Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Områdeplan 09 Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 Områdeplan 09, Sdr.Bjert- Sdr. Stenderup er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune, Peter D. Jensen Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af Stenderuphalvøen 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Friluftsliv og turisme 14 Netværk og offentlig service 16 Trafik og forsyning 18 Det åbne land 20 Retningslinjer 24 Rammer for lokalplanlægning 61 Generelle bestemmelser 63

4 0 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende seks afsnit om bolig- og erhvervsudvikling, detailhandel, friluftsliv og turisme, offentlig service, trafik og forsyning og udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 09 for Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup er det vigtigt at betone, at den tidligere Kommuneplan for Kolding Kommune, Trekantområdets fælles planstrategi samt Strategi 2007 for Kolding Kommune har udgjort et væsentligt grundlag for planen. Lykkesgaard syd for Sdr. Stenderup. 5

8 Portræt af Stenderuphalvøen Vision Stenderuphalvøen skal, med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter; kystlandskabet, skovene og kulturhistorien, fastholdes og udvikles som et attraktivt område til friluftsliv og rekreation. De store landsbyer skal videreudvikles som attraktive steder at bo med fokus på bæredygtighed og med respekt for deres særlige indpasning i landskabet. Lokalbyerne Agtrup-Sdr. Bjert Agtrup og Sdr. Bjert, oprindeligt to selvstændige landsbyer, ligger hvor to mindre slugter munder ud i tunneldalen mellem Rebæk og Solkær Enge. Agtrup er vokset op omkring et antal gårde, placeret lavt i terrænet langs slugternes sider. Gårdene ligger spredt, og med et netværk af veje og stier, der forbinder disse med hinanden og omgivelserne. Sdr. Bjert kendes helt tilbage fra 1280 og den bærer præg af både landsby og stationsby. Stationen blev nedlagt i 1948 (for Kolding- Hejlsminde banen), og byen er kun i mindre grad udbygget med nye kvarterer siden. Her er kirke og præstegård, og andelstidens og stationsbyens bebyggelse i form af andelsmejeri, missionshus, skole og kro med rejsestald er fortsat i funktion. Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup ligger midt på halvøen mellem Lillebælt og Kolding Fjord. Indkørslen til Sdr. Stenderup er enestående med en vid udsigt over Solkær Enge og Lillebælt. Karakteristisk for landsbyen er de mange store proprietærgårde, hvoraf én stadig ligger i landsbyen, og de bevarede landarbejderhuse ved Stenholt. Tæt herved på det højere liggende terræn ligger kirken. Sdr. Stenderup har velbevarede træk fra andelstiden med andelsmejeri, andelselektricitetsværk og centralskole og forsamlingshus. Sdr. Stenderup er placeret langs med dalstrøget med Binderup Mølleå og Solkær Å. Denne beliggenhed og det enestående kulturmiljø kræver, at kommende byudvikling varetager disse interesser. De senere år er der bygget nye parcelhuse på Smøgen, Slunden og Møllebro, men ellers har tilvæksten været af begrænset størrelse. 6 Landsbyerne og det åbne land Størstedelen af Stenderuphalvøen består af åbent land. De store landskabelige værdier i området er Stenderupskovene, tunneldalen, Solkær Enge og strandene. Dette er med til at gøre Stenderuphalvøen til et attraktivt udflugtsområde. Store dele af halvøen er meget kuperet med gode udsigtsmuligheder og skovene benyttes i stort omfang til spejder- Boligbyggeri. Abildvej i Agtrup.

9 Kommuneplan Befolkning Hele Agtrup - Sdr. Bjert - Sdr. Stenderup området har en befolkning på ca borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet stige med 18 procent frem mod 2021 og orienteringssport. Det åbne land rummer også kulturhistorie i form af de store gårde og markstrukturer. Her er få, men store gårde med levende hegn langs snoede, bølgede veje, blandt andet Lykkesgård, der ligger 1 km syd for Stenderup, er kulturhistorisk interessant med en anselig hovedbygning og trelænget ladegård. Industrikvarteret Skartved vest for Gl.Skartved ligger meget frit i landskabet på kanten af dalstrøget og opleves derfor som meget dominerende, Området er fuldt udbygget. Foruden de to nævnte landsbyer er der mindre spredte bebyggelser ved Binderup, Agtrup Skov og Agtrup Vig samt de store gårde ved Skartved. Langs med kysten ligger de gamle sammenbyggede fiskerhuse ved Frydenborg. Det åbne land Stenderuphalvøen er i høj grad et udflugtsområde for Kolding på grund af skovene, de mange rekreative arealer, gode badestrande og opholdsarealer. Størsteparten af halvøen er meget kuperet med gode udsigtsmuligheder og landskabet er smukt og varieret med sine dalstrøg og bølgende terræn, formet af ismasserne ved sidste istid for år siden. Visse steder når morænebakkerne væsentlige højder som de 113 m ved Skamlingsbanken mod syd. Arealerne mod Lillebæltskysten og langs med Kolding Fjord er skovdækket og er med sine 850 ha. det største sammenhængende skovområde i Kolding Kommune. Stenderupskovene er statsskov og der er etableret mange aktivitetsmuligheder i skovene. Den frugtbare egn er præget af store gårde, store landskabstræk og mange levende hegn. Det særlige er, at Stenderuphalvøens kulturlandskab danner en driftsmæssig og landskabelig helhed med de dyrkede arealer og skov- og naturområderne. I 1970 erne blev det 480 ha. store areal ved Stenderup Hage fredet. Arealet er en del af et større nationalt naturområde ved Lillebælt, som omfatter selve bæltet med øerne Fænø, Bogø og Årø og dækker ca. 425 km 2. Området er også udlagt som Ramsarområde, som pålægger Danmark et særligt internationalt ansvar på fuglebeskyttelsesområdet. Der er ligeledes større arealer udlagt som beskyttede naturtyper som enge, strandenge, søer, moser og overdrev. Af større strandenge bør nævnes Seljum nord for Sønderskov og strandengen ved Stenderup Hage. Sammen med naturgenopretningen af Solkær Enge til en stor sø med omgivende enge, er Stenderuphalvøen blevet et yndet tilholdssted for adskillige fuglearter. Det åbne land rummer kulturhistorie i form af de store gårde og deres landskabelige strukturer. Gårdene i Skartved kendes helt fra 1459 og har navn efter dalen. Landsbybebyggelsen Binderup er et arkitektonisk interessant eksempel på opførelse af herskabelige aftægtsvillaer fra omkring En tidligere jagthytte ved Binderup Strand er kulturhistorisk interessant og fritidshusene ved Moshuse, der i 1800-tallet var et fattigt fiskerleje er ligeledes udpeget som kulturmiljø. 7

10 Boligudbygning Mål Der skal udvikles nye attraktive boligområder i Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Udviklingen skal være behersket, i tæt tilknytning til og i respekt for det eksisterende bymiljø og landskab og med høj arkitektonisk kvalitet. Nye boliger i landsbyerne skal opføres som lavenergihuse. Landsbyerne skal understøttes som lokalsamfund med mulighed for boligudbygning, erhvervsliv og serviceforsyning. Status Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er områdets lokalbyer og begge udpeget i kommuneplanen som landsbyer i byzone. Grønt gårdrum. Abildgården i Agtrup. Landsbyerne Agtrup og Sdr. Bjert er næsten sammenvoksede og forbindes med boligbebyggelser langs Vesterløkke og Engløkke. Den oprindelige bebyggelse er placeret langs Gl. Bjert med gårde og småhuse langs gaden og langs Løgervej med blandt andet ældre landarbejderhuse. Landsbyen er siden 1950 erne udbygget med små boligområder på arealer udstykket fra gårde. Boligbebyggelserne Gyndbjerg, Abildgården, Agerland og Bjertgård er udbygget med træk fra landsbygaderne og gårdrummene. Der er i de senere år etableret små nye haveboligområder ved Vesterløkke og Engdraget og senest i 2005 ved Østerløkke. Sdr. Stenderup rummer også en stor bredde af boligformer. Fra traditionelt byggeri fra andelstiden og flere store gårde til mindre nye parcelhusområder. Den ældste del af bebyggelsen ligger langs Stenholt og består af gamle og bevaringsværdige landarbejderboliger. I området omkring kirken ved præstegården ligger en række rødstenshuse fra 1800-tallet. Ved den tidligere station ved Varmarksvej er bebyggelsen mere bymæssig og i op til 2½ etage. Boligudbygningen er primært sket ved huludfyldelse og små parcelhuskvarterer. Siden midten af 1960 erne er landsbyen udbygget med parcelhuskvarterer ved Hundborgvej, Smøgen, Slunden og Møllebro. Befolkningstallet på Stenderuphalvøen forventes samlet at falde med knap 8 pct. de kommende år frem til Den største del af befolkningen i området er i gruppen år, og denne gruppe vil også fremover være den største. Det største fald forventes i gruppen af 7-16 årige og dermed også i antallet af børnefamilier med skolesøgende børn. I perioden er der opført 20 boliger i området. Boligudbygningen i 2007 og 2008 har også været begrænset og der er opført 14 boliger i perioden. Boligudbygningen er primært sket i Agtrup-Sdr. Bjert ved Østerløkke og Abildvænget. 8

11 Kommuneplan Helhedsplaner for landsbyerne Bjert Beboerforening har i 1998 udarbejdet Helhedsplan for Agtrup Sdr. Bjert et levende landsbymiljø. Beboergruppen i Sdr. Stenderup har i 2006 udarbejdet Udviklingsperspektiv for Sdr. Stenderup udvikling i en bevaringsværdig landsby. Heri beskriver beboerforeningerne landsbyernes historie, kvaliteter, bevaringsværdier mv. og der peges på en række mulige byudviklings- og indsatsområder. De nye boligområder i Agtrup- Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er udlagt blandt andet på baggrund af udviklingsplanerne for de to landsbyer. Udfordringer Der skal fortsat sikres arealer til nye, mindre boligområder i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Etablering af nye boligområder skal ske med udstrakt respekt for landsbyernes karakteristiske strukturer og bevaringsværdige sammenhænge og tilknytningen til det omkringliggende landskab skal sikres. Planlægningen skal blandt andet derfor sikre gode vej- og stiforbindelser til landsbyernes faciliteter og til det omkringliggende landskab, samtidig med at der skal sikres en klar afgrænsning af boligområderne mod det åbne land. I Kolding Kommune stilles krav om lavt energiforbrug i alt byggeri. Nye lokalplaner for byudvikling vil derfor indeholde bestemmelser om, at byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse i minimum energiklasse 1. Indsatsplan for drikkevand Kolding Kommune samarbejder med Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup om at finde placering til en fremtidssikret kildeplads til områdets to vandværker. Når de eksisterende kildepladser i byerne er nedlagt kan ny byudvikling ske uden restriktioner i forhold til drikkevandsinteresserne. Nye boligområder Der udlægges flere nye boligområder i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. For begge landsbyer gælder, at der er tale om udvidelse af byområdet i mindre klumper som afrunding eller tilføjelse til landsbyernes eksisterende strukturer. Agtrup-Sdr. Bjert og en del af Sdr. Stenderup ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande for vandværker. Nye arealudlæg kan derfor kun udnyttes under forudsætning af, at der træffes særlige foranstaltninger til at sikre grundvandet. Agtrup-Sdr.Bjert Ny byudvikling i Agtrup-Sdr. Bjert skal ske i landsbyens nordlige og østlige del. I den nordlige del skal byudviklingen ske på arealet nord for Skrænten og afgrænset mod vest af Løgervej og mod øst af Gydeledvej. Området skal afgrænses mod det åbne land af beplantning og et fælles grønt areal og der skal sikres stiforbindelse fra Skrænten og gennem området fra Nørrevænget. Området skal udbygges startende med de sydlige Byzone Byzone Nye byudviklingsområder i Agtrup-Sdr. Bjert. Ny byudvikling - boliger Eksisterende byudvikling - boliger Byudvikling udlagt i Regionplan - udgår Nye byudviklingsområder i Sdr. Stenderup. Ny byudvikling - boliger Eksisterende byudvikling - boliger Byudvikling udlagt i Regionplan - udgår 9

12 og vestlige delområder. Området skal lokalplanlægges under ét for at sikre en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassin. I den østlige del af landsbyen skal byudviklingen ske syd for Stenderupvej og øst for Østerløkke. Arealet umiddelbart syd for Stenderupvej skal udbygges inden arealet ved Østerløkke kan påbegyndes. Begge arealer skal vejbetjenes fra Stenderupvej og afgrænses mod det åbne land af en sammenhængende beplantning. For arealudlæggene til boligbyggeri er der udarbejdet principskitser der viser, hvorledes områderne skal indrettes. Sdr. Stenderup som selvforsynende landsby Et lokalt initiativ i Sdr. Stenderup arbejder for energibesparelser og en fremtidig bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi, for hele Sdr. Stenderup. Projektet er på et tidligt stade, og det er derfor på nuværende tidspunkt endnu ikke afklaret, i hvilket omfang der vil være behov for planlægning. Sdr. Stenderup I Sdr. Stenderup skal byudviklingen først og fremmest ske i landsbyens vestlige del langs Stenderupvej og Hyldvej og i et mindre område i landsbyens sydlige del ved Varmarksvej. De nye boligområder etableres som forlængelse af landsbyens eksisterende struktur med bebyggelse, der strækker sig langs vejene. De nye boligområder umiddelbart nord for Stenderupvej skal trafikbetjenes via ny forbindelsesvej mellem Stenderupvej og Hundborgvej ved Hyldvej, idet Hundborgvej ikke er egnet til yderligere trafikbelastning. Bebyggelsen skal trækkes tilbage fra vejen og afgrænses mod det åbne land mod nord og vest med sammenhængende beplantning. Der skal etableres stiforbindelse i området fra Stenderupvej til Hundborgvej. Gydeledvej Stenderupvej A Løgervej B A Sønderbyvej A A Gydeledvej B Skrænten Nørrevænget Østerløkke 10 Skitse for udbygning af Agtrup mod nord Meter Stenderupvej Skitse for udbygning af Agtrup mod øst. 300 Meter

13 Kommuneplan Den nye forbindelsesvej skal ligeledes trafikbetjene et nyt boligområde syd for Hyldvej. Grundet terrænforholdene her er bebyggelsens omfang og placering indtil videre uafklaret. Et mindre areal ved Varmarksvej kan udbygges med 6-7 boliger. Også her skal bebyggelsen afskærmes mod det åbne land med sammenhængende beplantning. For arealudlæggene til boligbyggeri er der udarbejdet principskitser der viser, hvorledes områderne skal indrettes. Det åbne land I det åbne land må der som udgangspunkt ikke opføres ny bebyggelse, der ikke har tilknytning til jordbrugsdriften. Nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur og tilstræbes opført som lavenergihuse. Handlinger Inden for de første 4 år af planperioden skal der udarbejdes lokalplaner for at overføre de ubebyggede dele af Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. I alle nye lokalplaner, der overfører områder til byzone, skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse med et energiforbrug svarende til energiklasse 1, eller mindre. Hyldvej B Møllebro Stenderupvej B A Varmarkvej Moshusevej Hundborgvej Meter Meter Bevaringsværdigt dige/beplantning Støjafskærmning Sti Nyt boligområde Skitse for udbygning af Sdr. Stenderup mod vest og nord. Nyt lokalcenterområde Skitse for udbygning af Sdr. Stenderup mod syd. 11

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Der skal i videst muligt omfang sikres lokal dagligvareforsyning i landsbyerne. Muligheden for at integrere håndværksprægede og mindre erhverv uden genevirkninger i landsbyerne skal fastholdes. Områdets attraktion og mulighed som turistmål af international karakter skal styrkes. Status Der er i dag dagligvarebutikker i Agtrup-Sdr. Bjert og få udvalgsvarebutikker, mens det ikke har været muligt at fastholde en dagligvarebutik i Sdr. Stenderup. Omsætningen i forhold til forbrug er for dagligvarer 38% for området som helhed og for udvalgsvarer 6%. Størstedelen af handelen foregår dermed uden for området, og størstedelen af områdets borgere foretager størstedelen af dagligvareindkøbene og stort set alle indkøb af udvalgsvarer i Kolding. Der er udlagt et erhvervsområde ved Skartved, og området er fuldt udbygget. Herudover er der et endnu ikke udbygget mindre erhvervsområde i den vestlige udkant af Agtrup og et lokalt erhvervsområde syd herfor, der er præget af håndværksvirksomheder og lager. Herudover findes et mindre, lokalt erhvervsområde i den østlige del af Sdr. Stenderup, hvor der fortsat er mulighed for at etablere håndværks- og servicevirksomheder. 12 I de senere år har flere mindre virksomheder indenfor kunsthåndværk, grafik og design etableret sig i området. Kolding Kommune tilbyder mange og varierede tilbud for forskellige kategorier af turister, fra smukke landskaber til kultur-, konference- og oplevelsestilbud. På Stenderuphalvøen spiller turismen også en voksende rolle for områdets udvikling. Her knytter turismen sig til det særlige landskab og der er muligheder for forskellige friluftsaktiviteter og sportsudøvelse ved strande og i skove. Der findes ligeledes forskellige typer af overnatnings-, rekreations- og restaurationstilbud. Udfordringer En lokal dagligvareforsyning i landsbyerne er en væsentlig del af den samlede serviceforsyning. Grundlaget for at fastholde de eksisterende dagligvarebutikker i landsbyerne og give mulighed for etablering af nye, skal derfor understøttes gennem en fortsat boligudbygning. Der er mulighed for at etablere enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Butikkerne må maksimalt have et bruttoetageareal på op til m 2. Agtrup Skartved Byzone Eksisterende byudvikling - Erhverv Erhvervsområder i Skartved og Agtrup. Sdr. Stenderup Byzone Eksisterende byudvikling - erhverv Erhvervsområder i Sdr. Stenderup.

15 Kommuneplan Der skal fortsat være mulighed for at nye erhverv uden store genevirkninger skal kunne etablere sig i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Det lokalplanlagte erhvervsområde i den vestlige del af Agtrup er endnu ikke udnyttet og det bør på sigt overvejes hvorvidt dele af arealet skal overgå til boligformål. Handlinger Gennem fortsat mulighed for udbygning skal der skabes grundlag for opretholdelse af en lokal dagligvareforsyning i området. Sdr. Bjert Kro. Restaurant ved Løverodde. 13

16 Friluftsliv og turisme Mål Stenderuphalvøens kvaliteter som rekreativt udflugts- og friluftsområde skal fastholdes og styrkes. Mulighederne for overnatning og ophold i området skal understøttes. Eksisterende sommerhusområder skal bevares og udvikles som tidssvarende og attraktive ferieområder. Områdets attraktion og mulighed som turistmål skal styrkes. Status Planstrategien for Trekantområdet peger blandt andet på, at Trekantområdet har forudsætningerne for at fokusere på udvikling af nye sider indenfor turismen. Turisme spiller en voksende rolle for Stenderuphalvøens udvikling. Mulighederne for turisme og friluftsliv i området er tæt knyttet til Stenderuphalvøens store naturområder. Binderup Strand. Turismen og friluftslivet knytter sig i dag primært til mulighederne for friluftsaktiviteter ved områdets strande og skove. Men mere specialiserede tilbud for turister vinder langsomt frem. For eksempel udbyder Gl. Ålbo Camping idag blandt andet dykkerkurser. Sanatorium/anstalt Løverodde Fiskerleje Vandmølle Gravhøje Gravhøje stri Syd Agtrup Sdr. Stenderup Rural by Proprietærgård # Landsby Sdr. Bjert Rural by Proprietærgård Fiskerleje 14 Mindre rural by ## Sommerhuse Solkær Enge Skibelund Sommerhuse National cykelrute rekreativ sti Stier # Campingplads Sommerhusområde Kulturmiljø Eksisterende skove Uforstyrret landskab

17 Kommuneplan Samtidig er der de seneste år kommet flere muligheder for overnatning i området. Sdr. Bjert Kro har både restauration og overnatning, og der er flere steder etableret bed & breakfast, bondegårdsferie og lignende muligheder for overnatning. Ved Skibelund er der mulighed for primitiv overnatning i shelters, ned til vandet. Udfordringer Det er vigtigt at opretholde og sikre yderligere arealer til det udendørs friluftsliv, der kan være med til at øge sundhed og livskvalitet. Et godt friluftsliv kræver natur og skovarealer og let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes. Det er samtidig væsentligt, at det rekreative stinet udbygges og tænkes som sammenhængende stiforløb. Stenderuphalvøen indeholder store rekreative kvaliteter og muligheder, der er væsentlige for områdets attraktion som turistmål. Disse kvaliteter skal understøttes, så turisme på sigt bliver en mere væsentlig del af områdets udvikling. Det er en udfordring at udvikle området med nye rekreative anlæg og tiltag og at dette sker uden at tilsidesætte de biologiske og landskabelige og kulturhistoriske værdier i området, der er afgørende for at områdets tiltrækningskraft som et væsentligt frilufts- og fritidsområde kan fastholdes. Primitiv overnatning ved Skibelund. Handlinger Det rekreative stinet skal udbygges og understøttes. 15

18 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og udvikles i overensstemmelse med behovet i lokalsamfundene. Udbuddet af attraktive fritids- og idrætsmuligheder skal udbygges og sikres gennem et bredt udbud for såvel det organiserede som det uorganiserede fritids- og idrætsliv. Status Området er betjent af to folkeskoler, henholdsvis Sdr. Bjert Centralskole og Sdr. Stenderup Centralskole, beliggende i områdets to lokalbyer. Der er tilknyttet SFO til begge skoler. Med placeringen i lokalbyerne er skolerne centralt beliggende for betjeningen af området. Der er tre børnehaver i området, som alle er beliggende i Agtrup-Sdr. Bjert. Børnehaverne tilbyder alle pasning af børn i 3-6 års alderen. Området er desuden forsynet med ældrefaciliteter gennem plejecentret Egebo i Sdr. Bjert. Fritids- og idrætsfaciliteterne er koncentreret omkring områdets skoler. I Agtrup-Sdr. Bjert ligger Bjert Hallen og Sdr. Bjert Sportsplads. Her er der også etableret et værested for seniorer i byens gamle mejeri 500 meter syd for skolen. I Sdr. Stenderup er Aktivitetshuset placeret i sammenhæng med skolen, og sportspladsen ligger nord herfor. Herudover er der i den sydlige udkant af landsbyen placeret et mindre, udendørs anlæg ved Slunden. Skolens gymnastiksal er indrettet til fælles- og musikrum og benyttes alene til skoleformål. Udfordringer For at sikre en god faglig, social og kulturel baggrund for områdets børn gennem uddannelse og børnepasning, skal institutioner og faciliteter sikres gode fysiske forhold. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. 16 Værested for seniorer i det gamle mejeri i Sdr. Bjert.

19 Kommuneplan Plejecentre Plejecentret Egebo - 38 plejeboliger. Folkeskoler Sdr. Bjert Centralskole 417 elever klasse. Sdr. Stenderup Centralskole 113 elever klasse. Børnehaver Agtrup Bjerthallen Sdr. Bjert Centralskole Børnehaven Firkløveret, Abildvej Sdr. Bjert Menighedsbørnehave Børnehaven Firkløveret Sportsplads Plejecenter Egebo Sdr. Bjert børnehave skole plejecenter sportsfaciliteter Sportsplads Aktivitetshuset Sdr. Stenderup Centralskole Sdr. Stenderup Skole Sportsfaciliteter Sdr. Bjert Menighedsbørnehave 40 børn Børnehaven Firkløveret 68 børn fordelt på to fysisk adskilte institutioner (40+28) Institutioner og idrætsfaciliteter i Agtrup- Sdr. Bjert. For seniorområdet skal sikres fysiske rammer, der lever op til brugernes krav og behov samt sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for plejecentrenes personale. Institutioner og idrætsfaciliteter i Sdr. Stenderup. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og kulturinteresser og sikre en øget mulighed for sunde fritidsinteresser gennem adgang til faciliteter af højeste kvalitet inden for idræts- og fritidsområdet. Faciliteterne skal derfor sikres en tilpasning til de lokale behov samt til nutidens behov og trends. Nye faciliteter For områdets børneinstitutioner vurderes at de væsentligste mangler ved mindre ombygning og tilbygning kan afhjælpes, således at institutionerne kan betragtes som tidssvarende. For Firkløverets mindste afdeling vil kapaciteten desuden kunne øges til 40 børn. I de kommende år forventes antallet af elever at falde fra cirka 400 til 300 i Der er derfor ikke planer om udbygning for skolerne i området. Et nyt og tidsvarende plejecenter, som erstatning for Plejecenter Egebo, forventes etableret i Sdr. Bjert. Det er vurderet, at området er forsynet med idrætsfaciliteter svarende til behovet, og der er dermed ikke forudsat væsentlige til- eller ombygninger i den kommende planperiode. Handlinger I alle nye lokalplaner skal der udarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1. 17

20 Trafik og forsyning Mål Målet er at reducere miljøbelastningen inden for transportsektoren, herunder CO 2 -udledningen pr. indbygger, udslippet af sundhedsskadelige stoffer, støjbelastningen og vibrationer. Den kollektive trafik samt tilgængeligheden til offentlig og privat service skal sikres og fremmes. Det eksisterende stinet mellem områdets funktioner, bydele, det åbne land og byudviklingsområder skal udbygges og skolevejene trafiksikres. Status Områdets overordnede vejstruktur udgøres af fordelingsvejene Stenderupvej, der via Skamlingvejen binder Agtrup og Sdr. Stenderup sammen med Kolding, Gammel Bjært/Varmarkvej, som forbinder Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup samt Skamlingvejen, der i en nord-sydgående retning forløber gennem området. Lokalbyerne og landsbyerne er kollektivt trafikbetjent af fire buslinjer. 2 ruter forbinder området med Kolding og herudover forbindes området internt mellem Sdr. Bjert og Binderup og mellem Sdr. Stenderup, Gl. Ålbo-Agtrupskov og Sdr. Bjert. De nye byudviklingsområder i Agtrup- Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er placeret, således at en god kollektiv trafikbetjening af områderne er mulig. Fartdæmpende foranstaltning på Vesterløkke i Sdr. Bjert. Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Sti langs vej Planlagt sti langs vej Planlagt Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Regional rekreativ sti National cykelrute Sti ønsker Lokalveje 18 Stistruktur

21 Kommuneplan Området er kun forsynet med få cykel- og stiruter langs vejene. Den nationale cykelrute, der løber langs hele den jyske østkyst, forløber gennem området fra Kolding Fjord ved Rebæk og langs Agtrup Midtskovvej gennem Nørreskov til Løverodde. Herfra fortsætter cykelruten ad Løveroddevej til Stenderup og herfra videre ad Skibelundvej og langs kysten til Binderup Strand. Herudover forbindes området af flere regionale rekreative stiruter blandt andet til de fredede arealer omkring Stenderup Hage. Udfordringer Persontransporten i Kolding er stigende og mange vælger bilen fremfor den kollektive transport. Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at nedbringe CO 2 udslippet, blandt andet ved at indvirke på at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler. Den kollektive trafik skal forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Trygheden i trafikken skal fortsat forbedres, specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, så skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole frem for at køre i bil. Stierne rummer en stor værdi for mange borgeres fritidsliv og stisystemerne omkring byerne og i det åbne land skal løbende vedligeholdes og udbygges. Nye tiltag Infrastrukturen i de nye boligområder skal udbygges i takt med at områderne udbygges, så der skabes god vejadgang og sammenhængende stiforbindelser, der forbindes med det eksisterende stisystem. Der skal etableres cykelsti langs Stenderupvej mellem Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Sdr. Bjert Agtrup Sdr. Stenderup Lokalveje Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Højspændingsledninger Vejstruktur og ledningsnet Handlinger Mellem Agtrup, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup skal der anlægges en cykelsti langs Stenderupvej. Desuden skal der i forbindelse med lokalplanlægning af nye byområder indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser, såvel trafikstier som rekreative stier. Tilmed skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -reducerende tiltag skal fremmes. 19

22 Det åbne land Mål Udviklingsmulighederne for jordbrugserhvervet skal sikres under hensyn til natur, landskab miljø og funktionerne i landsbyerne. Landdistrikterne skal sikres en bæredygtig udvikling, for fortsat at være et godt sted at bo og arbejde. Samtidig skal opførelsen af fritliggende bebyggelse i videst muligt omfang hindres. Der skal sikres offentlig adgang til rekreative oplevelser i naturen og landskabet under hensyntagen til landbruget og flora og fauna. En klar adskillelse mellem by og land skal fortsat sikres. Status Landområderne dækker over 90 % af Stenderuphalvøen, og en stor del heraf er skov. Det er et naturpræget bynært landskab, som udgør en vigtig del af de rekreative muligheder ved Kolding fjord og der er store landskabelige værdier i området, især i den nordlige og østlige del og i Binderup-området. Stenderup-området har gode dyrkningsjorder, og store gårde i et kuperet storgårdsagtigt landskab og har især tidligere haft meget stor betydning som værdifuldt landbrugsområde. Mange landbrug drives nu som planteavlsbrug eller fritidsbrug, og der er få store husdyrbrug. Nordkysten på Stenderup-halvøen er en stærkt kuperet klintkyst med flade oddedannelser, f.eks. Løverodde. Her er naturarealer vekslende med dyrkede marker, indrammet af levende hegn og løvskove. Stenderupskovene er gode levesteder for rovfugle. Den sydlige del af Stenderuphalvøen er svagt bølget med mindre dalstrøg. Både Sønderskov og Solkær Ådal er vigtige elementer i landskabet. Ådalene, Binderup Strandskov og ikke mindst Vindemosen er værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Der er i hele området gode levesteder for beskyttede dyrearter. Der er flere lavbundsarealer og potentielle vådområder langs Binderup Mølleå, der forløber gennem tunneldalen mellem byerne, løber sam- Nørreskov Midtskov Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Sønderskov Solkær Enge 20 Naturområder og rekreative interesser. Naturområder Værdifuldt landskab Skovrejsning uønsket Økologiske forbindelseslinjer Friluftsliv friluftsområde vand Regional rekreativ sti National cykelrute

23 Kommuneplan Faktaboks Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land, er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. men med Solkår Å ved Sdr. Stenderup og videre gennem Solkær Enge med den genskabte sø ved Lillebælt. Også på Stenderup Hage, nord for Binderup og ved Skibelund er der lavbundsarealer, som er potentielle vådområder. Udfordringer Landskabet og naturen rummer en kvalitet, som gør det attraktivt at opholde og bosætte sig her for mange mennesker. Landområderne skal sikres en fortsat udvikling, så de bliver gode steder at leve og drive virksomhed og landbrug. De forskellige interesser skal afvejes således, at der bliver en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. I tilslutning til Agtrup Skov ved sydsiden af Kolding Fjord er der mulighed for at supplere skovarealet bag den nuværende skov set i forhold til kysten. Samtidig skal den åbne landskabskarakter bevares. Det er derfor en udfordring at fastholde og udvikle samlede skovarealer i området samtidig med at de mange fine udsigtsmuligheder bevares. Landområdet i øvrigt er udpeget som jordbrugsområde, og der skal sikres en passende afstand mellem landbrugsbyggeri og boligbyggeri, så miljøkonflikter så vidt muligt kan undgås. En af udfordringerne er også at sikre, at jordbrugsområderne som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Udfordringen i dette kulturhistorisk interessante område er også at sikre, at landbrugsbygninger, der er en del af kulturmiljøet eller indgår som et vigtigt element i en landskabelig helhed, bliver bevaret, hvis de bliver overflødige for landbrugserhvervet. Det er vigtigt at opretholde og sikre yderligere arealer til det udendørs friluftsliv, der kan være med til at øge vores sundhed og livskvalitet. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Der er ønske om at udbygge stinettet med en rute omkring Stenderup Hage langs med stranden. Stenderup Hage. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved fortsat at skabe nye naturområder i tilslutning til nuværende enge og overdrev i ådalene og ved kysterne. Der ønskes tillige sikret mulighed for spredningsveje for planter og dyr i den sydlige del af området, så der skabes sammenhæng mellem naturområderne i Skamlingområdet og de mere spredtliggende biotoper vest for dette område. Handlinger Der skal undersøges mulighed for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder på baggrund af kommende jordbrugsanalyse. Naturgenopretningsprojektet Solkær Enge 21

24

25 Kommuneplan Retningslinjer og rammer 23

26 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 24

27 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 26 Arealudlæg på særlige betingelser 26 Byudvikling og grundvand 26 Byudvikling og overfladevand 26 Byudvikling og naturområder 27 Byudvikling og overordnede veje 27 Kystnærhedszonen 27 Detailplanlægning af boligområder 28 Erhvervslokalisering 29 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 29 Risikovirksomheder 30 Bymidter 30 Bydelscentre 30 Aflastningsområder 31 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 31 Lokalcentre 31 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 32 Husdyrbrug 32 Udflytning af driftsbygninger 33 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 33 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder 33 Skovrejsningsområder 34 Skovrejsning uønsket 34 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 34 Naturområder generelt 35 Særlig værdifulde naturområder 36 Forbindende naturnetværk 37 Internationale naturbeskyttelsesområder 38 Værdifulde landskaber 39 Større uforstyrrede landskaber 39 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 39 Kystnærhedszonen 40 Offentlighedens adgang 40 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 41 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 42 Større turistanlæg 42 Campingpladser 43 Sommerhusområder 43 Større fritids- og idrætsanlæg 44 Rekreative stier og friluftsområder 44 Kolonihaver 44 Lystbådehavne 45 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 45 Kollektiv trafik 45 Vindmølleområder 46 Opstilling af vindmøller 47 Husstandsmøller 48 Højspændingsanlæg 48 Transportkorridorer 49 Olie- og naturgasanlæg 49 Forbrændings- og deponeringsanlæg 49 Støjforhold Planlægningszoner for støj 50 Arealer til støjfølsom anvendelse 51 Stilleområder 51 Klimaændringer Klimaændringer 51 Lokale retningslinjer Bebyggelse i det åbne land 52 Koldings Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg 52 25

28 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 26

29 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 27