- Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 20.00"

Transkript

1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder - Lang version - Kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl Jeg vil starte med at sige jer tak for jeres fremmøde her i aften. I holder en tradition i hævd, som går mange år tilbage også for mig. Jeg har deltaget i mit første årsmøde i Flensborg i 1958 tror jeg nok. Tillad mig at præsentere mig, - for dette årsmøde i aften er et gensyn for mig. Jeg er født og vokset op i Sydtønder Amt på Bramstedlund Skole, hvor min far, Jørgen Larsen Møller var lærer fra 1951 til sin død i Mit første idrætsstævne fandt sted her i Leck i sommeren Leck var simpelthen den store by i vores univers dengang sammen med Tønder. Tænk at Leck og Tønder kan være det i et barns univers. Mine forældre kom nordfra. De så gerne, at vi børn lærte at snakke sønderjysk og det kom helt af sig selv. Det har jeg lært af trillingerne i Bramstedlund Niels, Jørgen og Knud. I dansk dialektforskning hedder det Leck-dialekten. Det skulle i dag være det sydligste sønderjysk, der lever som talesprog. Med rigtigt mange tyske låneord og tyske vendinger. Men sønderjysk. Jeg var som dansk lærerbarn meget præget af mine forældres opgave med at få alt, hvad der var dansk til at slå rod og få det til at gro i Sydslesvig. Det var dengang i 1950 erne helt andre tider. Dønninger fra 2. verdenskrig, nazismen og det tyske sammenbrud i 1945 kunne stadig mærkes. Jeg er født i 1955, - det år, hvor København-Bonn erklæringerne lagde fundamentet for mindretallene syd og nord for grænsen. I dag er det en europæisk succeshistorie i gensidig respekt og samarbejde. Når vi ser tilbage på det fra 2014, virker denne udvikling selvfølgelig, - men det var det i sandhed ikke. 100 år i modsætningernes tegn. I de 100 år før 1955 havde spørgsmålet om dansk og tysk tilhørsforhold i Slesvig bølget frem og tilbage. Med dette årsmødes tema kan jeg tillade mig at bruge tid på at repetere denne historie i modsætningernes tegn: - Den første slesvigske krig mellem danskere og slesvig-holstenere, hvor to nationalliberale bevægelser gik i borgerkrig med hinanden om det nationale, mens det liberale gled i baggrunden. Resultatet af krigen blev bl.a. en fordanskningspolitik i mellem-slesvig, dvs. lige her, hvor vi befinder os i dag. Jeg læste i en turist brochure på Sild for ganske nyligt om begrebet fra dengang de kaldte det das dänen-joch. Lidt af en øjenåbner at se sådan et udtryk brugt i dag. - Den anden slesvigske krig mellem Danmark og Preussen og Østrig i 1864, hvor resultatet blev preussisk styre og en fortyskningspolitik af hele Slesvig. Et tryk som aflede modtryk i form af en dansk folkelige bevægelse især i Nordslesvig.

2 - De to verdenskrige, hvor tabet af menneskeliv, afsavnene og ansvaret for de tyske nederlag to gange satte Slevsvigs tilhørsforhold til Danmark og Tyskland som nationalstater på dagsordenen. - I 1920 fik befolkningen i Nord- og Mellem-Slesvig mulighed for at vælge. Det var altså også lige her. - I årene lige efter 2. verdenskrig gav det anledning til et regulært sindelagsskifte i Sydslesvig fra tysk til dansk. - I årene frem til 1955 havde den danske fremgang i Sydslesvig udløst en politisk modoffensiv i det nye forbundsland Slesvig-Holsten. I 1953/54 satte Kielregeringen f.eks. tilskuddet til de danske skoler ned fra 80% til 50%. Det var bl.a. denne nye strid mellem dansk og tysk, som København-Bonn erklæringerne satte en stopper for. Der har kort sagt mellem 1848 og 1955 været mange lejligheder, hvor man blev tvunget til at vælge mellem dansk og tysk. Det har ikke været enkle valg. Det har det ikke været for vores landspolitikere og det har det heller ikke været mellem naboer her på vores egn. De ulykkelige begivenheder i Ukraine viser, hvordan en slumrende nationalisme kan vækkes, så det i løbet af få måneder kammer over til hadefulde fjendebilleder. København-Bonn 1955 og EF/EU Jeg er født netop i det år, hvor det nye Tyskland og Danmark lagde grunden til den fantastiske udvikling, som vi har oplevet i grænselandet i min levetid. Det kan vi takke København-Bonn erklæringerne i 1955 for. Siden kom det europæiske politiske projekt først med 6 lande så med 9 så blev de 12 så 15 så 25 og i dag 28 lande i EU. Dette projekt har fra starten haft stor folkelig opbakning i Tyskland, fordi det også var tyskernes vej til at vinde anerkendelse som folk og som nyt demokrati. Dette projekt er lykkedes. Lise Nørgaard TV-serien Matodors forfatter beskrev det så smukt i avisen, som blev udgivet som særnummer i anledning af 150 årig dagen for slaget ved Dybbøl. 96 år gammel og så livsklog. Hun beskriver i få ord udviklingen i efterkrigstiden med følgende vurdering (citat): den nye tyske generation har simpelthen udført et mirakel. Ikke kun økonomisk. De har ikke længere noget at skamme sig over i dag i Europa. Danmark har nok været lidt mere fodslæbende i EU-spørgsmål. Men også for. Grundlæggende har vi i begge lande følt os tilpas med, at Europas mange folk og nationer nu er forenet i et økonomisk og et deraf følgende politisk samarbejde. EU er efter min opfattelse det største og det vigtigste fredsprojekt efter 2. verdenskrig. Dermed er de lange linjer i historien trukket op. Forstandige kvinder og mænd i København, i Bonn, i Kiel, i Leck og i Tønder har siden 1955 truffet helt andre valg end man gjorde i de 100 år, der gik forud. Det gælder i høj grad også for de to mindretal. Vores succeshistorie de dansk-tyske mindretal Derfor er vores mindretalshistorie i Sønderjylland-Slesvig op til i dag blevet en succeshistorie. Spørgsmålet om behandlingen af mindretal er blevet en del af flertallets selvforståelse som et

3 ægte demokrati. Demokrati er nemlig ikke bare flertalsstyre og frie valg demokrati forudsætter en retsstat og respekt for menneskerettigheder. Det indbefatter også mindretalsrettigheder. På Tysklands lange vej til i dag har arbejdet i det danske mindretals institutioner været en lille med vigtig byggesten. Det danske mindretal har udfordret den nye tyske stat ved sit eksempel. Født i en overgangstid Dermed tilbage til det lokale. Det var nemlig den opgave, som min far og de danske lærere, der kom til Sydslesvig efter 2. verdenskrig, var optaget af at vise den sydslesvigske befolkning, hvad dansk kultur og dansk demokrati og dansk sprog stod for. Jeg har også fået at mærke helt ind i kroppen, at jeg blev født i overgangen mellem to epoker. Man ændrer jo ikke bare historiesyn og historiefortælling, fordi Europa lå under for kold krig mellem USA og Sovjetunionen og varme handelsforbindelser mellem tidligere fjendelande i Vesteuropa. Historiefortællingen kunne end ikke NATO og det europæiske samarbejde sådan lave om på. Jeg fik selv det nationale arvegods med i vuggegave. Jeg har som dreng ærgret mig gul og blå over, at preusserne i 1864 ved belejringen af skanserne på Dybbøl havde langtrækkende riflede kanoner, men de danske var glatløbede, så de ikke kunne skyde igen. Jeg har i tankerne fulgt med 8. brigades modangreb op af Dybbøl Banke, hvor soldater og officerer faldt som fluer for preussernes bagladergeværer. Og der var meget mere. Vi er fra Sydtønder Amt Vores geografiske identitet dengang omkring 1960 var Sydtønder Amt. Jeg kan stadigvæk navnene på hver eneste lærerpar på naboskolerne fra Medelby til Nykirke. For det var lærerpar. Ikke én lærer, men et par. Forpligtelserne som lærerkone rakte langt. Alt fra kaffe og kage til foreningsmøder til fernisering af gulvene i skolestuen. Og der var rigtigt meget derimellem. Det var et meget specielt skolemiljø. Vi var elever i Bramstedlund fordelt på 9 årgange. Naboskolerne var ikke ret meget større. Når der skulle organiseres lejrskoler, så tog vi afsted sammen. Turen gik til Bornholm i 1961 med Tinningsted, Agtrup, Medelby og Bramstedlund skoler. Der var Tivolituren i København, der var vippeturen og søsygen i færgen Hammershus, der var vandrehjemmet i Sandvig- Allinge med Anna Ryges medbragte mad til alle mand. Der var rundkirkerne, rokkestenen i Almindingen, Jons kapel, skibssætningerne og alt sammen præsenteret af fantastiske historiefortællere i vores lærere. Jeg var kun 6 år dengang, men jeg glemmer det aldrig. Når jeg i dag ser Søren Ryge på TV, kommer jeg til at tænke på, hvor han har lært fortællekunsten. Han har bestemt sit eget talent, men noget kommer altså også fra miljøet dengang. Dengang kunne man fortælle og kun med ord. Det var en revolution, da de første lysbilledfremvisere kom til. Verden åbnede sig pludselig til personlige rejseberetninger med lysbilleder. Og hvor kunne de dog fortælle. I dag sidder vi alle med vores smartphone, og svælger os i billeder. Dengang var et foredrag med lysbilleder fra f.eks. Grønland noget helt særligt. Jeg husker stadig beretningen fra en slædepatruljemand i Sirius i, hvordan de var blevet uddannet til at operere en blindtarm på hinanden. Det var dansk kultur, og det var spændende. Sydslesvighjemmet og Århus

4 Jeg bevarede tilknytningen til Sydslesvig efter min fars død, dels ved gode lærerkollegers daglige støtte og bistand til vores familie, og dels ved, at min mor i 1967 overtog stillingen som økonoma og daglig leder af Sydslesvighjemmet i Rendbjerg. Vi så alle de danske skoler komme og gå. Min mor arrangerede teglværksbesøg på Broagerland og lavede endeløse mængder af mad til skolebørnene. Hendes arbejdsdag i sæsonen startede ved 6-tiden og endte ved tiden, når hun bar kaffekanderne hjem fra sove-barakkerne fra snakken med lærerne. Så jeg kender jer ved skolenavnet og et par af pigerne i forsamlingen måske endda lidt bedre end det. Der var de sidste år, jeg som årig boede hjemme, andre fordele ved at bo på et feriehjem. Nu skal vi heller ikke tættere på. Fra 1973 til 2010 har jeg været i det gamle land nærmere bestemt Århus-området. Jeg har læst historie, samfundsfag og økonomi. Det gav mig job i Århus Kommune, hvor jeg i mange år var sekretariatschef for borgmester Thorkild Simonsen. Derefter kommunaldirektør i en kommune og så underdirektør i Falck. I 2010 søgte jeg og fik stilling som kommunaldirektør i Tønder Kommune. Det var lidt af en livsdrøm, der gik i opfyldelse om at komme tilbage til Sønderjylland. Fra 1973 til 2010 har jeg kun fulgt med fra sidelinjen i, hvad der skete i Sønderjylland og i Sydslesvig. Jeg er bestemt ikke ekspert. Reflektioner over mindretallene i dag Men nu hvor jeg er komet tilbage er der nogle observationer, som har slået mig, og som jeg gerne vil nævne. Både nord for og syd for grænsen har mindretallene haft medgang. Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti har haft succes med at være det sønderjyske parti en fantastisk udvikling, når man betænker, at navnet Sønderjylland i preussisk tid blev forbudt af de tyske myndigheder at anvende. Det forvirrer også mine begreber lidt. I gamle dage var det simpelt at holde styr på betegnelserne. Når nogen brugte betegnelsen Nordslesvig, var han sandsynligvis fra det tyske mindretal. Når man mødte en sydslesviger, var hun fra det danske mindretal. En slesviger eller en slesvig-holstener var derimod fra den tyske flertal, mens en sønderjyde var fra det danske flertal. Men så let skal det ikke være mere. Stem sønderjysk er blevet en stemme på et regionalt parti, der i øvrigt driver tyske institutioner og taler sønderjysk. Det tyske mindretal er nogle af de bedste nord for grænsen til at mestre sønderjysk-dansktysk. Ikke bare forstå, men til at tale de tre sprog perfekt. Her syd for grænsen har de danske skoler og børnehaver haft tilgang, og for SSW gælder det samme. Nu sidder SSW endda i regeringen som tungen på vægtskålen i landdagen i Kiel. Det havde ingen kunnet forestille sig i 1960 erne eller i 1970 erne. Den to-kulturelle identifikation Men for begge mindretal har nedtoningen af det nationale også betydet udfordringer. Som jeg opfatter det, bliver det at høre til mindretallene mere og mere en to-kulturel identifikation. Der er nord for grænsen rigtig meget dansk i vores tyske mindretal. De opfører sig i lokalpolitikken i Tønder ikke anderledes end de andre partier. De går f.eks. ind i skolereformer for det kommunale skolevæsen. Der er ingen tabuer. Rammen er den samme, og det er værdierne langt hen af vejen også. Forskellen ligger i, at man vælger en tosproget og en to-kulturel hverdag til især for børnene.

5 Det er rigtig sympatisk og en styrke for vores landsdel, at vi har denne mulighed. Men det kan også være en udfordring, fordi det kræver megen opbakning til børnene at gå i tysk skole uden at forældrene taler tysk nord for grænsen, og dansk ligeså uden hjemmesprog og kammeratskabssprog syd for grænsen. Sprog skaber fortsat virkelighed for os mennesker. Region Tondern viljen til samarbejde Jeg har som nævnt Sydtønder Amt med i min livsbagage. Derfor var det også en speciel oplevelse for mig her for et par år siden at høre mine tyske kolleger fra Leck og Nibøl foreslå, at vi skulle kalde grænseregionen her i vest for Region Tondern. For de opfatter sig også stadigvæk som Sydtønder. Tønder Kommune er Nordtønder og kommunerne i Sydtønder Amt er Sydtønder. Der er en meget tydelig markeret vilje til samarbejde mellem Nord- og Sydtønder. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har her i marts måned fastlagt de mål, som man om fire år vil stå til regnskab for. En af de fire visioner er, at vi vil være den tyske forbindelse. Forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland-Østrig-Schweiz. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi er rigtigt mange, der mestrer dansk og tysk sprog og kultur ikke bare noget, men perfekt. Den sprogkombination finder man nemlig stort set ikke mere andre steder i Danmark eller Tyskland. Den er i Danmark ved at udgå af produktion. Engelsk vinder frem overalt i verden og ikke mindst i Danmark. Jeg har hørt kloge folk sige, at i Tyskland kommt man mit englisch an, - aber mit deutsch kommt man durch. Det handler i øvrigt ikke kun om sprog som redskab. Det handler om kulturforståelse i bred forstand - alt lige fra tysk litteratur over normer i forretningsforhold til interesse for, hvem der vinder og taber i Bundesligaen. I de sidste par uger har man givetvis skullet være forsigtig med at omtale HSV i Hamborg-området. Lettelsen over at klare frisag på to uafgjorte kampe skal man også kunne sætte sig ind i, når man vil tale med en forretningsmand eller en politiker fra Hamborg. Vores udfordringer er også de samme. Det gælder befolkningsudviklingen de næste 10 år, hvor Sydtønder Amt ifølge oplysninger fra Amt Südtonder vil opleve den samme vækst i de ældste årgange (inklusiv min egen), som vi ser i Tønder Kommune. Modsat falder antallet af unge under 20 år og mellem 20 og 64 år. Internt i Sydtønder Amt er der dog en bemærkelsesværdig forskel mellem Nibøl og resten af amtet. Nibøl har et mindre fald for de yngste og vokser faktisk i de erhvervsaktive årgange. Blandt de ældste vokser Nibøl endnu mere end resten af amtet. Denne udvikling ser vi faktisk ikke nord for grænsen. Tønder By har ikke den samme tiltrækningskraft fra oplandet, som Nibøl har det. Jeg hører sommertider kritiske bemærkninger om vores danske storkommuner fra politikere syd for grænsen. Men der ser ud til at være kræfter i spil her, som ikke har noget med skolestruktur eller lokale kommunale arbejdspladser at gøre. Men grundlæggende er udfordringerne de samme i Nord- og Sydtønder. Hvad kan vi gøre ved det? Ja grundlæggende er det vores placering midt i det gamle Slesvig og ved vestkysten, vi skal bringe i spil. Og vi skal bruge hinanden. Vi har brug for hinanden. Vores bud i Tønder Kommune er at samarbejde med vores naboer i Nordfrisland på tre indsatsområder: Eksport og sprog Vi skal for det første gøre vores egn attraktiv for tyske eksportvirksomheder, som vil erobre skandinaviske markeder og for skandinaviske virksomheder, der vil gøre fremstød på de tysksprogede markeder. Det kræver, at vi kan tilbyde noget særligt, for ellers går udviklingen i retning af de store byer.

6 Her har vi to ting at tilbyde, som ingen andre har. Det er dansk-tysk talende medarbejdere og det er frit valg mellem danske og tyske institutioner til alle formål. Vi har oven i det sproglige også brug for faglige kompetencer på en række områder. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver at vores unge dygtiggør sig inden for handel, kommunikation, jura og meget mere. Og at de efter endt uddannelse i universitetsbyerne kommer tilbage til os. Noget af dette er deres eget valg. Her kan vi kun påvirke. Men vi kan gøre rigtigt meget ved den sproglige forberedelse. Her har jeg rost det tyske mindretal. Jeg vil også gerne rose det danske mindretal. Min fornemmelse er, at der er mere at gøre her. Til gengæld er I også flere så det er meget vigtigt. En god løsning er at kombinere skolegang i Sydslesvig med skolegang på et dansk gymnasium. Gymnasierne i Åbenrå og i Tønder vil rigtigt gerne optage elever fra Sydslesvig. Tønder Gymnasium vil gerne være vestkystens gymnasium. Det er de allerede: 80 elever fra de danske skoler og 14 i Europa-klassen fra de tyske skoler. Ved at gå på de danske gymnasier får jeres unge løftet deres dansk og engelsk til et højt niveau. Det er det ideelle udgangspunkt for deres videre uddannelse at være perfekte på ikke bare to sprog, men på tre sprog. Jeg hører også, at det er hårdt arbejde for en del af dem. Ofte gør et efterskoleophold i Danmark før gymnasiet gavn. Det kan vel ikke være en naturlov, at det tyske sprog står så stærkt i forhold til dansk og engelsk i jeres skoler. I har en udfordring her, som I skal løse sammen med jeres børn. Nu til mit andet punkt. Vesterhavet / Nordsøen Nord- og Sydtønder ligger ved Vesterhavet. Det giver os en mulighed for at udnytte både havets og undergrundens naturressourcer sammen. Vi ser f.eks. gerne en aktiv deltagelse af virksomheder fra Sydtønder i servicering af vindmølleparker i Nordsøen fra Havneby. Det er nemlig tyske el-forbrugere, der skal betale for disse havvindmølleparker. Derfor tror vi også, at man fra tysk side vil forvente at få tyske arbejdspladser ud af det. Vi vil gerne indgå i netværkssamarbejde også med mindre virksomheder om at give tilbud på sådanne opgaver. Udnyttelsen af vores naturressourcer indebærer også, at vi skal udvikle vores turisme. Det skal vi også gøre sammen. Vi kan slet ikke tale om Tønder Kommunes turisme uden at komme til at tale om, hvordan vi tiltrækker tyske turister. Vi kører allerede i dag bus efter bus over grænsen for at se Sort Sol i Nykirke. Vi skal lave cykelruter og vandreruter på tværs af grænsen. Vi skal lave gourmet-ture på tværs. Vi skal arrangere oplevelses-sejlture ud i Vadehavet på tværs. Vi skal spille hinanden gode og vi skal tale tysk og dansk ind i mellem hinanden. Infrastrukturen Mit tredje punkt er infrastrukturen. Da jeg var barn, var det næsten lige meget, om vi fra Bramsted kørte til Viborg eller Ålborg ad A10 eller A11. Begge veje var snoede landeveje gennem mange byer. Men det var ligeværdige trafikforbindelser. Siden dengang har man udbygget forbindelsen i øst til 4 sporet eller 6 sporet motorvej, mens vejen i vest stort set er den samme. Det har skabt en uholdbar situation. Mere end 2/3 af den dansk-tyske samhandel foregår til lands. Man ser det helt bogstaveligt, når man kører på A7 eller E45 lastbilerne kører i én lang række i højre vognbane og personbilerne i overhalingssporet. Især morgen og aften er det slemt til og fra Hamborg og til og fra de store østjyske byer. Ved ethvert større trafikuheld og især ved vejarbejder opstår der lange køer og forsinkelser. Rader Hockbrücke var kun et forvarsel om, hvad der venter os i de kommende år. Der kommer meget større reparationsarbejder på A/ i Hamborg både nord for

7 og syd for Elbtunnel og i selve tunnelen. De tyske vejmyndigheder står over for kollosale vedligeholdelsesarbejder. Det bliver én lang kø på A7. Det er simpelthen at spille hasard at satse alt på én vejforbindelse. Vi skal naturligvis have to én i øst og én i vest, så man kan fordele trafikken og omdirigere den, når det er nødvendigt. De sønderjyske kommuner og sønderjysk erhvervsliv står enigt bag kravet om, at vi skal have en parallel motorvej i Danmark fra Ålborg til grænsen. Vi skal ikke udbygge A7 fra Bordesholm til grænsen, og vi skal heller ikke udbygge E45 fra grænsen til Kolding, inden at vi har anlagt den vestlige vejforbindelse. Denne vejsag forbinder os. Vi kan umuligt løse den uden hinandens støtte. Der er rigtigt meget i dette spørgsmål tiden i aften tillader ikke at gå ind i detaljerne. Folkeligt samkvem Det er vores tre bud fra nord på, hvad vi først skal gøre sammen Der er meget mere, vi kan gøre sammen. Det kulturelle samarbejde skal holdes ved lige og helst også udbygges. Jeg ser gerne et tættere folkeligt samarbejde ikke finkultur, men deltagelse i hinandens folkelige arrangementer. I er f.eks. mere end velkomne til Tønder festival. Musikken kan man nyde uanset, hvilket af de tre sprog man foretrækker. Er man tresproget, kan man rigtigt komme i snak. Det skal også være mit håb for fremtiden. At vi kan rykke sammen om at blive de bedste til de tre sprog dansk, tysk og engelsk. Jeg er sikker på, at vi kan vinde denne kombinationskonkurrence. Men vi skal gå et skridt videre vi skal også kunne omsætte det til nye arbejdspladser. Vi skal ikke bare sende vores unge afsted vi skal have dem retur igen til en spændende tilværelse i et nyt Sønderjylland-Slesvig, hvor det er det enkelte menneske, det kommer an på og ikke andet. Og gerne dansk-tysk. Tak for opmærksomheden. Svend Erik Møller Kommunaldirektør

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Der er mange grunde

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014:

Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Da statsminister Niels Neergaard i 1920 ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl sagde de berømte ord - "De skal ikke blive glemt" - skrev han smuk Danmarkshistorie

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk

Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Velkommen til House of Exporters Den nære grænseregion udgør en helt særlig pulje af ressourcer for et grænseoverskridende samarbejde virksomheder imellem.

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20. Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-mail:

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T F I N N S L U M S T R U P Danmark har adskillige nabostater, og alligevel er vi aldrig i tvivl, når der tales om grænselandet i bestemt form. Så ved alle, at det er

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg starte med at sige tusind tak for året 2012, hvor vi kan

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Lydersholm Grænse. Grænsen på Vinatvedvej. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen.

Lydersholm Grænse. Grænsen på Vinatvedvej. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Grænsedebatten raser lystigt videre, især her lige op til EU-valget. Venstre ønsker skærpet overvågning

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune 16 01 12 Stakeholderanalyse for Tønder Kommune Tønder Kommune/ 11CityDesign Steffen Gulmann, direktør, adj. professor CBS Analysen: Grundlag for Tønder Kommunes strategi - En del af analysesystemet: Tønder

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere