Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke"

Transkript

1 Afdeling: Plan og GIS Ref. Helle Juul Kristensen Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred Svendborg Projektplan 11 januar 2008 Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Svendborg Kommunes Plan09- eksempelprojekt om diskussion af kvalitet i den kommunale planlægning gennemføres efter følgende projektplan: 1. Baggrund for projektet Afsæt Svendborg Byråd har i maj 2007 truffet beslutning om, at Svendborg Kommune søger om medlemskab af det internationale Cittaslow-bynetværk. Citta er det italienske ord for by, og slow angiver netværkets oprindelige afsæt i Slow-food-bevægelsen. Med Cittaslow forstår vi overordnet en by, der dyrker kvalitet og tænker sig om. Centralt i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Cittaslow lægger op til at udvikle sig og møde tidens udfordringer med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen. At søge de bedste moderne og teknologiske løsninger med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie, og at turde vælge nye og utraditionelle løsninger indenfor produktion, salg, konsum, kommunikation og transport. I en Cittaslow lever man med bevidsthed om sin rolle i en voksende globaliseret og forbunden verden. Medlemskab af Cittaslow-bynetværket giver direkte adgang til global videndeling og erfaringsudveksling om det gode liv. Svendborg vil som den første Cittaslow i Danmark blive bevægelsens danske hovedby. Gennem efteråret har en intern, tværgående arbejdsgruppe til ansøgningen om optagelse i bynetværket vurderet kommunens aktuelle tiltag og status på 55 konkrete optagelseskriterier indenfor de seks hovedområder i Citttaslow: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse af Svendborg som Cittaslow. Samtidig er Svendborg i gang med en byplankonkurrence for Tankefuld; et 800 Ha stort kuperet landskab vest for Svendborg by. Tanken er, at området i et langsigtet perspektiv skal omdannes til en landskabsby bygget på Cittaslow-principper, hvor man skal kunne bo, arbejde og leve med nærhed til naturen, landskabet, sig selv og hinanden. Der er politisk enighed om, at det er vigtigt, at vi her stiller krav om høj kvalitet i både planer og udførelse, bebyggelse, landskab, kunst, arkitektur, bæredygtighed og trafik. Byplankonkurrencen for Tankefuld-området har som overordnet mål at sætte billeder og rumlige former på den moderne Cittaslow og på Tankefuld-områdets nye identitet som landskabsby. Seks byplanteams var inviteret til at være med i første runde af

2 konkurrencen i efteråret Heraf er tre hold i december 2007 udvalgt til anden runde med dialogworkshops med Svendborg Kommune i vinter-forår Der forventes fundet en endelig vinder af byplankonkurrencen ultimo marts Kombinationen af beslutningerne om Tankefuld og Cittaslow kan være afgørende for Svendborgs udvikling. Begge projekter har potentialet til at gøre en forskel for Svendborg i det lange perspektiv, men begge kræver også omtanke, hårdt og målrettet arbejde og en stor lokal forankring og opbakning for at blive til noget 1. Projekterne Tankefuld og Cittaslow giver os anledning til at diskutere kvalitet i planlægningen - og hvordan også mere oplevelsesmæssige og sanselige aspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning. Kvalitetsbegrebet skal udfoldes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv, med faglige eksperter, med politikerne og kollegerne i Svendborg Kommunes administration. Plan09- eksempelprojektet igangsættes for også at udfolde denne dialog om kvalitet i planlægningen med universiteter, konsulenter og andre kommuner. Udfordringen Projektet skal med afsæt i Cittaslow-filosofien gennemføre en undersøgelse af kvalitet i den sammenfattende, tværgående kommunale planlægning, den strategiske og fysisk planlægning. Vi vil afdække, hvad forskellige interessentgrupper opfatter som kvalitet i relation til Cittaslowværdierne, og hvordan disse kvalitetsaspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning og kommuneplanarbejdet i relation til Svendborg Cittaslow borgernes Cittaslow. Kvalitet opfatter vi overordnet, som det, der giver mennesker muligheder for det gode liv. Gode hverdagsoplevelser, glæde, omhu, skønhed, tryghed, mening og lykke. Men også den gode planlægning, der skal skabe rammerne om det gode liv. Selvfølgelig vil der være forskellige opfattelser af, hvad der menes med kvalitet og det gode liv, ligesom det heller ikke er nemt at formulere i ord. For at sikre forståelsen for planlægningens redskaber, muligheder og begrænsninger er det vigtigt at tage diskussionen af, hvad kvalitet er i relation til de fysiske omgivelser, og hvordan vi kan sikre og styrke livskvalitet gennem det byggede miljø i Svendborg i fremtiden. Det gælder både i forhold til den eksisterende by og den nye bydel Tankefuld. Hvor den fysiske planlægning førhen har været præget af vækstfilosofi, instrumentelle og økonomiske rationaler er bæredygtighed nu kommet højt på samfundets dagsorden. Der tales mere og mere om betydningen af nærvær, udsyn og livskvalitet. I dag er der derfor en stigende bevågenhed for at bevare, pleje og styrke kvaliteter i vores byggede miljø. Men der har manglet et samlet og folkeligt forståeligt koncept for at tale om kvalitet i planlægningen. Med Cittaslow-filosofien ser vi en mulighed for at diskutere identitet, omstilling og udvikling med afsæt i bærende lokale og regionale værdier. Svendborg Kommunes planlægning og udviklingsstrategier har efter nedlæggelsen af større industrivirksomheder i kommunen vendt blikket mod vores unikke placering ved det sydfynske øhav, og der er fokus på nye udviklingsområder indenfor oplevelsesøkonomien. Kommunens overordnede vision er Sydfynsk udvikling, og motorvejens åbning i efteråret 2009 vil skabe nye erhvervsog bosætningsmæssige muligheder. Det igangværende arbejde med planstrategien peger på styr- 1 Uddybende om Svendborg Cittaslow og Tankefuld-projektet på Svendborg Kommunes hjemmeside Side 2 af 12

3 ker indenfor sundhed, kreativitet og det maritime som væsentlige fokusområder for fremtidige politikker og planlægning. Plan09-projektet vil give mulighed for at udfolde dialogen om Svendborgs kvaliteter og Cittaslow-værdierne med en række lokale, regionale og nationale aktører. 2. Mål med kvalitetsdiskussion ud fra Cittaslow-filosofien I Svendborg tør vi godt! Cittaslow-filosofien skal være vores strategiske redskab til at takle Svendborgs muligheder i oplevelsesøkonomien og arbejde helhedsorienteret og tværgående med spørgsmålet om kvalitet i planlægningen. Vi vil diskutere, hvad vi mener med kvalitet og livskvalitet i Svendborg både hos fagfolk og lægfolk for: At udvikle nye former for dialog, som via Cittaslow kan konkretisere kvalitetsdiskussionen med blandt andet kommunens borgere for at forankre Cittaslowbegrebet og drøfte Svendborgs kvaliteter. At få input til den fysiske planlægning, og for at sikre forståelse for, vilje til og mulighed for at føre kvaliteten ud i livet gennem forståelige og nye, brugbare planredskaber. At bringe oplevelsesmæssige værdier i konstruktivt samspil med planlægningens mere traditionelle tilgange ud fra instrumentelle, tekniske og økonomiske rationaler. At skabe grundlag for mere fleksibilitet i planlægningen i forhold til at forenkle det videre planarbejde både indholds- og procesmæssigt. Ud over Tankefuld-projektet er der i øjeblikket flere større konkrete plan- og udviklingsprojekter i gang i Svendborg. Det store havneomdannelsesprojekt er under realisering og med overvejelser om kulturhus, bibliotek og steder til ophold og bevægelse. Der er igangsat byrumsundersøgelser om overgangen mellem bymidten og havnen, og der arbejdes på omdannelse af trafikrum til rekreative rum og gradvis udvikling af parkeringsfaciliteterne. Der er konkrete planer om udbygning af Svendborg Idrætscenter og nye erhvervsarealer i forbindelse med Svendborg-motorvejens indføring. Byrådet ønsker at videreudvikle kvaliteten i de fysiske omgivelser, bl.a. som platform for at fremme bosætningspolitikken. Der arbejdes med en samlet strategi- og handleplan for byens rum som katalysator for udviklingen af den gode by i social, kulturel og arkitektonisk henseende. For at varetage kvalitetsudviklingen i det offentlige rum skal der i løbet af 2008 formuleres en arkitekturpolitik. Via Cittaslow ønsker vi at opnå en fælles forståelsesramme for, hvad der er vigtigt at satse på i bydelsplanlægningen generelt i Svendborg Kommune. Det vil være et konkret mål med Plan09- eksempelprojektet, at vi hele tiden skal sikre den udfordrende balance mellem metodeudvikling og anvendelighed/anvendelse; mellem abstrakte begreber og konkret virkelighed. Vi ønsker at diskutere kvalitet indenfor et sammenfattende begreb, så ordet kvalitet ikke kommer til at svæve og blive for diffust. Vi har valgt at gøre det med ideen om Cittaslow, hvor vi specifikt tager udgangspunkt i fire af de seks hovedområder for den internationale Cittaslow-bevægelse, nemlig kvaliteter i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt den lokale bevidsthed om og forståelse af kommunen som Cittaslow. Desuden introducerer vi et særligt diskussionsemne for Svendborg Cittaslow, som vi kalder Udsyn og flow. Dermed vil vi betone, at Svendborg som medlem af den internationale Cittaslow-familie vil arbejde dynamisk med internationalt udsyn og indsigt og lokalt understøtte dialog og samarbejder mellem offentlige og private aktører. Side 3 af 12

4 Vi vil konkretisere spørgsmål om det gode liv og styrkelse af livskvalitet gennem det fysiske miljø ved at se på tre situationer: den eksisterende by, det åbne land/naturen og fremtidig byudvikling. Hensigten er at få belyst begrebet livskvalitet i relation til planlægningsmæssige og identitetsmæssige spørgsmål om bevaring, forandring og udvikling. Fælles for alle tre udviklingssituationer i den eksisterende by, i kulturlandskabet og i landskabsbyen Tankefuld vil begreberne multifleksibilitet og multifunktionalitet stå i forreste række i diskussionen af kvalitetsbegrebet. Udfoldet betyder livskvalitet, at livsdimensionen for eksempel kan opløses i følgende delelementer: Arbejdet, produktionen, distributionen, trafikken, sundheden, rekreationen, roen, legen, musikken, maden, meditationen, møderne, kærligheden, den sociale dimension, demokrati, inspiration m.v. Alle disse livsfunktioner kræver forskellige fysiske rammebetingelser fra de fysiske omgivelser, byens huse og byens rum. Det gode liv må endvidere forstås som en helhed af årstidernes gang, døgnets rytmer og den aldersbetingede forskellighed af menneskers brug af de forskellige typer af by- og landskabsrum. Havnearealer, parker, grønne områder, pladser og torve vil af fysiske årsager bruges til forskellige formål, men med inspiration fra bl.a. Jan Gehl og Kevin Lynch mener vi, at byrum med høj kvalitet vil give plads og mulighed for både multifunktionalitet og multiflexibilitet ud fra en række parametre. Vi vil diskutere kvaliteter i den eksisterende by, købstaden Svendborg, der er kortlagt i forbindelse med den igangværende planstrategiproces. Der kan peges på særlige træk ved Svendborg som: o En by med tilpas stor størrelse og et attraktivt bymiljø. o At man tidligt som søfartsby har orienteret sig globalt. o Beliggenheden ved Ø-havet. o En af landets højeste andele af den såkaldte Kreative Klasse. o Bymidtens bygningsmæssige udvikling, der sammenfletter gammelt og nyt. o Mangfoldigt uddannelses-, idræts- og kulturliv, mange bohememiljøer og udbredt tolerance. Vi vil diskutere landskabskaraktererne i Svendborg-området (ved hjælp af blandt andet input fra Miljøministeriets rapport Vejledning i Landskabet i Kommuneplanlægningen, hvor en del af Svendborg kommune er eksempelområde) og herunder blandt andet drøfte forhold, der kan give os input til planlægningsmæssige udfordringer som: o Hvordan kan vi bruge landskabskaraktermetoden som et aktivt planredskab også i forbindelse med byudvikling? o Hvordan håndterer vi planlægningsmæssigt relationen og overgangen mellem byen og det åbne land? o Hvordan styrer vi forvandlingen af Tankefuld-området fra landbrugsland til landskabsby - samtidig med at vi respekterer, bevarer og forandrer stedets landskabelige kvaliteter? Vi vil diskutere identitet, byudvikling og omdannelsen af landskabet (blandt andet med afsæt i besvarelserne på byplankonkurrencen for Tankefuld) for at få svar på spørgsmål som: o Hvordan sikrer vi, at Svendborg udvikler sig som en levende og nutidig Cittaslowby? o Hvordan kan vi blive bedre til det, vi er gode til og sikre, at vi bevarer de unikke kvaliteter ved Svendborg og Sydfyn i dag? o Hvordan skaber vi sammenhæng, samspil og interaktion socialt, kulturelt og funktionsmæssigt samtidig med at de enkelte bydele (eksisterende og nye) skal være unikke? Side 4 af 12

5 o o o Hvad er en landskabsby /Tankefuld? Hvordan kan det beskrives i planlægningsmæssig sammenhæng? Hvad sker der med stedsidentiteten i de omkringliggende lokalsamfund, når et stort byudviklingsområde som Tankefuld trænger sig på? Hvordan håndterer vi planlægningsmæssige visioner henover fx en 30-årig tidshorisont i spændingsfeltet mellem fastholdelse og fleksibilitet? Kvalitetsdiskussionerne ud fra de tre situationer vil således kunne bidrage med input til blandt andet midtbyplan for Svendborg, perspektivplan for Tankefuld, Svendborg Kommunes arkitekturpolitik og en bredere bypolitik. Vi vil i respekt for Cittaslow-konceptet diskutere kvalitetsrelationerne mellem det gode, langsomme liv og den fysiske gestalt; bygningerne, torvene, pladserne, gaderne, stierne og landskaberne, hvor mulighederne for planlægning og handling er legio. Udfordringen for dette arbejde bliver derfor på den ene side at italesætte de bløde værdier, som skaber det gode liv, og på den anden side at udvikle redskaber og processer, der er brugbare i den konkrete indsats på planlægningens og byudviklingens hverdagsarena. I den planfaglige kontekst er udfordringen, at det traditionelle planlægningssprog omhandler en lang række juridiske tekniske bindinger og er blevet stadig mere komplekst i takt med at ønsket om/behovet for regulering er vokset. Dette sprog er utilstrækkeligt, når de kvaliteter, der er bærende i Cittaslow-konceptet bringes i fokus og skal diskuteres af byens eksisterende og nye borgere og øvrige brugere. Projektet sigter derfor på at udvikle det planfaglige indhold, så der kan tages udgangspunkt i begreber som livskvalitet, fordybelse, indsigt, udfordring og tryghed, oplevelse, sundhed m.v. De udviklede planredskaber skal ikke give svar på den detaljerede fysiske udformning men orientere sig mod en organisk byvækst og -udvikling. Vi forestiller os, at der bliver tale om idebeskrivelser i ord og billeder tilvejebragt gennem diskussioner, spil og værksteder med forskellige interessenter. At transformere disse fremtidsbilleder til en form, hvor de i tilstrækkeligt omfang og på betryggende vis kan udvikle det traditionelle planlægningssprog er udfordringen. Vi ser det som vores opgave at finde elementer dertil. Udover udviklingen af metoder til at facilitere kvalitetsdiskussionerne vil projektet udmøntes i en handlingsguide for det videre arbejde med kvalitet ud fra Cittaslow-principper, som led i kommuneplanen og konkret i forhold til at formulere præmisserne for at sikre kvalitet i bydelsplanlægningen via plankoncepter. Endvidere udarbejdes et idekatalog til konkrete Cittaslow-projekter. Resultatet skal være til inspiration for andre kommuner som et eksempel på, hvordan der kan skabes en konstruktiv balance mellem det hurtige, forstået som dynamisk vækst og det langsomme, forstået som en refleksiv forholden sig til kulturelle normer og traditioner. Men også som en model for, hvordan man med et sammenfattende greb om kvalitetsaspektet kan indarbejde spørgsmål om livskvalitet og bæredygtighed i bred forstand det miljømæssigt, økonomiske, sociale og kulturelle - i kommuneplanen og bydelsplanlægningen. Side 5 af 12

6 3. Projektets aktiviteter Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt indeholder nedenstående aktiviteter. Projektplanen tager udgangspunkt i Svendborg Kommunes ansøgning til Plan09 og i drøftelserne med sekretariatet om ønsker til justeringer og præciseringer. Videre er projektplanen blevet kvalificeret og konkretiseret på et lokalt Plan09-døgnseminar med deltagelse af projektets planlæggere, forskere og konsulenterne. Her afviklede vi den december 2007 det første, tværgående arbejdsseminar i en åben, eksplorativ og afklarende form. I. Programmering, begrebsafklaring og kommunikationsstrategi Projektet indledes med, at der udarbejdes et endeligt program (dette notat), og der træffes aftaler om forudsætningerne for deltagelse med projektets samarbejdsparter: dels Svendborg Kommunes interne arbejdsgruppe og tværgående styregruppe for Plan09-projektet, dels konsulenterne fra Pluss Leadership A/S og samarbejdspartnerne fra Syddansk og Aalborg Universiteter (se punkt 4). Svendborg Kommune fremsendte ultimo december 2007 ansøgning om optagelse i det internationale Cittaslow-bynetværk med beskrivelse af Svendborgs aktuelle opfyldelse af optagelseskriterierne til netværket. Statusbeskrivelsen er udarbejdet på tværs af organisationen og koordineret i Cittaslow-sekretariatet i direktørområdet Kultur og Planlægning. Data-/faktaindsamlingerne herfra bidrager samtidig som indspil til kommuneplanarbejdet. Styregruppen for Svendborg Cittaslow går nu i gang med at udarbejde interessentanalyse og indkredsning af relevante målgrupper for det videre arbejde herunder måden og graden af inddragelse. Dernæst vil Svendborg Cittaslowstyregruppen med indspil fra Plan09-styregruppen og Plan09-projektets samarbejdspartnerne fra universiteterne formulere en definition af begrebet Cittaslow for Svendborg og Svendborgs Cittaslow-manifest. På baggrund af heraf udarbejder Svendborg Kommune en egentlig kommunikationsstrategi for Svendborg Cittaslow og Plan09-projektet medio januar Se mere detaljeret om kommunikationsstrategien i afsnit 6. II. Handleplaner for implementering af Cittaslow Sideløbende med opstart af kommuneplanprocessen primo 2008 udarbejder styregruppen for Svendborg Cittaslow med indspil fra Plan09-arbejdsgruppen handlingsplaner, der skal udbrede forståelsen af Cittaslow-filosofien i den kommunale administration og blandt kommunens borgere og brugere samt indarbejde tankegangen i eksisterende tiltag og nye projekter. Udspil til handleplaner fremlægges i åbent dialogforum/temadag (se punkt III) med lokale organisationer, foreninger og ildsjæle og tilrettes i lyset heraf. III. Tankefuld byplankonkurrence workshops og vinder. I forbindelse med byplankonkurrencen for Tankefuld gennemføres i foråret 2008 workshops med de udvalgte 3 hold i 2. runde og Svendborg Kommune. Bydelsplanlægningen for Tankefuld skal kunne fungere som bindeled mellem kommuneplanens overordnede intentioner og de mere nære og projektrelaterede anvisninger i de kommende lokalplaner. Den skal kunne bidrage til at gøre planlægningen mere fleksibel i både selve planprocessen og plandokumentets indhold. Med eksempel i Tankefuld skal der udvikles nye plandokumenter og redskaber, der skal kunne bruges til by- og landskabsomdannelse i hele kommunen; hvor der med afsæt i områdets karakter, muligheder og kvaliteter opstiller mere konkrete rammer for, hvad der kan lade sig gøre inden for den enkelte bydel eller kvarter. Det kan for eksempel være dialogplaner og andre typer planer, der kan omhandle rumdannelser, skala, topografi, bevaringsværdig bebyggelse og beplantning mm. Side 6 af 12

7 IV. Interessentanalyse, redskabsudvikling til kvalitetsdiskussioner (nye former for dialog), diskussionsrunder, videnopsamling. Konsulenterne udarbejder - ud over interessentanalyse for Svendborg Cittaslow - en tilflytterinteressentanalyse, der specifikt retter sig mod potentielle tilflyttere til Svendborg. Her rettes et særligt fokus på de nye muligheder for Svendborg som attraktivt sted for bosætning, når motorvejen fra Svendborg til Odense åbnes ultimo Der rettes fokus på forskellige interessentgrupper, der identificeres som værende af særlig interesse for Svendborg. Interessentanalyserne danner baggrund for sammensætning af fokusgrupper til kvalitetsdiskussioner ud fra Cittaslowværdierne. I foråret 2008 gennemfører konsulenterne kvalitetsdiskussioner i fire forskellige fora og opfølgende analyser herpå for at afdække forskellige interessentgruppers syn på kvalitet ud fra Cittaslowværdier i relation til den fysiske planlægning: Tematisk drøftelse i byrådet i Svendborg Kommune. Temamøde med udvalgte administrativt ansatte i kommunen. Temadag med organisationer, foreninger og ildsjæle fra Svendborg (dækkende en repræsentativ bredde af livsstilsgrupper og aldersgrupper) og erhvervsaktører (forskellige erhvervstyper, der beskæftiger sig med Cittaslow-relateret virksomhed (turisme, lokale fødevarevirksomheder m.m.). Fokusgruppe af potentielle tilflyttere. Indholdet i kvalitetsdiskussionerne vil tage afsæt i spørgsmålene, som er formuleret i forudgående afsnit 2 om Målene med kvalitetsdiskussionen. Konsulenterne udvikler i samarbejde med Plan09-styregruppen og Cittaslow-sekretariatsmedarbejderne en ny metode til at udfolde kvalitetsdiskussionen. Konkret vil der blive taget afsæt i visuelt og auditivt materiale (fotos, video, kort, lydfiler m.v.) af byrum, landskaber og hverdagslivsaktiviteter fra Svendborg-området og suppleret med selvoplevelser fra deltagerne af steder og begivenheder, der udtrykker deres oplevelse af Cittaslow. Der afprøves forskellige metodiske greb, orienteret mod de forskellige målgrupper og aldersgrupper. Til de faglige drøftelser kommer der yderligere input fra de seks byplanteams i Tankefuld-projektet, der i byplankonkurrencens første runde har sat billeder og rumligheder på den moderne Citta-slow, landskabsbyen og forslag til nye rammer for det gode liv på Sydfyn. V. Svendborg-Symposium - afprøvning af nyt dialogredskab Kvalitetsdiskussionerne vil blive anledning til, at vi kan rette nogle konkrete spørgsmål til forskningsverdenen. Spørgsmålene skal udfoldes under et 2-dages symposium i sensommeren Syddansk Universitet, Institut for Litteratur, Kultur og Medier og Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning vil være medarrangører af symposiet. Forventet skal der deltage 20 lokale hverdagsaktører fra Svendborg (politikere, embedsmænd, virksomheder og borgere), 15 personer fra forskningsverdenen og 15 inviterede repræsentanter for kommunale planlæggere og Plan09-aktører. Symposiet indledes med afprøvning/test af det udviklede kvalitetsdiskussions-redskab gennem en event, Tankegangen en oplevelsesrute med en række midlertidigt forstærkede sanserum i Svendborg by (duft, smag, taktilt, visuelt og auditivt); udvalgte snit af eksisterende og fremtidige Cittaslow-kvaliteter. Her får symposiedeltagerne mulighed for at mærke Cittaslow på deres egen krop. Det efterfølgende symposium vil uddybe spørgsmål om stedsidentitet i by og landskaber under forvandling, om generationalisering (hvem bosætter sig hvor), Side 7 af 12

8 om sammenhængen mellem fysisk planlægning og Cittaslow (sociologisk-kulturelt). Tankegangen vil i begge symposiedage vil være til disposition for byens borgere og besøgende som en Svendborg-Plan09-happening. VI. Studenterprojekter og Ph.D.-forskning om Cittaslow Udviklingen af dialogværktøj og nye plankoncepter gennemføres med sparring fra de to universiteter og forventet ansættelse af studenterpraktikant. Svendborg Kommune og de to deltagende universiteter i eksempelprojektet undersøger mulighederne for igangsættelse af et samfinansieret Ph.D.-projekt, der skal undersøge Cittaslow i dansk kontekst fra sensommeren VII. Plan- og dialogredskaber til kvalitetsdiskussioner tilrettes sideløbende med kommuneplanproces Ud fra projektets kvalitetsdiskussioner og testningen heraf under Svendborg-Symposiet/ Tankegang -eventen udarbejdes et dialogværktøj og et plankoncept, der specifikt har fokus på inddragelse af Cittaslow-værdier. Dialogværktøjet og plankonceptet indarbejdes i kommuneplanprocessen og kommuneplanforslaget. Hvordan det kan gøres, vil vi gerne diskutere med andre kommuner, og vil derfor undersøge muligheden for at arrangere et temamøde herom i regi af foreningen af Danske Planchefer ultimo VIII. International Cittaslow-konference Undervejs i projektforløbet skal der via Svendborg Cittaslow-styregruppen etableres samarbejde med andre nordiske Cittaslow-byer, herunder andre danske byer, der ønsker at tilslutte sig det nordisk og det internationale Cittaslow-bynetværk. Der undersøges aktuelt (januar 2008) muligheden for i samarbejde med de to universiteter - og eventuelt Dansk Byplanlaboratorium - at arrangere en international konference for Cittaslow-byer med Svendborg som værtsby i IX. Projektevaluering og afrunding af Plan09-eksempelprojektet Afslutningen og evalueringen af Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt vil reflektere de nye, afprøvede metoder til at indarbejde kvalitet i den kommunale planlægning. Derudover skal evalueringen fungere som en selvrefleksiv status af Svendborg som Cittaslow og udarbejdelse af perspektiv- og handleplaner for det videre arbejde med kvalitet i kommuneplanlægningen ud fra Cittaslow-værdier. Endvidere skal det udmøntes i en aktiv markedsføringsstrategi for at tiltrække nye tilflyttere til området, når vi er klar til at påbegynde realiseringen af Tankefuldprojektet samtidig med motorvejens åbning fra slutningen af Side 8 af 12

9 4. Projektets organisering, arbejdsgruppe, samarbejdspartnere og konsulenter Plan09-eksempelprojektet forankres politisk i Svendborg Kommunes Udvalg for Kultur og Planlægning og administrativt i direktørområdet Kultur og Planlægning. Projektansvarlig: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Projektleder: Jan Carlsson, planchef, Plan & GIS. Projektstyring og -koordinering/kontaktperson: Helle Juul Kristensen (planlægger cand. mag., Kultur og Planlægning). Tlf.: Kommunale medarbejdere som arbejdskraft i Plan09-eksempelprojektet: Projektkoordinator for Tankefuld, civilingeniør Nille Hedegaard. Kommuneplanlægger, civilingeniør Alex Tolstrup. Kommuneplanlægger, arkitekt Thomas Gaarde Madsen. Kulturkonsulent, cand. mag. Birgitte Skriver. Afdelingschef for Natur og Miljø Peter Østergaard. Kommunikationschef Kim Barren. Styregruppemedlemmer for Plan09-eksempelprojektet: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Jan Carlsson, planchef. Peter Larsen, kultur- og fritidschef. Peter Østergaard, afdelingschef for Natur og Miljø i direktørområdet Miljø og Teknik. Erik Appel, afdelingschef for Byg og Beredskab i direktørområdet Miljø og Teknik. Kim Barren, kommunikationschef i kommunaldirektørens område. Helge Padegaard, erhvervskonsulent i direktørområdet Erhverv. Jesper Eilsø, sundhedskoordinator i direktørområdet Social og Sundhed. Helle Juul Kristensen, sekretær for Plan09-projektstyregruppen, projektstyring og koordinering. Samarbejdspartnere ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet: begrebsafklaringer og samarbejde om gennemførelse af symposium og konference. Jørgen Møller, lektor, arkitekt maa., Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder og kulturforsker, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Konsulenter, der udvikler metoder til kvalitetsdiskussioner Pluss Leadership A/S Lene Bak, cand. phil., chefkonsulent (kontaktperson), tlf.: Johan Bramsen, cand. arch., chefkonsulent, tlf Side 9 af 12

10 5. Milepæle, tidsplan og opgaveansvarlig Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, begrebs- Januar 2008 Arbejdsgruppen fra Konsulenter afklaring og kommunikati- Svendborg Kommune onsstrategi (budskab og mål- (SK) med indspil fra grupper) universiteterne II) Udspil til handleplaner for Januar- Arbejdsgruppe SK og Universiteterne implementering af Cittaslow februar 2008 Cittaslow-styregruppen III) Tankefuld byplankonkur- Januar - april Udenfor Plan09-regi rence workshops og vinder 2008 IV) Interessentanalyse for Februar Interessentanalyse: Interessentanalyse: Cittaslow og involvering, 2008-august Arbejdsgruppe SK Konsulenterne redskabsudvikling for kvali tetsdiskussioner (nye former Metodeudvikling: Kon- Metodeudvikling: for dialog), gennemførelse af sulenter Arbejdsgruppen SK diskussionsrunder i udvalgte fokusgrupper Kvalitetsdiskussion: Kvalitetsdiskussion: Konsulenter Arbejdsgruppen SK V) Svendborg-Symposium og September Symposium: Symposium: Tankegangen /Event 2008 Universiteterne Arbejdsgruppen og konsulenterne. Event: Arbejdsgruppen Event: SK Konsulenterne og Universiteterne. VI) Evt. igangsætte Ph.D.- September Universiteterne Svendborg-Plan09- forskningsprojekt om Cit styregruppen taslow VII) Plan- og dialogredskaber Oktober Arbejdsgruppen SK Konsulenterne til kvalitetsdiskussioner af forår prøves og tilrettes sideløben de med kommuneplanproces VIII) International Cittaslow- Forventet Cittaslow-styregruppen Diverse konference sommer IX) Afrunding og afsluttende Oktober 2009 Arbejdsgruppe SK og Evt. Ph.D.-studerende evaluering af Plan09- Svendborg- Plan09- eksempelprojektet styregruppe Side 10 af 12

11 6. Kommunikationsstrategi og plan Ved projektigangsættelse januar 2008 udarbejdes en egentlig kommunikationsplan for Plan09- projektet. Kommunikationsplanen skal sikre, at der internt i Svendborg Kommune bliver informeret effektivt om Plan09-projektet, at der kommunikeres klart og koordineres med den øvrige borgerinformation og borgerinddragelse i forbindelse med Cittaslow-arbejdet og kommuneplanprocessen i Svendborg Kommune. Endvidere vil der være fokus på opsøgende kontakt til lokale, regionale og landsdækkende medier. Svendborg Kommunes samarbejdskommuner i Sydfyns Udviklingssamarbejde/SUS (dvs. Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyns Kommuner) vil fortløbende blive informeret om projektet og indgå som dialogpartnere via SUS arbejdsgruppe, som er planlederne fra de fire kommuner. Erfaringsudveksling og videndeling med øvrige kommuner vil undervejs i Plan09-projektforløbet konkret ske via inviteret deltagelse til Symposiet og Cittaslow-konferencen. Endvidere lægger vi op til at kunne diskutere og formidle om projektets udviklede metoder til at facilitere kvalitetsdiskussioner via byplankurser, faglige møder (Dansk Byplanlaboratorium, NYP, Danske Planchefer m.v.) og besøgskoncepter. Uddybet kommunikationsstrategi og plan udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommunes kommunikationschef ud fra følgende skema: Målgruppe Tidspunkter Kommunikation Styregruppe for Plan09- eksempelprojektet 19. december 2007 og fortløbende Konstitueres 19/ og mødes, når der skal tages beslutninger og skabes yderligere fremdrift i projektet. Politikere Januar Primo februar 2008 og fortløbende. Politikerne godkender Plan09- projektplanen på byrådsmødet i januar Orienteres og inddrages i projektet fortløbende. Administrative ledere Ultimo februar 2008 Temamøde. Mål: Bredt medejerskab til Cittaslow. Orienteres og inddrages yderligere via Plan09- styregruppen. Organisationer, foreninger, lokale Cittaslow-sælgere, ildsjæle Marts 2008 Temadag Mål: Cittaslowmobilisering Side 11 af 12

12 Øvrige borgere, potentielle tilflyttere, besøgende Forår Sommer 2008 og fortløbende. Diskussionsevent om moderne Cittaslow i forbindelse med udstilling om Tankefuld-projektforslag. Deltagelse i event Tankegangen i forbindelse med Symposiet. Mål: Udvikle medejerskab og interesse for Svendborgs kvaliteter som Cittaslow Presse Gennem hele forløbet Egentlig pressestrategi udarbejdes; målrettet fokus på forskellige typer af lokale, landsdækkende og faglige medier. Samarbejdspartnere Gennem hele forløbet Mødeaktivitetskalender udarbejdes derudover primært mails og telefon. Generel information Plan09-eksempelprojektet som faneblade under Cittaslow-site på Svendborg Bred information om projektet og med link til og fra Svendborgs site på Kommunes hjemmeside (én indgang) Danske kommuner Gennem hele forløbet. Kvartalsbreve på Svendborgs site på vil formidle om, hvad vi har gjort i forbindelse med Plan09-eksempelprojektet, og hvad vi har lært undervejs. Endvidere lægges op til formidling om projektets udviklede metoder til at facilitere kvalitetsdiskussioner via byplankurser, faglige møder (Dansk Byplanlaboratorium, NYP, Danske Planchefer m.v.) og besøgskoncepter. Side 12 af 12

Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, Konsulenter begrebsafklaring og. universiteterne. Arbejdsgruppe SK og

Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, Konsulenter begrebsafklaring og. universiteterne. Arbejdsgruppe SK og Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Formidlingsplan for Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62

Læs mere

Projektplan. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke. 1. Baggrund for projektet

Projektplan. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke. 1. Baggrund for projektet Projektplan Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 18

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Svendborg d. 12-0-07 Modelforsøg: Børnekultur i kommunen Svendborg kommune ansøger hermed om at blive udpeget til som modelkommune i Børnekulturens

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

side 1 Faaborg-Midtfyn Kommune / Katalog over politiske mål og indsatser 2009 Økonomiudvalg

side 1 Faaborg-Midtfyn Kommune / Katalog over politiske mål og indsatser 2009 Økonomiudvalg side 1 Faaborg-Midtfyn Kommune / Katalog over politiske mål og indsatser 2009 side 2 Faaborg-Midtfyn Kommune / Katalog over politiske mål og indsatser 2009 Borgerservice - åbningstid for personlig betjening

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts Afbud: Morten Petersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Brandingproces kombineret med Vision 2021: Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere