Tryllefløjten (Die Zauberflöte)

Transkript

1 Tryllefløjten (Die Zauberflöte) Skuespil i 5 Akter ved Ernst Siewert dansk tekst ved Ole Wagner efter Emanuel Schikaneders libretto Musik af W.A. Mozart Schreibers repertoire nr. 15 Svendborg 2010

2 2

3 Tryllefløjten Skuespil i 5 akter Personer: Tamino, ægyptisk prins Sarastro, ypperstepræst for Solen Nattens Dronning Pamina, hendes datter Papageno, fuglefænger Papagena, fuglefænger Dame, udsendt af Nattens Dronning En Præst Monostatos, en mor (afrikaner) Præster, Ånder og Genfærd. Handlingen udspiller sig formodentlig i Ægypten. 3

4 Oversigt over skuespillets akter: 1. akt Vild bjergegn. Changement: Nattens Dronningen ses på sin trone omgivet af stjerner og måner 2. akt Fangekælder. Changement til et prægtigt værelse 3. akt Solens Tempel. 4. akt Foran Sarastros borg. Mørk nat. Changement til fangekælderen (som 2. akt) 5. akt Soltemplet som i 3. akt. Dansk bearbejdelse ved Ole Wagner. 4

5 1. akt Vild bjergegn (Ulveslugten) Tamino forfulgt af en stor slange. Senere Dame udsendt af Nattens Dronning. Tamino: O ve! Jeg kan ikke længere undslippe den listige slange den har valgt mig som sit offer. Du gode Gud! Nu griber den mig (Falder besvimet om). (Nattens Dronnings Dame træder ind og dræber slangen med et spyd). Dame: Triumf! Det lykkedes mig at redde den tapre unge mand! Så ædel og smuk han er. Hans tillidvækkende ansigt vidner om hans gode hjerte og hans mod. Jeg vil straks fortælle min dronning om ham. Ganske sikkert er denne fremmede i stand til at give hendes hjerte roen tilbage. 2. scene Tamino (besvimet). Papageno i fjerdragt med et stort fuglebur på ryggen. Papageno: (synger) Som fuglefænger vidt bekendt Er Papageno her udsendt: Med mine net jeg fanger ind De fugle, som går i mit spind. Tamino: (vågner) Hvad skete der med mig? Det var som om jeg kæmpede med en slange. Åh! Den ligger den endnu ved siden af mig. (Springer op) Men den rører sig ikke længere. Papageno: (afsides) En mærkelig skikkelse! Sådan en fugl har jeg aldrig set. (Højt). Hvem er du? 5

6 Tamino: En ægyptisk prins. Papageno: Prins? Det fuglenavn kender jeg ikke. Tamino: Du er da en løjerlig en ligner jeg måske en fugl? Jeg er en mand ligesom du. Papageno: (forbavset) En Mand? Findes der da andre mænd end mig? Tamino: Det var dog et mærkeligt spørgsmål. Hvem bor i dette land? Papageno: Min dronning med sine damer, jeg og mange, mange fugle, som jeg lokker og fanger. Tamino: (leende) Nåja, så tror du måske, at dit vildnis er hele verden? Papageno: Ja selvfølgelig! Jeg har endnu aldrig hørt noget om, at der skulle være en verden uden for disse bjerge, eller at der flyver fugle dér eller sågar lever mennesker. Tamino: Når dit land er så ugæstfrit og ubeboet, hvem sælger du så dine fugle til? Papageno: Min dronning. Hun bor i et stort sort slot, som ligger i en kløft, langt borte og godt gemt. Man kan kun komme derhen gennem torne og tæt buskads. Hver morgen går jeg hen til slotsporten, så kommer der en smuk sortklædt dame, tager imod mine fugle og giver mig til gengæld sukkerbrød og sød vin. Tamino: Er din dronning smuk? 6

7 Papageno: Jeg har endnu ikke set hende selv. Hun forlader heller ikke sit slot om dagen. Men sig mig nu, kære ven, hvordan er du egentlig kommet ind i vore bjerge? Tamino: Jeg fór vild på jagten. Jeg blev forfulgt af en væmmelig slange og kom længere og længere ind i denne klippelabyrint. Nu ligger slangen død for mine fødder. Jeg skylder helt sikkert dig min redning. Papageno: (springer forskrækket i vejret) En slange? Ak og ve! Jeg er fortabt! Tamino: Vær blot rolig, du har jo dræbt den. Papageno: (forskrækket) Jeg? Tamino: Ja hvem ellers? Du er jo den eneste mand i disse bjerge, ikke? Det er klædeligt, at du ikke praler af din heltedåd. Papageno: Nå ja nu kan jeg huske det; jeg dræbte slangen for lidt siden. Når man dagligt nedlægger et dusin sådanne uhyrer, tænker man ikke straks på hvert enkelt tilfælde. Tamino: Du har reddet mit liv og jeg vil aldrig glemme denne tjeneste. 3. scene De forrige. Damen ind. Senere: Dronningen. Damen: Her, Papageno, sender dronningen dig din dagsration. Papageno: Hvorledes? I stedet for sød vin rent vand og i stedet for sukkerbrød en sten?? Damen: For dine løgne har du ikke fortjent bedre. Men denne straf er dog ikke nok. For at du ikke nogen sinde igen skal 7

8 kunne tale usandt, skal din mund for altid være låst, så derfor sender dronningen dig denne lås. (Hænger en hængelås for hans mund). Papageno: (med lås for munden) Hm hm hm Damen: Det var ikke ham, fremmede, der dræbte slangen, men dronningens magt, der førte min hånd. Tamino: Så før mig til din dronning, for at jeg kan takke hende. Damen: Du skal få lov at møde hende, når din tid kommer. Foreløbig sender hun dig denne gave. (Giver ham et portræt). Tamino: Et portræt af en ung pige. Hvilken skønhed i disse træk, hvilken fromhed lyser ud af dette barneansigt. Sig mig, smukke dame, hvem er dette yndige væsen? Damen: Pamina, min dronnings datter, hvis sørgelige skæbne fylder hendes moderhjerte med vrede og gør hende dybt nedbøjet af sorg. Tamino: Så bor Pamina ikke på hendes slot? Damen: Nej, min prins. Sarastro, en ond mand, som kalder sig ypperstepræst for Solen, røvede engang det elskede barn og førte hende til sin borg. Dér sidder Pamina fanget bag lås og slå, strengt bevogtet af den grusomme fangevogter. Vor dronnings magt rækker dog ikke til Sarastros land, og derfor må hun for altid længes efter at gense sin datter, hvis hun ikke får hjælp fra anden side. Dog, siden du har betrådt vort ensomme land, er der atter i hendes hjerte opstået sød forhåbning, da hun er overbevist om, at du vil rive Pamina ud af røvernes magt og føre hende tilbage til sin moders favn. 8

9 Tamino: Dronningen skal ikke blive skuffet. Vis mig blot vejen til Sarastros borg! Jeg vil straks tage kampen op med den skurk. Damen: Dronningen har allerede set, hvor modigt du har optrådt. Derfor har hun fulgt mig hertil. Dér er hun allerede. (Baggrunden åbner sig. Man ser et Fé-tempel. Nattens dronning sidder højt på en trone. Rundt om hende ses i malerisk opstilling stjerner og måner 1.) Dronningen: Med glæde lyttede jeg til dine ord, Tamino. De har bragt trøst til det dybt bedrøvede moderhjerte. Befri mit barn og før det tilbage til mit slot. Til belønning vil Pamina engang blive din hustru, på din faders slot. Tamino: Denne forventning, Dronning, vil fordoble mit mod. Dronningen: Du går store farer i møde, thi Sarastro er en mægtig troldmand. Dog vil denne tryllefløjte hjælpe dig til at overvinde alle farer. Paminas fader skar den engang i en trolddomsstund under torden og lynild, ved foden af den tusindårige eg. Fløjtens spil vil ikke blot vise dig vejen til Sarastros borg, men også sprænge alle låse, der møder dig; den vil yde dig al mulig beskyttelse. Pas godt på den! (Giver Tamino en gylden fløjte). Nu farvel, Tamino. Måtte lykken være med dig. (Forsvinder. Baggrunden viser atter den vilde bjergegn). Damen: Nu blot rask af sted, Tamino. Tamino: (peger på Papageno) Hvad sker der med den stakkels fyr? 1 Til disse bruges egnede figurer, på hvis hoveder anbringes små stjerner og måner udskåret af guldpapir. 9

10 Damen: Han skal ledsage dig; hans muntre væsen kan opmuntre dig i svære stunder. Tamino: Den stumme kammerat vil da ikke kunne muntre mig synderligt op. Papageno: (peger på sin mund) Hm hm hm Damen: Du har ret. Jeg glemte låsen for hans mund. Dronningen vil være dig nådig, Papageno, og lade dig slippe for straf for denne gang. (Fjerner hængelåsen). Papageno: Nu pludrer Papageno igen! Damen: Ja, pludrer men lyv ikke mere! Papageno: Låsen skal være mig en lærestreg. Damen: (giver ham et klokkespil) Også dig sender dronningen en gave, som skal beskytte dig mod farer. Tag dette klokkespil, og lad sølvklokkerne ringe, når du har brug for hjælp. Papageno: Overbring fru Dronningen min bedste tak. Kom, Tamino, vi vil straks tiltræde vores rejse. TÆPPE 10

11 2. akt En fangekælder i Sarastros borg. Tamino og Papageno. Tamino: Sarastros borg er nærmest fortryllet. Papageno: Det tror jeg også. Vi har allerede gennemtravet hundrede rum, som alle ligner hinanden på et hår. Tamino: Heller ikke her vil vi finde den rigtige udgang igen. Papageno: Det er alt sammen fint nok med mig, hvis blot jeg kunne finde lidt at spise; min mave står allerede helt skævt. Jeg er blevet hundesulten af al den vandren omkring. Jeg er lige ved at falde om af sult og træthed. Tamino: Så lad os hvile os lidt her. Det næste værelse ser alligevel ikke anderledes ud. Papageno: Ja, ja selv om vi vandrede tusinde timer på denne måde, ville vi alligevel ikke finde andet end fangerum. Tamino: Hele borgen ligner et stort fængsel. Hvordan skal jeg da finde Pamina hér? Papageno: Du har helt glemt tryllefløjten. Den førte os lykkeligt til borgen, så den vil også kunne vise os vejen videre. Tamino: Ja, det er da rigtigt jeg har helt glemt dronningens gave. (Blæser i fløjten). (Forvandling. Scenen forvandles pludselig under fløjtespillet til et stort pragtfuldt værelse). 11

12 2. scene Tamino og Papageno (som ikke forlader scenen). Pamina, sovende på en divan. Senere Monostatos. Papageno: Tamino, se hvilket prægtigt gemak! Havde vi dog bare tidligere prøvet at få fløjten til at hjælpe os. Tamino: Ja, og jeg ser også Pamina. Hun sover. Sandelig! Billedet sagde ikke for meget: Aldrig har jeg set et smukkere barn. Papageno: Grib hende hurtigt, før hun vågner, og lad os flygte med hende ud af Sarastros borg. Tamino: Jeg vil følge dit råd. (Vil gribe Pamina). (Monostatos træder pludselig ind og stiller sig mellem Pamina og Tamino.) Monostatos: Ha! Hvem har vovet at trænge herind?! Vent blot, fremmede! En sådan overtrædelse skal du komme til at bøde for. (Trækker en dolk og vil myrde Tamino). Tamino: Papageno, hjælp! Moren vil dræbe mig! Papageno: Jeg skal straks røre mit klokkespil. (Spiller.) Monostatos: (slipper Tamino og begynder at danse som en besat. Synger) Das klingt so zart, das klingt so fein, Und ladet keck zum Tanze ein. Papageno: (leende) Ha, ha, ha! Moren springer jo omkring som en dresseret abe! 12

13 Tamino: Tak skal du have, Papageno! Du lod klokkerne klinge på det helt rigtige tidspunkt! 3. scene De forrige. Sarastro og præster ind. Sarastro: Hvad går her for sig? Hvem er I, fremmede? Tamino: Mænd, som har hjertet på rette sted. Papageno: Og munden på rette sted. Tamino: Og som er kommet for at fravriste bortføreren hans uretmæssige bytte. Sarastro: Du taler dristigt, unge mand; dog, dit mod tiltaler mig. Jeg ser deraf, at vi nok skal blive gode venner. (Til Monostatos, der stadig danser). Monostatos, hvad skal den sælsomme opførsel gøre godt for? Monostatos: (syngende) Solange noch die Glocken klingen Muss auch der Mohr gar munter springen. Sarastro: (til Papageno) Stands dit klokkespil. (Klokkespillet holder op.) Sådan. Tal så, Monostatos, hvad betyder dette optrin? Monostatos: Lad straks de fremmede kaste i fængsel, herre. De er mordere! Jeg kom just i rette øjeblik til at forhindre et mord. Den unge mand trak netop sin dolk for at dræbe Pamina. Papageno: Ih! Din uduelige sorte løgner! 13

14 Tamino: Han taler ikke sandt, herre. Jeg skal ikke skjule, at jeg ville bortføre Pamina fra dig, der holder hende fangen her imod hendes moders vilje, men jeg trak ikke min dolk mod hende, hvorimod moren truede mig på livet. Papageno: Det er sandt. Sarastro: Han har ikke brug for din bekræftelse, da jeg har fået den evne at kunne gætte andres tanker. (Til Monostatos) Jeg har gennemskuet dig for længst. Din sjæl er lige så sort som dit ansigt. Hvorfor tragter du den fremmede efter livet? Monostatos: Var det ikke min pligt? Har du ikke betroet Pamina i min varetægt? Sarastro: Jeg har ikke gjort dig til Paminas fangevogter, men til hendes vogter og beskytter, der straks skulle give mig besked, hvis den sorte dronnings anslag skulle nå herind. Du havde ikke lov at handle på egen hånd. Et mord ville du sågar tage på din samvittighed og derved sætte en plet på Sarastros borg? I disse haller, som er viet til at tjene Solen, er der endnu aldrig begået en forbrydelse. Her må intet ske, som ikke tåler dagens lys. For din overtrædelse får du sytten slag under fodsålerne. En anden gang slipper du ikke så nådigt. Lad straks straffen blive fuldbyrdet. Monostatos: (afsides, idet han bliver ført bort) Jeg skal nok få min hævn for dette. (Ud). Papageno: (sagte til Tamino) Tamino, det forekommer mig, at dronningen har fremstillet Sarastro for dyster for os. Tamino: (sagte) Det tror jeg også. 14

15 Sarastro: Og nu til jer; følg mig til Solens tempel og gør rede for grundene til jeres handlinger. I skal da også høre mine. Følg mig. (til Tamino, som står tøvende ved Paminas leje). Adlyd, Tamino. Tamino: Jeg må ikke forlade Pamina igen. Sarastro: Forstyr ikke hendes blide søvn. Der bliver ikke krummet et hår på hendes hoved. Adlyd, Tamino. Du vil ikke fortryde det. Vil du følge mig? Tamino: Jeg kommer. Papageno: Også jeg. Dog betinger jeg mig, at du vil drage omsorg for min sultne mave. (Alle ud). TÆPPE 15

16 3. akt Solens tempel (søjlehal) Sarastro, Tamino, Papageno. Præster. Sarastro: Du har nu, ædle unge mand, meddelt mig dronningens skumle planer og ikke skjult nogen af dine egne tanker og planer for mig. Denne strenge sandhedskærlighed synes jeg godt om, og den vil bringe dig gode belønninger. Hør nu også, hvordan det ser ud set fra min side: Det er sandt, at jeg bortførte Pamina fra hendes moder; men det der fik mig til at gøre det, var hverken egennytte eller grusomhed, således som dronningen fik dig til at tro. Mit eneste formål var at fjerne det gode barn fra moderens skadelige indflydelse og at opfostre Pamina her i Solens tempel, hvor kun sandhed og klarhed hersker, til en smuk og uskyldsren menneskeblomst. Tamino: Har dronningen et ondt hjerte? Sarastro: Det vil jeg ikke ligefrem påstå, da hun som Nattens herskerinde sender den søvn ind i verden, som styrker menneskene til Dagens møje og arbejde. Men hun skjuler også med sit dunkle slør så mangen grufuld handling. Hun er tyvenes og mordernes ven, som under hendes beskyttelse uforstyrret kan fuldbyrde deres onde gerninger I dette selskab kunne jeg umuligt lade Pamina blive, så meget mere, da hun som min broders datter har krav på min beskyttelse. Tamino: Hvem er denne broder og har han ikke tid til selv at drage omsorg for sit barn? Sarastro: Paminas fader er Dagens fyrste, for hvem jeg i dette tempel bevarer og holder sollyset rent. Herfra henter han hver dag så meget, som han skal bruge den dag. Så ser jeg ham ikke 16

17 igen, for han har fuldt op at gøre med sine regeringsanliggender. Han skal sørge for, at det over alt på Jorden bliver lyst til rette tid, at Solen bringer Nattens forbrydelser for Dagen, og at hans fjender skyerne ikke kommer Solen for nær og skjuler den blanke skive. Tamino: Mødes han ofte med sin gemalinde? Sarastro: Aldrig! Begge er så væsensforskellige af hjerte og sind, at de ikke kan tåle hinanden og allerede i lang tid har undgået hinanden. Hvor Nattens Dronning viser sig, viger Dagens Fyrste og omvendt; når Dagens elskede budbringer, Morgenen forkynder Solens komme, trækker Dronningen sig tilbage til sit uhyggelige slot. Derfor har min broder heller aldrig besøgt Pamina i hendes moders slot. Til gengæld bringer han nu hver morgen hende den første hilsen og glæder sig over, at hun bliver en god og ordentlig pige. Tamino: Hvilke planer har du med Pamina? Sarastro: Engang at give hende som hustru til den mand, der besidder en mands fire vigtigste dyder, og består alle prøverne i dem. Tamino: Hvad er de fire vigtigste dyder? Sarastro: Sandhedskærlighed, Lydighed, Standhaftighed og Mod. Tamino: Anser du mig for værdig til at bestå disse prøver? Sarastro: Ja, ædle unge mand. Du har allerede klaret dig godt gennem de to prøver. Du viste dig sandhedskærlig, da du selv åbenbarede dine onde planer mod mig, og lydig, da du villigt 17

18 forlod Pamina og fulgte mit bud. Vil du nu også bestå de sidste to prøver? Tamino: Med glæde. Sarastro: (til en præst) Så før ham da til hint fængselsrum, hvorfra tryllefløjtens toner førte ham til Pamina. Papageno kan ledsage ham. Også ham vil jeg sætte på prøve. Papageno: Men blot ikke min mave. (Alle ud). TÆPPE 18

19 4. akt Foran Sarastros borg (Ridderborg). Mørk Nat. Monostatos. Dronningen. Damen. Monostatos: Følg mig, Dronning, jeg skal føre dig gennem skjulte indgange til borgen. Dér kan du gribe Pamina og flygte med hende. Dronningen: Er der ingen, der kan overraske os? Monostatos: Vær blot ikke bekymret. Jeg har fjernet enhver hindring. Damen: Hvad får dig til at ville hjælpe Dronningen? Monostatos: Mit ønske om hævn! Sarastro har belønnet mig for min tro tjeneste med sytten slag under fodsålerne. Denne uretfærdighed tilgiver jeg ham aldrig. Følg mig hurtigt, før Sarastro vågner. (Alle ud.) (Forvandling til en fangekælder i Sarastros borg (som i 2. akt). Nat). 2. scene En præst. Tamino. Papageno. Præsten: Nu, Tamino, vis dig standhaftig og udfør din opgave. Tamino: Hvilken opgave giver Sarastro mig? Præsten: Ikke at sige ét ord til nogen og ikke svare på noget spørgsmål, hvad der end måtte møde dig. 19

20 Tamino: Den opgave forekommer mig let. Papageno: Og hvad skal jeg så gøre, hr. Præst? Skal jeg også bare holde mund? Præsten: Naturligvis. Med dig selv og med Tamino kan du snakke så meget, du vil, men ikke med nogen anden. Nu overlader jeg jer til jeres skæbne. Vær standhaftige! (Ud). Papageno: Ja han kan sagtens snakke. Standhaftig, det skal jeg nok være, selv om jeg er ved at død af sult. Tamino: Stille, Papageno! Papageno: Vi må jo gerne snakke med hinanden. Jeg skal være stille, og dog ville jeg helst råbe ud i alverden, hvor meget sulten plager mig. Tamino: Prøv dog med dit klokkespil. Papageno: Ih, altså at jeg ikke tænkte på det. Kom her, du kære talisman. (Han lader klokkerne klinge, straks stiger et veldækket bord op af gulvet). Ih, det kalder jeg god betjening! (Sætter sig ved bordet og spiser.) Sandelig! Sarastro har et godt køkken. Så fortræffeligt har jeg ikke spist i alle mit livs skabte dage. Skal du ikke smage på nogle af disse herlige ting, Tamino? Tamino: Nej tak. Jeg er ikke sulten. Papageno: Hvorledes det går til, at man ikke er sulten, er mig ubegribeligt. Desto større opmærksomhed vil jeg vise den duftende steg og den kostelige salat. (Spiser). 20

21 3. scene Tamino. Papageno (ved bordet). Pamina ind. Pamina: Endelig møder jeg dig, Tamino. Du kan i hvert fald fortælle mig, hvor min moder befinder sig. Monostatos sagde, at hun var i slottet og farer vild i de mange ens værelser uden at kunne finde den rigtige udgang fra labyrinten. Papageno: (afsides) Aha! De vildveje kender vi også godt. Pamina: Du siger slet ikke noget, Tamino? Har du mødt min moder tidligere? Hvorfor svarer du ikke? Føj, det er rigtig tarveligt af dig. Vil du ikke hjælpe mig med at lede efter min moder? Hvordan? Du peger blot på din mund? Hvordan skal jeg forstå det? Sig mig dog blot et eneste ord til beroligelse og trøst. Du ryster på hovedet? Åh, Tamino, Hvor har jeg taget fejl af dig! Og dog sagde Sarastro til mig, at du var den ædleste unge mand i verden. (Til Papageno). Forklar du mig det, Papageno! Hvad? Også du forbliver stum og løfter ikke blikket fra den fulde skål. Hos sådanne tarvelige folk vil jeg ikke være længere. (Ud). Tamino: Det var en hård prøve. Papageno: Ikke for mig. Blot min mave har tilstrækkelig beskæftigelse, har jeg ikke lyst til at snakke. Sarastro synes for resten ikke at vide, at der til et godt måltid hører gode drikkevarer. Nu min sult er stillet, begynder tørsten at plage mig så skrækkeligt. Havde jeg blot en lille dråbe vin. 4. scene Tamino. Papageno. Papagena (som gammel kone). 21

22 Papagena: (Rækker ham et bæger) Her har du et helt bæger ædel druesaft. Hvad? Du siger ikke engang pænt tak? Du er da et aldeles ubehøvlet menneske. Ved du ikke, at man skal være høflig over for unge damer? Du ler? Hvor gammel tror du, jeg er? Hm? Du svarer stadig ikke. Så skal jeg sige dig det: jeg er først lige fyldt sytten år. Papageno: (afsides) Syv-ti er vel mere korrekt. Papagena: Du stiller et mistroisk ansigt op. Nu vil du nok ikke tvivle længere mon? (Hun forvandler sig pludselig til en ung pige i en lignende fjerdragt som Papagenos 2 ). Papageno: (Springer forbavset op) Hvad? Ser jeg rigtigt? En smuk ung pige i fuglefængerdragt ligesom jeg? Hvad vil du mig? Papagena: Straffe dig for din fortalelse. (Hænger en lås på hans mund og forsvinder pludselig). Papageno: (med lås for munden) Hm hm hm Tamino: Arme skælm! Du har løst din opgave skidt. Overraskelsen var for stor for dig. 5. scene Tamino. Papageno. Dronningen, Damen. Dronningen: Det er nu det hundrede fængselsrum, jeg træder ind i, og også dette ligner de foregående nioghalvfems som det ene æg det andet. (Får øje på Tamino og Papageno). Endelig møder jeg bekendte. Du, Tamino, kan sikkert straks føre mig til 2 Til sådanne forvandlinger føres den nye figur hurtigt ind foran den anden og denne fjernes. 22

23 Pamina. Vil du? Du siger ikke noget? Hvad betyder det? Har du endnu ikke set Pamina? Holder Sarastro dig fangen? Så svar dog! Du vender ansigtet bort? Så svar du mig, Papageno. Papageno: (peger på låsen) Hm hm hm Dronningen: Er du nu igen blevet straffet for dit snakkeri? (Til Tamino). Giv mig i det mindste tryllefløjten! Dens toner skal åbne Paminas fængsel for mig. Du vil ikke? Så tager jeg fløjten med magt! (Hun søger at rive fløjten fra Tamino med magt). 6. scene Sarastro ind; han griber dronningens hånd. Præster. De forrige. Det bliver dag. Sarastro: Tilbage, forvovne Dronning! Skynd dig tilbage til dit mørke rige og lad dig aldrig mere se i Sarastros borg. Dine anslag er afsløret, og din medsammensvorne, Monostatos, får netop nu sin velfortjente straf for sit forræderi: han hænger i det højeste træ i min have. Dronningen: (til Damen) Lad os gå. Natten må vige for Dagen. (Ud sammen med sin dame). Sarastro: Du har bestået den tredje prøve tilfredsstillende, Tamino. Følg mig nu ind i templet til den fjerde og sværeste. TÆPPE 23

24 5. akt Solens tempel (som i 3. akt). I baggrunden Ild og Vand 3. Sarastro. Tamino. Præster. Papageno. Pamina. Senere: Papagena. Sarastro: Nu skal vi prøve dit mod, Tamino. Så snart du sammen med Pamina er gået gennem bølgerne og flammerne uden at skælve og bæve, er du fundet værdig til at hjemføre Pamina som din hustru. Tamino: Hvorfor skal Pamina ledsage mig? Lad mig foretage den vovelige færd alene. Sarastro: Du skal ikke spørge om grunde, men uden tøven gøre hvad jeg siger, ellers er al din møje forgæves. Pamina: (sagte til Tamino) Jeg følger dig gerne gennem ild og vand, du har jo stadig tryllefløjten. For dens toner viger bølgerne, og flammerne mister deres kraft. Tamino: Den havde jeg glemt. Så lad os gå. (Til fløjtens toner går de sammen gennem ild og vand). Sarastro: Bravo, Tamino! Du har klaret prøverne! Vend tilbage til Ægyptens land! Vore varmeste ønsker om lykke og held skal ledsage dig og Pamina. Papageno: Hm hm hm Tamino: Hvad skal der blive af Papageno? 3 Anmærkning. Ild og vand fremstiller I på følgende måde: I inddeler et stykke papir, som dækker bagtæppet, i to halvdele, maler bølger på den ene og flammer på den anden, farvelægger og væder papiret med olie. Så klæber I, for at styrke sætstykket, smalle papstrimler langs dets kanter og fastholder det vha. kulisseholdere som et alm. mellemtæppe. Sætstykket belyses bagfra og Tamino og Pamina føres mellem sætstykket og lyset. 24

25 Sarastro: Åh, ham har jeg helt glemt at kigge efter. Nåja, af dette naturmenneske kan der aldrig blive en dydshelt, derfor vil jeg heller ikke plage den stakkels fyr længere. (Tager Papagenos lås af). Nu kan du pludre og kvidre igen om kap med dine fugle! Papageno: Mange tak, hr. Sarastro! At pludre er nu engang mit halve liv. At spille stum holdt jeg heller ikke til ret længe. Hvad ville vel mine fugle have tænkt, hvis jeg var kommet tilbage til dem med en lås for munden!? Hvem skulle da have jublet sammen med dem og ledsaget deres smukke sange? Men helt glad bliver jeg nok alligevel ikke; jeg savner den lille fuglefængerske, som jeg mistede af syne på grund af min utidige plapren. Tamino: Prøv dit klokkespil! Papageno: (Lader klokkerne klinge og synger): I klokker, lyd nu fro og fri, Og send min pige her forbi! Papagena: (Træder ind) Her er jeg, Papageno. Papageno: Hvad hedder du? Papagena: Papagena. Papageno: Vil du være fru Papageno? Papagena: Ih ja. Tamino: Så følg begge med os til Ægyptens land, Papageno, hvor jeg vil gøre dig til min over-hof-fuglefænger. 25

26 Papageno: (synger) Oh, tryllefløjt og klokkespil Os alle målet førte til; Tamino måtte tie still Men jeg kan pludre som jeg vil! TÆPPE 26

27 Ved opførelsen benyttes følgende Schreiber-ark: Ark 516 Figurer til Tryllefløjten ( Die Zauberflöte ) Store dekorationer Små dekorationer 35 og 36 Ulveslugten 425 og ,82,83 Ægyptisk tempel 491 og og 22 Fængsel 416 og ,101,102 Rokokoværelse 489 og Fehave (Bagtæppe) og 14 Ridderborg 420 og Sætstykker 431 sætstykke 27

28 Tryllefløjten, Schreiberark No