Projekt Skulk. Projektgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Skulk. Projektgrundlag"

Transkript

1 Projekt Skulk Projektgrundlag Af projektleder Janne Hjort og projektmedarbejder Ulla Kjær Rytter. Foråret 2011

2 1. Indledning Projektgrundlag Baggrund for projektet Risiko- og beskyttelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer i skolen Konsekvenserne af skolefravær Årsager til elevfravær Regler om elevfravær Organisering og placering Målgruppe Formål og delmål for Projekt Skulk Værdigrundlag Teoretisk ramme Et systemisk perspektiv En narrativinspireret tilgang Baggrunden for en narrativ tilgang Narrativ praksis Metodeudvikling Succeskriterium i forhold til metodeudvikling Formidling af projektet Medier Afrapportering Evaluering Litteratur

3 1. Indledning Projekt Skulk er et af flere projekter, der skal styrke Aarhus Kommunes sociale og forebyggende indsatser i problemramte boligområder. Projektet er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets satspuljemidler fra puljen Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder (2010). Der er udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for kommunens projekter: Projekt Styrket Indsats, hvori Projekt Skulk indgår. Projekt Skulk er et metodeudviklingsprojekt, hvor tanken er, at projektmedarbejderne i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde skal idégenerere, udvikle, afprøve og vurdere indsatser og aktiviteter, der kan nedbringe skolefravær i bogligområdet Herredsvang og på Hasle Skole. Herredsvang er et belastet boligsocialt område, hvor der primært er almene boliger,og hvor mennesker med anden etnisk herkomst end dansk udgør et flertal af befolkningen. Herredsvang er et børnerigt område, og omkring halvdelen af børnene går på disktriktsskolen Hasle Skole; resten går på forskellige andre folkeskoler i Aarhus Kommune (LIS-portal, 2011). Vi ved fra undersøgelser, at skolefravær (højt fravær) er en risikomarkør i forhold til frafald ved en ungdomsuddannelse (Rambøll, 2011). Med Aarhus Kommunes mål om at 95% af en årgang kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden 2013 vil et skridt på vejen hertil være at styrke fremmødet på skolen. Konkret er Projekt Skulk rammen omkring forskellige aktiviteter/indsatser, hvor målet er at nedbringe børn og unges skolefravær i grundskolen for børn og unge i boligområdet Herredsvang og på distriktsskolen Hasle Skole (tal fra LIS-portal, 2011). Projektet løber i 2 år fra Projektgrundlag Vi er inspireret af Sven Mørchs Projektmodel som skabelon for projektovervejelser og som inspiration til, hvordan vi kan tænke at arbejde med at øge skolefremmøde. Mørch definerer et projekt således: Et projekt er en planlagt og organiseret aktivitet, som har til formål at håndtere en opgave eller et problem på en sådan måde, at der opnås en forandring (Mørch, 1993). Vi ønsker med Projekt Skulk at ændre et øget fravær fra skole til et øget fremmøde. Vi er ikke helt klar over, hvordan vi skal gøre det vi må forsøge os frem. Som Düsterdich siger, er et projekt kendetegnet ved, at det har en begyndelse, en slutning og skal foregå i en afgrænset periode. Et projekt skal medføre læring og er kendetegnet ved at være en ramme omkring opgaveløsninger, hvor kendte strategier ikke slår til (Düsterdich, 2009). Vi skal idégenerere metoder, planlægge, koordinere og udføre indsatser og aktiviteter, hvis virkning på kort sigt skal nedbringe skolefraværet og dermed være et skridt på vejen 3

4 til at opnå Aarhus Kommunes mål for 2013 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have påbegyndt en ungdomsuddannelse. De forventede virkninger på lang sigt er dels at øge mulighederne for at de unge får en ungdomsuddannelse dels at nedbringe den procentvise andel af kriminalitet for de årige i området Herredsvang. Resultaterne vil give os en mulighed for at vurdere, om de metoder, vi afprøver, er gode nok. De gennemførte metoder og indsatser vil blive beskrevet og evalueret undervejs i projektforløbet. Ideen med Sven Mørchs Projektmodel er, at man først skal gøre sig klart, hvad problemet er, dernæst hvilken form for indsats der skal udvikles og gennemføres, og til sidst hvilke resultater vil man opnå. Modellen arbejder med tre hovedbevægelser: 1. Fra problem til succesmål. 2. Fra succesmål til intervention/indsats. 3. Fra intervention/indsats til resultater. Projektmodellen udgør en ramme for projektets planlægning og udførelse. Problem og succesmål er overordnet set beskrevet i Aarhus kommunes samlede projektbeskrivelse, hvori Projekt Skulk indgår som et af projekterne (Projekt Styrket Indsats, 2010). Da projektet er et metodeudviklingsprojekt, vil vi løbende bruge Projektmodellen som inspiration forud for beslutninger om nye indsatser, vi ønsker at sætte i værk. 4

5 Indsatserne/metoderne skal planlægges som indsats for succesmålene. Da vi ikke ved, hvilke indsatser, der virker, vil vi trække på viden fra international forskning, vores egen faglige viden og erfaring fra tidligere arbejdsfelter og ske i samarbejde med de relevante parter i praksis. Teori om kontekst er viden om problemfeltet og den sammenhæng eller kontekst, der arbejdes i. Som projektmedarbejdere vil vi arbejde i forskellige sammenhænge og kontekster i forbindelse med, at nye og forskellige indsatser iværksættes. Projektmodellen er karakteriseret ved at være en model, hvor man planlægger indsatser for forandring og udvikling, frem for årsags- og kausaltænkning (Mørch, 1993). 3. Baggrund for projektet Det er et problem, at der er så meget skolefravær. Man ønsker med Projekt Skulk at gøre en indsats for at nedbringe skolefravær i Herredsvangområdet og på Hasle Skole. I forbindelse med uro i boligområdet Herredsvang i 2009 blev der iværksat flere indsatser, der dels skulle hindre den aktuelle uro, dels forebygge problemerne. Umiddelbart har de igangsatte indsatser virket, men der er løbende behov for at følge op på indsatserne og ikke mindst for at bryde fødekæden, så nye unge ikke kommer til. Forebyggelsen af kriminel adfærd hos områdets kriminalitetstruede årige ønskes opnået gennem en social indsats, der sigter på at styrke de institutionelle rammer omkring målgruppen. Allerede eksisterende rammer såsom skole- og fritidstilbud inddæmmer naturligt børnene/de unges risiko for at blive eksponeret for uhensigtsmæssig opførsel. Herudover understøtter skoleindsatsen den indlæringsmæssige del, der gør det muligt for dem at opnå en uddannelse og efterfølgende job. Endvidere bidrager selvsamme rammer med beskyttende faktorer. En væsentlig forudsætning for, at de institutionelle rammer virker, er dog, at børnene og de unge er til stede. Hasle Skole ligger på fraværsdelen (tal fra KR2009) over Aarhus Kommune-niveau Risiko- og beskyttelsesfaktorer Når vi skal igangsætte (forhåbentlig virksomme tiltag) og metoder til nedbringelse af skolefravær, er det nødvendigt at kende de forhold, som sandsynligvis forebygger og reducerer en negativ udvikling hos risikoudsatte børn og unge, og de forhold, som øger sandsynligheden for en negativ udvikling. Flere forskere 1 har udpeget en række risikofaktorer, som medfører størst sandsynlighed for at børn senere pådrager sig et problem, samt nogle beskyttelsesfaktorer, der beskytter børn mod den negative effekt af risikofaktorer (Nordahl, 2008). En risikofaktor kan bredt defineres som en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet (familie, skole, netværk, lokalsamfund og socioøkonomiske forhold), der 1 F.eks. Rutter m.fl., 1997; Sørlie, 2000; Dulak, 1995). 5

6 er sandsynligvis kan føre til negativ psykosocial udvikling. En beskyttelsesfaktor kan bredt defineres som en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet (familie, skole, netværk, lokalsamfund og socioøkonomiske forhold) der med sandsynlighed kan have en problemforebyggende indvirkning. Risiko- og beskyttelsesfaktorer er adskilte størrelser i betydningen, at selvom man scorer meget lavt på risikofaktorer, så bliver det ikke automatisk en beskyttelsesfaktor. Beskyttelsesfaktorer er forhold, som dæmper eller reducerer risikoen for udvikling af vanskeligheder, når og hvis der er risikofaktorer til stede. Betydningen af beskyttelsesfaktorer bliver tydeligst når risikofaktorerne er store og har været det i en periode. Det er heller ikke sådan at eksponering for risiko automatisk føre til en skæv udvikling (Kvello, 2007). Beskyttende faktorer fremmer kompetence og positiv udvikling og kan dermed have en problemforebyggende indvirkning. Iflg. Rutter (1993) kan beskyttelsesfaktorer bidrage til udvikling af modstandskraft hos sårbare børn ved, at de bryder onde cirkler, fremmer positiv selvopfattelse, fremmer beherskelse og følelseskontrol, forøger mulighederne for positive oplevelser og valg i livet, dæmper risikofaktorernes effekt og reducerer faren for risikoeksponering (Nordahl, 2008). Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer kan give os konkrete indikationer på, hvordan vi skal udforme tiltag til reduktion af skolefravær ved at tilføre beskyttelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer i skolen I to amerikanske undersøgelser 2 om modstandsdygtige børn fandt man, at ynglingslærere kunne udgøre en beskyttelsesfaktor, både ved at være gode rollemodeller, ved at lytte til dem og ved at udfordre dem og ved at være i stand til at få børnene til at føle sig rodfæstede i skolen. Iflg. andre undersøgelser tyder det på at et gensidigt støttende skole-hjem-samarbejde udgør en vigtig problemhæmmende faktor, uden at det kan generaliseres. Det drejer sig i skole-hjem-samarbejdet ikke om hyppig kontakt med forældrene men måden, man samarbejder på og målrettetheden i kontakten, der er afgørende. Forskning viser at de faktorer i skolen, der i særlig grad influere positivt på elevernes adfærd, har med skolens etos eller kultur at gøre, som f.eks. gode rollemodeller blandt lærerne, overblik over elevernes udvikling, velordnet klassemiljø, klar skoleledelse m.m. (Nordahl m.fl., 2008). Viden om og undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer hos eleverne og/eller i opvækstmiljøet kan give os konkrete indikationer på, hvordan vi skal udforme tiltag til reduktion af skolefravær ved at tilføre beskyttelsesfaktorer. 2 Maughan (1994) og Mortimore (1995). 6

7 3.3. Konsekvenserne af skolefravær Konsulentfirmaet Rambøll har i en rapport fra januar 2011 til Undervisningsministeriet kortlagt elevfravær i de nordiske lande. Rambøll vurderer, at der kun findes begrænset tilgængelig forskning, undersøgelser og lignende, der kan dokumentere årsager til og konsekvenser af elevfravær. De vurderer ligeledes, at der mangler forskning i hvilke indsatser, der i givet faldt virker i forhold til at nedbringe elevfravær. I Danmark findes der enkelte undersøgelser, der sandsynliggør, at der er sammenhæng mellem fravær og fagligt niveau i grundskolen. Der er en antagelse om, at højt fravær hos elever i mange tilfælde har negative konsekvenser for eleven, f.eks. i form af vanskeligheder ved at følge med og leve op til faglige mål samt risiko for trivselsproblemer. Der findes ikke egentlig dokumenteret forskning i årsagssammenhængene (Rambøll, 2011). I Sverige har man foretaget flere relevante studier i elevfravær. Et studie viser, at fravær/pjækkeri i de ældste klasser i folkeskolen og gymnasiet ses som markør for en asocial karriere. Andre studier i Sverige viser også, at elever med højt fravær har sværere ved at nå de faglige mål, og at de trives ringere. Elever med fravær vurderes i det hele taget til at være belastet af problemer på både kort og lang sigt, ligesom fravær kobles med egentlig frafald i sidste ende. Svenske forskere peger på, at egentligt pjækkeri begynder i det små (at komme for sent og lign.), men at optrapning trin for trin kan føre til frafald i sidste ende (Rambøll, 2011) Årsager til elevfravær I forhold til årsager til fravær i folkeskolen har MUUSMANN (2008) undersøgt ulovligt fravær. Dataindsamlingen er baseret på en kvantitativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor man har spurgt skolelederne, en kvalitativ interviewundersøgelse og en casegennemgang (Muusmann, 2008). De kan ikke udpege entydige årsager til, at et barn/ung har et højt ulovligt fravær, men siger, at hvert barn har sin egen historie. Årsagerne kan iflg. undersøgelsen være alt fra forældres alkoholmisbrug til mobning. Manglende voksenkontakt til faglige vanskeligheder. Når man i undersøgelsen spurgte skolelederne om deres formodning, angav de typisk, at forældrene ikke magter at få eleverne i skole, at der er store sociale problemer i hjemmet; vold, alkohol- og stofmisbrug, psykisk syge forældre, mobning, svære faglige problemer, omsorgssvigt og sociale problemer generelt. Undersøgelsen peger samtidig på, at eleverne ikke mødes med den fornødne rummelighed og tolerance i skolen, og at der ofte kan være konflikter med lærerne og andre elever. Som bidragende årsag nævnes også ventetid på især 50-undersøgelser i forvaltningen og trægt samarbejde med forvaltningerne (Muusmann, 2008) Regler om elevfravær Regler om elevers fravær er fastlagt gennem Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 822 af 26/07/2004). Det fremgår af 7

8 bekendtgørelsen, at der i registreringen af elevers fravær skelnes mellem følgende grunde til fravær: 1. Fravær på grund af sygdom. 2. Fravær med skolelederens tilladelse = ekstraordinær frihed. 3. Ulovligt fravær. Disse fraværsoplysninger skal registreres i de administrative systemer og være elektronisk tilgængelige for kommunalbestyrelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at hvis en elev har ulovligt fravær, skal skolen straks tage kontakt til elevens forældre for at finde frem til årsagen for fraværet. Skolen skal derefter i samarbejde med eleven og forældrene forsøge at finde en løsning på problemet. På baggrund af fraværslisterne pointeres det i en nylig udsendt bekendtgørelse, at der skal være yderligere fokus på fravær i skolernes kvalitetsrapporter for skoleåret 2010/2011 og 2011/12. Man ønsker fra regeringens side at skærpe bekæmpelsen af fravær i folkeskolen (Rambøll, 2011). 4. Organisering og placering Projekt Skulk er organiseret i et samarbejde mellem Familiekontor Centrum i Socialforvaltningen og Børn og Unge. Vi er to projektmedarbejdere: Projektleder, cand.soc. og socialrådgiver Janne Hjort (37t) og projektmedarbejder, supervisor og socialpædagog Ulla Kjær Rytter (30t). Projektmedarbejderne vil være funderet i Børn og Unge. Projektet har egne kontorfaciliteter på Hasle Skole, som er distriktsskole og centralt placeret i boligområdet Herredsvang. Projektet er placeret tæt på både skole, lokalsamfund, eleverne og deres forældre, hvilket giver gode muligheder for et nært samarbejde. Projektet koordineres via en lokal styregruppe bestående af: FU-leder, skoleleder og pædagogisk leder på Hasle Skole, boligsocial koordinator, områdekoordinator (Socialforvaltningen), områdechef (Børn og Unge) samt koordinator fra DTO (Det Tværgående Områdesamarbejde) 5. Målgruppe Overordnet set er målgruppen de årige, som er bosiddende i boligområdet Herredsvang og som går i skole på enten distriktsskolen Hasle Skole eller andre folkeskoler i Aarhus Kommune. Den specifikke målgruppe for Projekt Skulk er klasses børn, som er bosiddende i Herredsvang, frem til de kommer i klasse samt alle skolebørn på Hasle Skole. 8

9 6. Formål og delmål for Projekt Skulk Projekt Skulks overordnede målsætninger er at identificere effektive metoder i det sociale- og forebyggende arbejde i problemramte boligområder (jf. Projekt Styrket Indsats, 2010). Det specifikke formål for Projekt Skulk er at arbejde med at nedbringe i skolefravær. Projektets delmål for ovenstående formål er, at: At fremme og understøtte samarbejde og dialog mellem skole og hjem. At fremme og understøtte samarbejde og dialogiske møder i netværket omkring eleven. (Netværk kan, udover forældre og familie, f.eks. være boligsociale medarbejdere, personer i elevens fritidstilbud, socialforvaltningen o.a.) At fremme det tværfaglige samarbejde i Herredsvang og med de skoler, som eleverne (der tilhører målgruppen) går på. Et vigtigt formål for projektet er at udvikle, afprøve og vurdere metoder til nedbringelse af og forebyggelse af skolefravær. Det forventes, at de erfaringer, projektet producerer, kan give inspiration til andre skoler og kommuner. 7. Værdigrundlag I Projekt Skulk tager vi afsæt i Aarhus Kommunes fælles værdier: Troværdighed - Respekt- Engagement samt Børn- og Ungepolitikken og de værdier og temaer, som er vedtaget af Aarhus Kommunes byråd. De grundlæggende temaer, som blev vedtaget af Aarhus Kommunes byråd d. 5. november 2008, er: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne som rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar - forældresamarbejde Rummelighed - socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed (Børn og Unge, Aarhus Kommune, 2008). Vi ser ligeledes Projekt Skulk som et initiativ, der kan være et skridt på vejen til at opnå Aarhus Kommunes målsætning om, at 95% af alle unge starter på en ungdomsuddannelse i 2013 (Aarhus Kommune, 2011). Et skridt i den retning vil være at møde op i skolen. 9

10 8. Teoretisk ramme Med afsæt i eksisterende teoretisk- og empirisk viden om skolefravær vil i Projekt Skulk arbejde inden for rammerne af et systemisk- og narrativt perspektiv. Vi vil i det følgende beskrive vores teoretisk grundlag. I Projekt Skulk betragter vi skolefravær som risikoadfærd og læner os derved op af Aarhus Kommunes forståelsesramme for forebyggelsesstrategi. Det betyder at når en indsats bygges op omkring risikoadfærd skyldes det, at adfærden bliver synlig og problematisk på både individuelt og samfundsmæssigt niveau (Videnscenter for Sundhed og Trivsel, 2010). Vi forestiller os ofte at problemer har en årsag, og at det er vigtigt at afdække denne årsag, for at kunne reducere eller helt fjerne problemet. Risikoadfærd er ikke en absolut størrelse, der eksisterer uafhængigt af de sammenhænge og den kontekst den eksisterer i Et systemisk perspektiv Systemteorien tager udgangspunkt i kompleksiteten i forholdet mellem de handlinger, der vises, og de situationer eller omgivelser, handlingerne vises indenfor. Vores hensigt er derfor ikke at finde årsagerne til adfærden, men at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets handlinger og adfærd. Vi bør således forsøge at afdække de faktorer, sammenhænge og mønstre som skaber og opretholder den problematiske adfærd (Nordahl m.fl. 2008). De fleste børn og unge har en adfærd, der ligger inden for det almindelige område, det acceptable normaldiskursen. Nogle børn fremtræder i kortere eller længere perioder med en adfærd, der bevirker, at de opleves i en position uden for den normale diskurs. Disse børn og unge vækker ofte opmærksomhed og giver anledning til bekymring. I projektet tager vi udgangspunkt i at børn og unges udvikling finder sted i samspil med andre; i en social og relationel kontekst. Børn og unge (og voksne) indgår dagligt i forskellige sociale fællesskaber i familien, måske i flere familier, i skolen, i forskellige fritidsaktiviteter, blandt venner og måske i to eller flere kulturer. Alle mennesker deltager i forskellige sociale fællesskaber, også kaldet sociale systemer. De sociale systemer eller sociale fællesskaber danner rammer og sætter betingelser for, hvordan vi handler. Men vi er ikke underlagt disse sociale systemer. Vi påvirker også selv de omgivelser eller fællesskaber, vi indgår i (Nordahl m.fl., 2008). En bestemt elevs tilstedeværelse eller fravær fra klassen, ændrer klassen (det sociale system), fordi en bestemt elevs handlinger og adfærd påvirker og bidrager til bestemte reaktioner i klassen. Der foregår en interaktion mellem omgivelserne og det enkelte individ Konsekvensen af at anvende denne tænkning er, at vi må forsøge at afdække de faktorer, sammenhænge og mønstre, der skaber og opretholder barnets/den unges problematiske adfærd skolefraværet. 10

11 Vi kan ofte tænke, at årsagen til en elevs fravær alene kan tillægges eleven selv. Hvis vi ensidigt arbejder med en individorienteret tilgang til fraværet er der risiko for at vi kun i ringe grad opnår at reducere problemet. Vi ser derfor ikke problemet med skolefravær som et problem, der er iboende i det enkelte individ, men ser det i sammenhæng med det enkelte barns/ungs interaktion med omgivelserne. Problemadfærd har ikke en enkel årsagssammenhæng men må betragtes i et samvirke mellem forskellige faktorer og over tid (Kazdin, 1997 i Nielsen, 2004:s.34). For at få adgang til at ændre adfærd må vi derfor forstå det enkelte barn/ung i interaktion med omgivelserne. Det er ikke alene barnet/den unge, som står i interaktion med deres omgivelser; omgivelserne eller de sociale systemer står også i forhold til hinanden. Det betyder, at de forskellige sociale systemer, som børn og unge bevæger sig inden for, står i indbyrdes forbindelse. Dette perspektiv kaldes et multisystemisk perspektiv (Nordahl m.fl., 2008:77). Multisystemisk perspektiv indebærer, at eventuelle adfærdsproblemer i et socialt system, som f.eks. bekymrende fravær fra skolen, kan få konsekvenser for den adfærd, der udvises i et andet socialt system. Skolefraværet kan medføre at den unge søger andre unge, der har en negativ indstilling til at gå i skole og på den måde kan adfærden forværres. Figuren illustrerer barnets/den unges deltagelse i forskellige sociale fællesskaber (sociale systemer) og nogle af de sammenhænge, der kan findes mellem systemerne. Ud fra ovenstående opfattelse betyder det, at vi i arbejdet med skolefraværet og/eller den uønskede adfærd må undersøge, hvilken betydning andre sociale systemer har for problemet og så arbejde med de systemer, der har betydning (positiv og negativ) for problemet. 11

12 En tilgang til at arbejde med en løsning af problemerne vil være at arbejde med det sociale netværks ressourcer og skabe dialogiske møder i det sociale netværk (Seikkula og Arnkil, 2006). Et socialt netværk er et begreb, der kan bruges til at beskrive en helhed af menneskelige relationer. Ved et socialt netværk forstår vi de interaktionsforhold, der gør at individet bevarer sin sociale identitet. Det er fra disse interaktionsforhold, at den enkelte får mental støtte, materiel hjælp, tjenester, viden og nye relationer (Marsella & Snyder, 1981 i Seikkula, 2008) En narrativinspireret tilgang Metodeudvikling er eksperimenterende praksis. Vi ved hvor målet er men ikke hvordan vi scorer. Vi bliver nødt til at eksperimentere os frem. En narrativinspireret praksis giver os denne mulighed. Vi bliver opmuntret af de typer af samtaler, der kan opstå, når vi tænker narrativt. Vores arbejdsplads er i skoleverdenen. Vi er ikke eksperter på skoleelever og deres forældres liv. Vi vil gerne afstå fra at vide bedre i mødet med eleverne og deres forældre. I en narrativ praksis handler det ikke om at fortolke det mennesker siger, som andet end udtryk for det, de netop siger. Narrativ praksis handler om at give mennesker betydning. Betydning for sig selv og betydning for andre og betydning i forhold til de handlinger, de foretager. Betydningen skabes i relationen. En narrativ praksis inddrager og er interesseret i at skabe forbindelser mellem mennesker og den verden, de befinder sig i Baggrunden for en narrativ tilgang Den narrative metode og narrativ terapi- og praksis er grundlagt af socialrådgiver og terapeut Michael White ( ), som udviklede sin terapi sammen med familieterapeut David Epston (f.1944). Narrativ betyder fortællende. Fortællinger er dybest set en folkekunst, hvor der udveksles opfattelser af, hvordan mennesker er, og hvordan deres verden er. Menneskers behov for at skabe mening er den primære årsag til at historier fortælles. Vi bruger historier til at skabe orden i vores tilværelse og til at konstruere og opretholde en identitet (Bruner, 2004). En vigtig inspirator for White og den narrative praksis er psykolog og professor Jerome Bruner. Bruner taler om Selvet og dannelse af selvet som en konstruktion, der til stadighed skabes og genskabes som følge af vores fortællinger om os selv og de fortællinger, andre fortæller om os, der har afsæt i det levede liv. Selvet er konstrueret og er dannelse af en persons sociale identitet og et produkt af det sociale liv (Bruner, 2004). Som narrativ praktiker interesserer vi os for de identitetskonklusioner, som hver enkelt person etablerer om sig selv. Den kontekst og de kulturelle fællesskaber, vi befinder os i, 12

13 er med til at skabe vores sprog og vores historier. Når en person i sin fortælling forsøger at finde mening i sit liv, foregår det i dialog med de kulturelle fortællinger, han/hun er omgivet af. Hvis vores Selv bare var der, var der ikke grund til at fortælle os om os selv. Ved hjælp af fortællinger konstruerer vi, rekonstruerer vi og på visse måder genopfinder vi i går og i morgen. Erindring og fantasi smelter sammen i processen (Bruner, 2004:108). Udgangspunktet for en narrativ praksis er de historier, som et menneske fortæller om sit liv. Udover Bruner, var White også inspireret af den franske psykolog og filosof Michel Foucault ( ) s tanker om magt. De kulturelle normer og standarder er den moderne magts redskaber og kommer til at fungere som målestokke for, hvordan mennesker måler deres eget livs værd, og ikke mindst, hvorigennem de disciplinerer sig selv (Heede, 2001). Det er denne selvdisciplinering gennem kulturelle narrativer og diskurser (dominerende normer /de forventninger, der er til mennesker i dag) og den magt som disse har for mennesker, der er det egentlige fokus for narrativ praksis. Den narrative terapi og praksis trækker på ideer, som er udviklet af ovenstående forskere og forskere som etnograf Edward Bruner og Barbara Myerhoff, biolog og systemteoretiker Gregory Bateson og filosof Jaques Derrida. Et narrativt perspektiv opfatter livet som de levede erfaringers råstof. Det er ikke muligt for fortællinger at rumme alle vore levede erfaringer som en helhed. Mennesker har derfor nogle foretrukne historier, som de fortæller om sig selv. Disse foretrukne historier er med til at forme personen og den identitetskonklusion, som personen konstruerer om sig selv Edward Bruner (1986) mener, at de historier, vi fortæller om os selv, og som andre fortæller om os, former vores virkelighed (White, 2006). Vores tilgang til at arbejde med at forbedre elevernes fremmøde i skolen bygger på en forståelse af eleven, som aktør i eget liv. Her er det afgørende, hvad eleverne tror, de gør, og hvilke grunde, de har, for det de tror de gør. Vi lever vores liv i overensstemmelse med de historier, vi fortæller om os selv, og de historier, andre fortæller om os (Winslade & Monk, 2008:20). Det drejer sig altså om at få kendskab til menneskers bevidsthed, deres foretrukne historier om sig selv, deres værdier og deres håb og drømme for fremtiden. En måde at skaffe sig den viden på er ved at tale med dem. Vores standpunkt i samarbejdet vil være præget af respektfuld nysgerrighed Narrativ praksis En narrativ tilgang til at samtale med eleverne er en metode, som er baseret på ideen om, at vi alle fortæller historier for at skabe mening med os selv og vores livsvilkår. Vi er imidlertid ikke eneforfattere til vores historie om os selv. De dominerende historier om 13

14 os, styrer vores liv og er opstået gennem oplevelser i barndommen, i hjemmet, i skolen, i klubben og/eller i lokalsamfundet. Nogle af disse dominerende historier har konstant indflydelse på, hvad vi tænker og mener om os selv (Winslade & Monk, 2008). Hvis man i skolen f.eks. betragtes som adfærdsvanskelig eller som en, der har meget fravær - en skulker - så er der en tendens til, at man også opfører sig og lever sit liv efter det. Selv om de dominerende historier udøver stor indflydelse på vores selvopfattelse, findes der altid modsatte eller alternative historier. Der er utallige fortællinger om et menneske, som aldrig bliver fortalt. Ligegyldigt hvor slemt livet kan føles, kan der altid fortælles en anden og supplerende historie, som er baseret på andre levede erfaringer og andre levede erfaringers råstof. Den narrative praktiker interesserer sig for disse levede alternative erfaringer (White, 2006a). Det drejer det sig om at få de alternative historier frem og gøre dem tykkere. I narrativ praksis benytter man sig af eksternaliserende samtaler. Ideen er, at man eksternaliserer problemet, dvs. adskiller problemet fra personen: Det er problemet, som er problemet. Det er ikke personen, som er problemet. Ved hjælp af eksternaliserende samtaler forsøger man at kortlægge problemet/problemerne. Man forsøger at skabe distance mellem personen og problemet, så problemet bliver noget, der muligt at gøre noget ved. At foretage handlinger imod. Personen kommer derigennem til at opleve sig som aktør/agent i eget liv, som en, der er i stand til at foretage modhandlinger. For at få eleverne til at tage udfordringerne op, må vi først og fremmest må fokusere på deres ressourcer, egne intentioner, håb og drømme, for herigennem at vejlede dem i den ønskede retning. Vores mål med de narrative samtaler er at medvirke til at eleverne får en bredere forståelsesramme for deres levede liv. At de kommer til at opleve sig selv som værdifulde mennesker med de oplevelser, den kultur de er sænket ned i, og de vilkår de har med sig. Vi ønsker - så vidt, det er muligt, - at gøre brug af narrativ praksis og narrative samtaler i arbejdet med både elever og deres forældre. Intentionen er at få etableret et nyt ståsted, hvorfra mennesker kan komme til at se på sit liv på nye måder. Håbet og ønsket om forandring er der et sted. Michael White kalder dette for det fraværende, men implicitte: Der eksisterer kun et problem i et narrativ, hvis der implicit i dette narrativ er et ønske om et andet liv, en anden praksis (White, 2006). 9. Metodeudvikling Projekt Skulk er - som tidligere nævnt et metodeudviklingsprojekt. Vi definerer metode som: planlagt, formålstjenlig, systematisk og verbaliseret (Thorsager m.fl.). Metoden skal kunne verbaliseres, så der er mulighed for andre at udføre den (se model nedenfor). 14

15 Med den teoretiske referenceramme som platform vil vi udvikle, afprøve og gennemføre forskellige tiltag, som skal medvirke til at nedbringe fravær i skolen. Vi ønsker at iværksætte tiltag på flere niveauer: Elevcentrerede tiltag (individuelt niveau: direkte arbejde med eleven). Gruppecentrerede tiltag (Forebyggende og intervenerende arbejde i forhold til grupper af elever og deres forældre og grupper af lærere). Multicentrerede tiltag (kombination af bredspektret indsats) I multicentrerede tiltag lægges der vægt på interventioner rettet både mod eleven, læringsmiljøet, i hjemmet og i nærmiljøet. Den slags kombiindsatser udformes på empirisk grundlag med henblik på at øve mest indflydelse på de risikofaktorer, der bidrager til at opretholde og udvikle alvorlige adfærdsproblemer Succeskriterium i forhold til metodeudvikling Succeskriterium for metodeudvikling vil være: At vi har været afprøvet forskellige metoder, der kan understøtte nedbringelse af skolefravær og dermed øge elevernes fremmøde til skolen. At vi har udbredt viden om metoderne 10. Formidling af projektet Målgruppen for projektet i forhold til at gøre Projekt Skulk kendt er følgende: 1) De skoler, som børn (i målgruppen) i Herredsvang går på. I første omgang skal alle skoler identificeres og derefter vil vi rette henvendelse til de relevante skoler. 15

16 2) Boligsociale medarbejdere i Herredsvang 3) Kulturhuset i Herredsvang 4) Klubber og fritidstilbud i Herredsvang og omegn. 5) Børn og unge-netværk i Herredsvang (Opsøgende medarbejdere, gademedarbejdere, vagter, frivillige børn- og ungemedarbejere, foreningsmentor, Rapskolen, bokseprojektet, skoleskakprojektet). 6) Forældre, elever og de implicerede skolers lærere og ledelse Medier Ideer til hvilke medier, der kan tages i brug: 1) Udarbejdelse af folder/pjece om Projekt Skulk, som kan uddeles/sendes. 2) Visitkort til projektmedarbejderne til uddeling. 3) Invitere til dialogmøder om skolefravær. 4) Information om Projekt Skulk via Skoleintra, for på den måde at nå både elever, forældre og skolefolk. 5) Udarbejdelse af en hjemmeside. 11. Afrapportering Afrapportering til Styregruppen: Mundtlig afrapportering ved møderne. Afrapportering til Konsulentfirmaet Deloitte: Deloitte er ansat af Socialministeriet til at følge op på projektet. Skriftlig afrapportering til Deloitte (jf. Projekt Styrket Indsats, 2010). 12. Evaluering Der forventes at blive afholdt en temadag, hvor resultater fra Projekt Skulk fremlægges og drøftes. 16

17 13. Litteratur Bruner, Jerome (2004). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Alinea. Düsterdich, Tina (2009). PROJEKTLEDELSE mellem styring og læring. Akademisk Forlag. Heede, Dag (2002). Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Kvello, Øyvind (2007). Uredning av atferdsvansker, omsorgssvikt og mishandling, Universitetsforlaget. Muusmann (2008). Børn, der gennem længere tid ikke modtager undervisning. Undervisningsministeriet. Mørch, Sven (1993). Projektbogen. Teori og metode i projektplanlægning. Ribikon. Nordahl, t., M.-a: Sørlie, A. Manger og A Tveit (2008): Adfærdsproblemer blandt børn og unge. Teoretiske og praktiske tilnærmelser. Nordahl Thomas (2004). Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Hans Reitzels Forlag. Projekt Styrket Indsats : Aftale mellem Socialministeriet og Aarhus Kommune om gennemførelse af Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder (1. oktober, 2010). Rambøll (2011). Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande. Rutter, Michael (1997). Den livslange udvikling (s.13-71). Hans Reitzels Forlag. Seikkula, Jaako og Tom Erik Arnkil (2006). Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag. Seikkula, Jaakko (2008). Åben dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels Forlag. Servicestyrelsen (2011): - børn og unges netværk. Thorsager, Linda; Eva Børjesson, IvanChristensen og Vibeke Pihl (2007). Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker. Socialforskningsinstituttet. Videnscenter for Sundhed og Trivsel (2010). Trivsel, mistrivsel og risikoadfærd forståelsesramme for forebyggelsesstrategi. Aarhus Kommune. Sociale forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge (2011). Handlingsplan for 95%- målsætning. Aarhus Kommune. 17

18 White, Michael (2006). Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag. White, Michael (2006a). Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag. Winslade, John M & Gerald D. Monk (2008). Narrativ vejledning i skolen. Dansk psykologisk Forlag. Aarhus Kommune (2008). Børn og unge-politikken 18

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Hver dag er en skoledag

Hver dag er en skoledag Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere