Digital projektplanlægning. Opfølgning på effektmåling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital projektplanlægning. Opfølgning på effektmåling"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Digital projektplanlægning Opfølgning på effektmåling Analyse og Erhvervsfremme Center for Nyindustrialisering Februar 2009

2 Indhold 1. INDLEDNING EFFEKTMÅLINGEN DENGANG OPFØLGNING PÅ EFFEKTMÅLINGEN ER MAN FORTSAT MED AT BRUGE METODERNE? ER KRAV OM DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING MERE UDBREDTE NU? FREMTIDIGE FOKUSOMRÅDER

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut en opfølgning på effektevalueringen af projektet Digital Projektplanlægning, som blev afsluttet februar Den daværende effektmåling, og de afprøvningssager som den var baseret på, havde pionéragtig karakter. Der var så at sige tale om en effektmåling af projekter og virksomheder, der gennemgik en afprøvnings- og læreproces, med alle de udfordringer det rummer. De sagsansvarlige i projekterne udtrykte, at der generelt set er anvendt flere ressourcer i de digitale projekter end ved lignende traditionelle projekter, primært fordi indlærings- og indkøringsfasen har været ressourcekrævende. (Afsnit 1.2 nedenfor resumerer kort den daværende effektmåling.) Formålet med denne opfølgning er derfor at belyse, hvilke erfaringer de involverede rådgivere har gjort sig med digital projektplanlægning i de efterfølgende år, og hvorledes de vurderer de forretningsmæssige udviklingsmuligheder indenfor området. Derudover suppleres opfølgningen med resultater fra selvevalueringer fra senere projekter Effektmålingen dengang Effektmålingen i analyserede potentialet i digital projektplanlægning og opgjorde både de kvalitative og kvantitative effekter/erfaringer, der er forbundet med anvendelsen af 3D teknologier i projektplanlægning i renoveringssager. Effektmålingen omfattede en række renoveringsprojekter igangsat af og med Gentofte Kommune som bygherre: Byggeprojekt Hyldgårdsvej 11A-D og Stolpegårdsvej. Projekterne omfattede henholdsvis 22 lejemål med etablering af 14 badeværelser og 10 lejemål med etablering af 8 badeværelser. Her blev der udført digital opmåling med L3D som projekteringsgrundlag. De involverede rådgivere var Arkitektfirmaet Hou & Partnere, NIRAS Rådgivende Ing. og Planlæggere og Landmålergården. Byggeprojektet Ungdomsskolen. Genopretning/renovering af 6 bygninger. I projektets opmålingsfase er der i stedet for digital opmåling gjort brug af traditionelle opmålingsmetoder. I de efterfølgende faser i projektet er der benyttet digital projektering. De involverede rådgivere var Arkitektfirmaet Kegel & Sciera og Damgaard Rådgivende Ing. A/S. Byggeprojektet Tjørnegårdsskolen. I ombygning af skolen anvendte rådgiveren de eksisterende 2D tegninger og lavede derudfra tegningsmaterialet i 3D. I opstartsfasen af projektet blev der udført kontrolmålinger, for bl.a. at kontrollere om det eksisterende tegningsmateriale var i orden. De involverede rådgivere var B+ arkitekter & designere og COWI. Effektmålingen var tilrettelagt således, at bygherren og de involverede parter besvarede et spørgeskema, hvor de vurderede effekter, ressourceforbrug og erfaringer for hver fase i den 3

4 digitale projektplanlægnings fase: 1) Digital opmåling 2) Digital projektering og 3) Gennemførsel af digitalt udbud/tilbudsafgivning. Effektmålingens daværende hovedkonklusioner var, at der er potentielle gevinster ved digital projektplanlægning. Først og fremmest, at digital projektplanlægning i kraft af mere præcis registrering og opmåling sikrer de udførende et bedre kendskab til bygninger - i form af gode beskrivelser af samlingsdetaljer og føringsveje for installationer. Værktøjerne i digital projektplanlægning giver mulighed for at visualisere renoveringsprocessen gennem objekttegningerne. Visualisering kan dermed forbedre kommunikationen mellem parterne i et byggeprojekt og reducere fejl, misforståelser og tvister imellem parterne. De potentielle gevinster i forbindelse med gennemførelsen af digitalt udbud, er at den mere præcise registrering og opmåling styrker informationsgrundlaget og giver bedre udbud og tilbud. Effektmålingen pegede samtidig på, at der er flere barrierer for den optimale anvendelse af digital projektplanlægning. Dels tekniske udfordringer i form af softwareløsninger, der stadig er i en udviklingsfase, og vanskeligheder med at dele data mellem forskellige programmer og parter. Dels organisatoriske og markedsmæssige barrierer, da anvendelse af digital projektplanlægning betyder, at rådgivere, bygherrer og entreprenører skal vænne sig til en række nye tekniske værktøjer og arbejdsmetoder. Det er uklart for de forskellige parter, der indgår i den digitale projektplanlægning, hvilke gevinster, der præcist er, hvem de tilfalder. og hvem der skal betale for deres realisering. Denne uklarhed kan i sig selv hæmme incitamentet for parterne til at anvende digital projektplanlægning. De daværende deltagere i projektet udtrykte samstemmende store forventninger til anvendelsen af de digitale værktøjer i fremtiden, og at projektet har åbnet deres øjne for de potentielle gevinster, som kan opnås. 4

5 2. Opfølgning på effektmålingen Opfølgningen på effektmålingen er baseret på telefoninterview med Gentofte Kommune (bygherren) samt repræsentanter fra 2 af de involverede rådgivere, Arkitektfirmaet Hou + Partnere A/S og Arkitektfirmaet Kegel & Sciera. Interviewene fokuserede på, hvorvidt de involverede parter er fortsat med at anvende metoderne indenfor digital projektplanlægning, og hvilke erfaringer de efterfølgende drog af projektet. I det følgende sammenfattes resultaterne af interviewene. Herudover suppleres med resultater fra 2 nye selvevalueringer, hvor arkitektfirmaer har anvendt digital projektplanlægning. Renovering af etageejendom i Roskilde, Højbrøndshus, hvor arkitektfirmaet Witraz har gennemført digital projektering og digitalt udbud. Urbanplanen, hvor JJW har involveret den udførende entreprenør i den digitale projektering via Byggeweb Er man fortsat med at bruge metoderne? Det overordnede svar er: delvist og med pragmatisme. De interviewede parter har i afprøvningssagerne gjort begynder -erfaringer, hvor de har lært metodernes styrker og svagheder at kende. I kraft heraf har de opnået en pragmatisk og mere sikker erfaring for, hvornår det er relevant at bruge metoderne og hvordan. Digital opmåling i 3D har begrænset relevans i renoveringssager Arkitektfirmaet Kegel & Sciera gjorde i deres afprøvningssag den erfaring, at de ikke kunne bruge data fra den digitale 3D opmåling fra landmåleren. Digital 3 D opmåling er så præcis, at alle fejl og skævheder på eksisterende bygninger kommer med. Dette gør det vanskeligt at håndtere data i den efterfølgende objektbaserede projektering. Hvis data fra den digitale opmåling skal kunne anvendes i modelleringen, skal der defineres middelværdier for fejltolerancer. Ideelt set skulle landmålerens 3D opmåling med laser kunne generere en tegning, som Kegel & Sciera kunne arbejde videre i, men der var for mange fejl og behov for tilpasninger. Citat: Landmåleren bruger 100 timer på opmåling og vi bruger 50 timer på at rette det til Man har derfor gjort den erfaring, at det i ombygning og renoveringssager bedst kan betale sig at bruge traditionelle opmålingsmetoder (tommestok) til at estimere værdier for de data, der skal anvendes i den efterfølgende modellering og digitale projektering. Ifølge bygherren, Gentofte Kommune, lagde man hårdt ud i projektet dengang og lagde op til at følge den digitale arbejdsmetode helt fra grunden, dvs. fra digital opmåling. Man lod landmåleren opmåle bygninger digitalt i størrelsesforholdet 1:1, men det endte med, at arkitekterne måtte sidde at rette og tegne om igen. Så den ideelle model med digital opmåling - som grundlag for den digitale projektering - er ikke realiseret. 5

6 Resultater fra en nyere selvevaluering bekræfter dette billede. Arkitektfirmaet Witraz anfører i sin selvevaluering, at man i opmålingsfasen stadig arbejder med traditionelle opmålinger af mængder på en række elementer, såsom fuger og dørgreb etc. Baggrunden er, at opsætningen af deres platforme og brugerkendskab ikke gør detaljerede opmålinger fordelagtige i 3D model regi på nuværende tidspunkt. I forhold til opmålingsfasen for et traditionelt projekt, er den primære udfordring opsætning af parametre i bygningsobjekter og relaterede skemaer. Det kræver et større forarbejde, som grundlag for den hurtige behandling af 3D modeller. Informationen i digitale 3 D modeller skal holdes på tilpas simpelt niveau Digitale 3 D modeller giver mulighed for at lægge mange informationer i en tegning til brug for de udførende. Eksempelvis at lægge informationer ind om de enkelte objekter såsom Dette vindue skal males og Dette vindue skal slibes. Ligeledes kan tag og vægge underopdeles - alt efter hvilket rum taget eller væggen vender imod, og vinduerne kan også inddeles i undergrupper. Det er i princippet fint med disse muligheder, men Kegel & Sciera har gjort den erfaring, at informationerne i en 3D tegning skal holdes på et simpelt og systematisk niveau for de udførende, som skal overtage og håndtere informationerne. Det vil sige, i stedet for at opdele væggene i undergrupper er det bedre at lave arbejdsbeskrivelser for samtlige vægge under ét, og så tilføje undtagelserne som f.eks. husk gipsen dér. Digitale 3 D modeller nyttige til at systematisere kvantitative mængdeangivelser En central del af kommunikationen mellem den digitale projektering og de udførende i tilbudsfasen er at kunne trække mængder ud af tegningen. Den mest normale metode er, at det overlades til de udførende, dvs. kig på tegningen og tæl selv op. Ideelt set skulle det i den digitale projektering være muligt at lægge informationer og objekter ind i 3 D tegningen, hvorefter programmet selv skulle kunne tælle antallet af eksempelvis vinduer og kvadratmeter op og levere denne information til de udførende. Denne automatik i modellen er det i Kegel & Sciera ikke helt lykkedes at få til at fungere. Tilsvarende erfaringer er gjort hos arkitektfirmaet Hou & Partnere. Her har den digitale 3D model været brugt til at splitte bygningsdelene op og til at tilføje objektbeskrivelser/arbejdsbeskrivelser, men modellen har ikke været til nogen hjælp i sig selv med hensyn til mængdeangivelserne. I Kegel & Sciera har man i stedet udviklet en metode, hvor Kegel & Sciera selv trækker antal og mængder for alle byggekomponenter ud af modellen, og dermed kvantitativt analyserer opgaven for de udførende. De udtrukne mængdeangivelser skrives ind i tilbudslister (regneark), som sendes til den bydende entreprenør sammen med tegningen. Herefter kan den bydende entreprenør sætte talværdier (priser) ind i regnearket, der selv summerer sammen. Fordelen ved denne kvantificering af opgaven i projekteringsfasen er, at det medfører større transparens og sikkerhed i afgivelsen af tilbud. Ifølge de interviewede rådgivere er det almindeligt, at entreprenører satser på, der er uklarheder i en udbudt opgave. Det kan nemlig efterfølgende gøres til genstand for tillægsopgaver, efter man har vundet hovedopgaven. En grun- 6

7 dig kvantificering af opgaven i projekteringsfasen kan dermed reducere ressourceforbruget til sådanne tillægsopgaver og rettelser. Men hvad så hvis rådgiveren tæller forkert i den digitale projektering? Hvis der eksempelvis tælles 8 toiletter i en renovering, hvor der egentlig skulle have været 9 toiletter. Dette kan ske, og så er den bydende part kun ansvarlig for den mængdeangivelse, der er budt på. Sådanne fejl vil ifølge de interviewede i princippet kunne forekomme, uanset hvilken teknologi der bruges i til kvantificeringen. Digital projektering gør det lettere at rette og kvalitetssikre projektmaterialet Blandt de interviewede vurderes det overordnet, at fordelen ved moderne digitale projekteringsplatforme i 3D er, at det er lettere at rette projektmaterialet og have de præcise mængder med det samme, mens man ved traditionel projektering skal påregne meget arbejdstid med rettelser i materialet. Digital projektering i 3 D kan medføre mere sikkert informations- og planlægningsgrundlag for de udførende Ifølge arkitektfirmaet B+ var man i forbindelse med afprøvningssagen med Tjørnegårdsskolen på ukendt grund og skulle lægge meget energi og økonomi i at komme ind i projekterne og den udviklingsindsats de repræsenterede. I ombygning af skolen anvendte rådgiveren de eksisterende 2D tegninger og lavede derudfra tegningsmaterialet i 3D. I opstartsfasen af projektet blev der udført kontrolmålinger, for bl.a. at kontrollere om det eksisterende tegningsmateriale var i orden. Dog gjorde man den overordnede erfaring, at den investerede indsats i den digitale projektering har reduceret den indsats, de har skullet levere i forbindelse med den efterfølgende byggeproces. Man vurderer, at ressourceforbruget i projekteringsfasen har ligget ca. 20% over et traditionelt tilsvarende projekt, men at ressourceforbruget har været lavere i forbindelse med selve byggeprocessen. Dette skyldes, at der er større grad af tydelighed i projektmaterialet, som har langt mere detaljerede bygningsdelebeskrivelser, der er anvendelige for de udførende. Ved den nye metode kan håndværkeren tage udgangspunkt i de mængdesatte tilbudslister, åbne dem og anvende dem som planlægningsobjekter. I forhold til traditionelle udbud er rådgiveren gået et skridt videre og har opdelt den enkelte bygningsdel i forhold til de forskellige fag/håndværkergrupper, der er involveret i arbejdet. Det er nemlig rådgivers erfaring, at den information, der skal bruges ude i det yderste led af svendene i skurvognen, sjældent bliver formidlet skriftligt direkte fra projektmaterialet. Normalt har håndværkerne aldrig set denne arbejdsbeskrivelse, og den digitale model har hjulpet til at sætte fokus på disse processer. Ifølge bygherren, Gentofte Kommune, er en væsentlig gevinst ved 3 D projektering, at der sker en tidlig identifikation af føringsveje i konstruktionen, da det reducerer fejlrisiko og potentielle uklarheder i den efterfølgende udførelse. Resultater fra en af de nye selvevalueringer bekræfter dette. Arkitektfirmaet Witraz vurderer, at gevinsterne ved 3D projektering er, at man løbende kan se, hvad man tegner, og at man konstant skal tage stilling til projektets kompleksitet. Dette betyder, at man ikke kan tegne et snit uden direkte relationer til det øvrige tegningsmateriale, hvilket gør projektet mere konkret, præcist og troværdigt. 7

8 2.2. Er krav om digital projektplanlægning mere udbredte nu? De interviewede er blevet spurgt, om de siden 2007 har oplevet, at flere bygherrer og andre parter, f.eks. totalentreprenører, er begyndt at stille krav om digital projektering. Blandt de interviewede vurderes det, at det kommer an på, hvordan man definerer det lidt for brede begreb. Hvis der med digital projektering menes projektering i 2D, så anvendes dette af langt de fleste bygherrer nu, mens objektorienteret projektering i 3D stadig har begrænset udbredelse. Blandt de interviewede vurderes det, at det fortrinsvist er hos de statslige bygherrer, der er underlagt krav via lovgivning, at digital projektering i 3D forekommer, mens det har begrænset udbredelse blandt private bygherrer og kommuner. Gentofte Kommune er selv et eksempel herpå, idet kommunen anvendte 3D i testprojektet, men ikke har brugt det som et krav siden. Kravene er nu, at man gerne må projektere i 2D, og at projektmaterialet skal afleveres i digital form. Gentofte Kommune er fortsat med at anvende digitalt udbud og er fortsat med at opdatere IKT-aftaler om CAD m.v. Der vurderes at være flere mulige årsager til det begrænsede marked for digital projektplanlægning i 3D: Manglende viden, metoder og mulige gevinster Bygherrerne har begrænset kendskab til metoderne for 3D projektering, og hvilke relevante anvendelsesområder disse har indenfor renovering, nybyggeri og i driftsfasen. Manglende kompetencer og databaser i organisationen til at håndtere 3D i driftsfasen For at en bygherre, f.eks. en kommune, efterfølgende kan drage nytte af de oplysninger, der er afleveret digitalt i 3D projekteringsmateriale, kræver det bl.a., at organisationen har de rette databaser til at lagre oplysningerne, og at de har værktøjer til efterfølgende at trække data ud databaserne. Ligeledes kræver det selvfølgelig, at der er kompetente medarbejdere til at vedligeholde og anvende disse data. Den organisatoriske udfordring er at fastlægge, hvilke data der er relevante, og det kan variere alt efter hvilken del af bygherrens organisation, der skal bruge data. Nogle skal eksempelvis bruge data i forbindelse med fremtidige reparationer og vedligeholdelsesaktiviteter, mens andre skal bruge data i forbindelse med rengørings- og serviceopgaver. Gentofte Kommune har undervejs etableret en facility management database, og man vurderer, at det er en organisatorisk og teknisk udfordring at fastlægge, hvordan man efterfølgende som bygherre håndterer de mange data og objektbeskrivelser i 3D. Herunder at fastlægge hvilke data der er nødvendige, og hvilke data der kan undværes. I Gentofte Kommune har man 3D bygningsdele fra de gennemførte afprøvningssager liggende på Byggeweb, men bruger ikke faciliteten i kommunens database for facility management. Der er stadig få rådgivere, der kan projektere i 3D Blandt rådgiverne vurderes det overordnet, at projektering i 3D er en både teknologisk og kompetencemæssig udfordring. Arkitektfirmaet Hou & Partnere vurderer, at ADT er et kompliceret program at projektere i, og at værktøjerne ikke er nemt tilgængelige. Heraf følger, at 8

9 3D modellering kræver opgradering af kompetencer og et stort forarbejde. Dette bekræftes af en af de nye selvevalueringer, hvor arkitektfirmaet Witraz vurderer, at det kræver mange timers arbejde at skabe en god fælles 3D platform, og at programmerne er meget dyre, hvilket begrænser brugen. Set fra bygherres side betyder det, at køb af 3D projektering vil være en fordyrende procedure, som offentlige bygherrer ikke er villige til at betale ekstra for. Reglerne for offentlige udbud og principperne for valg af det økonomisk mest fordelagtige tilbud udgør en medvirkende faktor. Der kan forekomme begrænset interesse for anvendelsen af 3D data i driftsfasen Blandt de interviewede gives der eksempler på bygherrer, som i renoveringssager ikke var interesseret i at modtage digitalt afleveret projektmateriale i 3D med objektorienteret information. Baggrunden har været, at bygherren dels ikke havde noget formål at anvende informationen til, og dels ikke var interesseret i den større transparens, informationen skabte om bygningerne. Hvis 3D materialet tydeliggør udlejede lokalers forskellige størrelse og andre egenskaber, kan dette medføre krav om at variere huslejens højde Fremtidige fokusområder Den opfølgende undersøgelse peger overordnet på, at der er forskelligt fokus på de respektive delområder indenfor digital projektering og udbud: Digital opmåling vil have begrænset fokus som udviklingsområde. Blandt de interviewede rådgivere vurderes det, at det ved renoveringsprojekter bedre kan betale sig at benytte traditionelle opmålingsmetoder, idet laser-opmåling ved landmåler medfører for stort arbejde med efterfølgende at tilrette data til 3D modellering. Hos bygherren Gentofte Kommune vurderes det, at digital opmåling foreløbig ligger på is og afventer, at der er udviklet mere anvendelige metoder. Digital projektering vil være et væsentligt udviklingsområde. Blandt rådgiverne vurderes det, at det er her hovedgevinsterne kan hentes. Herunder især, at digital projektering medfører mere sikkert informations- og planlægningsgrundlag for de udførende. Dels giver det et mere sikkert grundlag for at udtrække mængdeangivelser fra tegningsmaterialet, og dels kan tegninger og projektmateriale forsynes med mere instruktive beskrivelser af bygningsdele til brug i udførelsen. Digital projektering i 2D betegnes blandt rådgiverne efterhånden som mainstream, mens projektering i 3D stadig vil kræve en vis udviklingsindsats. De største udfordringer vurderes at være ændringen af vaner og opbygningen af kompetencer samt at mange af 3D værktøjerne stadig er i udviklingsfasen. Blandt rådgiverne vurderes det at koordinering og dataudveksling mellem projektets parter vil være en udfordring. Da alle projektets parter arbejder med nye værktøjer er det vanskeligt for en projektweb-ansvarlig eller CAD-koordinator at få processerne til at forløbe uproblematisk. 9

10 Det vurderes, at man skal igennem en række projekter før processerne er effektive og rentable. Blandt rådgiverne vurderes det, at de stigende krav til digital projektering vil medføre en differentiering af opgaver og ansvarsområder i tegnearbejdet. Projekterne vil i stigende grad kræve ekspertise indenfor mange forskellige områder. Hvor man tidligere kunne klare sig med én CAD-ansvarlig vil der være grundlag for større arbejdsdeling og specialisering. Foreløbig er bygherrernes efterspørgsel efter 3D modeller begrænset. Gentofte Kommune lader gerne rådgivere projektere i 2D, men stiller ikke krav om projektering eller aflevering i 3D. En medvirkende faktor er, at kommunens systemer for facility management ikke håndterer 3D data. Digitalt udbud - markedet drives af reglerne. Både bygherre og rådgivere ser klare potentielle gevinster for digitalt udbud via Byggeweb. Det være sig gevinster i form af mere effektiv kommunikation, i form af centraliseret distribuering af udbudsmaterialet og eventuelle rettelser af materialet undervejs. Dog vurderes det blandt rådgiverne, at krav fra bygherre er den primære drivkraft for brug af digitalt udbud og aflevering. En af rådgiverne vurderer, at det kræver en del arbejde og projektweb-administration at blive fortrolig med de mest anvendte udbudsplatforme. Rådgiveren vurderer derfor, at man ikke har oplevet de store gevinster endnu. Digital aflevering - endnu fortrinsvist i 2D Blandt rådgiverne vurderes det, at der endnu ikke er særlig mærkbar efterspørgsel efter digital aflevering i 3D. En af forklaringerne er, som nævnt ovenfor, at der typisk er manglende kompetencer og databaser i bygherrers organisationen til at håndtere 3 D i driftsfasen. Gentofte Kommune har undervejs etableret en facility management database, og har 3D bygningsdele fra de gennemførte afprøvningssager liggende på Byggeweb. Dog bruger kommunen ikke 3D data i kommunens database for facility management. Facility management foreløbig begrænset efterspørgsel Da bygherrer endnu kun i begrænset omfang anvender digitale data i 3D er efterspørgslen begrænset. 10

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk For yderligere oplysninger venligst kontakt: Partner, BIM - Lokalplaner og 3D laserscanning Lokalplaner LE34 har i mange år deltaget i lokalplaners tilblivelse og i virkeliggørelsen af lokalplaner LE34

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model JYRO arkitekter Deltagere Tom Hansen arkitekt MAA Tegnestuen Hornbæk th@tegnestuenhornbeak.dk Per Jyllnor arkitekt MAA JYRO arkitekter pj@

Læs mere

Kunde: Østre Gasværk Teater. Opgavens art: Indvendig scanning af bygning. Formål: Kortlægning af scene- og publikumsområde. Aflevering: 3D CAD model.

Kunde: Østre Gasværk Teater. Opgavens art: Indvendig scanning af bygning. Formål: Kortlægning af scene- og publikumsområde. Aflevering: 3D CAD model. PROJEKT REFERENCE LISTE : Et lille udpluk af de mange forskellige Laser Scannings projekter Lodahl har været involveret i, siden introduktionen af laser-scanning i 2001 Østre Gasværk Teater. Indvendig

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere. A/B Torvebo. 1 af 15

Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere. A/B Torvebo. 1 af 15 Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Torvebo 1 af 15 Indkaldelse til informationsmøde. Vedrørende kommende projekt i 2014 hvor udskiftning af vandinstallationer og varmeanlæg opstarter.

Læs mere

Øvrige deltagere: Fra Domea, regionschef Erik Lønne Gottfredsen og driftschef Mikki Frandsen. Der var afbud fra formand Jørgen Østergaard.

Øvrige deltagere: Fra Domea, regionschef Erik Lønne Gottfredsen og driftschef Mikki Frandsen. Der var afbud fra formand Jørgen Østergaard. Boligselskabet af 1964 i Hjørring Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 19. september 2012 kl. 16.00, i afdeling Buen, Buen 11 i Hjørring. Dagsorden: side 1 Godkendelse af referat... 2 2

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Beskrivelse af totalrådgivers opgave

Beskrivelse af totalrådgivers opgave Bydende ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk SIDE 1/5 Udbudsbrev Engparken Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 Som tidligere meddelt er De blevet prækvalificeret

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Vi bygger løsninger til

Vi bygger løsninger til InCom Tværfaglige brancheløsninger Vi bygger løsninger til Boligadministrationer InCom IT Group BRANCHELØSNINGER SKABT AF TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER InCom IT Group er en innovativ leverandør af Software,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere