Rudkøbing i farver. Vejledning om Rudkøbings farver og farveafsætning af bygningsfacader. Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte
|
|
- Mathilde Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rudkøbing i farver Vejledning om Rudkøbings farver og farveafsætning af bygningsfacader Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte April 2009
2 INDHOLD Forord...3 FARVEOPLEVELSER Byer og farver...4 Rudkøbings farver...6 Oversigtskort...10 Huse og farver...12 Facader og farver ANBEFALINGER Byrum og farver...20 Farver og farver er mange ting...22 Metoder og produkter...24 Behandling af pudset murværk...24 Behandling af træ...25 Balancen er afgørende...26 Afslutning...27 Litteratur...28 Hjemmesider og adresser...29 rudkøbing i farver Vejledning om Rudkøbings farver og farveafsætning af bygningsfacader. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Langeland Kommune og COWI A/S. Forsidefoto: Dommergården, Brogade 3, Rudkøbing. Opført 1838 Henvendelse vedrørende publikationen: Langeland Kommune, Afdelingen for Infrastruktur, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
3 FORORD Rudkøbing i Farver er tænkt som en konkret vejledning i afsætning af farver i Rudkøbing bymidte og som et bilag til den bevarende lokalplan nr. 77. Rudkøbing i Farver er tillige tænkt som en let indføring i nogle grundlæggende regler om farveafsætning på husets udvendige sider, først og fremmest bygningsfacaderne. Rudkøbing i Farver henvender sig primært til den private grundejer, som overvejer at farve sit hus eller vedligeholde en allerede farvet facade. Men også arkitekter, murere, malere, sagsbehandlere og politikere i udvalg og byråd tilhører målgruppen. Skal mit hus overhovedet have en farve? Og hvilken farve skal jeg i givet fald vælge? Hvilke produkter er de rigtige? Hvordan behandles facadens forskellige elementer og bygningsdele? Og hvordan har man gjort tidligere? Sådanne spørgsmål melder sig med det samme, hvis man har planer om at give sit hus en ny overflade. I denne vejledning fortælles der om byer og farver, hvad farver gør ved byen, og hvilke farveholdninger der har gjort sig gældende igennem historien. Der redegøres for Rudkøbings nuværende farveafsætning med eksempler fra midtbyens gader og pladser. Endvidere redegøres der for brugen af farver til at fremhæve facadens opbygning og logik. Farver er imidlertid ikke kun farver i kulørt forstand. Farver opleves altid konkret under indtryk af andre farver, rum, lys og stoflighed. Men også farvens teknologi har indflydelse på oplevelsen af farven. Der er stor forskel på en kalkbundet farve og en farvet maling. Der redegøres således også om bindemidler og farvepigmenter. Endelig indeholder vejledningen en række gode råd, før du går i gang, ligesom der henvises til litteratur og oplysninger i øvrigt. God fornøjelse med læsningen.
4 Sidsels Bagers Gade 5-11/ Nørregade 10. Rudkøbings centrale gader er præget af relativt smalle grunde med huse, der varierer i højden mellem én og to etager. Facaderne er som regel pudsede og malet eller kalket i mange forskellige farver. Rom er klædt i gul og okker Paris er klædt i beige og hvid 4
5 FARVEOPLEVELSER BYER OG FARVER Oplevelsen af byer er betinget af mange forskellige forhold. Først og fremmest tiltrækkes vi af livet i byen. Sker der noget spændende? Men vi hefter os også ved byens former og rum. Er der noget interessant at se på? Nogle byer er tætte med kringlede gadeforløb, andre har regelrette gader og monumentale pladser. I nogle byer er farverne iøjnefaldende, mens andre byer fremstår mindre farverige i beige eller grå. I nogle byer og bykvarterer er bestemte farver fremherskende. Rom står således med pudsede okkergule facader i store dele af den centrale by. Paris er lys, for det meste med sandfarvede facader. I Amsterdam er husene malet med oliemaling i mørkebrune og sorte farver. Og Venedigs facader veksler i et lysende spil af lette pastelfarver. Også herhjemme er visse byer og kvarterer næsten synonyme med deres farver. Tænk bare på Skagen, som de fleste forbinder med skagengul eller Nyboder i København. I Hanstholm står stort set alle de gamle huse med pudsede, hvide facader. Hvorimod Esbjerg er klædt Østerbyvej 12 i Skagen. Nogle byer har bestemte farver eller ligefrem givet navn til en bestemt farve. Således fx Skagensgul. i renæssancens røde mursten med hvide dekorative bånd og indfatninger. Generelt gælder det imidlertid, at hvis husene har pudsede facader, er farverne gul, okker og nuancer heraf meget fremherskende. Det gælder også for Rudkøbings vedkommende. 5
6 RUDKØBINGS FARVER I Rudkøbing har husene mange farver: Gule, røde, blå og grønne. Andre huse har ingen farver. De står i nuancer af gråt og hvidt. Men byens farvemæssige grundtone er gul og okker. De fleste huse er pudsede og efterfølgende kalket eller malet. Nogle gange står de gule facader i en mættet og kraftig kulør som i den øvre del af Nørregade op mod Sidsels Bagers Gade med de store købmandsgårde i bindingsværk eller som husene omkring Gåsetorvet. Andre gange i en sart og lys gul tone som fx det store gårdanlæg som strækker sig fra Torvet 6 til Ruestræde 2 eller som Dommergården i Brogade 3. Huse opført i blank mur med gule tegl er ikke særlig almindelige i Rudkøbings bymidte. De få der er, er som regel relativt nye huse, som fx brugsen på hjørnet af Østergade og Ahlefeldtsgade eller biblioteket på Østerbro 5-7. Torvet 6 / Ruestræde 2. Ejendommen består af et sammensat bygningskomplex, hvor de enkelte huse har mange forskellige former. Det hele holdes sammen af en sart gul farve og røde tagsten. Østergade 8. Facaden er pudset og malet i en klar rød kulør, der står i fi n kontrast til det sorte bindingsværk og den sorte sokkel. 6
7 Men også mange røde huse har fundet indpas i Rudkøbings bybillede. Mange af disse huse står i blank mur af røde sten. De fleste af disse rødmurede huse er opført i begyndelsen af 1900-årene, hvor man bl.a. så hen til renæssancens herregårde som forbillede. Et godt eksempel på et sådant stort, rødt og imposant hus er Østergade Et andet eksempel er Rosenborg i Havnegade 22, som står stemt til fest og farver i rødt og hvidt med lyse sandstens udsmykninger og buede gavle. Men Rudkøbing har mange andre gode huse fra denne periodes røde murstensbyggeri, fx logen i Ahlefeldtsgade 26, Bethesda med sin kamtakkede gavl og hvide murblændinger på modsatte side i nummer 27 eller nabohuset, boligejendommen Ahlefeldtsgade 29. Ikke alle røde huse er imidlertid opført med blanke mure. Mange er pudset og kalket eller malet røde. Sådanne ses mange steder i Rudkøbings bymidte. Hjørneejendommen Østergade 8 er et godt eksempel med sin laserende og klare røde kalkfarve på den sorte sokkel. Men Rudkøbing rummer også adskillige lyserøde eller rosa farvede huse, fx etageejendommen Sidsel Bagers Gade 13 med det markante nyklassicistiske indgangsparti. Foruden de gule og røde huse er også de grå- og hvidtonede huse et almindeligt syn i Rudkøbings gader. De gråtonede facader tilhører som regel de finere klassicistiske huse i byen, fx Apotekergårdens store bygning i Brogade 15. Her med lysegrå facade, mørkegrå sokkel og hvide indfatninger, gesimser og dekorative bånd. Men også rådhuset på Torvet med den bagvedliggende tidligere arrestbygning kan synge med i koret om den lyse og lette klassicisme. Et tema som siden blev taget op af de tidlige funktionalister med fx det overfor liggende kontorhus i Brogade 7 eller Nørrebro 22, hvor dog kun husets bagfacade står hvidpudset, mens gadefacaden er opført i blanke gule sten. Ramsherred 2 er et impossant hjørnehus med diagonal afskæring og kvisttårn. Den blå farve er lys og skarp, næsten stikkende. De hvide fremspringende partier understreger facadens lysende karakter. Endelig er der et islæt af blåfarvede huse. Nogle er sarte i farven, andre mere robuste. Et af de mere iøjnefaldende blå huse i Rudkøbing ligger på hjørnet af Gåsetorvet og Ramsherred. Huset er pudset og opført i 1846 som et markant byhus med hjørnetårn og høj rusticeret kvadersokkel. Soklen er mørk blågrå, murfladerne er malet i en lys pastelblå, hvis lyshed forstærkes af de hvidmalede gesimser, indfatninger og dekorative medaljoner. Torvet 6 / Ruestræde 2. Den høje sorte sokkel og det sorte bindingsværk kontrasterer på en behagelig måde de lysegule tavl. 7
8 Ørstedgade 7. En velproportioneret forretningsejendom med en sart grøn facade. Soklen er sprutpudset og fremstår med en ru overfl ade for at illudere tyngde. Også grønne facader har fundet indpas i Rudkøbing bymidtes husrækker. Dog kun i beskedent omfang og som regel i en sart og laserende kalkfarve, som fx ved det enetages butikshus i Ørstedgade 7 eller det ydmyge hus i Sidsel Bagers Gade 12. Herudover fremstår enkelte huse i grelle og skarpe kulører med voldsomme kontraster i forhold til nabohuse eller mellem farverne på det enkelte hus gade- og gavlfacade, som fx på Østergade 64 og Ramsherred 87. Alt i alt fremstår Rudkøbing bymidte som et behageligt farvemæssigt bekendtskab holdt sammen af de mange gule, okkerfarvede og røde huse, der giver byen en både lys og varm karakter. Ørstedgade 17. Et fl ot klassicistisk byhus med høj kælder. Facaden fremstår i en laserende gul farve med hvide bånd og kanter. 8
9 Bethesda i Ahlefeldtsgade 27 og nabohuset i nummer 29 står i teglens naturlige rødbrændte farve. Her er de tilbage-liggende murede blændinger fremhævet som hvidpudsede fl ader. Gåsetorvet i Rudkøbing giver et godt billede på det fremherskende gule indtryk, der karakteriserer Rudkøbing. 9
10 OVERSIGTSKORT Farverne på kortet angiver de eksisterende farver på husenes gadefacader. De angivne farver dækker over flere nuancer af samme kulør. Fx dækker den gule farve over 4-5 forskellige nuancer, der for overskuelighedens skyld kun vises med én gul farve her på kortet. Det ses tydeligt, at gult og nuancer heraf er Rudkøbings fremherskende farve. Men også rødfarvede huse findes i stort tal. Det giver tilsammen Rudkøbing en venlig, lys og varm atmosfære. HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED STRANDGADE STRANDGADE NØRR VINKÆLDERGADE SMEDEGADE SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS GADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE BROGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE RUE STRÆDE Signatur Hvid og nuancer af hvid Ikke registreret Farve på husenes facader Grænse for bymidte, Lokalplan nr
11 11 ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO
12 HUSE OG FARVER Alle huse har farver, fordi alle bygningsmaterialer har farver. Vore dages huse fremstår næsten altid kun i de anvendte materialers naturlige farve. Røde, gule, brune og sortbrændte tegl. Grå og gråhvid beton, mørtel, eternit eller zink. Mørkegrå skifer. Grå og rødbrun granit eller kampesten. Brun og grøn kobber. En undtagelse herfra ses, hvor træ anvendes som bygningsmateriale, idet træ næsten altid får en farve, fordi det alligevel skal overfladebehandles mod vind og vejr. Træ bruges oftest som facadebeklædning i forbindelse med opførelse af sommerhuse og er ikke særlig anvendt som byggemateriale i byen, når der ses bort fra døre, porte og vinduer, der som regel er udført i træ. De ældste bygninger i Danmark fremstod oftest i blank mur. Det vil sige murværk med synlige mursten. Teknikken med at pudse facaden med et jævnt lag mørtelpuds slog først for alvor igennem i den brede bygningskultur i begyndelsen af 1800-årene. Med den pudsede facade blev der åbnet for en rigere adgang til at bruge farver i form af farvepigmenteret kalk. Hvor tagbeklædningen som regel altid fremstår i materialets naturlige farve, forholder det sig anderledes med husets facader. På grund af facadens lodrette udstrækning er denne således altid særdeles synlig. Hvorimod de Nørregade 20. Facadens naturlige røde teglfarve er pyntet med hvide tværgående bånd, der fl ugter med vinduesposter og karme. Ørstedgade 23 er gulmalet og fremstår med en jævn ensartet, lidt død overfl ade. Pyntebånd, indfatninger og dekorationer liver facaden op. 12
13 Ørstedgade 15 og 17 står godt til hinanden med hver sin sarte farvenuance i henholdsvis grøn og gul. Prøv at sammenligne Ørstedgade 17 s gule facade med Ørstedgade 23 s på modstående side. vigende skrå tagflader kun ses på afstand. Færdes man inde i byens gader ser man næsten altid kun husenes facader og ikke tagene. Slet ikke, hvis huset er opført i to etager eller derover. Dette skal dog ikke forlede nogen til at tro, at så er det lige meget med tagets farve eller hvilket materiale, taget er beklædt med. Et hus er altid en helhed, og skal tænkes og behandles som sådan. Apotekergården i Brogade 15 er et af Rudkøbings fl otteste og mest statelige huse. Facaden er holdt i klassicismens grå farveskala. 13
14 FACADER OG FARVER Facaden er husets visitkort. Her får man et første indtryk af, hvem der bor inde bag murene. Facadens store synlighed har selvfølgelig altid givet anledning til, at vise husejerens formåen eller personlighed gennem valget af materialer, udformning, dekoration og farveafsætning. Facaden har således altid været genstand for en særlig eksponering. Udover den umiddelbare synlighed er facaden tillige membranen mellem det offentlige og det private. Her er indgangen til huset og her er vindueshullerne til husets rum. Sådanne perforeringer har naturligvis 14
15 Ørstedgade 13 og 15 er gode eksempler på rummelige og smukke byhuse opført i midten af 1800-årene i en velafstemt klassicisme. Farvevalget er medvirkende til at betone facadens opbygning og struktur med farvede tilbageliggende murfl ader og hvide fremspringende partier. altid fristet til særlige markeringer i form af indfatninger, bånd og gesimser. Men også etageadskillelser og overgange mellem facade og tag, facade og terræn samt hushjørner har kaldt på menneskets dekorationstrang. Indgangsdøre var tidligere et særligt vigtigt bygningselement, hvor ejerens lyst til at dekorere og farvelægge fik de mest artikulerede udtryk. Indgangsdøren var husets pryd. 15
16 Træfyldningsdørenes forskellige led i form af rammer og fyldninger fristede umiddelbart til at lave fine snedkerpartier og afsætte mange farver. Trævinduerne har ikke på samme måde kaldt på fantasien. Her skulle mere saglige hensyn gøres gældende, så lyset faldt smukt i rummet. Derfor er vinduernes træværk som regel hvidmalet, så farven ikke stjal for meget lys, og så karme og rammers profilering kunne modulere lysindfaldets gråtoner. Ved farveafsætning af ældre bygningers facader er det altid en god ide at undersøge husets tidligere farver. Og man skal især være opmærksom på, at facadens forskellige led og bygningsdele ofte har hver sin farve. Det giver altid et smukt og artikuleret indtryk at tydeliggøre de fremspringende facadedele i hvid eller lysegrå, fx gesimser, hjørnekvadre, vinduesindfatninger og lignende, mens de tilbageliggende murflader fremstår i en alternativ farve. Denne tommelfingerregel gælder dog ikke soklen, der helst skal stå i en mørk farve, grå eller sort for at signalere tyngde. 16
17 Ørstedgade 16 s facade er her afbildet i den omvendte orden end sædvanligt. Nu er de fremspringende partier gjort kulørte lyserøde og den tilbageliggende murfl ade hvid. Det ser ikke så godt ud og minder mest af alt om et kulørt bolsje en Bismarcks klump. Ørstedgade 16 og 18. Hvor Ørstedgade 18 s facade er struktureret med en taktfast vinduesrytme i 2 etager er nummer 16 s opført med en græsk tempelfront som forbillede. Begge huse er bygget i midten af 1800-årene. Facaderne er pudsede og farvelagte i den vante orden med hvide fremspringende og kulørte tilbageliggende partier. 17
18 Indgangsdøren er husets pryd. Derfor har man traditionelt altid været meget omhyggelig med udformningen heraf. De viste eksempler er foroven fra venstre mod højre Ramsherred 22, Nørregade 14, Ørstedgade 23 og Ørstedgade 15. Alle dørene er to-fl øjede og forsynet med et fi nt ovenlysvindue, der kaster lyset ind foran den indtrædende. 18
19 Hvis man foretager tankeeksperimentet med at farvesætte facaden modsat de anførte retningslinjer og gør de fremspringende partier kulørte og de tilbageliggende murflader hvide, vil man få et højst underligt og mislykket farvebillede. Den hvide farve signalerer lethed, så man ikke får følelsen af, at de fremspringende facadepartier falder ned i hovedet på én. Endelig vil huset synes at stå aldeles usikkert på jorden hvis soklen gøres hvid. Det vil være helt umuligt at se på. Det vil vi ikke kunne holde til. Ramsherred 2. Den lyseblå murfl ade er fi nt afstemt med de hvidmalede partier. Soklen er gjort tung ved hjælp af sprutpuds og kvaderinddeling. Ahlefeldtsgade viser en enkel og velafstemt husrække, hvor først og fremmest farveholdningen medvirker til at markere det enkelte hus. 19
20 ANBEFALINGER Ramsherred set fra Ørstedsparken mod sydvest. Et spraglet og farverigt gadebillede, der passer godt til gadens historie og de mange små, individuelt udformede huse. BYRUM OG FARVER Byens rum er kulisserne omkring byens farverige og afvekslende liv. Vi har et naturligt behov for at byrummene er harmoniske rammer for den skiftende trafik af mange menneskers kommen og gåen. Hvis husenes facader og byens apteringer i form af bænke, skilte, læskure mm. fremstod ligeså afvekslende og påtrængende som det liv, der udfolder sig i byen, ville vi ikke føle os godt tilpas mildt sagt. Det spraglede liv mellem husene skal have en rolig og venlig kulisse at udfolde sig op mod. Det indebærer imidlertid på ingen måde, at byen skal være grå og kedelig. Tværtom vil farver kunne inspirere og tilføre byen varme og lys, som fremmer behaget ved at færdes rundt i byens gader og stræder. Men valget af farver er afgørende for at fremme følelsen af harmoni og velvære. Nogle farver er grelle og stikkende og giver os en følelse af ubehag og kulde. Dem skal man holde sig langt fra. Men det kan være særdeles svært at orientere sig, fordi der i dag er så enormt et udvalg af facadefarver. Vælger man imidlertid de klassiske jordfarver, går man aldrig galt i byen. Fra middelalderen til omkring 1950 fandtes der en begrænset skala af farver bestående af otte farver eller farvepigmenter, som var taget direkte fra naturen. Denne klassiske jordfarveskala indeholder alle farvepalettens fire kulører, grøn, rød, blå og gul. Men med den specielle gråtonede mættethed der er karakteristisk for jordfarver. Bruger man farver fra den klassiske jordfarveskala får man altid et smukt resultat, næsten uanset, hvordan man sammensætter sine farver. De otte jordfarver kan blandes med hvidt, så man får otte lyse pastelfarver i de samme kulører. Ramsherred Husrækkens småhuse fremhæves ved hjælp af tagfl adernes spring og de forskellige farver. De røde tegltage holder sammen på helhedsindtrykket. 20
21 De otte klassiske jordfarver Klassiske farvepigmenter Lysere klassiske farvepigmenter Nyere farvepigmenter Farvepigmenter anvendes til facadefarver blandet i hvidtekalk eller kalkvand (undtagen ultramarinblå og Berliner/Pariserblå) og som pigmenter i linoliemaling, slamfarve, kaseinfarve eller trætjærefarve (minus kridt og grønjord). Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet
22 FARVER OG FARVER ER MANGE TING Farver har en række egenskaber, som det er vigtigt at være opmærksom på. Farver har først og fremmest en kulør. Det vil sige, at de kan være røde, blå, gule eller grønne og alle mulige overgange herimellem. Men farver kan også være mørkere eller lysere og opleves som tunge eller lette. Denne gråtoning kaldes farvens valør. Relationen mellem farvens kulør og valør kaldes farvens kroma. Endelig kan farver opleves som kolde eller varme. Farver kan også have forskellige overflader eller stoflighed. Farver kan fremstå glatte og ru, blanke og matte samt ensartet dækkende og laserende. Det sidste vil sige, Ramsherred 66 er et fi nt og velholdt selvstændigt byhus med halvvalmet tag og gulmalet facade. Vinduernes hvide farve medvirker til at give et behageligt lys i stuen. Ørstedgade En væsentlig del af Rudkøbings charme er foruden de farvede huse tillige husenes forskellige former og udtryk. 22
23 at farven fremtræder med en skiftende gennemsigtighed. Men farver opleves aldrig rent. De opleves altid i relation til lys, rum og andre farver. Især skal man være opmærksom på lysets indvirkning. Farver fremstår meget forskellig i solskin midt på dagen, hvor solens stråler er hårde og hvidgyldne, og om morgenen eller hen under aften, hvor solens stråler er varme og røde. Når der ikke er sol på himlen er lyset gråt eller mere eller mindre blåt. Farver har også en rumlig dimension, idet blå synes fjern, hvorimod rød synes nær. Endvidere bliver farver svagere og mere blå, når man ser dem på afstand. Farverne blåner, og man siger at de optræder perspektivisk. Endelig er det en almindelig iagttagelse, at en farvesammensætning kan ændre på opfattelsen af den enkelte farve. En lys rød bliver fx mørkere på en gul baggrund end på en mørk rød baggrund. Ørstedgade 30 fremstår med en pudset og farvemættet overfl ade, hvis laserende okkerfarve harmonerer godt med det røde tegltag. Alle disse forhold betyder, at man skal være opmærksom på, hvordan det hus, man vil farve er placeret i forhold til andre huse, får det direkte sollys, eller ligger det i skygge? Hvordan ser nabohusene ud, og hvilke farver har gadens øvrige huse? Opleves huset tæt på eller ses det først og fremmest på afstand? På hjørnet af Østergade og Østerport er opført et moderne hus, hvor man har anvendt de samme farveafsætnings principper, som gælder for de ældre byhuse. Porthullet i Østergade 8 er udført uden mange dikkedarer. Læg mærke til kurvehankbuens fi ne murede stik, der tydeligt ses under den rødfarvede puds. Vindues- og dørhuller kan udformes på mange forskellige måder. I Ørstedgade 21 og 23 har overgange, hjørner og kanter påkaldt sig særlig opmærksomhed. 23
24 METODER OG PRODUKTER Før man går i gang med at istandsætte, vedligeholde eller farve facaderne på sit hus, bør man omhyggeligt undersøge den eksisterende overfladebehandling. Er huset kalket eller malet? Man kan fx ikke kalke på en malet overflade eller male på kalk, med mindre der finder en grundig afrensning sted. Er huset malet er det vigtigt at finde ud af, hvilken maling eller hvilket bindemiddel, der har været anvendt. Man skal også undersøge, om de eksisterende lag maling sidder ordentligt fast, om der er afskalninger, krakeleringer eller andre uregelmæssigheder, som først skal udbedres og rettes op, inden der foretages en fornyet behandling. Endelig er det selvfølgelig altid interessant at foretage en undersøgelse af, hvilke farver, huset har haft tidligere. Her kan man måske finde inspiration til sit eget farvevalg. Andre forhold der skal iagttages, når man vælger materialer, er de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter ved de forskellige produkter. Ligeledes skal man være særdeles opmærksom på, om det produkt, man har valgt, også spiller sammen med den bagvedliggende murkonstruktion. Hvis facaden skal males er det afgørende, at det valgte produkt er en smidig og diffusionsåben type, som tillader påvirkninger af sol, store temperaturforskelle og fugtvandringer i konstruktionen. Er dette ikke tilfældet kan man i løbet af en kort årrække komme til at se store skader på sit murværk i form af afskalninger og frostsprængninger. Da denne vejledning er møntet på Rudkøbings gamle bymidte, skal det stærkt anbefales at anvende traditionelle metoder og produkter. Herved opnås den bedste sammenhæng mellem husets alder og den øvrige bebyggelse i byen. behandling af pudset murværk På pudsede facader er det vigtigt at vælge et produkt, der er ligeså diffusionsåben som underlaget, det eksisterende pudslag. Kalkning er den mest diffusionsåbne og fugtafgivende overfladebehandling, der findes. Man kan kalke den ene gang efter den anden på den rengjorte gamle kalk, uden overfladen bliver mere damptæt. Både ud fra et byggeteknisk, kulturhistorisk og æstetisk synspunkt skal det anbefales at anvende kalk på ældre bygninger, hvis de øvrige byggematerialer er kalkbaserede. En kalket mur bryder lyset anderledes end andre materialer. Reflekslyset fra en kalket overflade fremstår varmere og mere lysende end ved andre materialer, ligesom kalk patinerer smukkere. Endelig skal det anføres, at argumentet om, at en kalket mur skal vedligeholdes hvert år, ikke holder. Vedligeholdelsesintervallet ligger erfaringsmæssigt mellem 5-10 år. Plastikmaling hindrer husets åndedræt, og fugten indefra kan ikke komme ud. Derfor springer malingen af og tager ofte både puds og noget af murstenen med sig. Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet Skal man overfladebehandle sin facademur bør man altid konsultere en ekspert for ikke at komme til at lave ulykker. Det kan her anbefales at kontakte Center for bygningsbevaring i Raadvad. Hver fredag fra kl er telefonen åben for gratis rådgivning. Se telefonnummer og web-adresse bagerst i heftet. 24
25 BEHANDLING AF TRÆ At anbefale den rigtige malingstype til udvendigt træ, kan være vanskeligt. Mange forhold skal iagttages, hvad er formålet med malingen, hvordan er bundens beskaffenhed? Er der særlige tekniske, æstetiske og bevaringsmæssige hensyn, der gør sig gældende? En overfladebehandling på udvendigt træ må på ingen måde hindre træets naturlige evne til at afgive fugt, men må omvendt gerne, fx gennem et vist olieindhold, afvise regn og fugt udefra. Plastikmaling er heller ikke ven med træet. Malingen skaller efter nogle år af i grimme fl ager. Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet Som hovedregel kan anbefales hvidtekalk og sandkalk med eller uden tilsætning af farvepigmenter. Man kan også farve kalken med jernvitriol, et vandopløseligt metalsalt, som giver murværket en flot, mere eller mindre mættet rødlig og orange farve. Også farvet puds kan anbefales. Her skal man dog være opmærksom på, at der altid vil opstå farvenuancer ved reparationer af den eksisterende puds på grund af vejrligets patinering, selv om man anvender den samme puds som oprindelig. Vil man male sin murede facade kan anbefales silikatmaling, linoliemaling og temperafarver. Linoliemaling anbefales til maling af vinduer, døre og porte, men også til udvendigt træværk i almindelighed, som fx beklædninger, indfatninger, vindskeder mm. Linoliemaling er et miljøvenligt produkt, der har en god vedhæftningsevne og holdbarhed. Linoliemaling har været kendt og anvendt på udvendigt træværk i flere hundrede år. Det er en diffusionsåben maling, som nedbrydes langsomt uden at skalle af som andre malingstyper. En ulempe ved anvendelsen af linoliemaling er, at den hærder relativt langsomt. Men som ovenfor ved overfladebehandling af murfacader, er det også her en god ide, at rådføre sig med en ekspert, når det drejer sig om behandling af udvendigt træværk. Et godt råd kan spare én for mange ærgrelser og store udgifter. Cementmaling, akrylplastmaling, olieemulsionsmaling og kunstgummimaling kan ikke anbefales. Først og fremmest, fordi overfladen bliver tættere og mindre og mindre diffusionsåben ved gentagne behandlinger, men også på grund af det døde og ensartede udseende samt en uheldig patinering. På malede overflader ses skidt og snavs tydeligt og malingen har en tendens til at skalle og revne. 25
26 Østergade 64. For mange farver og for skarpe kulører misklæder huset. Når husets gavl og facade får hver sin farve, mister huset sin konstruktionsfylde og fremstår som opført af tynde plader. Østergade Se foto nederst på siden. Her burde man have talt sammen. Husets forskelligt udformede facader slører helheden. BALANCEN ER AFGØRENDE Når man går en tur i Rudkøbings bymidte vil man se, at langt størsteparten af husene er pudsede. Når man kommer længst væk fra centrum dukker der flere huse i blank mur op. Først og fremmest i røde mursten. Længst mod øst i Østergade og i Ahlefeldtsgade og mod vest i Havnegade, som alle tilhører bymidtens yngste gader, ses mange fine eksempler på sådanne røde huse se side 9. Men i den centrale del af Rudkøbing bymidte er husene pudsede og farvede. Når der ses bort fra bindingsværkshusene og enkelte andre huse fra omkring 1900-tallet, så er Rudkøbings huse præget af klassicismens enkle facadeopbygning med en taktfast vinduesrytme, vandrette etage- og taggesimser samt glatpudsede, eventuelt kvaderpudsede facader. Og så farverne. Den fremherskende farve er gul, okker og sandstenstenfarve. Nogle gule nuancer står mættede, andre laserede og sarte. Nogle er mørke og andre lyse. Men samlet set udgør den gule farve i al dens forskelligartethed grundfarven i Rudkøbings gamle bymidte. Det giver Rudkøbing en dejlig lys, varm og venlig atmosfære. Den varme atmosfære understeges af de relativt mange røde huse i bymidten - enten i form af røde blanke facader, eller rød farvet puds. Endelig er der et pletvist islæt af palettens øvrige farver, der som kontrapunkter i blåt og grønt medvirker til at gøre Rudkøbing bymidte til en behagelig farveoplevelse. alle bymidtens huse er gule eller nuancer heraf. Det ville blive for kedeligt og stereotypt. Et andet forhold der slår én, når man færdes i byen er de få eksempler på virkelig grelle farver. Der er enkelte lyserøde, som er lige vel skarpe i farven. Og så er der eksemplet her på siden fra Østergade 64. Bygningen udgør 1/3 af den samlede bygning, Østergade Bygningen er opført i en etage med et halvvalmet tag. I stedet for at samordne facadebehandlingen, har hvert hus fået sin individuelle udformning og farve. Den ene del med glas i hele facaden, den midterste del fremstår pudset og laksefarvet og med et horisontalt orienteret trefløjs vindue. Og endelig den sidste del med tre lodretstående vinduespartier, lyseblå pudset facade og gulpudset gavl. Her burde man have talt sammen. Og dog, intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Man får sig et stille grin, når man ser på en så kulørt facade. Men hvis man isolerer farverne på Østergade 64 s facade og gavl, som det er vist på bagsiden af heftet, så må man tørre grinet af sig igen. Det er slet ikke så ringe endda? Men balancen i farveholdningen er afgørende. Hvis den fremherskende farve i bymidten var grøn eller blå ville Rudkøbing tage sig meget anderledes ud. Varmen ville forsvinde og lyset ville blive hårdere, og der ville blive mindre af det. Omvendt er det også behageligt at ikke 26
27 Odd Fellow Logen I Ahlefeldtsgade 26 er et rigtig godt eksempel på den historicistiske byggestil, der var fremherskende omkring 1900-tallet. Huset fremstår i røde blanke sten med hvide udsmykninger og bånd. Her er vist en smuk blomsterroset på husets sydgavl. AFSLUTNING Farver og farver er som beskrevet mange ting. I heftet er forsøgt at fortælle om farver i almindelighed. Hvilke regler man gør klogt i at iagttage, hvis man ønsker at farve sin husfacade. Hvordan man gør og hvilke farver, der er velegnede. Hvordan farvede huse virker i byen, og hvorfor nogle farver er bedre end andre. Men først og sidst søger heftet at indkredse Rudkøbings bymidtes farvemæssige identitet og egenart og i den forbindelse påpege gode og mindre gode eksempler. Og for at det ikke skal være for nemt - også at påpege de særlige oplevelser, man kan få, hvor man mindst venter det. Som afslutning skal anføres, at dette hefte alene angiver nogle generelle retningslinjer og gode tommefingerregler. Står man i den konkrete situation og skal vælge farver og overfladebehandling til sit hus, så vær opmærksom på, at farver er nogle farlige størrelser. Der er stor forskel på at se på en lille farveprøve og så se hele husets store facade i samme farve. Farver kan snyde, når skalaen forandres. Men vær også opmærksom på og kritisk overfor produktets teknologi. Mangt en husejer har bittert fortrudt det forkerte valg, når han ser sin facade afskalle i store flager, hvor den underliggende mursten er mere eller mindre ødelagt. Spørg hellere en gang for meget end for lidt og spørg fagfolk, der ikke har økonomiske interesser på spil. Langeland Kommunes tekniske afdeling Infrastruktur vil i den forbindelse altid være til rådighed med råd og dåd. Men også i omstående litteratur eller på de anførte hjemmesider vil der være mulighed for at hente hjælp og vejledning. 27
28 LITTERATUR Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier. Socialministeriet 2006 Byhuset - Byggeskik i købstaden, Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen. Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Gyldendal 1980 Farvekort over klassiske pigmenter til facadefarver. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret opskrifter på gamle gennemprøvede, smukke og miljøvenlige malingstyper til bygninger. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret 2000 Gode råd om maling med traditionelle malingstyper. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret 2000 Huse med sjæl, Om nænsom istandsættelse og bevaringsmæssig forbedring af ældre bygninger. Søren Vadstrup, Gyldendal 2004 Københavns farver, Tradition og fornyelse. Bente Lange, Kunstakademiets Forlag 1996 Langeland atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002 Ørstedgade 17 og 19 viser to meget forskellige huse med hver sin gule farve. Den ene er laserende og gennemsigtig. Den anden er jævn og dækkende. 28
29 HJEMMESIDER og ADRESSER BYFO, Medlemsorganisation for ejere af fredede bygninger i Danmark. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: Hjemmeside: Bygningskultur Danmark. Informationsmaterialer om bygningskultur, håndvækerdatabase og materialedatabase. Bygningssyn. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: Hjemmeside: Center for bygningsbevaring i Raadvad. Informationsmaterialer om bygningsbevaring. Håndværker- og materialedatabase. Kurser og seminarer om bygningsbevaring. Bygningssyn. Raadvad 40, 2800 Lyngby. Telefon: Hjemmeside: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Interesseforening, som arbejder for bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og landskaber. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: Hjemmeside: Langelands Museum. Langelands Museum er lokalmuseum for Langeland, Siø og Strynø. Jens Wintersvej 12, 5900 Langeland. Telefon: Hjemmeside: Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen. Forvalter bygningsfrednings- og bevaringsloven. Styrelsen har ansvaret for at frede bygninger og for restaureringer af fredede bygninger. H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København K. Telefon: Hjemmeside: Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen. Database over fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark: Socialministeriet. Forvalter byfornyelsesloven og informerer om byfornyelse. Holmens Kanal 22, 1060 København K. Telefon: Hjemmeside: 29
30 Rudkøbings farvemæssige grundtone er gul og okker. Det giver byen en dejlig lys, varm og venlig atmosfære. Den varme atmosfære understeges af de relativt mange røde huse - enten i form af røde blanke facader eller rødfarvet puds. Som kontrast hertil er det pletvise islæt af blåt og grønt kun medvirkende til at gøre Rudkøbing til, en samlet set, behagelig farveoplevelse. Men balancen i farveholdningen er afgørende. Hvis den fremherskende farve i bymidten var grøn eller blå ville Rudkøbing tage sig meget anderledes ud. Varmen ville forsvinde og lyset ville blive hårdere, og der ville blive mindre af det. Omvendt er det også behageligt, at ikke alle bymidtens huse er gule eller nuancer heraf. Det ville blive for kedeligt og stereotypt. Sådan konkluderes i dette lille hefte om Farver i Rudkøbing. Men farver er meget andet end kulørte synsindtryk. Farver kan være vanskelige at forholde sig til, fordi farver altid er afhængige af andre forhold som fx belysning, andre farver, stoflighed og skala. Hvilken kulør skal man vælge, skal den være mættet eller gennemsigtig, skal mit hus overhovedet have en farve udover materialernes egen naturlige farve? Sådanne spørgsmål og meget mere er beskrevet i dette lille hefte. Rudkøbing i Farver er tænkt som et bilag til kommunalbestyrelsens bevarende lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte. En god vejledning at have ved hånden, hvis man går med konkrete farveplaner. Østergade 64. Udsnit hvor gavl og facade mødes. 30
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs mereHerunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.
Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereBygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme
Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mereEn rundtur i Lyset på godt og ondt
En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereSmukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE. Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner
Smukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner FORSIDE: JOTUN HORISONT DENNE SIDE: VÆG: JOTUN HORISONT SOKKEL: JOTUN 4456 IDYLL STAKIT:
Læs mereOVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereByggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring
Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereKulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne
Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden
Læs mereVejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte
Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet
Læs mereSommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK -
Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK - 1 LANDSKABET BEVARING AF KLITLANDSKABETS SÆRPRÆG, KRÆVER AT HUSE OG OMGIVELSER VEDLIGEHOLDES MED RESPEKT FOR NATURENS SÆRPRÆG
Læs mere1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79
1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :
Læs mereSKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug
SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mereFuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup
Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11015
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab
Læs mereVedligeholdelsesvejledning
Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereJuni 2009 2.132 DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse...
Juni 2009 2.132 DK ivarplank Få mere fritid stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse... ivarplank fibercement med mini Med ikilauta ivarplank er er det det slut med at bruge kostbar fritid og
Læs mere17.02.09. Bygningsståbi - Bevar mig vel. Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse. Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte
17.02.09 Bygningsståbi - Bevar mig vel Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte April 2009 Indhold Forord...3 Rudkøbing - en gammel købstad...4
Læs mereMALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række
Læs mereArbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.
Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11031
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 Besigtigelse den: 6. juni 2011 kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereSkilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter
Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereOVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner
OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget
Læs mereKOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION
FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:
Læs mereLærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst
Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereSkipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten
Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereen hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog
enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.
Læs mereGode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.
VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende
Læs mereSTATUS FOR PROJEKT JAGTENS HUS PR. D. 31. MARTS 2016
STATUS FOR PROJEKT JAGTENS HUS PR. D. 31. MARTS 2016 BYGGEPLADSEN Byggepladsens indretning og funktion er uændret i forhold til seneste opdatering, pånær én væsentlig ting: Den sidste af de gamle bygninger
Læs mereBrug din butik som salgsredskab. Af Sanne Godt
Brug din butik som salgsredskab Af Sanne Godt Giv kunden en god oplevelse i butikken. You never get a second chance to make the first impression Du får aldrig en ny chance for at give din kunden et godt
Læs mereFirmapræsentation og referencer
Firmapræsentation og referencer ALGREEN ARKITEKTER Sænevej 4 3770 Allinge T: 56483003/2169 9101 E: kontakt@algreenarkitekter.dk Cvr 21 83 55 79 www.algreenarkitekter.dk Algreen Arkitekter er etableret
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereAGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015
AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 Rådgivende Arkitekter & Ingeniører Bygningskontoret NORD A/S Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV Tlf.: 96 34 52 50
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereTeam OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1
S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt
Læs mereMørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:
EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen
Læs merePRÆMIERING AARHUS KOMMUNE
BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. september 2004 via Magistraten J.nr. JTK/04/02149 Ref.: Tlf.nr. hj/ar
Læs mereSkilte- og facadevejledning
- Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter
Læs merePÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE
FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes
Læs mereObjektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.
Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv
Læs mereBevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer
Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en
Læs mereLevende detaljer til dit hjem
Gode rum Levende detaljer til dit hjem Paneler Trægulve 2016/2017 www.moelven.dk Træ en del af naturen Tag et stykke af naturen, og skab nye, gode rum med et levende materiale. Interiørprodukter i massivt
Læs mereTag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.
Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:
Læs mereChristiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,
Læs mereBYGGESKIK I BYERNE FØR 1930
BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930 De danske købstæder er præget af mange århundreders udvikling, der kan aflæses i byens plan, gadenet, torve og pladser, ligesom byens huse afspejler forskellige perioders arkitektoniske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6
Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...
Læs mereKlintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereByg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt
Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.
Læs mereA/B Nørre Farimagsgade 17 / Schacksgade 1 Side: 1 Tilstandsrapport Dato: februar 2013 rev april 2014. nr Tilstand Afhjælpning 0-5 år 5-20 år Forbedr.
A/B Nørre Farimagsgade 17 / Schacksgade 1 Side: 1 Tilstandsrapport Dato: februar 213 rev april 214 nr Tilstand Afhjælpning -5 år 5-2 år Forbedr. Priser er anslåede håndværkerudgifter incl moms, finansiering,
Læs mereLokalplanen i populærudgaven
Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereDe historicistiske villaer overflader og detaljer
Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand
Læs mereIDEKATALOG stue-alrum
dit personlige IDEKATALOG stue-alrum for Chris Christoffersen Dit design Jeres alrum er virkelig fantastisk. Der er et skønt lysindfald og har al potentiale til at blive lige nøjagtig det rum i ønsker
Læs mereÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden
Læs mereAlléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)
Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)
Læs mere1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Læs mereDet mindede os om, hvilken elendig stand, vores fortove efterhånden er i.
Beretning 2014/15 Grundejerforeningen Kløverbladet Vejene For et års tid siden, lige efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen underrettet om seks grundejere, der havde fået påbud fra kommunen om
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mereSKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling
SKALCEM 100 06/2016 Facader i farver Skalcem 100 Rødokker SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 farver Skalcem 100 Mellemgul Skalcem 100 fremstår med en tidløs, naturlig og fløjlsmat overflade,
Læs mereSKALCEM /2017. Skalcem 100 Rødokker. Skalcem 100. Stærk, cementbaseret murmaling
SKALCEM 100 10/2017 Skalcem 100 Rødokker Skalcem 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er en slidstærk, cementbaseret murmaling til mineralske underlag. Velegnet udendørs og indendørs.
Læs mere21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i
Læs mereHvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.
Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereEstate Facadedesign. Side 1. Indhold:
Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side
Læs mereKALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereProjekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254
Projekt Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254 Beskrivelse af ønsket opførelse af enfamiliehus Oversigt over omkringliggende bebyggelse, arkitektur og landskab Projektets idé og tanke Huset:
Læs mereSKALCEM 100 Stærk cement-murmaling
SKALCEM 100 01/2014 SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er vores kendte og stærke cement-murmaling. Skalcem 100 leveres i 9 smukke og harmoniske farver, som kan tones lysere efter
Læs mereBILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden
BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereLAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS
LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK
Læs mereUdvikling af Kvarteret Jessens Mole
Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er
Læs mereOPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018
OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mere