Daldøs et gådefuldt gammelt brætspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Daldøs et gådefuldt gammelt brætspil"

Transkript

1 PETER MICHAELSEN Daldøs et gådefuldt gammelt brætspil På Thisted Museum kan man se et af de få daldøsspil, som eksisterer et spil, som bl.a. nævnes i J. P. Jacobsens roman»fru Marie Grubbe«. Artiklen oplyser, hvad det har været muligt at grave frem om spillet og dets historie. Forfatteren til artiklen, sognepræst Peter Michaelsen, Dronningborg, er i sin fritid spilhistoriker og har i mange år interesseret sig for daldøsspillet. Reglerne for daldøs præsenteres af Erik Østergaard, Næstved, og Anne Gaston, Præstø, som henholdsvis er formand og sekretær for foreningen»dansk Spilhistorisk Selskab«. I romanen»fru Marie Grubbe«fra 1876 forsøger forfatteren J. P. Jacobsen ( ) at tegne et tidsbillede fra anden halvdel af 1600-tallet. I denne debutroman gør han sig stor umage med at skildre romanens personer og miljø på overbevisende måde. Selv om en del af handlingen foregår på herregården Tjele ca. 15 km nordøst for Viborg, lader Jacobsen nogle af bogens personer tale den dialekt, han kendte fra sin barndom i Thisted. Husholdersken Ane Jensdatter lægges f.eks. følgende ord i munden:»ja! I snakker! der er måde med alting, men hyvl i grob og hamler i gras det er en lied kongkyren.«(= det er en dårlig kongekørsel at køre hjulene i grøften og vognhamlerne itu). 1 Yderligere en tradition har forfatteren lånt fra sin hjemstavn Thy, nemlig det spil, han lader to af bogens hovedpersoner spille i begyndelsen af kap. IX. De to personer, Marie Grubbe og Ulrik Frederik Gyldenløve, var historiske personer. Hun var datter af herremanden Erik Grubbe til Tjele, mens han var en uægte søn af kong Frederik III og statholder og kommanderende general i Norge. Jacobsen fortæller, at de to blev viet den 16. december På en regnfuld septemberdag det følgende år begynder Ulrik Frederik at kede sig, går ind i sit våbenkammer og får lyst til at rejse til Spanien. Forinden har han dog forsøgt sig med andre adspredelser:»han havde havt sine hunde inde at lege med, havde forsøgt på at læse og havde spillet daldøs med Marie«. Det er alt, hvad der står, bortset fra en fodnote nederst på siden:»daldøs et brædtspil, der spilledes med brikker og terninger.«2 Adskillige læsere har sikkert undret sig over, hvad det mon kunne være for et spil. De fleste har formodentlig bare fortsat deres læsning, men energiske personer har måske slået op i Ordbog over det danske Sprog for at få mere at vide. Det er dog meget begrænset, hvad ordbogen meddeler om spillet. 3 Ordet forekommer på bornholmsk i talemåden: spilla daldos =»leve over evne«,»spekulere sin ejendom væk«4, samt på jysk, hvor det kendes fra Fanø. Fra H. F. Feilbergs kilde på Fanø, (formodentlig overlærer Lauridsen, Nordby), får vi lidt flere oplysninger om spillet: Daldøs [dal dø s] (med tryk på sidste stavelse) spilles på»en daldøsbræt«med terninger, mellem to partier, som har forskellig mærkede småpinde i huller på brættet. 5 91

2 I midten af 1920 erne gjorde overretssagfører Hans Billeskov Jansen ( ), medlem af Thisted Museums bestyrelse, et forsøg på at finde yderligere oplysninger om J. P. Jacobsens daldøs. Det lykkedes ham at finde et daldøsspil, som J. P. Jacobsen må have set som dreng, og måske endda selv har spillet med. Men ikke nok med det: samtidig fandt han også den måske sidste person, som kendte spillets regler: fru Marie Katrine Bille. Resultatet af Billeskov Jansens undersøgelser blev offentliggjort i det litteraturhistoriske magasin Danske Studier. 6 J. P. Jacobsen havde en onkel, Thomas Overgaard, i Tvorup, Vang sogn, mellem Thisted og Vesterhavet. Her kom Jens Peter ofte på besøg som dreng sammen med sine forældre og søskende, og det skete, at de også besøgte naboen, Carl Christian Madsen, forpagter på»færgegaard«. Hans datter Marie Katrine, født i 1855, var ofte sammen med Jacobsen ved dennes besøg på gården. Hun husker ikke, at han selv spillede daldøs, men er sikker på, at han så spillet i brug. Det stod frit fremme til almindelig afbenyttelse i»færgegaards«folkestue. På sine gamle dage skænkede hun spillet til Thisted Museum. J. P. Jacobsen har formodentlig medtaget Daldøs-spillet i sin roman, fordi han syntes, at spillets navn havde en klang af fortid. I 1920 erne var spillet stort set ukendt i Thy; det lykkedes ikke Billeskov Jansen at opspore nogen bortset fra»færgegaard«- børnene, der havde set spillet. Det nærmeste, han kom var hans egen nabo, en gammel smedemester. Han meddelte ham, at hans mor havde sagt, at hendes mor igen havde fortalt, at når smedens bedstefar havde spist til aften, sagde han ofte til sin kone:»ja Mutter, vi skal vel have»en Dallepind«, før vi gå i seng«. Billeskov Jansen nævner ikke smedens navn, men i samarbejde med Svend Sørensen fra Thisted Museum, og med hjælp fra lokalhistorikeren Verner Paulsen, Faddersbøl, og kordegn Flemming Andersen, Thisted, har jeg fundet ud af, at hans navn var Anthon Larsen, født i Thisted Anthon Larsens daldøs-spillende bedsteforældre hed Peder Tæbring og Ane Nielsdatter. De blev viet i Thisted kirke i Det ser altså ud til, at man ikke alene kendte spillet på»færgegaard«i sidste halvdel af 1800-tallet, men også i Thisted by i første halvdel af samme århundrede. Folketællingen i 1850 oplyser at arbejdsmand Peder Tæbring og hans hustru Ane Nielsdatter boede i Havnestræde, (brandnr. 37) og på det tidspunkt havde en alder af 71 år. Deres datter, Ane Kjerstine Pedersen, var da 31 år, og boede i Nørregade (brandnr. 141) sammen med sin 5 år ældre mand, kontorist Jens Larsen (som iflg. kirkebogen også var købmand), og deres børn, deriblandt Anthon Larsen. Vi ved ikke, om de stadig har spillet dallepind på den tid, og desværre heller ikke, hvor de har lært spillet at kende. Daldøs-spillet i J. P. Jacobsens mindestue på Thisted Museum (fig. 1) er skåret af en gammel røgter og fårehyrde på»færgegaard«, Lars Kaldahl. Han forarbejdede med sin kniv brugsgenstande af strandingsgods. Det forklarer, at brættet til Daldøs er af mahogni, mens pindene og terningerne menes at være af teaktræ. Lars Kaldahl var født i Sennels sogn i 1812, og flyttede fra Vester Vandet sogn til Vang sogn i Mellem 1845 og 1850 er han blevet ansat på»færgegaard«, hvor han blev resten af sine dage. Han har tjent på»færgegaard«under Johan Ludvig Pontoppidan, J.Chr. Skibsted og baron Jørgen Rosenkrantz (sidstnævnte fra 1859 til 1895). 8 Carl Chr. Madsen var 92

3 Fig. 1. Daldøs-spil fra J. P. Jacobsens mindestue på Thisted Museum. Forfatteren har utvivlsomt set dette spil, da han som dreng besøgte»færgegaard«i Vang sogn ca.10 km vest for Thisted. Spillet er formodentlig lavet ca af fårehyrden Lars Kaldahl ( ), og skænket til Thisted Museum ca af fru Marie Katrine Bille. (Foto: Thisted Museum). forpagter under Rosenkrantz. Efter C. C. Madsens død i 1884 ser det ud til, at Lars Kaldahl har overtaget gårdens drift nogle få år. Ved sin død i 1888 betegnes han som»forpagter«. Daldøs-spillet har han formodentlig lavet engang i 1850erne, men vi ved intet om, hvor han kendte spillet fra. Daldøs-spillet fra Thy er beskrevet i»spillereglerne for Daldøs«af Erik Østergaard og Anne Gaston. Jeg kan tilføje, at pindene er 54 mm lange, hvoraf de 14 mm udgøres af en tap. De spatel-formede pinde er mm brede for neden og 10 mm brede for oven; de tilsvarende mål for de flade obelisk-formede pinde er 9 mm og 4 mm. De to terninger måler 32 mm i længden (fra spids til spids 3 mm i hver ende er tilspidset) og 17 mm i bredden. Billeskov Jansen giver sine læsere et indtryk af daldøs-spillets særlige stemning:»jeg kan«, siger han,»bevidne, at spillet er fuldt af spænding, overraskelser, sejre og skuffelser. Den gamle frue (på Færgegaard), der endnu er en mester i at spille Daldøs, var så elskværdig at demonstrere spillet for os en dag i mit hjem. Efter adskillige sejre over forskellige af familiens medlemmer lykkedes det en af drengene at holde»mandefaldet«på fruens side på højde med sit eget, i den grad, at hver af dem tilsidst kun havde én pind tilbage. Nu gik det over stok og sten på jagt efter hinanden, og terningerne raslede på bordet som ustandselige smeld fra armbrøste. Til sidst endte det med, at fruens»kriger«måtte springe over drengens og kom til at stå inden for skudvidde, og det lykkedes ham at slå det spærrende antal og dræbe fruens kriger. Da var der flere gange forgæves kaldt til aftensbordet, og den gamle dame tørrede sit ansigt og sagde: Puh ha! Han løb mig ganske svedt!«endnu et daldøs-spil er bevaret. Dette spil ejedes af Mads Christian Søndergaard 93

4 ( ), lærer i Flade på Mors fra 1859 til Lærer Søndergaard fik lavet en kopi af spillet, beholdt selv kopien og gav originalen til lærer R. J. Rose i Thisted, som i 1898 skænkede den til Landbrugsmuseet i Lyngby. Spillet befinder sig i dag på Nationalmuseets afdeling i Brede (kat.nr. (7703 Landbrugsmuseet) 3806/- 1955). (Det er afbildet i fig. 5 og 6 i Østergaard/Gaston:»Spillereglerne for Daldøs«i dette bind). Mads Søndergaards tredje hustru Ane Søndergaards søsterdatter, fru Kristensen,»Lynggaard«, Tødsø, skænkede i 1939 kopien af spillet til Morslands Historiske Museum, Dueholm Kloster, Nykøbing M. (kat.nr. MHM 828f). (Fig. 2) Dette spil har det samme antal huller og pinde som spillet på Thisted Museum. Brættet er betydelig større 43,8 cm langt og 11,5 cm bredt og overgår dermed ikke blot Thy-spillet, men også de norske daldøsa-spil fra Jæren, hvad længden angår. De 32 pinde er 9 cm høje. De er kegleformede og halvdelen ender i en spids, mens den anden halvdel er forsynet med en kugle i toppen. Da alle brikker er fuldstændig symmetriske, har det ikke, som i Thy-spillet, været muligt at vise, at en brik var»fordallet«ved at dreje den på langs af brættet. Vi ved ikke, hvilke terninger, man brugte i Mors-spillet. I øvrigt er originalen og kopien en smule forskellige, idet sidstnævnte er malet sort, mens originalen er brun. Kopien er desuden forsynet med en slags små»ører«i den buede ende. Daldøs-spillet var sikkert lige så sjældent på Mors som i Thy. Hvis spillet havde været almindelig kendt på Mors eller i Thy omkring 1900, ville Mads Søndergaards kollega, lærer Rose, vel ikke have skænket spillet til et museum. På den anden side nævner en tredje lærer, dialektforskeren A. Fig. 2. Tre kopier af daldøs(a)-spil. I midten Morslands Historiske Museums daldøs-spil, som er den kopi af Mads Chr. Søndergaards spil, som ejeren selv lod lave. Mads Søndergaard var lærer i Flade I forgrunden en moderne kopi af daldøsa-spillet, fremstillet på Jærmuseet, Kvia (design: Ola Barkved). I baggrunden Thisted Museums kopi af museets eget daldøs-spil. (Foto: Jørgen Michaelsen 2000). 94

5 C. Skyum fra Mors, daldøs-spillet i bogen Morsingmålets Ordforråd, Århus 1951 (s. 285). Skyum kan meget vel have haft kendskab til daldøs-spillet på Morslands Historiske Museum, men har måske også kendt til andre, for os ukendte, traditioner om spillet på Mors. Som tidligere nævnt, var der tidligt i 1800-tallet en daldøs-tradition i Thisted. Mads Søndergaard var født i Thisted i 1831, og kendte muligvis denne tradition fra sin fødeby. Vi ved ikke, om spillet var kendt på Mors, før han kom til Flade i 1859, men Peder Tæbring, som skal have spillet dallepind med sin kone i Thisted, var født i Tæbring på Mors, og kan have bragt spillet med sig derfra. Hans kone, Ane Nielsdatter, var født i Hundborg sogn, ikke langt fra»færgegaard«. Endelig kan det tilføjes, at Mads Chr. Søndergaard som ung skal have virket som huslærer på den store gård»rosvang«tæt ved»færgegaard«. I bogen Flade sogns historie nævner Christian Søndergaard, at Mads Søndergaard var huslærer der, før han i 1851 blev dimitteret fra Ranum Seminarium. Hans første hustru, Laurine Marie Andersen, f. på Læsø 1817, var husjomfru på»rosvang«og hjalp ham til at læse til lærer. 10 Problemet er blot, at»rosvang«slet ikke var bygget på det tidspunkt. Gården blev først opført ca i forbindelse med udtørringen af Sjørring Sø. 11 Måske er der sket en sammenblanding med en anden stor gård, (Gl.)»Rostrup«(»Raastrup«), den gård, som»rosvang«blev udstykket fra. Folketællingerne melder dog ikke noget om at de nævnte personer skulle have boet på»raastrup«. Alt tyder på, at daldøs-spillet kun har været kendt i et begrænset område af Thy og Mors: i havnebyen Thisted og i nogle få kystnære landsbyer inden for en radius af km fra købstaden. En lignende begrænset udbredelse har spillet ifølge sagens natur haft på øen Fanø. Her kendte man spillet i slutningen af 1800-tallet. I første halvdel af 1700-tallet tog en del fanniker hyre uden for øen, ikke mindst i Holland. Med hollænderne drog de på langfart til Ost- og Vestindien og lejlighedsvis også til farvandet omkring Grønland og Svalbard, hvor de drev hvalfangst. I 1741 lykkedes det fannikerne at opnå en særstatus som strandejere med ret til strandingsgods og til at befragte og eje deres egne skibe. Der kom snart gang i byggeriet. I 1806 havde øen 170 skibe, og i 1859 var flåden vokset så meget, at Fanø havde den største i landet efter København. 12 Også Thisted fik i midten af 1800-tallet, efter anlæggelsen af havnen i , en betydelig skibsflåde. Omkring 1870 var der 65 hjemmehørende skibe, hvilket gjorde Thisted til Jyllands fjerdestørste søfartsby. Kun Fanø, Ålborg og Århus havde flere skibe. Før havnens opførelse havde man i århundreder haft handelsforbindelser med Sydnorge, den såkaldte skudehandel. J. P. Jacobsens far, Christen Jacobsen, var en af de skippere, som deltog i skudefarten til Norge. 13 Daldøs-spillets udbredelse i kystområder med livlige handelsforbindelser til udlandet, vidner om, at spillet må være kommet her til landet ad søvejen. Det er vanskeligt at sige, hvornår spillet er kommet til Danmark. Det er formodentlig senest sket omkring 1800, og vel snarest længe før. Ordet daldos kendes som nævnt også fra Bornholm. J. S. C. Espersen skriver i 1856 om ordet.»kun i talemåden spilla daldos«. Man må gå ud fra, at 95

6 spillet ikke længere har været i brug på hans tid ( ). 14 Daldøs i Norge: Daldøsa Daldøs kendes også i Norge, hvor spillet hedder daldøsa. I modsætning til Danmark har spillet en ubrudt tradition i Norge til denne dag. Dets udbredelse på den anden side af Skagerak passer udmærket ind i det mønster, vi kender fra Danmark: en meget sporadisk udbredelse i områder langs kysten. I Norge er spillet dog kun kendt på en enkelt egn, nemlig på Jæren i Rogaland fylke i det sydvestlige hjørne af landet. Selv her er det kun på strandgårdene langs kysten man kender til spillet, i området omkring Nærbø, Varhaug og Vigrestad i den sydlige del af Jæren. Det danske og det norske spil spilles efter de samme regler, blot med den forskel, at man på Jæren bruger et bræt med kun 12 huller i yderrækkerne og 13 i midterrækken og følgelig kun 2 x 12 pinde. Desuden har de norske terninger et X i stedet for et A på den side, som kaldes dal. Pindene i de jærske spil har også en noget anden form end de danske: de er mere ensartede end de meget forskellige pinde i de to danske daldøs-sæt, idet de alle har såkaldte»flag«i toppen. Disse flag er dog ofte forskellige fra gård til gård, idet der findes en række varianter at vælge imellem: en firkant, en cirkel, et hjerte eller lignende (Fig. 3). 15 Spil af træ har en begrænset levetid, så der findes næppe noget spil, som er mere end ca. 200 år gammelt rundt omkring på gårdene. Alf Næsheim, som har skrevet en interessant artikel om daldøsa, har kendskab til 3-4 spil, som ejerne mener er omkring år gamle. Fig. 3. Et norsk daldøsa-spil fra Jæren og (til højre) Thisted Museums daldøs-spil. Tegning: Alf Næsheim. De jærske spillebrætter har en mere tydelig båd-form end de danske. Skolebestyreren og museumsmanden Ola Barkved ( ) skrev i 1968 en artikel om daldøsa, som vakte ny interesse for det gamle spil. 16 Kort før sin død i 1988 besøgte han sammen med Alf Næsheim gården Reiestad i Varhaug på Jæren, en strandgård fra 1700-tallet. Martin Reiestad, som var født år 1900, kunne fortælle, at i hans barndom fandtes der et ældgammelt daldøsa-spil oppe på loftet, som så nøjagtig ud som en båd med for- og agterstavn, ja, den var endog malet på skudesiderne. I samarbejde med Martin Reiestad har Alf Næsheim rekonstrueret det gamle båd-spil. (Fig. 4) Fig. 4. Rekonstruktion af det gamle båd-spil på»reiestad«i Hå på Jæren. Udført i samarbejde med Martin Reiestad. Tegning: Alf Næsheim. 96

7 Daldøsa-spillebrætterne har typisk følgende dimensioner: længde: ca. 32 cm bredde: ca. 14 cm tykkelse: ca. 2 cm. Pindene er ca. 6,5 cm høje. Terningerne er oftest ca. 4 cm lange og 2,2 cm brede, med afrundede ender, talværdierne skåret ind og ofte farvet med sort farve for at de lettere skulle kunne ses i det dårlige lys fra tranlamperne, som man brugte før i tiden. Det eneste kendte daldøsa-spil i museumseje befinder sig på Hå bygdemuseum, et museum, som holder til på Jærmuseet, Kvia, Nærbø. Genstanden, hvis alder er ukendt, har nr. Hå 103, og stammer fra Hå kommune. (Fig. 5) Kolbjørn Fitje i Varhaug lavede i en årrække nøjagtige kopier af gamle daldøsa-spil. Jærmuseet forhandler i dag en anden, lettere moderniseret udgave af spillet, designet af Ola Barkved. Daldøs(a) og Sáhkku Indtil for nylig har samerne i det nordligste Skandinavien spillet et brætspil, som på mange måder minder om daldøs(a). Sáhkku kan som daldøs(a) spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og blev første gang beskrevet i 1871 af den norske professor J. A. Friis i hans bog om samiske myter, eventyr og folkesagn. 17 Spillet har været udbredt langs kysten fra Lyngen, Skjervøy og Nordreisa lidt øst for Tromsø til Pasvik/Paatsjoki, området omkring den norsk-russiske grænse. Her kaldte de russisk-ortodokse skolte-samer spillet percc eller pirttsa. Enkelte steder lidt længere inde i landet, i Utsjoki-Inariområdet i det nordlige Finland, har man også kendt spillet, som man der gav et lignende navn: pirccu eller bircu. Dette navn Fig. 5. Det eneste daldøsa-spil i museumseje (Hå 103, Hå bygdemuseum, Jærmuseet). Foto: Jærmuseet, Kvia, Nærbø. for spillet er dannet af ordet for terning, mens sáhkku, som er den almindelige betegnelse fra Lyngenfjorden til Varangerhalvøen, kommer af et enslydende ord med betydningen»bøde«eller måske snarere»offer«(spillet synes at have været forbundet med en magisk-religiøs symbolik). De største samiske befolkningsgrupper, bjergog skov-samer, har ikke kendt spillet. Sáhkku er i dag så godt som uddødt. Spillet blev fordømt af vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius tilhængere som»djævelens spil«. Læstadius strenge trosretning havde stor indflydelse, ikke mindst blandt sø-samerne langs kysten, og snart holdt langt de fleste op med at spille sáhkku. Enkelte steder i Nord-Troms og Finnmarken har man stadig spillet det helt op til 1950 erne. I dag er det kun ganske få mennesker, som husker spillets regler. Blandt de få er Edmund Johansen og hans kone Eli i Kunes lidt sydøst for Nordkap. Den bretonske etnolog Alan Borvo er i gang med en større undersøgelse om det gamle spil, og har for nylig beskrevet reglerne for sáhkku-varianten fra Kunes, sådan som Edmund Johansen husker dem fra sine yngre dage

8 Jeg skal ikke her komme nærmere ind på reglerne for de forskellige varianter af sáhkku. Det interessante i denne forbindelse er lighederne mellem daldøs(a) og sáhkku. Spillenes grundlæggende principper er de samme: brikkerne bevæger sig rundt i et nøje fastlagt kredsløb og slår så mange af modstanderens brikker af brættet som muligt ved at lande på deres felter, alt sammen bestemt af terningkast. Sáhkku spilles som daldøs(a) på et aflangt bræt med tre rækker felter. Brikkerne stikkes dog ikke ned i huller på brættet, men er placeret på brættets felter eller linier. Det er tilladt at have flere brikker på hvert felt eller linie, i modsætning til i daldøs(a), hvor der kun kan være en pind i hvert hul. Man risikerer dog i så fald at miste dem alle på én gang. I modsætning til reglerne for daldøs(a), har man i sáhkku lov til at hoppe over sine egne brikker. Brættet er ikke afrundet i den ene ende, som daldøs(a)brættet, men ens i begge ender. Brikkerne ligner heller ikke pindene fra daldøs(a). Derimod minder de aflange, firesidede terninger meget om daldøs(a)- terningerne. Som de norske terninger fra Jæren er de forsynet med et X på den ene side, kaldet sáhkku, og med romertal på de øvrige tre sider. Terningesiden sáhkku har nøjagtig samme funktion som siden dal på daldøs(a)-terningerne, idet et sådant kast er nødvendigt for at bringe en brik i spil. I flere af de samiske varianter har denne side også samme værdi: 1, mens den i andre varianter har værdien 5. Terningernes pyramideformede ender genfinder vi i daldøs-spillet på Thisted Museum; de fleste daldøsa-terninger har derimod afrundede ender. Den vigtigste forskel mellem de to spil er den, at det samiske spil er forsynet med en særlig, magtfuld brik,»kongen«, som begge spillere kappes om at erobre, da den har langt friere bevægelsesmuligheder end de øvrige brikker. I visse varianter forekommer desuden to»konge-sønner«, hvis rolle i spillet vi ikke kender. En anden, mindre forskel er den, at brikkerne i de samiske spil bevæger sig imod hinanden, mens de i daldøs(a) følges ad i samme retning. I en enkelt samisk variant, pirccu-spillet fra Utsjoki, følges brikkerne dog ad. 19 Som i daldøs(a) vender de ikke tilbage til deres hjemrække et træk, som også forekommer i sáhkku-varianten fra Nord-Troms. Sidstnævnte spil er særlig interessant på grund af dets mange ligheder med især daldøsa fra Jæren. I begge spil anvendes 2 x 12 brikker og to terninger (i de øvrige sáhkku-varianter bruges tre terninger). Desuden symboliserer brikkerne i dette vestlige sáhkku-spil»soldater«som i daldøs(a), hvorimod man i de østlige varianter benytter de mere fredelige symboler»mænd«og»kvinder«. 20 (Fig. 6) Det er vanskeligt at afgøre, om disse ligheder skyldes, at spillene fra Jæren og Nord-Troms har udviklet sig fra en fælles»stamfader«, eller om de skyldes, at det ene spil har påvirket det andet på et senere tidspunkt. Daldøs(a) og Tâb-kapløbsspillene fra Afrika og Asien De nærmeste slægtninge til daldøs(a) og sáhkku synes at være en gruppe kapløbsspil fra Nordafrika og Vestasien, som man ofte har kaldt tâb-spillene efter det almin- 98

9 Fig. 6. Diagram, som viser bræt, brikker og terning i sáhkku-varianten fra Nord-Troms (ill. fra Mejland 1953). deligste navn for spil af denne type i Mellemøsten. 21 De to nordiske spil har det til fælles med samtlige spil af denne type, at spillebrikkerne ikke må flyttes, før man har gjort et bestemt terningkast. Dette kast har næsten altid værdien 1, og indgår ofte i spillets navn, hvis det da ikke simpelthen er identisk med det. (I et enkelt spil fra Algeriet, siryu, har dette kast, sir, dog værdien 5, ligesom kastet sáhkku i visse sáhkku-varianter). Samtlige spil er aflange; nogle af spillene spilles på brætter med tre rækker som i daldøs(a) og sáhkku, andre på brætter med fire, fem eller seks rækker felter i bredden. Antallet af brætfelter/brikker varierer endnu mere: fra seks til 24 hos hver spiller. Spillene adskiller sig alle fra de nordiske spil på eet punkt: i stedet for de aflange terninger med fire sider benyttes kastepinde med kun to sider, eller, mere sjældent, såkaldte kauri-snegle. Især to spil af tâb-typen har vigtige træk til fælles med daldøs(a). Spillet sîg er kendt i store dele af Sahara. Varianten fra Tidikelt i det centrale Algeriet spilles på et»bræt«, som har 99

10 nøjagtig det samme antal huller som det norske daldøsa fra Jæren: to hjemrækker med 12 huller, og een midterrække med 13. Antallet af brikker er også det samme: 2 x 12. I begge spil følges de to spilleres brikker ad og begynder i den ende af brættet, som er modsat enden med det ekstra hul i midterrækken. 22 Der er dog også væsentlige forskelle mellem de to spil: hullerne i sîg er ikke boret i et bræt af træ, men graves i ørkensandet; desuden har det ekstra hul i midterrækken en særlig funktion: når en brik havner i dette hul, er det nødvendigt at kaste en sîga for at den kan få lov at fortsætte til det tilstødende hul i modspillerens hjemrække. Dette hul er noget større end de øvrige. (Fig. 7) Fig. 7. Tegning af»brættet«til sîg-spillet fra Tidikelt, Algeriet. Antallet af huller og spilretningen er det samme som i det norske daldøsa-spil fra Jæren (ill. fra Pâques 1964). Fig. 8. Denne tegning viser brættet til kiôz-spillet fra Palæstina. Over brættet ses en»konge«, under brættet en»soldat«(ill. fra Hyde 1694). Spillet kiôz var i slutningen af 1600-tallet populært blandt arabere i Palæstina. Brættet havde 4 x 22 huller, og brikkerne havde form som pinde eller pløkke, der blev anbragt i brættets huller. Der omtales fire»konger«i spillet, men disse havde tilsyneladende ingen særlige bevægelsesmuligheder eller kræfter i forhold til»soldaterne«i spillet. Kongerne havde tre små knopper på toppen af en lille kugle øverst på en lang stift, soldaterne kun een. 23 (Fig. 8) Tâb-kapløbsspillenes udbredelse synes nært forbundet med Islams ekspansion. Spil af denne type kendes fra den vestafrikanske kyst (Benin, Senegal), Nordafrika, den østafrikanske kyst (Somalia), Mellemøsten, Tyrkiet, Iran, islamisk prægede egne af Indien samt den ligeledes islamisk prægede øgruppe Comorerne ved Madagaskar. Daldøs(a) og sáhkku er tilsyneladende de eneste europæiske repræsentanter for denne spiltype. Der eksisterer dog muligvis endnu et vidnesbyrd om et europæisk spil af tâbtypen. I et engelsk middelalderhåndskrift fra anden halvdel af 1200-tallet forekommer et diagram, som muligvis viser et spil af denne art (MS , Trinity College Library, Cambridge). Håndskriftet stammer fra benediktinerklostret Cerne Abbey, Dorset, i det sydlige England. En af sider- 100

11 ne rummer to tegninger af skakspil med tekst, mens siden overfor afbilder tre brætspil, desværre uden tekst. (Folio 3r+ 2v) (Fig. 9) To af de tre brætspil lader sig nemt identificere (det ene spilles stadig en del her i landet under navnet»mølle«) de kendes også fra samtidige illustrationer (kong Alfonso X s spillebog fra 1283). 24 Til venstre for de to spil vises et uidentificeret spillebræt. De 24 brikker er anbragt på linierne, som afgrænser 2 x 11 kvadrater. Brættet har altså 3 x 12 skæringspunkter. 11 mørke og 11 lyse brikker er placeret i yderrækkerne; de to øverste skæringspunkter i begge rækker står tomme. På skæringspunktet i midterrækken, midt imellem de to tomme skæringspunkter, er en lys brik placeret. To linier neden under står en mørk brik. Det ser ud, som om spillet lige er begyndt og begge spillere har foretaget Fig. 9. Spildiagram i håndskriftet MS (ca e.kr.) fra Cerne Abbey, Dorset, som nu opbevares på Trinity College Library, Cambridge. Folio 3r, til højre, viser to tegninger af skakspil med tekst, folio 2v, til venstre, tre tegninger af andre brætspil uden tekst. De to kvadratiske spillebrætter lader sig nemt identificere som brætter til mølle/nitavl (alquerque de nueve) og alquerque de doze (en forgænger for dam-spillet). Det aflange bræt kan meget vel tilhøre et spil af tâb-typen. (Foto: Trinity College Library, Cambridge, med venlig tilladelse fra the Master and Fellows of Trinity College, Cambridge). 101

12 deres første træk. Spilleren til venstre har bevæget sin første brik een linie til højre, ind i midterrækken, og to linier ned ad denne. Spilleren til højre har bevæget sin første brik een linie til venstre, ind i midterrækken. Det ukendte engelske middelalder-spil har samme antal brikker som daldøsa og sáhkku fra Nord-Troms. Som i daldøs(a) og de fleste sáhkku-varianter svarer antallet af brikker til antallet af huller/linier i yderrækkerne. Det er desuden tydeligt, at brikkerne i det engelske spil følges ad op ad midterrækken, som i daldøs(a) og i pirccu-spillet fra Utsjoki i det nordligste Finland. Disse træk forekommer også i en række af de afrikanske og asiatiske tâb-spil. Jeg anser det for meget sandsynligt, at det engelske spil er et tidligt medlem af denne spilfamilie. Det ældste kendte vidnesbyrd om tâbspil er næsten samtidigt med det engelske spil. Digteren Ibn Dâniyâl, som døde i 1310 e. Kr., nævner ad-dukk og at-tâb i digtet Dîwân. 25 Daldøs(a)-spillets oprindelse Der kan næppe herske tvivl om, at daldøs(a)-spillet er kommet til Danmark-Norge fra et land i den islamiske verden, men det er vanskeligt at afgøre, hvornår spillet er kommet hertil og ad hvilken vej. Spillets navn hjælper os ikke meget på vej. Ordets sidste led: døs betyder utvivlsomt:»to«og kommer af oldfransk doues. 26) Trykket på sidste stavelse i daldøs tyder også på, at ordet stammer fra fransk. Det første led: dal er vanskeligere at forklare. Ordet kan have noget at gøre med et middelalderengelsk ord for»terning«: daly, som også kendes fra visse engelske dialekter. 27 Disse oplysninger kunne tale for at spillet er kommet til Norden fra sydvest. Adskillige brætspilshistorikere mener, at vikingerne kan have bragt daldøs(a) med sig herop fra det nordvestlige Afrika, eller måske fra det vestlige Asien ad en østlig vej, nemlig via de russiske floder. 28 Der var dog også vigtige handelsforbindelser mellem Nordeuropa og islamiske lande i senere perioder. I og tallet drev islamiske folk af berberisk afstamning, i datidens Danmark benævnt barbareskerne, en blanding af religionskrig og sørøveri mod den kristne, europæiske skibsfart i Middelhavet og Atlanterhavet, tog mange kristne til fange og gjorde dem til slaver. Det gik bl.a. ud over søfolk fra Danmark og Norge, men også islændinge, færinger og irere blev bortført og taget med som slaver. 29 Måske har løskøbte slaver bragt spillet med sig tilbage til Danmark-Norge? Som den norske tegner, grafiker og journalist Alf Næsheim udtrykker det i en artikel om daldøsa, 30 bliver gåden om spillets oprindelse næppe nogensinde løst, men denne kendsgerning udgør netop en del af charmen ved spillet for dem, der holder af det og fortsat spiller det. Det er der stadig nogen, der gør, især i Norge, men også i Danmark spilles det af adskillige mennesker, som i sin tid købte de kopier af Thisted Museums daldøs-spil, som Skalk og Thisted Museum lod fremstille. 31 Denne produktion er desværre ophørt, men, som ovenfor nævnt, er det stadig muligt at bestille et daldøsa-spil hos Jærmuseet, Kvia, Nærbø i Norge. 102

13 Spillereglerne for Daldøs 1 Erik Østergaard og Anne Gaston Spillet består af et bræt på 31 x 8 cm med 3 rækker huller. Brættet er rundt i den ene ende og fladt i den anden og skal formodentlig forestille en simpel skibsmodel. Midterrækken udgøres af 17 huller og de to yderrækker af 16 huller - se fig.1. Fig. 1 Før spillet starter, placeres 32 brikker med tappe de to yderste rækker huller 16 brikker til hver af de to spillere se fig. 2. Midterrækkens huller er tomme. De to sæt brikker er forskelligt udskåret. Det ene sæt ligner flade obelisker, og det andet sæt ligner spatler se fig. 3. Brikkerne drejes med den flade side på tværs af bevægelsesretningen se fig. 2. Fig. 2 Fig. 3 Der benyttes to 4-sidede terninger til at styre spillets gang. Disse har romertallene fra to til fire på tre af siderne og et»a«for tallet»1«på den fjerde. A et kaldes for»dallen«. Summen af to modstående sider er hhv. 4 og 6 ikke 5. De fire sider er rektangulære, og terningernes ender er lave pyramider, der skal forhindre terningerne i at lande på andre sider end de nummererede. Begge terninger kastes efter tur af de to spillere. Hvis en spillers kast resulterer i to»daller«, også kaldet»dal-dal«, får den pågældende spiller et ekstrakast. For at finde ud af, hvem af spillerne, der skal starte, kastes efter tur de to terninger. Den, der opnår det højeste resultat, begynder. En brik er ikke i spil eller gjort aktiv, før den er blevet drejet, således at den flade side flugter med spilleretningen, og brikken rykket et hul frem se fig. 4. Dette hedder at»fordalle«en brik. Alle brikker skal fordalles i rækkefølge én for en fra den ene ende til den anden, før de er i spil. Ingen terningekast gælder, før der er slået i det mindste et»a«, som altså frigør en brik og i første omgang flytter den et hul frem. En frigjort eller fordallet brik kan rykke så langt som terningerne tillader. Hvis den første spillers kast ikke resulterer i mindst en»dal«(et»a«), kan terningernes resultat ikke udnyttes, og terningerne overgår til modspilleren. Fig. 4 En»Dal«må enten bruges til at rykke en allerede fordallet brik et hul frem, uanset hvor på brættet den står, eller til at fordalle eller frigøre den næste brik, der står for tur. Et kast 103

14 kan bruges til at flytte enten en eller to brikker; men der skal rykkes efter terningernes resultater hver for sig lige som i Backgammon. Slår man f.eks. en 3 er og en 2 er, rykker man først efter 2 eren og så efter 3 eren eller omvendt. Fig. 1 viser bevægelsesretningen for den ene spillers brikker. Spilleren med de stribede brikker rykker fra venstre mod højre i sin hjemmerække og derefter ind i midterrækken ved den flade ende af brættet. Når en brik er kommet igennem midterrækken rykkes den ind i modstanderens hjemmerække og gennem denne. Så rykkes brikken igen ind i midterrækken og for enden af denne igen ind i modstanderens hjemmerække og så fremdeles. Brikken vender ikke tilbage til egen hjemmerække. En brik rykkes rundt, indtil den bliver slået eller spillet er slut. Den over for siddende spiller rykker sine brikker fra højre mod venstre i sin hjemmerække og derefter ind i midterrækken ligeledes ved den flade ende, og ellers følges mønstret som nævnt ovenfor. Brikker tilhørende samme spiller må ikke hoppe over hinanden; men modstanderbrikker må gerne hoppe over hinanden. Hvis et kast gør det muligt at flytte en brik hen til et hul optaget af en modstanderbrik, slås sidstnævnte af brættet og er herefter ude af spillet. Den spiller taber, som først har mistet alle sine brikker. Når man har prøvet spillet nogle gange, kan det dog være en god ide på forhånd at aftale, at den spiller har tabt, der først kun har en brik tilbage. Slutspillet kan være en temmelig kedsommelig affære. Den overordnede strategi går naturligvis ud på altid at have en af sine brikker bag en modstanderbrik og at have en fordallet brik placeret forrest i sin hjemmerække, så man er parat til at rykke efter den næste brik, som modstanderen fører ud i midterrækken. En brik, der rykkes gennem modstanderens hjemmerække, kan slå så mange brikker, fordallede eller ej, som terningerne giver mulighed for, og brikken kan ikke selv slås, med mindre den lander i hullet lige foran den modstanderbrik, hvis tur det er til at blive fordallet, eller med mindre den lander i et eller andet hul foran en allerede fordallet brik. Det er muligt at spille Daldøs med brikker, hvor man ikke af deres form kan se, om de er fordallede eller ej 2. Disse brikker vil ligne store Ludo-brikker se figur 5 og 6. For at undgå uoverens-stemmelser i forbindelse med, om en brik er fordallet eller ej, kan en af følgende metoder anbefales: 1) Læg en gardinring om den brik, som er den næste i rækken af brikker, der skal fordalles, 2) læg en lille kugle i hullet foran den næste brik, der skal fordalles, eller 3) læg en mønt eller en tændstik foran ovennævnte brik. Hver spiller har sin egen ring, kugle eller andet. Fig. 5 Fig. 6 1 De rekonstruerede regler er baseret på artiklen»daldøs«af H. Billeskov Jansen i»danske Studier, 1927 pp , men angivelsen af spilleretningen stammer fra det norske spil»daldøsa«fra Jærmuseet, Kvia, Rogaland, Norge. Og de har igen fået reglen fra en artikel af Ola Barkved,»Eit gammalt morospel«,»frå by og bygd i Rogaland«, Bryne 1968, pp »Daldøs«på»Morslands Historiske Museum«er et sådant spil. 104

15 LITTERATURHENVISNINGER Andersen, Torben Arboe 1985.»Hyvl i grob og hamler i gras det er en lied kongkyren«, Ord og Sag 5, Århus: Barkved, Ola 1968.»Eit gammalt morospel«, Frå by og bygd i Rogaland, Bryne: Billeskov Jansen, Hans 1927.»Daldøs«, Danske Studier, Kbh.: Borvo, Alan 2001.»Sáhkku. The Devil s Game«, Board Games Studies 4, CNWS, Leiden. Canettieri, Paolo Alfonso X el Sabio, Il libro dei giochi, Bologna. Den arabiske Rejse. Danske forbindelser med den islamiske verden gennem 1000 år, Forhistorisk Museum Moesgaard, Århus Depaulis, Thierry 2001.»Jeux de parcours du monde arabo-musulman«, Board Games Studies 4, CNWS, Leiden. Espersen, J. C. S Bornholmsk Ordbog, Kbh. Feilberg, H. F Ordbog over Jyske Almuesmål I: 174. Friis, J. A Lappisk Mythologi, Eventyr og Folkesagn I, Christiania (Oslo): Haugen, Odd Einar Brettspel i nordisk mellomalder, Nordisk Institutt, Bergen: 5, 8. Hyde, Thomas De Tâbiludio seu ludo Tâb. De ludo Kiôz. De Ludis Orientalibus libri duo, Oxford: II: Itkonen, Toivo Immanuel 1941.»Die Spiele, Unterhaltungen und Kraftproben der Lappen«, Journal de la Société Finno-Ougrienne, 51,4, Helsinki: ( 106. Würfel Die Brettspiele). Jacobsen, J. P Fru Marie Grubbe. I Samlede Skrifter I, 1888: 133. Jensen, Erik Aalbæk Livet på øerne. Langs Jyllands vestkyst, Kbh. Jensen, Palle Waage Brik- og brætspil, Kbh.: JO. Jysk Ordbog, A-F, Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning, Århus Universitet, Kjær, Jette 1975.»Terningerne er kastet«, Skalk V, Højbjerg: Larsen, Anthon 1921.»Minder fra Barndoms- og Ungdomsaarene i min Fødeby Thisted«, Historisk Årbog for Thisted Amt: Mejland, Yngvar 1953.»Sakko«. By og bygd 8, Oslo: Michaelsen, Peter 1999.»Daldøs og Sakku to gamle nordiske spil med fjerne slægtninge«, Ord og Sag 19, Århus: Michaelsen, Peter 2001.»Daldøs. An almost forgotten dice board game«, Board Games Studies 4, CNWS, Leiden. Morencos, P. García (ed.) Alfonso X el Sabio, Libros del Ajedrez, Dados y Tablas, Madrid/Valencia. Murray, H. J. R A History of Board Games other than Chess, Oxford: Novrup, Svend 1976.»Det hæsblæsende Daldøs«, Politiken, Næsheim Alf 1990/91.»Daldøsa. Gammelt terningspill med gåtefull opprinnelse«, Sjå Jæren: årbok for Jærmuseet, 1990: Også publiceret i Ta hys leiketradisjonar i Rogaland, Kulturetaten i Hå, 1991: Næsheim, Alf 2001.»Daldøsa. An old dice game with an obscure origin«, Board Games Studies 4, CNWS Leiden. ODS. Ordbog over det Danske Sprog , I- XXVIII: Suppl.bd. II, 1994: OED. The Oxford English Dictionary, 2 nd ed., 1989, vol. IV. Pâques, Viviana L arbre cosmique dans la pensée populaire et dans la vie quotidienne du nordouest africain, Paris: Rosenthal, Franz Gambling in Islam, Leiden: Skyum, A. C Morsingmålets Ordforråd, Århus: 285. Steiger, Arnald Alfonso el Sabio, Libros de acedrex, dados e tablas. Das Schachzabelbuch König Alfonso des Weisen, Genève/Zürich. Søndergaard, Christian Flade Sogns historie, Nykøbing Mors: Sørensen, Svend og Nielsen, Niels At bære livet som det er om J. P. Jacobsens liv og digtning, Thisted: 53. Sørensen, Svend Thisted Købstads Historie. Bd. I: Det gamle Thisted. Trap, J. P Danmark 5. udg. VI, 2, Thisted Amt, Kbh. Trap, J. P Danmark. 5.udg. IX,2, Ribe Amt, Kbh. Wright, Joseph (ed.) The English Dialect Dictionary II (D-G), Oxford, (repr. 1986). Østergaard, Erik Gottlieb, Gaston, Anne, og Geleff, Aage Gjøe 2001.»Daldøs an almost forgotten board game«. Bidrag til rapport fra Board Games in Academia IV, Colloquium in Fribourg Østergaard, Erik G. og Gaston, Anne 2001.»Daldøs the Rules«, Board Games Studies 4, CNWS, Leiden. 105

16 NOTER 1. Se nærmere herom hos Andersen, Torben Arboe 1985: Jacobsen 1876 (1888): 133. J. P. Jacobsens liv og værker er beskrevet i Sørensen og Nielsen ODS: 453. ODS Suppl.bd.: Espersen 1908: Feilberg 1886: Billeskov Jansen 1927: Anthon Larsen har beskrevet sine barndoms- og ungdomsminder fra Thisted i Larsen 1921: Oplysningerne om»færgegaard«stammer fra Trap 1961: Jeg vil gerne rette en varm tak til følgende personer for tilsendte oplysninger om daldøs-spil på danske museer: Svend Sørensen, Thisted Museum, Per Noe, Morslands Historiske Museum, Nykøbing M., og Mona Rasmussen, Nationalmuseet, Brede. Jeg er desuden Målfrid Grimstvedt, Jærmuseet, tak skyldig for tilsendte fotografier af daldøsa-spil. 10. Ifølge en kort levnedbeskrivelse i Søndergaard 1930: Tak til lokalhistorikeren Verner Poulsen, Faddersbøl, for afklaring af dette spørgsmål. 12. Trap 1965: 894ff. Jensen 1987: 49ff. 13. Se Sørensen 1994, 116ff. og 167ff. 14. Espersen 1908: Næsheim 1990/91: , samt Næsheim Tak til Alf Næsheim for tilsendte breve med oplysninger om daldøsa, og til professor emeritus F. J. Billeskov Jansen, Kbh., som etablerede denne kontakt, og desuden sendte en række oplysninger om sin far, Hans Billeskov Jansen. 16. Barkved 1968: Friis 1871: Borvo Ifølge en håndskreven, illustreret note fra Eliel Lagercrantz 1928, tilhørende pirccu-spillet (SU: 5126:14) på Finlands Nationalmuseum, Helsinki. Tak til kurator Nina Puurunen, Helsinki, som sendte en kopi af denne note samt en række oplysninger om museets samiske spil. 20. Mejland 1953: beskriver sáhkku-varianten fra sin hjemegn i Nord-Troms. 21. Daldøs-spillets tilhørsforhold til denne gruppe spil blev først bemærket af Palle Waage Jensen, se Jensen 1977: En række spil af denne type beskrives i Murray 1952: Den første mere omfattende beskrivelse og diskussion af tâb-kapløbsspillene er Depaulis Pâques 1964: Hyde 1694; Murray 1952: Alfonso X s spillebog er udgivet flere gange i vor tid: Steiger 1941, Morencos 1987, Canettieri Rosenthal 1975: Ibn Dâniyâl, Dîwân, Ms. Istanbul Aya Sofia 4880, fol.159a. 26. ODS: 453; ODS Suppl.bd.: 1047, og JO. 27. OED, 2nd.ed. (1989), vol. IV. Wright Tak til Thierry Depaulis for henvisningerne til dal(l)y. 28. Vikinge-teorien nævnes i Barkved 1968: og i Haugen 1983: 5. En grundigere udformning af denne teori findes hos Østergaard, Gaston og Geleff 2001, samt hos Depaulis Den Arabiske Rejse, Århus 1996, især 9-30 (»Vikingerne og de islamiske lande«af Else Roesdahl og Anne Kromann), samt (»Danmark og Barbaresk-Staterne «af Hans Chr. Bjerg). 30. Næsheim 1990/91: 104, samt Næsheim Der blev opmærksomhed om daldøs-spillet midt i 1970erne, og det blev omtalt i flere artikler, se Kjær 1975: 16-17, Novrup 1976 og Jensen 1977:

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Side 1 af 8. Vejledning

Side 1 af 8. Vejledning Side 1 af 8 Vejledning Art. nr. 2079006 Pedalo - Stort spillebræt - spilsamling Læs og opbevar venligst vejledningen De efterfølgende sider indeholder spilanvisning til disse spil: Generel Information:

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game The Board Game 1 Målgruppe Før vi kom på vores spil, havde vi lidt en ide om hvad det ville komme til at blive. Vi så på spillet Cards against humanity og vores spil ville blive lidt som det, da der vil

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Spillevejledning Copyright - Spiele Bad Rodach 2013

Spillevejledning Copyright - Spiele Bad Rodach 2013 Spillevejledning Copyright - Spiele Bad Rodach 2013 Ilddragen DANSK En eksplosivt samlekonkurrence rundt om vulkanen for 2-4 spillere mellem 5 og 99 år. Forfatter: Licensagentur: Illustrationer: Spilletid:

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Spilstrategier

Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Spilstrategier Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1 1 Spilstrategier Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant.

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant. FP9 9.-klasseprøven Matematisk problemløsning December 2014 Et svarark er vedlagt til dette opgavesæt 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Tilsvarende er trækantallet for følgende konstellationer: K+T mod K - max. 16 træk K+L+L mod K - max. 19 træk K+L+S mod K max.

Tilsvarende er trækantallet for følgende konstellationer: K+T mod K - max. 16 træk K+L+L mod K - max. 19 træk K+L+S mod K max. Dronningen 7. november 2016 Dronningen tilhører gruppen af tunge officerer, der er karakteriseret ved, at de sammen med kongen, kan sætte modstanderens enlige konge mat. Ved en hvilken som helst stilling

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Indhold. Servicesider. Testsider

Indhold. Servicesider. Testsider Indhold Servicesider Isometrisk papir.................................................... kopiside - Prikpapir............................................................. kopiside - Brøkkort.............................................................

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende 1 2 Padron 3 En smuk promenade langs med floden Sar. 4 Men vand var det småt med. 5

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Tekst: Karen Grøn, Sys Matthiesen Illustration og layout: Stine Sørensen Redaktør: Thomas B. Wilckens Bogen er sat med Arial Designeventyr Lær og leg med

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere