffe mentorer til projektet. De hjælper børnene med greb eller andre tekniske ting på instrumenterne. Alle steder, hvor projektet startes op, spilles der efter samme undervisningssystem. Det betyder, at børnene også kan mødes på kryds og tværs af landsdele og spille sammen, efterhånden som initiativet bliver udbredt. I februar kom projektet i gang på Bornholm. Snart bliver Køge og Ishøj Kommuner koblet på. Også Skanderborg, Herning, Vejle, Fredericia, Lolland og Slagelse har vist interesse og kommer formentligt i gang i Vi håber, at projektet i løbet af et par år kan blive landsdækkende. Det er bevidst, at vi satser på de egne af landet, som er lidt glemte, fortæller Klaus Gjede. Mentorerne var: Fløjte: Ditte Aggerholm (mentor) Klarinet, Andreas Gjede (mentor) Basun, Jacob Christensen (mentor) Anne Sofie Espersen (skuespiller og ambassadør) Kommuner sparer millioner Jørgen Misser Jensen understreger, at projektet på den lange bane er en rigtig god investering for kommunerne, der går ind i det. For som han siger: Ideen er jo at redde børnene, så de ikke går til, men så de derimod bliver samlet op der, hvor de nu er havnet. 12
13 Projektet koster kommunerne i størrelsesordenen kr. om året. Et socialt udsat barn, der skal mandsopdækkes kommunalt, kan let koste kommunen mellem tre og otte millioner kr. om året. Hvis bare ét barn bliver reddet gennem metoden, har kommunen sparet mange penge på de sociale udgifter. Det viser, at der er mange gevinster i det her projekt, siger Jørgen Misser Jensen. El Sistema fra Venezuela til Europa I februar 2012 var YoungCares direktør Klaus Gjede og klarinettisten Jørgen Misser Jensen inviteret til Venezuela for at se, hvordan El Sistema her praktiseres med gadebørnene. Her mødte de bl.a. José Antonio Abreu. Han er musiker og økonom, og tilbage i 1975 grundlagde han El Sistema. Det var en helt fantastisk oplevelse at se og høre børnene, der optrådte ved koncerter, fortæller Klaus Gjede. På rejsen var de to danskere også i kontakt med den 31-årige verdensberømte venezuelanske dirigent, Gustavo Dudamel, som helt fra sin tidlige barndom har været tilknyttet El Sistema. Siden 1999 har Dudamel stået i spidsen som dirigent for Orquesta Sinfónica Simón Bolívar Venezuelas ungdomsorkester, som turnerer i mange lande. Det lykkedes på rejsen Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen at få etableret en tæt kontakt til El Sistemas ledelse i Venezuela. Målet er nu, at der skal udvikles en europæisk model af det succesfulde system. Klaus Gjede og Jørgen Misser Jensen samarbejder p.t. med både Skotland og Sverige om udbredelsen af systemet på europæisk plan. Om YoungCare og musikundervisningen for socialt udsatte børn YoungCare indførte en dansk model, inspireret af Venezuelas El Sistema, i Danmark i Organisationens kunstneriske leder, Jørgen Misser Jensen, har sammen med direktør for YoungCare, Klaus Gjede, udviklet en dansk udgave, hvor den sociale indsats for børn med særlige behov understøttes med musik som værktøj. YoungCare har i 2011 præsenteret ideen for flere kommuner og musikskoler, kontaktet politiske udvalg og fonde og fik i 2011 donationer for over seks millioner kroner til at starte metoden op over hele landet. YoungCare har gennem mødet med ledelsen fra Venezuela - bl.a. grundlæggeren José Antonio Abreu og Simon Bolivar Youth Orchestra - kombineret den grundlæggende sociale indsat derfra med danske vilkår og muligheder. I den danske version inddrages amatørmusikere som mentorer på frivillig basis i samarbejde med kommunernes musikskoler og deres ekspertise. YoungCare udvælger sammen med kommunernes skoler og klasselærere de rette børn til YoungCare Orkester, der, når de indgår i projektet for at få dækket sociale behov, har mulighed for at blive udviklet og opnå personlige resultater gennem musikken. YoungCare har dannet et viden og forskningscenter, der fagligt kan dokumentere de resultater, barnet opnår gennem den sociale og musiske indsats, der indgår i projektet. 13 DAMUSA NYT
14 KULTURSKOLER DELER VANDENE Af Benedicte Christiansen Halvdelen af landets musikskoler er nu kulturskoler. Det vil sige, de udbyder anden undervisning end musik. Foreningen Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL, gav i november sit kulturskoleudvalg i opdrag at arbejde for at få loven på musikskoleområdet ændret Benedicte Christiansen til en kulturskolelov. Men nu råbes der fra flere sider vagt i gevær over for kulturskoleudviklingen. Halvdelen af landets musikskoler udbyder nu anden undervisning end musik. Sådanne skoler omtales i almindelighed som kulturskoler. Tallet er opgjort af kunststyrelsen i 2011 ved at afsøge samtlige musikskolers hjemmesider for andre undervisningstilbud end musik. I 2008 var det 38 procent af skolerne, der i forbindelse med kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse opgav, at de også havde andre fag end musik. Kunstrådet udbød i perioden 2006 til 2009 puljemidler til forsøg med kulturskoler, og udviklingen er altså gået stærkt de senere år. Billedkunst findes på 4 ud af 5 af de skoler, der har udvidet til kulturskole, og er således det største fag efter musik. Men billedkunstskolernes organisation Børn, kunst og billeder har svært ved at se fordelene for deres fag ved giftermålet med musikskolerne. Fra teater og film lyder der ja til samarbejde, men pænt nej tak til lovformeligt ægteskab, og endelig rejser der sig også kritiske røster fra musikskoleledernes egne rækker. Især mod tanken om en kulturskolelov. Fra DAMUSA s side opfordres der til at lade det være det faglige samarbejde lokalt, der afgør, hvordan man organiserer sig. Synergi er, når 1 og 1 bliver tre Når halvdelen af musikskolerne udbyder anden undervisning end musik, har idéen om at samle kunstarterne naturligvis ikke kun kritikere, men også engagerede fortalere. En af dem er Axel Momme, rektor for Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater blev i 2010 lagt sammen under én hat, og det har været en stor succes, mener Axel Momme. Med 26 rektorår på Vestjysk Konservatorium kender han både før og efter. Jeg kan kun sige, at det er utroligt frugtbart at være kommet under tag med en anden kunstart. Begge parter har lige stor fornøjelse af det. Det giver nye synergier med flere vinkler, og på samme måde vil det da være på en kulturskole. Se bare på Esbjerg Kulturskole, hvor godt det går dér, siger han. Han mindes dog ikke, at udviklingen af kulturskoler frem for rene musikskoler har været et emne, når konservatoriernes rektorer mødes. Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for Børn, Kunst og Billeder, der har tre fjerdedele af landets billedkunstskoler som medlemmer, bliver omvendt næsten sløj af at høre ordet synergi. Synergi er, når 1 og 1 giver 3. Det er ikke tilfældet. Jeg kan ikke få øje på, at billedkunst vinder ved at indgå i en kulturskole. Mit overordnede syn er, at børn skal have tilbud inden for alle kunstarter. At budene skal der være der lokalt. Men som vi ser det, er der ikke mange kulturskoler, der fungerer efter hensigten, siger hun. 14
15 Repræsentanter for andre skoler på kulturskoledag med medlemmer af DMKL. Fra venstre mod højre: Karen Marie Demuth, bestyrelsesformand for landsforeningen af billedkunstskoler Børn, Kunst og Billeder, Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, Ulla Gad, dansekonsulent fra Dansens Hus, Malene Hedetoft, projektleder på Filurens skole for teater og dans og Lena Schnack Mertz, formand for DMKL og musikskoleleder i Faxe Erfaringen i Børn kunst og billeder er, at billedkunst som fag bliver usynligt, når det bliver en lille del af en skole, hvor musik er meget større. Foreningen hører om kulturskoler, hvor billedkunstlærerne ikke bliver inviteret til pædagogiske udviklings dage og lignende og endog konkrete eksempler på kommuner, hvor billedkunstskolen end ikke er blevet taget med i forhandlingerne om, hvorvidt de skulle indgå i en kulturskole. Det er noget kommunalpolitikerne har drøftet med musikskolelederen, konstaterer Karen Marie Demuth. Et spørgsmål om identitet En anden fortaler for kvaliteterne i at samle kunstarterne i én skole er Ulla Voss Gjesing, leder af en af landets ældste kulturskoler, Den kreative Skole i Silkeborg, og tovholder for DMKL s kulturskoleudvalg, der af foreningens generalforsamling har fået i kommissorium at arbejde frem mod en kulturskolelov. Ulla Voss Gjesing ser ikke grund til bekymring over, at billedkunstfolket nu slår sig i tøjret, men understreger, at der skal være gensidig respekt mellem kunstarterne. Det er ukloge processer, hvis ikke alle kommer til orde i forbindelse med sammenlægninger, eller hvis ikke alle lærere på en skole har lige vilkår. Men jeg mener egentlig, at det for billedkunstlærerne mere er et spørgsmål om identitet. På Den kreative Skole taler vi ikke om musikskolelærere eller billedkunstlærere. Her er alle kulturskolelærere. Det kan godt kræve noget tid, før man finder sig tilpas i en mere mangfoldig identitet, og det kan gøre, at man føler sig usynlig. Men prøv at spørge vores elever her. De synes jo ikke, at billedkunsten er usynlig, forklarer Ulla Voss Gjesing. Kulturskoler ikke den bedste model Den første februar var DMKL s medlemmer inviteret til en dag om kulturskoler og visioner om undervisning i alle kunstarter til børn. Repræsentanter for skoler for henholdsvis film, dans, litteratur, teater og billedkunst deltog også. Blandt dem var Ulrik Krapper, leder af filmskolen Station Next, der i Filmbyen i Avedøre uden for København tilbyder børn og unge at arbejde med film. For ham er den fysiske placering midt i filmbyens professi- 15 DAMUSA NYT
16 onelle miljø vigtig, og han kan ikke se det store udbytte for sin egen kunstart ved at udvide de eksisterende musikskoler, og så bare krydre lidt med lidt dans, lidt film og andet eksotisk. Der er højst en administrativ fordel, men også risiko for at en masse initiativer bliver kvalt. De eksisterende kulturskoler er ikke nødvendigvis den bedste model til at skaffe flest muligt unge mest mulig adgang til kvalificeret undervisning i flest mulige kunstarter, siger han. Rigide regler på musikskolen Tilknytningen til det professionelle miljø er også helt central for lederen af Filurens skole for teater og dans Sune Sørensen, der også deltog i temadagen i Odense. Vi har stor glæde af samarbejdet med Filurens professionelle skuespillere (teatret Filuren ligger i Musikhuset i Århus, red.), og børnene på vores skole synes, det er vildt attraktivt at færdes i det professionelle teatermiljø. Det ville ikke være noget, vi lige kunne tænke os at blive absorberet ind i en musikskole, siger han. Teaterskolen samarbejder gerne med musikskolen, men erfaringen er, at reglerne på musikskoleområdet er for rigide. De passer ikke rigtigt til vores måde at arbejde på. Der er bare forskel på at undervise i klarinet og i drama, så samarbejdet kan godt være strukturelt vanskeligt, siger Sune Sørensen, der i øvrigt syntes, det var en opløftende at være til mødet i Odense. Min fordom var, at musikskolefolk var mindre åbne over for os fra de andre kunstarter, men jeg oplevede åbne glade mennesker, der var villige til at tænke nyt, konkluderer han. Rosenbæk Huset i Odense var rammerne for entusiastisk dialog, visioner for fremtiden og fortællinger fra virkeligheden Nogen skal kæmpe for musikken Kun en femtedel af DMKL s medlemsskoler var repræsenteret på kulturskoledagen i Odense, men blandt dem var både fortalere for kulturskole og kritikere. Markant som fortaler stod lederen af Mariager- 16
17 Dagens program, forsiden fjord Kulturskole Finn Svit, der fortalte engageret om, hvad mødet med teaterfolks professionalisme og høje ambitionsniveau havde betydet på hans skole, ikke mindst i talentarbejdet. Markant som kritisk røst var Bjørn Holmegård, leder af Ballerup Musikskole, der gennem mange år også har udbudt danseundervisning. Holmegård mente imidlertid, at musikken nu er truet på kulturskolerne. Der skal være nogen, der kæmper for musikken. Hvem andre end musikskoleledere skal kæmpe for, at børn skal vælge musik frem for noget andet?, spurgte han. Edna Rasmussen, musikskoleleder i Aabenraa, er medlem af Kunstrådets musikudvalg, der er begyndt på arbejdet med en ny rammeplan for musikskoler. Hun mener, at opgaven for musikudvalget netop er at tale musikkens sag. Billedkunstudvalget under Kunstrådet må tale billedkunstens sag og det samme for de andre kunstarter. De må hver især selv tage på sig ikke at blive stedbørn i udviklingen. Hvis jeg var billedkunster, ville jeg være ked af, at mit område var et appendiks til en musikskole. Nogle kulturskoler - typisk de store med mange administrative muskler løser opgaven godt - andre knap så godt. Min tilgang til arbejdet i musikudvalget er, at vi sidder der for at varetage musikkens tarv. En stærk kunstfaglighed på hvert enkelt område er alfa og omega, siger hun. Ikke overbevist om lovændring Hos DAMUSA mener generalsekretær Poul Thunbo, at man i den enkelte kom- De 24 kommuner, hvor der bruges anden betegnelse end musikskole (f. eks. musiskskole, kulturskole, musik- og billedskole): Kunststyrelsen er ved en gennemgang af musikskolernes undervisningsudbud i Rammebeskrivelse for musikskoler nået frem til, at 50 procent af musikskolerne i 2011 udbød andre fag i musik. Imidlertid er det væsentligt færre, der faktisk kalder sig noget andet end musikskole. Det gælder for 24 kommuners vedkommende ifølge redaktionens optælling (med forbehold fejl): Region Nordjylland: Aalborg, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland (6 af 10 kommuner) Region Midtjylland: Norddjurs, Silkeborg og Skanderborg(3 af 19 kommuner) Region Syddanmark: Billund, Esbjerg, Fredericia, Tønder og Varde (5 af 22 kommuner) Region Hovedstaden: Bornholm, Dragør, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs og Ishøj (6 af 29 kommuner) Region Sjælland: Kalundborg, Næstved, Ringsted og Roskilde (2 skoler i Roskilde) (4 af 17 kommuner) 17 DAMUSA NYT
18 mune bedst afgør, hvordan det skal fungere lokalt. Med det faglige samarbejde som udgangspunkt for udviklingen. Der kan være store forskelle fra storbykommunerne, hvor en teaterskole ligger godt sammen med et professionelt teater eller en billedskole sammen med et kunstmuseum, til de geografisk større kommuner med færre indbyggere, hvor en samlet kulturskole kan vise sig at være den bedste løsning. Jeg mangler at blive overbevist om klare fordele ved en statslig kulturskolelov på nuværende tidspunkt, konstaterer han. DMKL s formand Lena Schnack Mertz, musikskoleleder i Faxe, oplyser til DAMUSA Nyt, at man på foreningens kommende bestyrelsesmøde i marts vil genoverveje, om der skal arbejdes for en lovændring. SPIL DANSK DAGEN 2011 VAR EN KÆMPE SUCCES - ER I MED IGEN I 2012? Af Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen Spil Dansk Dagen 2011 var en kæmpe succes over hele landet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de musikskoler, som trofast prioriterer at deltage hvert år på Spil Dansk Dagen! Ricco Victor Der var tilmeldt i alt imponerende arrangementer på Spil Dansk Dagen 2011, hvilket gør denne musiklivets årlige festdag til den største musikbegivenhed i Danmark, målt på antal arrangementer og på udbredelsen. Musikskolerne spiller en afgørende rolle i Spil Dansk Kommunerne KODA - som er initiativtager til Spil Dansk Dagen - er gået sammen med en lang række musikbrancheorganisationer, omkring Spil Dansk Kommune projektet. Kort fortalt så handler det om, at vi tilbyder en Spil Dansk kommunepakke, med støttekroner, komponistbesøg, koncerter, stormøder og en række andre gaver, som vi kan give op til 30 Spil Dansk Kommuner i Kravene til Spil Dansk kommunerne er helt overordnet, at de skal sørge for lokal medfinansiering, at der skal etableres en kommunal Spil Dansk styregruppe, og at de løfter en række af gaverne i kommunepakken ud efter vores anvisning. Alt dette kan man læse meget mere om på eller man er meget velkommen til at kontakte undertegnede, for at høre mere om hvordan man kan blive Spil Dansk Kommune. I 2011 havde vi aftaler med 22 Spil Dansk Kommuner, og i langt de fleste af disse kommuners styregrupper sidder musikskolelederne med. Mere fokus på det skabende, kreative og innovative Spil Dansk Dagen er en festdag, hvor vi hylder musiklivet og musik som er lavet af danske komponister og sangskrivere. Musikken kan så være på alverdens sprog og i alle genrer. Der er typisk masser af fællessang og koncerter på Spil Dansk Dagen, og det skal der fortsat blive ved med at være! Samtidig vil organisationerne bag Spil Dansk Dagen fremover også have fokus på at der skal skabes ny dansk musik, at publikum skal få andre og større oplevelser med den danske musik, og at musikken kommer ud til et nyt og måske kunst-uvant publikum. 18
19 Samtidig med en stadig forøgelse af aktiviteterne, såvel antal som udbredelse, vil der være fokus på udvikling af nye involverende aktiviteter så som komponistvirksomhed, konkurrencer, publikumsudvikling, mere fokus på musik/innovation, udbredelse i digitale medier og udvikling af sociale fællesskaber, hvor musikken - både den, der skabes og den, der spilles - er den samlende kraft på tværs af alder, baggrund, etnicitet og sociale skel. Publikumsudvikling Publikumsudvikling er en samlet betegnelse for en række forskellige tiltag. Vi skelner mellem tiltag, som skal tiltrække underrepræsenterede grupper, og tiltag der skal berige publikums kunstneriske oplevelse. Spil Dansk initiativerne vil blive med en ny tilgang til publikum, der kan opdeles i følgende områder: Publikumsuddannelse Har det eksisterende publikum som målgruppe, men præsenterer dem for nye kunstformer for at få dem til at få øjnene op for ukendte kunstneriske udtryk. Vi sætter fokus på sidemandsoplæring, hvor vi lader en del af projektet bygge på ideen om, at en koncert på en institution eller virksomhed meget gerne skal sætte sig spor evt. i en længerevarende relation. Fællessang og koncert på Sankt Annæ Smagskultivering Vi ønsker at øge publikums kendskab til det kunstneriske produkt og dermed give en større oplevelse gennem eksempelvis foredrag eller dialog med kunstnerne. Vi ønsker at inspirere og åbne nye veje ind i musikken via den kreative proces hvor publikum selv skaber kunst. Opsøgende aktiviteter Henvender sig til nye målgrupper, går uden for institutionens grænser og i en øget dialog med et kunst-uvant publikum. Vi vil udnytte de utallige muligheder på medierne: Introduktioner, læring, bag om, inspiration, leg osv. Fællessang i gården på Zahles 19 DAMUSA NYT
20 Ovenstående er en del af den fremtidige strategi for Spil Dansk Dagen, og vi håber at det kan være til inspiration til alle jer, som er med fremover på Spil Dansk Dagen. Vi glæder os til at præsentere dette års Spil Dansk kommunepakke for jer alle, og vi kontakter således alle danske musikskoler derom inden maj. Spil Dansk Dagen 2012 ligger som altid på den sidste torsdag i oktober, så i år er det torsdag den 25. oktober at vi fejrer Spil Dansk Dagen over hele Danmark. Blokfløjteensemble spiller i svømmehal. Fotos: Johan Rosenmunthe Redaktion: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo (ansvarsh.) DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf pth@damusa.dk
DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)
1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67
Læs mereMUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk
TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem
Læs mereUddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015
Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 1) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereStøtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015
Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereElevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen
Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereOversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017
1. juni 2018 Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017 Baggrund Som led i den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen 2012-2017 blev afsat en pulje til medfinansiering
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereKulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark
Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereKortlægning af musiktilbud i fritiden for børn og unge i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Kortlægning af musiktilbud i fritiden for børn og unge i København Baggrund Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev
Læs mereHVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR
Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder. 1. Indledning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 4178 0251 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder 1. Indledning Trafik-, Bygge- og
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereResultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE
Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereIndbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084
Læs mereOline-Lokalebørs Statistikken
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereRapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden
Oktober 2011 MGK Hovedstaden Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden Iht. retningslinjer for afrapportering á 01.03.11 fra Statens Kunstråds fagudvalg for musik (SKM). Indhold 1. Repræsentantskabets
Læs mereDanskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere
Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereBilag til rapport: Doktorleg i børnehaven
Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereRetningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.
Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereFlere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler
Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereTal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet
1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse
Læs mereDe store kommuner taber på jobcentrene
- mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.
Læs mereIntegrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017
1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereIndstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen
Læs mere19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereUDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag
UDVIKLINGSAFTALE Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereKvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud
November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereOpgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019
Aldersgruppe Støttens varighed Støttens omfang 1. Albertslund Under 18 år. Begrænsning ikke 2. Allerød 3. Assens, udstyr, stævner etc. (beløbsgrænse ikke angivet). 4. Ballerup 10-15 år. 6-12 måneder. Gratis
Læs mereDanskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark
Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015
Læs mereAnvisninger i den almene boligsektor i 2018
TEMASTATISTIK 2019:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2018 Der er anvist 81.711 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2018. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste
Læs mereFordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger
NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereForskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler
Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Læs mereVed brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.
4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mere