Konkurrencen mellem a-kasserne skærpes løbende. Alle a-kasser har fokus på pris og kvalitet.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Samlet regnskabsoversigt (t.kr.)... 4 Ledelsens påtegning... 4 Den uafhængige revisors erklæring... 5 Regnskabsoplysninger... 7 Refusionsregnskab (t.kr.)... 8 Resultatopgørelse (t.kr.)... 9 Balance pr (t.kr.)...10 Noter

2 Indledning Dette regnskab omfatter perioden fra 1. januar 2008 til den 31. december 2009 og er udarbejdet på baggrund af de aflagte årsregnskaber for FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse. Aktiviteterne i FOAs A-kasse er beskrevet i beretningen, hvorfor der i regnskabet kun vil blive omtalt forhold der har haft væsentlig betydning for de økonomiske resultater gennem perioden. Medlemstal A-kassens samlede medlemstal har været vigende i hele regnskabsperioden var medlemstallet var medlemstallet Dette giver et gennemsnitlig tab på 220 medlemmer hver måned i 2008 og Nedgangen i medlemstallet er fortsat i 2010, men ikke så markant som tidligere. Det vigende medlemstal er udtryk for, at vi har mange ældre medlemmer, som er på vej på efterløn, er på efterløn eller forlader efterlønsordningen for at overgå til folkepension. Ved overgang til folkepension bliver man automatisk udmeldt af A-kassen. Cirka 9 % af A-kassens medlemmer er på efterløn. Antallet af efterlønsmodtagere er dog faldet fra medlemmer pr til pr Kun 4 % af vores medlemmer er mellem 16 og 24 år og 5,5 % mellem 25 og 29 år. I 2010 ser det imidlertid ud til, at vi har et svagt stigende antal erhvervsaktive på trods af et vigende medlemstal samlet set. Medlemstallene ovenfor dækker både erhvervsaktive og efterlønsmodtagere. Antallet af a-kassemedlemmer, som ikke er medlem af FOA, steg en anelse i samme periode. Ved periodens start var det 7,3 % og ved periodens slutning 7,8 %. Andelen af deltidsforsikrede udgør kun en lille del. Tallet ligger på ca. 2,5 %. Konkurrencesituationen normering og administrationsbidrag Konkurrencen mellem a-kasserne skærpes løbende. Alle a-kasser har fokus på pris og kvalitet. Tværfaglige a-kasser, aggressiv markedsføring fra konkurrerende a-kasser og en fortsat faldende tendens til at melde sig ind i en a-kasse blandt LO-medlemmer betyder, at FOAs a-kasse er i skarp konkurrence om medlemmerne. FOAs a-kasse skal derfor være konkurrencedygtig på pris og kvalitet. Det nødvendiggør en stram økonomistyring. A-kassen har løbende tilpasset virksomheden til konkurrence-situationen. 2

3 Med baggrund i tidligere beslutninger fra hovedbestyrelsen afskedigede a-kassen bl.a. et mindre antal medarbejdere i juni 2010 for at nå måltallet for den samlede normering på 250 medarbejdere. Måltallet vil være nået i starten af FOAs A-kasse har siden 2001 nedsat administrationsbidraget fra 133,85 kr. pr. måned til 123 kr. pr. måned. Det svarer til en nedsættelse på 8,11 % i denne periode Administrationsbidraget har ligget fast siden Den sidste nedsættelse fandt sted pr , hvor administrationsbidraget blev sat ned med 7 kr. til de nuværende 123 kr.. Samtidig har alle de tværfaglige a-kasser sat deres administrationsbidrag op. Det betyder, at FOAs A-kasse i dag er billigere end Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig Fagbevægelses A-kasse. Sammenfatning Som sammenfatning af periodens resultater og status ved udgangen af 2009 har a- kassen i perioden haft et samlet positivt resultat på t.kr Overskuddene i a-kassen har medført, at egenkapitalen er vokset fra t.kr (primo 2008) til t.kr Denne skal jfr. tidligere HB-beslutninger bruges til at dække de kommende års underskud. A-kassen har fortsat blikket rettet mod nødvendigheden af at være omkostningsbevidst for at kunne være konkurrencedygtig på pris. Det skal ikke forstås på den måde, at vi forventer at kunne være den billigste, men at vi lægger vægt på at være konkurrencedygtig især i forhold til vores største konkurrenter, nemlig Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig Fagbevægelses A-kasse. 3

4 Samlet regnskabsoversigt (t.kr.) I alt Refusionsopgørelse Resultatopgørelse Egenkapital jf. balance Ledelsens påtegning København, d. 26. oktober 2010 Dennis Kristensen Formand Mona Striib Næstformand 4

5 Den uafhængige revisors erklæring til Hovedbestyrelsen for FOAs Arbejdsløshedskasse Vi har revideret delegeretregnskabet for perioden for FOAs Arbejdsløshedskasse, omfattende refusionsregnskab, resultatopgørelse, balance og noter. Delegeretregnskabet er udarbejdet på baggrund af de for FOAs Arbejdsløshedskasse aflagte årsregnskaber, som vi har revideret og forsynet med erklæringer uden forbehold. Delegeretregnskabet aflægges i henhold til arbejdsløshedskassens vedtægter. Ledelsens ansvar for delegeretregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et delegeretregnskabet, der giver et retvisende billede, i overensstemmelse med de regler og retningslinjer der er givet af Arbejdsdirektoratet. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et regnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne og under hensyntagen til de særlige bestemmelser om a-kassevirksomhed. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om delegeretregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at delegeretregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 5

6 En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i delegeretregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i delegeretregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for a-kassens udarbejdelse og aflæggelse af et delegeretregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af a-kassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af delegeretregnskabet. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at delegeretregnskabet, under hensyntagen til de særlige bestemmelser om a-kassevirksomhed, giver et retvisende billede af FOAs Arbejdsløshedskasses aktiver, passiver samt refusionsregnskabet og resultatet af arbejdsløshedskassens aktiviteter for perioden , i overensstemmelse med arbejdsløshedskassens vedtægter. København, den 26. oktober 2010 Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Erik Madsen statsautoriseret revisor Torben Aasberg statsautoriseret revisor 6

7 Regnskabsoplysninger Regnskabet er udarbejdet som et sammendrag af de aflagte regnskaber for FOAs A- kasse for årene 2008 og Regnskaberne aflægges overfor Arbejdsdirektoratet (AD) og Undervisningsministeriet (UVM). De samlede administrationshonorar for de enkelte år kan først opgøres endeligt, efter at regnskaberne er aflagt. Administrationshonorar i de aflagte regnskaber omfatter derfor det aftalte à conto administrationshonorar. 7

8 Refusionsregnskab (t.kr.) Note I alt Refusion fra AD Refusion fra UVM Indtægter Dagpenge Feriedagpenge EØS-dagpenge Efterløn Aktiveringsydelse Tilbagebetalt efterlønsbidrag Efterbetalt efterløn/feriegodtgørelse Skattefri præmie Tilbageførte ophørte ydelser Efterbetalingsrenter Uddannelsesydelse Andre refusions berettigede ydelser VEU godtgørelse samt befordringtilskud, Uddannelses-godtgørelse, aktiveringsydelse, befordringsgodtgørelse og orlovsydelse Udgifter Periodens resultat Kontant afregnet med AD og UVM Overført til mellemregning med AD og UVM

9 Resultatopgørelse (t.kr.) Note I alt Medlemskontingenter Finansielle indtægter Indtægter Medlemsbidrag til staten Bidrag til ATP Administrationshonorar Regulering administrationshonorar Fejludbetalinger Lønudgifter Gebyrer Finansielle udgifter Udgifter Periodens resultat

10 Balance pr (t.kr.) Note Aktiver Likvide beholdninger Værdipapirer Andre debitorer Egne aktiver Mellemregning med AD Andre konti Forskudskonti 88 - Tilgodehavende refusion Tilgodehavende hos medl. m.fl. vedr. tilbagebetalinger Diverse debitorer Aktiver vedr. staten Aktiver i alt Passiver Forskud Offentlige kreditorer vedr.dagpgenge, A-skat m.v Tilbagebetalingstilsvar overfor staten Gæld vedr. staten Andre kreditorer Anden gæld Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt

11 Noter Note 1: Refusionsregnskab Indtægter Indtægterne der indgår i refusionsregnskabet består af de samlede refusioner, der er modtaget fra Arbejdsdirektoratet og Undervisningsministeriet. Udgifter Udgifterne består af de ydelser der er udbetalt af arbejdsløshedskassen. Som det ses af tallene har der været en stigning i udbetalingen af dagpenge fra 2008 til Dog skal bemærkes, at der blev udbetalt t.kr i 2007, som er hele t.kr mere end i 2008 og t.kr mere end i Udbetalingen af efterløn er faldet med t.kr fra 2008 til Som det kan ses, er udbetalingen af VEU-godtgørelse mm. steget med t.kr fra 2008 til Aktiveringsydelsen er faldet, da færre ledige medlemmer er blevet aktiveret med opkvalificering og vejledning i 2008 og 2009 end i årene før. For meget modtagne refusioner tilbagebetales til Arbejdsdirektoratet og Undervisningsministeriet. 11

12 Af grafen fremgår fordelingen af periodens samlede udbetalinger. Udbetalte ydelser kr Dagpenge Efterløn Udd.godtg, aktiviteringsydelse, befordringsgodtg. og orlovsydelse Øvrige ydelser 12

13 Resultatopgørelse Note 2: Indtægter A-kassens indtægter består primært af kontingentindtægter. Disse omfatter bidrag til arbejdsløshedsforsikring, efterlønsbidrag, ATP samt administrationskontingent. Kontingentindtægterne har været lidt faldende i perioden fra 2008 til Note 3: Udgifter I resultatopgørelsens udgifter indgår medlemsbidrag til staten, lønudgifter, administrationshonorar, bidrag til ATP, fejludbetalinger, gebyrer og finansielle udgifter. I nedenstående graf er periodens samlede udgifter vist. Udgifter kr Lønudgifter Administrationshonorar Bidrag til ATP, fejludbetalinger, gebyrer og finansielle udgifter Medlemsbidrag til staten 13

14 Note 4: Administrationshonorar Som følge af administrationsaftalen mellem forbundet og a-kassen modtager forbundet et vederlag for at administrere a-kassen. Dette vederlag kaldes i forbundets regnskab for administrationshonorar og dækker de udgifter forbundet har ved at administrere a- kassen. Gennem perioden er dette honorar steget med ca. t.kr Da administrations-honoraret beregnes på baggrund af udgifter til administrationen af a- kassen, skyldes stigningen i administrationshonoraret en stigning i omkostningerne til administrationen af a-kassen. Fejludbetalinger udgiftsføres direkte i a-kassens resultatopgørelse. IT-omkostningerne er faldet i perioden, primært fordi de samlede omkostninger er blevet mindre A-kassens administrationshonorar omfatter alle udgifter vedrørende administration både centralt og i lokalenhederne. Et fald i diskontoen har haft positiv effekt for a-kassens ejendomsomkostninger, idet a- kassens husleje på Staunings Plads beregnes på baggrund af diskontoen. Den procentvise fordeling af de samlede omkostninger, opdelt på områder, ses af grafen. Administrationsvederlag %-vis fordeling Lønomkostninger 28,0% Personaleomkostninger 5,7% Øvrige aktiviteter 0,4% Information og presse 0,2% Afskrivninger 4,6% Møder 1,5% Andre kapacitetsomkostninger 26,7% ITomkostninger 9,3% Ejendomsomkostninger 23,7% 14

15 Balancen Note 5: Aktiver Aktiverne er opdelt i egne aktiver og aktiver vedrørende staten. Egne aktiver omfatter likvide beholdninger, værdipapirer og andre debitorer. Der har været en stigning i egne aktiver fra 2008 til 2009 og et fald i aktiver vedr. staten. Aktiver vedrørende staten består primært af tilgodehavende refusioner og tilgodehavender hor medlemmer Aktiver kr Egne aktiver Aktiver vedr. staten 15

16 Note 6: Passiver Passiverne omfatter gæld vedrørende staten, andre kreditorer og egenkapital. Stigningen i passiver fra 2008 til 2009 skyldes primært en forøgelse i egenkapital pga. overskuddet i Passiver i t.kr Egenkapital Gæld vedr. staten Anden gæld 16