Velkommen til: Dansk Svømmeunions generalforsamling Lørdag, den 24. april 2010 klokken 13.00

Transkript

1 Velkommen til: Dansk Svømmeunions generalforsamling Lørdag, den 24. april 2010 klokken 13.00

2 Bilag 1 Bestyrelsens beretning for 2009 Kaj Aagaard (formand) John Pihlkjær (næstformand) Kjeld Egebo Larsen (økonomiansvarlig) Lars R. Jørgensen (bestyrelsesmedlem) Susanne Glasius (bestyrelsesmedlem) Danielle Keller (bestyrelsesmedlem) Jes Gydesen (bestyrelsesmedlem) Anne Kruse (bestyrelsesmedlem) Bestyrelsens beretning 2009 Indledning Den danske regering udnævnte 2009 til Sportsår. Mange af Danmarks Idræts- Forbunds (DIF) specialforbund tog handsken op og har i hele 2009 arrangeret internationale stævner, kongresser og forskellige events. Det er blevet til ikke mindre end 54 store internationale sportsbegivenheder. Her har Dansk Svømmeunion også påtaget sig sin del. Det er gået godt i bestræbelserne på at være medvirkende til at skabe generel synlighed og fokus på dansk idræt. Udfordringerne med at søge om og gennemføre disse events har været udviklende, sjovt og samtidig ressourcekrævende for vores organisation: aktive, medarbejdere og ikke mindst en masse frivillige, har således gennem hele året arbejdet utrætteligt, dygtigt og med godt humør. I det hele taget har humor, tålmodighed og store oplevelser præget dansk svømnings bidrag til Sportsåret Det er imidlertid ikke nok og absolut ikke målet alene at skabe events. Vores vision er, at være Danmarks bedste specialforbund, det vil sige, at være med helt fremme sportsligt og organisatorisk og det sker udelukkende ved det seje og lange træk. Det gælder i den hårde og langsigtede træning hos udøverne, det gælder i måden, vi organiserer os på, og det afhænger ikke mindst af en ordentlig økonomi, engagerede frivillige ledere og en dygtig administration. Hertil selvfølgelig en række politikker og en ordentlig strategi i forhold til såvel det nationale som det internationale arbejde. Vi er tilfredse med regeringens initiativ til at ville synliggøre vores udøvere og få Danmark på verdenskortet. Det kan være en hjælpende hånd, at vi tiltrækker store internationale begivenheder via Sport Event Danmark. Imidlertid hænger det ikke helt sammen, når støtten til idrætten i almindelighed udebliver. Det er værd at tage en debat om det rigtige i at satse på at få VM, EM og andre store begivenheder til Danmark, hvis det går ud over talentudviklingen og i det hele taget den 1

3 generelle udvikling hos trænere, ledere og aktive. Den samlede danske idræt har fået et skud for boven og er vel nærmest vingeskudt. Vi er blevet ramt på økonomien, og vi kan se, at det i en vis udstrækning vil komme til at gå ud over de kommende års talentudvikling. Der har i efteråret været heftig mødevirksomhed i såvel DIF som i Team Danmark (TD) med henblik på at håndtere den nedgang i tipsmidlerne, der skyldes, at regeringen og de politiske partier ikke har været proaktive med en lovgivning, der kunne sikre en nødvendig stabilitet for idrætten. Denne lovgivning er først kommet efterfølgende i de tidlige vintermåneder i Dette efterlader en periode med reducerede indtægter til Dansk Svømmeunion og i det hele taget til idrætten. Det har tvunget vores paraplyorganisationer til at handle. Dansk Svømmeunion har beholdt skindet på næsen i forhold til TD-støtten, men den udeblevne forventede stigning i tildelingen, vil de kommende år give os anselige udfordringer, hvis vi vil fortsætte med at udvikle os. TD har udråbt 2009 til et historisk godt sportsår måske det bedste nogensinde. TD s direktør, Michael Andersen, udtaler, at I 2009 har ikke mindst svømning vist særligt flotte resultater med imponerende 10 internationale medaljer. Vi er stolte over og glade for den sportslige udvikling, som vi også kan spore hos junior- og årgangssvømmere. Vi har fortsat som mål at blive Danmarks bedste specialforbund, og vi ønsker at gøre os bemærkede i forreste linie internationalt. Det kræver vedholdenhed, hårdt arbejde og engagement. Men det kræver også en forbedret økonomi. Det bliver den samlede idræts udfordring i de kommende år, og det er Dansk Svømmeunions udfordring lige nu. Dansk idræts økonomi På generalforsamlingen i april 2009 redegjorde vi for de udfordringer, som vi forudså, at dansk idræt stod overfor i økonomisk henseende. Nu kan vi desværre se, at virkeligheden blev nøjagtig så slem, som vi dengang frygtede. Både DIF og TD har i efteråret været gennem svære sparerunder og medarbejderreduktion. Bloktilskuddet fra DIF til specialforbundene har gennem de seneste år været stærkt stagnerende og har ikke kunnet følge den almindelige prisudvikling. DIF har samtidig været nødsaget til at indføre øget brugerbetaling specielt på IT-området for budgetmæssigt at klare sig igennem en sparerunde på cirka 20 millioner kroner. Vi kender nu også TD s økonomiske trængsler med nødvendige besparelser på 15 procent. Størsteparten af specialforbund har mistet TD-støtte enkelte har totalt mistet støtten fra TD, og kun tre forbund modtager uændret eller lidt mere i støtte fra TD. Problemerne i såvel DIF som TD kan hovedsageligt tilskrives de seneste års faldende tips- og lottoomsætning i Danske Spil, som blandt andet er forårsaget af udenlandske bookmakerfirmaers ulovlige konkurrence med Danske Spil. Regeringen har de seneste år stillet en løsning på dette problem i udsigt via en liberalisering af spillelovgivningen. Imens der har været arbejdet med en sådan 2

4 lovændring et arbejde som er trukket ud har dansk idræts økonomi blødt, men her i februar måned er de politiske partier bredt i Folketinget endelig blevet enige om de fremtidige lovmæssige vilkår for Danske Spil. Samtidig er partierne også blevet enige om den fremtidige fordeling af overskuddet til tipsmiddelmodtagerne. Der er opnået enighed om, at beløbsmodtagerne herunder DIF og TD fremover vil få sin andel fra den del af spillemarkedet, som omfatter Lotto, skrabespil og andre talspil fra Danske Spil. Dette vil ske første gang i 2012, hvor aftalen sikrer et beløb, som bringer situationen tilbage til før nedgangen indtrådte. I praksis indebærer dette, at DIF i 2012 vil modtage væsentligt mere end den prognose, der indtil nu har været arbejdet med. Dermed kan DIF og specialforbundene forhåbentlig igen begynde at tænke og handle i fremtid og visioner, i stedet for at skulle bruge DIFs årsmøde og budgetmøde til at diskutere nødvendige nedskæringer. For perioden indtil ændringerne træder i kraft i 2012 har regeringen, i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, valgt at træde til med en mindre kompensation for nedgangen i tipsmidlerne i henholdsvis 2010 og Denne ekstrabevilling redder på ingen måde økonomien, men kan ses som en delvis kompensation for det forventede fortsatte fald i tips- og lotteomsætningen frem til og med Udfordringen med faldende tipsmiddeltilskud i disse år er yderligere blevet forstærket af finanskrisens effekt på sponsormarkedet - en effekt, som påvirker TD i væsentlig grad, samt også en del sponsortunge specialforbund. Også klubber i udvalgte idrætter rammes af finanskrisens påvirkning af sponsormarkedet. Dansk Svømmeunion vil gerne udtrykke tilfredshed med DIFs bestyrelse for det politiske lobbyarbejde, som er udført for at tilvejebringe den netop vedtagne løsning. Samtidig vil vi dog også advare DIF om ikke at blive foranlediget af den nye forbedrede økonomiske situation til at indlede en økonomisk elitesatsning som erstatning til de forbund, som har mistet TD-midler. Lad alene TD vurdere og finansiere den internationale elitesatsning i dansk idræt. Dansk Svømmeunions økonomi De økonomiske udsigter for Dansk Svømmeunion kan ses som et spejlbillede af den generelle økonomiske situation for dansk idræt. Dog er vi i mindre målestok ramt af problemerne på sponsormarkedet, som ikke hidtil har været en betydende faktor i vores økonomi. Samtidig har vi i 2009 formået at udnytte mulighederne i DIFs fordelingsnøgle optimalt. Dette gør, at vi i indeværende år har vendt tilbagegangen i DIF-tilskuddet til en lille vækst. Det økonomiske resultat for 2009 anses som nogenlunde acceptabelt den generelle idræts-økonomiske situation taget i betragtning. Men det synliggør også det faktum, at vi hele tiden balancerer på en knivsæg med en omsætning på mere end 50 millioner kroner og et budgetteret resultat i størrelsesordenen omkring kroner eller under en kvart procent af omsætningen. Der må ikke gå meget galt, eller ske ret mange uforudsete hændelser, før overskuddet vendes til underskud. Det kræver til stadighed en meget stram styring i alle led i Dansk Svømmeunion også i tiden fremover. 3

5 Det er fortsat målet løbende at udbygge Dansk Svømmeunions egenkapital, således der er en tilstrækkelig stødpudekapital, som kan sikre en fornuftig drift og videreudvikling - også i eventuelle krisesituationer. DIF/Dansk Svømmeunion/DGI I sidste års beretning orienterede vi om, hvorfor Dansk Svømmeunions bestyrelse ikke kunne gå positivt ind i arbejdet med at fusionere DIF og DGI. Det skyldtes, at den fremlagte model, set med bestyrelsens optik, ville betyde en tilbagegang for dansk svømning. Den fremlagte struktur for en ny organisation var ikke visionær, men et resultat af det muliges kunst, en lang række kompromiser imellem DGI og DIFs bestyrelser. Det var ærgerligt, at vi missede chancen for en fusion, for vi mangler i høj grad, at både specialforbundene og paraplyorganisationerne tænker i en samlet strategi for dansk idræt. Vi mangler den røde tråd, hvor den enkelte aktive er i centrum og tilbydes relevante idrætstilbud. Hvor er sammenhængen imellem DGI og DIFs kommunestrategi? Hvor er specialforbundene i forhold til kommunerne? Hvordan sikrer vi klubberne optimale vilkår, hvad enten vi taler elite eller bredde? Hvordan udnytter vi effektivt at optimere den samlede økonomi både hvad angår aktive, klubber, kommuner, specialforbund med videre? Kvinder på toppen Dansk Svømmeunion har fra starten taget medansvar for den manglende ligestilling i idrætten og er således dedikeret deltager i DIFs projekt Kvinder på toppen. Vi ønsker med vores deltagelse i projektet løbende at sætte fokus på rekruttering, udvikling og fastholdelse. Ligestilling drejer sig også om at sikre, at unge står klar til at tage over, når ældre, erfarne og hæderkronede ledere står overfor at gå af. Dansk Svømmeunions projektgruppe deltog i foråret i DIFs midtvejsevaluering og kunne konstatere, at vi er rimeligt med på flere fronter. Som et delmål har Dansk Svømmeunion en bestyrelse, der består af otte personer, hvoraf tre er kvinder. Et projekt af denne karakter må ikke blot blive et hyldeprojekt, som vi lige skal huske på at gøre noget ved, når vi kommer i tanke om det. Det skal simpelthen ligge i kortene, at vi vil ligestilling. Ingen skal være i tvivl om vores formål. Projektgruppen har besluttet, at vi ikke er tilhængere af kvoteordninger, når nye poster skal besættes, men vi henstiller til, at alle tænker på at indstille såvel kvinder som mænd, unge som ældre, til Dansk Svømmeunions regioner, sektioner, afdelinger og diverse udvalg. Temaet blev et emne i forbindelse med vores årlige Tværfaglige Forum i januar De nye frivillige Dansk Svømmeunion har en ambition om, at det skal være lettere at være 4

6 frivillig leder i de danske svømmeklubber. I den forbindelse tog vi i 2009 initiativ til at afholde en række intromøder rundt omkring i hele landet. Vi ønskede, at disse møder skulle bruges til at give nye bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, holdledere med videre et bedre udgangspunkt for netop deres arbejde i klubberne. Danmarks Idræts-Forbund DIFs bestyrelse har truffet beslutning om nedsættelse af en række arbejdsgrupper, der kan komme med anbefalinger til DIFs bestyrelse om en ny udviklingskonsulentordning (videreudvikling af breddekonsulentordningen), fællessekretariat for de mindre forbund, samt øget forpligtende samarbejde mellem DIF og specialforbundene. Disse tre arbejdsgrupper er nedsat i en tidsbegrænset periode. Som konsekvens af nedlæggelse af DIFs breddeudvalg og uddannelsesudvalg har man ligeledes besluttet at oprette et nyt DIF udviklingsudvalg. Vi ældre ledere har en tendens til at tage for givet, at alle kender til, hvordan SvømmeDanmark hænger sammen. Sådan er det selvfølgelig ikke, når man er ny i en forening. Det er nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at komme ud til klubberne og forklare om vores tilbud og om den hjælp, vi kan yde. Det var gode møder i 2009 og yderst gavnligt for os bestyrelsesmedlemmer at komme i dialog med nye klubledere ja, og klubledere, der har været med i flere år. Det var velbesøgte møder, hvor bestyrelsesmedlemmer forklarede om organisationen, mens udviklingskonsulenterne supplerede med de tilbud og den støtte, som Dansk Svømmeunion kan yde. Det er imponerende at opleve og få syn for mange forslag til løsninger, der finder sted i det daglige arbejde i klubberne. Der er stor lyst til at lytte til hinanden og få ny inspiration. Bestyrelsen har taget beslutning om at gentage disse møder i Efter indstilling fra Dansk Svømmeunion fik vi to repræsentanter placeret i de nævnte grupper: Kjeld Egebo kom med i arbejdsgruppen om forpligtende samarbejde, og Kaj Aagaard kom med i det permanente udviklingsudvalg. Arbejdsgruppen om det forpligtende samarbejde har mødtes flere gange i løbet af andet halvår af Gruppen, som bestod af dels DIF-bestyrelsesmedlemmer, dels repræsentanter for syv specialforbund, har arbejdet med at undersøge, hvordan DIF og specialforbundene mest hensigtsmæssigt styrker samarbejdet om en række opgaveløsninger, herunder løsning af serviceopgaver overfor klubber samt løsning af samfundsmæssige opgaver. Dette skal ses på baggrund af den nuværende økonomiske situation for dansk idræt, og det faktum, at det er 5

7 besluttet, at DIF fremover skal koncentrere sig om at være interesse- og vidensorganisation. Drøftelserne i arbejdsgruppen har været mange og alsidige, og gruppen færdiggjorde en rapport til DIFs bestyrelse i januar 2010 med anbefalinger til ændringer og opstramninger samt forslag til fokusområder. Rapporten behandles herefter af DIF-bestyrelsen med henblik på, at bestyrelsen beslutter det videre forløb, herunder eventuel fremsættelse som forslag på DIF-årsmødet i maj måned. I Dansk Svømmeunion er vi glade for at have fået mulighed for at påvirke udviklingen i det fremtidige samarbejde mellem DIF og specialforbundene. med på denne måde at kunne være med til at præge den idrætspolitiske udvikling samt den mulighed vi her får for at kunne drøfte udviklingstendenser over et bredt felt. Idrættens medieudvalg Idrættens medieudvalg, der de senere år har arbejdet med mulighederne for at etablere en fælles web tv-platform for alle specialforbund, er på vej med en ny web tv-kanal, som har til formål at profilere dansk idræt og danske eliteudøvere. I løbet af foråret vil dansk idræt således få sin egen web tv-kanal med to projektansatte videojournalister, som skal producere indslag fra idrættens verden samt opbygge og drive den nye kanal. De traditionelle, danske tv-kanaler overser mange små idrætsgrene i deres daglige sportsdækning, hvilket betyder, at en lang række idrætsgrene sjældent vises i levende billeder. Formålet med den nye web tv-kanal er netop at fremvise dansk idræt og danske eliteudøvere og dermed gøre det bedste fra dansk idræt tilgængeligt for alle interesserede. DIFs udviklingsudvalg har først påbegyndt sit arbejde i slutningen af Således har der kun været indledende sonderinger og drøftelser om arbejdsform indtil videre. Udvalget har fået til opgave i overensstemmelse med DIFs politiske program og idrætspolitiske prioriteringer at være med til at sætte udviklingsdagsordenen samt være inspirator for DIFs bestyrelse i forhold til en række områder. Dansk Svømmeunion er meget tilfreds Danske sportsentusiaster får med den nye web tv-kanal, som endnu ikke har fået et navn, et virtuelt sted at gå hen, hvis de eksempelvis vil se highlights fra DM i hockey, portrætter af Danmarks bedste squashspillere eller en feature om danske klatrere. Det forventes, at kanalen kan lanceres i maj Facilitetsudvalget I 2007 vedtog Dansk Svømmeunion en facilitetsstrategi og nedsatte et facilitetsudvalg. Som en del af strategien blev der udarbejdet en handlingsplan i to faser. Udvalget har i løbet af året revurderet strategien. 6

8 Den overordnede vurdering er, at: strategien uændret er godt dækkende fase 1 (etableringsfasen) generelt er kommet godt fra land vilkårene for mange medlemsklubber er blevet dårligere med hensyn til faciliteter, så det er tid for at igangsætte fase 2 (den proaktive fase) Det er af afgørende betydning, at vi på både kort og lang sigt sikrer kvalitet og kvantitet i forhold til faciliteter. Vi har indtil nu primært været reaktive via vores ambulancetjeneste, men vi er overbeviste om, at vi med fordel kan komme tidligere på banen i forhold til de problemstillinger vores medlemsklubber arbejder med. For at identificere behov for forebyggende støtte fra facilitetsudvalget er der knyttet kontakt til de regionale udvalg. Tanken er, at udvalgene skal identificere tre - fem opkommende udfordringer på facilitetsområdet i egen region. Der skal være tale om problemstillinger, som er kendte, men som endnu ikke er akutte. Det vil så give facilitetsudvalget mulighed for at udarbejde en handlingsplan, hvor udfordringerne vil blive prioriteret ud fra behov og tilstedeværende ressourcer i vores organisation. Informationerne vil ligeledes give et overblik, som kan bruges til en mere generel kommunikation om nationale problemstillinger. Endelig vil processen forventeligt give mulighed for at skabe yderligere synlighed vedrørende vores ambulancetjeneste. Udviklingsafdelingen Det er, og det har altid været, af afgørende betydning for Dansk Svømmeunion at vægte et løbende udviklingsarbejde højt. Derfor har der i mange år eksisteret en udviklingsafdeling, som det har været muligt at overdrage udviklingsbehov til, og som så har arbejdet med udfordringen at levere færdige løsninger til driftdelen af organisationen. Gennem de senere år har tendenserne været, dels at mange og store projekter er kørt igennem udviklingsafdelingen og med succes gået i drift, dels at bestyrelsen i højere grad har taget direkte ansvar for udviklingsarbejdet blandt andet via nedsættelse af ad-hoc udvalg. Det er derfor besluttet, at udviklingsarbejdet forankres permanent i bestyrelsen, og at kompetencerne hos udviklingsafdelingens deltagere fremover benyttes via deltagelse i diverse ad-hoc udvalg. Kurser og uddannelse Inden for uddannelsesområdet blev 2009 endnu et år med mange kursister. På officialskurserne har der været virkelig mange kursister. Kursusinstruktørernes engagement er altafgørende for, at der lokalt opfattes behov for tidtager- og dommerkurser. Der er ikke mange tynde områder på landkortet. De mere specialiserede kurser for officials afholdes på centrale steder med mindre frekvens og sikrer, at vi har veluddannede specialister 7

9 til stævner og mesterskaber. Efter regelændringer på FINA kongressen i Rom er samtlige undervisnings-materialer blevet gennemgået og revideret. diætister eller andre kapaciteter på området. På lederkursusfronten afsluttedes første hold på Dansk Svømmeunion og DIFs lederakademi med 17 deltagere. Akademiet var en succes, men desværre var der ikke deltagere nok til at starte et nyt hold op i efteråret Der er formentlig grundlag for et kursus hvert andet år, da mange kommuner udbyder DIF lederakademier eller andre lokale løsninger. Kurser for instruktører og trænere holder et ret konstant niveau. Dog lykkedes det i 2009 at få sat skub i Hjælpeinstruktørkurset vest for Storebælt. Det er vigtigt for Dansk Svømmeunion at have gode tilbud til kursisternes første møde med uddannelsen som svømmeinstruktør, da der dermed også er en større mulighed for, at vi ser kursisterne på andre af vores kurser. Nogle af de mere specialiserede kurser til instruktører har så få tilmeldinger, at vi ofte er nødt til at aflyse disse. Kursus-afdelingen arbejder med enten at skaffe flere kursister eller fjerne disse kurser fra programmet. Aktivkurset om svømmeskader har haft så lille en søgning, at dette ikke længere udbydes. Samme skæbne kan nemt komme til at ramme ernæringskurset, hvor klubberne ofte benytter sig af lokale Svømningens Træneruddannelse er nu et etableret kursus på trænerniveau to, og foruden et pilotkursus, er der gennemført yderligere et kursus i Kurset er udviklet af en gruppe dygtige fagfolk, og på trods af, at et sådant udviklingsforløb koster megen tid, er det oplevelsen, at produktet er det hele værd. Næste skridt bliver så at få udviklet svømmedelen på niveau tre, der sammen med DIFs generelle Diplomtræneruddannelse udgør næste skridt. På niveau fire Idrættens Træner Akademi - er svømmetrænerne repræsenteret med otte kursister, som efter dette forløb vil stå rigtig godt rustet som trænere på et højt niveau. Kursusadministrationen foregår med hjemmesiden som omdrejningspunkt, og udsendelse af informationer sker næsten udelukkende via mail og SMS. Alle tilmeldinger modtages via hjemmesiden. Der er oprettet interne fora for instruktørerne, hvor materialer og viden kan deles. Kursusafdelingen er i gang med et langsigtet strategiarbejde omkring uddannelse og udvikling. Det gør vi, fordi vi ønsker at sikre, at vi også fremover har dygtige ledere, trænere og dommere med videre på alle niveauer i vores organisation. Hvad skal der til af uddannelse og anden 8

10 udvikling, og hvad har regioner, sektioner og klubber brug for, når vi ønsker at Dansk Svømmeunion skal være med helt fremme i forreste linie? Ikke mindst sætter vi fornyet fokus på udvikling og uddannelse af ledere på alle niveauer. Aqua Clinic 2009 Årets tema var Langsigtede perspektiver. Clinic havde besøg af John Atkinson (Director of World Class Programmes, British Swimming). Derudover var Paulus Wildeboer en central figur, og han talte om langsigtet planlægning i sammenhængen mellem årgang, junior og seniorsvømning i dansk svømning. Udover de mere svømmespecifikke emner bød clinicen også på foredrag ved Lise Kissmeyer, som tog udgangspunkt i sin bog Jagten på glæden ved elitesport. Clinic havde deltagelse af 70 trænere fra henholdsvis danske og svenske klubber. Det var dejligt at opleve, at der var stor tilslutning af trænere fra niveauet under elite/cheftræner niveauet, og at der var mange kvindelige trænere blandt deltagerne. Af evalueringen fremgik et ønske om, at clinicen fremover opdeles i eksempelvis en årgangs- og elitelinie. Endvidere var der et klart ønske om at få god tid til vidensdeling. Derudover savnede deltagerne en eller anden form for aktivitet i løbet af weekenden, og endelig var der et ønske om mulighed for netværksbaseret evaluering. Sportsåret 2009 Som nævnt indledningsvis har dansk svømning været med til at sætte sit præg på Sportsåret Det skete via primært tre arrangementer: FINA 10 km Maraton World Cup Open Water, kongres og kalenderkonference for det europæiske svømmeforbund LEN samt afvikling af Outgames for disciplinerne synkro, vandpolo, udspring og svømning. World Cup blev afholdt samme dag som Christiansborg Rundt, og det fungerede godt at kombinere motionsdelen med en elitær del. Mange af motionisterne var mødt op for at se verdenseliten svømme 10 kilometer rundt om Christiansborg. Dansk Svømmeunion og FINA havde gerne set, at vi kunne gentage successen i Men desværre har vi ikke kunnet få den eksterne finansiering på plads, og da der er tale om et meget dyrt arrangement, har vi måttet erkende, at vi ikke har de økonomiske kræfter til at løfte opgaven. Det er ærgerligt, da vi anvendte betydelige menneskelige ressourcer på at tilegne os viden og knowhow om hvordan, man arrangerer en event af dette format. De erfaringer havde vi gerne set genanvendt. Kongres og kalenderkonferencen, som vi afviklede for LEN, havde deltagelse af cirka 250 delegerede, ledsagere og internationale sponsorer. Hele den europæiske svømmefamilie var på plads i København, der netop den weekend - 9

11 medio september - viste sig fra sin smukkeste vejrmæssige side. Hvert år kommer der nye arrangementssteder til og flere deltagere. I 2009 var der cirka deltagere ved landets arrangementer. Roskilde og Holstebro var nye arrangementssteder i I Roskilde blev det en flot dag med svømning i retning mod domkirken og mål ved Vikingeskibsmuseet. Arrangementet var en rigtig god oplevelse for vores gæster, viser de tilbagemeldinger, vi har fået. Men vigtigst gav det anledning til at sætte Dansk Svømmeunion og de øvrige nordiske lande på det organisatoriske og politiske landkort. De mest markante indlæg på selve kongressen kom fra dansk side, skarpt fulgt op af Sverige og Norge. Det blev til en god kick start for ambitionen om, at vi i takt med sportslig succes, også ønsker en større indflydelse på de såkaldte bonede gulve. Outgames arrangementet blev et velorganiseret sportsligt arrangement. Og det var godt gået af vores sportslige sektioner og discipliner, der stillede med de mange frivillige, der skal til, for at kunne afvikle så mange konkurrencer i fire discipliner over relativt kort tid. Holstebro bød også på en smuk ramme blandt andet med svømning ad Storåen med mål i centrum af byen. Anden del foregik i Vandkraftsøen, hvor sommerens vel nok koldeste weekend gjorde sit til at udfordre arrangører og deltagere. Af sikkerhedsmæssige årsager var det nødvendigt at forkorte ruten, begrænse deltagerne samt aflyse Danmarks Mesterskaberne i fem kilometer åbent vand-svømning. Forsøg med forbedring af teknologien til tidtagningen lykkedes desværre ikke, hvilket gjorde arbejdet temmelig svært for tidtagerne. I vinterens løb arbejdes der på forbedringer af teknologien for at være bedre rustet til Åbent vand-arrangementer Åbent vand-svømningen er efterhånden en vigtig del af Dansk Svømmeunions aktiviteter. 10

12 Udvikling åbent vand-svømning i Danmark antal deltagere Sted Vejle Odense Amager Christiansborg Rundt Silkeborg Aalborg Randers Roskilde 110 Holstebro 50 Total Christiansborg Rundt er flagskibet inden for åbent vand-svømning i Danmark, og klart det mest profilerede af åbent vandstævnerne. Der er meget mere potentiale i dette arrangement, og i 2010 vil der blive arbejdet med at tiltrække flere deltagere, herunder firmadeltagere på stafetter. Med stadig flere arrangementer og stadig kun de samme attraktive weekender i juni og august, er vi allerede nu kommet til det punkt, hvor vi vil opleve overlap af flere arrangementer på samme dage. Dette er ikke godt for nogle af de involverede arrangementer, men med det stadigt voksende antal arrangementer vil det være umuligt at undgå. Elitesvømning 2009 blev det bedste sportslige år for dansk elitesvømning i nyere tid. Således ser vi tilbage på et fantastisk og lovende første år af den fireårige olympiade. Rigtig mange ting lykkedes i forhold til både det sportslige og det organisatoriske. Imidlertid blev 2009 også et år, der afslørede nogle af de kommende års helt store udfordringer for dansk elitesvømning. Resultaterne som dansk svømning opnåede i 2009 blev indrammet af et historisk og fantastisk VM i Rom i august. Her opnåede Dansk Svømmeunion den ære, at få den første verdensmester i nyere tid i form af Lotte Friis VM-guld i 800 m fri. Lotte vandt også en flot sølvmedalje i 1500 m fri. I tillæg til Lottes medaljer svømmede de danske svømmere i alt seks finaler hjem så samlet endte de 12 VM-svømmere med at have deltaget i otte finaler. Seniorsvømmerne fortsatte de gode takter helt frem til årets udgang, således blev både EM på kortbane og World Cup også succesfulde. Ved EM på kortbane i december vandt svømmerne to guld-, én sølv- og fem bronzemedaljer, og der var deltagelse af danske svømmere i 18 finaler - det bedste EM nogensinde for dansk svømning. Ved de tre europæiske World Cup stævner i november blev niveauet for de flotte præstationer fastholdt, og det blev til ni World Cup sejre, syv sølv- og syv bronzemedaljer. 11

13 Men også de yngre svømmere på vej frem har gjort det godt i EYOF (også kaldet ungdoms-ol) blev det hidtil bedste mesterskab, som de danske svømmere har deltaget i. stjernesvømmere også kan se en realistisk karrierevej. De flotte svømmeresultater af alle de danske landsholdssvømmere blev understreget kraftigt og eftertrykkeligt af både Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen i løbet af efteråret. Begge svømmere sætter en række bemærkelsesværdige rekorder, naturligvis anført af Lotte Friis verdensrekord i 1500 m fri sat på hjemmebane i Birkerød under et forud annonceret rekordforsøg. Tre medaljer fordelt på én sølv- og to bronzemedaljer samt deltagelse i otte finaler var rigtig flot af de yngste landsholdssvømmere. Værd at bemærke her er det, at en medalje blev vundet i holdkap. Ved ungdoms-ol var specielt drengene denne gang stærke. Juniorsvømmerne gjorde det specielt godt ved NM for juniorer i december, hvor Danmark for andet år i træk vandt nationskonkurrencen. Ved EM for juniorer blev der svømmet seks finaler hjem. Udfordringen for juniorsvømmerne bliver fremadrettet at få styrket og skabt en stærk kerne af svømmere, der har et lidt højere niveau end tilfældet er i dag. Udover de flotte internationale topresultater var 2009 endnu engang, og som også 2008 viste tegn på, kendetegnet ved, at bredden af eliten, både i forhold til årgangs-, junior- og seniorsvømmerne, er stor. Det viser sig blandt andet ved, at resultaterne bliver svømmet hjem af ikke kun en - to svømmere, men af store hold med højt niveau, hvor mange forskellige svømmere præsterer gode resultater. Den helt store fremadrettede udfordring bliver at mindske afstanden til de næstbedste svømmere, således at fremtidens Rikke Møller Pedersen formår igennem hele efterårssæsonen at sætte i alt seks Europarekorder på henholdsvis 100 og 200 m brystsvømning. Begge svømmere modtog da også, som en tydelig understregning af de flotte resultater til dansk svømning i 2009, ved årets udgang, en række flotte hædersbevisninger fra idræts- og medieverdenen. Således blev Lotte Friis kåret til årets danske idrætsnavn, og Rikke Møller Pedersen blev kåret til Årets Fund og årets Olympiske Håb. Det fremgår tydeligt af det daglige arbejde med svømmerne og interessen for landsholdets aktiviteter, at medierne nu for alvor ser svømning som en interessant og kommende sport. En interesse, der både skaber nye og interessante muligheder, men også nye udfordringer. Eliteafdelingen, der består af elitechef, landstræner, assisterende landstræner, talentudvikler og en deltidssekretær er kommet godt igennem den store og 12

14 vigtige udskiftning af både landstræner og assisterende landstræner i Dansk svømning føler sig derfor nu godt rustet til fremadrettet at løse det store arbejde med at indfri målsætninger og forventninger frem mod OL i London i var også det første år af den fireårige samarbejdsaftale med TD. Et skæbnesvangert år for dansk eliteidræt på mange fronter, og et år hvor TD var nødsaget til at skære dybt og hårdt i egen organisation og i støtten, der gives til de forskellige idrætsgrene. Dansk Svømmeunion klarede sig igennem denne nedskæringsrunde med en uforandret støtte. Det vil sige, at støtten til eliteafdelingens 2010 budget ved årets udgang blev fastlåst til samme niveau som Et støtteniveau, der, i forhold til de fleste andre sammenlignelige idrætsgrene, efterlader os med skindet på næsen. Men også et støtteniveau, der på grund af stigende omkostninger til fortsat at holde de hele tiden bedre svømmere på en ret og fremadrettet kurs, ikke er optimalt. En konsekvens af den interne prioritering er, at kraftcentersamarbejdet er blevet suspenderet. Samarbejdsaftaler kan stadig indgås med klubber, men der er ikke længere økonomisk tilskud til dette samarbejde. Kraftcentersamarbejdet med klubberne har desuden været svært at få i gang i 2009, og eliteafdelingen må i starten af 2010 diskutere nærmere med klubbernes ledelser, hvordan, en ny fremtidig model for samarbejdet kan se ud. En ny model for samarbejde må nødvendigvis tage hensyn til såvel eksisterende som fremtidige udfordringer. Her er det vores vurdering, at professionalisering bliver et vigtigt emne. Med professionalisering menes ikke kun bedre økonomiske vilkår og rammer for svømmerne, men i høj grad også hvordan, klubberne organiserer og strukturerer elitearbejdet. Her tænkes både på ledelse og opbygning af talentstrukturer. Bestyrelsen vil i relation til samarbejdet med klubberne ikke lægge skjul på, at eliteafdelingens samarbejde med cheftrænerne fra de bedste eliteklubber, er en udfordring. Senest blev der afholdt et godt og konstruktivt møde med cheftrænerne i december og aftalt fremtidige rammer for dette vigtige samarbejde. Men både medgang og modgang rent sportsligt skaber løbende udfordringer og spændinger, som vi må løse ved fælles hjælp. Det er helt centralt for eliteafdelingen, at have gode relationer til både klubber, svømmere og ikke mindst trænerne. Uden et gensidigt udbytterigt samarbejde vil dansk svømning ikke opnå at se resultaterne af det fulde potentiale. Ved sæsonstarten den 1. september kunne nogle af de bedste svømmere i Danmark tage det nye nationale træningscenter (NTC) i brug på Bellahøj Svømmestadion i København. Et stort skridt og kulminationen på et langsigtet og omfattende arbejde som både TD og eliteafdelingen har løftet. De fysiske rammer er blevet væsentligt forbedret med skiftet. Der er nu bedre og flere træningstider, og der er mere plads, og dermed langt bedre rammer for at udvikle fremtidens successvømmere. Skiftet har også indebåret, at svømmerne med ophold på NTC har måttet flytte bopæl til Vanløse, at der skulle etableres en ny spiseordning for svømmerne samt etablering af et nyt styrketræningscenter. Alt sammen er faldet på plads nu, og rammerne er gode 13

15 og fremtidssikrede. Flytningen er kun blevet en succes på grund af et godt og konstruktivt samarbejde mellem eliteafdelingen, TD og Københavns Kommune. i 2009 sit engagement i forebyggelsen af tab af menneskeliv. I alt registrerede kystlivredderne incidenter i løbet af sommersæsonen 2009, og af disse faldt 50 i kategorien personer i livsfare. I alt var der i livredderposter inklusive to havnebade. På Vallensbæk strand blev der sat så hurtigt og effektivt ind overfor en hjertestops-ulykke, at personen blev genoplivet på stranden. Livredderne sendte ham dog alligevel en tur på hospitalet. I efteråret 2008 blev det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) i svømning færdigt med udgivelsen af et hæfte beskrivende hvordan, en forsvarlig og internationalt orienteret udvikling af fremtidens elitesvømmere kan og bør finde sted i Danmark. Mange har allerede stiftet kendskab til anbefalingerne og hæftet. Et hæfte, der frit og gratis er tilgængeligt på og som ligeledes kan indkøbes i papirformat via Dansk Svømmeunion. Fokus har i 2009 været på implementering og anbefalingerne. Et projekt, der er opnået støtte til fra TD. Således har der været afholdt en lang række ATK-temadage rundt omkring i landet, hvor forfatterne til hæftet har holdt oplæg og workshops med fokus på lavpraktisk implementering. Temadagene fortsætter i Ligeledes bruges der i 2009 og 2010 ressourcer på at bringe større faglighed fra blandt andet forfatterne i spil overfor både trænere og svømmere. Dette arbejde gøres via oplæg på forskellige træningssamlinger i Dansk Svømmeunions talentudviklingsprogram, itup. Kystlivredning 50 mennesker heraf flere mindre børn - blev reddet af kystlivredderne i Dansk Svømmeunion øgede dermed igen Søgningen til jobbet som kystlivredder er steget markant. I 2009 søgte 256 personer om at blive optaget på den krævende kystlivredderuddannelse. Af disse endte 62 med at bestå uddannelsen. I 2009 blev der indgået en ny aftale om livredderkøretøjer. Det har altid været svært at skaffe tilstrækkeligt med køretøjer til livredderne, da firehjulstræk er en helt afgørende forudsætning. Der blev indkøbt 13 Mitsubishi L200 pick-ups samt 11 biler fra Audi. Alle køretøjer blev folieret i gult, og det satte i den grad fokus på livredderne i det danske sommerlandskab, og tydeliggjorde det vigtige arbejde, livredderne udfører på de danske kyster hver sommer. I 2009 blev Lotte Friis ambassadør for kystlivredningen i Danmark, og det satte ekstra fokus særligt i svømmemiljøerne - på jobbet som livredder. Den operative livredningstjeneste kører velsmurt og effektivt, og i 2009 blev der derfor plads til at sætte mere fokus på 14

16 den præventive forebyggende indsats. Arbejdet med at risikovurdere de danske badestrande blev således prioriteret med flere ressourcer, ligesom der blev udarbejdet og udsendt endnu flere oplysningsmaterialer til skoler, sommerhuse og diverse medier. I 2009 var der et godt operativt samarbejde mellem livredderne og de øvrige redningstjenester i Danmark i forbindelse med drukneulykker på strandene. Samarbejdet blev i 2009 udbygget med flere redningsøvelser med blandt andet redningshelikopterne. Det internationale samarbejde med især de øvrige nordiske og europæiske livredningsorganisationer blev fastholdt på et højt niveau i 2009, og samarbejdet samt erfaringsudvekslingen med den australske livredningsorganisation blev yderligere forstærket. Sammenfatningen af udviklingen og aktiviteterne i 2009 er, at der er mange store men positive udfordringer organisatorisk og operativt. Dejligt at se, at livredningen i Danmark kører på et højt og professionelt niveau. Nordisk samarbejde Det nordiske samarbejde er intensiveret på det politiske niveau. Det er som om, de nordiske lande omsider har fundet ud af, hvordan det politiske spil foregår i de internationale organisationer. Det er absolut nødvendigt at være rustet til fingerspidserne, og det er væsentligt at gøre sig kendt på den politiske scene. Vi vil ikke bare møde op til de internationale kongresser. Vi vil være med til at præge udviklingen i den retning, som vi finder hensigtsmæssig. Da Dansk Svømmeunion var vært for LENs kongres i København i september, udnyttede vi det til fulde. Sammen med de øvrige nordiske lande var vi godt forberedte til at præge debatten. Der er ingen tvivl om, at man har bemærket vores ønsker for udviklingen i LEN. Nordic Education Group (NEG) havde en velbesøgt konference i Oslo i begyndelsen af Der har virkelig vist sig et behov for at følge udviklingen i den almene svømning. Mange af vores instruktører, svømmeskoleledere og udviklingskonsulenter var deltagere. Der arbejdes på at tage babysvømnings-konferencer ind under NEG. Det internationale samarbejde i LEN og FINA Meget er på spil i de år, hvor der skal vælges medlemmer til LEN og FINAs bureauer, og når der efterfølgende skal udpeges medlemmer til komitéerne. Det har vi været igennem for LENs vedkommende i Zürich og for FINAs vedkommende i Rom. Der er opstået en tendens til, at rigtige politikere senatorer og parlamentsmedlemmer i de enkelte lande ser muligheder i at placere sig i front af de internationale sportslige organisationer. Det bliver til en anden type valgkamp og flere farlige alliancer, hvor man lover hinanden dette og hint. 15

17 Vi oplevede det i 2008 i Zürich, da der skulle vælges medlemmer til LENs bureau, og det politiske spil gentog sig forud for valgene til FINAs bureau i Rom. Det må vi lære af. De delegerede lande må blive stærkere og meget mere forberedte forud for kongresserne. Vi må stille krav til bedre information og større gennemsigtighed, og så ønsker vi synlighed hos de, der kommer til at få sæde i bureauer og komitéer. Det kan lade sig gøre at få indflydelse. Hele badedragtproblematikken var en sejr til de delegerede lande. Der lå et bastant pres på FINA for at komme af med gummidragterne. Det lykkedes de nordiske lande at få Søren Korbo placeret på væsentlige og centrale poster i såvel FINA som i LEN. Søren er kompetent og yderst respekteret på svømmearenaen. Leif Panduro er fortsat medlem af LENs medicinske komité. Afslutning Dansk Svømmeunions bestyrelse ønsker at rette en stor tak til alle afdelinger, udvalg, sektioner, regioner og klubber samt ikke mindst vores loyale og engagerede personale. Overordnet set har der været tale om fremgang og udvikling på mange fronter i Tak for indsatsen. 16