Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system"

Transkript

1 Systemudvikling og projektorganisering, Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet Hotel system Morten Esbensen Nikolas Bang Manscher Casper Hjermitslev Jensen Casper Nielsen Voigt Marco Pock Steen Fraile Joakim Sejr Vejleder: Lene Pries-Heje

2 Indhold Indhold i 0.1 Indledning Interessent Analyse 2 2 Planlægning af scope Projektformål Projektprodukt Projektsleverancer Projektets mål Risikoanalyse 9 4 Udviklingsmodel Projekt model SVN & Beslutningsændringer Projektplan Estimeringsteknikker Projektplan Kritisk sti Ansvarsfordeling Resurser Fremdriftsraportering mm Fremdriftsrapportering Kvalitetssikring Risikostyring

3 INDHOLD INDHOLD 7 Kommunikation 35 8 Evaluering Interessent analyse Risiko analyse/styring Udviklingsmodel Projektplan Fremdrift Kvalitetssikring Kommunikation Konklusion ii

4 0.1. INDLEDNING INDHOLD 0.1 Indledning Denne rapport er udarbejdet i marts - maj 2009 i faget Systemudvikling og projektorganisering. Formålet med rapporten er at bruge de teknikker vi har lært gennem kurset i et projekt. Projektet vi har valgt er andetårsprojektet vi er i gang med i faget BAAAP. Projektet foregår i to faser: I fase 1 udvikler vi en webservice som stilles til rådighed for en gruppe studerende ved Singapore Management University (SMU). Webservicen giver mulighed for at søge efter samt reservere værelser på et fiktivt hotel. Denne del forløber i marts måned og kræver nært samarbejde med de studerende ved SMU I fase 2 udvikler vi et receptionistprogram til brug for en receptionister på det fiktive hotel. Programmet skal bygge på den webservice vi lavede i fase 1, og skal understøtte de normale opgaver en receptionist har. Da projektet primært er for vores egen indlærings skyld, har vi valgt at behandle det som et skoleprojekt. Processen er det vigtigste og derfor ender vi ikke med et produkt, som skal i produktion når projektet afsluttes. 1

5 Kapitel 1 Interessent Analyse

6 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE Interessentanalysen er en metode brugt til at identificere og overskueliggøre hvilke interessenter, der er i projektet. Dette afsnit vil præsentere projektets interessenter og hvilke overvejelser vi har gjort om hvad de kan bidrage med, og hvordan vi påvirker dem. Grundet projektets natur som skoleprojekt falder mange af projektets roller ind under de samme personer. Først følger en kort beskrivelse af interessenterne og deres roller i projektet, dernæst følger et skema hvor interessenternes mulige handlinger med konsekvenser overskueliggøres, og til sidst et skema med beskrivelse af hvad interessenterne kan bidrage med til projektet. Vi har identificeret følgende interessenter i vores projekt: Niels Hallenberg Delejer af projektet og underviser i C# og F# programmering. Han har som den eneste direkte kontakt med Benjamin Gan, og de to udgør tilsammen projektets ejere. Som ønsker han, at projektet bliver en succes. Niels har ansvaret for projektdelen, som finder sted i Danmark, og han er med til at sætte deadlines og agere mellemand mellem vores hold og ITUs IT-afdeling. Niels belønning sker ved, at vi løbende holder ham opdateret med projektets status ved brug af hans konsultationstid. Når projektet er afsluttet skal Niels bedømme projektet og idet det er et skoleprojekt vil Niels også eksaminere den danske projektgruppe. På den måde vil Niels også evaluere om projektet har været en succes. Han er projektets primære resurseperson. Benjamin Gan Delejer af projektet og mentor for projektdelen, som finder sted i Singapore. Han underviser sit hold fra Singapore i webservices samt programmering. Han påvirker vores projekt indirekte, fordi han har kontakt med Niels og er holdet i Singapores primære resurseperson. Ben er for vores projekt "anden interessent", da han har relativt lille indflydelse på vores arbejde her i Danmark. Vi er fra Benjamins synspunkt leverandør til hans hold. Holdet i Singapore (Ashokan Ashita, Sunita Siwraj More og Chitanya Arora) Holdet i Singapore påvirker vores projekt, da det er en del af opgaven for dem, at deres service kan kommunikere med vores webservice. Som leverandører til Benjamin er de interesserede i projektet, og ser det gerne lykkes. De har rollen som vores kunder, og kan derfor påvirke hvordan webservicen bliver udformet. Begge hold forventer højt aktivitetsniveau og overholdelse af deadlines fra hinanden. Holdet i Singapore er projektets sekundære resursepersoner. Holdet i Danmark (Marco Pock-Steen Fraile, Morten Esbensen, Nikolas Bang Manscher, Casper Hjermitslev Jensen, Joachim Sejr, Casper Nielsen Voigt.) Projektets medarbejdere er motiverede af karakterbedømmelse, og de forventer at Niels og holdet fra Singapore overholder deres deadlines. Vi har mulighed for at påvirke holdet i Singapores søgeagent, og hvis tekniske problemer skulle opstå kan vi gennem Niels kontakte ITUs IT-afdeling. Katrine Dalgaard Skovdal Leverandør af kommunikationsfærdigheder. Hun har ingen magt over projektet i sig selv og er dermed "anden interessent". 3

7 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE ITU s IT-afdeling Projektets grå eminence og kan kun påvirkes gennem Niels. De er ansvarlige for at levere projekts server, hvorpå vores webservice publiceres fra. Receptionisten Receptionisten, som symboliserer slutbrugeren af programmet, er ikke-eksisterende i dette projekt. Som sagt ender processen ikke med et produkt som skal masse-produceres og det er derfor kun af pædagogiske årsager at vi opfinder denne rolle under udviklingen af softwaren. Interessent Mulig handling Virkning Forholdsregel Holdet i Singapore Udviser dovenskab Mindre forsinkelse Klar kommunikation, og/eller miskommunikation bindende forhandlinger og overholdelse af aftaler Holdet i Danmark Kører trætte og udskyder Mindre forsinkelse Deadlines arbejdet Katrine Dalgaard Aflyser lektioner I værste fald lille Kommunikere med Skovdal forsinkelse hende via ITUs IT-afdeling Manglende respons Stor forsinkelse Brug Niels som ved rapportering af mellemmand til problemer kommunikation Tabel 1.1 Tabel 1.1 viser hvordan interessenternes mulige handlinger kan påvirke projektet. Projektet kan ikke påvirkes meget udefra som det ser ud lige nu. Den største påvirkning kan komme fra IT-Afdelingen, hvis de undlader at reagere på rapportering af de tekniske problemer vi løber ind i. Som det kan ses minder alle vores forholdsregler meget om hinanden. Det er kritisk for projektet at der kommunikeres med alle interessenter. Alternative kommunikationsveje kan forekomme og derfor giver det mening, at vi bruger/tester så meget kommunikationssoftware som muligt. Blandt muligt kommunikationssoftware kan der nævnes Skype, MSN Messenger, og Tokbox. Det er dog vigtigt for at bevare overblikket, at de vigtigste beslutninger skrives ned skriftligt og er tilgængeligt for alle interessenter. Hvis vigtige beslutninger kommunikeres på en uhensigtsmæssig måde(f.eks. ved kun at sige det over Skype) kan der utroligt let opstå problemer og misforståelser. 4

8 KAPITEL 1. INTERESSENT ANALYSE Hallen- Niels berg Holdet i Singapore Holdet i Danmark Katrine Dalgaard Skovdal ITUs ITafdeling Hvad er deres udbytte Et program og en rapport fra sine s- tuderende Søgeagent, der er kompatibel med vores webservice Et program, en rapport og en bedømmelse Indstilling projektet til Ejer, meget positiv Positiv Positiv Hvad kan de bidrage med Webservice, kompetencer og vejledning Kravspecifikation og erfaringer Klient, rapport og erfaring Intet Positiv Kompetencer og vejledning Intet Uafhængig Servere og udviklingsmiljø Tabel 1.2 Handlinger Gruppemøder Møder, chat, mails og videokonferencer Dokumentation, kodning, UML og møder Gruppemøder Ordne serverproblemer Tabel 1.2 viser hvordan interessenterne kan bidrage til projektet. Indstillingen til projektet er overordnet positivt hvilket man kunne forvente af et skoleprojekt. For at få interessenterne til at bidrage med så meget som muligt, har vi arrangeret regelmæssige møder mellem de 3 vigtigste interessenter: Os selv, Niels og holdet i Singapore. 5

9 Kapitel 2 Planlægning af scope

10 2.1. PROJEKTFORMÅL KAPITEL 2. PLANLÆGNING AF SCOPE 2.1 Projektformål Projektet har to faser fordelt på to perioder. Første del af projektet er et projektsamarbejde mellem ITU og SMU(Singapore Management University). Formålet er at udvikle en webservice, som kan tilgås af forskellige søgeagenter udviklet af de studerende på SMU. Den skal helt specifikt kunne bruges af SMU holdets søgeagent. Derudover skal vi lære at samarbejde i et globalt IT-projekt; et såkaldt virtuelt hold. Den anden del af projektet er SMU ikke en del af. Formålet med denne del af projektet, er at udvikle klientsoftware, der kan bruge funktionaliteten fra den allerede udviklede webservice af en receptionist på et hotel. 2.2 Projektprodukt Webservicen skal overholde fælles krav baseret på en forhandlingsproces mellem gruppen i Danmark og gruppen i Singapore. Webservicen skal udvikles i C# og hostes på ITUs server. Når webservicen først er oprettet, må den ikke nedlægges igen. Klient softwaren skal benyttes af en receptionist. Klienten skal bruge vores webservice og skal desuden indeholde både C# og F# kode. Den endelige rapport for projektet skal indeholde afsnit om design analyse, data model, kommunikations overvejelser og test strategier. 2.3 Projektsleverancer En fungerende webservice som opfylder de forhandlede krav. Klient software som gør brug af den eksisterende webservice og kan bruges af en receptionist på et hotel. Rapport med tilhørende dokumentation, beslutnings log, projektdagbøger mm. 2.4 Projektets mål Succeskriterierne for projektet er følgende: En projektrapport 7

11 2.4. PROJEKTETS MÅL KAPITEL 2. PLANLÆGNING AF SCOPE Indeholdende Datamodel, Kommunikationsstrategi, Designbeslutninger, Designanalyse og Testbeskrivelse. En projekt proces rapport Indeholdende interessent analyse, planlægning af scope, risiko analyse, argumentation for valg af udviklingsmodel, projektplan, en redegørelse for hvordan der foretages fremdriftsrapportering, kvalitetssikring og risikostyring samt gruppens overvejelser omkring samarbejde og kommunikation i projektet og en evaluering. Klient software Indeholdende design beslutninger, implementationsanalyse og teststrategi. Webservice Database, design, implementation, test og kommunikationsstrategi. 8

12 Kapitel 3 Risikoanalyse

13 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Der vil under et projekt altid dukke problemer op, og det eneste man kan gøre for at stoppe det, er at acceptere at de forekommer. Efterfølgende kan man så gøre så meget som muligt for at undgå at det skader projektet. Man må prøve at brainstorme indenfor forskellige områder af projektet, for at tage højde for så mange potentielle problemer som muligt. De gøres inden for disse områder: Strategiske forhold Projektstørrelse og afgrænsning Organisation og brugere Estimering og planlægningskvalitet Forhold vedrørende kodning Selve den organisatoriske implementering Driftsforhold Dernæst vurderer man sandsynligheden på en skala fra 1-5 for, om et problem vil udvikle sig, og hvilken konsekvens det vil have. Risikofaktoren udregnes ved at gange de to vurderinger sammen. Man koncentrerer sig om de problemer med de største risikofaktorer. Man kan så planlægge en forebyggende foranstaltning og/eller en afhjælpende nødplan hvis muligt. Vi har lavet en risikotabel hvor vi opstiller de forskellige risiko. For hver enkelt risiko har vi angivet en sansynlighed, en konsekvens, den risikofaktor det giver og en mulig foranstaltning og/eller afhjælpende nødplan. 10

14 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Risiko Risikofaktor Strategiske forhold It afdelingen kan ikke løse hardware/software problemer Projektstørrelse og afgrænsning Dårlig afgrænsning af scope Organisation og brugere Singporianerne taler dårlig engelsk Risikosansynlighed Risikokonsekvens Løsning Som en forebyggende foranstaltning kan man påvirke dem gennem Niels. Som en afhjælpende foranstaltning kan man sende skriftlige klager Som forebyggende foranstaltninger kan man vælge en projektmodel som understøtter ændringer i kravspecifikationerne, lave gruppemøder om morgenen og have en god gruppedynamik Som en forebyggende foranstaltning kan man have en tolk klar. En afhjælpende foranstaltning er at skifte til skriftlige kommunikationsmidler. 11

15 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Misforståelser med gruppen fra Singapore Manglende kompetencer fra Singapore Estimering og planlægningkvalitet Dårlig planlægning og overholdelse af deadlines Forhold omkring kodning F# bliver besværligt Problemer med serveren Selve den organisatoriske implementering Projektrollerne bliver ikke overholdt Driftsforhold Dårlig distribution af lokaler En forebyggende foranstaltning ville være at holde kommunikationsniveauet højt, og som afhjælpende foranstaltning kan man snakke med dem om problemerne Vi kan ikke rigtig lave noget forebyggende men afhjælpende kan vi assistere med vores egne kompetencer Kan forebygges vha. morgenmøder Forebyggende kan vi læse godt op på stoffet og afhjælpende ved at søge ekstern hjælp Snakke med Niels, K- lage til IT-afdelingen Afhjælpes vha. morgenmøder Som forebyggende foranstaltning kan man komme før tid for at finde ledige lokaler. Tabel

16 KAPITEL 3. RISIKOANALYSE Ud fra tabellen kan vi se at de mest kritiske risici er følgende: Problemer med serveren IT-afdeling ikke kan løse hardware/software problemer Dårlig afgrænsning af scope Dårlig planlægning og overholdelse af deadlines Misforståelser med holdet fra Singapore Vi har kun valgt de mest sandsynlige risici med højeste risikofaktor, da resten enten ikke er særligt sandsynlige eller ikke medfører store konsekvenser. Som tabellen viser, er den største fare for projektet, at IT relaterede problemer opstår. Hvis der bliver problemer med serveren, og disse ikke bliver afhjulpet, kan det blive fatalt for vores projekt, da vi i gruppen kun indirekte kan påvirke dette igennem Niels. Den tredjestørste risiko har med afgrænsning af projektet at gøre. Hvis der opstår misforståelser om projektets omfang og/eller deadlines ikke overholdes, kan det forsinke projektet i et bredt omfang. Men med lidt fornuftig planlægning og gennemtænkning, kan dette problem nemt undgås. Først på en femte plads ligger misforståelser mellem vores gruppe og gruppen fra Singapore. Det er sandsynligt at det sker og konsekvenserne afhænger af gruppernes kommunikationsevner. 13

17 Kapitel 4 Udviklingsmodel

18 4.1. PROJEKT MODEL KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL 4.1 Projekt model Vi ønsker at vælge en udviklingsmodel til projektet. En udviklingsmodel hjælper os med at strukturere arbejdet med projektet, og kan fortælle i hvilken rækkefølge vi skal angribe de delmål, der tilsammen udgør projektet. Før vi beslutter hvilken udviklingsmodel vi ønsker at gøre brug af, gennemgår vi nogle forskellige muligheder: Vandfaldsmodellen: Vandfaldsmodellen er en sekventiel udviklingsmodel, hvor udviklingen af software sker ved at gennemløbe en række faser. Når en fase er færdig, kan en ny påbegyndes således, at man går slavisk hele vejen fra ideen til det endelige produkt en fase ad gangen. Vandfaldsmodellen er den udviklingsmodel der tillader mindst plads til ændringer i krav. Når kravspecifikationsfasen er overstået påbegyndes en ny fase, og de definerede krav ses derfor som de endegyldige. Denne model er god til store projekter, idet den tilbyder en fastlagt struktur, der gør det lettere at styre den mængde af arbejde, der er i udviklingen af et stort system. Modellen er ligeledes god til projekter hvor driftsikkerheden er essentiel idet funktionalitet og krav ligger meget fast, hvilket gør det lettere at teste. Iterativ udvikling: Den iterative udvikling dækker over et koncept hvor udvikling af et program sker i iterationer(dele/gentagelser). Dvs. at projektet deles op i iterationer, der hver især kan indeholde en kravspecifikationsfase, en udviklingsfase osv. Programmet bygges op som disse iterationer færdiggøres, indtil man har et færdigt produkt. Den iterative udvikling bruges ved projekter hvor man kan forvente, at kravene kan ændres som projektet skrider frem. Skulle nye krav komme frem i løbet af udviklingen kan der tages hånd om disse i en ny iteration. Desuden giver den iterative udvikling programmører og udviklere mulighed for at lære og tilegne sig erfaring igennem et projekt. Problemer, konflikter osv. kan opdages i en iteration således at man kan rette op på det til næste iteration. Problemet med denne metode er at det er meget svært, at give et passende estimat mht. mængden af arbejde. Agile processer: Agile processer er en software-filosofi, der bygger på en iterativ udvikling. Filosofien definerer en række principper for hvordan software kan udvikles. Udviklingen af et program sker i små iterationer, der typisk varer 2-4 uger hver. De agile ideer går ud fra at verden, herunder også softwarekrav, er foranderlig og fokuserer på at kunne omstille, i løbet af udviklingen, i stedet for fastsætte hele udvikling. Der fokuseres på at have et hold af dygtige udviklere, der i fællesskab kan træffe beslutningerne i udviklingen. Business-hierarkiet er erstattet af holdet, hvor forskellige personer påtager sig forskellige roller alt afhængigt af opgaven. Desuden fokuseres der på menneskelig kommunikation frem for mails osv. Denne har samme problem som iterativ udvikling, ved at det er svært at estimere hvor mange arbejdstimer der skal bruges. 15

19 4.2. SVN & BESLUTNINGSÆNDRINGER KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL Inkrementel udvikling: Den inkrementelle udvikling er en iterativ udviklingsmodel, hvor hver iteration bringer et færdigt produkt, der kan leveres til kunden. Efter en indledende ide- og analysefase kan iterationerne påbegyndes. Denne model er god til mange forretningsprojekter, hvor en kontinuerlig leverance til kunden kan give et godt samarbejde. Kunden kan direkte følge med i at tidsplanen følges ved at inspicere leverancen af delprodukterne. Samtidig kan disse løbende testes og tages i brug. Vandfaldsmodellen, den iterative- og den inkrementelle udvikling er 3 overordnede udviklingsmodeller. Under disse findes en hel række meget veldefinerede modeller, der helt specifikt beskriver en udvikling. Med de noget forskellige udviklingsmodeller identificeret kan vi nu kigge på hvilket projekt vi står med i forsøget på at vælge en god udviklingsmodel. Vores projekt: Vores projekt skal udvikles i to dele: Den første del er udviklingen af et system i samarbejde med studerende fra SMU i Singapore. Vi står for udviklingen af en webservice, som de skal forbinde til. Denne del af projektet varer en måned, og kravene til systemet skal fastlægges i enighed mellem vores gruppe og vores samarbejdsgruppe ved de indledende møder. Der er afsat ca. to dage om ugen, og vi er 6 udviklere på projektet. Anden del af projektet består i at lave en klient der bruger den webservice vi allerede har udviklet. Denne del af projektet varer 4 uger, og kravene er fastlagt af vores underviser. I denne periode arbejder vi på fuld tid. Dvs. vi har ingen anden undervisning vi skal tage hensyn til. Valg af udviklingsmodel: Til den første del af projektet arbejder vi ud fra en inkrementel udviklingsmodel. I denne del er det vigtigt, at vi kan levere funktionelle dele af vores program til vores samarbejdsgruppe således, at de kan arbejde på deres system som bygger på vores. Hver iteration skal derfor resultere i et funktionelt produkt. Som projektet skrider frem kan vi aftale flere funktionaliteter hvis tiden er til det. Til den anden del af projektet ønsker vi at arbejde ud fra en iterativudviklingsmodel. I denne del er der i princippet kun en leverance, nemlig projektafleveringen. Det er desuden meget sandsynligt, at vi tilføjer krav til programmet som arbejdet skrider frem, og en iterativ udvikling er bedst til at håndtere dette. 4.2 SVN & Beslutningsændringer For at sikre at vores program og proces kan håndtere de ændringer som det vil komme ud for, er det nødvendigt at vi laver en fast plan for, hvordan man håndterer ændringer. Disse ændringer skal godkendes og senere testes, for at sikre at de ikke påvirker de resterende 16

20 4.2. SVN & BESLUTNINGSÆNDRINGER KAPITEL 4. UDVIKLINGSMODEL dele af produktet. Subversion er et versionsstyringsprogram, som er udviklet af CollabNet. Vi har registreret os hos assembla.com, der stiller en subversion server til rådighed. Dernæst har vi downloadet TortoiseSVN, som bruges til at synkronisere filer med vores subversion server. Det smarte er, at vi kan holde styr på hvilke ting vi mangler og medlemmerne kan tage individuelt ansvar for arbejdspakker på en nem og intuitiv måde. Det er aftalt at kode, diagrammer, excel-ark, billeder og latex-dokumenter uploades på subversion serveren vha. TortoiseSVN. Dermed kan vi lade subversion om at styre de forskellige versioner. På vores subversion server, har vi tre mapper: branches, tags og trunk. Når vi laver en ny opdatering, skriver vi kort og præcist hvad det var vi har ændret. På assembla.com kan vi så logge ind, og se hvilke ændringer vi har lavet, samt hvem der har lavet dem. Assembla sætter også automatisk changeset-numre på. Når programmet er udgivet, er det dog ikke helt så simpelt at lave en rettelse, men vi har også fået stillet et testhotel til rådighed. Det er meningen at vi, så længe vi har med ustabile webservices at gøre, kun må bruge testhotellet til at udstede og teste disse services. Når programmet er udgivet stilles der, som tidligere beskrevet, en række yderligere krav til, hvordan ændringerne er testet. Dette skyldes at brugeren skal involveres, da brugeren allerede har brugt programmet. Dermed skal man sikre sig, at de ændringer man laver er godkendt og gennemtestet. Men i realiteten afsluttes projektet og dermed brugen af programmet når semesteret er ovre. Da vi ikke har en egentlig slutbruger, antager vi en fiktiv, som hvis det var virkeligt. 17

21 Kapitel 5 Projektplan

22 5.1. ESTIMERINGSTEKNIKKER KAPITEL 5. PROJEKTPLAN 5.1 Estimeringsteknikker Estimering er en vigtig del af projektledelse, da det skal bruges til at finde ud af om et projekt overhovedet skal iværksættes. For at kunne lave en projektplan, skal man have nogle estimeringer af arbejdstiden for de enkelte arbejdspakker, da man ellers ikke kan komme frem til den kritiske vej. Der findes mange forskellige måder at lave estimeringer på, der her vil blive gennemgået. Nogle af dem passer bedre til vores projekt end andre. Cost/Benefit Analyse(CBA) går ud på at lave en kvantitativ opgørelse ud fra omkostningerne fra projektets forløb og fordele ved produktets implementering. Omkostningerne er fra udviklingen, igangsætningen, driften og finansielle omkostninger fra projektet. Fordele er forøget profit, bedre kvalitet, højere sikkerhed, kundetilfredshed, strategiske fordele og formindskede omkostninger. CBA skal laves før, under og efter projektet, så man kan vide om projektet overhovedet kan betale sig, om det skal fortsættes og om det var en god investering. Teknikken kan desuden bruges når man laver initialisering af scope, da man så kan vurdere om projektet kan betale sig. Work Breakdown Structure (WBS) går ud på at opdele et projekts arbejdspakker efter proces og/eller produkt. Arbejdspakkerne skal enten være helt uafhængige eller klart koblet til andre pakker og omverdenen. De skal være definerede med hensyn til omfang, ansvar og autoritet. Pakkerne skal være målelige og deres resursebehov, omfang, varighed og omkostninger skal kunne estimeres. Arbejdspakkerne skal også resultere i et produkt. Man kan bruge erfaringsbaserede teknikker som analogier og eksperter. Analogier er sammenligninger med lignende projekter, som man kan trække erfaring fra. Eksperter er folk som har styr på en aktivitet og som derfor kan give et estimat. Fordelene ved denne metode er, at den er baseret på erfaring og tager højde for undtagelser, men til gengæld er den kun så god som eksperterne er til at give deres estimater. Man kan også bruge historiske data, dvs. at hvis man ved hvor lang tid det tager at lave en bestemt aktivitet, ved man også hvor lang tid det tager at lave samme aktivitet flere gange. Fordelen ved denne metode er at den er direkte baseret på erfaring, men det betyder også at den er baseret på data som ikke altid kan overføres til en anden situation. Når man bruger successiv kalkulation går man i dybden med de ting man er usikre på. For en hovedpost vurderer man en optimistisk, pessimistisk og en sandsynlig værdi. Herefter beregnes middelværdi, standardafvigelse og varians. Herefter kan arbejdsopgaverne brydes ned i mindre dele for at mindske usikkerheden ved udregningerne. Fordelen ved teknikken er muligheden for at medregne usikkerheden, men den bruger for meget regning i forhold til erfaring. Delfi-teknikken er en teknik hvor hvert medlem fra gruppen giver et estimat, og dem, der har givet de mest optimistiske/pessimistiske estimater forklarer deres estimat. Derefter laver alle i gruppen et nyt estimat. Det kan man fortsætte med flere gange, hvis det er nødvendigt. Eksperterne bliver udnyttet rigtig godt i denne teknik, men den kræver også meget forberedelse og er ikke god til for mange detaljer. Der er desuden andre småteknikker, bl.a. "Oppefra-ned", som går ud på først at estimere helheden og derefter bryde det ned vha. procenttal på pakkerne, der er givet på baggrund af erfaring. Fordelen er fokus er på helheden og at den er nem og effektiv, men den er også meget usikker, da 19

23 5.1. ESTIMERINGSTEKNIKKER KAPITEL 5. PROJEKTPLAN den er baseret på få detaljer. "Nedefra-op"går ud på at bryde projektet ned i detaljer fra starten og estimere hver enkelt del i timer. Så ganges antal timer op til en sum vha. procenttal baseret på erfaring. Fordele ved denne metode er, at den er baseret på detaljer og er stabil, men samtidig overser den omkostninger og kræver mange resurser. I "Nedefra-op alternativ"estimeret pakkerne i antal linjer og summen af dem bruges enten til at inddrage nogle historiske data eller som en estimeringsmodel. Man kan også vælge modelbaserede teknikker som fx COCOMO-modellen. COCOMO-modellen er baseret på antal linjers kode til programmet. Modellen findes i flere varianter, bl.a. en udvidet version, der tager højde for en masse forskellige faktorer, såsom software-, computer-, personligeog projektfaktorer. Fordelen ved COMOCO-modellen er at den er kendt og lavet i flere varianter, men den bruges ikke ret meget og er lavet ud fra data fra store amerikanske projekter. Use Case Point-estimering virker godt sammen med en objekt-orienteret udvikling. Det går ud på at man ud fra tre faktorer for en use case, udregner en UCP-værdi, som kan bruges til at udregne antallet af mandetimer til opgaven. Metoden passer godt til et objekt-orienteret projekt og til UML og er meget præcis, men det er baseret for meget på udregning og for lidt på erfaring, og kræver desuden lokal tilpasning. "Function Points"går ud på at tælle fem ting: eksterne inddata, eksterne uddata, eksterne forespørgsler, interne logiske filer og eksterne grænseflader og give dem hver især en vægt. Ud fra det kan man gætte på hvor stort programmet er og hvor lang tid det tager at lave. "Function Points"giver en god præcision og bliver også brugt en del i Danmark, men den tager lang tid at lære og det tager en del tid før man har lokale data. CBA er alt for "business-minded"til vores projekt til at være værd at lave. Til vores projekt bruges der ikke nogen strategi, eller penge for den sags skyld og heller ikke nogen omkostninger, andet end tid. Da projektet skal laves lige meget hvad, kommer CBA slet ikke på tale. WBS er en meget generel metode og kan sagtens bruges i vores projekt. Da metoden er så grundlæggende, kan man næsten ikke undgå at bruge den indirekte i de forskellige estimeringsteknikker. Analogier og eksperter kan ikke rigtig bruges til vores projekt. Analogier kan ikke bruges, da vi ikke har lavet nogen projekter, hvor der har været et sammenarbejde med nogen fra et andet land. Dog kan tidligere erfaringer med arbejde med webservices bruges. Eksperter vil godt kunne bruge til en hvis grad, da nogle af gruppens medlemmer har så meget erfaring at de godt kan ses om "eksperter", men de kan ikke ses som eksterne eksperter der har en individuel vurdering der tæller. Så ekspertmodellen er heller ikke den mest optimale. Historiske data kan ikke bruges, da der i vores projekt ikke er tale om et stykke arbejde, der minder om et gammelt stykke arbejde og som udføres flere gange. Successiv kalkulation er en god metode, men det vil også være "overkill"at bruge den i vores projekt, da den kræver en del forberedelse. Derimod passer Delfi-metode meget bedre, da den ikke kræver så meget forberedelse, er nem at bruge og alle i gruppen kan bliver hørt, specielt "eksperterne". "Oppefra-ned"er svær at bruge i vores projekt, netop fordi man skal give et estimat til helheden, som vil gøre slutresultatet alt for upræcist. "Nedefra-op"minder til dels om Delfi-metoden, og da Delfi-metoden gør mere brug af erfaring er den at foretrække. "Nedefra-op alternativ"er baseret på antal linjers kode og 20

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring IT-projektledelse F2006 Opfølgning og kvalitetssikring Hvorfor planlægge når projekter sjældent følger planen? Hvad er opfølgning? Hvad skal der følges op på? Levels of control checkpoint reports project

Læs mere

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé? Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976 Jakob Niemann IT Konsulent Født: 24/02 1976 Rosendalsgade 11, 2. TV. 2100 København Ø Tlf: +45 2859 9808 JakobNiemann@gmail.com Resumé: Test og Quality Manager med mere end 15 års IT erfaring. Har stor

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Projekt 2, Banner. Project 02 - Banners. Gruppenummer: 8

Projekt 2, Banner. Project 02 - Banners. Gruppenummer: 8 Projekt 2, Banner Project 02 - Banners Gruppenummer: 8 Navne/mail: Kasper Nick Thomasen(k.n.thomasen@gmail.com), Christian Lund (christianlund_667@hotmail.com), Alexander Kofoed (laemse@hotmail.dk) Hold:

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Projektstyring. Dag 3

Projektstyring. Dag 3 Akademifaget Projektstyring Dag 3 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Analyse Projektmandat Mål delmål Produktbaseret planlægning

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Økonomistyring af projektporteføljen

Økonomistyring af projektporteføljen Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder.

Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder. .NET UDVIKLER NATIONALITET: DANSK PROFIL Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder. Stor erfaring omkring databasedesign, datahåndtering og MS

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

DataHub - efter Prince2_2009 principper

DataHub - efter Prince2_2009 principper Til Hvem det måtte interessere 12. november 2009 JDP / JHH DataHub - efter Prince2_2009 principper www.datahub.dk 65410-09_v1_Prince2 notat til DH-hjemmesiden 1/5 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Projektstyring. Dag 4

Projektstyring. Dag 4 Akademifaget Projektstyring Dag 4 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Planlægning Hvis du fejler i at planlægge? - planlægger

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 High performance maksimér potentialet En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter Kurser Opgave

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Creativity Design Undersøgelse Case 1: Auction Travels INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 RISIKOANALYSE 3 INTERESSENTANALYSE 4 BRUGERPROFILER 4

Creativity Design Undersøgelse Case 1: Auction Travels INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 RISIKOANALYSE 3 INTERESSENTANALYSE 4 BRUGERPROFILER 4 Index INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 PROJECT KEY PURPOSE STATEMENT 2 DELIVERABLES STATEMENT 2 ACTIVITIES FOR EACH DELIVERABLES 2 UNDERSØGELSE: 2 RISIKOANALYSE 3 PLAN B 3 FOR TYNDT KONCEPT ERROR!

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Fag: Projektet omhandler emner fra fagene Software Design og Software Konstruktion. Formål: Formålet med projektet er at give dig mulighed for sammen

Læs mere

BANNERPROJEKT 1.SEMESTER. Tine Hechmann, Josephine Jacobi, Mai Lyngby & Mettemarie From

BANNERPROJEKT 1.SEMESTER. Tine Hechmann, Josephine Jacobi, Mai Lyngby & Mettemarie From BANNERPROJEKT 1.SEMESTER Tine Hechmann, Josephine Jacobi, Mai Lyngby & Mettemarie From INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 2 Problemformulering... 2 Formål... 3 Mål... 4 Processen... 4 Planlægning... 5

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver

Læs mere

Microsoft Office Project 2013 DK

Microsoft Office Project 2013 DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Office Project 2013 DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft Office Project 2013?... 1

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Lavet af Danni jensen og David Olsen

Lavet af Danni jensen og David Olsen Projekt Delfin Lavet af Danni jensen og David Olsen 19/5-2008 Indholdsfortegnelse. Side 1: Indholdsfortegnelse og forord. Side 2: Kravsliste. Side 3: Use Case Model. Side 4: Formandens aktørbeskrivelse

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af virksomhedens modenhed

Spørgeskema til evaluering af virksomhedens modenhed Spørgeskema til evaluering af virksomhedens modenhed Med fokus på øget vækst og større konkurrencekraft FORMÅL: Dette spørgeskema har til hensigt at identificere virksomhedens modenhed indenfor vigtige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002 CV - Michael Hviid Kontaktoplysninger Michael Hviid Platanvej 23 4000 Roskilde Mobil 4057 4606 E-mail: mh@zy.dk Profilresume Michael har mere end 20 års erfaring med projekt- og udviklingsarbejde i itbranchen.

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Projektets titel: Intern kommunikation, forbedrede HR-processer og intranet Dato for forelæggelse af projektbeskrivelse

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere