- Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 20.00"

Transkript

1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder - Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl Jeg vil starte med at sige jer tak for jeres fremmøde her i aften. I holder en tradition i hævd, som går mange år tilbage også for mig. Jeg har deltaget i mit første årsmøde i Flensborg i 1958 tror jeg nok. Tillad mig at præsentere mig, - for dette årsmøde i aften er et gensyn for mig. Jeg er født og vokset op i Sydtønder Amt på Bramstedlund Skole, hvor min far, Jørgen Larsen Møller var lærer fra 1951 til sin død i Mit første idrætsstævne fandt sted her i Leck i sommeren Leck var simpelthen den store by i vores univers dengang sammen med Tønder. Tænk at Leck og Tønder kan være det i et barns univers. Mine forældre kom nordfra. De så gerne, at vi børn lærte at snakke sønderjysk og det kom helt af sig selv. Det har jeg lært af trillingerne i Bramstedlund Niels, Jørgen og Knud. I dansk dialektforskning hedder det Leck-dialekten. Det skulle i dag være det sydligste sønderjysk, der lever som talesprog. Med rigtigt mange tyske låneord og tyske vendinger. Men sønderjysk. Jeg var som dansk lærerbarn meget præget af mine forældres opgave med at få alt, hvad der var dansk til at slå rod og få det til at gro i Sydslesvig. Det var dengang i 1950 erne helt andre tider. Dønninger fra 2. verdenskrig, nazismen og det tyske sammenbrud i 1945 kunne stadig mærkes. Jeg er født i 1955, - det år, hvor København-Bonn erklæringerne lagde fundamentet for mindretallene syd og nord for grænsen. I dag er det en europæisk succeshistorie i gensidig respekt og samarbejde. Når vi ser tilbage på det fra 2014, virker denne udvikling selvfølgelig, - men det var det i sandhed ikke. 100 år i modsætningernes tegn. I de 100 år før 1955 havde spørgsmålet om dansk og tysk tilhørsforhold i Slesvig bølget frem og tilbage. Med dette årsmødes tema kan jeg tillade mig at bruge tid på at repetere denne historie i modsætningernes tegn: - Den første slesvigske krig mellem danskere og slesvig-holstenere, hvor to nationalliberale bevægelser gik i borgerkrig med hinanden om det nationale, mens det liberale gled i baggrunden. Resultatet af krigen blev bl.a. en fordanskningspolitik i mellem-slesvig, dvs. lige her, hvor vi befinder os i dag. Jeg læste i en turist brochure på Sild for ganske nyligt om begrebet fra dengang de kaldte det das dänen-joch. Lidt af en øjenåbner at se sådan et udtryk brugt i dag. - Den anden slesvigske krig mellem Danmark og Preussen og Østrig i 1864, hvor resultatet blev preussisk styre og en fortyskningspolitik af hele Slesvig. Et tryk som aflede modtryk i form af en dansk folkelige bevægelse især i Nordslesvig.

2 - De to verdenskrige, hvor tabet af menneskeliv, afsavnene og ansvaret for de tyske nederlag to gange satte Slevsvigs tilhørsforhold til Danmark og Tyskland som nationalstater på dagsordenen. - I 1920 fik befolkningen i Nord- og Mellem-Slesvig mulighed for at vælge. Det var altså også lige her. - I årene lige efter 2. verdenskrig gav det anledning til et regulært sindelagsskifte i Sydslesvig fra tysk til dansk. - I årene frem til 1955 havde den danske fremgang i Sydslesvig udløst en politisk modoffensiv i det nye forbundsland Slesvig-Holsten. I 1953/54 satte Kielregeringen f.eks. tilskuddet til de danske skoler ned fra 80% til 50%. Det var bl.a. denne nye strid mellem dansk og tysk, som København-Bonn erklæringerne satte en stopper for. Der har kort sagt mellem 1848 og 1955 været mange lejligheder, hvor man blev tvunget til at vælge mellem dansk og tysk. Det har ikke været enkle valg. Det har det ikke været for vores landspolitikere og det har det heller ikke været mellem naboer her på vores egn. De ulykkelige begivenheder i Ukraine viser, hvordan en slumrende nationalisme kan vækkes, så det i løbet af få måneder kammer over til hadefulde fjendebilleder. København-Bonn 1955 og EF/EU Jeg er født netop i det år, hvor det nye Tyskland og Danmark lagde grunden til den fantastiske udvikling, som vi har oplevet i grænselandet i min levetid. Det kan vi takke København-Bonn erklæringerne i 1955 for. Siden kom det europæiske politiske projekt først med 6 lande så med 9 så blev de 12 så 15 så 25 og i dag 28 lande i EU. Dette projekt har fra starten haft stor folkelig opbakning i Tyskland, fordi det også var tyskernes vej til at vinde anerkendelse som folk og som nyt demokrati. Dette projekt er lykkedes. Lise Nørgaard TV-serien Matodors forfatter beskrev det så smukt i avisen, som blev udgivet som særnummer i anledning af 150 årig dagen for slaget ved Dybbøl. 96 år gammel og så livsklog. Hun beskriver i få ord udviklingen i efterkrigstiden med følgende vurdering (citat): den nye tyske generation har simpelthen udført et mirakel. Ikke kun økonomisk. De har ikke længere noget at skamme sig over i dag i Europa. Danmark har nok været lidt mere fodslæbende i EU-spørgsmål. Men også for. Grundlæggende har vi i begge lande følt os tilpas med, at Europas mange folk og nationer nu er forenet i et økonomisk og et deraf følgende politisk samarbejde. EU er efter min opfattelse det største og det vigtigste fredsprojekt efter 2. verdenskrig. Dermed er de lange linjer i historien trukket op. Forstandige kvinder og mænd i København, i Bonn, i Kiel, i Leck og i Tønder har siden 1955 truffet helt andre valg end man gjorde i de 100 år, der gik forud. Det gælder i høj grad også for de to mindretal. Vores succeshistorie de dansk-tyske mindretal Derfor er vores mindretalshistorie i Sønderjylland-Slesvig op til i dag blevet en succeshistorie. Spørgsmålet om behandlingen af mindretal er blevet en del af flertallets selvforståelse som et

3 ægte demokrati. Demokrati er nemlig ikke bare flertalsstyre og frie valg demokrati forudsætter en retsstat og respekt for menneskerettigheder. Det indbefatter også mindretalsrettigheder. På Tysklands lange vej til i dag har arbejdet i det danske mindretals institutioner været en lille med vigtig byggesten. Det danske mindretal har udfordret den nye tyske stat ved sit eksempel. Født i en overgangstid Dermed tilbage til det lokale. Det var nemlig den opgave, som min far og de danske lærere, der kom til Sydslesvig efter 2. verdenskrig, var optaget af at vise den sydslesvigske befolkning, hvad dansk kultur og dansk demokrati og dansk sprog stod for. Jeg har også fået at mærke helt ind i kroppen, at jeg blev født i overgangen mellem to epoker. Man ændrer jo ikke bare historiesyn og historiefortælling, fordi Europa lå under for kold krig mellem USA og Sovjetunionen og varme handelsforbindelser mellem tidligere fjendelande i Vesteuropa. Historiefortællingen kunne end ikke NATO og det europæiske samarbejde sådan lave om på. Jeg fik selv det nationale arvegods med i vuggegave. Jeg har som dreng ærgret mig gul og blå over, at preusserne i 1864 ved belejringen af skanserne på Dybbøl havde langtrækkende riflede kanoner, men de danske var glatløbede, så de ikke kunne skyde igen. Jeg har i tankerne fulgt med 8. brigades modangreb op af Dybbøl Banke, hvor soldater og officerer faldt som fluer for preussernes bagladergeværer. Og der var meget mere. Vi er fra Sydtønder Amt Vores geografiske identitet dengang omkring 1960 var Sydtønder Amt. Jeg kan stadigvæk navnene på hver eneste lærerpar på naboskolerne fra Medelby til Nykirke. For det var lærerpar. Ikke én lærer, men et par. Forpligtelserne som lærerkone rakte langt. Alt fra kaffe og kage til foreningsmøder til fernisering af gulvene i skolestuen. Og der var rigtigt meget derimellem. Det var et meget specielt skolemiljø. Vi var elever i Bramstedlund fordelt på 9 årgange. Naboskolerne var ikke ret meget større. Når der skulle organiseres lejrskoler, så tog vi afsted sammen. Turen gik til Bornholm i 1961 med Tinningsted, Agtrup, Medelby og Bramstedlund skoler. Der var Tivolituren i København, der var vippeturen og søsygen i færgen Hammershus, der var vandrehjemmet i Sandvig- Allinge med Anna Ryges medbragte mad til alle mand. Der var rundkirkerne, rokkestenen i Almindingen, Jons kapel, skibssætningerne og alt sammen præsenteret af fantastiske historiefortællere i vores lærere. Jeg var kun 6 år dengang, men jeg glemmer det aldrig. Når jeg i dag ser Søren Ryge på TV, kommer jeg til at tænke på, hvor han har lært fortællekunsten. Han har bestemt sit eget talent, men noget kommer altså også fra miljøet dengang. Dengang kunne man fortælle og kun med ord. Det var en revolution, da de første lysbilledfremvisere kom til. Verden åbnede sig pludselig til personlige rejseberetninger med lysbilleder. Og hvor kunne de dog fortælle. I dag sidder vi alle med vores smartphone, og svælger os i billeder. Dengang var et foredrag med lysbilleder fra f.eks. Grønland noget helt særligt. Jeg husker stadig beretningen fra en slædepatruljemand i Sirius i, hvordan de var blevet uddannet til at operere en blindtarm på hinanden. Det var dansk kultur, og det var spændende. Sydslesvighjemmet og Århus

4 Jeg bevarede tilknytningen til Sydslesvig efter min fars død, dels ved gode lærerkollegers daglige støtte og bistand til vores familie, og dels ved, at min mor i 1967 overtog stillingen som økonoma og daglig leder af Sydslesvighjemmet i Rendbjerg. Vi så alle de danske skoler komme og gå. Min mor arrangerede teglværksbesøg på Broagerland og lavede endeløse mængder af mad til skolebørnene. Hendes arbejdsdag i sæsonen startede ved 6-tiden og endte ved tiden, når hun bar kaffekanderne hjem fra sove-barakkerne fra snakken med lærerne. Så jeg kender jer ved skolenavnet og et par af pigerne i forsamlingen måske endda lidt bedre end det. Der var de sidste år, jeg som årig boede hjemme, andre fordele ved at bo på et feriehjem. Nu skal vi heller ikke tættere på. Fra 1973 til 2010 har jeg været i det gamle land nærmere bestemt Århus-området. Jeg har læst historie, samfundsfag og økonomi. Det gav mig job i Århus Kommune, hvor jeg i mange år var sekretariatschef for borgmester Thorkild Simonsen. Derefter kommunaldirektør i en kommune og så underdirektør i Falck. I 2010 søgte jeg og fik stilling som kommunaldirektør i Tønder Kommune. Det var lidt af en livsdrøm, der gik i opfyldelse om at komme tilbage til Sønderjylland. Fra 1973 til 2010 har jeg kun fulgt med fra sidelinjen i, hvad der skete i Sønderjylland og i Sydslesvig. Jeg er bestemt ikke ekspert. Reflektioner over mindretallene i dag Men nu hvor jeg er komet tilbage er der nogle observationer, som har slået mig, og som jeg gerne vil nævne. Både nord for og syd for grænsen har mindretallene haft medgang. Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti har haft succes med at være det sønderjyske parti en fantastisk udvikling, når man betænker, at navnet Sønderjylland i preussisk tid blev forbudt af de tyske myndigheder at anvende. Det forvirrer også mine begreber lidt. I gamle dage var det simpelt at holde styr på betegnelserne. Når nogen brugte betegnelsen Nordslesvig, var han sandsynligvis fra det tyske mindretal. Når man mødte en sydslesviger, var hun fra det danske mindretal. En slesviger eller en slesvig-holstener var derimod fra den tyske flertal, mens en sønderjyde var fra det danske flertal. Men så let skal det ikke være mere. Stem sønderjysk er blevet en stemme på et regionalt parti, der i øvrigt driver tyske institutioner og taler sønderjysk. Det tyske mindretal er nogle af de bedste nord for grænsen til at mestre sønderjysk-dansktysk. Ikke bare forstå, men til at tale de tre sprog perfekt. Her syd for grænsen har de danske skoler og børnehaver haft tilgang, og for SSW gælder det samme. Nu sidder SSW endda i regeringen som tungen på vægtskålen i landdagen i Kiel. Det havde ingen kunnet forestille sig i 1960 erne eller i 1970 erne. Den to-kulturelle identifikation Men for begge mindretal har nedtoningen af det nationale også betydet udfordringer. Som jeg opfatter det, bliver det at høre til mindretallene mere og mere en to-kulturel identifikation. Der er nord for grænsen rigtig meget dansk i vores tyske mindretal. De opfører sig i lokalpolitikken i Tønder ikke anderledes end de andre partier. De går f.eks. ind i skolereformer for det kommunale skolevæsen. Der er ingen tabuer. Rammen er den samme, og det er værdierne langt hen af vejen også. Forskellen ligger i, at man vælger en tosproget og en to-kulturel hverdag til især for børnene.

5 Det er rigtig sympatisk og en styrke for vores landsdel, at vi har denne mulighed. Men det kan også være en udfordring, fordi det kræver megen opbakning til børnene at gå i tysk skole uden at forældrene taler tysk nord for grænsen, og dansk ligeså uden hjemmesprog og kammeratskabssprog syd for grænsen. Sprog skaber fortsat virkelighed for os mennesker. Region Tondern viljen til samarbejde Jeg har som nævnt Sydtønder Amt med i min livsbagage. Derfor var det også en speciel oplevelse for mig her for et par år siden at høre mine tyske kolleger fra Leck og Nibøl foreslå, at vi skulle kalde grænseregionen her i vest for Region Tondern. For de opfatter sig også stadigvæk som Sydtønder. Tønder Kommune er Nordtønder og kommunerne i Sydtønder Amt er Sydtønder. Der er en meget tydelig markeret vilje til samarbejde mellem Nord- og Sydtønder. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har her i marts måned fastlagt de mål, som man om fire år vil stå til regnskab for. En af de fire visioner er, at vi vil være den tyske forbindelse. Forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland-Østrig-Schweiz. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi er rigtigt mange, der mestrer dansk og tysk sprog og kultur ikke bare noget, men perfekt. Den sprogkombination finder man nemlig stort set ikke mere andre steder i Danmark eller Tyskland. Den er i Danmark ved at udgå af produktion. Engelsk vinder frem overalt i verden og ikke mindst i Danmark. Jeg har hørt kloge folk sige, at i Tyskland kommt man mit englisch an, - aber mit deutsch kommt man durch. Det handler i øvrigt ikke kun om sprog som redskab. Det handler om kulturforståelse i bred forstand - alt lige fra tysk litteratur over normer i forretningsforhold til interesse for, hvem der vinder og taber i Bundesligaen. I de sidste par uger har man givetvis skullet være forsigtig med at omtale HSV i Hamborg-området. Lettelsen over at klare frisag på to uafgjorte kampe skal man også kunne sætte sig ind i, når man vil tale med en forretningsmand eller en politiker fra Hamborg. Vores udfordringer er også de samme. Det gælder befolkningsudviklingen de næste 10 år, hvor Sydtønder Amt ifølge oplysninger fra Amt Südtonder vil opleve den samme vækst i de ældste årgange (inklusiv min egen), som vi ser i Tønder Kommune. Modsat falder antallet af unge under 20 år og mellem 20 og 64 år. Internt i Sydtønder Amt er der dog en bemærkelsesværdig forskel mellem Nibøl og resten af amtet. Nibøl har et mindre fald for de yngste og vokser faktisk i de erhvervsaktive årgange. Blandt de ældste vokser Nibøl endnu mere end resten af amtet. Denne udvikling ser vi faktisk ikke nord for grænsen. Tønder By har ikke den samme tiltrækningskraft fra oplandet, som Nibøl har det. Jeg hører sommertider kritiske bemærkninger om vores danske storkommuner fra politikere syd for grænsen. Men der ser ud til at være kræfter i spil her, som ikke har noget med skolestruktur eller lokale kommunale arbejdspladser at gøre. Men grundlæggende er udfordringerne de samme i Nord- og Sydtønder. Hvad kan vi gøre ved det? Ja grundlæggende er det vores placering midt i det gamle Slesvig og ved vestkysten, vi skal bringe i spil. Og vi skal bruge hinanden. Vi har brug for hinanden. Vores bud i Tønder Kommune er at samarbejde med vores naboer i Nordfrisland på tre indsatsområder: Eksport og sprog Vi skal for det første gøre vores egn attraktiv for tyske eksportvirksomheder, som vil erobre skandinaviske markeder og for skandinaviske virksomheder, der vil gøre fremstød på de tysksprogede markeder. Det kræver, at vi kan tilbyde noget særligt, for ellers går udviklingen i retning af de store byer.

6 Her har vi to ting at tilbyde, som ingen andre har. Det er dansk-tysk talende medarbejdere og det er frit valg mellem danske og tyske institutioner til alle formål. Vi har oven i det sproglige også brug for faglige kompetencer på en række områder. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver at vores unge dygtiggør sig inden for handel, kommunikation, jura og meget mere. Og at de efter endt uddannelse i universitetsbyerne kommer tilbage til os. Noget af dette er deres eget valg. Her kan vi kun påvirke. Men vi kan gøre rigtigt meget ved den sproglige forberedelse. Her har jeg rost det tyske mindretal. Jeg vil også gerne rose det danske mindretal. Min fornemmelse er, at der er mere at gøre her. Til gengæld er I også flere så det er meget vigtigt. En god løsning er at kombinere skolegang i Sydslesvig med skolegang på et dansk gymnasium. Gymnasierne i Åbenrå og i Tønder vil rigtigt gerne optage elever fra Sydslesvig. Tønder Gymnasium vil gerne være vestkystens gymnasium. Det er de allerede: 80 elever fra de danske skoler og 14 i Europa-klassen fra de tyske skoler. Ved at gå på de danske gymnasier får jeres unge løftet deres dansk og engelsk til et højt niveau. Det er det ideelle udgangspunkt for deres videre uddannelse at være perfekte på ikke bare to sprog, men på tre sprog. Jeg hører også, at det er hårdt arbejde for en del af dem. Ofte gør et efterskoleophold i Danmark før gymnasiet gavn. Det kan vel ikke være en naturlov, at det tyske sprog står så stærkt i forhold til dansk og engelsk i jeres skoler. I har en udfordring her, som I skal løse sammen med jeres børn. Nu til mit andet punkt. Vesterhavet / Nordsøen Nord- og Sydtønder ligger ved Vesterhavet. Det giver os en mulighed for at udnytte både havets og undergrundens naturressourcer sammen. Vi ser f.eks. gerne en aktiv deltagelse af virksomheder fra Sydtønder i servicering af vindmølleparker i Nordsøen fra Havneby. Det er nemlig tyske el-forbrugere, der skal betale for disse havvindmølleparker. Derfor tror vi også, at man fra tysk side vil forvente at få tyske arbejdspladser ud af det. Vi vil gerne indgå i netværkssamarbejde også med mindre virksomheder om at give tilbud på sådanne opgaver. Udnyttelsen af vores naturressourcer indebærer også, at vi skal udvikle vores turisme. Det skal vi også gøre sammen. Vi kan slet ikke tale om Tønder Kommunes turisme uden at komme til at tale om, hvordan vi tiltrækker tyske turister. Vi kører allerede i dag bus efter bus over grænsen for at se Sort Sol i Nykirke. Vi skal lave cykelruter og vandreruter på tværs af grænsen. Vi skal lave gourmet-ture på tværs. Vi skal arrangere oplevelses-sejlture ud i Vadehavet på tværs. Vi skal spille hinanden gode og vi skal tale tysk og dansk ind i mellem hinanden. Infrastrukturen Mit tredje punkt er infrastrukturen. Da jeg var barn, var det næsten lige meget, om vi fra Bramsted kørte til Viborg eller Ålborg ad A10 eller A11. Begge veje var snoede landeveje gennem mange byer. Men det var ligeværdige trafikforbindelser. Siden dengang har man udbygget forbindelsen i øst til 4 sporet eller 6 sporet motorvej, mens vejen i vest stort set er den samme. Det har skabt en uholdbar situation. Mere end 2/3 af den dansk-tyske samhandel foregår til lands. Man ser det helt bogstaveligt, når man kører på A7 eller E45 lastbilerne kører i én lang række i højre vognbane og personbilerne i overhalingssporet. Især morgen og aften er det slemt til og fra Hamborg og til og fra de store østjyske byer. Ved ethvert større trafikuheld og især ved vejarbejder opstår der lange køer og forsinkelser. Rader Hockbrücke var kun et forvarsel om, hvad der venter os i de kommende år. Der kommer meget større reparationsarbejder på A/ i Hamborg både nord for

7 og syd for Elbtunnel og i selve tunnelen. De tyske vejmyndigheder står over for kollosale vedligeholdelsesarbejder. Det bliver én lang kø på A7. Det er simpelthen at spille hasard at satse alt på én vejforbindelse. Vi skal naturligvis have to én i øst og én i vest, så man kan fordele trafikken og omdirigere den, når det er nødvendigt. De sønderjyske kommuner og sønderjysk erhvervsliv står enigt bag kravet om, at vi skal have en parallel motorvej i Danmark fra Ålborg til grænsen. Vi skal ikke udbygge A7 fra Bordesholm til grænsen, og vi skal heller ikke udbygge E45 fra grænsen til Kolding, inden at vi har anlagt den vestlige vejforbindelse. Denne vejsag forbinder os. Vi kan umuligt løse den uden hinandens støtte. Der er rigtigt meget i dette spørgsmål tiden i aften tillader ikke at gå ind i detaljerne. Folkeligt samkvem Det er vores tre bud fra nord på, hvad vi først skal gøre sammen Der er meget mere, vi kan gøre sammen. Det kulturelle samarbejde skal holdes ved lige og helst også udbygges. Jeg ser gerne et tættere folkeligt samarbejde ikke finkultur, men deltagelse i hinandens folkelige arrangementer. I er f.eks. mere end velkomne til Tønder festival. Musikken kan man nyde uanset, hvilket af de tre sprog man foretrækker. Er man tresproget, kan man rigtigt komme i snak. Det skal også være mit håb for fremtiden. At vi kan rykke sammen om at blive de bedste til de tre sprog dansk, tysk og engelsk. Jeg er sikker på, at vi kan vinde denne kombinationskonkurrence. Men vi skal gå et skridt videre vi skal også kunne omsætte det til nye arbejdspladser. Vi skal ikke bare sende vores unge afsted vi skal have dem retur igen til en spændende tilværelse i et nyt Sønderjylland-Slesvig, hvor det er det enkelte menneske, det kommer an på og ikke andet. Og gerne dansk-tysk. Tak for opmærksomheden. Svend Erik Møller Kommunaldirektør

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE 2013 13.-19. juni Højskole og Folkemøde på Bornholm Højskole og Folkemøde på Bornholm 13. 19. juni 2013 I et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, LOF, Grænseforeningen og Højskolen.

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Studieturen 2013

MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Studieturen 2013 MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG Studieturen 2013 Som tidligere oplyst finder studieturen i år sted i dagene 30. august - 1. september og med bus fra Helsingør Turistfart.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Vælger Du at tage Din klasse med på lejrskole hos Danhostel I Haderslev har Du en række af muligheder for at sammensætte turen således at den passer netop til Jeres

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram 1 Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram Forårsmøde. Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19.00 i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Formanden

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Aalborg Grænseforening Stiftet den 6. februar 1889

Aalborg Grænseforening Stiftet den 6. februar 1889 Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Bestyrelsen Formand & Niels J. Kjærsgaard, Skovlykke 5, 9210 Aalborg Tlf. 21848470 Feriebørn: E-post: njknbk@home3.gvdnet.dk Næstfor- Karsten N. Simonsen,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område?

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Den Nye børnevenlige Vestkyst Med centrum i Bade Byerne Skælskør og Korsør Strand. Lidt ideer og nytænkning til Korsør og hele Slagelse kommune. Kamp nr. 1

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Tysk-Klubbens bestyrelses årsberetning for 2014

Tysk-Klubbens bestyrelses årsberetning for 2014 Tysk-Klubbens bestyrelses årsberetning for 2014 Formanden Søren Buhl Andersen indledte med at fortælle, at vi i dag er 24 medlemmer, efter der kom udmeldelser og nogle blev slettet p.g.a. manglende betaling

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015-2017

HANDLINGSPLAN 2015-2017 HANDLINGSPLAN 2015-2017 Handlingsplanen er den konkrete udmøntning af Rømø-Tønder Turistforenings strategi. Handlingsplanen følger de 10 indsatsområder i strategien. 1. Ekstern markedsføring drevet af

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere