Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke"

Transkript

1 Afdeling: Plan og GIS Ref. Helle Juul Kristensen Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred Svendborg Projektplan 11 januar 2008 Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Svendborg Kommunes Plan09- eksempelprojekt om diskussion af kvalitet i den kommunale planlægning gennemføres efter følgende projektplan: 1. Baggrund for projektet Afsæt Svendborg Byråd har i maj 2007 truffet beslutning om, at Svendborg Kommune søger om medlemskab af det internationale Cittaslow-bynetværk. Citta er det italienske ord for by, og slow angiver netværkets oprindelige afsæt i Slow-food-bevægelsen. Med Cittaslow forstår vi overordnet en by, der dyrker kvalitet og tænker sig om. Centralt i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Cittaslow lægger op til at udvikle sig og møde tidens udfordringer med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen. At søge de bedste moderne og teknologiske løsninger med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie, og at turde vælge nye og utraditionelle løsninger indenfor produktion, salg, konsum, kommunikation og transport. I en Cittaslow lever man med bevidsthed om sin rolle i en voksende globaliseret og forbunden verden. Medlemskab af Cittaslow-bynetværket giver direkte adgang til global videndeling og erfaringsudveksling om det gode liv. Svendborg vil som den første Cittaslow i Danmark blive bevægelsens danske hovedby. Gennem efteråret har en intern, tværgående arbejdsgruppe til ansøgningen om optagelse i bynetværket vurderet kommunens aktuelle tiltag og status på 55 konkrete optagelseskriterier indenfor de seks hovedområder i Citttaslow: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse af Svendborg som Cittaslow. Samtidig er Svendborg i gang med en byplankonkurrence for Tankefuld; et 800 Ha stort kuperet landskab vest for Svendborg by. Tanken er, at området i et langsigtet perspektiv skal omdannes til en landskabsby bygget på Cittaslow-principper, hvor man skal kunne bo, arbejde og leve med nærhed til naturen, landskabet, sig selv og hinanden. Der er politisk enighed om, at det er vigtigt, at vi her stiller krav om høj kvalitet i både planer og udførelse, bebyggelse, landskab, kunst, arkitektur, bæredygtighed og trafik. Byplankonkurrencen for Tankefuld-området har som overordnet mål at sætte billeder og rumlige former på den moderne Cittaslow og på Tankefuld-områdets nye identitet som landskabsby. Seks byplanteams var inviteret til at være med i første runde af

2 konkurrencen i efteråret Heraf er tre hold i december 2007 udvalgt til anden runde med dialogworkshops med Svendborg Kommune i vinter-forår Der forventes fundet en endelig vinder af byplankonkurrencen ultimo marts Kombinationen af beslutningerne om Tankefuld og Cittaslow kan være afgørende for Svendborgs udvikling. Begge projekter har potentialet til at gøre en forskel for Svendborg i det lange perspektiv, men begge kræver også omtanke, hårdt og målrettet arbejde og en stor lokal forankring og opbakning for at blive til noget 1. Projekterne Tankefuld og Cittaslow giver os anledning til at diskutere kvalitet i planlægningen - og hvordan også mere oplevelsesmæssige og sanselige aspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning. Kvalitetsbegrebet skal udfoldes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv, med faglige eksperter, med politikerne og kollegerne i Svendborg Kommunes administration. Plan09- eksempelprojektet igangsættes for også at udfolde denne dialog om kvalitet i planlægningen med universiteter, konsulenter og andre kommuner. Udfordringen Projektet skal med afsæt i Cittaslow-filosofien gennemføre en undersøgelse af kvalitet i den sammenfattende, tværgående kommunale planlægning, den strategiske og fysisk planlægning. Vi vil afdække, hvad forskellige interessentgrupper opfatter som kvalitet i relation til Cittaslowværdierne, og hvordan disse kvalitetsaspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning og kommuneplanarbejdet i relation til Svendborg Cittaslow borgernes Cittaslow. Kvalitet opfatter vi overordnet, som det, der giver mennesker muligheder for det gode liv. Gode hverdagsoplevelser, glæde, omhu, skønhed, tryghed, mening og lykke. Men også den gode planlægning, der skal skabe rammerne om det gode liv. Selvfølgelig vil der være forskellige opfattelser af, hvad der menes med kvalitet og det gode liv, ligesom det heller ikke er nemt at formulere i ord. For at sikre forståelsen for planlægningens redskaber, muligheder og begrænsninger er det vigtigt at tage diskussionen af, hvad kvalitet er i relation til de fysiske omgivelser, og hvordan vi kan sikre og styrke livskvalitet gennem det byggede miljø i Svendborg i fremtiden. Det gælder både i forhold til den eksisterende by og den nye bydel Tankefuld. Hvor den fysiske planlægning førhen har været præget af vækstfilosofi, instrumentelle og økonomiske rationaler er bæredygtighed nu kommet højt på samfundets dagsorden. Der tales mere og mere om betydningen af nærvær, udsyn og livskvalitet. I dag er der derfor en stigende bevågenhed for at bevare, pleje og styrke kvaliteter i vores byggede miljø. Men der har manglet et samlet og folkeligt forståeligt koncept for at tale om kvalitet i planlægningen. Med Cittaslow-filosofien ser vi en mulighed for at diskutere identitet, omstilling og udvikling med afsæt i bærende lokale og regionale værdier. Svendborg Kommunes planlægning og udviklingsstrategier har efter nedlæggelsen af større industrivirksomheder i kommunen vendt blikket mod vores unikke placering ved det sydfynske øhav, og der er fokus på nye udviklingsområder indenfor oplevelsesøkonomien. Kommunens overordnede vision er Sydfynsk udvikling, og motorvejens åbning i efteråret 2009 vil skabe nye erhvervsog bosætningsmæssige muligheder. Det igangværende arbejde med planstrategien peger på styr- 1 Uddybende om Svendborg Cittaslow og Tankefuld-projektet på Svendborg Kommunes hjemmeside Side 2 af 12

3 ker indenfor sundhed, kreativitet og det maritime som væsentlige fokusområder for fremtidige politikker og planlægning. Plan09-projektet vil give mulighed for at udfolde dialogen om Svendborgs kvaliteter og Cittaslow-værdierne med en række lokale, regionale og nationale aktører. 2. Mål med kvalitetsdiskussion ud fra Cittaslow-filosofien I Svendborg tør vi godt! Cittaslow-filosofien skal være vores strategiske redskab til at takle Svendborgs muligheder i oplevelsesøkonomien og arbejde helhedsorienteret og tværgående med spørgsmålet om kvalitet i planlægningen. Vi vil diskutere, hvad vi mener med kvalitet og livskvalitet i Svendborg både hos fagfolk og lægfolk for: At udvikle nye former for dialog, som via Cittaslow kan konkretisere kvalitetsdiskussionen med blandt andet kommunens borgere for at forankre Cittaslowbegrebet og drøfte Svendborgs kvaliteter. At få input til den fysiske planlægning, og for at sikre forståelse for, vilje til og mulighed for at føre kvaliteten ud i livet gennem forståelige og nye, brugbare planredskaber. At bringe oplevelsesmæssige værdier i konstruktivt samspil med planlægningens mere traditionelle tilgange ud fra instrumentelle, tekniske og økonomiske rationaler. At skabe grundlag for mere fleksibilitet i planlægningen i forhold til at forenkle det videre planarbejde både indholds- og procesmæssigt. Ud over Tankefuld-projektet er der i øjeblikket flere større konkrete plan- og udviklingsprojekter i gang i Svendborg. Det store havneomdannelsesprojekt er under realisering og med overvejelser om kulturhus, bibliotek og steder til ophold og bevægelse. Der er igangsat byrumsundersøgelser om overgangen mellem bymidten og havnen, og der arbejdes på omdannelse af trafikrum til rekreative rum og gradvis udvikling af parkeringsfaciliteterne. Der er konkrete planer om udbygning af Svendborg Idrætscenter og nye erhvervsarealer i forbindelse med Svendborg-motorvejens indføring. Byrådet ønsker at videreudvikle kvaliteten i de fysiske omgivelser, bl.a. som platform for at fremme bosætningspolitikken. Der arbejdes med en samlet strategi- og handleplan for byens rum som katalysator for udviklingen af den gode by i social, kulturel og arkitektonisk henseende. For at varetage kvalitetsudviklingen i det offentlige rum skal der i løbet af 2008 formuleres en arkitekturpolitik. Via Cittaslow ønsker vi at opnå en fælles forståelsesramme for, hvad der er vigtigt at satse på i bydelsplanlægningen generelt i Svendborg Kommune. Det vil være et konkret mål med Plan09- eksempelprojektet, at vi hele tiden skal sikre den udfordrende balance mellem metodeudvikling og anvendelighed/anvendelse; mellem abstrakte begreber og konkret virkelighed. Vi ønsker at diskutere kvalitet indenfor et sammenfattende begreb, så ordet kvalitet ikke kommer til at svæve og blive for diffust. Vi har valgt at gøre det med ideen om Cittaslow, hvor vi specifikt tager udgangspunkt i fire af de seks hovedområder for den internationale Cittaslow-bevægelse, nemlig kvaliteter i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt den lokale bevidsthed om og forståelse af kommunen som Cittaslow. Desuden introducerer vi et særligt diskussionsemne for Svendborg Cittaslow, som vi kalder Udsyn og flow. Dermed vil vi betone, at Svendborg som medlem af den internationale Cittaslow-familie vil arbejde dynamisk med internationalt udsyn og indsigt og lokalt understøtte dialog og samarbejder mellem offentlige og private aktører. Side 3 af 12

4 Vi vil konkretisere spørgsmål om det gode liv og styrkelse af livskvalitet gennem det fysiske miljø ved at se på tre situationer: den eksisterende by, det åbne land/naturen og fremtidig byudvikling. Hensigten er at få belyst begrebet livskvalitet i relation til planlægningsmæssige og identitetsmæssige spørgsmål om bevaring, forandring og udvikling. Fælles for alle tre udviklingssituationer i den eksisterende by, i kulturlandskabet og i landskabsbyen Tankefuld vil begreberne multifleksibilitet og multifunktionalitet stå i forreste række i diskussionen af kvalitetsbegrebet. Udfoldet betyder livskvalitet, at livsdimensionen for eksempel kan opløses i følgende delelementer: Arbejdet, produktionen, distributionen, trafikken, sundheden, rekreationen, roen, legen, musikken, maden, meditationen, møderne, kærligheden, den sociale dimension, demokrati, inspiration m.v. Alle disse livsfunktioner kræver forskellige fysiske rammebetingelser fra de fysiske omgivelser, byens huse og byens rum. Det gode liv må endvidere forstås som en helhed af årstidernes gang, døgnets rytmer og den aldersbetingede forskellighed af menneskers brug af de forskellige typer af by- og landskabsrum. Havnearealer, parker, grønne områder, pladser og torve vil af fysiske årsager bruges til forskellige formål, men med inspiration fra bl.a. Jan Gehl og Kevin Lynch mener vi, at byrum med høj kvalitet vil give plads og mulighed for både multifunktionalitet og multiflexibilitet ud fra en række parametre. Vi vil diskutere kvaliteter i den eksisterende by, købstaden Svendborg, der er kortlagt i forbindelse med den igangværende planstrategiproces. Der kan peges på særlige træk ved Svendborg som: o En by med tilpas stor størrelse og et attraktivt bymiljø. o At man tidligt som søfartsby har orienteret sig globalt. o Beliggenheden ved Ø-havet. o En af landets højeste andele af den såkaldte Kreative Klasse. o Bymidtens bygningsmæssige udvikling, der sammenfletter gammelt og nyt. o Mangfoldigt uddannelses-, idræts- og kulturliv, mange bohememiljøer og udbredt tolerance. Vi vil diskutere landskabskaraktererne i Svendborg-området (ved hjælp af blandt andet input fra Miljøministeriets rapport Vejledning i Landskabet i Kommuneplanlægningen, hvor en del af Svendborg kommune er eksempelområde) og herunder blandt andet drøfte forhold, der kan give os input til planlægningsmæssige udfordringer som: o Hvordan kan vi bruge landskabskaraktermetoden som et aktivt planredskab også i forbindelse med byudvikling? o Hvordan håndterer vi planlægningsmæssigt relationen og overgangen mellem byen og det åbne land? o Hvordan styrer vi forvandlingen af Tankefuld-området fra landbrugsland til landskabsby - samtidig med at vi respekterer, bevarer og forandrer stedets landskabelige kvaliteter? Vi vil diskutere identitet, byudvikling og omdannelsen af landskabet (blandt andet med afsæt i besvarelserne på byplankonkurrencen for Tankefuld) for at få svar på spørgsmål som: o Hvordan sikrer vi, at Svendborg udvikler sig som en levende og nutidig Cittaslowby? o Hvordan kan vi blive bedre til det, vi er gode til og sikre, at vi bevarer de unikke kvaliteter ved Svendborg og Sydfyn i dag? o Hvordan skaber vi sammenhæng, samspil og interaktion socialt, kulturelt og funktionsmæssigt samtidig med at de enkelte bydele (eksisterende og nye) skal være unikke? Side 4 af 12

5 o o o Hvad er en landskabsby /Tankefuld? Hvordan kan det beskrives i planlægningsmæssig sammenhæng? Hvad sker der med stedsidentiteten i de omkringliggende lokalsamfund, når et stort byudviklingsområde som Tankefuld trænger sig på? Hvordan håndterer vi planlægningsmæssige visioner henover fx en 30-årig tidshorisont i spændingsfeltet mellem fastholdelse og fleksibilitet? Kvalitetsdiskussionerne ud fra de tre situationer vil således kunne bidrage med input til blandt andet midtbyplan for Svendborg, perspektivplan for Tankefuld, Svendborg Kommunes arkitekturpolitik og en bredere bypolitik. Vi vil i respekt for Cittaslow-konceptet diskutere kvalitetsrelationerne mellem det gode, langsomme liv og den fysiske gestalt; bygningerne, torvene, pladserne, gaderne, stierne og landskaberne, hvor mulighederne for planlægning og handling er legio. Udfordringen for dette arbejde bliver derfor på den ene side at italesætte de bløde værdier, som skaber det gode liv, og på den anden side at udvikle redskaber og processer, der er brugbare i den konkrete indsats på planlægningens og byudviklingens hverdagsarena. I den planfaglige kontekst er udfordringen, at det traditionelle planlægningssprog omhandler en lang række juridiske tekniske bindinger og er blevet stadig mere komplekst i takt med at ønsket om/behovet for regulering er vokset. Dette sprog er utilstrækkeligt, når de kvaliteter, der er bærende i Cittaslow-konceptet bringes i fokus og skal diskuteres af byens eksisterende og nye borgere og øvrige brugere. Projektet sigter derfor på at udvikle det planfaglige indhold, så der kan tages udgangspunkt i begreber som livskvalitet, fordybelse, indsigt, udfordring og tryghed, oplevelse, sundhed m.v. De udviklede planredskaber skal ikke give svar på den detaljerede fysiske udformning men orientere sig mod en organisk byvækst og -udvikling. Vi forestiller os, at der bliver tale om idebeskrivelser i ord og billeder tilvejebragt gennem diskussioner, spil og værksteder med forskellige interessenter. At transformere disse fremtidsbilleder til en form, hvor de i tilstrækkeligt omfang og på betryggende vis kan udvikle det traditionelle planlægningssprog er udfordringen. Vi ser det som vores opgave at finde elementer dertil. Udover udviklingen af metoder til at facilitere kvalitetsdiskussionerne vil projektet udmøntes i en handlingsguide for det videre arbejde med kvalitet ud fra Cittaslow-principper, som led i kommuneplanen og konkret i forhold til at formulere præmisserne for at sikre kvalitet i bydelsplanlægningen via plankoncepter. Endvidere udarbejdes et idekatalog til konkrete Cittaslow-projekter. Resultatet skal være til inspiration for andre kommuner som et eksempel på, hvordan der kan skabes en konstruktiv balance mellem det hurtige, forstået som dynamisk vækst og det langsomme, forstået som en refleksiv forholden sig til kulturelle normer og traditioner. Men også som en model for, hvordan man med et sammenfattende greb om kvalitetsaspektet kan indarbejde spørgsmål om livskvalitet og bæredygtighed i bred forstand det miljømæssigt, økonomiske, sociale og kulturelle - i kommuneplanen og bydelsplanlægningen. Side 5 af 12

6 3. Projektets aktiviteter Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt indeholder nedenstående aktiviteter. Projektplanen tager udgangspunkt i Svendborg Kommunes ansøgning til Plan09 og i drøftelserne med sekretariatet om ønsker til justeringer og præciseringer. Videre er projektplanen blevet kvalificeret og konkretiseret på et lokalt Plan09-døgnseminar med deltagelse af projektets planlæggere, forskere og konsulenterne. Her afviklede vi den december 2007 det første, tværgående arbejdsseminar i en åben, eksplorativ og afklarende form. I. Programmering, begrebsafklaring og kommunikationsstrategi Projektet indledes med, at der udarbejdes et endeligt program (dette notat), og der træffes aftaler om forudsætningerne for deltagelse med projektets samarbejdsparter: dels Svendborg Kommunes interne arbejdsgruppe og tværgående styregruppe for Plan09-projektet, dels konsulenterne fra Pluss Leadership A/S og samarbejdspartnerne fra Syddansk og Aalborg Universiteter (se punkt 4). Svendborg Kommune fremsendte ultimo december 2007 ansøgning om optagelse i det internationale Cittaslow-bynetværk med beskrivelse af Svendborgs aktuelle opfyldelse af optagelseskriterierne til netværket. Statusbeskrivelsen er udarbejdet på tværs af organisationen og koordineret i Cittaslow-sekretariatet i direktørområdet Kultur og Planlægning. Data-/faktaindsamlingerne herfra bidrager samtidig som indspil til kommuneplanarbejdet. Styregruppen for Svendborg Cittaslow går nu i gang med at udarbejde interessentanalyse og indkredsning af relevante målgrupper for det videre arbejde herunder måden og graden af inddragelse. Dernæst vil Svendborg Cittaslowstyregruppen med indspil fra Plan09-styregruppen og Plan09-projektets samarbejdspartnerne fra universiteterne formulere en definition af begrebet Cittaslow for Svendborg og Svendborgs Cittaslow-manifest. På baggrund af heraf udarbejder Svendborg Kommune en egentlig kommunikationsstrategi for Svendborg Cittaslow og Plan09-projektet medio januar Se mere detaljeret om kommunikationsstrategien i afsnit 6. II. Handleplaner for implementering af Cittaslow Sideløbende med opstart af kommuneplanprocessen primo 2008 udarbejder styregruppen for Svendborg Cittaslow med indspil fra Plan09-arbejdsgruppen handlingsplaner, der skal udbrede forståelsen af Cittaslow-filosofien i den kommunale administration og blandt kommunens borgere og brugere samt indarbejde tankegangen i eksisterende tiltag og nye projekter. Udspil til handleplaner fremlægges i åbent dialogforum/temadag (se punkt III) med lokale organisationer, foreninger og ildsjæle og tilrettes i lyset heraf. III. Tankefuld byplankonkurrence workshops og vinder. I forbindelse med byplankonkurrencen for Tankefuld gennemføres i foråret 2008 workshops med de udvalgte 3 hold i 2. runde og Svendborg Kommune. Bydelsplanlægningen for Tankefuld skal kunne fungere som bindeled mellem kommuneplanens overordnede intentioner og de mere nære og projektrelaterede anvisninger i de kommende lokalplaner. Den skal kunne bidrage til at gøre planlægningen mere fleksibel i både selve planprocessen og plandokumentets indhold. Med eksempel i Tankefuld skal der udvikles nye plandokumenter og redskaber, der skal kunne bruges til by- og landskabsomdannelse i hele kommunen; hvor der med afsæt i områdets karakter, muligheder og kvaliteter opstiller mere konkrete rammer for, hvad der kan lade sig gøre inden for den enkelte bydel eller kvarter. Det kan for eksempel være dialogplaner og andre typer planer, der kan omhandle rumdannelser, skala, topografi, bevaringsværdig bebyggelse og beplantning mm. Side 6 af 12

7 IV. Interessentanalyse, redskabsudvikling til kvalitetsdiskussioner (nye former for dialog), diskussionsrunder, videnopsamling. Konsulenterne udarbejder - ud over interessentanalyse for Svendborg Cittaslow - en tilflytterinteressentanalyse, der specifikt retter sig mod potentielle tilflyttere til Svendborg. Her rettes et særligt fokus på de nye muligheder for Svendborg som attraktivt sted for bosætning, når motorvejen fra Svendborg til Odense åbnes ultimo Der rettes fokus på forskellige interessentgrupper, der identificeres som værende af særlig interesse for Svendborg. Interessentanalyserne danner baggrund for sammensætning af fokusgrupper til kvalitetsdiskussioner ud fra Cittaslowværdierne. I foråret 2008 gennemfører konsulenterne kvalitetsdiskussioner i fire forskellige fora og opfølgende analyser herpå for at afdække forskellige interessentgruppers syn på kvalitet ud fra Cittaslowværdier i relation til den fysiske planlægning: Tematisk drøftelse i byrådet i Svendborg Kommune. Temamøde med udvalgte administrativt ansatte i kommunen. Temadag med organisationer, foreninger og ildsjæle fra Svendborg (dækkende en repræsentativ bredde af livsstilsgrupper og aldersgrupper) og erhvervsaktører (forskellige erhvervstyper, der beskæftiger sig med Cittaslow-relateret virksomhed (turisme, lokale fødevarevirksomheder m.m.). Fokusgruppe af potentielle tilflyttere. Indholdet i kvalitetsdiskussionerne vil tage afsæt i spørgsmålene, som er formuleret i forudgående afsnit 2 om Målene med kvalitetsdiskussionen. Konsulenterne udvikler i samarbejde med Plan09-styregruppen og Cittaslow-sekretariatsmedarbejderne en ny metode til at udfolde kvalitetsdiskussionen. Konkret vil der blive taget afsæt i visuelt og auditivt materiale (fotos, video, kort, lydfiler m.v.) af byrum, landskaber og hverdagslivsaktiviteter fra Svendborg-området og suppleret med selvoplevelser fra deltagerne af steder og begivenheder, der udtrykker deres oplevelse af Cittaslow. Der afprøves forskellige metodiske greb, orienteret mod de forskellige målgrupper og aldersgrupper. Til de faglige drøftelser kommer der yderligere input fra de seks byplanteams i Tankefuld-projektet, der i byplankonkurrencens første runde har sat billeder og rumligheder på den moderne Citta-slow, landskabsbyen og forslag til nye rammer for det gode liv på Sydfyn. V. Svendborg-Symposium - afprøvning af nyt dialogredskab Kvalitetsdiskussionerne vil blive anledning til, at vi kan rette nogle konkrete spørgsmål til forskningsverdenen. Spørgsmålene skal udfoldes under et 2-dages symposium i sensommeren Syddansk Universitet, Institut for Litteratur, Kultur og Medier og Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning vil være medarrangører af symposiet. Forventet skal der deltage 20 lokale hverdagsaktører fra Svendborg (politikere, embedsmænd, virksomheder og borgere), 15 personer fra forskningsverdenen og 15 inviterede repræsentanter for kommunale planlæggere og Plan09-aktører. Symposiet indledes med afprøvning/test af det udviklede kvalitetsdiskussions-redskab gennem en event, Tankegangen en oplevelsesrute med en række midlertidigt forstærkede sanserum i Svendborg by (duft, smag, taktilt, visuelt og auditivt); udvalgte snit af eksisterende og fremtidige Cittaslow-kvaliteter. Her får symposiedeltagerne mulighed for at mærke Cittaslow på deres egen krop. Det efterfølgende symposium vil uddybe spørgsmål om stedsidentitet i by og landskaber under forvandling, om generationalisering (hvem bosætter sig hvor), Side 7 af 12

8 om sammenhængen mellem fysisk planlægning og Cittaslow (sociologisk-kulturelt). Tankegangen vil i begge symposiedage vil være til disposition for byens borgere og besøgende som en Svendborg-Plan09-happening. VI. Studenterprojekter og Ph.D.-forskning om Cittaslow Udviklingen af dialogværktøj og nye plankoncepter gennemføres med sparring fra de to universiteter og forventet ansættelse af studenterpraktikant. Svendborg Kommune og de to deltagende universiteter i eksempelprojektet undersøger mulighederne for igangsættelse af et samfinansieret Ph.D.-projekt, der skal undersøge Cittaslow i dansk kontekst fra sensommeren VII. Plan- og dialogredskaber til kvalitetsdiskussioner tilrettes sideløbende med kommuneplanproces Ud fra projektets kvalitetsdiskussioner og testningen heraf under Svendborg-Symposiet/ Tankegang -eventen udarbejdes et dialogværktøj og et plankoncept, der specifikt har fokus på inddragelse af Cittaslow-værdier. Dialogværktøjet og plankonceptet indarbejdes i kommuneplanprocessen og kommuneplanforslaget. Hvordan det kan gøres, vil vi gerne diskutere med andre kommuner, og vil derfor undersøge muligheden for at arrangere et temamøde herom i regi af foreningen af Danske Planchefer ultimo VIII. International Cittaslow-konference Undervejs i projektforløbet skal der via Svendborg Cittaslow-styregruppen etableres samarbejde med andre nordiske Cittaslow-byer, herunder andre danske byer, der ønsker at tilslutte sig det nordisk og det internationale Cittaslow-bynetværk. Der undersøges aktuelt (januar 2008) muligheden for i samarbejde med de to universiteter - og eventuelt Dansk Byplanlaboratorium - at arrangere en international konference for Cittaslow-byer med Svendborg som værtsby i IX. Projektevaluering og afrunding af Plan09-eksempelprojektet Afslutningen og evalueringen af Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt vil reflektere de nye, afprøvede metoder til at indarbejde kvalitet i den kommunale planlægning. Derudover skal evalueringen fungere som en selvrefleksiv status af Svendborg som Cittaslow og udarbejdelse af perspektiv- og handleplaner for det videre arbejde med kvalitet i kommuneplanlægningen ud fra Cittaslow-værdier. Endvidere skal det udmøntes i en aktiv markedsføringsstrategi for at tiltrække nye tilflyttere til området, når vi er klar til at påbegynde realiseringen af Tankefuldprojektet samtidig med motorvejens åbning fra slutningen af Side 8 af 12

9 4. Projektets organisering, arbejdsgruppe, samarbejdspartnere og konsulenter Plan09-eksempelprojektet forankres politisk i Svendborg Kommunes Udvalg for Kultur og Planlægning og administrativt i direktørområdet Kultur og Planlægning. Projektansvarlig: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Projektleder: Jan Carlsson, planchef, Plan & GIS. Projektstyring og -koordinering/kontaktperson: Helle Juul Kristensen (planlægger cand. mag., Kultur og Planlægning). Tlf.: Kommunale medarbejdere som arbejdskraft i Plan09-eksempelprojektet: Projektkoordinator for Tankefuld, civilingeniør Nille Hedegaard. Kommuneplanlægger, civilingeniør Alex Tolstrup. Kommuneplanlægger, arkitekt Thomas Gaarde Madsen. Kulturkonsulent, cand. mag. Birgitte Skriver. Afdelingschef for Natur og Miljø Peter Østergaard. Kommunikationschef Kim Barren. Styregruppemedlemmer for Plan09-eksempelprojektet: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Jan Carlsson, planchef. Peter Larsen, kultur- og fritidschef. Peter Østergaard, afdelingschef for Natur og Miljø i direktørområdet Miljø og Teknik. Erik Appel, afdelingschef for Byg og Beredskab i direktørområdet Miljø og Teknik. Kim Barren, kommunikationschef i kommunaldirektørens område. Helge Padegaard, erhvervskonsulent i direktørområdet Erhverv. Jesper Eilsø, sundhedskoordinator i direktørområdet Social og Sundhed. Helle Juul Kristensen, sekretær for Plan09-projektstyregruppen, projektstyring og koordinering. Samarbejdspartnere ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet: begrebsafklaringer og samarbejde om gennemførelse af symposium og konference. Jørgen Møller, lektor, arkitekt maa., Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder og kulturforsker, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Konsulenter, der udvikler metoder til kvalitetsdiskussioner Pluss Leadership A/S Lene Bak, cand. phil., chefkonsulent (kontaktperson), tlf.: Johan Bramsen, cand. arch., chefkonsulent, tlf Side 9 af 12

10 5. Milepæle, tidsplan og opgaveansvarlig Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, begrebs- Januar 2008 Arbejdsgruppen fra Konsulenter afklaring og kommunikati- Svendborg Kommune onsstrategi (budskab og mål- (SK) med indspil fra grupper) universiteterne II) Udspil til handleplaner for Januar- Arbejdsgruppe SK og Universiteterne implementering af Cittaslow februar 2008 Cittaslow-styregruppen III) Tankefuld byplankonkur- Januar - april Udenfor Plan09-regi rence workshops og vinder 2008 IV) Interessentanalyse for Februar Interessentanalyse: Interessentanalyse: Cittaslow og involvering, 2008-august Arbejdsgruppe SK Konsulenterne redskabsudvikling for kvali tetsdiskussioner (nye former Metodeudvikling: Kon- Metodeudvikling: for dialog), gennemførelse af sulenter Arbejdsgruppen SK diskussionsrunder i udvalgte fokusgrupper Kvalitetsdiskussion: Kvalitetsdiskussion: Konsulenter Arbejdsgruppen SK V) Svendborg-Symposium og September Symposium: Symposium: Tankegangen /Event 2008 Universiteterne Arbejdsgruppen og konsulenterne. Event: Arbejdsgruppen Event: SK Konsulenterne og Universiteterne. VI) Evt. igangsætte Ph.D.- September Universiteterne Svendborg-Plan09- forskningsprojekt om Cit styregruppen taslow VII) Plan- og dialogredskaber Oktober Arbejdsgruppen SK Konsulenterne til kvalitetsdiskussioner af forår prøves og tilrettes sideløben de med kommuneplanproces VIII) International Cittaslow- Forventet Cittaslow-styregruppen Diverse konference sommer IX) Afrunding og afsluttende Oktober 2009 Arbejdsgruppe SK og Evt. Ph.D.-studerende evaluering af Plan09- Svendborg- Plan09- eksempelprojektet styregruppe Side 10 af 12

11 6. Kommunikationsstrategi og plan Ved projektigangsættelse januar 2008 udarbejdes en egentlig kommunikationsplan for Plan09- projektet. Kommunikationsplanen skal sikre, at der internt i Svendborg Kommune bliver informeret effektivt om Plan09-projektet, at der kommunikeres klart og koordineres med den øvrige borgerinformation og borgerinddragelse i forbindelse med Cittaslow-arbejdet og kommuneplanprocessen i Svendborg Kommune. Endvidere vil der være fokus på opsøgende kontakt til lokale, regionale og landsdækkende medier. Svendborg Kommunes samarbejdskommuner i Sydfyns Udviklingssamarbejde/SUS (dvs. Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyns Kommuner) vil fortløbende blive informeret om projektet og indgå som dialogpartnere via SUS arbejdsgruppe, som er planlederne fra de fire kommuner. Erfaringsudveksling og videndeling med øvrige kommuner vil undervejs i Plan09-projektforløbet konkret ske via inviteret deltagelse til Symposiet og Cittaslow-konferencen. Endvidere lægger vi op til at kunne diskutere og formidle om projektets udviklede metoder til at facilitere kvalitetsdiskussioner via byplankurser, faglige møder (Dansk Byplanlaboratorium, NYP, Danske Planchefer m.v.) og besøgskoncepter. Uddybet kommunikationsstrategi og plan udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommunes kommunikationschef ud fra følgende skema: Målgruppe Tidspunkter Kommunikation Styregruppe for Plan09- eksempelprojektet 19. december 2007 og fortløbende Konstitueres 19/ og mødes, når der skal tages beslutninger og skabes yderligere fremdrift i projektet. Politikere Januar Primo februar 2008 og fortløbende. Politikerne godkender Plan09- projektplanen på byrådsmødet i januar Orienteres og inddrages i projektet fortløbende. Administrative ledere Ultimo februar 2008 Temamøde. Mål: Bredt medejerskab til Cittaslow. Orienteres og inddrages yderligere via Plan09- styregruppen. Organisationer, foreninger, lokale Cittaslow-sælgere, ildsjæle Marts 2008 Temadag Mål: Cittaslowmobilisering Side 11 af 12

12 Øvrige borgere, potentielle tilflyttere, besøgende Forår Sommer 2008 og fortløbende. Diskussionsevent om moderne Cittaslow i forbindelse med udstilling om Tankefuld-projektforslag. Deltagelse i event Tankegangen i forbindelse med Symposiet. Mål: Udvikle medejerskab og interesse for Svendborgs kvaliteter som Cittaslow Presse Gennem hele forløbet Egentlig pressestrategi udarbejdes; målrettet fokus på forskellige typer af lokale, landsdækkende og faglige medier. Samarbejdspartnere Gennem hele forløbet Mødeaktivitetskalender udarbejdes derudover primært mails og telefon. Generel information Plan09-eksempelprojektet som faneblade under Cittaslow-site på Svendborg Bred information om projektet og med link til og fra Svendborgs site på Kommunes hjemmeside (én indgang) Danske kommuner Gennem hele forløbet. Kvartalsbreve på Svendborgs site på vil formidle om, hvad vi har gjort i forbindelse med Plan09-eksempelprojektet, og hvad vi har lært undervejs. Endvidere lægges op til formidling om projektets udviklede metoder til at facilitere kvalitetsdiskussioner via byplankurser, faglige møder (Dansk Byplanlaboratorium, NYP, Danske Planchefer m.v.) og besøgskoncepter. Side 12 af 12

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Kulturregion Vadehavet har et ønske om at være i løbende dialog

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

SELVEVALUERING R E INDHOLDSFORTEGNELSE

SELVEVALUERING R E INDHOLDSFORTEGNELSE SELVEVALUERING R E INDHOLDSFORTEGNELSE Selvevaluering på Sofie Rifbjerg Efterskole 2014...2 Baggrund - og forslag til proces for selvevaluering...2 Formål...2 Vision...2 Værdier...2 Evaluering og selvevaluering...3

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen september 2014 - Hvem hjælper jer med opgaven Idrætsfaciliteter, analyse og rådgivning Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere