Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system"

Transkript

1 Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system Morten Esbensen Nikolas Bang Manscher Casper Hjermitslev Jensen Casper Nielsen Voigt Marco Pock Steen Fraile Joakim Sejr Vejleder: Lene Pries-Heje

2 Indhold Indhold i 0.1 Indledning Interessent Analyse 2 2 Planlægning af scope Projektformål Projektprodukt Projektsleverancer Projektets mål Risikoanalyse 9 4 Udviklingsmodel Projekt model SVN & Beslutningsændringer Projektplan Estimeringsteknikker Projektplan Kritisk sti Ansvarsfordeling Resurser Fremdriftsraportering mm Fremdriftsrapportering Kvalitetssikring Risikostyring

3 INDHOLD INDHOLD 7 Kommunikation 35 8 Evaluering Interessent analyse Risiko analyse/styring Udviklingsmodel Projektplan Fremdrift Kvalitetssikring Kommunikation Konklusion ii

4 0.1. INDLEDNING INDHOLD 0.1 Indledning Denne rapport er udarbejdet i marts - maj 2009 i faget Systemudvikling og projektorganisering. Formålet med rapporten er at bruge de teknikker vi har lært gennem kurset i et projekt. Projektet vi har valgt er andetårsprojektet vi er i gang med i faget BAAAP. Projektet foregår i to faser: I fase 1 udvikler vi en webservice som stilles til rådighed for en gruppe studerende ved Singapore Management University (SMU). Webservicen giver mulighed for at søge efter samt reservere værelser på et fiktivt hotel. Denne del forløber i marts måned og kræver nært samarbejde med de studerende ved SMU I fase 2 udvikler vi et receptionistprogram til brug for en receptionister på det fiktive hotel. Programmet skal bygge på den webservice vi lavede i fase 1, og skal understøtte de normale opgaver en receptionist har. Da projektet primært er for vores egen indlærings skyld, har vi valgt at behandle det som et skoleprojekt. Processen er det vigtigste og derfor ender vi ikke med et produkt, som skal i produktion når projektet afsluttes. 1

5 Kapitel 1 Interessent Analyse

6 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE Interessentanalysen er en metode brugt til at identificere og overskueliggøre hvilke interessenter, der er i projektet. Dette afsnit vil præsentere projektets interessenter og hvilke overvejelser vi har gjort om hvad de kan bidrage med, og hvordan vi påvirker dem. Grundet projektets natur som skoleprojekt falder mange af projektets roller ind under de samme personer. Først følger en kort beskrivelse af interessenterne og deres roller i projektet, dernæst følger et skema hvor interessenternes mulige handlinger med konsekvenser overskueliggøres, og til sidst et skema med beskrivelse af hvad interessenterne kan bidrage med til projektet. Vi har identificeret følgende interessenter i vores projekt: Niels Hallenberg Delejer af projektet og underviser i C# og F# programmering. Han har som den eneste direkte kontakt med Benjamin Gan, og de to udgør tilsammen projektets ejere. Som ønsker han, at projektet bliver en succes. Niels har ansvaret for projektdelen, som finder sted i Danmark, og han er med til at sætte deadlines og agere mellemand mellem vores hold og ITUs IT-afdeling. Niels belønning sker ved, at vi løbende holder ham opdateret med projektets status ved brug af hans konsultationstid. Når projektet er afsluttet skal Niels bedømme projektet og idet det er et skoleprojekt vil Niels også eksaminere den danske projektgruppe. På den måde vil Niels også evaluere om projektet har været en succes. Han er projektets primære resurseperson. Benjamin Gan Delejer af projektet og mentor for projektdelen, som finder sted i Singapore. Han underviser sit hold fra Singapore i webservices samt programmering. Han påvirker vores projekt indirekte, fordi han har kontakt med Niels og er holdet i Singapores primære resurseperson. Ben er for vores projekt "anden interessent", da han har relativt lille indflydelse på vores arbejde her i Danmark. Vi er fra Benjamins synspunkt leverandør til hans hold. Holdet i Singapore (Ashokan Ashita, Sunita Siwraj More og Chitanya Arora) Holdet i Singapore påvirker vores projekt, da det er en del af opgaven for dem, at deres service kan kommunikere med vores webservice. Som leverandører til Benjamin er de interesserede i projektet, og ser det gerne lykkes. De har rollen som vores kunder, og kan derfor påvirke hvordan webservicen bliver udformet. Begge hold forventer højt aktivitetsniveau og overholdelse af deadlines fra hinanden. Holdet i Singapore er projektets sekundære resursepersoner. Holdet i Danmark (Marco Pock-Steen Fraile, Morten Esbensen, Nikolas Bang Manscher, Casper Hjermitslev Jensen, Joachim Sejr, Casper Nielsen Voigt.) Projektets medarbejdere er motiverede af karakterbedømmelse, og de forventer at Niels og holdet fra Singapore overholder deres deadlines. Vi har mulighed for at påvirke holdet i Singapores søgeagent, og hvis tekniske problemer skulle opstå kan vi gennem Niels kontakte ITUs IT-afdeling. Katrine Dalgaard Skovdal Leverandør af kommunikationsfærdigheder. Hun har ingen magt over projektet i sig selv og er dermed "anden interessent". 3

7 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE ITU s IT-afdeling Projektets grå eminence og kan kun påvirkes gennem Niels. De er ansvarlige for at levere projekts server, hvorpå vores webservice publiceres fra. Receptionisten Receptionisten, som symboliserer slutbrugeren af programmet, er ikke-eksisterende i dette projekt. Som sagt ender processen ikke med et produkt som skal masse-produceres og det er derfor kun af pædagogiske årsager at vi opfinder denne rolle under udviklingen af softwaren. Interessent Mulig handling Virkning Forholdsregel Holdet i Singapore Udviser dovenskab Mindre forsinkelse Klar kommunikation, og/eller miskommunikation bindende forhandlinger og overholdelse af aftaler Holdet i Danmark Kører trætte og udskyder Mindre forsinkelse Deadlines arbejdet Katrine Dalgaard Aflyser lektioner I værste fald lille Kommunikere med Skovdal forsinkelse hende via ITUs IT-afdeling Manglende respons Stor forsinkelse Brug Niels som ved rapportering af mellemmand til problemer kommunikation Tabel 1.1 Tabel 1.1 viser hvordan interessenternes mulige handlinger kan påvirke projektet. Projektet kan ikke påvirkes meget udefra som det ser ud lige nu. Den største påvirkning kan komme fra IT-Afdelingen, hvis de undlader at reagere på rapportering af de tekniske problemer vi løber ind i. Som det kan ses minder alle vores forholdsregler meget om hinanden. Det er kritisk for projektet at der kommunikeres med alle interessenter. Alternative kommunikationsveje kan forekomme og derfor giver det mening, at vi bruger/tester så meget kommunikationssoftware som muligt. Blandt muligt kommunikationssoftware kan der nævnes Skype, MSN Messenger, og Tokbox. Det er dog vigtigt for at bevare overblikket, at de vigtigste beslutninger skrives ned skriftligt og er tilgængeligt for alle interessenter. Hvis vigtige beslutninger kommunikeres på en uhensigtsmæssig måde(f.eks. ved kun at sige det over Skype) kan der utroligt let opstå problemer og misforståelser. 4

8 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE Hallen- Niels berg Holdet i Singapore Holdet i Danmark Katrine Dalgaard Skovdal ITUs ITafdeling Hvad er deres udbytte Et program og en rapport fra sine s- tuderende Søgeagent, der er kompatibel med vores webservice Et program, en rapport og en bedømmelse Indstilling projektet til Ejer, meget positiv Positiv Positiv Hvad kan de bidrage med Webservice, kompetencer og vejledning Kravspecifikation og erfaringer Klient, rapport og erfaring Intet Positiv Kompetencer og vejledning Intet Uafhængig Servere og udviklingsmiljø Tabel 1.2 Handlinger Gruppemøder Møder, chat, mails og videokonferencer Dokumentation, kodning, UML og møder Gruppemøder Ordne serverproblemer Tabel 1.2 viser hvordan interessenterne kan bidrage til projektet. Indstillingen til projektet er overordnet positivt hvilket man kunne forvente af et skoleprojekt. For at få interessenterne til at bidrage med så meget som muligt, har vi arrangeret regelmæssige møder mellem de 3 vigtigste interessenter: Os selv, Niels og holdet i Singapore. 5

9 Kapitel 2 Planlægning af scope

10 2.1. PROJEKTFORMÅL KAPITEL 2. PLANLÆGNING AF SCOPE 2.1 Projektformål Projektet har to faser fordelt på to perioder. Første del af projektet er et projektsamarbejde mellem ITU og SMU(Singapore Management University). Formålet er at udvikle en webservice, som kan tilgås af forskellige søgeagenter udviklet af de studerende på SMU. Den skal helt specifikt kunne bruges af SMU holdets søgeagent. Derudover skal vi lære at samarbejde i et globalt IT-projekt; et såkaldt virtuelt hold. Den anden del af projektet er SMU ikke en del af. Formålet med denne del af projektet, er at udvikle klientsoftware, der kan bruge funktionaliteten fra den allerede udviklede webservice af en receptionist på et hotel. 2.2 Projektprodukt Webservicen skal overholde fælles krav baseret på en forhandlingsproces mellem gruppen i Danmark og gruppen i Singapore. Webservicen skal udvikles i C# og hostes på ITUs server. Når webservicen først er oprettet, må den ikke nedlægges igen. Klient softwaren skal benyttes af en receptionist. Klienten skal bruge vores webservice og skal desuden indeholde både C# og F# kode. Den endelige rapport for projektet skal indeholde afsnit om design analyse, data model, kommunikations overvejelser og test strategier. 2.3 Projektsleverancer En fungerende webservice som opfylder de forhandlede krav. Klient software som gør brug af den eksisterende webservice og kan bruges af en receptionist på et hotel. Rapport med tilhørende dokumentation, beslutnings log, projektdagbøger mm. 2.4 Projektets mål Succeskriterierne for projektet er følgende: En projektrapport 7

11 2.4. PROJEKTETS MÅL KAPITEL 2. PLANLÆGNING AF SCOPE Indeholdende Datamodel, Kommunikationsstrategi, Designbeslutninger, Designanalyse og Testbeskrivelse. En projekt proces rapport Indeholdende interessent analyse, planlægning af scope, risiko analyse, argumentation for valg af udviklingsmodel, projektplan, en redegørelse for hvordan der foretages fremdriftsrapportering, kvalitetssikring og risikostyring samt gruppens overvejelser omkring samarbejde og kommunikation i projektet og en evaluering. Klient software Indeholdende design beslutninger, implementationsanalyse og teststrategi. Webservice Database, design, implementation, test og kommunikationsstrategi. 8

12 Kapitel 3 Risikoanalyse

13 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Der vil under et projekt altid dukke problemer op, og det eneste man kan gøre for at stoppe det, er at acceptere at de forekommer. Efterfølgende kan man så gøre så meget som muligt for at undgå at det skader projektet. Man må prøve at brainstorme indenfor forskellige områder af projektet, for at tage højde for så mange potentielle problemer som muligt. De gøres inden for disse områder: Strategiske forhold Projektstørrelse og afgrænsning Organisation og brugere Estimering og planlægningskvalitet Forhold vedrørende kodning Selve den organisatoriske implementering Driftsforhold Dernæst vurderer man sandsynligheden på en skala fra 1-5 for, om et problem vil udvikle sig, og hvilken konsekvens det vil have. Risikofaktoren udregnes ved at gange de to vurderinger sammen. Man koncentrerer sig om de problemer med de største risikofaktorer. Man kan så planlægge en forebyggende foranstaltning og/eller en afhjælpende nødplan hvis muligt. Vi har lavet en risikotabel hvor vi opstiller de forskellige risiko. For hver enkelt risiko har vi angivet en sansynlighed, en konsekvens, den risikofaktor det giver og en mulig foranstaltning og/eller afhjælpende nødplan. 10

14 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Risiko Risikofaktor Strategiske forhold It afdelingen kan ikke løse hardware/software problemer Projektstørrelse og afgrænsning Dårlig afgrænsning af scope Organisation og brugere Singporianerne taler dårlig engelsk Risikosansynlighed Risikokonsekvens Løsning Som en forebyggende foranstaltning kan man påvirke dem gennem Niels. Som en afhjælpende foranstaltning kan man sende skriftlige klager Som forebyggende foranstaltninger kan man vælge en projektmodel som understøtter ændringer i kravspecifikationerne, lave gruppemøder om morgenen og have en god gruppedynamik Som en forebyggende foranstaltning kan man have en tolk klar. En afhjælpende foranstaltning er at skifte til skriftlige kommunikationsmidler. 11

15 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Misforståelser med gruppen fra Singapore Manglende kompetencer fra Singapore Estimering og planlægningkvalitet Dårlig planlægning og overholdelse af deadlines Forhold omkring kodning F# bliver besværligt Problemer med serveren Selve den organisatoriske implementering Projektrollerne bliver ikke overholdt Driftsforhold Dårlig distribution af lokaler En forebyggende foranstaltning ville være at holde kommunikationsniveauet højt, og som afhjælpende foranstaltning kan man snakke med dem om problemerne Vi kan ikke rigtig lave noget forebyggende men afhjælpende kan vi assistere med vores egne kompetencer Kan forebygges vha. morgenmøder Forebyggende kan vi læse godt op på stoffet og afhjælpende ved at søge ekstern hjælp Snakke med Niels, K- lage til IT-afdelingen Afhjælpes vha. morgenmøder Som forebyggende foranstaltning kan man komme før tid for at finde ledige lokaler. Tabel

16 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Ud fra tabellen kan vi se at de mest kritiske risici er følgende: Problemer med serveren IT-afdeling ikke kan løse hardware/software problemer Dårlig afgrænsning af scope Dårlig planlægning og overholdelse af deadlines Misforståelser med holdet fra Singapore Vi har kun valgt de mest sandsynlige risici med højeste risikofaktor, da resten enten ikke er særligt sandsynlige eller ikke medfører store konsekvenser. Som tabellen viser, er den største fare for projektet, at IT relaterede problemer opstår. Hvis der bliver problemer med serveren, og disse ikke bliver afhjulpet, kan det blive fatalt for vores projekt, da vi i gruppen kun indirekte kan påvirke dette igennem Niels. Den tredjestørste risiko har med afgrænsning af projektet at gøre. Hvis der opstår misforståelser om projektets omfang og/eller deadlines ikke overholdes, kan det forsinke projektet i et bredt omfang. Men med lidt fornuftig planlægning og gennemtænkning, kan dette problem nemt undgås. Først på en femte plads ligger misforståelser mellem vores gruppe og gruppen fra Singapore. Det er sandsynligt at det sker og konsekvenserne afhænger af gruppernes kommunikationsevner. 13

17 Kapitel 4 Udviklingsmodel

18 4.1. PROJEKT MODEL KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL 4.1 Projekt model Vi ønsker at vælge en udviklingsmodel til projektet. En udviklingsmodel hjælper os med at strukturere arbejdet med projektet, og kan fortælle i hvilken rækkefølge vi skal angribe de delmål, der tilsammen udgør projektet. Før vi beslutter hvilken udviklingsmodel vi ønsker at gøre brug af, gennemgår vi nogle forskellige muligheder: Vandfaldsmodellen: Vandfaldsmodellen er en sekventiel udviklingsmodel, hvor udviklingen af software sker ved at gennemløbe en række faser. Når en fase er færdig, kan en ny påbegyndes således, at man går slavisk hele vejen fra ideen til det endelige produkt en fase ad gangen. Vandfaldsmodellen er den udviklingsmodel der tillader mindst plads til ændringer i krav. Når kravspecifikationsfasen er overstået påbegyndes en ny fase, og de definerede krav ses derfor som de endegyldige. Denne model er god til store projekter, idet den tilbyder en fastlagt struktur, der gør det lettere at styre den mængde af arbejde, der er i udviklingen af et stort system. Modellen er ligeledes god til projekter hvor driftsikkerheden er essentiel idet funktionalitet og krav ligger meget fast, hvilket gør det lettere at teste. Iterativ udvikling: Den iterative udvikling dækker over et koncept hvor udvikling af et program sker i iterationer(dele/gentagelser). Dvs. at projektet deles op i iterationer, der hver især kan indeholde en kravspecifikationsfase, en udviklingsfase osv. Programmet bygges op som disse iterationer færdiggøres, indtil man har et færdigt produkt. Den iterative udvikling bruges ved projekter hvor man kan forvente, at kravene kan ændres som projektet skrider frem. Skulle nye krav komme frem i løbet af udviklingen kan der tages hånd om disse i en ny iteration. Desuden giver den iterative udvikling programmører og udviklere mulighed for at lære og tilegne sig erfaring igennem et projekt. Problemer, konflikter osv. kan opdages i en iteration således at man kan rette op på det til næste iteration. Problemet med denne metode er at det er meget svært, at give et passende estimat mht. mængden af arbejde. Agile processer: Agile processer er en software-filosofi, der bygger på en iterativ udvikling. Filosofien definerer en række principper for hvordan software kan udvikles. Udviklingen af et program sker i små iterationer, der typisk varer 2-4 uger hver. De agile ideer går ud fra at verden, herunder også softwarekrav, er foranderlig og fokuserer på at kunne omstille, i løbet af udviklingen, i stedet for fastsætte hele udvikling. Der fokuseres på at have et hold af dygtige udviklere, der i fællesskab kan træffe beslutningerne i udviklingen. Business-hierarkiet er erstattet af holdet, hvor forskellige personer påtager sig forskellige roller alt afhængigt af opgaven. Desuden fokuseres der på menneskelig kommunikation frem for mails osv. Denne har samme problem som iterativ udvikling, ved at det er svært at estimere hvor mange arbejdstimer der skal bruges. 15

19 4.2. SVN & BESLUTNINGSÆNDRINGER KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL Inkrementel udvikling: Den inkrementelle udvikling er en iterativ udviklingsmodel, hvor hver iteration bringer et færdigt produkt, der kan leveres til kunden. Efter en indledende ide- og analysefase kan iterationerne påbegyndes. Denne model er god til mange forretningsprojekter, hvor en kontinuerlig leverance til kunden kan give et godt samarbejde. Kunden kan direkte følge med i at tidsplanen følges ved at inspicere leverancen af delprodukterne. Samtidig kan disse løbende testes og tages i brug. Vandfaldsmodellen, den iterative- og den inkrementelle udvikling er 3 overordnede udviklingsmodeller. Under disse findes en hel række meget veldefinerede modeller, der helt specifikt beskriver en udvikling. Med de noget forskellige udviklingsmodeller identificeret kan vi nu kigge på hvilket projekt vi står med i forsøget på at vælge en god udviklingsmodel. Vores projekt: Vores projekt skal udvikles i to dele: Den første del er udviklingen af et system i samarbejde med studerende fra SMU i Singapore. Vi står for udviklingen af en webservice, som de skal forbinde til. Denne del af projektet varer en måned, og kravene til systemet skal fastlægges i enighed mellem vores gruppe og vores samarbejdsgruppe ved de indledende møder. Der er afsat ca. to dage om ugen, og vi er 6 udviklere på projektet. Anden del af projektet består i at lave en klient der bruger den webservice vi allerede har udviklet. Denne del af projektet varer 4 uger, og kravene er fastlagt af vores underviser. I denne periode arbejder vi på fuld tid. Dvs. vi har ingen anden undervisning vi skal tage hensyn til. Valg af udviklingsmodel: Til den første del af projektet arbejder vi ud fra en inkrementel udviklingsmodel. I denne del er det vigtigt, at vi kan levere funktionelle dele af vores program til vores samarbejdsgruppe således, at de kan arbejde på deres system som bygger på vores. Hver iteration skal derfor resultere i et funktionelt produkt. Som projektet skrider frem kan vi aftale flere funktionaliteter hvis tiden er til det. Til den anden del af projektet ønsker vi at arbejde ud fra en iterativudviklingsmodel. I denne del er der i princippet kun en leverance, nemlig projektafleveringen. Det er desuden meget sandsynligt, at vi tilføjer krav til programmet som arbejdet skrider frem, og en iterativ udvikling er bedst til at håndtere dette. 4.2 SVN & Beslutningsændringer For at sikre at vores program og proces kan håndtere de ændringer som det vil komme ud for, er det nødvendigt at vi laver en fast plan for, hvordan man håndterer ændringer. Disse ændringer skal godkendes og senere testes, for at sikre at de ikke påvirker de resterende 16

20 4.2. SVN & BESLUTNINGSÆNDRINGER KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL dele af produktet. Subversion er et versionsstyringsprogram, som er udviklet af CollabNet. Vi har registreret os hos assembla.com, der stiller en subversion server til rådighed. Dernæst har vi downloadet TortoiseSVN, som bruges til at synkronisere filer med vores subversion server. Det smarte er, at vi kan holde styr på hvilke ting vi mangler og medlemmerne kan tage individuelt ansvar for arbejdspakker på en nem og intuitiv måde. Det er aftalt at kode, diagrammer, excel-ark, billeder og latex-dokumenter uploades på subversion serveren vha. TortoiseSVN. Dermed kan vi lade subversion om at styre de forskellige versioner. På vores subversion server, har vi tre mapper: branches, tags og trunk. Når vi laver en ny opdatering, skriver vi kort og præcist hvad det var vi har ændret. På assembla.com kan vi så logge ind, og se hvilke ændringer vi har lavet, samt hvem der har lavet dem. Assembla sætter også automatisk changeset-numre på. Når programmet er udgivet, er det dog ikke helt så simpelt at lave en rettelse, men vi har også fået stillet et testhotel til rådighed. Det er meningen at vi, så længe vi har med ustabile webservices at gøre, kun må bruge testhotellet til at udstede og teste disse services. Når programmet er udgivet stilles der, som tidligere beskrevet, en række yderligere krav til, hvordan ændringerne er testet. Dette skyldes at brugeren skal involveres, da brugeren allerede har brugt programmet. Dermed skal man sikre sig, at de ændringer man laver er godkendt og gennemtestet. Men i realiteten afsluttes projektet og dermed brugen af programmet når semesteret er ovre. Da vi ikke har en egentlig slutbruger, antager vi en fiktiv, som hvis det var virkeligt. 17

21 Kapitel 5 Projektplan

22 5.1. ESTIMERINGSTEKNIKKER KAPITEL 5. PROJEKTPLAN 5.1 Estimeringsteknikker Estimering er en vigtig del af projektledelse, da det skal bruges til at finde ud af om et projekt overhovedet skal iværksættes. For at kunne lave en projektplan, skal man have nogle estimeringer af arbejdstiden for de enkelte arbejdspakker, da man ellers ikke kan komme frem til den kritiske vej. Der findes mange forskellige måder at lave estimeringer på, der her vil blive gennemgået. Nogle af dem passer bedre til vores projekt end andre. Cost/Benefit Analyse(CBA) går ud på at lave en kvantitativ opgørelse ud fra omkostningerne fra projektets forløb og fordele ved produktets implementering. Omkostningerne er fra udviklingen, igangsætningen, driften og finansielle omkostninger fra projektet. Fordele er forøget profit, bedre kvalitet, højere sikkerhed, kundetilfredshed, strategiske fordele og formindskede omkostninger. CBA skal laves før, under og efter projektet, så man kan vide om projektet overhovedet kan betale sig, om det skal fortsættes og om det var en god investering. Teknikken kan desuden bruges når man laver initialisering af scope, da man så kan vurdere om projektet kan betale sig. Work Breakdown Structure (WBS) går ud på at opdele et projekts arbejdspakker efter proces og/eller produkt. Arbejdspakkerne skal enten være helt uafhængige eller klart koblet til andre pakker og omverdenen. De skal være definerede med hensyn til omfang, ansvar og autoritet. Pakkerne skal være målelige og deres resursebehov, omfang, varighed og omkostninger skal kunne estimeres. Arbejdspakkerne skal også resultere i et produkt. Man kan bruge erfaringsbaserede teknikker som analogier og eksperter. Analogier er sammenligninger med lignende projekter, som man kan trække erfaring fra. Eksperter er folk som har styr på en aktivitet og som derfor kan give et estimat. Fordelene ved denne metode er, at den er baseret på erfaring og tager højde for undtagelser, men til gengæld er den kun så god som eksperterne er til at give deres estimater. Man kan også bruge historiske data, dvs. at hvis man ved hvor lang tid det tager at lave en bestemt aktivitet, ved man også hvor lang tid det tager at lave samme aktivitet flere gange. Fordelen ved denne metode er at den er direkte baseret på erfaring, men det betyder også at den er baseret på data som ikke altid kan overføres til en anden situation. Når man bruger successiv kalkulation går man i dybden med de ting man er usikre på. For en hovedpost vurderer man en optimistisk, pessimistisk og en sandsynlig værdi. Herefter beregnes middelværdi, standardafvigelse og varians. Herefter kan arbejdsopgaverne brydes ned i mindre dele for at mindske usikkerheden ved udregningerne. Fordelen ved teknikken er muligheden for at medregne usikkerheden, men den bruger for meget regning i forhold til erfaring. Delfi-teknikken er en teknik hvor hvert medlem fra gruppen giver et estimat, og dem, der har givet de mest optimistiske/pessimistiske estimater forklarer deres estimat. Derefter laver alle i gruppen et nyt estimat. Det kan man fortsætte med flere gange, hvis det er nødvendigt. Eksperterne bliver udnyttet rigtig godt i denne teknik, men den kræver også meget forberedelse og er ikke god til for mange detaljer. Der er desuden andre småteknikker, bl.a. "Oppefra-ned", som går ud på først at estimere helheden og derefter bryde det ned vha. procenttal på pakkerne, der er givet på baggrund af erfaring. Fordelen er fokus er på helheden og at den er nem og effektiv, men den er også meget usikker, da 19

23 5.1. ESTIMERINGSTEKNIKKER KAPITEL 5. PROJEKTPLAN den er baseret på få detaljer. "Nedefra-op"går ud på at bryde projektet ned i detaljer fra starten og estimere hver enkelt del i timer. Så ganges antal timer op til en sum vha. procenttal baseret på erfaring. Fordele ved denne metode er, at den er baseret på detaljer og er stabil, men samtidig overser den omkostninger og kræver mange resurser. I "Nedefra-op alternativ"estimeret pakkerne i antal linjer og summen af dem bruges enten til at inddrage nogle historiske data eller som en estimeringsmodel. Man kan også vælge modelbaserede teknikker som fx COCOMO-modellen. COCOMO-modellen er baseret på antal linjers kode til programmet. Modellen findes i flere varianter, bl.a. en udvidet version, der tager højde for en masse forskellige faktorer, såsom software-, computer-, personligeog projektfaktorer. Fordelen ved COMOCO-modellen er at den er kendt og lavet i flere varianter, men den bruges ikke ret meget og er lavet ud fra data fra store amerikanske projekter. Use Case Point-estimering virker godt sammen med en objekt-orienteret udvikling. Det går ud på at man ud fra tre faktorer for en use case, udregner en UCP-værdi, som kan bruges til at udregne antallet af mandetimer til opgaven. Metoden passer godt til et objekt-orienteret projekt og til UML og er meget præcis, men det er baseret for meget på udregning og for lidt på erfaring, og kræver desuden lokal tilpasning. "Function Points"går ud på at tælle fem ting: eksterne inddata, eksterne uddata, eksterne forespørgsler, interne logiske filer og eksterne grænseflader og give dem hver især en vægt. Ud fra det kan man gætte på hvor stort programmet er og hvor lang tid det tager at lave. "Function Points"giver en god præcision og bliver også brugt en del i Danmark, men den tager lang tid at lære og det tager en del tid før man har lokale data. CBA er alt for "business-minded"til vores projekt til at være værd at lave. Til vores projekt bruges der ikke nogen strategi, eller penge for den sags skyld og heller ikke nogen omkostninger, andet end tid. Da projektet skal laves lige meget hvad, kommer CBA slet ikke på tale. WBS er en meget generel metode og kan sagtens bruges i vores projekt. Da metoden er så grundlæggende, kan man næsten ikke undgå at bruge den indirekte i de forskellige estimeringsteknikker. Analogier og eksperter kan ikke rigtig bruges til vores projekt. Analogier kan ikke bruges, da vi ikke har lavet nogen projekter, hvor der har været et sammenarbejde med nogen fra et andet land. Dog kan tidligere erfaringer med arbejde med webservices bruges. Eksperter vil godt kunne bruge til en hvis grad, da nogle af gruppens medlemmer har så meget erfaring at de godt kan ses om "eksperter", men de kan ikke ses som eksterne eksperter der har en individuel vurdering der tæller. Så ekspertmodellen er heller ikke den mest optimale. Historiske data kan ikke bruges, da der i vores projekt ikke er tale om et stykke arbejde, der minder om et gammelt stykke arbejde og som udføres flere gange. Successiv kalkulation er en god metode, men det vil også være "overkill"at bruge den i vores projekt, da den kræver en del forberedelse. Derimod passer Delfi-metode meget bedre, da den ikke kræver så meget forberedelse, er nem at bruge og alle i gruppen kan bliver hørt, specielt "eksperterne". "Oppefra-ned"er svær at bruge i vores projekt, netop fordi man skal give et estimat til helheden, som vil gøre slutresultatet alt for upræcist. "Nedefra-op"minder til dels om Delfi-metoden, og da Delfi-metoden gør mere brug af erfaring er den at foretrække. "Nedefra-op alternativ"er baseret på antal linjers kode og 20

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring IT-projektledelse F2006 Opfølgning og kvalitetssikring Hvorfor planlægge når projekter sjældent følger planen? Hvad er opfølgning? Hvad skal der følges op på? Levels of control checkpoint reports project

Læs mere

Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI

Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.. Risikoanalyse Projektplanlægning Estimering og projektets budget RISIKOANALYSE Høj grad af struktur og standardisering Produktudvikling

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

Banner projekt. 2. Projekt. Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012

Banner projekt. 2. Projekt. Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012 Banner projekt 2. Projekt Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012 Banner projekt Rapporten Indledning: Formålet med banner projektet er, at vi danner grupper, hvor vi skal udarbejde 3 banner med flash og

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé? Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)

Læs mere

IT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke!

IT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke! IT projekt sæt et mål og nå det med omtanke! Det overordnede FORMÅL med dias-showet er at fortælle hvordan vi gennemfører IT projekter med succes ved hjælp af Microsoft Solutions Framework MSF modeller:

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Almindelig projektledelse

Almindelig projektledelse Almindelig projektledelse Hvad er et projekt? De ni styringsområder Kompetencer fra en projektleder Estimering Planlægning Opfølgning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til de ni styringsområder

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Kvalitetssikring af myndighedsprojekter

Kvalitetssikring af myndighedsprojekter NOTAT Kvalitetssikring af myndighedsprojekter Dette notat beskriver kvalitetssikringen af myndighedsprojekter, der gennemføres i samarbejde mellem Energistyrelsen og SBi i regi af aftalen mellem Energistyrelsen

Læs mere

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Overvejelser ved valg af IT system

Overvejelser ved valg af IT system Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Microsoft Project 2013 DK

Microsoft Project 2013 DK Claus Hansen & Peter Kragh Hansen Microsoft Project 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-05-3 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft

Læs mere

Projekt 2, Banner. Project 02 - Banners. Gruppenummer: 8

Projekt 2, Banner. Project 02 - Banners. Gruppenummer: 8 Projekt 2, Banner Project 02 - Banners Gruppenummer: 8 Navne/mail: Kasper Nick Thomasen(k.n.thomasen@gmail.com), Christian Lund (christianlund_667@hotmail.com), Alexander Kofoed (laemse@hotmail.dk) Hold:

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976 Jakob Niemann IT Konsulent Født: 24/02 1976 Rosendalsgade 11, 2. TV. 2100 København Ø Tlf: +45 2859 9808 JakobNiemann@gmail.com Resumé: Test og Quality Manager med mere end 15 års IT erfaring. Har stor

Læs mere

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer.

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer. Case: Ekspertbud Ekspertbud A/S er et succesfuldt firma inden for budforsendelser. Firmaet har 600 ansatte, hvoraf 500 er chauffører. Firmaet blev etableret i 1989, og er vokset stærkt siden. Firmaet oplever

Læs mere

Projektplan for DIKU studenterprojekter

Projektplan for DIKU studenterprojekter Projektplan for DIKU studenterprojekter Forfatter: Anders Johansen, Softwareudvikler, Det Kongelige Bibliotek 29. januar, 2007 Projektplan version 1.0 Det Kongelige Bibliotek Postboks 2149, DK-1016 København

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5 [A20] Kick off document and process description 1 of 5 kick off document Huge Lawn Projekt Kick-Off Alle projekter og ideer er forskellige. For at vi kan give et reelt bud på dit/jeres projekt eller idé

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

sådan kører vi processen

sådan kører vi processen VERTICA sådan kører vi processen Når du som ny kunde skal have udviklet en ny e-handelsløsning eller app til din virksomhed, kan det være svært at overskue den proces, der følger. Hos Vertica har vi været

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Best Practice for it og automationsprojekter Huskeliste med råd og erfaringer

Best Practice for it og automationsprojekter Huskeliste med råd og erfaringer Best Practice for it og automationsprojekter Huskeliste med råd og erfaringer Allan P. Kjær, Ph.D. (E), senior specialist IT og automation, COWI A/S Der er mange måder at planlægge og gennemføre et industrielt

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver tests Udbud om levering, installation, implementering, support, drift vedligehold af Borgeradministrativt System (BAS) Indhold underbilag 14 C Afprøvningsforskrifter

Læs mere

Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev

Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 7/11-2016 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

10 gode råd. Vælg den rette model. af konsulent Morten Korsaa, DELTA

10 gode råd. Vælg den rette model. af konsulent Morten Korsaa, DELTA 10 gode råd af konsulent Morten Korsaa, DELTA Vælg den rette model SKI rammekontrakten giver mulighed for at bruge to udviklingsmodeller den klassiske og den nye. Dit valg er afgørende for succes. Den

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Økonomistyring af projektporteføljen

Økonomistyring af projektporteføljen Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

De 5 Benspænd. Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring

De 5 Benspænd. Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring De 5 Benspænd Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring I har et ERP-system, der håndterer jeres transaktioner og i nogen grad rapportering. Men måske oplever I også, at et ERP-system har nogle begrænsninger,

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere