Digital projektplanlægning. Opfølgning på effektmåling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital projektplanlægning. Opfølgning på effektmåling"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Digital projektplanlægning Opfølgning på effektmåling Analyse og Erhvervsfremme Center for Nyindustrialisering Februar 2009

2 Indhold 1. INDLEDNING EFFEKTMÅLINGEN DENGANG OPFØLGNING PÅ EFFEKTMÅLINGEN ER MAN FORTSAT MED AT BRUGE METODERNE? ER KRAV OM DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING MERE UDBREDTE NU? FREMTIDIGE FOKUSOMRÅDER

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut en opfølgning på effektevalueringen af projektet Digital Projektplanlægning, som blev afsluttet februar Den daværende effektmåling, og de afprøvningssager som den var baseret på, havde pionéragtig karakter. Der var så at sige tale om en effektmåling af projekter og virksomheder, der gennemgik en afprøvnings- og læreproces, med alle de udfordringer det rummer. De sagsansvarlige i projekterne udtrykte, at der generelt set er anvendt flere ressourcer i de digitale projekter end ved lignende traditionelle projekter, primært fordi indlærings- og indkøringsfasen har været ressourcekrævende. (Afsnit 1.2 nedenfor resumerer kort den daværende effektmåling.) Formålet med denne opfølgning er derfor at belyse, hvilke erfaringer de involverede rådgivere har gjort sig med digital projektplanlægning i de efterfølgende år, og hvorledes de vurderer de forretningsmæssige udviklingsmuligheder indenfor området. Derudover suppleres opfølgningen med resultater fra selvevalueringer fra senere projekter Effektmålingen dengang Effektmålingen i analyserede potentialet i digital projektplanlægning og opgjorde både de kvalitative og kvantitative effekter/erfaringer, der er forbundet med anvendelsen af 3D teknologier i projektplanlægning i renoveringssager. Effektmålingen omfattede en række renoveringsprojekter igangsat af og med Gentofte Kommune som bygherre: Byggeprojekt Hyldgårdsvej 11A-D og Stolpegårdsvej. Projekterne omfattede henholdsvis 22 lejemål med etablering af 14 badeværelser og 10 lejemål med etablering af 8 badeværelser. Her blev der udført digital opmåling med L3D som projekteringsgrundlag. De involverede rådgivere var Arkitektfirmaet Hou & Partnere, NIRAS Rådgivende Ing. og Planlæggere og Landmålergården. Byggeprojektet Ungdomsskolen. Genopretning/renovering af 6 bygninger. I projektets opmålingsfase er der i stedet for digital opmåling gjort brug af traditionelle opmålingsmetoder. I de efterfølgende faser i projektet er der benyttet digital projektering. De involverede rådgivere var Arkitektfirmaet Kegel & Sciera og Damgaard Rådgivende Ing. A/S. Byggeprojektet Tjørnegårdsskolen. I ombygning af skolen anvendte rådgiveren de eksisterende 2D tegninger og lavede derudfra tegningsmaterialet i 3D. I opstartsfasen af projektet blev der udført kontrolmålinger, for bl.a. at kontrollere om det eksisterende tegningsmateriale var i orden. De involverede rådgivere var B+ arkitekter & designere og COWI. Effektmålingen var tilrettelagt således, at bygherren og de involverede parter besvarede et spørgeskema, hvor de vurderede effekter, ressourceforbrug og erfaringer for hver fase i den 3

4 digitale projektplanlægnings fase: 1) Digital opmåling 2) Digital projektering og 3) Gennemførsel af digitalt udbud/tilbudsafgivning. Effektmålingens daværende hovedkonklusioner var, at der er potentielle gevinster ved digital projektplanlægning. Først og fremmest, at digital projektplanlægning i kraft af mere præcis registrering og opmåling sikrer de udførende et bedre kendskab til bygninger - i form af gode beskrivelser af samlingsdetaljer og føringsveje for installationer. Værktøjerne i digital projektplanlægning giver mulighed for at visualisere renoveringsprocessen gennem objekttegningerne. Visualisering kan dermed forbedre kommunikationen mellem parterne i et byggeprojekt og reducere fejl, misforståelser og tvister imellem parterne. De potentielle gevinster i forbindelse med gennemførelsen af digitalt udbud, er at den mere præcise registrering og opmåling styrker informationsgrundlaget og giver bedre udbud og tilbud. Effektmålingen pegede samtidig på, at der er flere barrierer for den optimale anvendelse af digital projektplanlægning. Dels tekniske udfordringer i form af softwareløsninger, der stadig er i en udviklingsfase, og vanskeligheder med at dele data mellem forskellige programmer og parter. Dels organisatoriske og markedsmæssige barrierer, da anvendelse af digital projektplanlægning betyder, at rådgivere, bygherrer og entreprenører skal vænne sig til en række nye tekniske værktøjer og arbejdsmetoder. Det er uklart for de forskellige parter, der indgår i den digitale projektplanlægning, hvilke gevinster, der præcist er, hvem de tilfalder. og hvem der skal betale for deres realisering. Denne uklarhed kan i sig selv hæmme incitamentet for parterne til at anvende digital projektplanlægning. De daværende deltagere i projektet udtrykte samstemmende store forventninger til anvendelsen af de digitale værktøjer i fremtiden, og at projektet har åbnet deres øjne for de potentielle gevinster, som kan opnås. 4

5 2. Opfølgning på effektmålingen Opfølgningen på effektmålingen er baseret på telefoninterview med Gentofte Kommune (bygherren) samt repræsentanter fra 2 af de involverede rådgivere, Arkitektfirmaet Hou + Partnere A/S og Arkitektfirmaet Kegel & Sciera. Interviewene fokuserede på, hvorvidt de involverede parter er fortsat med at anvende metoderne indenfor digital projektplanlægning, og hvilke erfaringer de efterfølgende drog af projektet. I det følgende sammenfattes resultaterne af interviewene. Herudover suppleres med resultater fra 2 nye selvevalueringer, hvor arkitektfirmaer har anvendt digital projektplanlægning. Renovering af etageejendom i Roskilde, Højbrøndshus, hvor arkitektfirmaet Witraz har gennemført digital projektering og digitalt udbud. Urbanplanen, hvor JJW har involveret den udførende entreprenør i den digitale projektering via Byggeweb Er man fortsat med at bruge metoderne? Det overordnede svar er: delvist og med pragmatisme. De interviewede parter har i afprøvningssagerne gjort begynder -erfaringer, hvor de har lært metodernes styrker og svagheder at kende. I kraft heraf har de opnået en pragmatisk og mere sikker erfaring for, hvornår det er relevant at bruge metoderne og hvordan. Digital opmåling i 3D har begrænset relevans i renoveringssager Arkitektfirmaet Kegel & Sciera gjorde i deres afprøvningssag den erfaring, at de ikke kunne bruge data fra den digitale 3D opmåling fra landmåleren. Digital 3 D opmåling er så præcis, at alle fejl og skævheder på eksisterende bygninger kommer med. Dette gør det vanskeligt at håndtere data i den efterfølgende objektbaserede projektering. Hvis data fra den digitale opmåling skal kunne anvendes i modelleringen, skal der defineres middelværdier for fejltolerancer. Ideelt set skulle landmålerens 3D opmåling med laser kunne generere en tegning, som Kegel & Sciera kunne arbejde videre i, men der var for mange fejl og behov for tilpasninger. Citat: Landmåleren bruger 100 timer på opmåling og vi bruger 50 timer på at rette det til Man har derfor gjort den erfaring, at det i ombygning og renoveringssager bedst kan betale sig at bruge traditionelle opmålingsmetoder (tommestok) til at estimere værdier for de data, der skal anvendes i den efterfølgende modellering og digitale projektering. Ifølge bygherren, Gentofte Kommune, lagde man hårdt ud i projektet dengang og lagde op til at følge den digitale arbejdsmetode helt fra grunden, dvs. fra digital opmåling. Man lod landmåleren opmåle bygninger digitalt i størrelsesforholdet 1:1, men det endte med, at arkitekterne måtte sidde at rette og tegne om igen. Så den ideelle model med digital opmåling - som grundlag for den digitale projektering - er ikke realiseret. 5

6 Resultater fra en nyere selvevaluering bekræfter dette billede. Arkitektfirmaet Witraz anfører i sin selvevaluering, at man i opmålingsfasen stadig arbejder med traditionelle opmålinger af mængder på en række elementer, såsom fuger og dørgreb etc. Baggrunden er, at opsætningen af deres platforme og brugerkendskab ikke gør detaljerede opmålinger fordelagtige i 3D model regi på nuværende tidspunkt. I forhold til opmålingsfasen for et traditionelt projekt, er den primære udfordring opsætning af parametre i bygningsobjekter og relaterede skemaer. Det kræver et større forarbejde, som grundlag for den hurtige behandling af 3D modeller. Informationen i digitale 3 D modeller skal holdes på tilpas simpelt niveau Digitale 3 D modeller giver mulighed for at lægge mange informationer i en tegning til brug for de udførende. Eksempelvis at lægge informationer ind om de enkelte objekter såsom Dette vindue skal males og Dette vindue skal slibes. Ligeledes kan tag og vægge underopdeles - alt efter hvilket rum taget eller væggen vender imod, og vinduerne kan også inddeles i undergrupper. Det er i princippet fint med disse muligheder, men Kegel & Sciera har gjort den erfaring, at informationerne i en 3D tegning skal holdes på et simpelt og systematisk niveau for de udførende, som skal overtage og håndtere informationerne. Det vil sige, i stedet for at opdele væggene i undergrupper er det bedre at lave arbejdsbeskrivelser for samtlige vægge under ét, og så tilføje undtagelserne som f.eks. husk gipsen dér. Digitale 3 D modeller nyttige til at systematisere kvantitative mængdeangivelser En central del af kommunikationen mellem den digitale projektering og de udførende i tilbudsfasen er at kunne trække mængder ud af tegningen. Den mest normale metode er, at det overlades til de udførende, dvs. kig på tegningen og tæl selv op. Ideelt set skulle det i den digitale projektering være muligt at lægge informationer og objekter ind i 3 D tegningen, hvorefter programmet selv skulle kunne tælle antallet af eksempelvis vinduer og kvadratmeter op og levere denne information til de udførende. Denne automatik i modellen er det i Kegel & Sciera ikke helt lykkedes at få til at fungere. Tilsvarende erfaringer er gjort hos arkitektfirmaet Hou & Partnere. Her har den digitale 3D model været brugt til at splitte bygningsdelene op og til at tilføje objektbeskrivelser/arbejdsbeskrivelser, men modellen har ikke været til nogen hjælp i sig selv med hensyn til mængdeangivelserne. I Kegel & Sciera har man i stedet udviklet en metode, hvor Kegel & Sciera selv trækker antal og mængder for alle byggekomponenter ud af modellen, og dermed kvantitativt analyserer opgaven for de udførende. De udtrukne mængdeangivelser skrives ind i tilbudslister (regneark), som sendes til den bydende entreprenør sammen med tegningen. Herefter kan den bydende entreprenør sætte talværdier (priser) ind i regnearket, der selv summerer sammen. Fordelen ved denne kvantificering af opgaven i projekteringsfasen er, at det medfører større transparens og sikkerhed i afgivelsen af tilbud. Ifølge de interviewede rådgivere er det almindeligt, at entreprenører satser på, der er uklarheder i en udbudt opgave. Det kan nemlig efterfølgende gøres til genstand for tillægsopgaver, efter man har vundet hovedopgaven. En grun- 6

7 dig kvantificering af opgaven i projekteringsfasen kan dermed reducere ressourceforbruget til sådanne tillægsopgaver og rettelser. Men hvad så hvis rådgiveren tæller forkert i den digitale projektering? Hvis der eksempelvis tælles 8 toiletter i en renovering, hvor der egentlig skulle have været 9 toiletter. Dette kan ske, og så er den bydende part kun ansvarlig for den mængdeangivelse, der er budt på. Sådanne fejl vil ifølge de interviewede i princippet kunne forekomme, uanset hvilken teknologi der bruges i til kvantificeringen. Digital projektering gør det lettere at rette og kvalitetssikre projektmaterialet Blandt de interviewede vurderes det overordnet, at fordelen ved moderne digitale projekteringsplatforme i 3D er, at det er lettere at rette projektmaterialet og have de præcise mængder med det samme, mens man ved traditionel projektering skal påregne meget arbejdstid med rettelser i materialet. Digital projektering i 3 D kan medføre mere sikkert informations- og planlægningsgrundlag for de udførende Ifølge arkitektfirmaet B+ var man i forbindelse med afprøvningssagen med Tjørnegårdsskolen på ukendt grund og skulle lægge meget energi og økonomi i at komme ind i projekterne og den udviklingsindsats de repræsenterede. I ombygning af skolen anvendte rådgiveren de eksisterende 2D tegninger og lavede derudfra tegningsmaterialet i 3D. I opstartsfasen af projektet blev der udført kontrolmålinger, for bl.a. at kontrollere om det eksisterende tegningsmateriale var i orden. Dog gjorde man den overordnede erfaring, at den investerede indsats i den digitale projektering har reduceret den indsats, de har skullet levere i forbindelse med den efterfølgende byggeproces. Man vurderer, at ressourceforbruget i projekteringsfasen har ligget ca. 20% over et traditionelt tilsvarende projekt, men at ressourceforbruget har været lavere i forbindelse med selve byggeprocessen. Dette skyldes, at der er større grad af tydelighed i projektmaterialet, som har langt mere detaljerede bygningsdelebeskrivelser, der er anvendelige for de udførende. Ved den nye metode kan håndværkeren tage udgangspunkt i de mængdesatte tilbudslister, åbne dem og anvende dem som planlægningsobjekter. I forhold til traditionelle udbud er rådgiveren gået et skridt videre og har opdelt den enkelte bygningsdel i forhold til de forskellige fag/håndværkergrupper, der er involveret i arbejdet. Det er nemlig rådgivers erfaring, at den information, der skal bruges ude i det yderste led af svendene i skurvognen, sjældent bliver formidlet skriftligt direkte fra projektmaterialet. Normalt har håndværkerne aldrig set denne arbejdsbeskrivelse, og den digitale model har hjulpet til at sætte fokus på disse processer. Ifølge bygherren, Gentofte Kommune, er en væsentlig gevinst ved 3 D projektering, at der sker en tidlig identifikation af føringsveje i konstruktionen, da det reducerer fejlrisiko og potentielle uklarheder i den efterfølgende udførelse. Resultater fra en af de nye selvevalueringer bekræfter dette. Arkitektfirmaet Witraz vurderer, at gevinsterne ved 3D projektering er, at man løbende kan se, hvad man tegner, og at man konstant skal tage stilling til projektets kompleksitet. Dette betyder, at man ikke kan tegne et snit uden direkte relationer til det øvrige tegningsmateriale, hvilket gør projektet mere konkret, præcist og troværdigt. 7

8 2.2. Er krav om digital projektplanlægning mere udbredte nu? De interviewede er blevet spurgt, om de siden 2007 har oplevet, at flere bygherrer og andre parter, f.eks. totalentreprenører, er begyndt at stille krav om digital projektering. Blandt de interviewede vurderes det, at det kommer an på, hvordan man definerer det lidt for brede begreb. Hvis der med digital projektering menes projektering i 2D, så anvendes dette af langt de fleste bygherrer nu, mens objektorienteret projektering i 3D stadig har begrænset udbredelse. Blandt de interviewede vurderes det, at det fortrinsvist er hos de statslige bygherrer, der er underlagt krav via lovgivning, at digital projektering i 3D forekommer, mens det har begrænset udbredelse blandt private bygherrer og kommuner. Gentofte Kommune er selv et eksempel herpå, idet kommunen anvendte 3D i testprojektet, men ikke har brugt det som et krav siden. Kravene er nu, at man gerne må projektere i 2D, og at projektmaterialet skal afleveres i digital form. Gentofte Kommune er fortsat med at anvende digitalt udbud og er fortsat med at opdatere IKT-aftaler om CAD m.v. Der vurderes at være flere mulige årsager til det begrænsede marked for digital projektplanlægning i 3D: Manglende viden, metoder og mulige gevinster Bygherrerne har begrænset kendskab til metoderne for 3D projektering, og hvilke relevante anvendelsesområder disse har indenfor renovering, nybyggeri og i driftsfasen. Manglende kompetencer og databaser i organisationen til at håndtere 3D i driftsfasen For at en bygherre, f.eks. en kommune, efterfølgende kan drage nytte af de oplysninger, der er afleveret digitalt i 3D projekteringsmateriale, kræver det bl.a., at organisationen har de rette databaser til at lagre oplysningerne, og at de har værktøjer til efterfølgende at trække data ud databaserne. Ligeledes kræver det selvfølgelig, at der er kompetente medarbejdere til at vedligeholde og anvende disse data. Den organisatoriske udfordring er at fastlægge, hvilke data der er relevante, og det kan variere alt efter hvilken del af bygherrens organisation, der skal bruge data. Nogle skal eksempelvis bruge data i forbindelse med fremtidige reparationer og vedligeholdelsesaktiviteter, mens andre skal bruge data i forbindelse med rengørings- og serviceopgaver. Gentofte Kommune har undervejs etableret en facility management database, og man vurderer, at det er en organisatorisk og teknisk udfordring at fastlægge, hvordan man efterfølgende som bygherre håndterer de mange data og objektbeskrivelser i 3D. Herunder at fastlægge hvilke data der er nødvendige, og hvilke data der kan undværes. I Gentofte Kommune har man 3D bygningsdele fra de gennemførte afprøvningssager liggende på Byggeweb, men bruger ikke faciliteten i kommunens database for facility management. Der er stadig få rådgivere, der kan projektere i 3D Blandt rådgiverne vurderes det overordnet, at projektering i 3D er en både teknologisk og kompetencemæssig udfordring. Arkitektfirmaet Hou & Partnere vurderer, at ADT er et kompliceret program at projektere i, og at værktøjerne ikke er nemt tilgængelige. Heraf følger, at 8

9 3D modellering kræver opgradering af kompetencer og et stort forarbejde. Dette bekræftes af en af de nye selvevalueringer, hvor arkitektfirmaet Witraz vurderer, at det kræver mange timers arbejde at skabe en god fælles 3D platform, og at programmerne er meget dyre, hvilket begrænser brugen. Set fra bygherres side betyder det, at køb af 3D projektering vil være en fordyrende procedure, som offentlige bygherrer ikke er villige til at betale ekstra for. Reglerne for offentlige udbud og principperne for valg af det økonomisk mest fordelagtige tilbud udgør en medvirkende faktor. Der kan forekomme begrænset interesse for anvendelsen af 3D data i driftsfasen Blandt de interviewede gives der eksempler på bygherrer, som i renoveringssager ikke var interesseret i at modtage digitalt afleveret projektmateriale i 3D med objektorienteret information. Baggrunden har været, at bygherren dels ikke havde noget formål at anvende informationen til, og dels ikke var interesseret i den større transparens, informationen skabte om bygningerne. Hvis 3D materialet tydeliggør udlejede lokalers forskellige størrelse og andre egenskaber, kan dette medføre krav om at variere huslejens højde Fremtidige fokusområder Den opfølgende undersøgelse peger overordnet på, at der er forskelligt fokus på de respektive delområder indenfor digital projektering og udbud: Digital opmåling vil have begrænset fokus som udviklingsområde. Blandt de interviewede rådgivere vurderes det, at det ved renoveringsprojekter bedre kan betale sig at benytte traditionelle opmålingsmetoder, idet laser-opmåling ved landmåler medfører for stort arbejde med efterfølgende at tilrette data til 3D modellering. Hos bygherren Gentofte Kommune vurderes det, at digital opmåling foreløbig ligger på is og afventer, at der er udviklet mere anvendelige metoder. Digital projektering vil være et væsentligt udviklingsområde. Blandt rådgiverne vurderes det, at det er her hovedgevinsterne kan hentes. Herunder især, at digital projektering medfører mere sikkert informations- og planlægningsgrundlag for de udførende. Dels giver det et mere sikkert grundlag for at udtrække mængdeangivelser fra tegningsmaterialet, og dels kan tegninger og projektmateriale forsynes med mere instruktive beskrivelser af bygningsdele til brug i udførelsen. Digital projektering i 2D betegnes blandt rådgiverne efterhånden som mainstream, mens projektering i 3D stadig vil kræve en vis udviklingsindsats. De største udfordringer vurderes at være ændringen af vaner og opbygningen af kompetencer samt at mange af 3D værktøjerne stadig er i udviklingsfasen. Blandt rådgiverne vurderes det at koordinering og dataudveksling mellem projektets parter vil være en udfordring. Da alle projektets parter arbejder med nye værktøjer er det vanskeligt for en projektweb-ansvarlig eller CAD-koordinator at få processerne til at forløbe uproblematisk. 9

10 Det vurderes, at man skal igennem en række projekter før processerne er effektive og rentable. Blandt rådgiverne vurderes det, at de stigende krav til digital projektering vil medføre en differentiering af opgaver og ansvarsområder i tegnearbejdet. Projekterne vil i stigende grad kræve ekspertise indenfor mange forskellige områder. Hvor man tidligere kunne klare sig med én CAD-ansvarlig vil der være grundlag for større arbejdsdeling og specialisering. Foreløbig er bygherrernes efterspørgsel efter 3D modeller begrænset. Gentofte Kommune lader gerne rådgivere projektere i 2D, men stiller ikke krav om projektering eller aflevering i 3D. En medvirkende faktor er, at kommunens systemer for facility management ikke håndterer 3D data. Digitalt udbud - markedet drives af reglerne. Både bygherre og rådgivere ser klare potentielle gevinster for digitalt udbud via Byggeweb. Det være sig gevinster i form af mere effektiv kommunikation, i form af centraliseret distribuering af udbudsmaterialet og eventuelle rettelser af materialet undervejs. Dog vurderes det blandt rådgiverne, at krav fra bygherre er den primære drivkraft for brug af digitalt udbud og aflevering. En af rådgiverne vurderer, at det kræver en del arbejde og projektweb-administration at blive fortrolig med de mest anvendte udbudsplatforme. Rådgiveren vurderer derfor, at man ikke har oplevet de store gevinster endnu. Digital aflevering - endnu fortrinsvist i 2D Blandt rådgiverne vurderes det, at der endnu ikke er særlig mærkbar efterspørgsel efter digital aflevering i 3D. En af forklaringerne er, som nævnt ovenfor, at der typisk er manglende kompetencer og databaser i bygherrers organisationen til at håndtere 3 D i driftsfasen. Gentofte Kommune har undervejs etableret en facility management database, og har 3D bygningsdele fra de gennemførte afprøvningssager liggende på Byggeweb. Dog bruger kommunen ikke 3D data i kommunens database for facility management. Facility management foreløbig begrænset efterspørgsel Da bygherrer endnu kun i begrænset omfang anvender digitale data i 3D er efterspørgslen begrænset. 10

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål

uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål Uponor Blue Service gør det urimeligt nemt. Så du kan bruge tiden på det væsentlige.

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Ombygning og etablering af baderum i kælder 29. April 2013 Indholdsfortegnelse 1 ORIENTERING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Projektbeskrivelse... 3 1.3 Projektmaterialet...

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang. Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk

Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk Udfordringen, prøvelejlighederne i Ryesgade Fra teori til koncepter til projekter til videre salg. Det mener jeg er den største udfordring i projektet. Der

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Københavns Erhvervsakademi udgave rev 01 August 2013 7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Præsentation/ godkendelse

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger 2012-2014. Totalrådgivningen skal udføres i henhold til denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU Praktiske erfaringer med IKT-tekniske specifikationer Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU Praktiske erfaringer med IKT-tekniske specifikationer. Bygherre IKT-teknisk kommunikations-,cad-, udbuds-

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

MOLT WENGEL TIDLIG INDDRAGELSE

MOLT WENGEL TIDLIG INDDRAGELSE TIDLIG INDDRAGELSE DE GODE GAMLE DAGE bygger 2 DE GODE GAMLE DAGE Arkitekten tegner Ingeniøren regner Entreprenøren bygger 3 DE KNAP SÅ GAMLE (MEN GODE!) DAGE Arkitekten tegner Ingeniøren regner Spærleverandøren

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S landskabsarkitekt faget projekterer uderum i alle skalaer fra de største anlæg til de mindste sten CCS LANDSKAB DET DIGITALE

Læs mere

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk For yderligere oplysninger venligst kontakt: Partner, BIM - Lokalplaner og 3D laserscanning Lokalplaner LE34 har i mange år deltaget i lokalplaners tilblivelse og i virkeliggørelsen af lokalplaner LE34

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Sagsnr. -23-4-82--3 Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Spørgsmål og svar vedrørende UDBUDSMATERIALET (Indsæt selv ekstra rækker efter behov, men behold venligst systematikken): HUSK

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere