1 Titelblad. Titel: DUS på Gug Skole. Tema: Bygningens indeklima og installationer. Projektperiode: 1. september 2011 til 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Titelblad. Titel: DUS på Gug Skole. Tema: Bygningens indeklima og installationer. Projektperiode: 1. september 2011 til 17."

Transkript

1 1 Titelblad Institut for Byggeri og Anlæg Sohngaardsholmsvej Aalborg Telefon: Titel: DUS på Gug Skole Tema: Bygningens indeklima og installationer Projektperiode: 1. september 2011 til 17. januar 2012 Projektgruppe: P14 Forfattere: Jacob Holmgaard Rasmussen Synopsis Den foreliggende rapport omhandler fornyelse af de VVStekniske installationer i en fritidsordning for 3. klassetrin på Gug Skole i Aalborg. Der er dimensioneret brugsvands-, afløbs-, ventilations- og opvarmningsanlæg ud fra overvejelser om indeklimaet. Anlæggene er dimensioneret ud fra den allerede eksisterende bygning. Der er gjort økonomiske vurderinger af fornyelserne foretaget i bygningen. Rasmus Vinther Christensen Christian Hede Andersen Maria Bagge Mikkelsen Karina Bak Pedersen Vejleder: Frederik Vildbrad Winther Oplagsantal: Hovedrapport: Bilag: Bilagsrapport: Afsluttet: 17. januar 2012

2 2 Forord Det foreliggende projekt er udarbejdet af gruppe P14, studerende på 5. semester på Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet. Temaet for projektet er Bygningens indeklima og installationer. Der arbejdes med Gug Skoles fritidsordning i Aalborg. Målet er at dimensionere nye vvs-installationer i en eksisterende bygning. Projektet er inddelt i fire hovedemner som er bygningens brugsvands-, afløbs-, ventilations- og opvarmningsinstallationer. Der vil i rapporten primært blive præsenteret funktionskrav, antagelser, formler og resultater. Beregninger, målinger og tegninger vil kunne findes i vedlagte elektroniske bilag. Nogle af bilagene er vedlagt som filformat xlsx. Principdiagrammer, plantegninger og tegninger af føringsveje er vedlagt i tegnemappen. Der rettes en tak til personalet i Gug Skoles fritidsordning for deres fleksibilitet og samarbejde i forbindelse med udførslen af indeklimatekniske målinger i bygningen, og deres engagement ved henvendelse. Læsevejledning Rapporten indeholder kildehenvisninger, som er samlet under Litteratur. Kildehenvisningerne er opbygget så der i teksten refereres med [Efternavn, År] og kilden vil under Litteratur være fuldstændig. Der anvendes kilder umiddelbart efter anvendt teori. Figurer, tabeller og ligninger er nummereret i forhold til pågældende kapitel, og forklarende tekst vises under figurerne og tabellerne. Der bliver henvist til bilag kronologisk som de bliver anvendt i rapporten. Henvisningen sker i form af et emne, et bilagsnummer og evt. fanebladsbogstav, eksempelvis [Emne, Nr., Faneblad]. Der vil i nogle bilag være henvist til andre bilag. Dette vil blive markeret i de pågældende bilag med en reference. Side 2 af 73

3 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad Forord Indledning Beskrivelse af bygning Brugsvand Regler og anvisninger Detailprojektering af brugsvandssystem Antagelser Dimensionering af ledninger Tryktabsberegning Beregning af ventetider Varmetab fra rør Dimensionering af varmtvandsanlæg Afløb Regler og anvisninger Antagelser Afløbsbehov Regnvand Spildevand Detailprojektering af afløbssystem Regnvand Spildevand Ventilation Regler og anvisninger Ventilationsprincipper Opblandingsventilation Fortrængningsventilation Valg af ventilationsprincip Styring af ventilationssystem Ventilationsbehov Nødvendigt luftskifte for termisk komfort Nødvendigt luftskifte for atmosfærisk komfort Dimensionsgivende luftskifte Skitseforslag for ventilationssystem Økonomiske og konstruktionsmæssige overvejelser...33 Side 3 af 73

4 7.5.2 Valg af skitseforslag Detailprojektering af ventilationssystem Antagelser Principdiagrammer og styring Centralaggregat Varmeflade Ventilationskanaler Tryktabsberegning Kastelængder Støjberegning Indregulering Brandsikring af ventilationsanlæg Rentabilitet af ventilationssystem Opvarmning Regler og anvisninger Opvarmningsprincip Varmebehov Skitseforslag for opvarmning Rentabilitet af skitseforslag Detailprojektering af opvarmningssystem Radiatordimensionering Principdiagram og styring Tryktab Indregulering Blandearrangement Pumpe Ekspansion i rør VVS-tekniske 3D-illustrationer Diskussion Konklusion Kildeliste Bilagsliste Tegningsoversigt Side 4 af 73

5 3 Indledning I projektet arbejdes med VVS-tekniske installationer i en fritidsordning på Gug Skole. Der dimensioneres VVS-tekniske installationer for bygningens brugsvands-, afløbs-, ventilations- og opvarmningsinstallationer. Ved dimensioneringen af VVS-installationerne tages der udgangspunkt i den eksisterende bygning, hvor klimaskærmen beholder sin nuværende konstruktionsform. Derudover udarbejdes en fuldstændig 3D-model af bygningen, som angiver VVS-tekniske installationers placering og forløb i bygningen. Udover dimensioneringen af VVS-installationerne undersøges og analyseres det termiske- og atmosfæriske indeklimas betydning og konsekvens for børn og pædagoger i fritidsordningen. Bygningen som alle hverdage benyttes som fritidsordning for Gug skoles 3. klassetrin vil fremover benævnes DUS en 1. DUS en er beliggende på Sønder Trandersvej 37, 9210 Aalborg SØ, se Figur 3.1. Figur 3.1 Placering af DUS. 1 Det Udvidet Samarbejde Side 5 af 73

6 Side 6 af 73

7 4 Beskrivelse af bygning DUS en blev bygget i starten af 1980 erne, hvor der i 1995 er lavet en tilbygning for at give mere plads, se Figur 4.1. Brugstiden for DUS en er alle hverdage fra Derudover benyttes DUS en også af en ungdomsklub, udvalgte aftener i ugen og torsdag formiddag af en pensionistforening. DUS en har et gulvareal på ca. 510 m 2 fordelt på en stueetage, se Figur 4.1 og en kælderetage, se Figur 4.2. Stueetagen fungerer som det primære samlingssted for pædagoger og børn. Den består af et stort opholdsrum med tilhørende køkken, som omkranses af ti mindre grupperum, seks toiletter, et badeværelse og et kontor. Kælderetagen består af et stort legerum til børnene, et teknikrum og to depotrum. Figur 4.1 Plantegning af stueplan i DUS med markeret tilbygning. Side 7 af 73

8 Figur 4.2 Plantegning over kælder i DUS. Det antages, at der maksimalt vil opholde sig 124 personer inklusiv pædagoger i bygningen, fordelt på rummene, som vist i Tabel 4.1. Side 8 af 73

9 Rum Areal Personer [m 2 ] Antal Kælderetage 0,1 Gang 11,5 0,2 Teknikrum 12,2 0,3 Depot 14,6 0,4 Legerum 61,4 6 0,5 Depot 4,1 Stueetage 1 Indgang 5,0 2 Forrum 2,1 3 Opholdsrum 69, Køkken 8,0 3 5 Kontor 8,5 2 6 Garderobe 4,2 7 Toilet 3,3 10 Grupperum 50, Garderobe 9, Grupperum 24, Hobbyrum 18, Toilet 4,1 16 Toilet 3,8 17 Garderobe 9, Toilet 3,8 19 Toilet 4,1 20 Grupperum 18, Grupperum 24, Depot 5,7 23 Rengøringsrum 2,1 24 Trapper 4, Grupperum 24, Depot 5,7 28 Toilet 3,8 29 Gang 4,1 30 Grupperum 18, Toilet 4,0 32 Garderobe 8, Grupperum 14, Gennemgang 27, Grupperum 14,1 10 Samlet for DUS en 510,7 124 Tabel 4.1 Bygningsinformation og brugerantal. Bygningen er udført i gule teglsten og med et dobbelt saddeltag samt et fladt tag i mellem, se Figur 4.3. Sadeltaget er udført i eternitplader og det flade tag er udført med tagpap. Taget er ifølge personalet utæt og trænger til at blive skiftet. Der er almindelige termoruder i bygningen med trærammer, hvor de fleste vinduer er fra opførelsesåret. Bygningen er udført med store udhæng og læmure, se Figur 4.3. Side 9 af 73

10 Figur 4.3 DUS en set fra indgangssiden. Bygningen forsynes af Aalborg Fjernvarmeforsyning A/S, Granly Vandværk og Kloak A/S. Der vil igennem rapporten blive henvist til de betegnelser og billeder, der er beskrevet i dette afsnit. Side 10 af 73

11 5 Brugsvand I det følgende afsnit dimensioneres vandinstallationen i DUS en. Der regnes forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme til hvert tapsted. Ledningerne dimensioneres for koldt og varmt brugsvand. Systemet, til varmt brugsvand, dimensioneres for ventetider og en vekslerløsning. Brugerne i DUS en skal have deres behov for koldt og varmt brugsvand dækket. Derfor skal vandinstallationen dimensioneres, så hvert tapsted tilføres en vandstrøm og en vandmængde, der er tilfredsstillende for tapstedets funktion. Herved undgås unødvendigt vandspild, for lange ventetider i ledninger samt for stort varmetab. 5.1 Regler og anvisninger Der vil i dette afsnit blive beskrevet hvilke regler og anvisninger, der bliver fulgt i forbindelse med dimensioneringen. Der dimensioneres ud fra anvisninger og bestemmelser i Bygningsreglementet (BR10, 2010), Norm for vandinstallationer (DS 439, 2009), og Vandinstallationer (SBI 165, 1990). Koldt brugsvand Vandinstallationer for koldt brugsvand skal overholde følgende krav: Vandinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder under hensyntagen til forsyningsforholdene og til installationens og bygningens anvendelse. (BR10, 2010) Koldt vand skal ved samtlige tapsteder i fysisk, kemisk og bakteriologisk henseende opfylde de krav, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der skal være en passende koldtvandstemperatur uden besværende ventetid. (BR10, 2010) Det er vigtigt, at vandinstallationen kan opretholde en tilfredsstillende vandforsyning. Dette betyder, at alle tapsteder skal kunne modtage en vandstrøm og vandmængde, som vil være tilfredsstillende for tapstedets funktion. Vandstrømmen, som kræves for at sikre en tilfredsstillende funktion af tapstedet, er den forudsatte vandstrøm, som er forskelligt for hvert armatur. Ved de fleste vandinstallationer gælder det, at tapning fra et bestemt tapsted, til en bestemt tid optræder med en vis sandsynlighed. Derfor er dimensioneringen afhængig af, hvor sikker en vandforsyning, der kan etableres. Varmt brugsvand Vandinstallationer for varmt brugsvand skal overholde følgende krav: Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst mulig risiko for bakterievækst. (BR10, 2010) Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyntagen til varmtvandstapstedernes antal og brug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. En passende varmtvandstemperatur skal være til stede uden besværende ventetid. (BR10, 2010) Funktionskravene til koldt brugsvand gælder også for tapsteder med varmt brugsvand. Her er det vigtigt, at det varme brugsvand har en passende temperatur, så der ikke forekommer unødig bakteriedannelse i brugsvandsystemet. En passende temperatur for det varme brugsvand anbefales at være mellem C. Derudover er der krav om, at det varme brugsvand minimum skal opnå 40 C ved personlig hygiejne og C ved husholdningsarbejde. For at minimere bakteriedannelse bør vandet i vandvarmeren, i perioder, kunne opvarmes til mindst 60 C. (SBI 165, 1990) Side 11 af 73

12 Ved at opretholde en tilstrækkelig volumenstrøm, med en passende temperatur, udnyttes den tilførte varmeenergi i vandinstallationen. For at udnytte varmeenergien optimalt er det nødvendigt at isolere rør mv. For at undgå vandspild er det vigtigt, at brugsvandsanlægget til varmt brugsvand udformes, så vandet når frem til hyppigt benyttede tapsteder senest 10 sekunder efter tapningen er begyndt. Her kan udformning med små rørdimensioner nedsætte ventetiden, så vandspildet begrænses. For at mindske varmetabet fra rørene bør vandtemperaturen efter 10 sekunder ikke afvige mere end 2 C. (SBI 165, 1990) Vandinstallationer skal udformes, så der ved tapning af vand ikke opstår risiko for skoldning og således, at der ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer. (BR10, 2010) Risikoen for skoldning og for høje overfladetemperaturer minimeres ved, at temperaturen på vandet fra varmtvandsproduktionen ikke overstiger 65 C, og ved at koldt vand iblandes på stedet. Derudover anbefales det at brugsvandstemperaturen til bruser og lignende dimensioneres til 38 C. Dette gøres for at børn ikke bliver skoldede. (DS 439, 2009) Materialer og udførelse I forhold til materialevalg, komponenter og udførelse, skal vandinstallationer overholde følgende krav: Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. (BR10, 2010) Vandinstallationer skal udformes, så der er betryggende sikkerhed mod udstrømning eller udsivning af vand, der kan medføre skader på bygninger. Utætheder skal let kunne konstateres. (BR10, 2010) Komponenterne og materialerne, som anvendes i vandinstallationen, skal være i overensstemmelse med funktionskravene fra (DS 439, 2009). For at undgå afgivelse af sundhedsfarlige stoffer til vandet skal alle komponenter og materialer være godkendte af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som udsteder VAgodkendelserne. Støj i brugsvandssystemet Vandinstallationen i DUS en dimensioneres og udføres så der ikke opstår generende støj fra rør og armatur. Der er en række krav til støj fra tekniske installationer. Blandt andet skal støjniveauet i opholdsrum fra tekniske installationer være mindre eller lig 30 db. (BR10, 2010) Støjniveauet deles op i forskellige støjgrupper hvor støjgruppe 2 vælges: 30, til videre dimensionering. (DS 439, 2009) 5.2 Detailprojektering af brugsvandssystem Vandinstallationen dimensioneres for det laveste normale tryk i forsyningsledningen. Det laveste normale tryk i forsyningsledningen er det tryk, der forekommer med en sandsynlighed på 0,99 beregnet i en periode med stort vandforbrug. Dette svarer til at trykket i 1 % af tiden er lavere end, hvilket er ca. 15 minutter på en dag. DUS en forsynes af Granly Vandværk, se Figur 5.1, og dermed benyttes deres opgivne forsyningstryk. Når det disponible tryk i forsyningspunktet er lavest, skal det stadig være stort nok til, at det kan løfte vandet fra forsyningspunktet op til det højeste/fjerneste tapsted. For at optimere dimensioneringen af systemet, bør det disponible tryk så vidt muligt være udnyttet når vandet forlader armaturet. Side 12 af 73

13 Figur 5.1 Grandly Vandværk Antagelser Der er til dimensioneringen gjort antagelser som følger: Granly Vandværk, som forsyner Gug Skole, sender vandet ud med et tryk på 3, men da Gug Skole ligger næsten nederst på ledningen, vil forsyningstrykket være noget højere, formentlig mellem 4 og 6, oplyser vandværket Til dimensioneringen er valgt rustfri stålrør med afsætninger, med ruhedsfaktor på 0,15 Vandtemperaturen på det kolde brugsvand antages at være 10 Vandtemperaturen på det varme brugsvand antages at være 50 Til tryktabsberegningen anvendes trykgruppe 150, hvilket betyder et tryktab på 150 for armatur Stighøjden fra forsyningspunkt til kritisk tapsted antages at være 2,5, da stikledningens placering ikke kan angives præcist ud fra eksisterende tegninger Rørføringen af det kolde og varme brugsvand ses på Figur 5.3. Rørføringen for det varme brugsvand går fra veksler (Punkt 1) ud til armatur, og lægges i eksisterende rørskakte under DUS ens terrændæk Rørene isoleres med rørskåle af polyethylen, med varmeledningsevne på 0,040 / Lufttemperaturen i skakten og kælderen antages at være 20 Den omgivende temperatur i jorden antages at være 10 Side 13 af 73

14 5.2.2 Dimensionering af ledninger I dette afsnit dimensioneres brugsvandsinstallationens stik-, fordelings- og koblingsledninger. Rørene der benyttes i dette afsnit defineres ud fra Figur 5.2. Figur 5.2 Oversigt over ledningstyper og ledningsnet (DS 439, 2009). For dimensionering af koblingsledninger bruges summen af de forudsatte vandstrømme, som dimensionsgivende. Den forudsatte vandstrøm for de enkelte armaturer er fastlagt ud fra tabel v i (DS 439, 2009). De rum, hvor det antages at kun et armatur anvendes af gangen, vælges den højeste forudsatte vandstrøm, pr. armatur, som dimensionsgivende. Ved dimensionering af koblingsledninger som kun forsyner slangevindere, uanset antal, vil den dimensionsgivende vandstrøm være 0,33 /. Ved dimensionering af fordelingsledninger bruges den dimensionsgivende vandstrøm, som afhænger af installationens størrelse, forbrugsmønster og forsyningssikkerheden, bestemmes ud fra den forudsatte vandstrøm ved de enkelte tapsteder. Ved dimensionering af fordelingsledningerne bruges ligning (5.1) (DS 439, 2009), som anvendes til dimensionering af fordelingsledninger til flere rum i beboelsesbygninger og lignende bygninger [Brugsvand,4,b]. 2 Σ 2 Σ 2 (5.1) Hvor: Dimensionsgivende vandstrøm for fordelingsledninger udelukkende med tilfældigt benyttede tapsteder / Vægtet middelvandstrøm for flere tapsteder tilsluttet fordelingsledningen / Σ Summen af de forudsattede vandstrøm /, Konstanter der afhænger af den ønskede sikkerhed mod overbelastninger For fordelingsledninger der forsyner både slangevindere og tilfældigt benyttede tapsteder bruges ligning (5.2), til at finde dimensionsgivende vandstrøm [Brugsvand,4,b]. Side 14 af 73

15 0,33 0,2 (5.2) Hvor: Dimensionsgivende vandstrøm i en installation, der forsyner både slangevindere og andre tapsteder / Tryktabsberegning Ved beregning af trykforhold i vandinstallationen er der lavet en skitse over rørføringen, se Figur 5.3, hvor placering af stikledning, fordelingsledninger, koblingsledninger og tapsteder er angivet. Figur 5.3 Skitse af rørføring. [Brugsvand,1] Tryktabet er beregnet i ledninger og enkeltmodstande for de enkelte fordelingsledninger i vandinstallationen. Der arbejdes mod at udnytte det disponible tryk bedst muligt. Tryktabet i vandinstallationen regnes ud fra ligning (5.3) [Brugsvand,4,b]. Side 15 af 73

16 (5.3) Hvor: Tryktab på lige rørstrækning og fra enkeltmodstande Friktionsfaktor Væskens densitet / Vandstrømmens middelhastighed / Rørlængden Invendig rørdiamter Modstandstal Friktionsfaktoren regnes ud fra ligning (5.4), som er en tilnærmet udgave af Colebrook & Whites formel (Brorsen & Larsen, 2009). 0,341 14,8 1,65, (5.4) Hvor: Rudhedsfaktor Hydraulisk radius Reynolds tal Side 16 af 73

17 Efter tryktabsberegning i rør og enkeltmodstande bestemmes det disponible tryk i vandinstallationen ud fra ligning (5.5) (Jensen, 2005). Δ 9,81 Δ Δ ø Δ (5.5) Hvor: Δ Disponible tryk Laveste normale tryk i forsyningspunkt Koten til armatur Koten til forsyningspunkt Δ Tryktab i enkeltmodstande Δ ø Tryktab i rør Δ Tryktab i armatur Det største tryktab i vandinstallationen findes i det varme brugsvandsanlæg fra veksler til punkt 5,1, se Figur 5.3. I Tabel 5.1 ses tryktabsberegningen fra forsyningspunkt til det kritiske tapsted, se punkt 10 i Figur 5.3. Tryktab Samlet tryktab kpa kpa Forsyningstryk Stighøjde (2,5 m) Stikledning med anboring og ventiler Vandmåler (Q n 6) Varmeveksler (Termix one) Fordelingsledning Koblingsledning Armatur (Trykgruppe 2) Disponibelt tryk 63 Tabel 5.1 Dimensionering ved disponibelt tryk [Brugsvand,4,c]. Efter bestemmelse af det disponible tryk i vandinstallationen anbefales det, at vandstrømmen ved enkelte tapsteder ikke bør være mindre en 70 % af den forudsatte vandstrøm, når der tappes fra andre steder i systemet (DS 439, 2009). Dette undersøges ud fraligning (5.6) (Jensen, 2005). Hvor: Δ, 0,49 Δ (5.6) Δ, Trykket ved 70 % af forudsat vandstrøm Resultaterne for eftervisningen af 70 %-reglen ses i Tabel 5.2. Her ses det det disponible tryk, hvis to armaturer er i brug på samme tid, ikke er tilstrækkeligt. Da det nye disponible tryk ikke er så stort forventes det ikke at have betydning. 63, 74, -11 Tabel 5.2 Eftervisning af 70 % -reglen [Brugsvand,4,c]. Side 17 af 73

18 5.2.4 Beregning af ventetider Der regnes ventetider i varmtvandsanlægget. Det er vigtigt, at ventetiderne for vandet i rørene ikke er for store. Dette ville medføre uhensigtsmæssig vandfordeling fra veksleren ud til fjerne tapsteder. Derudover kan lange ventetider og ringe vandcirkulation medføre bakterievækst i varmtvandsrør, som vil forringe vandkvaliteten. Varmtvandsanlægget udføres så det varme vand, ved en vandstrøm på 0,2 l/s, kan nå frem til hyppigt benyttede tapsteder uden for lang ventetid. En passende ventetid for det varme brugsvand antages at være ca. 10 sekunder. (SBI 235, 2011) Ventetiden for fordelingsledningerne beregnes i ligning (5.7) (DS 439, 2009). 4 0,2 10 (5.7) Hvor: Ventetiden Rørets indvendige diameter Ledningens længde Resultaterne over ventetider fra veksler til kritisk aftapningssted ses i Tabel 5.3. Strækning Vandstrøm Længde Indvendig diameter Ventetid q L d l/s m mm s (1-3) 0, ,1 (3-4) 0,2 4,4 12 2,5 (4-5) 0,2 8,4 12 4,8 (5-6) 0,2 3,4 10 1,3 (6-9) 0,2 1,75 8 0,4 (9-11) 0,2 0,9 8 0,2 I alt 10,4 Tabel 5.3 Ventetid BV, strækningerne ses i Figur 5.3. [Brugsvand,4,d] Da den vejledende maksimale ventetid er 10 sekunder, accepteres en beregnet ventetid på 10,4 sekunder for den længste strækning fra veksler til armatur. Side 18 af 73

19 5.2.5 Varmetab fra rør Det er vigtigt, at varmtvandsrørene placeres, så varmetabet fra ledningsstrækningerne kommer bygningen til gode. I dette afsnit bestemmes varmetabet fra varmtvandsrørene i DUS ens vandinstallation. Efter vejledende ventetider er udregnet, samt endelige rørdimensioner i vandinstallationen, kan derefter varmetabet fra rørene bestemmes ved ligning (5.8). Der undersøges varmetab og afkøling i rørene fra punkt (1-11), se Figur 5.3. Denne strækning består af flere rørdimensioner, hvor varmetab og afkøling er regnet enkeltvis og til sidst summeret (Jensen, 2005). Hvor: Φ (5.8) Φ Varmetabet på ledningsstrækning Varmetransmissionskoefficient på en ledningsstrækning / Vandets middeltemperatur Omgivelsernes temperatur Ledningens længde Efter at varmetabet fra røret er udregnet, kan vandets afkøling ved strømning i rørledningen bestemmes ved ligning (5.9) (Jensen, 2005). Hvor: Φ Afkøling Φ Varmetabet på ledningsstrækning Densitet / Specifik varmekapacitet / Vandstrøm / (5.9) Det samlede afkøling for strækningen er fundet til 0,12 [Brugsvand,4,f] Dimensionering af varmtvandsanlæg I varmtvandsanlægget installeres en varmeveksler. Varmeveksleren fungerer ved at overføre varme, primært ved ledning, mellem to strømmende kredsløb, hvor primærsiden er det varmeafgivende kredsløb, og sekundærsiden er det varmemodtagende kredsløb. De to kredsløb er henholdsvis fjernvarmeledninger og brugsvandsledninger. Tilslutningseffekten er høj på fjernvarme, hvilket gør en vekslerløsning mulig. Vandsystemet antages at være tilfældigt benyttet, hvilket også taler for en vekslerløsning. For valg af forsyningsanlæg se afsnit 0. Grunden til, at der installeres en varmeveksler frem for en varmtvandsbeholder er, at brugstiden ikke er særlig stor, da brugerne opholder sig i bygningen i tidsrummet på hverdage og aldrig i weekender. Derfor vurderes det, at en vekslerløsning vil være optimal til at dække brugsvandsforbruget. Side 19 af 73

20 Effektbehovet for varmeveksleren udregnes i ligning (5.10). P 4,2, (5.10) Hvor: P Varmefladens effektive effekt Tilllæg for belægninger Dimensionsgivende vandstrøm (aftapning) /, Varmtvandstemperaturen i afgang Koldtvandstemperaturen i tilgang. Efter dimensioneringen af varmtvandsveksleren vælges Termix one Type 2 m/avtb 20, se Figur 5.4. For yderligere information på varmeveksleren se [Brugsvand,3]. Figur 5.4 Varmeveksler (Termix one). Efter dimensioneringen af varmeveksleren dimensioneres en tilhørende reguleringsventil ud fra ligning (5.11). k Δ (5.11) Hvor: k Ventilkapacitet / Vandstrøm / Δ Tryktab over ventil Ud fra den beregnede -værdi findes en reguleringsventil, hvor kapacitetsværdierne er et udtryk for vandføringen gennem ventilen i en bestemt åbningsgrad ved en bestemt trykforskel, ofte 1 bar. Kapacitetsværdierne kaldes -værdier, og er beregnet til 4,9 /. Deraf vælges en termostatisk reguleringsventil, VG/VGF 15, med på 6,3 /, som er et udtryk for den maksimale ventilkapacitet. (Danfoss, 2009) Side 20 af 73

21 6 Afløb I dette afsnit dimensioneres DUS ens afløbssystem for regn- og spildevand. 6.1 Regler og anvisninger Afløbssystemet udføres efter Bygningsreglementet (BR10, 2010) og Norm for afløbsinstallationer (DS 432, 2009). Området er separatkloakeret, så regn- og spildevand holdes adskilt. Funktionskravene kan sammenfattes til: Afløbsinstallationerne dimensioneres således, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke forekommer oversvømmelser forekommer lugtgener på grund af brydning af vandlukker forekommer aflejringer, der forringer kapaciteten forekommer støjgener (DS 432, 2009) 6.2 Antagelser Sikring imod oversvømmelse sker ved korrekt dimensionering af afløbssystemet, så dette kan tage de dimensionsgivende vandstrømme, samt ved at sikre bygninger imod indsivning af overflade- og regnvand. Der er i standarden opstillet krav til fyldningsforholdet i både stående og liggende regn- og spildevandsledninger. Ligeledes er der krav til installationernes opbygning, alt efter om der dimensioneres udluftede eller ikke-udluftede ledninger. Afløbssystemet skal som udgangspunkt være selvrensende. Der skal dog være mulighed for rensning af systemet, i form af f.eks. rensebrønde og -åbninger. Da der i projektet etableres brønde på både regn- og spildevand, antages disse udført, så det med slamsuger er muligt at rense systemet. Herudover antages det, at vandlåse på håndvaske og gulvafløb uden større problemer kan afmonteres, for dermed at muliggøre rensning. Afløbssystemet skal udformes, så lugtgener undgås, hvilket generelt løses med forskellige former for vandlåse, samt ved udluftede ledninger at overholde minimumsafstande mellem udluftningsrør og f.eks. vinduer samt ventilationskanaler. Det antages derfor, at der monteres vandlåse på toiletter, håndvaske og gulvafløb. Herudover laves der vandlås ved stikledningen, som fører til offentlig kloak. Der monteres ikke vandlåse på regnvandssystemet, udover den der skal være på stikledningen fra brønd til offentlig kloak, eftersom lugtgener ved tagrender ikke antages for værende væsentlige. Afløbssystemet skal udformes, så der ikke opstår støj og så systemet ikke medvirker til spredning af støj. Eftersom der kun går synlige rør i kælderrummene 01, 02 og 03, se Figur 4.2, som hhv. er gang, teknikrum og depot, antages det ikke nødvendig med ekstra lydisolering. Udover de førnævnte funktionskrav, må der ikke tilføres stoffer til afløbet, der kan skade personer, medføre korrosion i afløbssystemet, eller forringe rensningsanlæggets funktion. Dette er ikke relevant for DUS en, da dennes spildevandssammensætning antages sammenlignelig med husspildevand, som generelt opfylder kravene. Samlinger antages udført, så de gældende krav for tæthed og korrosionsbestandighed er opfyldt. Hvilket generelt opnås ved at anvende rør og samlinger, der er godkendt til brug i afløbssystemer. Side 21 af 73

22 Der ses bort fra de drænsystemer, som findes på projektlokaliteten, og derfor vil disse ikke blive bearbejdet i det følgende afsnit. 6.3 Afløbsbehov Afløbsbehovet for regn- og spildevand vil blive behandlet i dette afsnit. SpildeR- og regnvandsmængden findes ud fra (DS 432, 2009) Regnvand Regnvandet antages afledt til offentlig kloak og derfor kigges der ikke på alternativer, såsom alternative recipienter og/eller faskiner. Eftersom området er separatkloakeret, regnes en dimensionsgivende regnhændelse med gentagelsesperiode å1 å acceptabel, da sammenbrud i systemet ikke vil medføre nævneværdige skader. For at kravene til selvrensning overholdes, skal rørene være selvrensende ved 10 % af den dimensionsgivne vandstrøm. (DS 432, 2009) Regnintensiteten i findes til 0,011 /. for en gentagelsesperiode å 1 å, hvorefter der multipliceres med en klimafaktor på 1,,2 for dermed at tage højde for klimaforandringer installationens levetid (100 år). Klimafaktoren på 1,2 gælder for 2 å, men da der ikke er angivet klimafaktorer for 1 å bruges denne for at være på den sikre side. Dermed bliver den dimensionsgivne regnintensitet lig 0,0132 /.. [Afløb,1,a] Spildevand Spildevandet ledes til offentlig kloak, eftersom dette er lovpligtigt og i alle tilfælde mest hensigtsmæssigt. De forudsatte spildevandsstrømme, for forskellige installationsgenstande kan ses i bilag [Afløb,1,b]. For ikke-udluftede spildevandsledninger findes den dimensionsgivende spildevandsstrøm som summen af forudsatte spildevandsstrømme. For udluftede spildevandsledninger fastlægges den dimensionsgivende spildevandsstrøm ud fra sandsynligheden for, at ikke alle installationsgenstande anvendes på samme tid. Den dimensionsgivne spildevandsstrøm findes som funktion af den forudsatte for, 12. Eftersom der i det meste af spildevandssystemet ikke optræder spildevandsstrømme på 12, er der for disse regnet med en dimensionsgivende spildevandsstrøm på 2,4, hvilket er den laveste tilladelige værdi for skoler. [Afløb,1,b] 6.4 Detailprojektering af afløbssystem I dette afsnit projekteret afløbssystemet. Det tilstræbes at opnå de lavest mulige ledningsfald, ledningsdiametre og ledningslængder, for hermed at spare på anlægs- og materialepris. Der anvendes PVC-rør og samlinger for både regn- og spildevandssystemet, da disse kan opfylde de i normen angivne krav. (DS 432, 2009) Regnvand Regnvandssystemet føres med kortest mulig ledningsstræk, og der indsættes nedløb fra taget hvor det findes nødvendigt. Systemet undersøges for kapacitets- og selvrensningskriteriet, hvor koter for brønde og ledningsstræk findes. Der er ikke tjekket for selvrensning i de stående ledninger, disse er fastsat ud fra et dimensioneringsdiagram, og antages derfor for værende okay. Minimumsdiameteren for tagrenderne er fundet i et kapacitetsdiagram og de antages udført med tilstrækkelig fald, hvilket ikke bearbejdes nærmere. (DS 432, 2009) De bidragende delarealer for regnvand er angivet i Figur 6.1, hvor nedløbsbrønde og ledningsstræk også er angivet. Hvor forholdene tillader det, går de stående ledninger direkte ned til brønden, for dermed at Side 22 af 73

23 lette montering samt undgå tilkoblinger på ledningsstræk, og for disse ledningsstræk gælder at de kan tilkobles over frostfri dybde. Figur 6.1 Bidragende delarealer samt placering af brønde og ledningsstræk [Afløb,2]. Der er i beregningen fundet minimums bundkoter ud fra både frostfri dybde, kapacitet og selvrensning, hvor den lavest liggende kote af de fundne anvendes for hvert punkt. Frostfri dybde er sat til 0,75 og der regnes på liggende ledninger, som antages for halvt løbende jf. standarden, som ved 10 % af den dimensionsgivende vandstrøm skal være selvrensende. (DS 432, 2009) Det er antaget, at opstuvning i ledningsstrækkende er acceptabel, eftersom dette ikke giver øget risiko for oversvømmelse og bevirker, at systemet kan ligge højere og ikke skal graves så langt ned. Minimumsfaldende i forhold til kapacitet og selvrensning er fundet. Først findes minimumsledningsdiameteren ud fra et ledningsfald på 12 vha. Manningformlen, se ligning (6.1). Ved valg af ledningsfald på min. 12 er det ikke nødvendig at eftervise selvrensning. (DS 432, 2009) Hvor: Den dimensionsgivende vandstrøm Rørsnittets areal Manningstal Hydraulisk radius Energilinjegradient / (6.1) Side 23 af 73

24 Rørdiameteren isoleres i formlen, da alle andre faktorer er kendte, hvorefter et standard rør, med større eller samme diameter som den fundne, anvendes til videre beregning. Standard rørdiameteren indsættes i ligning (6.1) og minimumsfaldet for både kapacitet og selvrensning findes med hhv. den dimensionsgivende og 10 % af den dimensionsgivende vandføring. Herefter findes minimumsfaldet i forhold til forskydningsspændingen, som vist i ligning (6.2), for en minimumsforskydningsspænding på 1,35 Pa (DS 432, 2009). Hvor: (6.2) I τ R Energilinjegradienten [ / ] Forskydningsspænding Specifik tyngde / Hydraulisk radius [m] Den største af de tre fundne ledningsfald anvendes medmindre, der skal tages højde for frostfri dybde. Resultater Ledningsfald, dimensionsgivende vandstrøm, samt terræn- og bundkoter for de forskellige ledningstræk er angivet i Tabel 6.1. Strækning N7-B5 N5-B5 N5-B1 N1-B4 B4-B3 B3-B2 B2-B1 Stikledn. Dim. vandstrøm [l/s] 2 3,1 4,2 0,7 1,5 3,3 4,2 8,3 Ledningsfald [m/m] Terrænkote [m] - Start - Slut Bundkote [m] - Start - Slut 0, ,2 13,1 0, ,6 13,2 12,8 0,011 13,6 13,5 12,8 12,7 0, ,6 13,2 12,8 Tabel 6.1 Resultater for regnvandssystem. 0,011 13,6 13,6 12,8 12,7 0,007 13,6 13,5 12,8 12,7 0,011 13,5 13,5 12,7 12,6 0, ,5 12,9 12, Spildevand Spildevandssystemet udføres nogenlunde som det eksisterende, med kortest mulige ledningsstræk, placeret under terrændæk og med synlige rør i kælderen. Systemet udformes og dimensioneres vha. dimensionerings diagrammer og der anvendes 12 fald på alle ledningsstræk, hvilket betyder at eftervisning af selvrensningsevnen ikke er nødvendigt (DS 432, 2009). Side 24 af 73

25 Systemets opbygning kan ses i Figur 6.2, hvor brønde, ledningsstræk samt forsynede installationer er vist. Figur 6.2 Spildevandsplan. Resultater Den dimensionsgivende vandstrøm og bundkoter for de forskellige ledningsstræk kan ses i Tabel 6.2 Resultater for spildevandssystem. [Afløb,1,b] Strækning Dim. vandstrøm [l/s] 1,8 1,8 1,8 2,4 2,4 2,6 5,7 5,7 5,7 Bundkote - Start - Slut 13,5 13,48 13,48 13,4 13,4 13,35 13,35 13,28 13,28 13,18 13,18 13,14 13,14 13,09 13,09 12,87 12,87 12,73 Tabel 6.2 Resultater for spildevandssystem. Side 25 af 73

26 7 Ventilation I dette afsnit dimensioneres DUS ens ventilationsanlæg. Derudover undersøges det termiske og atmosfæriske indeklima. 7.1 Regler og anvisninger DUS ens ventilationsanlæg dimensioneres ud fra anvisninger og bestemmelser i Bygningsreglementet (BR10, 2010), hvor ventilationssystemet udføres forsvarligt ud fra sikkerheds-, energi- og indeklimamæssige hensyn. Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. (BR10, 2010) Der er en række sikkerhedsmæssige og brandtekniske krav til ventilationsanlægget (BR10, 2010). Det skal udføres, så det ikke medfører brandfare, og udførelsen skal ske i overensstemmelse med Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (DS 428, 2009). De brandtekniske foranstaltninger skal blandt andet forhindre brand- og røgspredning gennem anlægget, mindske risikoen for, at branden er forsaget af ventilationssystemets komponenter, og mindske risikoen for, at anlægget bidrager til brandudvikling og røgspredning. Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. (BR10, 2010) I normen Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet (DS/CEN/CR 1752, 2001) er der specificeret tre kategorier af kvalitetshensyn til det termiske og atmosfæriske indeklima. Kategori A imødekommer et højt forventet niveau, kategori B et middel forventet niveau og kategori C et moderat forventet niveau. Med hensyn til det termiske indeklima bestemmer hver kategori en maksimal forventet procentdel af utilfredse for kroppen ud fra termiske ubehag såsom lufttemperaturen, middelstrålingstemperaturen, middellufthastigheden og luftfugtigheden. Indenfor det atmosfæriske indeklima bestemmer hver kategori den ønskede oplevede luftkvalitet i et lokale ud fra den menneskelige forurening (bioeffluenter), CO 2 -produktion, vanddamp og lugte. Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner begrænses. Dette skal ske i det omfang, som den planlagte anvendelse af bygningerne kræver, og så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyden. (BR10, 2010) Der vil indgå støjbeskyttelse i ventilationsanlægget. Dette gøres ved at konstruere ventilationsanlægget, så støjniveauet som opleves af børn og pædagoger eller mennesker tæt på DUS en, holdes på et acceptabelt niveau, som ikke er skyld i væsentlige gener eller sundhedsproblemer. Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser. (BR10, 2010) Der stilles krav til ventilationsanlæggets energiforbrug til enten variabel eller konstant luftydelse. For konstant luftydelse må energiforbruget til lufttransport ikke overstige 1800 / udeluft, og for variabel luftydelse må energiforbruget ikke overstige 2100 / udeluft. Desuden gælder det, at anlægget skal udføres med varmegenvinding, og have en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %. (BR10, 2010) Side 26 af 73

27 Ventilationsanlægget skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i Norm for mekaniske ventilationsanlæg (DS 447, 2005). Normen indeholder krav og anvisninger for, hvorledes et ventilationsanlæg skal indrettes, udføres og kan vedligeholdes blandt andet under hensyntagen til god energieffektivitet. 7.2 Ventilationsprincipper I dette afsnit behandles forskellige ventilationsprincipper med henblik på at vælge et princip, som bruges i DUS ens ventilationsanlæg. Derudover beskrives CAV- og VAV-styring. Til sidst bestemmes det nødvendige ventilationsbehov i de forskellige rum på baggrund af bygningens interne og eksterne belastninger. Indenfor mekanisk ventilation i bygninger findes fire former for ventilationsprincipper; opblanding, fortrængning, stempel og procesventilation. I det følgene beskrives principperne for opblanding og fortrængning, da disse anses værende relevante Opblandingsventilation Opblandingsventilation er ofte brugt i boliger, skoler og kontorer. Det er et luftfordelingssystem, hvor luften tilføres med en høj hastighed uden for opholdszonen. Dette bevirker en medrivning af eksisterende rumluft, så der sker en opblanding. Dette medfører en næsten ensartet fordeling af forurening og temperatur i rummet, så luften antages at være fuldt opblandet, hvilket giver en ventilationseffektivitet på 1. Princippet bag opblandingsventilation ses på Figur 7.1. Figur 7.1 Opblandingsventilation. Ved brug af opblandingsventilation er det en fordel, at alle armaturer monteres ved loftet, så de ikke har indvirkning på børnenes aktivitet i gulvniveau. Derudover vil der være en mere ensartet temperatur i rummet, mens risikoen for træk vil være minimal. En af ulemperne ved opblanding i rummene er nødvendigheden af en høj hastighed på indblæsningen. Ved lavere hastigheder vil der være risiko for, at der ikke forekommer opblanding, så den friske luft forbliver i den øvre del af rummet udenfor opholdszonen. Dette resulterer i dårlig luftkvalitet i opholdszonen, som vil være uacceptabelt for børnene og pædagogerne. Ved opblanding bliver forureningen i rummet fortyndet, så forureningen har mulighed for at være i rummet over længere tid, hvilket ikke er fordelagtigt i forhold til det atmosfæriske indeklima Fortrængningsventilation Fortrængningsventilation bygger på princippet om termiske strømninger, der styrer luftbevægelserne i rummet. Luftbevægelserne afhænger af densitetsforskelle, hvormed der opstår en lodret temperaturgradient. Fortrængningsventilation sker ved hjælp af indblæsning med undertemperatur og lav hastighed typisk fra gulvhøjde, og udsugning ved lofthøjde. Ved varmeafgivelse fra personer, varmegivere eller elektriske apparater vil luften stige mod loftet og udsuges. Dette medfører, at der kun sker begrænset opblanding Side 27 af 73

28 med rumluften i opholdszonen. Forureningen vil blive presset op sammen med den opvarmede luft og fordeler sig i grænselaget. Ventilationseffektiviteten er i dette tilfælde større end 1. Princippet bag fortrængningsventilation ses på Figur 7.2. Figur 7.2 Fortrængningsventilation. Ved brug af fortrængningsventilation i DUS en kan der både opstå fordele og ulemper. En fordel vil være muligheden for at skabe en renere opholdszone, i forhold til brugen af opblandingsventilation. Ved fortrængning skal der dog installeres indblæsningsarmatur ofte i gulvniveau, som vil give udfordringer til pladsbehov i rummene. Derudover er fortrængning energieffektivt, fordi ventilationseffektiviteten er større end 1. Den optimale placering af ventilationsanlæg og kanaler i DUS en, er vurderet af projektgruppen, til at være oppe på bygningens loft, som samtidig får lagt nyt tag. Dette vil dog medføre at kanalerne skal føres ned fra loftet og videre langs væggene inde i rummene og have indblæsning i gulvniveau. Dette vil medføre yderligere kanalbeskyttelse på kanalerne inde i rummene. En af de væsentligste ulemper ved brug af fortrængningsventilation i DUS en er, at børnene sandsynligvis vil bruge hele gulvarealet til spil og leg, hvormed der er risiko for, at de kommer til at sidde i nærzonen af indblæsningsarmaturet, og derved være udsat for træk. Der er også risiko for, at der vil blive placeret genstande foran indblæsningsåbningerne, så indblæsningen ikke kan opretholde sin effektivitet og volumenstrøm. Fortrængningsventilation benyttes ofte ved store rum (over 3 m). For rum med kraftige forstyrrelser, såsom legende børn, kan opblandingsventilation fortrinsvist anvendes, hvor effektiviteten ikke er så afhængig af aktiviteten i rummet Valg af ventilationsprincip Ud fra fordele og ulemper ved brugen af opblandings- og fortrængningsventilation vælges at benytte opblandingsventilation i DUS en. Der placeres indblæsningsarmatur og tilhørende udsugningsarmatur i grupperum, opholdsrum og legerum. I rum med varieret brugstid anvendes VAV-styret indblæsning. På toiletterne vil der kun installeres CAV-styret udsugningsarmatur. Indblæsningsarmaturerne bliver dimensioneret ud fra den dimensionsgivende volumenstrøm i ventilationskanalerne. Dernæst undersøges også armaturenes kastelængder og indtrængningslængder for at finde den optimale placering i rummenes lofter med hensyn til mest mulig opblanding. Udsugningsarmaturerne placeres i en hensigtsmæssig afstand fra indblæsningsarmaturerne. Side 28 af 73

29 7.3 Styring af ventilationssystem Der findes to typer af ventilationsstyring, hhv. CAV- og VAV-styring. CAV-styringens grundlæggende funktion er opretholdelse af en konstant volumenstrøm uanset belastningen i rummet. Derimod vil et VAV-styret anlæg regulere volumenstrømmen i forhold til rummenes varmebelastning, forureningsbelastninger fra personer og bygning eller trykforholdene i bygningen. Fordelen ved CAV-styring er en konstant ventilatorydelse, som virker optimalt, hvis rummet har konstant belastning. Ulemperne ved et CAV-styret anlæg er, at der ofte skal installeres meget store aggregater og kanaler, fordi det altid kører efter den dimensgivende luftmængde, og ikke kan tilpasses brugsmønsteret - hvorved anlægget får et unødvendigt stort energiforbrug til ventilatordriften. Fordelen ved et VAV-styret anlæg er at de er energi- og miljøvenlige, da de reducerer energiforbruget til lufttransport ud fra hensynstagen til rummenes varmebelastning, forureningsbelastning og trykforhold. Der dimensioneres et VAV-anlæg, da lufttilførslen styres efter belastningerne i rummet, og derved nedsætter energiforbruget. Der placeres VAV-armatur i rummene, hvor belastningerne skifter i bygningens brugstid. VAV-anlægget reguleres efter temperatur-, tryk- og CO 2 -følere, der placeres i rummene og kanalerne. 7.4 Ventilationsbehov I takt med at bygninger er blevet tættere, for at mindske varmetabet, er der kommet større fokus på at opføre ventilerede bygninger, som tager hensyn til det termiske og atmosfæriske indeklima for personer der opholder sig i dem. Ifølge arbejdstilsynet er problemerne med hensyn til indeklimaet i dagsinstitutioner: I dagsinstitutioner vil det hyppigste problem være dårlig luftkvalitet eventuelt kombineret med varme og træk. Desuden kan der være problemer med rengøring. (Arbejdstilsynet, 2011) Dette kan ofte løses ved ventilation, som er blevet en nødvendighed for at opretholde et tilfredsstillende indeklima for personer, der opholder sig i private boliger, samt erhvervsbygninger hvor der udføres luftforurene arbejdsprocesser. Ventilationsbehovet bestemmes så brugerne kan opnå termisk komfort og atmosfærisk komfort. Ved termisk komfort bestemmes de nødvendige luftskifter ud fra temperaturen, og ved atmosfærisk komfort bestemmes de nødvendige luftskifter ud fra CO 2 -niveauet og den oplevede luftkvalitet. Til beregning af luftskifterne i DUS en med hensyn til CO 2 -niveau og oplevede luftkvalitet anvendes beregningsmetoder fra (DS/CEN/CR 1752, 2001). Ventilationssystemet dimensioneres ud fra de krævede luftskifter til atmosfærisk komfort. For at finde det krævede luftskifte i forhold til opretholdelse af termisk komfort udarbejdes en BSimmodel af rum 35 PC-rum og rum 10 Grupperum, se Figur 7.3 og Figur 7.4. De fundne luftskifter i BSim bruges til sammenligning af de dimensionerende luftskifter. BSim benyttes også til at finde antallet af termiske overtimer i de to kritiske rum Nødvendigt luftskifte for termisk komfort I BSim-modellerne tages der højde for interne belastninger såsom varmeafgivelse fra personer, apparater og belysning samt eksterne belastninger såsom solintensiteten. Derudover skal DUS ens brugstid for pædagoger og børn kortlægges, så det er muligt at lave en BSim-simulering af rummene der danner grundlag for ventilationsbehovet med hensyn til den ønskede temperatur. Side 29 af 73

30 I BSim simuleres rum 10 Grupperum, se Figur 7.4. Rummet bruges til dagligt som spillerum og bordtennisrum, og derfor er der ofte høj aktivitet og mange børn. Rum 35 PC-rum, se Figur 7.3, er et computerrum og har derfor en stor intern belastning fra apparater samt en varierende personbelastning. Det ligger sydvendt, hvor der altid er sorte mørklægningsgardiner for vinduerne for at undgå genskær i computerskærmene. Derudover oplever pædagogerne ofte uhensigtsmæssige høje temperaturer i de varmere måneder i PC-rummet Herudfra vurderes rummene som værende kritiske og deres placering ses på Figur 4.1. Inputparametrene fra BSim-simuleringer ses i Tabel 7.1. Alle inputparametrene og resultaterne fra BSimsimuleringerne ses i [Ventilation,19], [Ventilation,20] og [Ventilation,7]. Rum nr Areal [m 2 ] Rumhøjde [m] Interne belastninger [kw] Brugstid Belastning pr. m 2 [kw/m 2 ] Beregnet luftmængde [l/s] Tid: Personer: 2,52 Dage: mandag fredag 51,9 2,56 Udstyr: 0,3 0, Uger: 1-7, 9-13, 17-26, Belysning: 0, , Tid: Personer: 1,2 Dage: mandag-fredag 0,12 88,5 14,5 2,56 Udstyr: 0,34 Uger: 1-7, 9-13, 17-26, Belysning: 0, , Tabel 7.1 Inputparametre og beregnet luftmængde fra BSim-modellerne. Figur 7.3 PC-rum 35. Side 30 af 73

31 Figur 7.4 Grupperum 10. Udover de tilførte ventilationsmængder beregnes også middelværdien af den operative temperatur og overtemperature i BSim. Der må maximalt være 100 timer > 26 C og 25 timer > 27 C (DS 447, 2005). I beregningen af overtimer, er der kun set på overtimer i forhold til brugstiden. Rum Middeltemperatur C Timer > 26 C Timer > 27 C 10. Grupperum 20,6 68,5 39,5 35. PC-rum 20, Tabel 7.2 Overtemperature fra BSim. I Tabel 7.2 ses det, ved de fundne luftskifter i Tabel 7.1, at der er for mange timer over 27 C, hvilket kan reduceres med mere udluftning eller solafskærmning. Antallet af overtimer i de kritiske rum vurderes til ikke at overskride kravene væsentlig. Det vurderes at de resterende rum ikke giver problemer, derfor medtages rummenes overtimer ikke i den videre dimensionering af ventilationsanlægget Nødvendigt luftskifte for atmosfærisk komfort Ventilationsanlægget skal kunne opretholde et tilfredsstillende atmosfærisk indeklima i forhold til CO 2 - niveauet og den oplevede luftkvalitet. Derfor skal der kendskab til antallet af brugere i DUS en og afgivelsen af CO 2 og olf fra børn og voksne. Side 31 af 73

32 Luftskifte med hensyn til CO 2 -niveau I det følgende opstilles en stationær beregning af den nødvendige ventilationsrate med hensyn til CO 2 - niveauet. Der regnes ud fra indeklimakategori B. Der regnes med en ventilationseffektivitet på 1, da rummene antages for værende fuldt opblandede. Til beregning af de nødvendige luftskifter for CO 2 er der lavet forskellige antagelser, som vist i Tabel 7.3. Antal personer CO 2 -produktion / Aktivitetsniveau CO 2 -koncentration indenfor CO 2 -koncentration udenfor , Tabel 7.3 CO 2 -belastninger. Beregning af de nødvendige luftskifter med hensyn til CO 2 for alle rum ses i [Ventilation,4,e]. Der opstilles en stationær beregning for at bestemme den nødvendige ventilationsrate ud fra atmosfærisk komfort, som beregnes ud fra ligning (7.1). (DS/CEN/CR 1752, 2001) Hvor:,, 1 (7.1) Nødvendig ventilationsrate for sundhed / Forureningsbelastningen fra et kemisk stof /, Vejledende værdi for det kemiske stof, Udendørskoncentrationen af det kemiske stof ved luftindtaget Ventilationseffektivitet Luftskifte med hensyn til oplevede luftkvalitet I det følgende opstilles en stationær beregning af den nødvendige ventilationsrate med hensyn til oplevet luftkvalitet. Der regnes ud fra indeklimakategori C. Der regnes med en ventilationseffektivitet på 1, da rummene antages for værende fuldt opblandede. Brugerne er både børn og pædagoger, og derfor laves en beregning for en gennemsnitsperson med hensyn til den sensoriske forureningsbelastning. Til beregning af de nødvendige luftskifter med hensyn til olf er der lavet forskellige antagelser, som vist i Tabel 7.4. Belastninger fra personer Belastninger fra bygningen Ønsket oplevet luftkvalitet Antal personer olf pr. person Rumareal olf pr. m 2 Decipol gulv / / Oplevet luftkvalitet af udeluften Decipol 124 1, ,15 2,5 0 Tabel 7.4 Sensorisk forureningsbelastning fra personer og konstruktionselementer. Beregning af de nødvendige luftskifter med hensyn til den oplevede luftkvalitet for alle rum ses i [Ventilation,4,e]. Side 32 af 73

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Norm for vandinstallationer

Norm for vandinstallationer Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations

Læs mere

Varmt brugsvandsanlæg

Varmt brugsvandsanlæg Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1 Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave 12. januar 2015 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17

UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17 Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 06 2010 5013 Uponor Gulvvarmesystem 17 Det ideelle gulvvarmesystem til nye trægulve Installation af vandbåren gulvvarme er den moderne

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør 1.0 Opbygning 1.1 Generelt 1.2 Enstrengede anlæg 1.3 Tostrengede anlæg 1.4 Naturligt drivtryk Redigering: Jørgen Lange Nielsen (IHA) Forfatter: Lisbeth Lindbo Larsen (NNE) og Jørgen Lange Nielsen (IHA)

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

Vandinstallationer. Undervisningsnotat BYG DTU U-056. Error! No index entries found. Hans Thorkild Jensen DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET ISSN 1601-8605

Vandinstallationer. Undervisningsnotat BYG DTU U-056. Error! No index entries found. Hans Thorkild Jensen DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET ISSN 1601-8605 jan-07-vandinstal.doc 1 Error! No index entries found. Hans Thorkild Jensen Vandinstallationer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsnotat BYG DTU U-056 2005 ISSN 1601-8605 jan-07-vandinstal.doc 2

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

Norm for afløbsinstallationer

Norm for afløbsinstallationer Dansk standard DS 432 4. udgave 2009-07-03 Norm for afløbsinstallationer Code of Practice for Sanitary Drainage Wastewater Installations DS 432 København DS projekt: M231067 ICS: 91.140.80 Første del af

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0

Læs mere

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut Fedtudskillere Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle 1 Fedt + vand En fyldt fedtudskiller lige før tømning 2 Fedt er ikke miljøskadeligt Fedt kan give tilstopning i afløbssystemet

Læs mere

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Februar 2013 Udført for: De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten Jørn Bødker Energi og Klima Energieffektivisering og Ventilation 11.

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Norm for mekaniske ventilationsanlæg

Norm for mekaniske ventilationsanlæg Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Varmeinstallationer. Varmebehov

Varmeinstallationer. Varmebehov Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Friskluft Armaturer - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1.Fedtudskilleranlæg... 2 1.1 Hvor skal der være fedtudskilleranlæg... 2 1.2 Hvordan

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Norm for vandinstallationer

Norm for vandinstallationer Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations

Læs mere

Bilag 1 Standard ansøgningsskema

Bilag 1 Standard ansøgningsskema Bilag 1 Standard ansøgningsskema Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Pileanlæg opbygget som anført i "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe"

Læs mere

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3 6520 Toftlund Side 2 16. maj 2006 Indholdsfortegnelse TEKNISKE BESTEMMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 4 ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Supplerende beboervejledning

Supplerende beboervejledning Udarbejdet af : US / KEL oktober 2007 Side 1 af 6 Supplerende beboervejledning Indholdsfortegnelse Side 1. Generelle oplysninger.. 2 Postkasser Nøgler Skiltning Altaner, max. belastning Depotrum Parkering

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Bygninger over 1600 m 2

Bygninger over 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse af

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger

Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolebakken 20 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-049804 Energikonsulent: Christian Holm Jørgensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Uponor. No-Dig-systemer. No-Dig-systemer. Uponor NO-DIG-SYstemer 569

Uponor. No-Dig-systemer. No-Dig-systemer. Uponor NO-DIG-SYstemer 569 Uponor Uponor NO-DIG-SYstemer 569 indhold 13.0 - indhold... 569 13.1 - indledning... 571 13.2 Uponor No-Dig-system Pipebursting...573 Dimensionering...576 13.3 Uponor No-Dig-system Omega-Liner...579 Godkendelser....

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger

Læs mere

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser:

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser: Notat Go Energi Kunderådgivning Opgave Erhvervsindsats Dato 13. september 2011 Emne Tjeklister Initialer PMP Notat sendt til: Registreringsordningen for energisynskonsulenter Go Energi har i de kommende

Læs mere

A. Byggepladsindretning

A. Byggepladsindretning A. Byggepladsindretning I dette afsnit beskrives hvorledes byggepladsen indrettes. Dette omfatter en fastlæggelse af hvilket materiel, der skal forefindes på pladsen samt en bestemmelse af hvor dette placeres.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Datablad Varmegenvindingsaggregat A06. ØLAND A06 Varmegenvindingsaggregat

Datablad Varmegenvindingsaggregat A06. ØLAND A06 Varmegenvindingsaggregat ØLAND A06 Varmegenvindingsaggregat A06 - Comfort Grå A06 - Comfort Hvid A06 - Grå A06 - Hvid Anvendelse Øland A06 varmegevindingsaggregat anvendes til enrums ventilation, hvor der ønskes et godt indeklima

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Skrænten 18 Postnr./by: 5540 Ullerslev BBR-nr.: 450-009739-003 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SUNDHØJ ENERGIHUS Go2Green - Sundhøj Energihus, Et grønt træningscenter og eksperimentarium / sags. nr. 14128-2015.04.29

SUNDHØJ ENERGIHUS Go2Green - Sundhøj Energihus, Et grønt træningscenter og eksperimentarium / sags. nr. 14128-2015.04.29 SUNDHØJ ENERGIHUS 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE / PROJEKTTEAM 3 HVOR LIGGER ENERGIHUS SUNDHØJ 4 PROJEKTBESKRIVELSE - DEL 1 5 OVERSIGTSPERSPEKTIV 6 KONCEPTSKITSE 7 KONCEPTSKITSE 8 PERSPEKTIV

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere