Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG YTRINGSFRIHED Politiske kommentatorer fylder for meget i mediebilledet Danskerne er trætte af, at mediernes brug af kommentatorer reducerer politik til et spil Hele 49 procent af danskerne tilslutter sig påstandene om, at kommentatorer fylder for meget i mediebilledet og gør politik til et spil om vælgernes gunst. I hvert fald hvis man skal tro en repræsentativ undersøgelse, som YouGov har lavet for Infomedia. Kun 13 procent erklærede sig uenige i de to påstande. Efter valget har der ikke manglet udskældning af denne gruppe eksperter fra medieforskere, klummeskrivere og politikere, som bl.a. er blevet kaldt "dødsgardister" i Politiken. Flere af de kommentatorer, Politiken har talt med, er enige i at grænsen er ved at være nået. Bl.a. fordi kommentatorer fylder meget på TV 2 News og på dagbladenes websites. "Vi skal passe på med, at vi ikke bliver for dovne og ringer til kommentatorerne for at få fyldt fladen i stedet for at få fat i de politikere, som rent faktisk tager beslutningerne, og tvinge et svar ud af dem", siger Mette Østergaard, som er politisk redaktør og - selv - kommentator på Politiken. Analysechef Lasse Skjoldan fra Infomedia kan konstatere, at 53 procent af kommentatorers analyser og indslag omtalte meningsmålinger. "De substantielle politiske emner er langt nede på kommentatorernes dagsorden i forhold til procesemner såsom meningsmålinger, alliancer og blokpolitik", siger Lasse Skjoldan. Han mener, at kommentatorernes fokus på udslagene i målingerne er et problem, fordi den statiske usikkerhed ofte er større end dag til dag-ændringerne. Læs mere her: Ny database giver nemmere adgang til Mellemøsten-eksperter Kvinfo står bag samling af danske eksperter 1

2 Efterspørgslen efter eksperter i Mellemøsten og Nordafrika er med det arabiske forår større end nogensinde. Men hjælpen er nær: En ny online-database, Middleeastexperts, gik i luften torsdag 29. september. Journalister kan nu med få klik finde frem til en kompetent og kvalificeret dansk ekspert med den viden, der er brug for. Allerede fra starten er omkring 75 specialister med viden om Mellemøsten og Nordafrika med i databasen, og flere er på vej. Databasen er målrettet behov som både journalister og medier samt virksomheder, organisationer og ministerier har. Eksperterne repræsenterer dansk viden om Mellemøsten og Nordafrika inden for så forskellige emner som fx politik, religiøse forhold, civilsamfund, erhvervsliv, kultur og ligestilling. Middleeastexperts er målrettet danske brugere. Det betyder, at ekspertens profil er på dansk, og at eksperten selv enten bor og arbejder i Danmark eller midlertidigt opholder sig i Mellemøsten eller Nordafrika. Kvinfo, der er tovholder på projektet, har selv i en årrække været engageret i samarbejdsprojekter i regionen gennem Udenrigsministeriets Partnerskab for Dialog og Reform. KVINFO har ikke mindst bidraget med sine erfaringer med at udvikle og drive Ekspertdatabasen, en database med mere end kvindelige eksperter. En referencegruppe med repræsentanter for organisationer og institutioner med viden om regionen har løbende kvalitetssikret arbejdet med databasen. Det er gratis at kontakte eksperten, og kontakten foregår direkte mellem bruger og ekspert, som aftaler betingelserne for løsning af opgaven. UGENS EXTRA Leder: Moderne mediestøtte Af Ebbe Dal, adm. direktør, Danske Dagblades Forening Det var afslutningen på et femårigt forløb, da Mediestøtteudvalget i formiddags afleverede sin rapport, Demokratistøtte, til offentligheden. Udvalget selv arbejdede kun i ni måneder som planlagt; men det hele begyndte med det brede medieforlig i 2006, der igangsatte en undersøgelse af mediestøtten i Danmark. Opgaven var løst i Året efter bad kulturminister Per Stig Møller Henning Dyremose forestå arbejdet med at give forslag til modernisering af mediestøtten, og resultatet af dette arbejde blev så offentliggjort i dag. Det er dagbladenes distributionsstøtte og Dagbladsnævnets puljemidler til forskellige dagbladsformål, der har været i fokus. DR var velbeskyttet allerede i udvalgets kommissorium, og særligt med udsigten til et regeringsskifte forekom det ikke meget realistisk for de private medier at forsøge sig som spækhugger over for blåhvalen på Amager. Dagbladene har valgt den progressive linje i forhold til fremtidens mediestøtte. DDF's bestyrelse 2

3 tog i sit mediepolitiske oplæg fra 2009 den holdning, at såfremt distributionsstøtten kunne bestå nogle år endnu under den hårde krisetilstand efter 2008, var man til gengæld klar til at drøfte nye principper til senere ikrafttræden. I det mediepolitiske oplæg skrev DDF desuden, at dagbladene var åbne for en omlægning af Dagbladsnævnet, så også digitale udgivelser kunne få støtte. Mediestøtteudvalgets rapport ligger tæt på de resultater, som dagbladene allerede håbede på i Udviklingen løber stærkt, og de digitale medier spiller allerede i dag en stor rolle for dagbladenes kontakt med danskerne; så meget, at de fleste mediehuse er i kontakt med flere mennesker i deres målgruppe, end det nogensinde før har været tilfældet, da de kun udgav aviser. Der er blot sket en omfordeling fra dagblads- og ugeavislæsning til web og i mange tilfælde radio, apps osv. Mediestøtteudvalget foreslår, at de omkring 350 mio. kr. i hovedordningen ikke længere skal fordeles i forhold til det distribuerede oplag, men efter ressourceforbruget til den redaktionelle virksomhed. Det betyder for dagbladene, at den glidning, der allerede er i gang fra aviser til digitale medier, kan ske uden risiko for, at subsidierne bortfalder. Også i en fremtid, hvor de digitale medier danner grundstammen i virksomheden, vil der være adgang til støtte. Ud fra en idealistisk synsvinkel er der samtidig en logik i, at det er substansen i udgivelsen og ikke dens klæder, der afgør subsidiernes niveau. Der er samtidig sørget for, at de små landsdækkende aviser, Information og Kristeligt Dagblad, vil kunne fortsætte deres virksomhed uændret, selvom de er mere afhængige af støtte end andre. Den omkostningsbaserede støtte skaber samtidig fred mellem mediegrupperne på den måde, at de redaktionelt bredeste fagblade og digitale medier vil kunne få det rygstød, som et løbende statstilskud giver. Desværre må et par dagblade se i øjnene, at de ikke længere vil kunne få støtte, hvis rapportens anbefalinger følges. For Arbejderens vedkommende kommer det avisen til skade, at partiejede medier falder ud af ordningen. For Samsø Postens vedkommende er det en for spæd redaktionel kapacitet, der afgør sagen. Et par andre blade må af forskellige årsager også se i øjnene, at deres nye støttebeløb bliver mindre end det tidligere. Et principskift som det, udvalget foreslår, vil altid skabe tabere og vindere. Med dette men er Danske Dagblades Forenings bestyrelse dog tilfreds med resultatet af udvalgets arbejde. I den politiske proces, som må antages at følge op på udvalgsarbejdet, vil Foreningen arbejde for, at rapportens primære forslag, den delvis platformneutrale model, kommer til at danne grundlag for den nye lovgivning. MARKED OG ØKONOMI Mediestøtteudvalg foreslår omfordeling af støtte Digitale medier og uafhængige fagblade skal kunne få støtte, foreslår rapport offentliggjort i dag 3

4 Kl. 10 i dag, 30. september, fremlagde formand for mediestøtteudvalget Henning Dyremose ved et pressemøde den rapport om omlægning af mediestøtten, som ved samme lejlighed blev afleveret til den fungerende kulturminister. Rapportens enstemmige anbefalinger var dog allerede ude i medierne: Internet- og mobilmedier samt uafhængige fagblade bør i fremtiden kunne få mediestøtte på lige fod med dagblade. I stedet for at støtte distributionen af aviser, skal støtten gå direkte til den journalistiske produktion. Medierne skal have adgang, hvis de opfylder tre kriterier: Mindst fem redaktionelle medarbejdere beskæftiget, halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle "politik og samfund" samt mindst ét af emnerne "kultur, sundhedsforhold, erhvervsforhold, naturvidenskab og teknologi". Støtten skal udmåles på baggrund af det enkelte medies samlede lønsum til journalisterne. Konsekvenserne, hvis udvalgets indstilling følges op af lovgivning, ventes at blive, at gratisaviserne MetroXpress og 24timer mister en del indtægter i distributionsstøtte, ifølge Politikens oplysninger. I modellen er der lagt et loft over støtten ind i modellen, som skal forhindre de store mediehuse i at tage en for stor pose penge ud af det samlede beløb. Samtidig foreslår udvalget særordninger, som sikrer økonomien for mindre dagblade som Information og Kristeligt Dagblad. Hele rapporten kan ses her: Specialmedierne står fra i eftermiddag (30. september) klar med en gennemgang af, hvad rapportens anbefalinger betyder for medlemmerne: Forsigtig optimisme om betalingsvillighed på nettet Iagttagere tror, at brugerne er begyndt at vænne sig til at betale for indhold Landets fem største kommercielle mediehuse Egmont, Aller Media, JP/Politiken, Berlingske Media og TV2 har samlet rundet en mia. kr. i netomsætning, men kun et mindre hjørne af disse indtægter kommer i dag fra indhold, som forbrugerne har betalt direkte for, skriver Børsen. Dog er der en spirende optimisme i forhold til brugernes notoriske uvillighed til at betale for netindhold, vurderer flere iagttagere. "Vi er blevet vant til at bruge penge, når vi sidder foran skærmen. Så det kan lade sig gøre at få betaling for sit indhold. Men i journalistikken har vi en stor udfordring i at finde ud af, hvad der egentlig er værdiskabende", siger Jens Otto Kjær Hansen, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for indhold hos TV2 Net, har oplevet stor succes med indtægter fra on-demand tjenesten TV 2 Sputnik. 4

5 "Normerne, hvad angår betaling på nettet, er ved at forandre sig. Man ser det f.eks. med viljen til at betale for spil eller musik via Itunes og Spotify. Så jeg tror, at mulighederne for at tage betaling for indhold har pil opad, siger han. Som eksempler på succeshistorier nævnes tjenester, som producerer unikt indhold til en relativ smal målgruppe: Altinget, MediaWatch og FinansWatch. Internationalt har New York Times succes med sin betalingsmodel for indhold på nettet, der anvender en såkaldt metered model, hvor brugeren kan læse 20 artikler gratis, før det koster noget nye betalende kunder på nettet samt på ipad og Kindle havde NYT ved udgangen af 2. kvartal. Ifølge en beregning er det dog kun ca. fire procent af den samlede omsætning. Facebook inviterer aviser til at lave nyheds-apps Danske mediehuse skeptiske over for forretningsmodellen Facebook har inviteret medierne til at skabe nyheds-apps, hvor ens venner kan se, hvad man læser og debattere artiklerne i Facebooks eget univers. Flere udenlandske aviser har fulgt trop: Wall Street Journal er ude med WSJ Social via Facebooks nye nyheds-app, Guardian og Independent er også fulgt efter. Mens WSJ vil koste penge efter en måned, er forretningsmodellen for Guardian - og eventuelt for danske medier - sværere at se, mener Astrid Haug, community manager på Berlingske, ifølge MediaWatch. "Risikoen ved at trafikken ligger på Facebook er, at man ikke få tilstrækkeligt med indtægter ud af det. I Berlingske forsøger vi i dag at trække brugere fra Facebook over til vores eget site, hvor de kan se bannerannoncer. Det er helt klart noget, vi på Berlingske holder øje med for at finde frem til, hvor den finansielle gulerod er for medierne", siger Astrid Haug. "Når selv store medier som Wall Street Journal og the Guardian tilsyneladende har opgivet at lave et alternativ til Facebook, er det tegn på en if you can t beat them, join them - tilgang, vurderer hun. Ifølge new media-konsulent Jon Lund kan forretningsideen være, at medierne får mulighed for at sælge reklamepladsen inde i app en i supplement til de sædvanlige sponsorerede links, som Facebook sælger. Informations redaktionschef for debatredaktion og for information.dk Nikolai Thyssen er skeptisk over for gennemslagskraften af de nye apps. "Ser man på de nye sociale apps, er de en lukket havefest, for man kan ikke dele artikler derfra via mail eller via Twitter. Samtidig deler man alt, hvad man læser, med mindre man aktivt vælger det fra, frem for kun at dele det, man tror, vil interessere andre, at man har læst. Der er en kæmpe forskel på de to ting. Og selvom Facebook-apps er en supergod platform for at skabe debat, er de i modstrid med det åbne og fri internet", siger han til MediaWatch. Læs mere her: 5

6 Dagbladene får en bid af betting-kagen Hvor stor afhænger af den effekt af annoncer, de kan levere, vurderer ekspert Når spilmarkedet gives fri i 2012 vil dagblade og radio relativt set høste størst gevinst. Det vurderer den nytiltrådte Unibet-direktør, Kim Olesen over for MediaWatch. Til januar mister Danske Spil monopolet, og alle medier må herefter annoncere for spil. Derfor går bettingselskaberne i gang med at genoverveje deres mediestrategi. "Tv og online er de dominerende medier for branchen. Det vil de givetvis fortsætte med at være, og de vil selvfølgelig blive påvirket, hvis branchen øger deres medieinvestering. Men de medier, som vi stort set har været afskåret fra eksempelvis dagblade og radio, vil givetvis opleve den største procentelle vækst, da deres udgangspunkt jo er nær nul", siger Kim Olesen, der tilføjer, at dagbladenes budgetandel ultimativt afhænger af den effekt, de kan levere. MEDIEVERDENEN Syddanske Medier sparer for at kunne investere digitalt Ny bladsalgsstrategi og omkostningreduktion bl.a. af redigerende stillinger er den todelte plan Der har været plus på bundlinjen, men ikke nok. Derfor ønsker Syddanske Medier i de kommende måneder at gennemføre en plan, som skal give virksomheden økonomiske muskler til yderligere investeringer i fremtidens mediemarked ved at forbedre økonomien med 25 mio. kr. årligt, når planen er fuldt gennemført. "Vi vil med planen skaffe pengene til de investeringer, som er nødvendige for at stå godt rustet på et mediemarked, som forandrer sig meget hurtigt i takt med, at digitale og mobile medier spiller en stadig større rolle for vores kunder. Derfor vil vores investeringer også primært gå til de nye medier, men vi har bestemt også tænkt os at udvikle og forbedre vores avis JydskeVestkysten. Den vil fortsat være kronjuvelen i vores palet af medier", siger Peter Orry, chefredaktør og administrerende direktør for Syddanske Medier i en pressemeddelelse. Planen består af to dele. For det første en ny bladsalgsstrategi, som vil forbedre rentabiliteten i avisdriften, og for det andet reduceringer af omkostninger på en række områder. Der nedlægges i alt 19 stillinger, hvoraf ni er vakante. "Den store øvelse er, at vi centraliserer redigeringen på de ni lokalredaktioner, som bliver samlet på hovedredaktionen. Det giver halvdelen af de stillinger, vi skal bruge", siger Peter Orry til Mediawatch. Han forventer ikke, at læserne vil kunne mærke det. "Vi er udfordret af, at medieforbruget flytter sig fra print til digitale områder. Derfor har vi brug for at investere mere digitalt og skabe forretningsområder der." 6

7 Direktionen er indstillet på at diskutere med medarbejderne, om antallet af direkte afskedigelser kan nedbringes ved frivillige fratrædelser. "Vi gennemfører kloge rationaliseringer, så vi bevarer maksimal styrke i frontlinjen hos de skrivende journalister og de kundevendte sælgere. På den måde kan vi fortsat med fuld styrke levere de produkter, vi skal være bedst af alle til at levere i Syd- og Sønderjylland nemlig lokaljournalistikken og de lokale og regionale annoncer på alle platforme", siger Peter Orry. Børsen får nyt design Nyt logo, nye skrifttyper og nye farver skal samordne udtrykket på forskellige platforme Dagbladet Børsen har fra mandag skiftet logo og design, og torsdag fulgte alle de digitale platforme efter. "Produktet kræver det", siger Anders Krab-Johansen, chefredaktør til Markedsføring. Skrifttyper, logo og farvevalg skal fungere på alle platforme, altså på print, ipad, iphone, Android-smartphones, Facebook og naturligvis borsen.dk. "Hvis vi gerne vil fortælle vores læsere, at vi er en samlet butik, hænger det ikke sammen at have forskelligt design, farvevalg og udtryk på forskellige platforme", siger Anders Krab-Johansen ifølge Mediawatch. I processen med redesignet har Børsen dels brugt interne ressourcer i form af blandt andre designchef Marianne Bahl samt reklamebureauet 'De Allierede'. Børsens avishoveder fra 1972 og 1993 er standardskriften Helvetica, i 2002 blev det udskiftet med den slankere standardskrift Frutiger. Det nye logo er det første, som er håndtegnet til Børsen. Børsen beholder det lakserøde papir, der indførtes den 1. marts 1993 for at signalere et slægtskab med den klassiske britiske finansavis Financial Times. "Til gengæld har vi taget et kontroversielt valg, netop fordi papiret skal fremhæves. En elegant habit kræver et slips, og et par smukke øjne den rigtige makeup. Børsens lakserøde papir og sorte skrift løftes af farven magenta. Jeg forudser allerede mange kritiske mails om det valg, og jeg lover at svare høfligt på dem alle", siger Anders Krab-Johansen til Markedsføring. Norsk magasin- og ugepresse vælger TNS-Gallup Ny type læserundersøgelse skal give bedre dokumentation Magasin- og Ukepressegrupperingen i Mediebedriftenes Landsforening (MBL) i Norge underskrev i denne uge en aftale med TNS-Gallup om ny læserundersøgelse fra og med Magasin- og ugepressen ønsker på denne måde at imødekomme markedets behov for bedre dokumentation. "Dette vil give hele vores branche et løft", udtaler Roger Hansen, adm.dir. i Aller Gruppen og leder af gruppen for magasin- og ugepresse i MBL til foreningens hjemmeside. 7

8 Den nye type undersøgelse vil på en langt bedre måde dokumentere mediekanalens unikke egenskaber, og den vil være internationalt banebrydende i forhold til metode og indhold. Magasin- og Ukepressen har i dag kontrakt med Synovate. Denne kontrakt udløber i I den forbindelse blev en ny undersøgelse sendt i udbud. Efter en samlet vurdering har en enig bestyrelse i Magasin- og Ukepressegrupperingen i MBL besluttet at underskrive en ny aftale med TNS-Gallup. "Vi tror, at den nye undersøgelse langt hen ad vejen vil tilfredsstille markedets krav og give hele vores branche et løft i konkurrencen med andre mediekanaler", siger Roger Hansen. For yderligere at styrke positionen skal den nye undersøgelse udvikles for at kunne give et bedre grundlag for markedets medievalgprocesser. Den nye undersøgelse vil være operativ for markedet efteråret 2012 eller fra nytår Nyt magasin i Sverige: Icon Nyt eksklusivt magasin fra Bonnier satser på 20-siders portrætter Et nyt eksklusivt reportage- og livsstilsblad Icon blev lanceret tirsdag 27. september i Sverige af Bonnier. Det skal handle om "vor tids inspiratører", som ifølge chefredaktør og art director Joel Persson er mennesker, som ikke behøver at være kendte. "Det skal være mennesker, som ikke plejer at valse rundt i pressen. Vi vil ikke sidde på knæ hos PRbureauerne, som er eksperter i at eksponere deres kunder, når noget skal lanceres, men i stedet lade historierne være det bærende", siger han til Journalisten.se. I det første nummer er der bl.a. interview med filmmogulen Bob Shaye, grundlægger af New Line Cinema. Joel Persson, som deler chefredaktørstolen med Peter Smirnakos, fremhæver, at Icon satser på lange læsehistorier og kvalitetsjournalistik. "Hvor andre magasiner laver portrætter på otte sider, laver vi dem på op til 20 sider", siger han i en pressemeddelelse. Magasinet udkommer med 10 numre om året i et oplag på og trykkes på ubestrøget papir, angiveligt det dyreste som nogensinde er brugt i Sverige til magasiner. Løssalgsprisen er 89 kr, og den pris er lidt for høj, synes kommentatorer, der ellers roser kvaliteten. Målgruppen er storbyboere mellem 30 og 50 år. Icon er blevet sammenlignet med de svenske magasiner Filter og Café. UDVIKLING Amazon lancerer billigere konkurrent til Pad 8

9 Egen tablet og e-reader kan være fordel til distribution af Amazon-indhold Amazon.com, der voksede sig stor på at sælge bøger på nettet, lancerede onsdag i New York en tablet - en tavlecomputer - til 199 dollar (knap 1100 kroner), skriver Ritzau. Den nye Kindle Fire koster kun 199 dollar (knap 1100 kroner) og er dermed så billig - og alsidig - at ipad kan få hård konkurrence. Kindle Fire koster under halvdelen af en ipad. Den har en syvtommer-skærm, fri datalagring på nettet og en ny internetbrowser, som har fået navnet Amazon Silk. Amazon kan få stor gavn af at have sin egen tablet til at distribuere selskabets digitale varer og tjenester bl.a streamede spillefilm og tv-shows. Ved samme lejlighed blev også Amazons nye e-reader afsløret. Den hedder Kindle Touch, og som navnet antyder, så er den ikke udstyret med knapper men fungerer ved hjælp af den trykfølsomme skærm. Prisen er sat til 99 dollar. Foreløbig er det kun planen at sælge tablet og e-reader i USA. Her har de store magasinudgivere Hearst, Conde Nast and Meredith allerede lavet aftaler, mens Time Inc. stadig forhandler, ifølge Allthingsdigital.com. Herning Folkeblad lancerer ny app til unge Citylife som app skal supplere ungdomsuniverset Citylife Herning Folkeblads ungdomsunivers Citylife.dk supplerer nu sin tilgang til unge mennesker i og omkring Herning med en app ved navn Citylife, som både kan downloades til iphone og til Android-baserede smartphones. Ideen er at supplere citylife.dk (web-udgaven + magasiner og events) med en naturlig forlængelse, så Herning Folkeblads målgruppe (de årige) kan nå citylife.dk via deres smartphone og selv skabe indhold (fx dele billeder) samt finde tilbud, som giver app en både underholdnings- og økonomisk værdi. Det skriver Herning Folkeblad i en meddelelse. App en er bygget op om fire menuer: Nyheder - med billeder, Shoppingguide med kortfunktion, kalender som giver mulighed for at overføre aktiviteter fx til brugerens mailprogram Outlook og Galleri til både avisens og brugerens egne fotos. Fokus har været at skabe en app, som unge brugere tager til sig og anvender, fordi den er relevant og sjov. Aftonbladet flytter ressourcer til websitet Ny projektgruppe skal tilrettelægge fremtidens papiravis Webben skal være omdrejningspunktet i Aftonbladets journalistik fremover. Det fremgår af en pressemeddelse fra avisen ifølge Dagensmedia.se. Aftonbladet arbejder lige nu med et redesign af Aftonbladet.se, samtidig med at flere tunge nyhedschefer flyttes fra papir til web. Nu starter Aftonbladet også en projektgruppe op, som skal komme med et bud på, hvordan 9

10 printavisen skal se ud fremover. "Printavisen er stadig en vigtig del af Aftonbladets tilbud. Men nu skal vores nyhedsarbejde have fokus på de digitale kanaler, og så gælder det om at give printproduktionen en ny og tydelig rolle i læsernes hverdag", siger Jan Helin, chefredaktør for Aftonbladet. Målet er at opnå resultater næste år. "Hvad skal printproduktion indeholde for at tiltrække vores læsere, når de allerede har læst nyhederne på mobilen eller nettet? Hvordan skal den se ud for at fremhæve materiale, som adskiller den fra det nuværende? Hvordan skal produktionen organiseres for at passe til nyhedsarbejdets nye onlineflow? Det er de vigtigste spørgsmål, projektgruppen skal svare på", siger Jan Helin. Teamet i projektgruppen er ledet af Niklas Silow, tidligere mobilchef på Aftonbladet, og han får hjælp af en kombination af "gamle aftenavisræve" og "unge utroligt skarpe designere", melder Jan Helin. "Det handler ikke længere om at tiltrække nye målgrupper, men at få de som læser Aftonbladet i dag til at fortsætte. Avisen kommer til at se helt anderleds ud ", siger selvsamme Niklas Silow til Journalisten.se. JOB OG KARRIERE Berlingske Medias bladsalgsdirektør stopper Produktionsdirektør Bjarne Munck overtager funktionen indtil videre Efter kun seks uger i stolen har Berlingske Medias nye bladsalgsdirektør, Hans-Christian Kock, valgt at fratræde stillingen af personlige årsager. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse. Produktionsdirektør Bjarne Munck, der varetog stillingen som bladsalgsdirektør midlertidigt, indtil Hans-Christian Kock tiltrådte, overtager funktionen igen, indtil en fremtidig løsning er på plads. Hans-Christian Kock kom til Berlingske Media fra Kristeligt Dagblad. Bonnier laver om i toppen Forretningsområder bliver nedlagt og koncernledelsen udvidet Den svenske Bonnierkoncern skrotter sin opdeling i forretningsområder og udvider koncernledelsen. De syv forretningsområder bliver erstattet med 20 underkoncerner: De 20 chefer for underkoncernerne rapporterer direkte til adm. direktør Jonas Bonnier. Den nye koncernledelse udvides til ti personer. Nye direktører i underkoncernerne bliver Gunilla Herlitz, Dagens Nyheter, Jacob Dalborg, Bonnierförlagen, og Anders Eriksson, Bonnier Business Press. Casten Almqvist, som ved årsskiftet bliver adm. direktør for TV4 og Maria Curman, som går på pension, fratræder. 10

11 ANNONCER Tilmeld dig Mediekonferencen 8. november Så er det kun godt en måned til Mediekonferencen 2011 løber af stablen med en lang række foredrag, som kan give inspiration, ny viden og anledning til hyggeligt samvær med kollegerne i branchen. Tilmeld dig senest fredag 30. september til rabatprisen kr ekskl. moms, herefter stiger den til kr ekskl. moms. På kan du tilmelde dig og læse mere om programmet. Besøg Infomaker på IFRA Expo i Wien! Besøg os på stand A210 og se, hvordan vi kan hjælpe dig! I år har vi fokus på, hvordan du kan publicere og producere effektivt, genbruge materialer i forskellige produkter uden dobbeltarbejde, og hvordan du kan planlægge dine publikationer på en effektiv måde ved at publicere direkte fra Newspilot til en række forskellige medier som print, web, tablets og smartphones. Vi viser også løsninger, hvor ipad anvendes som et værktøj for journalister. Open Content er vores nye arkivløsning, som kan håndtere meget store arkiver. Kom og se, hvordan Open Content kan blive et værktøj til at øge værdien af materialet. Se hvordan du kan forbedre din digitale publicering med geotagging og auto-tagging af artikler. Besøg os på stand A210 og se, hvordan vi kan hjælpe dig! Book et møde At mødes på IFRA er en effektiv måde at se og afprøve, hvordan vores system fungerer. Få mest ud af din tid og book allerede nu en tid til et møde eller en demonstration. Så er vi klar, når du kommer. Kontakt Peter Schaadt på eller mail til peter.schaadt@infomaker.dk Kursus i STRATEGISK KOMMUNIKATION november og december 2011, kl på Syddansk Universitet, Odense eller og maj 2012, kl på Comwell Bella Sky, København 11

12 Nutidens kommunikative udfordringer Kommunikationsmedarbejdere og organisationer af enhver art forventes i dag at kunne: formulere strategiske visioner og målsætninger i enkle og overbevisende vendinger definere og præsentere virksomhedens kultur og identitet såvel retorisk som æstetisk samle deres medlemmer omkring fælles symboler på tværs af fysiske og kulturelle afstande opfange og tilgodese holdninger og krav fra et voksende antal interessenter samt håndtere forholdet til forskellige nyhedsmedier Strategi, public relations og marketing Kurset afdækker konsekvenserne af denne tendens såvel muligheder som begrænsninger. Vi spørger ikke blot, hvorledes man kommunikerer mere effektivt, men også hvorledes forskellige kommunikationsmåder præger en organisation. Hvordan ser fremtidens kommunikerende virksomheder ud? Og hvorledes sætter kravene og forventningerne om mere professionel kommunikation nye betingelser for vor tids ledere og medarbejdere? Vi fremlægger og diskuterer hovedlinjerne i dette område med afsæt i organisationsteori, strategi, public relations og marketing. Deltagerne får mulighed for at få en nøgtern og kritisk forståelse af, hvorledes virksomhedens forskellige kommunikationsdimensioner spiller sammen. Prisbelønnede undervisere Lars Thøger Christensen (ph.d.) er professor i kommunikation ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet og adjungeret professor ved CBS, hvor han grundlagde CBS Center for Corporate Communication. Han forsker i samspillet mellem intern og ekstern kommunikation og interesserer sig for emner som integreret kommunikation, corporate branding og transparens. I 1995 modtog han Statoils Forskningspris. Simon Torp (ph.d.) er institutleder og forskningsleder ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet. Han er ph.d. i strategisk kommunikation og marketing og cand.mag. i filosofi, organisationskultur og kommunikation. Han modtog i 2008 en international pris for sin forskning i integreret markedskommunikation. Kursusprisen er kr. ekskl. moms. Undervisning, materialer, kursusbevis og fuld forplejning er inkluderet i prisen. Tilmelding Elektronisk på hvor du også kan læse mere om kurset. Tilmeldingsfrist den 1. november 2011 for efteråret KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Dansk Presse, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Se tidligere nyhedsbreve på: 12

13 Skriv til redaktionen: Denne udgave er skrevet af freelancer Birgitte Ramsø Thomsen, Ellers: Redaktør, kommunikationschef Louise Zabel, Ansvarshavende redaktør, adm. direktør Ebbe Dal, Ved annoncering i Nyhedsbrevet Dansk Presse kontaktes: Jan Treu på tlf eller jt@treumedia.dk Danske Dagblades Forening Pressens Hus Skindergade København K 13