November / 06

Transkript

1 Integration - hvordan? Læs side 6 November / 06

2 KOMMENTAR Erling Johannsen Det følgende er IKKE nogen politisk eller religiøs polemisk kommentar, men blot en betragtning affødt af almindelig sund fornuft og et indledende presseklip som en bekendt har sendt mig om Australiens svar på muslimernes Sharia love, som jo også har været fremme i offentlighedens søgelys herhjemme. Deres præsident John Howard og hans formodede efterfølger, Peter Costello, udtaler den 26. august i Canberra til Daily Times : Australien siger til muslimer, der vil have indført Sharia love bliv borte fra Australien! Hvis vore verdslige love ikke er jeres værdinormer, men I ønsker en teokratisk stat (Sharia), så er Australien ikke stedet for jer. De, som til gengæld er loyale overfor vore love, der er vedtaget af vort parlament, er velkomne. Man kan så tilføje, hvad vil der ske med Australien, England, USA og andre lande, hvis antallet at muslimske borgere når en kritisk masse? Vil disse landes politikere være i stand til at sige fra eller vil der blive gjort indrømmelser til evt. krav om indførelse af Sharia love? og disses følgevirkninger? (citeret, oversat og forkortet fra linket: dhimmiwatch/archives/ php) Hvis man læser aviser og følger med i udlændinge- og kirkekulturen i vort eget land, kan man nære betænkeligheder ved de holdninger kirken har eller mangler. I Folkekirken er der f.eks. fløje, der søger lighedspunkter mellem kristendommen og Islam og der er fløje, der ser farerne ved fortsat at tro, at den hellige grav er vel forvaret. Jeg er overbevist om, at en og anden af læserne også har gjort sig overvejelser i den retning. Hensigten med denne kommentar er at gøre opmærksom på, at vi som kristne i dette land skal vågne og være på murene for at forsvare den kultur og det demokrati, som er vores og som vore forfædre kæmpede for. Uanset vi fremstår som et verdsligt/ sekulariseret samfund, så kan ingen komme uden om de årringe som mere end 1000 års kristendom har sat i vort sprog, retsvæsen og kultur. Billedet med murene er selvfølgelig fra Ezekiels bog kap. 22, som handler om truslen fra de fremmede og en advarsel om at værne landet mod ødelæggelse. Når det er sagt skal det siges, at vi også skal tage imod de fremmede, som er på flugt og i deres nød søger tilflugt hos os. Hvad er så forskellen? Den er den samme som antydet foroven, hvor Australien ikke nægter flygtninge og indvandrere asyl, men ligesom Gud i gammeltestamentlig tid gjorde, advarede mod den korruption og de ødelæggelser en fremmed religion og kultur kunne øve på hans folk. Alligevel var Israel ulydig og uforsigtig. Historien kunne sagtens gentage sig, hvis ikke vi, der lever i landet nu vil lære af den. Seniormøde onsdag 1. november kl. 14:00 Oplevelser fra mine rejser til Grønland v/ Ivan Zimmermann 2

3 Præsten skriver En fremmed er ven du endnu ikke har mødt! Sådan lyder et måske lidt banalt og fortærsket ordsprog. Ikke desto mindre er det meget sigende og beskriver virkeligheden ganske godt. Hvis du har det som jeg, så har vi det ofte bedst med at sætte folk lidt i kasser. Ikke fordi vi ønsker det, for alle ved vi, at dette ikke er det rigtige at gøre. Vi må da lige give personen en chance, men alligevel.. Efter blot et enkelt blik på en person, eller en overfladisk samtale, så har vi allerede gjort os vore forestillinger om, hvordan denne person er. Til tider kan personens kropsholdning, påklædning, frisurer (eller mangel på samme), sprog, attitude eller udstråling, være nok til vi får opfattelsen af: Jeg kender godt din type. Har vi først placeret en person i en af vore kasser, skal der noget ekstraordinært til, for at personen kan bryde ud af denne kasse. Til gengæld skal der ikke meget til, før vi bliver bekræftet i vores antagelse om, at det nu også forholder sig med personen, som vi først antog. Dette gælder generelt, men måske særligt når vi taler om de fremmede i blandt os. Jeg tænker ikke her så meget på de fremmede danskere om end de vel hverken er mere eller mindre fremmede for os end andre men på de fremmede danskere, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Medierne, omtale og måske dårlige erfaringer, kan have været med til at give os et meget stereotypt billede af vores syn på dem. Men rent faktisk er de nok mindre stereotype end den almene dansker hvad en sådan nu end måtte være. Under mit ophold i Canada så jeg, hvordan dette land havde lært at se de indvandrede befolkningsgrupper som en ressource, der kunne tilføre landet noget positivt. Alle har vi noget at lære af hinanden. At tro, at vi i Danmark eller den vestlige verden har fundet den rette måde at leve på, er en meget naiv og stolt tankegang. Tænk blot på, hvordan vi trods et materielt overflodssamfund kæmper med stress, livsstilssygdomme, søvnløshed, depressioner, en tårnhøj skilsmisseprocent, ulige fordeling af ressourcerne, brudte relationer etc. På mange af disse områder, har vi meget at lære endnu. Bibelen lærer os: Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud! 3. Mosebog 19: Vi har med andre ord et ansvar over for også de fremmede blandt os. Disse er også vores næste! Men vi skal ikke bare se på dem som en opgave, men som en ven, vi endnu ikke har lært at kende, en person vi kan lære noget af, en ressource, som kan være med til at berige såvel vores menighed som vores land. Når vi i denne måned sætter fokus på De fremmede i blandt os, så kan du også være med til at bryde de etniske grænser, vi har bygget op. Hils på og inviter den for dig fremmede du møder eller som bor i din opgang, til en kop kaffe. Bed for personen og gør ham/hende til din ven! Shalom Claus Bækgaard 3

4 Spejdere på MUS-løb Af Jette Riis-Gartenmann Lørdag 23. september 2006 deltog Roskilde kreds i årets MUS-løb med Lynet fra Flokken og Smølferne fra Troppen. Sct. Georges gilderne afholder MUS-løbet (står for Mejser, Ulveunger og Spætter), som er et tilbagevendende løb, hvor 200 spejdere fra alle byens spejderkorps deltager. De var fordelt på 18 patruljer. træklodser-rundt-om-kastanje-træetpost (jeg må sige det var svært for spejderne i Lynet at komme først tilbage, for der var så mange flotte kastanjer), vikinge-fletningspost, kend-træsorterne-post og mange andre poster. Rigtig flot gik det for de 3 af Smølferne da de fik andenpladsen. De vandt en mus, som skal pryde deres stander. Der blev udleveret et stk målebånd på 100 cm til hver patrulje. Gennem 8 poster med forskellige opgaver gik det ud på at beholde så meget som muligt af sit målebånd. Der var en førstehjælpspost, gå-på-3- Tre glade vindere af anden præmien Bliv indsamler til Dansk Flygtningehjælp Husk at give Jane Daugaard besked, hvis du skifter navn, adresse, tlf.nr eller -adresse. Søndag 12. november er der landsindsamling til Dansk Flygtningehjælp. Som menighed ønsker vi at støtte op om denne indsamling, og opfordrer derfor alle til at melde sig som frivillig indsamler. Tilmeld dig som indsamler på: landsindsamling/tilmeld/index.php Vi starter med en fællesgudstjeneste kl. 9:30, hvorefter vi vil gå ud i byen og deltage i indsamlingen. Dansk Flygtningehjælp Giv flygtninge en fremtid 4

5 Af Luise Overbeck LEGESTUEN I BAPTISTKIRKEN Vi er en flok glade børn og voksne, der mødes 3 gange om ugen i Baptistkirken. Vi kalder os Legestuen Spirevipperne. Legestuen er indrettet således, at vi arrangementer i kirken. Alt i alt har vi en pragtfuld legestue, en fantastisk gave til vores børn. Hvis legestuen er noget for dig, så kontakt Luise Overbeck på tlf er 12 voksne og børn. De voksne er der hver især èn gang om ugen, mens børnene er der 3 gange, d.v.s. 4 voksne til 16 børn hver gang. Dagen forløber fra kl. 9 til kl. 13, og er nøje struktureret med fællessang, aktivitet, spisning af madpakker og leg på legepladsen. Legestuen er sammensat af kirkevante, såvel som ikke-kirkevante familier, hvilket vi oplever som en bred og rummelig gruppe. Forkyndelse og bordvers er en naturlig del af legestuen, vi har en gæstetaler eller præsten på besøg ved højtiderne. Ligeledes planlægger vi, at legestuefamilierne bliver inviteret til særlige 5

6 Velkommen til samarbejde om en hjertesag Af Elisabeth Krarup de Medeiros, I foråret inviterede KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, 12 menigheder til at være særlige fokusmenigheder på integrationsområdet. Det er med begejstring af vi udtog Roskilde Baptistmenighed til at være én af dem. I gamle dage havde kirken et socialt engagement i samfundet. Personer med et kristent livssyn tog initiativer som senere hen blev et alment samfundsanliggende. Eksempler herpå er hospitalsvæsenet og diakoni samt udviklingshjælp til 3. verden som ofte gik hånd i hånd med missionsindsatser. Nu er nydanskere og integration et varmt emne indenfor dansk politik og blev det yderligere gennem krisen ved Muhammedtegningerne i foråret. Vi har alt for længe forventet at det offentlige tog sig af integrationen, men har vi som kristne ikke en medmenneskelig forpligtigelse i denne indsats, som vi kan betragte som diakonal? Jo! For det første fordi: dét at tage sig af de fremmede er en opfordring fra Jesus. Jesus udtaler selv: Jeg var fremmed og I tog Jer ikke af mig. (Matt 25:33). kirken blev født internationalt på pinsedagen (Ap.G: 2). kirken blev sendt til hele verden (Matt 28) og til sin tid vil mennesker af alle tungemål og folkeslag tilbede Gud. (Joh. Åb 7) Kirken er global og international. 6 For det andet så er mange af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark i denne tid rent faktisk medlemmer af kristne kirker fra Afrika, Asien eller mellemøsten. De lever i blandt os i byerne og opgaven for både dem og os er at opbygge personlige relationer. Her lyder en stærk appel fra KIT om at bygge broer mellem dem og os, så vi med tiden kan opleve et fællesskab mellem hinanden. Et eksempel på disse kan nævnes mange af de FN kvoteflygtninge som i disse år kommer fra Burma. De fleste af disse har en kristen baggrund og er blevet forfulgt af regimet i Burma. For det tredje har vi som kirker her mulighed for at vise samfundsengagement og rent faktisk vise en interesse for samfundet. Der kan i nogle tilfælde udvikle sig en tendens til at kristne fællesskaber bliver lukkede og isolerede fra samfundet. Frikirker kan på integrationsområdet vise en anden og mere konstruktiv vej og på den måde samarbejde med andre for en bedre integration. Mange kirker har gode forudsætninger for positiv integration. Kirker er ofte vant til at arbejde internationalt og kender til andre kulturer. Dernæst er der i de fleste kirker en frivillighedskultur og et ønske om at gøre noget for sin næste. Dette gælder også den anden vej fra nydanskerne. Mange af disse ønsker rent faktisk at gøre noget positivt i det danske samfund og også at være medhjælpere i den lokale kirke. Noget af det vigtigste er det fælles kristne værdigrundlag, som man kan mødes på. Derfor tror vi i KIT, at det at blive fokusmenighed udover at være en opgave i første omgang, vil vise sig at blive en gave til menigheden i anden omgang.

7 Gennem konsulentbesøg og vejledning gennem de næste 11 2 år håber vi på at få skabt gode erfaringer, som senere kan bruges andre steder. Slutmålet (og håbet) er at alle kirker med tiden ser opgaven med integration som et prioritetsområde. Vi glæder os over, at Roskilde Baptistkirke vil være med til at statuere et eksempel og vi opfordrer hele menigheden til at tage del i denne indsats hvad enten det er med forbøn for forløbet eller i en arbejdsgruppe. Velkommen som fokusmenighed! Elisabeth Krarup de Medeiros blev ansat som integrationskonsulent i KIT i februar Cand. theol fra Aarhus Universitet. Gift med Javan Junior og bor i Hvidovre. Bøn for mission Bed mig, og jeg vil give alle jordens riger i din hånd (Salme 2:8). Igennem tiderne er der mange, som har prøvet at erobre verden: Romerriget, det græske rige, nazisterne... folk motiveret af grådighed, mer kræver mer, men Gud viser os en anden vej: bønnens vej. Vi er kaldet til at velsigne, først vores hjemby( Jerusalem ), så naboamterne/-nationen ( Judæa og Samaria ) og derpå resten af verden ( verdens ende ). Vi kan gøre det gennem bøn, ved at give, ved at blive sendt. Det er store ord, at Gud ønsker at give nationerne i vore hænder. Vi er ikke kaldet til at leve på traditionel vis, men til at lægge vore liv ned for andre nationer. I disse år bliver der sat fokus på 10/40 vinduet - landene mellem 10. og 40. nordlige breddegrad. Hvordan når vi landene i Nordafrika, Asien og Mellemøsten med evangeliet, når det er forbudt at evangelisere? Gud har givet os bønnens kraft til at nedbryde fæstningsværkerne, modstanden, de territoriale åndsmagter over disse områder, og vi vil se også denne del af verden nået med evangeliet om Jesus som Herre og Frelser, hvis vi vil gå ud på Guds løfter. Lad os derfor være udholdende i bønnen for ufrelste lande og personer. Vitaminer - åndeligt kosttilskud forlaget Royal 1994 Arno Steen Andreasen 7

8 Julemarked december kl í Syltetøj Julestads Hjemmebag Håndarbejder Adventskranse Lotteri for børn Lotteri for voksne Mini-loppemarked Hjemmesyltede rødbeder Dør - og borddekorationer Kaffe, te, æbleskiver, toast mv. KUN FOR BØRN: Fiskedam og bowling Overskuddet går til forskellige former for hjælpearbejde Belmontkoret synger kl Arrangeret af: Spejderne, Alle er hjerteligt Caféen og velkomne Kvindekredsen 8

9 Velkommen til kirkens nye pedel Af Peter Wiik Efter 15 års solid og trofast tjeneste som kirkens pedelpar, valgte Leif og Vivi Maigaard tidligere på året at sige jobbet op og flyttede til Vindinge. Kirkens nye pedel hedder Pia Dall. Pia er 38 år, er økonom og har 4 børn: Asger (13 år), Lau (91 2 år), Frida (61 2 år) og Toke (31 2 år). Familien er allerede flyttet ind i pedelboligen, hvor de har indrettet sig rigtigt hyggeligt. Pia er ikke baptist, men har sit kendskab til kirken idet hun gennem ca. 5 år har været med i legestuen. Hun er gammel spejder og meget af hendes opdragelse og livsværdier er hentet i spejderbevægelsen. Derfor kom det også som sendt fra himlen, da hun fik jobbet i Baptistkirken og kunne flytte ind i pedel-lejligheden med sine børn. Hun glæder sig over de gode rammer for familien, og over at job, familie og økonomi nu kan gå hånd i hånd i et kirkecenter, hvor hun forventer at få nye venner og gode bekendtskaber. For hun vil gerne være sammen med andre mennesker. Der, hvor man kan være noget for hinanden. Pia er meget praktisk anlagt. Har gode organisatoriske evner, er struktureret og god til at skabe overblik og så skal tingene gøres ordentligt. Hun glæder sig meget til samarbejdet med kirkens brugere og ansatte. 1. juni 2002 mistede Pia sin elskede mand, Stig. Dette var på et tidspunkt, hvor hun ventede parrets yngste dreng, Toke. Da Stig døde, havde familien kun vidst i et halvt døgn, hvor slemt det stod til. Ingen havde forudset, at han kun havde få timer tilbage af sit liv. Stig havde den værst tænkelige form for hjernesvulst, og den voksede meget hurtigt. Fra Stig fik lægernes dom, og til han døde, kunne hans familie ikke kommunikere med ham. Her stod hun så alene. 34 år og enke, gravid i 3. måned og mor til 3 små børn. Pia valgte at bruge al den tid hun kunne på børnene. Hun tog den orlov hun kunne få, og da hun senere igen skulle gå på arbejde, har hun klaret sig på nedsat tid, så hun kunne være mest muligt for sine børn. Private annoncer koster kr. 100,- Kan betales til Lizzi Lynge Nielsen eller på giro og påføres Privat annonce. Bekendtgørelser af arrangementer i kirkens regi er gratis. 9

10 November 2006 on 1. kl. 14:00 Seniormøde v/ivan Zimmermann fr 3. kl. 19:00 Juleværksted lø 4. kl. 10:00 Aglow kl. 19:00 WaterWalk, Taler: Rino Pagels sø 5. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Hans Henrik Lund og Lars Mortensen med nadver kl. 10:20 Café hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Hans Henrik Lund/KIT og Claus Bækgaard kl. 14:00 Åbent hus for singlepiger hos Lene og Artur Sørensen, Lysholmsvej 10, Roskilde ti 7. kl. 18:00 Spejder sø 12. kl. 09:30 Gudstjeneste v/ Lars Mortensen og Rino Pagels med fokus på flygtningehjælp kl. 11:00 Indsamling til Dansk Flygtningehjælp ti 14. kl. 18:00 Spejder on 15. kl. 14:00 Seniormøde Bibeltime v/torsten Højberg sø 19. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg kl. 10:20 Café hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Torsten Højberg og Bendt Hansen for hele familien ti 21. kl. 18:00 Spejder sø 26. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Beate Wiik for hele familien. kl. 12:00 Caféen er åben kl. 13:00 Menighedsmøde tir 28. kl. 18:00 Spejder kl. 19:00 Omsorgsundervisning 3 v/ Torsten Højberg 10

11 Aglow Lørdag 4. november kl fejrer vi, at det er 15 år siden, Aglow startede i Roskilde. Taler: Inger og Børge Porsen, Kolding. Inger er Danmarks nationale leder for Aglow. Mænd er også velkomne. Tilmelding til Lene Tandrup Sørensen tlf Det for mænd Lørdag 11. november kl. 9:00 Øde Hastrupvej 65 Yderligere information Erik Kristiansen, tlf Baptistkvinders Internationale Bededag Mandag 6. november kl. 19:30 i Ringsted. Tema: At se Guds barmhjertighed med nye øjne. Yderligere information: Inge Krabbe tlf Bedemøder i Baptistkirken De kom i enighed i templet hver dag jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest Ap.G. 2, Onsdag kl. 17:00-18:00 for mænd Fredag kl. 10:30-11:30 i biblioteket Søndag kl. 10:00 v. gudstjeneste 10:30 Redaktion: Anne Dorthe Johannsen (ans.) tlf adj@glimpse.dk Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Tryk: Eget tryk Oplag: 800 eksemplarer Distribution: Jane Daugaard Indlæg til redaktionen: Mrk: Bladet»Baptistkirken«Vindingevej Roskilde Eftertryk tilladt, dog kun efter aftale med ansv. Menighedens kontaktadresser: Præster: Torsten Højberg tlf mobil træffes ikke fredag th@rbknet.dk Claus Bækgaard tlf cb@rbknet.dk Rino Pagels rp@rbknet.dk mobil Sekretær: Jane Daugaard jd@rbknet.dk Træffes på kirkens kontor tirsdage kl tlf Kasserer: Lizzi Lynge Nielsen tlf Giro: Menighedens hjemmeside 11

12 Afsender Baptistkirken i Roskilde Vindingevej Roskilde Baptist! - Hvad er det? Baptist: En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Baptist: Baptistkirken hører til den store familie af kristne kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med Pinsekirken. I modsætning til Folkekirken døber baptister ikke spædbørn, men velsigner dem. Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens dåbsbassin. Baptist: På verdensplan er Baptistkirken et af de største kirkesamfund med ca. 47 mill. medlemmer (foruden udøbte børn). I USA er Baptistkirken landets største kirkesamfund. Det overgår f. eks. langt den Lutherske Kirke, den som vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke. Baptist: Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på knap 260 medlemmer. Kirken ligger på Vindingevej 32. Menighedens aktiviteter er mangesidede, bl. a. gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktiviteter. Baptist: Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om, hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11), for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende overalt i Danmark. Besøg fra Korea I dagene 15. til 27. november, har vi i kirken besøg af Korean Culture team. Teamet, der er knyttet til Ungdom Med Opgave og består af 9 kvinder og 2 mænd, vil bo i kirkens lokaler i denne periode. Korean Culture Team arbejder med kirker i hele Skandinavien, og gennem diverse kulturelle shows med dans, drama, TaeKwonDo, præsentation af bryllupsceremonier etc. vil de dels sætte tilskuerne ind i den koreanske kultur, og dels derigennem også forkynde det kristne evangelium. Teamet brænder meget for bøn, og vil derfor i den periode de er her, også være med til at bede for vores menighed og for byen. Der er allerede nu truffet aftale om, at teamet skal ud og besøge 3 skoler, samt medvirke ved gudstjenesten 26. november. Det er muligt, at der bliver arrangeret andre anledninger for menigheden også. I givet fald, vil dette blive bekendtgjort ved gudstjenesterne og på kirken hjemmeside.