Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning"

Transkript

1 Økologisk planteproduktion 1

2 Henvisninger Fri for rodukrudt: Reduktion af drivhusgasser: Drivhusgas/default.asp Sædskiftehåndbogen: projekt 2009 Kulstofskolen: Kulstofskolen/default.asp Biogas: Biogas_og_økologi/default.asp Udfasning af konventionel gødning og halm: projekt 2009 Tema om gødning og halm: Projektet er støttet af EU- og Fødevareministeriets Landistriktsprogram samt fonden for Økologisk Landbrug. Foto: s. 4,12: Morten Telling; s. 6,22: Økologisk Jordbrug Layout: Tryk: GP-Tryk Økologisk planteproduktion

3 Økologisk planteproduktion Denne pjece er et led i projektet økologisk dyrkning uden brug af konventionel gødning. Pjecen formidler viden og erfaring omkring sædskifter, som sikrer et godt udbytte fra 10 rutinerede økologiske planteavlere. Landmændene fortæller hvordan deres sædskifte ser ud i dag og giver deres bud på, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden og hvilke løsninger de vælger. Side Anders Lund...4 Per Grupe...6 Torsten Wetche...8 Torben Matthiesen...10 Asger Overgaard...12 Janni og Peter Sørensen...14 Christian Jørgensen...16 Christian Bach...18 Per Bundgaard...20 Peder K. Iversen

4 Anders Lund Aastrupgaard 82,83 ha, JB. 3-5, planteavl Hjemmeside: Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Vinterrug 2. Vårtriticale m. kløverudlæg (gns. for 10 i vårsæd) 3,7 t/ha 3. Rødkløver til frø 288 kg/ha 4 Gødning Der importeres konventionel svinegylle som fordeles til rug og triticale. Sædskifteprincip Sædskiftet er fast. Der bruges både gul sennep og vinterraps som efterafgrøder i sædskiftet. Det afgørende for valg af sædskifte er: boniteten på ejendommen, valg af afgrøder, som er konkurrencedygtige overfor ukrudt og robuste overfor perioder med tørke og perioder med meget regn. Rødkløveren får særlig opmærksomhed i sædskiftet. Det er den afgrøde der er mest risikofyldt, da den kan have meget svingende udbytter. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Jeg synes det er dejligt at have en sædskifte som er enkelt og rationelt. Desuden er der mulighed for at få styr på kvik og andre rodukrudtsarter. Negative: Desværre pløjes kløveren ned i efteråret i det nuværende sædskifte og der tabes N ved udvaskning. Jordbehandling Der pløjes i efteråret før vinterrugen sås, og ellers i foråret. Der stubharves gerne før pløjning. Der sås på rækker og radrenses efter behov. Økologisk planteproduktion

5 Skrælpløjning ca.15/7 i 15cm dybde og der følges op med kombinationer af fuldgennemskæring og almindelig stubharvning efter behov. Derefter laves en normal pløjning og etablering af fangafgrøde plus vårsæd eller vintersæd. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Der bliver vendt lidt rundt på sædskiftet, så det kommer til at se sådan her ud: 1. Vinterrug m. kløverudlæg 2. Rødkløver til frø 3. Vårtriticale Dyrkning af grøngødning på ejendommen er bestemt en idé, han tænker på. Overvejer at lægge kløvergræs i kompostbunke og bruge det som gødning til kornmarkerne hvilket skulle give op til 45 kgn/ha. Det er klart der vil komme nye udfordringer, som ikke kan forudses, men meget kan klares ved at have fingerspitzgefühl og sund fornuft Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Alsidighed i sædskiftet med vårsæd, vintersæd og flerårig afgrøde. Tilpasning til den enkelte gård, efter jordbonitet og klima. Der er ikke to gårde, der er ens. Det er vigtigt at mestre sit håndværk og planlægge, da der ingen nødløsning er i økologisk planteproduktion. Vær bevidst og på forkant og forstå samspillet mellem planter og jordbehandling. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Det er vigtigt, at det økologiske jordbrug kan klare sig uden konventionel gødning, det giver pondus og tro på økologien. Et regulært forbud kan måske fremme løsningen og samarbejdsaftaler kan måske blive udviklet hurtigere. Det eneste der holder Anders tilbage fra at stoppe med import af konventionel gødning nu, er at det helst skal være ens for alle, så der er lige vilkår. 5

6 Per Grupe Mørdrupgård 80 ha plus 90 ha forpagtet, JB. 4-7, planteavl til fremavl Hjemmeside: Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Korn 3-4 t/ha 2. Grøngødning eller bælgsæd 3. Grøngødning eller bælgsæd 6 Gødning Der importeres konventionel svinegylle, hønsegødning og dybstrøelse fra økologiske kvæg. Gødningen gives til kornet i sædskiftet. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. Der ses på 3 ting når sædskiftet planlægges: markedsmekanismer, forfrugt og forventninger til den enkelte marks potentiale. Det er vigtigt med pæne marker, der ikke mistrives, afgrøderne skal helst kunne matche ukrudtet. Der dyrkes specialkorn på Mørdrupgaard, som skal have særlig opmærksomhed og god sædskifteplacering. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Det er dejligt, at sædskiftet giver mulighed for at minimere rodukrudtet. Negative: Desværre er rodukrudtsbekæmpelse ofte en bekostelig affære. Jordbehandling Der pløjes ved Sct. Hans og sås grøngødning. Det er vigtigt at plovens skær overlapper ved vendinger, så hele arealet dækkes og den bedste behandling opnås. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskiftet skal som sådan ikke ændres, men det skal måske strammes op og Økologisk planteproduktion

7 lægges mere fast. Der er ikke plads til pludselige indskydelser, men der skal dog være plads til nytænkning. Vårsæd frem for vintersæd. Det kræver mindre gødning at dyrke, hvilket er vigtigt, når der ikke er meget gødning til rådighed, hvilket er tilfældet i flere dele af Danmark. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Inspiration til et godt sædskifte skal hentes fra udlandet og i det hele taget andre landmænd. Det er selvfølgelig kun dele af andres idéer, der kan tages med hjem, det skal jo tilpasses den gård, man selv har. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Grøngødning, i hvert fald hos dem, der ikke har 70 kg N til rådighed. Det er bedre med to gode marker og en grøngødningsmark, end 3 halvdårlige marker med afgrøder. Hop ikke over, hvor gærdet er lavest. Hold øje med, hvad der har været på marken og læg en plan for, hvad der skal være i fremtiden. En kraftig afgrøde, er det der konkurrerer bedst. Steder der er dårligt sået viser dette tydeligt. Radrensning er godt til at kontrollere ukrudt, men husk at så udlægget til tiden. Hav evt. frontmonteret radrenser og såning af udlæg samtidig. 7

8 Torsten Wetche Hvanstrupgård 300 ha, JB. 2-3, mælke- og studeproduktion, planteavl og bondegårdsferie. Hjemmeside: Sædskifte Der er to sædskiftesystemer hos Torsten, et omkring gården, hvor der kan vandes (1) og et andet, der ikke vandes (2). 8 Sædskifte (1) Udbytte 1. Kartofler 25 t/ha 2-4. Kløvergræs FE/ha 5. Korn (evt. havre m. efterafgrøde) 5-6 t/ha Sædskifte (2) Udbytte 1. Havre m. efterafgrøde 5-6 t /ha 2-4. Kløvergræs FE/ha 5. Nogle gange rajgræs til frø ellers havre Gødning Der importeres konventionel svinegylle, økologisk dybstrøelse fra kvæg, egen produktion. Gyllen gives til kartofler, vintersæd og rajgræs og dybstrøelsen til græsmarker. Sædskifteprincip Sædskiftet (1) er fast, og sædskifte (2) er flydende, hvor både olieræddike og vinterraps bruges som efterafgrøder. Det afgørende for valget af sædskifte er kartoflerne og køerne. Rajgræs skal have en god sædskifteplacering. Det er specielt kvælstof, der skal tænkes på. Kartoflerne skal helst sættes efter korn og ikke efter kløvergræs, for at det bliver mest optimalt. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Jeg synes kløvergræs efter kartoflerne er med til at udnytte kvælstof- Økologisk planteproduktion

9 fet godt. Sædskiftet kræver næsten ingen kvælstof tilførsel. Samtidig gør de tre års kløvergræs, at der nærmest ikke er kvik. Der er mindre kørsel i markerne, da der ikke skal gøres noget inden såning af korn og der pløjes ikke før kartoffellægning. Negative: Rajgræs til frø kræver konventionel svinegylle. Desuden kan ukrudt som Kamille blive et problem, hvis afgrøderne ikke står tæt nok. Jordbehandling Slæt og afgræsning i 3 år. Sædskiftet er med til at eliminere rodukrudt og det kræver næsten intet arbejde. Jeg synes mekanisk bekæmpelse kræver for meget arbejde i forhold til den gevinst jeg opnår ved det. Kartoflerne holdes rene med hyppemaskiner. Det er nemt at holde jorden ren. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskifte (1) skal umiddelbart ikke ændres. I sædskifte (2) tages rajgræs til frø ud og erstattes med kløvergræs og korn. Måske vælges der i højere grad vårsæd frem for vintersæd i et tilpasset sædskifte. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Det er vigtigt med god sort. Der er stor forskel på sorterne, gerne længere stængel og buskende, så de dækker bedre af for ukrudt. God etablering af afgrøder giver dem et forspring til ukrudt. Køer gør det nemmere, meget kløvergræs og flere år til bekæmpelse af rodukrudt ved hjælp af slæt. Pas på kaliummangel ved flerårige kløvergræsmarker. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Inspirationen til det gode sædskifte hentes fra andre landmænd via markskoler eller ekskursioner til udlandet f.eks. Tyskland og Holland. Køer og økologisk planteproduktion er en rigtig god kombination og konventionel gødning kan undværes med små ændringer i sædskiftet. 9

10 Torben Matthiesen Jennelgård 180 ha, JB. 6-7, planteavl Hjemmeside: 10 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Konservesærter 4,5 t/ha 2. Hvid- og rødkløver udlagt i korn kg/ha 3. Korn: byg, hvede 5-7,5 t/ha 4. Frø: rødsvingel, engrapgræs, spinat til frø kg/ha 5. Kernemajs til modenhed 6,5 t/ha Gødning Der bliver årligt importeret ton økologisk hønsegødning og 400 ton konventionel svinegylle. Svinegyllen bliver brugt til frøgræs i efteråret. Hønsegødningen bliver nedharvet før såning af vårafgrøder. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. Der ses på 3 ting når sædskiftet planlægges: markernes tilstand, rodukrudt og økonomi. Olieræddike bruges som efterafgrøde efter konservesærter i august for at opsamle kvælstof og jordforbedre. Det afgørende for sædskiftet er hvid- og rødkløver samt konservesærter, som er dynamoerne i sædskiftet. De fikserer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Vinterhvede kræver særlig opmærksomhed i sædskiftet og er derfor placeret efter ærter og kløver. Der er nogle år, hvor lus kan blive et problem, men så har alle dem jo. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Det gode ved sædskiftet er, at der er taget højde for håndtering af rodukrudt som skræpper og kvik inden frøgræs Negative: Det er træls, at rodukrudt som tidsler, følfod og skræpper i meget høj grad er med til at sætte dagsordenen for sædskiftet. Økologisk planteproduktion

11 Jordbehandling Tidsler bekæmpes med sen forårspløjning og derefter såes vårbyg. Der bruges en bred slåmaskine, der kan slå toppen af tidslen, når kornet har sat aks. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Frøgræs og vinterhvede erstattes af vårsæd, som f.eks. byg og havre. Andre afgrøder som sojabønner, vinterhestebønne overvejes. De kunne måske være gode alternative afgrøder i fremtiden. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Sørg for god etablering af afgrøden. Hold øje med kolonier af rodukrudt. Sætter selv stokke som markering og giver ekstra behandling med gennemskæringsharve. Få styr på rodukrudtet fra starten. Hav et markkort med, så pletter med ukrudt kan markeres til senere brug. Gød jorden op med kløver og andre bælgplanter og sørg for grønt plantedække i vinterperioden. Pas på det kvælstof, der er i jorden, ved at så efterafgrøder, så næringsstofferne ikke udvaskes. 11 Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Udfasning af konventionel gødning vil få konsekvenser. Nogle vil stoppe og andre kæmpe videre med lave udbytter. Afgrøder som frøgræs bliver svært og flere økologiske husdyrproducenter ville være en fordel. Måske kunne konventionel gødning på konsumvarer forbydes til at starte med!?

12 Asger Overgaard Tinghøjgård 552 ha, JB. 4-8, planteavl 12 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Korn: byg, hvede, spelt, havre 4-6 t/ha 2. Bælgsæd 6,5 t/ha 3. Frøgræs: Engsvingel 1300 kg/ha 4. Grøngødning/ Kløvergræs FE/år Gødning Der importeres økologisk kvæggødning og konventionel svinegylle. Tildeling af gødning er i prioriteret rækkefølge som følgende: Engsvingel, spelt, rug, vårbyg, havre, kløvergræs. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. I princippet er fordelingen 50% vintersæd, 20% vårsæd, 20% kløvergræs (heraf ca. 20 ha med permanent græs) og 10% frø (Engsvingel og rødkløver). Mange af markerne er små, kuperet og veldrænede. Nogle af markerne har højt ukrudtstryk, andre manganmangel og på nogle er det svært med forårspløjning. Det giver begrænsede muligheder for afgrøder og derfor vælges afgrøder, der giver en høj pris og er konkurrencestærke overfor ukrudt. Marker, der ikke skal stubbehandles, har enten udlæg eller mellemafgrøde, overvejende kløvergræs. Det er vigtigt at sørge for havrefri og bælgsædsfri år samt undgå kløvertræthed. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Det er rigtig godt med grøngødning 1-2 år forud for vintersæd og havre, gerne med iblanding af lucerne i kløvergræsmarker. Negative: Det er svært at lykkes med konkurrencesvage afgrøder, specielt hvis der Økologisk planteproduktion

13 ingen eller begrænset mængde gødning er til rådighed. (eks. vårbyg, vårhvede) Jordbehandling Kløvergræs til slæt er et billigt og effektivt middel mod rodukrudt i forhold til jordbehandling. Forårspløjer kun marker, der kan tåle det pga. maskinøkonomi og opretholdelse af godt såbed. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Veksling mellem enårige afgrøder, 2-årige slætmarker og frømarker holder ukrudtet i skak. Kløvergræs til slæt er billigt og effektivt mod rodukrudt. Vælg konkurrencestærke afgrøder. Veksling mellem enårige afgrøder, som vårsæd mod kamille og skræppe og vintersæd mod bl.a. korsblomstrede samt 2-årige slætmarker mod frø- og rodukrudt og 2-årige frømarker mod frøukrudt, holder ukrudtet i skak. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskiftet er allerede delvist tilpasset. I fremtiden kommer bælgsæd igen ind i sædskiftet som fast afgrøde og måske en højere andel af kløvergræs end i det nuværende. Der kommer sikkert lavere udbytter men også lavere maskinomkostninger uden konventionel gødning. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Måske skal vi lære mere fra vores økologiske kollegaer i udlandet og i mindre grad skele til vores konventionelle kollegaer. Økologi og drøvtyggere hører sammen, hvis ikke på samme bedrift, så bør et sammenarbejde indgås. Ren planteavl er ude af balance udbyttemæssigt, ukrudtsmæssigt og økonomisk. 13

