Vejledning om momskompensationsordningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om momskompensationsordningen."

Transkript

1 Vejledning om momskompensationsordningen. Udarbejdet af: v/ Robert Hinnerskov Deloitte v/ Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Mai Harsem 3. juni 2008

2 Grundlæggende om momskompensationsordningen 2 Hvilke organisationer kan ansøge? 3 Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 4 Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund 5 Hvad er kriteriet for at ansøge? 6 Hvordan opgøres momsgrundlaget? 7 Hvad er basisåret? 8 Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? 9 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? 10 Hvad defineres som "investeringsgoder"? 11 Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? 11 Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? 12 Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? 12 Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? 13 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? 18 Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? 18 Hvad er en revisorpåtegning? 18 Hvad er fristen for ansøgning? 18 Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? 18 Hvornår udbetales momskompensationen? 19 Hvem kan man klage til? 19 Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? 19 SKAT's kontrolmulighed 20 Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen 20 Omkostningsfokusering 20

3 2 Grundlæggende om momskompensationsordningen har siden sin dannelse i april 2001 haft købsmomsrefusion som en af sine højest prioriterede målsætninger. har i tæt samarbejde med sine medlemsorganisationer og i løbende dialog med Finansministeriet og Skatteministeriet fået afdækket de problemstillinger og opgaver, som knytter sig til en refusionsordning. har ikke fået den fulde kompensation, der var målet, men det er lykkedes at få indskrevet en ordning i Finansloven fra kalenderåret 2007, som der kan bygges videre på. Deloitte har i det lange forløb bistået med faglig sparring og rådgivning, og s sekretariat har gennem samme proces opbygget en betydelig kompetence på området gennem det omfattende arbejde med ordningen. I efteråret 2005 fremlagde på møder med de finanspolitiske ordførere i Regeringen og i Dansk Folkeparti et notat, der viste, hvor meget de almenvelgørende organisationer årligt betaler i købsmoms af varer og tjenesteydelser, der finansieres af privat indsamlede midler. Notatet byggede på den opgørelse over organisationernes købsmomsudgifter i Danmark, som udgav den 21. marts fik med Finansministeriets hjælp beregnet en opjustering ved anvendelse af nettoprisindekset. Herefter kunne det anslås, at de samlede udgifter udgjorde 236 mio. kr. i moms og 10 mio. kr. i energiafgifter samt, at moms og energiafgifter betalt af privat indsamlede midler kunne anslås til 209 mio. kr. I 2006 havde flere kontakter med Finansministeriet om sagen. Finansministeren udtrykte bekymring om, hvorvidt en kompensationsordning ville være EU-stridigt. Det blev omsider afklaret, at det ikke er i strid med EU-lovgivningen at give organisationerne et kompensationsbeløb. Dette fremgik af Skatteminister Kristian Jensens svar til Folketingets Skatteudvalg af 24. februar 2006 om præciseringer vedrørende finansielle ydelser og momskompensation for velgørende organisationers købsmoms. Det hedder bl.a.: For kort tid siden fik jeg bekræftet EU Kommissionens holdning, og det er dens holdning, at man godt kan give de velgørende organisationer fuld kompensation for deres købsmoms, så længe ordningen ligger uden for momssystemet. havde møde med finansminister Thor Pedersen den 28. juni 2006, hvor en række forhold vedrørende en kompensationsordning blev drøftet. leverede i starten af august 2006 et implementeringsforslag bilagt beregninger til Finansministeriet. fik ikke gennemført sit forslag om fuld kompensation, men finanslovsaftalen for 2007 betød et nybrud. Købsmomsen kom på finansloven, idet der blev åbnet adgang for, at organisationer mv., der

4 3 er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, kan søge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms afholdt i forbindelse med organisationens almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Formålet med ordningen er at lette de almenvelgørende organisationer mv. for den økonomiske belastning som følge af momsen. Organisationerne kompenseres delvist for stigningen i udgifter til købsmoms, som er sket siden er således et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation. Ordningen har virkning fra ansøgningsåret skrev i sit høringssvar i april 2007, bl.a.: (skal) anføre, at foreninger, der i 2004 har afholdt store momsbelagte udgifter, bliver ramt med hensyn til muligheden for i årene efter 2004 at kunne opnå kompensation. finder dette forhold urimeligt". Flere organisationer klagede over dette forhold, og i december 2007 blev en ændret bekendtgørelse sendt i høring. Ændringsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 30. maj Det er særligt denne ændring, der har afstedkommet s beslutning om, sammen med Deloitte, at udgive dette materiale til støtte for de almenvelgørende foreningers ansøgning om momskompensation. I Finanslovsaftalen er der afsat beløb til momskompensation for perioden (ansøgningsårene ). I 2007 blev der udbetalt 27 mio. kr., men heraf fragik 10 mio. kr., som fik gennemført som engangsbevilling til brug for organisationernes obligatoriske indberetning af gaver. Fra og med 2008 (ansøgningsåret 2007) vil de ansøgte beløb blive dækket 100%. Af de særlige bevillingsbestemmelser fremgår det, at eventuelt merforbrug optages på forslag til lov om tillægsbevilling... Se Forslag til Finanslov for Finansåret 2008, udgaven af februar Hvilke organisationer kan ansøge? Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv. samt religiøse samfund (herefter "organisationer"), der er godkendt af SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, er omfattet af kompensationsordningen. Det betyder, at organisationer, der har ansøgt om at blive godkendt senest den 1. oktober i ansøgningsåret og efterfølgende har fået godkendelse i ansøgningsåret, kan søge om momskompensation. For at kunne søge momskompensation skal organisationen have et CVR-nr. Det skyldes, at SKAT udbetaler momskompensationsbeløbet til en Nemkonto. Det kræver et CVR-nr. at få en Nemkonto.

5 4 Hvis organisationen ikke allerede har et CVR-nr., kan organisationen få et CVR-nr. i Det Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden Til brug for oprettelsen af et CVR-nr. skal organisationen have en digital signatur. Dette kan ligeledes fås på Der skal sendes en ansøgning pr. CVR-nr. Det vil sige, at organisationer med flere forskellige CVRnumre kun kan søge om momskompensation for de CVR-numre, der er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3. For underafdelinger, der er ikke er særskilt godkendt, men som er omfattet af hovedorganisationens godkendelse, og som har et CVR-nr., fordi de i anden sammenhæng har skullet have en Nemkonto, kan dette principielt betyde, at underafdelingerne ikke kan medtages i hovedorganisationens ansøgning, da ansøgningen i så fald vil omfatte flere CVR-numre. Det bør dog i disse tilfælde være muligt at medtage underafdelingerne alligevel, da det ikke kan være afgørende, at de har et selvstændigt CVR-nr, men derimod at de er omfattet af hovedorganisationens godkendelse. Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 Nedenfor fremgår et uddrag af Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens 8 A (fradrag for gaver) og 12, stk. 3 (fradrag for løbende ydelser) Kilde: "For at få en 8a godkendelse skal foreningens formål være almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode. Der stilles specifikke krav om anvendelse af midlerne samt om foreningens struktur. Godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Religiøse samfund kan imidlertid godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer". Se nærmere herom i bilag 3.

6 5 Det forventes imidlertid, at Skatteministeren udsteder nye regler for ovennævnte godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. Det bliver formentlig vedtaget, at organisationer i andre EU/EØSlande kan søge om godkendelse i Danmark. Disse organisationer skal opfylde de samme betingelser, som gælder for de danske organisationer. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de nye regler vedtages. Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund For religiøse samfund med underafdelinger, som er selvstændigt godkendt hos SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, skal hver godkendt underafdeling særskilt søge momskompensation. Godkendte underafdelingers indtægter og udgifter kan således ikke indgå i hovedorganisationens ansøgningsgrundlag. Har hovedorganisationen også underafdelinger, der ikke er særskilt godkendt, og hvis indtægter og udgifter ikke indgår i hovedorganisationens regnskab, kan hovedorganisationen vælge mellem to opgørelsesmetoder: Momsgrundlaget opgøres for hovedorganisationen inklusive alle ikke-godkendte underafdelinger for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret Momsgrundlaget opgøres udelukkende for hovedorganisationen for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Hovedorganisationen skal altså vælge, om alle ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes i hovedorganisationens opgørelse, eller om ingen af de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes. Det er således ikke muligt kun at medregne nogle af de ikkegodkendte underafdelinger. Hovedorganisationens valg er endeligt. Det vil sige, at hovedorganisationens valg er gældende for alle fremtidige ansøgninger. I forbindelse med valget bør hovedorganisationen overveje, hvordan de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter vil påvirke hovedorganisations momskompensationsbeløb. Består underafdelingernes indtægter primært af private indtægter, der vil påvirke egenfinansieringsgraden positivt? Eller modtager underafdelingerne primært tilskud, der vil påvirke egenfinansieringsgraden negativt? Se nærmere om beregning af egenfinansieringsgraden nedenfor under "Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden". Momsgrundlaget for basisåret skal opgøres i overensstemmelse med hovedorganisationen valg. Har hovedorganisationen eksempelvis valgt at medtage alle ikke-godkendte underafdelingers moms-

7 6 udgifter i ansøgningen for 2007, skal alle underafdelingers momsudgifter tilsvarende medtages ved opgørelse af momsgrundlaget for basisåret På grund af den korte tidsfrist for ansøgningen for 2006 kan hovedorganisationen ekstraordinært vælge at skifte opgørelsesmetode fra ansøgningsåret 2006 til ansøgningsåret Den opgørelsesmetode, hovedorganisationen vælger ved første ansøgning efter ansøgningsåret 2006, skal bruges ved alle fremtidige ansøgninger. Begrundelsen for denne mulighed er, at den korte tidsfrist for ansøgningsåret 2006 betød, at hovedorganisationerne kunne få tidsmæssige problemer med at nå at opgøre momsgrundlaget for både 2004 og 2006 for alle organisationens aktiviteter inklusive dem, der foregik i lokale afdelinger, og som ikke indgik i årsregnskabet for hovedorganisationen. Hvad er kriteriet for at ansøge? Der kan søges om momskompensation for udgifter til købsmoms, som organisationen har afholdt i forbindelse med de almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Momskompensationen gives for stigningen i organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret i forhold til basisåret 2004 med en andel, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Organisationen skal derfor opgøre et momsgrundlag for både basisåret 2004 og for ansøgningsåret. Hvis der har været en stigning i de momsbelagte udgifter fra basisåret til ansøgningsåret, kan organisationen søge om momskompensation. Kompensationen gives dog kun med en andel svarende til egenfinansieringsgraden. Overordnet oversigt over beregning af momskompensationen: I: Først beregnes organisationens momsgrundlag for basisåret 2004 Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter II: Dernæst beregnes organisationens momsgrundlag for ansøgningsåret Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter

8 7 III: Herefter beregnes stigningen i organisationens momsudgifter: II: Momsgrundlag for ansøgningsåret I: - momsgrundlag for basisåret 2004 = Stigning i momsudgifter IV: Efterfølgende beregnes organisationens egenfinansieringsgrad: Private indtægter Samlede indtægter (undtaget momspligtige indtægter) x 100% = Egenfinansieringsgrad V: Endelig beregnes momskompensationsbeløbet: Momskompensationsbeløb = III stigning i momsudgifter x IV egenfinansieringsgrad Organisationen kan søge om momskompensation én gang årligt, forudsat at organisationen er godkendt i ansøgningsåret. Hvordan opgøres momsgrundlaget? Ved beregning af momsgrundlaget skal organisationen opgøre udgifterne til købsmoms i henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Udgifterne til købsmoms opgøres efter de almindelige momsregler. Det betyder, at kun udgifter, der er belagt med moms, kan medtages i opgørelsen. Eksempelvis er udgifter til transport, banker og forsikringsselskaber typisk ikke momsbelagte. Derudover kan udgifter, som en momspligtig virksomhed ikke har momsfradragsret for, heller ikke indgå i opgørelsen. Det kan eksempelvis være moms af gaver til personalet og forretningsforbindelser og moms af mad, der serveres til personalet uden opkrævning af betaling. Det bemærkes, at moms af mad, der leveres mod betaling i forbindelse med et arrangement, godt kan indgå i momsgrundlaget. Det samme gælder for moms af mad, der i henhold til organisationens formål gives væk, eksempelvis i form af julekurve, mad til hjemløse mv.

9 8 Endelig kan udgifter, som organisationen i henhold til de almindelige momsregler har ret til fuldt momsfradrag for, ikke indgå i opgørelsen. Dette gælder fx for udgifter, der kan henføres til momspligtige aktiviteter, og for udgifter til varer, der er købt her i landet og er udført til et land uden for EU. Har organisationen på grund af momspligtige aktiviteter fået delvist momsfradrag for fællesomkostninger, skal momsgrundlaget reduceres med den refunderede moms. Ansøgningen om momskompensation følger kalenderåret. Det betyder, at organisationen skal opgøre momsgrundlaget efter kalenderåret, selvom organisationen har forskudt regnskabsår. Organisationer med forskudt regnskabsår skal derfor i forbindelse med ansøgningen om momskompensation periodisere momsudgifterne til kalenderåret 2004 og det kalenderår, der ansøges om. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kan det forekomme, at udgifter, der konkret vedrører ét regnskabsår, reelt afholdes i det efterfølgende regnskabsår og medtages i dette årsregnskab. Det kunne eksempelvis være, at en organisation havde modtaget assistance fra en advokat i december 2004, men først fik en faktura på assistancen i slutningen af januar 2005, og at ydelsen derfor først var blevet regnskabsført i I henhold til de almindelige momsregler er det i praksis faktureringstidspunktet, der er afgørende for, i hvilken momsperiode en indtægt eller udgift skal medtages. Hvis en organisation modtager en faktura i ét regnskabsår for en udgift, der reelt vedrører et andet regnskabsår, skal der derfor ikke reguleres for periodeforskydning. Det følger således af de almindelige principper for periodisering af udgifter ved udarbejdelse af årsregnskabet, at det er de udgifter, der indgår i årsregnskabet for 2004, der danner grundlag for beregningen af momsgrundlaget for basisåret Organisationen skal derfor ikke medtage advokatregningen i momsgrundlaget for Se eksempel på beregning af momsgrundlaget i bilag 6 og 7. Hvad er basisåret? Organisationen kompenseres i et givent ansøgningsår for den stigning i organisationens momsbelagte udgifter, der er sket siden er således valgt som et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation.

10 9 For ansøgningsåret 2007 skal organisationen derfor beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2007 er steget i forhold til Tilsvarende skal organisationen for ansøgningsåret 2008 beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2008 er steget i forhold til 2004 osv. Ved at bibeholde 2004 som konstant basisår kan der opstå en problematik i forhold til, at det i henhold til bogføringsloven og momsbekendtgørelsen ikke er et krav at opbevare regnskabsmaterialet længere end fem år, idet det er de almindelige momsregler om opbevaringspligt, der gælder. Har organisationen reguleret momsgrundlaget for basisåret 2004, fordi organisationen har haft udgifter til købsmoms, der kan betragtes som investeringsgoder, gælder en udvidet opbevaringspligt på 10 år. For at organisationen også efter 2009 kan dokumentere opgørelsen af momsgrundlaget for basisåret 2004, bør regnskabsmateriale, som momsgrundlaget for 2004 er baseret på, gemmes. Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? Hvis organisationen ikke var etableret i basisåret 2004, kun var etableret en del af året eller ikke var godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag. På baggrund af dette sammenligningsgrundlag opgøres organisationens kompensationsberettigede momsbeløb. SKAT fastsætter sammenligningsgrundlaget på basis af den gennemsnitlige stigningsprocent i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til ansøgningsåret. Da SKAT først kan beregne den gennemsnitlige stigning efter, at samtlige ansøgninger er modtaget, skal organisationen i forbindelse med ansøgningen kun udfylde rubrik B "Udgifter til købsmoms for ansøgningsåret" og rubrik C "Egenfinansieringsgrad for ansøgningsåret" på ansøgningsblanketten. Herefter beregner SKAT det kompensationsberettigede momsbeløb på baggrund af den opgjorte stigningsprocent. Eksempel En organisation, der ikke var etableret i 2004, søger den 1. juli 2008 om momskompensation for ansøgningsåret Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret 2007 udgør kr. Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret 2007 udgør 70% De ansøgende organisationers udgifter til købsmoms er i henhold til SKAT's beregning gennemsnitligt steget med 20% fra basisåret 2004 til ansøgningsåret 2007

11 10 kr. Momsgrundlag for Beregnet momsgrundlag for 2004: ( kr. /1,20) = Stigning i momsudgifter: ( kr. x 20%) Momskompensation: ( kr. x 70%) Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? Første ansøgning om momskompensation var for ansøgningsåret I denne forbindelse kunne flere organisationer konstatere, at der ikke havde været en stigning i organisationens udgifter til købsmoms, da organisationerne havde haft en stor omkostningsbelastning i Dette kunne eksempelvis være i forbindelse med ombygning af organisationens lokaler, renovering af ejendomme, afholdelse af særlige aktiviteter, udskiftning af it-systemer mv. Den beregnede momskompensation ville derfor for 2006 være 0 kr. Da 2004 er sammenligningsår for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation, var muligheden for momskompensation reelt ikke kun frataget for ansøgningsåret 2006, men også for ansøgningsår langt ud i fremtiden. Da formålet med momskompensationsordningen netop er at lette organisationernes økonomiske belastning som følge af momsen, og da den nugældende beregningsmetode var ugunstig for organisationer, der tilfældigvis havde store udgifter i 2004, har Skatteministeren truffet beslutning om en ændring af opgørelsesmetoden vedrørende momsudgifter i regnskabsåret (Se bilag 2) Ifølge ændringen kan organisationer, der i basisåret 2004 har afholdt udgifter til såkaldte investeringsgoder, holde købsmomsen heraf ude af momsgrundlaget i basisåret 2004 på basis af de beløbsmæssige regler, der gælder sådanne goder. På samme måde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter kan holdes ude af beregningsgrundlaget i basisåret Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal sammen med ansøgningen om momskompensation sendes til Skattecenter Bornholm. Momsgrundlaget for basisåret 2004 kan således justeres for visse udgifter, idet investeringsgoder og udgifter af ekstraordinær karakter kun skal holdes ude af momsgrundlaget for basisåret Afholder en organisation udgifter af ekstraordinær karakter eller udgifter til investeringsgoder i ansøgningsåret, skal momsen af disse udgifter medregnes i momsgrundlaget for ansøgningsåret.

12 11 Hvad defineres som "investeringsgoder"? Investeringsgoder kan opdeles i følgende tre kategorier: 1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler Til denne kategori regnes aktiver, hvis anskaffelsespris uden moms overstiger kr. pr. enhed og som bliver mindre værd med tiden. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget i basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger kr. Der er ikke fastsat regler for, hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer og andet kunst. 2. Fast ejendom, herunder til- og ombygninger Køb af fast ejendom, til- og ombygningsarbejder eller moderniseringsarbejder på fast ejendom kan holdes uden for beregningen. Der er ingen værdigrænse. Både hele bygninger og enkelte lokaler regnes for at være fast ejendom. Til fast ejendom hører også grundstykker (evt. med træer), avl på roden, hegn og brønde. Organisationers udgifter til eksempelvis udvidelse af lokaler, ombygning af kælder, IT-indretning mv. kan være omfattet af denne kategori. Desuden er ombygning og indretning af lejede lokaler omfattet af kategorien. 3. Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom Denne kategori gælder for arbejder til et samlet beløb over kr. uden moms. Værdigrænsen gælder for udgifter afholdt inden for ét år for hver enkelt fast ejendom for sig. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget for basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger kr. Organisationers udgifter inden for denne kategori kan eksempelvis være reparation af tag, maling af lokaler mv. Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? Med udtrykket "betydelige udgifter af ekstraordinær karakter" menes der ifølge ændringsbekendtgørelsen udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensation i en længere årrække.

13 12 SKAT har ikke defineret hvilke type udgifter, der er omfattet af begrebet. Ud fra ændringsbekendtgørelsens ordlyd må det dog antages, at der principielt kan være tale udgifter af enhver art, så længe udgifterne har et omfang, der medfører, at momsgrundlaget i 2004 i en længere årrække overstiger momsgrundlaget for ansøgningsåret. Da organisationerne skal anmode Skattecenter Bornholm om tilladelse til at udeholde udgifter af ekstraordinær karakter fra beregningsgrundlaget i 2004, er der således tale om en konkret vurdering for hver enkelt organisation. Da der er tale om en ændring af momskompensationsordningen i forhold til ansøgningsåret 2006, er der endnu ingen praksis på området. Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? Momskompensationen gives kun for den andel af stigningen i organisationens momsudgifter, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er defineret som de private indtægters andel af organisationens samlede indtægter. Med "private indtægter" forstås eksempelvis midler, der stammer fra egne indsamlinger, kollekter, bidrag fra private fonde mv., medlemskontingenter, bidrag ud over medlemskontingenter, arv, gaver og overskud ved arrangementer, herunder lotterier, tombola, skrabespil m.m. Det vil sige, at der gives momskompensation for udgifter, der afholdes af indsamlede midler defineret som al egenfinansiering, jf. opgørelsesmetoden på tips- og lottoområdet. Derimod gives der ikke momskompensation for udgifter finansieret af ikke-indsamlede midler. Hvis organisationens indtægter finansieres 60% med privat indsamlede midler, kan organisationen få momskompensation for 60% af stigningen i momsudgifterne. Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? SKAT har givet følgende eksempler på, hvad der kan betragtes som private indtægter: Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, fx lotterier, tombolaer, kollekter mv. Overskud fra indsamlingsarrangementer og ved salg af handelsartikler som fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade mm, hvis organisationen ikke er momsregistreret for disse aktiviteter Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra privatpersoner, private fonde, legater, stiftelser mv.

14 13 Indtægter af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift Bidrag, tilskud og donationer, som organisationen har modtaget fra andre private organisationer. Disse indtægter skal medregnes i den modtagende organisations opgørelse og fratrækkes i den givende organisations opgørelse. Nedenstående indtægter kan ifølge SKAT ikke betragtes som private indtægter: Værdien af naturalier og arbejdskraft Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som fx bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde (se dog nedenfor) Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 mv. Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? Ved opgørelse af egenfinansieringsgraden skal organisationen opdele sine indtægter i: 1. Private indtægter 2. Tilskud mv. 3. Momsfrie indtægter 4. Momspligtige indtægter Egenfinansieringsgraden beregnes som følger: Private indtægter (1) og momsfrie indtægter (3) x 100 Samlede indtægter (1, 2 og 3) De momspligtige indtægter (4) indgår ikke i brøken. Se eksempel på beregning af egenfinansieringsgraden i bilag Private indtægter Til de private indtægter medregnes alle indtægter modtaget som led i egenfinansiering, jf. oversigten ovenfor. For så vidt angår indtægter opnået i forbindelse med myndighedsgodkendte indsamlinger, indsamlingsarrangementer og salg af handelsartikler, skal organisationen kun medtage nettooverskuddet fra aktiviteterne og ikke bruttoindtægten. Det betyder, at indtægten skal reduceres med de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med indsamlingen/salget.

15 14 SKAT har i den forbindelse præciseret, at organisationen kun skal modregne de direkte udgifter, som eksempelvis køb af lodder, præmier eller handelsartikler i indtægten. Indirekte udgifter, som eksempelvis en andel af organisationens husleje, administrationsomkostninger mv., skal derimod ikke modregnes i indtægten. Med hensyn til bidrag, tilskud og donationer, som organisationen modtager fra andre organisationer, betragtes dette som egenfinansiering og skal derfor tillægges de private indtægter. Har organisationen derimod givet bidrag, tilskud eller donationer til andre godkendte organisationer, skal disse beløb til gengæld fragå i organisationens opgørelse. Eksempel: A modtager kr. i donationer fra B A donerer kr. til C A har således samlet en nettoindtægt på kr. i forbindelse med donationerne. Da donationer mv. modtaget fra andre organisationer skal tillægges de private indtægter, og donationer mv. ydet til andre organisationer skal fragå i opgørelsen, skal A medtage nettodonationen på kr. i både tælleren og nævneren. For øvrige indtægter, der kan betragtes som private indtægter, er det bruttoindtægten, der skal medregnes i opgørelsen. Værdien af naturalier og arbejdskraft, som organisationen har modtaget, kan ikke betragtes som private indtægter. Det vil sige, at hvis organisationen gratis modtager nogle varer, der bruges som gaver i et lotteri eller får gratis hjælp af et it-firma til programmering af organisationens edb-systemer etc., kan organisationen ikke medtage værdien af disse varer og ydelser i opgørelsen af de private indtægter. 2. Tilskud mv. Det fremgår af bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (bilag 1), at beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, EU og tilsvarende internationale organisationer, ikke kan medregnes til de private indtægter, jf. ovenfor.

16 15 Det er dog ikke alle beløb modtaget fra det offentlige, der ikke kan karakteriseres som private indtægter. Modtager en organisation et beløb fra det offentlige som led i en aftale, hvor beløbet er øremærket til, at organisationen skal levere en konkret modydelse til det offentlige (fx salg af varer til et ministerium), eller beløbet konkret og direkte skal nedsætte prisen på en ydelse, skal beløbet som udgangspunkt betragtes som en privat indtægt. Beløbet skal derfor medtages i både tæller og nævner. Som nævnt ovenfor under "1. Private indtægter", er det kun nettooverskuddet fra salg af handelsartikler, der skal medtages. Modtager organisationen midler som led i en driftsoverenskomst, skal midlerne derimod slet ikke indgå i brøken. Det er altså ikke alle "tilskud", der ikke kan betragtes som private indtægter og derfor kun skal medregnes i brøkens nævner. Organisationerne modtager beløb fra det offentlige i mange forskellige relationer. Som typiske eksempler på beløb modtaget fra det offentlige kan nævnes: 1. Generelle driftstilskud 2. Midler modtaget som modydelse for konkrete leverancer 3. Driftsoverenskomster 4. Taxametertilskud Ad 1. Generelle driftstilskud Modtager organisationen et tilskud fra en offentlig institution, uden at organisationen skal yde en konkret leverance til tilskudsgiver som modydelse, er der tale om et generelt tilskud. Til generelle tilskud medregnes desuden overskudsandele fra spil afholdt i DR, TV2 mv. Sådanne indtægter kan ikke betragtes som egenfinansiering og kan derfor ikke tillægges de private indtægter i brøkens tæller. Indtægterne skal dermed kun tillægges de samlede indtægter i brøkens nævner. Det bemærkes dog, at overskud fra arrangementer som fx DR's "Danmarksindsamlingen" ikke betragtes som et generelt tilskud, men derimod som indsamlede midler, der skal medtages i både tæller og nævner som en privat indtægt, da der er tale om et indsamlingsshow.

17 16 Ad 2. Midler modtaget som modydelse for konkret leverance Modtager organisationen derimod midler fra en offentlig institution under forudsætning af, at organisationen skal yde en konkret leverance som modydelse herfor, kan indtægten defineres som en privat indtægt. Dette skyldes, at organisationen skal foretage sig noget selvstændigt for at opnå indtægten, og at der således ikke er tale om et generelt driftstilskud. Disse indtægter skal medtages i såvel tæller som nævner. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes varesalg til offentlige institutioner. Ad 3. Driftsoverenskomster Nogle organisationer modtager midler fra det offentlige som led i en driftsoverenskomst. Det vil typisk være i situationer, hvor organisationen fungerer som underleverandør for det offentlige og varetager en opgave på vegne af en offentlig institution. Driftsoverenskomster er typisk karakteriseret ved, at de modtages til finansiering af aktiviteter, der ikke er omfattet af organisationens fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3, ligesom organisationen ikke kan fundraise til disse aktiviteter. Derudover bliver organisationens udgifter til aktiviteterne finansieret i forholdet 1:1 af driftsoverenskomsten. Sådanne midler skal helt undtages fra opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Det vil sige, at indtægterne hverken skal medtages i brøkens tæller eller nævner. Ad 4. Taxametertilskud Modtager organisationen midler fra det offentlige i form af taxametertilskud, fx i forbindelse med drift af en skole, hvor organisationen får et fast beløb årligt pr. elev, skal disse midler ikke medtages ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. I modsætning til driftsoverenskomster finansieres organisationens omkostninger ikke i forhold 1:1 af taxametertilskuddet. I lighed med driftsoverenskomster varetager organisationen dog i et vist omfang opgaven på vegne af en offentlig organisation. Aktiviteten er desuden typisk ikke omfattet af organisationen fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3. Taxametertilskud skal derfor ligeledes hverken medtages i brøkens tæller eller nævner.

18 17 3. Momsfrie indtægter Har organisationen indtægter fra momsfrie aktiviteter i øvrigt, som ikke er nævnt i punkt 1 eller 2, skal disse indtægter indgå i brøkens tæller sammen med de private indtægter, hvis de momsfrie aktiviteter understøtter organisationens vedtægter. Som eksempel på øvrige momsfrie indtægter kan nævnes: lejeindtægter i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Dette gælder både udlejning til bolig og til erhverv kapitalafkast omsætning fra genbrugsbutikker. Det er ikke afgørende, at aktiviteten ikke i sig selv er nævnt i vedtægterne, når blot aktiviteten bidrager med indtægter til opfyldelse af organisationens formål. Tilsvarende kan udgifter afholdt i forbindelse med de momsfrie aktiviteter indgå i beregningen af momsgrundlaget for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Det kan eksempelvis være udgifter til ombygning samt løbende drift af en genbrugsbutik eller udskiftning af tag på en udlejningsejendom. Det bemærkes dog, at udgifter vedrørende drift og ombygning mv. af fast ejendom kun kan indgå i beregning af momsgrundlaget for ejendomme, der momsfrit udlejes erhvervsmæssigt. Da det i henhold til de almindelige momsregler aldrig vil være muligt at få fradrag for udgifter til fast ejendom, der lejes ud til boligformål, kan disse udgifter ikke medtages i momsgrundlaget. 4. Momspligtige indtægter Har organisationen haft indtægter fra momspligtige aktiviteter, skal disse indtægter holdes ude af beregningen af momskompensationen. De momspligtige indtægter skal derfor hverken indgå i brøkens tæller eller nævner. Dette skyldes, at organisationen i forbindelse med de momspligtige aktiviteter har betalt moms af indtægterne og samtidig har haft fuld fradragsret for de omkostninger, der kan henføres direkte til de momspligtige aktiviteter.

19 18 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? Organisationer, der ønsker at søge om momskompensation, skal udfylde blanketten "Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og organisationer godkendt i henhold til ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 (blanket nr ). Ansøgningen skal indeholde oplysning om: Organisationens navn, adresse og CVR-nr. Revisors navn og adresse Det beløb der søges momskompensation for Organisationens udgifter til købsmoms i basisåret 2004 fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret. Se eksempel på udfyldt ansøgningsblanket i bilag 4. Hvad er en revisorpåtegning? Oplysningerne i ansøgningsblanketten skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring. Det vil sige, at en revisor skal foretage en gennemgang (et review) af opgørelsen og på denne baggrund erklære, om momskompensationen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne om momskompensationsordningen. Erklæringen kan afgives af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Hvad er fristen for ansøgning? Fristen for at søge om momskompensation er den 1. juli i året efter det kalenderår, der ansøges for. Det vil sige, at fristen for at søge momskompensation for 2007 er den 1. juli SKAT dispenserer ikke fra ansøgningsfristen. Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? Ansøgningen om momskompensation skal sendes til: Skattecenter Bornholm Munch Petersensvej Rønne Skattecenter Bornholm sender en kvittering til organisationen for modtagelsen.

20 19 Hvornår udbetales momskompensationen? Momskompensationen bliver normalt udbetalt i november måned samme år, som ansøgningen er sendt. Det vil sige, at momskompensation for 2007, som der er ansøgt om senest den 1. juli 2008, vil blive udbetalt i november Kan SKAT ikke overholde denne tidsfrist, vil organisationen ikke modtage rentegodtgørelse. Momskompensationsbeløbet bliver indsat på organisationens Nemkonto. Hvem kan man klage til? Hvis Skattecenter Bornholm ikke giver organisationen fuldt medhold i organisationens ansøgning om momskompensation, kan organisationen klage til Landsskatteretten. Skattecenter Bornholm skal vedlægge en klagevejledning til afgørelsen, så organisationen kan se, hvad proceduren er ved en klage. Klagen skal være modtaget af Landsskatteretten senest tre måneder efter, at organisationen har modtaget Skattecenter Bornholms afgørelse. Det koster et gebyr på 800 kr. at klage til Landsskatteretten. Organisationen kan i forbindelse med en klage til Landsskatteretten få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand helt eller delvist. Hvis Landsskatteretten giver organisationen helt eller overvejende medhold i klagen, godtgøres organisationens omkostninger til sagkyndig bistand med 100%. Hvis Landsskatteretten ikke giver organisationen medhold eller medhold i mindre grad, godtgøres organisationens omkostninger med 50%. Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? Hvis der efter ansøgningstidspunktet sker ændringer i de udgifter til købsmoms, organisationen har søgt momskompensation for, så organisationen har fået udbetalt for meget i momskompensation, skal organisationen oplyse SKAT om dette. SKAT regulerer herefter momskompensationen i overensstemmelse med de ændrede oplysninger. Det betyder, at organisationen eventuelt skal tilbagebetale en del af momskompensationen. Det må antages, at fristreglerne for at efterregulere for meget udbetalt momskompensation følger de almindelige genoptagelsesregler. Det vil sige, at tidligere ansøgninger om momskompensation som udgangspunkt kan genoptages indtil tre år efter sidste ansøgningsfrist.

Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0

Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0 Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0. Udarbejdet af: ISOBRO v/ Deloitte v/ Robert Hinnerskov Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Mai Harsem 22. juni 2010 Deloitte ISOBRO

Læs mere

Vejledning om momskompensationsordningen

Vejledning om momskompensationsordningen Vejledning om momskompensationsordningen. Version 3.0 Udarbejdet af: ISOBRO v/ Deloitte v/ Robert Hinnerskov Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Morten Espenhain Bunch Jesper Rasmussen 18.

Læs mere

Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer

Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer yder driftsstøtte

Læs mere

MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD. Vejledning 2014. landsdækkende frivillige sociale organisationer

MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD. Vejledning 2014. landsdækkende frivillige sociale organisationer MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD Vejledning 2014 07.18.19.40 Tips og Lottopuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer Ansøgningsfrist 24. oktober 2014 kl.

Læs mere

Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer

Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer yder driftsstøtte til humanitære, kirkelige, mellemfolkelige og almennyttige organisationer. Vejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Vejledning til momskompensation for 2014.2.

Vejledning til momskompensation for 2014.2. Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk-Administrativt Center Vejledning til momskompensation for 2014.2. Momsudgifter. Undervisningsministeriet (UVM) kan kompensere institutionerne

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

MCI Association Day Moms i foreninger Jens A. Staugaard VAT Director (LLM)

MCI Association Day Moms i foreninger Jens A. Staugaard VAT Director (LLM) MCI Association Day Moms i foreninger Jens A. Staugaard VAT Director (LLM) Foreninger generelt Momspligtigt, momsfritaget og lønsumsafgift Foreningers momsforhold adskiller sig i princippet ikke fra andre

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Den danske Fundraisinganalyse 2015

Den danske Fundraisinganalyse 2015 Den danske Fundraisinganalyse 2015 Definitioner og forklaring på spørgeskemaet Generelle definitioner Årstal Spørgeskemaet omhandler regnskabsårene 2013 og 2014. De fleste organisationer anvender kalenderåret

Læs mere

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra "fremmed boring".

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra fremmed boring. Marts 2012 VANDAFGIFTER Notatet beskriver generelt de per 1. januar 2012 gældende afgifter vedrørende vandforbrug og spildevand samt muligheder for godtgørelse og tilbagesøgning: A. Vandforbrug: Vandafgift

Læs mere

Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2014/2015.

Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2014/2015. Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2014/2015. Indholdsfortegnelse Forudsætninger for tilskud og beregning

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Non profit. Gode råd og informationer om indsamling via SMS. Version 1.0

Non profit. Gode råd og informationer om indsamling via SMS. Version 1.0 wireless factory aps galionsvej 52 dk-1437 københavn k office: +45 70 20 12 92 www.wirelessfactory.dk Non profit Gode råd og informationer om indsamling via SMS. 12. december 2012 Version 1.0 Velkommen

Læs mere

Gaver til velgørende foreninger

Gaver til velgørende foreninger Gaver_ omslag.qxp 12-12-2007 12:22 Side 2 Gaver til velgørende foreninger Denne pjece handler om reglerne for fradrag for gaver til velgørende foreninger. Gaver til velgørende foreninger DECEMBER 2007

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fo Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjer for tilskud til aktiviteter r Allerød Kommune Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Regler og vejledninger

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad 29.24.14 på finansloven for 2013, fastsættes: Tilskudsberettigede

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse 2/7 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud

Læs mere

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Registrering af virksomhed - Start HUSK NÅR DU UDFYLDER BLANKETTEN Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Skriv startdato Alle tegningsberettigede skal underskrive blanketten, ellers kan

Læs mere

Momspjece. momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else

Momspjece. momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else DA N S K G O L F U N IO N Momspjece momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else APRIL 2011 Forord Golfklubber og andre amatøridrætsforeninger skal ligesom almindelige erhvervsvirksomheder forholde

Læs mere

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007 ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2003-2007 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 10. april 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orientering

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om Markedsmodningsfonden 2/8 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud i projektperioden... 4 E.

Læs mere

Vejledende retningslinier for momspligt og momsfritagelse for freelancejournalister, fotografer m.fl.

Vejledende retningslinier for momspligt og momsfritagelse for freelancejournalister, fotografer m.fl. Vejledende retningslinier for momspligt og momsfritagelse for freelancejournalister, fotografer m.fl. På baggrund af en henvendelse fra Dansk Journalistforbund, har Told- og Skattestyrelsen i samarbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 15. November 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Delvis fradragsret for moms - hvis du kører turist- eller rutekørsel

Delvis fradragsret for moms - hvis du kører turist- eller rutekørsel Indholdsfortegnelse Delvis fradragsret for moms - hvis du kører turist- eller rutekørsel Delvis fradragsret for moms Delvis fradrag for moms af fællesudgifter Lønsumsafgift af indtægter ved rutekørsel

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Momsinstruks Version.: 30.06.2007

Momsinstruks Version.: 30.06.2007 Indholdsfortegnelse MOMSINSTRUKS FOR AARHUS UNIVERSITET... 2 INDLEDNING... 2 HOVEDPRINCIPPER... 2 1) HVOR DER HANDLES... 3 2) HVEM DER HANDLES MED... 3 INDLAND... 3 UDLAND... 3 3) HVAD DER HANDLES... 3

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Finansudvalget (2. samling) L 175 - Svar på 38 Spørgsmål 5 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Den Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer endeligt svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf I denne artikel gennemgår vi - rubrik for rubrik - blanketten

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Moms og fast ejendom. Danske Skatteadvokaters forårsseminar

Moms og fast ejendom. Danske Skatteadvokaters forårsseminar Moms og fast ejendom Danske Skatteadvokaters forårsseminar Salg af fast ejendom v/[ ] Momspligt Momslovens 1 og 4 (MSD art. 1 og 2) Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark

Læs mere

Anette Sand. Bogen om moms

Anette Sand. Bogen om moms Anette Sand Bogen om moms 6. Indtægter og udgifter uden moms Hvis der så bare var konsekvens i tingene. Men det er der ikke. Det er nemlig ikke alle indtægter og udgifter, der er moms på. Næsten ikke alle.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET MOMSFORHOLD for I. Indledning Denne vejledning har til formål at give en kort introduktion til en række momsemner. Håndbogen er ikke udtømmende, men vi har valgt at beskrive de emner, der erfaringsmæssigt

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov Et nyt arbejdsliv Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov H vad går ord n i n gen ud på? Efter bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om udbetaling fra kapitalforsikring

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014)

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Overordnet om enhedstimebetaling. Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. Tilskuddet ydes gennem

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning om tilskud til projekter under Dyrevelfærdspuljen Marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om tilskud til projekter under Dyrevelfærdspuljen Denne vejledning

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 i finansloven for finansåret 2015 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Statens selvforsikring. Kortfattet sammenfatning af retningslinjer til brug for institutionens udarbejdelse af revisorattesteret

Statens selvforsikring. Kortfattet sammenfatning af retningslinjer til brug for institutionens udarbejdelse af revisorattesteret Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Statens selvforsikring. Kortfattet sammenfatning

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den danske Fondsmæglerforenings bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen

Den danske Fondsmæglerforenings bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen SKAT Sendt pr. e-mail til juraskat@skat.dk Dato: 29. juni 2015 Vores ref.: SAG-2012-04786 Tre styresignaler i høring - ATP sagen s bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen SKAT den 8. juni 2015 sendt

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Ændring af. af Udsættelse projektet?

Ændring af. af Udsættelse projektet? Ændring af Ændring Overdragelse af Udsættelse projektet? budgettet? af projektet? af projektet? Kursus for LAG koordinatorer maj/juni 2011 1 Rubrik A (projekttitel) og B (CVR-nr.) Entydig og dækkende titel.

Læs mere

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 Kravspecifikation Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Indhold: 1. FORMÅL, OMFANG OG INDHOLD... 3 2. ORDFORKLARINGER... 3 3. LEVERANCERNE... 4 3.1 OPGAVER DER SÆRLIGT ER

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Ansøgning om eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild hos private forbrugere. Eftergivelse af vandafgift, opkrævet efter 1.1.

Ansøgning om eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild hos private forbrugere. Eftergivelse af vandafgift, opkrævet efter 1.1. Ansøgning om eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild hos private forbrugere. Eftergivelse af vandafgift, opkrævet efter 1.1. 2001 1) Vandværket indsender materialet til den stedlige Told-

Læs mere

September 2012. Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune

September 2012. Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune September 2012 Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune Hvem kan få tilskud? 1. Godkendte frivillige folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Favrskov Kommune.

Læs mere

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 168 Offentligt Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Notat J.nr. 2010-221-0034 Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1) BEK nr 874 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 50218-0007 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledningen er opdateret og udvidet med reglerne for velgørende eller på anden måde almennyttige

Vejledningen er opdateret og udvidet med reglerne for velgørende eller på anden måde almennyttige Maj 2004 Erhverv Momsfritagelse for velgørenhed og almennytte Vejledning E nr. 39 Version 2.0 E 2.0 Ret; nr. Moms 39 Vejledningen er opdateret og udvidet med reglerne for velgørende eller på anden måde

Læs mere

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Standardvilkår: Støtte til Sporskifte (februar 2015) 1. Indledning Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (herefter blot sekretariatet) fastsætter standardvilkår for tilsagn fra fonden,

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion I medfør af 3, jf. 2, nr. 2, litra a, 5, 7, stk. 4, 11, stk. 4,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1 VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 3. september 2013 Vejledning om Formidlingsordningen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

LOKALETILSKUD - REGNSKABSKEMA

LOKALETILSKUD - REGNSKABSKEMA LOKALETILSKUD - REGNSKABSKEMA Foreningens navn Regnskabsår: Kassererens E-mail adresse Momsregistreret: Ja Nej Kassererens tlf.: nr. Arbejde: Mobil: CVR. nr. Foreningens egne lokaler og lejrpladser (skriv

Læs mere

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Denne vejledning er også gældende for foreninger som søger aktivitetstilskud til handicappede aktivitetsudøvere. Indledning

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation ved i

Læs mere