14 Janni og Peter Sørensen Skovlund 160 ha, JB. 2-3, planteavl, studeproduktion, får og grøntsager 14 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Korn: rug, byg/vikke m. udlæg 3-3,5 t/ha års kløvergræs eller 6000 FE/ha Frøgræs: rajgræs eller rajssvingel 800 kg/ha 3. Havre, vårspelt eller jordskokker 5-6 t/ha, spelt 3 t/ha Gødning Der importeres økologisk kvæggylle samt egen kompost af dybstrøelse fra får og stude. Gylle gives til frøgræs og rug. Havre, spelt og rug får frisk dybstrøelse. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. Fordelingen af afgrøder i sædskiftet er ca. 50% vårsæd og 50% vintersæd, ca. 5% heraf er rækkeafgrøder. Det afgørende for sædskiftet er til dels forebyggelse af ukrudt og dels også økonomi. Jordskokker og rajgræs kræver ekstra opmærksomhed og god sædskifteplacering. Det skal være 7 år imellem der dyrkes jordskokker på det samme areal og det samme med bælgplanter. Samtidig er vi også opmærksomme på havrecystenematoder og kvik, for at undgå opformering. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Sædskiftet er klart det bedste redskab til at løse ukrudts- og gødningsproblemer. Vi har haft en positiv overraskelse ved at lægge kløvergræs ud i rug. Negative: Desværre er det svært at holde på kvælstoffet fra kløvergræsset. Vi har også oplevet tilfælde af vårsæd, der måtte ensileres p.g.a. ukrudt. Jordbehandling Der pløjes i foråret lige før såning og igen i efteråret før der sås rug. For at bekæmpe Økologisk planteproduktion

15 kvik, bruges der en rotorfræser til at fræse alt græs op før pløjning. Det følges op med 3 gange harvninger med stubharve med gåsefødder. Vi bruger generelt udsultningsmetoden til bekæmpelse af kvik. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Der importeres ikke konventionel gødning til gården, så umiddelbart skal der ikke ændres på sædskiftet. Hvis der bliver mangel på økologisk gylle kan der godt komme et problem. Et biogasanlæg ville være et bud på en løsning. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Udtænk et stærkt sædskifte med flerårige afgrøder, vårsåede og efterårssåede afgrøder. Vælg konkurrencestærke afgrøder. Rettidig omhu. Tag problemerne i opløbet, så de ikke bliver store. F.eks. ser jeg nu lidt tidsler rundt omkring, det har der ikke været før, så skal jeg have en bekæmpelsesstrategi for det snarest. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Det er vigtigt at følge med. Nogle af de gode informationssteder er f.eks. Økologisk Jordbrug og det økologiske nyhedsbrev. Det er godt at være åben, inspiration kan komme mange steder fra. 15

16 Christian Jørgensen Vibygård Gods A/S 790 ha, JB. 5-7, planteavl til brødkorn og frøgræs 16 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Konservesærter 3 t/ha 2. Vinterraps 2,6 t/ha 3. Vintersæd: rug, hvede 5,5 t/ha 4. Vårkorn: havre, maltbyg 4,5 t/ha 5. Hvidkløver 150 kg/ha 6. Vintersæd: raps 2,6 t/ha 7. Vårkorn:havre, maltbyg 2,6 t/ha 8-9. Frøgræs: hundegræs, strandsvingel kg/ha Gødning Der importeres konventionel svinegylle. Gødningen fordeles jævnt til raps, korn og frøgræs. Sædskifteprincip Sædskiftet er fast. Der er 3 ting, der er vigtige når sædskiftet planlægges: næringsstofferne, ukrudtet og selvfølgelig økonomien. Raps og frøgræs er de to ting, der skal have mest opmærksomhed og får en særlig god plads i sædskiftet. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Der er en god kvælstofbalance og samtidig er der mulighed for bekæmpelse af ukrudt flere steder i sædskiftet. Negative: Det er lidt risikobetonet, da der er ustabilt udbytte ved afgrøder som konservesærter og kløverfrø. Jordbehandling Der pløjes inden såning og der stubharves om efteråret, hvor og når det er muligt ca. 3 gange i løbet af året. Økologisk planteproduktion

17 Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskiftet skal ændres en del, når konventionel gødning bliver udfaset, da der laves meget brødkorn og frøgræs. Der skal bestemt tænkes i nye baner. Måske skal der startes en kvægproduktion op eller investeres i biogasanlæg. Christian frygter at økologisk frøproduktion og kvalitetskorn ikke er mulig i fremtiden. Det vil have stor økonomisk betydning at konventionelt gødning udfases. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Sørg for god næringsstofbalance. Få styr på rodukrudtet. God etablering af afgrøder er vigtigt, specielt på lerjorde. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Erfagrupper giver inspiration, idéer og faglige diskussioner omkring sædskiftet. Det er vigtigt at følge med i udviklingen og sørge for at være opdateret. Måske kommer der pludselig en løsning, der passer til vores produktion. 17

18 Christian Bach Gammelgaard 95 ha, JB. 4-8, planteavl 18 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Hvidkløver til frø kg/ha 2. Triticale 5-7 t/ha 3. Rug, havre, byg 5-6,5 t/ha 4. Spinat 2 t/ha 5. Karse til frø 2,5 t/ha 6. Ærter til modenhed 4-6 t/ha Gødning Der importeres konventionel svinegylle. Gødningen fordeles jævnt til korn, spinat og karse. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. Det vil sige, at afgrøderne godt kan ændres efter behov og som det passer til markerne. Der er ca. 30% i vinterafgrøder, 25% hvidkløver og ærter og 15% karse og spinat samt 30% vårafgrøder i korn. Spinat, karse og hvidkløver skal have særlig opmærksomhed og får en god plads i sædskiftet. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Jeg har haft gode oplevelser med at have kløver, karse, spinat og havre (tidligere var det triticale) i mit sædskifte. Negative: Desværre er afgrøder som raps svær p.g.a. dræn i marken, som tilstoppes af rodnettet. Rodukrudt som følfod og skræpper kan blive et problem, hvis ikke de bekæmpes på et tidligt stadie. Økologisk planteproduktion

19 Jordbehandling Der stubharves mod kvik. Hvis det kan times, så der er frost, virker det bedst. Der sås i rækker og bruges radrenser til at renholde karse, spinat og evt. hestebønner Christian bruger 12 fod Heston skårlægger til at lægge på skår. Derudover har han en hjemmekonstrueret 5 m skårløfter til hvidkløver samt en hjemmekonstrueret 6 m radsåmaskine til såning af rækkeafgrøder; 3 m tandfræser med påbygget luftsåmaskine til kornafgrøder; 12 m strigle til 2 x blindstrigling. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskiftet skal ændres en del, når konventionel gødning bliver udfaset. Frøgræs og lignende bliver taget ud af sædskiftet. Der skal arbejdes med alternativ gødning som f.eks. biogas eller grøngødning. Der skal flere ærter og mere kløver ind i sædskiftet. Evt. skal der ærter, kløver, raps og olieræddiker med i alle afgrøder som grøngødning i fremtiden, som kan fræses før pløjning og såning om foråret, så der frigives en masse næring til afgrøderne. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Variation i sædskiftet. Kombination af vinter- og vårsæd og flerårige afgrøder. Pas på med for mange højværdiafgrøder, hvis der ikke er kapacitet til tørring. Man skal være lidt en håndværker for at dyrke niche produkter økologisk. Der skal bygges maskiner, der er tilpasset økologiske nicheproduktioner. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Måske skal vi til at lave kontrakter omkring afsætning med udlandet. Højere priser kan i hvert fald være med til, at vi kan have planteproduktion uden konventionel gødning. Det kan være en god idé at undersøge forskellige kornaftagers priser, for at få den bedste pris for sit økologisk korn. Jeg er ked af, hvis konventionelt gødning bliver udfaset. Forbrugeren går op i, at vi bruger vores kvælstof så godt som muligt og dermed skåner naturen. Vi kunne måske have pil til at opsamle spildevand fra husholdninger. Vi skal være med til at løfte samfundsopgaven om fornuftig brug af næringsstoffer og være med til at aftage slam fra rensningsanlæg til f.eks. energipil. 19

20 Per Bundgaard Bundgaard 700 ha, JB. 1-7 men har også JB.11 nogle steder, planteproduktion, heste og kviehotel 20 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Havre 4,8 t/ha 2. Rug 5 t/ha 3. Vårhvede 4,5 t/ha 4. Våremmer 3 t/ha 5. Vårspelt 3,5 t/ha 6. Ø-landshvede 4,5 t/ha 7. Græs til frø Gødning Vi har økologisk dybstrøelse fra eget kviehotel og import af økologisk hønsegødning og svinegødning samt frugtsaft. Derudover er der konventionel svine- og hønsegødning. Gødningen fordeles så brødkornet får økologisk gødning, foderkorn og fremavl får konventionel gødning, havren får dybstrøelse og vårhvede og rug får gylle. Sædskifteprincip Sædskiftet er fast, men der er plads til tilpasning. Der er f.eks. lavbundsjorde, hvor der nogle gange er meget pileurt, og så dyrkes der havre efter havre. Der har været problemer med rapsjordlopper og havrecystenematoder. Der bruges rajgræs eller rug som efterafgrøde. Både brødkornet og hvede kræver meget og har en speciel placering i sædskiftet. Det afgørende for sædskiftet er økonomi og hvad der er praktisk muligt med de jordbundstyper, der er. Økologisk planteproduktion

21 De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Jeg har god erfaring med rug og havres konkurrenceevne i sædskiftet. Negative: Desværre har f.eks. vårbyg dårlig konkurrenceevne og det lykkedes tit ikke, der kommer for meget ukrudt. Jordbehandling Hvis der ses problemer i en mark ved høst, harves der i efteråret. Hvis det kan times, så der er frost, virker det bedst. Marken får lov til at stå sort hele vinteren, men det er en lille del, da det koster en del næringsstof. Når der er sikker færden, underskæres i 15 cm dybde med en stubharve med gåsefødder med påmonteret kvikvalse bagved og derefter harves over 3-4 gange med en vibrerende harve, der rykker ukrudtet op til overfladen. Der skal alternativ gødning til. Om det så bliver fra et biogasanlæg, filtreret havvand eller samarbejde med en økologisk mælkeproduktion eller en anden type husdyrproduktion, må tiden vise. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Udnyt tørre perioder og vækstperioder til jordbearbejdning og bekæmpelse af ukrudt. Vælg afgrøder der har god konkurrenceevne. Samarbejde mellem plante- og husdyrproduktion. Hold øje med rodukrudtet, så opformering undgås. 21 Hvis der ikke er de store problemer, harves én gang, nedfældes gylle, pløjes og derefter pakning og såning i én arbejdsgang. Der blindstrigles 1-2 gange, alt efter, hvordan afgrøden ser ud. Hvis der ikke er problemer, pløjes der i foråret til vårsæd og i efteråret på lerjorden til vintersæd eller græs. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Ja, sædskiftet skal nok se lidt anderledes ud. Kvælstoffikserende afgrøder skal nok være en større del. Jeg kunne også godt tænke mig at have vinterhestebønne reller soja i sædskiftet. Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Hvis konventionel gødning udfases nu, vil den økologiske produktion blive mindre og der vil blive færre og dyrere produkter. Vi vil blive dårligere stillet, hvis der ikke findes alternativer til den konventionelle gødning. Det ville være perfekt med et landbrug i fuld harmoni. Jeg vil rigtig gerne have en samarbejdspartner, som har en husdyrproduktion, ved evt. at stille jord og foder til rådighed for gødning, eller hvad der kunne give et godt samarbejde, for begge parter.

22 Peder K. Iversen Fussingø (Hald hovedgård, Kalø gods & Fussingø) Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 1050 ha, JB. 2-7, planteavl til korn, frø og salgsafgrøder 22 Sædskifte Nuværende Udbytte 1. Korn m. udlæg 4 t/ha 2. Kløvergræs FE/ha 3. Vårsæd 4 t/ha 4. Gulerødder 80 t/ha 5. Hestebønne, lupin eller ært 3 t/ha 6. Malt byg, havre eller rug 4 t/ha Gødning Ca. 80% af gødningen er importeret konventionel svine- og kvæggylle. De sidste 20% er importeret økologisk kvæggylle samt eget kvæg dybstrøelse. Gødningen fordeles jævnt med 70 kg N/ha til alle afgrøder med et kvælstofbehov. Sædskifteprincip Sædskiftet er flydende. Det, der styrer sædskiftet, er markedet, mængden af ukrudt og den mængde kvælstof, der er til rådighed. Insekter kan nogle gange være med til at ændre sædskiftet. Sørger gerne for at have 1/3 af arealet med efterafgrøder, kløvergræs, ren kløver eller gul sennep, efter korn. Det, der kræver mest opmærksomhed og bedst placering i sædskiftet, er frøgræs. De vigtigste erfaringer med sædskifte Positive: Vi har en god udnyttelse af forfrugtsværdierne samt lavt ukrudts- og sygdomstryk til den efterfølgende afgrøde. Og at det kan efterkomme markedsønsker. Negative: Desværre er der en del udvaskning af kvælstof og kalium ved rodukrudtsbehandling ved stubharvning. Der er mange Økologisk planteproduktion

23 sårbare vandmiljøer og dræn, der løber ned til vandløb og søer, hvilket kræver en del overvejelser omkring sædskiftet. Jordbehandling Der pløjes før forårskorn og før bælgsæd i efteråret. Der skrælpløjes og stubharves ved tidlig afgrødehøst. Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning Sædskiftet skal ændres en del, når konventionel gødning bliver udfaset, andelen af kløvergræs og bælgplanter skal f.eks. øges. Måske noget samdyrkning af korn og bælgplanter. Der kommer en øget del med vårkorn, mens frøgræs og vintersæd ryger ud af sædskiftet. Gode råd til andre planteavlere omkring sædskifte Vær opmærksom på ukrudtsbehandling. Gør økonomien op for ukrudtsbekæmpelsen er udvaskningen større end det mer udbytte, der bliver? Variation i sædskiftet Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning Økologer skal tænke bredere og tænke mere på oplevelser og omgivelser. Økologer skal måske til at være naturforvaltere. De kunne så striber med blomster, have billebanker og i det hele taget have en produktion, der tilgodeser forskellige dyr og naturtyper. 23 Regeringen kunne måske tænke på økologer, som et godt bud på at få 15 % mere natur i fremtiden via noget støtte.

24 24

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard Omlægning til økologisk planteavl -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter Niels Tvedegaard SJFI Working Paper no. 2/2000 - 3 - )RURUG Dette Working Paper har til formål,

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-09-00373 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udegående dyr i vinterperioden

Udegående dyr i vinterperioden FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere