Projekt Skulk. Projektgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Skulk. Projektgrundlag"

Transkript

1 Projekt Skulk Projektgrundlag Af projektleder Janne Hjort og projektmedarbejder Ulla Kjær Rytter. Foråret 2011

2 1. Indledning Projektgrundlag Baggrund for projektet Risiko- og beskyttelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer i skolen Konsekvenserne af skolefravær Årsager til elevfravær Regler om elevfravær Organisering og placering Målgruppe Formål og delmål for Projekt Skulk Værdigrundlag Teoretisk ramme Et systemisk perspektiv En narrativinspireret tilgang Baggrunden for en narrativ tilgang Narrativ praksis Metodeudvikling Succeskriterium i forhold til metodeudvikling Formidling af projektet Medier Afrapportering Evaluering Litteratur

3 1. Indledning Projekt Skulk er et af flere projekter, der skal styrke Aarhus Kommunes sociale og forebyggende indsatser i problemramte boligområder. Projektet er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets satspuljemidler fra puljen Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder (2010). Der er udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for kommunens projekter: Projekt Styrket Indsats, hvori Projekt Skulk indgår. Projekt Skulk er et metodeudviklingsprojekt, hvor tanken er, at projektmedarbejderne i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde skal idégenerere, udvikle, afprøve og vurdere indsatser og aktiviteter, der kan nedbringe skolefravær i bogligområdet Herredsvang og på Hasle Skole. Herredsvang er et belastet boligsocialt område, hvor der primært er almene boliger,og hvor mennesker med anden etnisk herkomst end dansk udgør et flertal af befolkningen. Herredsvang er et børnerigt område, og omkring halvdelen af børnene går på disktriktsskolen Hasle Skole; resten går på forskellige andre folkeskoler i Aarhus Kommune (LIS-portal, 2011). Vi ved fra undersøgelser, at skolefravær (højt fravær) er en risikomarkør i forhold til frafald ved en ungdomsuddannelse (Rambøll, 2011). Med Aarhus Kommunes mål om at 95% af en årgang kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden 2013 vil et skridt på vejen hertil være at styrke fremmødet på skolen. Konkret er Projekt Skulk rammen omkring forskellige aktiviteter/indsatser, hvor målet er at nedbringe børn og unges skolefravær i grundskolen for børn og unge i boligområdet Herredsvang og på distriktsskolen Hasle Skole (tal fra LIS-portal, 2011). Projektet løber i 2 år fra Projektgrundlag Vi er inspireret af Sven Mørchs Projektmodel som skabelon for projektovervejelser og som inspiration til, hvordan vi kan tænke at arbejde med at øge skolefremmøde. Mørch definerer et projekt således: Et projekt er en planlagt og organiseret aktivitet, som har til formål at håndtere en opgave eller et problem på en sådan måde, at der opnås en forandring (Mørch, 1993). Vi ønsker med Projekt Skulk at ændre et øget fravær fra skole til et øget fremmøde. Vi er ikke helt klar over, hvordan vi skal gøre det vi må forsøge os frem. Som Düsterdich siger, er et projekt kendetegnet ved, at det har en begyndelse, en slutning og skal foregå i en afgrænset periode. Et projekt skal medføre læring og er kendetegnet ved at være en ramme omkring opgaveløsninger, hvor kendte strategier ikke slår til (Düsterdich, 2009). Vi skal idégenerere metoder, planlægge, koordinere og udføre indsatser og aktiviteter, hvis virkning på kort sigt skal nedbringe skolefraværet og dermed være et skridt på vejen 3

4 til at opnå Aarhus Kommunes mål for 2013 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have påbegyndt en ungdomsuddannelse. De forventede virkninger på lang sigt er dels at øge mulighederne for at de unge får en ungdomsuddannelse dels at nedbringe den procentvise andel af kriminalitet for de årige i området Herredsvang. Resultaterne vil give os en mulighed for at vurdere, om de metoder, vi afprøver, er gode nok. De gennemførte metoder og indsatser vil blive beskrevet og evalueret undervejs i projektforløbet. Ideen med Sven Mørchs Projektmodel er, at man først skal gøre sig klart, hvad problemet er, dernæst hvilken form for indsats der skal udvikles og gennemføres, og til sidst hvilke resultater vil man opnå. Modellen arbejder med tre hovedbevægelser: 1. Fra problem til succesmål. 2. Fra succesmål til intervention/indsats. 3. Fra intervention/indsats til resultater. Projektmodellen udgør en ramme for projektets planlægning og udførelse. Problem og succesmål er overordnet set beskrevet i Aarhus kommunes samlede projektbeskrivelse, hvori Projekt Skulk indgår som et af projekterne (Projekt Styrket Indsats, 2010). Da projektet er et metodeudviklingsprojekt, vil vi løbende bruge Projektmodellen som inspiration forud for beslutninger om nye indsatser, vi ønsker at sætte i værk. 4

5 Indsatserne/metoderne skal planlægges som indsats for succesmålene. Da vi ikke ved, hvilke indsatser, der virker, vil vi trække på viden fra international forskning, vores egen faglige viden og erfaring fra tidligere arbejdsfelter og ske i samarbejde med de relevante parter i praksis. Teori om kontekst er viden om problemfeltet og den sammenhæng eller kontekst, der arbejdes i. Som projektmedarbejdere vil vi arbejde i forskellige sammenhænge og kontekster i forbindelse med, at nye og forskellige indsatser iværksættes. Projektmodellen er karakteriseret ved at være en model, hvor man planlægger indsatser for forandring og udvikling, frem for årsags- og kausaltænkning (Mørch, 1993). 3. Baggrund for projektet Det er et problem, at der er så meget skolefravær. Man ønsker med Projekt Skulk at gøre en indsats for at nedbringe skolefravær i Herredsvangområdet og på Hasle Skole. I forbindelse med uro i boligområdet Herredsvang i 2009 blev der iværksat flere indsatser, der dels skulle hindre den aktuelle uro, dels forebygge problemerne. Umiddelbart har de igangsatte indsatser virket, men der er løbende behov for at følge op på indsatserne og ikke mindst for at bryde fødekæden, så nye unge ikke kommer til. Forebyggelsen af kriminel adfærd hos områdets kriminalitetstruede årige ønskes opnået gennem en social indsats, der sigter på at styrke de institutionelle rammer omkring målgruppen. Allerede eksisterende rammer såsom skole- og fritidstilbud inddæmmer naturligt børnene/de unges risiko for at blive eksponeret for uhensigtsmæssig opførsel. Herudover understøtter skoleindsatsen den indlæringsmæssige del, der gør det muligt for dem at opnå en uddannelse og efterfølgende job. Endvidere bidrager selvsamme rammer med beskyttende faktorer. En væsentlig forudsætning for, at de institutionelle rammer virker, er dog, at børnene og de unge er til stede. Hasle Skole ligger på fraværsdelen (tal fra KR2009) over Aarhus Kommune-niveau Risiko- og beskyttelsesfaktorer Når vi skal igangsætte (forhåbentlig virksomme tiltag) og metoder til nedbringelse af skolefravær, er det nødvendigt at kende de forhold, som sandsynligvis forebygger og reducerer en negativ udvikling hos risikoudsatte børn og unge, og de forhold, som øger sandsynligheden for en negativ udvikling. Flere forskere 1 har udpeget en række risikofaktorer, som medfører størst sandsynlighed for at børn senere pådrager sig et problem, samt nogle beskyttelsesfaktorer, der beskytter børn mod den negative effekt af risikofaktorer (Nordahl, 2008). En risikofaktor kan bredt defineres som en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet (familie, skole, netværk, lokalsamfund og socioøkonomiske forhold), der 1 F.eks. Rutter m.fl., 1997; Sørlie, 2000; Dulak, 1995). 5

6 er sandsynligvis kan føre til negativ psykosocial udvikling. En beskyttelsesfaktor kan bredt defineres som en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet (familie, skole, netværk, lokalsamfund og socioøkonomiske forhold) der med sandsynlighed kan have en problemforebyggende indvirkning. Risiko- og beskyttelsesfaktorer er adskilte størrelser i betydningen, at selvom man scorer meget lavt på risikofaktorer, så bliver det ikke automatisk en beskyttelsesfaktor. Beskyttelsesfaktorer er forhold, som dæmper eller reducerer risikoen for udvikling af vanskeligheder, når og hvis der er risikofaktorer til stede. Betydningen af beskyttelsesfaktorer bliver tydeligst når risikofaktorerne er store og har været det i en periode. Det er heller ikke sådan at eksponering for risiko automatisk føre til en skæv udvikling (Kvello, 2007). Beskyttende faktorer fremmer kompetence og positiv udvikling og kan dermed have en problemforebyggende indvirkning. Iflg. Rutter (1993) kan beskyttelsesfaktorer bidrage til udvikling af modstandskraft hos sårbare børn ved, at de bryder onde cirkler, fremmer positiv selvopfattelse, fremmer beherskelse og følelseskontrol, forøger mulighederne for positive oplevelser og valg i livet, dæmper risikofaktorernes effekt og reducerer faren for risikoeksponering (Nordahl, 2008). Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer kan give os konkrete indikationer på, hvordan vi skal udforme tiltag til reduktion af skolefravær ved at tilføre beskyttelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer i skolen I to amerikanske undersøgelser 2 om modstandsdygtige børn fandt man, at ynglingslærere kunne udgøre en beskyttelsesfaktor, både ved at være gode rollemodeller, ved at lytte til dem og ved at udfordre dem og ved at være i stand til at få børnene til at føle sig rodfæstede i skolen. Iflg. andre undersøgelser tyder det på at et gensidigt støttende skole-hjem-samarbejde udgør en vigtig problemhæmmende faktor, uden at det kan generaliseres. Det drejer sig i skole-hjem-samarbejdet ikke om hyppig kontakt med forældrene men måden, man samarbejder på og målrettetheden i kontakten, der er afgørende. Forskning viser at de faktorer i skolen, der i særlig grad influere positivt på elevernes adfærd, har med skolens etos eller kultur at gøre, som f.eks. gode rollemodeller blandt lærerne, overblik over elevernes udvikling, velordnet klassemiljø, klar skoleledelse m.m. (Nordahl m.fl., 2008). Viden om og undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer hos eleverne og/eller i opvækstmiljøet kan give os konkrete indikationer på, hvordan vi skal udforme tiltag til reduktion af skolefravær ved at tilføre beskyttelsesfaktorer. 2 Maughan (1994) og Mortimore (1995). 6

7 3.3. Konsekvenserne af skolefravær Konsulentfirmaet Rambøll har i en rapport fra januar 2011 til Undervisningsministeriet kortlagt elevfravær i de nordiske lande. Rambøll vurderer, at der kun findes begrænset tilgængelig forskning, undersøgelser og lignende, der kan dokumentere årsager til og konsekvenser af elevfravær. De vurderer ligeledes, at der mangler forskning i hvilke indsatser, der i givet faldt virker i forhold til at nedbringe elevfravær. I Danmark findes der enkelte undersøgelser, der sandsynliggør, at der er sammenhæng mellem fravær og fagligt niveau i grundskolen. Der er en antagelse om, at højt fravær hos elever i mange tilfælde har negative konsekvenser for eleven, f.eks. i form af vanskeligheder ved at følge med og leve op til faglige mål samt risiko for trivselsproblemer. Der findes ikke egentlig dokumenteret forskning i årsagssammenhængene (Rambøll, 2011). I Sverige har man foretaget flere relevante studier i elevfravær. Et studie viser, at fravær/pjækkeri i de ældste klasser i folkeskolen og gymnasiet ses som markør for en asocial karriere. Andre studier i Sverige viser også, at elever med højt fravær har sværere ved at nå de faglige mål, og at de trives ringere. Elever med fravær vurderes i det hele taget til at være belastet af problemer på både kort og lang sigt, ligesom fravær kobles med egentlig frafald i sidste ende. Svenske forskere peger på, at egentligt pjækkeri begynder i det små (at komme for sent og lign.), men at optrapning trin for trin kan føre til frafald i sidste ende (Rambøll, 2011) Årsager til elevfravær I forhold til årsager til fravær i folkeskolen har MUUSMANN (2008) undersøgt ulovligt fravær. Dataindsamlingen er baseret på en kvantitativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor man har spurgt skolelederne, en kvalitativ interviewundersøgelse og en casegennemgang (Muusmann, 2008). De kan ikke udpege entydige årsager til, at et barn/ung har et højt ulovligt fravær, men siger, at hvert barn har sin egen historie. Årsagerne kan iflg. undersøgelsen være alt fra forældres alkoholmisbrug til mobning. Manglende voksenkontakt til faglige vanskeligheder. Når man i undersøgelsen spurgte skolelederne om deres formodning, angav de typisk, at forældrene ikke magter at få eleverne i skole, at der er store sociale problemer i hjemmet; vold, alkohol- og stofmisbrug, psykisk syge forældre, mobning, svære faglige problemer, omsorgssvigt og sociale problemer generelt. Undersøgelsen peger samtidig på, at eleverne ikke mødes med den fornødne rummelighed og tolerance i skolen, og at der ofte kan være konflikter med lærerne og andre elever. Som bidragende årsag nævnes også ventetid på især 50-undersøgelser i forvaltningen og trægt samarbejde med forvaltningerne (Muusmann, 2008) Regler om elevfravær Regler om elevers fravær er fastlagt gennem Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 822 af 26/07/2004). Det fremgår af 7

8 bekendtgørelsen, at der i registreringen af elevers fravær skelnes mellem følgende grunde til fravær: 1. Fravær på grund af sygdom. 2. Fravær med skolelederens tilladelse = ekstraordinær frihed. 3. Ulovligt fravær. Disse fraværsoplysninger skal registreres i de administrative systemer og være elektronisk tilgængelige for kommunalbestyrelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at hvis en elev har ulovligt fravær, skal skolen straks tage kontakt til elevens forældre for at finde frem til årsagen for fraværet. Skolen skal derefter i samarbejde med eleven og forældrene forsøge at finde en løsning på problemet. På baggrund af fraværslisterne pointeres det i en nylig udsendt bekendtgørelse, at der skal være yderligere fokus på fravær i skolernes kvalitetsrapporter for skoleåret 2010/2011 og 2011/12. Man ønsker fra regeringens side at skærpe bekæmpelsen af fravær i folkeskolen (Rambøll, 2011). 4. Organisering og placering Projekt Skulk er organiseret i et samarbejde mellem Familiekontor Centrum i Socialforvaltningen og Børn og Unge. Vi er to projektmedarbejdere: Projektleder, cand.soc. og socialrådgiver Janne Hjort (37t) og projektmedarbejder, supervisor og socialpædagog Ulla Kjær Rytter (30t). Projektmedarbejderne vil være funderet i Børn og Unge. Projektet har egne kontorfaciliteter på Hasle Skole, som er distriktsskole og centralt placeret i boligområdet Herredsvang. Projektet er placeret tæt på både skole, lokalsamfund, eleverne og deres forældre, hvilket giver gode muligheder for et nært samarbejde. Projektet koordineres via en lokal styregruppe bestående af: FU-leder, skoleleder og pædagogisk leder på Hasle Skole, boligsocial koordinator, områdekoordinator (Socialforvaltningen), områdechef (Børn og Unge) samt koordinator fra DTO (Det Tværgående Områdesamarbejde) 5. Målgruppe Overordnet set er målgruppen de årige, som er bosiddende i boligområdet Herredsvang og som går i skole på enten distriktsskolen Hasle Skole eller andre folkeskoler i Aarhus Kommune. Den specifikke målgruppe for Projekt Skulk er klasses børn, som er bosiddende i Herredsvang, frem til de kommer i klasse samt alle skolebørn på Hasle Skole. 8

9 6. Formål og delmål for Projekt Skulk Projekt Skulks overordnede målsætninger er at identificere effektive metoder i det sociale- og forebyggende arbejde i problemramte boligområder (jf. Projekt Styrket Indsats, 2010). Det specifikke formål for Projekt Skulk er at arbejde med at nedbringe i skolefravær. Projektets delmål for ovenstående formål er, at: At fremme og understøtte samarbejde og dialog mellem skole og hjem. At fremme og understøtte samarbejde og dialogiske møder i netværket omkring eleven. (Netværk kan, udover forældre og familie, f.eks. være boligsociale medarbejdere, personer i elevens fritidstilbud, socialforvaltningen o.a.) At fremme det tværfaglige samarbejde i Herredsvang og med de skoler, som eleverne (der tilhører målgruppen) går på. Et vigtigt formål for projektet er at udvikle, afprøve og vurdere metoder til nedbringelse af og forebyggelse af skolefravær. Det forventes, at de erfaringer, projektet producerer, kan give inspiration til andre skoler og kommuner. 7. Værdigrundlag I Projekt Skulk tager vi afsæt i Aarhus Kommunes fælles værdier: Troværdighed - Respekt- Engagement samt Børn- og Ungepolitikken og de værdier og temaer, som er vedtaget af Aarhus Kommunes byråd. De grundlæggende temaer, som blev vedtaget af Aarhus Kommunes byråd d. 5. november 2008, er: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne som rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar - forældresamarbejde Rummelighed - socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed (Børn og Unge, Aarhus Kommune, 2008). Vi ser ligeledes Projekt Skulk som et initiativ, der kan være et skridt på vejen til at opnå Aarhus Kommunes målsætning om, at 95% af alle unge starter på en ungdomsuddannelse i 2013 (Aarhus Kommune, 2011). Et skridt i den retning vil være at møde op i skolen. 9

10 8. Teoretisk ramme Med afsæt i eksisterende teoretisk- og empirisk viden om skolefravær vil i Projekt Skulk arbejde inden for rammerne af et systemisk- og narrativt perspektiv. Vi vil i det følgende beskrive vores teoretisk grundlag. I Projekt Skulk betragter vi skolefravær som risikoadfærd og læner os derved op af Aarhus Kommunes forståelsesramme for forebyggelsesstrategi. Det betyder at når en indsats bygges op omkring risikoadfærd skyldes det, at adfærden bliver synlig og problematisk på både individuelt og samfundsmæssigt niveau (Videnscenter for Sundhed og Trivsel, 2010). Vi forestiller os ofte at problemer har en årsag, og at det er vigtigt at afdække denne årsag, for at kunne reducere eller helt fjerne problemet. Risikoadfærd er ikke en absolut størrelse, der eksisterer uafhængigt af de sammenhænge og den kontekst den eksisterer i Et systemisk perspektiv Systemteorien tager udgangspunkt i kompleksiteten i forholdet mellem de handlinger, der vises, og de situationer eller omgivelser, handlingerne vises indenfor. Vores hensigt er derfor ikke at finde årsagerne til adfærden, men at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets handlinger og adfærd. Vi bør således forsøge at afdække de faktorer, sammenhænge og mønstre som skaber og opretholder den problematiske adfærd (Nordahl m.fl. 2008). De fleste børn og unge har en adfærd, der ligger inden for det almindelige område, det acceptable normaldiskursen. Nogle børn fremtræder i kortere eller længere perioder med en adfærd, der bevirker, at de opleves i en position uden for den normale diskurs. Disse børn og unge vækker ofte opmærksomhed og giver anledning til bekymring. I projektet tager vi udgangspunkt i at børn og unges udvikling finder sted i samspil med andre; i en social og relationel kontekst. Børn og unge (og voksne) indgår dagligt i forskellige sociale fællesskaber i familien, måske i flere familier, i skolen, i forskellige fritidsaktiviteter, blandt venner og måske i to eller flere kulturer. Alle mennesker deltager i forskellige sociale fællesskaber, også kaldet sociale systemer. De sociale systemer eller sociale fællesskaber danner rammer og sætter betingelser for, hvordan vi handler. Men vi er ikke underlagt disse sociale systemer. Vi påvirker også selv de omgivelser eller fællesskaber, vi indgår i (Nordahl m.fl., 2008). En bestemt elevs tilstedeværelse eller fravær fra klassen, ændrer klassen (det sociale system), fordi en bestemt elevs handlinger og adfærd påvirker og bidrager til bestemte reaktioner i klassen. Der foregår en interaktion mellem omgivelserne og det enkelte individ Konsekvensen af at anvende denne tænkning er, at vi må forsøge at afdække de faktorer, sammenhænge og mønstre, der skaber og opretholder barnets/den unges problematiske adfærd skolefraværet. 10

11 Vi kan ofte tænke, at årsagen til en elevs fravær alene kan tillægges eleven selv. Hvis vi ensidigt arbejder med en individorienteret tilgang til fraværet er der risiko for at vi kun i ringe grad opnår at reducere problemet. Vi ser derfor ikke problemet med skolefravær som et problem, der er iboende i det enkelte individ, men ser det i sammenhæng med det enkelte barns/ungs interaktion med omgivelserne. Problemadfærd har ikke en enkel årsagssammenhæng men må betragtes i et samvirke mellem forskellige faktorer og over tid (Kazdin, 1997 i Nielsen, 2004:s.34). For at få adgang til at ændre adfærd må vi derfor forstå det enkelte barn/ung i interaktion med omgivelserne. Det er ikke alene barnet/den unge, som står i interaktion med deres omgivelser; omgivelserne eller de sociale systemer står også i forhold til hinanden. Det betyder, at de forskellige sociale systemer, som børn og unge bevæger sig inden for, står i indbyrdes forbindelse. Dette perspektiv kaldes et multisystemisk perspektiv (Nordahl m.fl., 2008:77). Multisystemisk perspektiv indebærer, at eventuelle adfærdsproblemer i et socialt system, som f.eks. bekymrende fravær fra skolen, kan få konsekvenser for den adfærd, der udvises i et andet socialt system. Skolefraværet kan medføre at den unge søger andre unge, der har en negativ indstilling til at gå i skole og på den måde kan adfærden forværres. Figuren illustrerer barnets/den unges deltagelse i forskellige sociale fællesskaber (sociale systemer) og nogle af de sammenhænge, der kan findes mellem systemerne. Ud fra ovenstående opfattelse betyder det, at vi i arbejdet med skolefraværet og/eller den uønskede adfærd må undersøge, hvilken betydning andre sociale systemer har for problemet og så arbejde med de systemer, der har betydning (positiv og negativ) for problemet. 11

12 En tilgang til at arbejde med en løsning af problemerne vil være at arbejde med det sociale netværks ressourcer og skabe dialogiske møder i det sociale netværk (Seikkula og Arnkil, 2006). Et socialt netværk er et begreb, der kan bruges til at beskrive en helhed af menneskelige relationer. Ved et socialt netværk forstår vi de interaktionsforhold, der gør at individet bevarer sin sociale identitet. Det er fra disse interaktionsforhold, at den enkelte får mental støtte, materiel hjælp, tjenester, viden og nye relationer (Marsella & Snyder, 1981 i Seikkula, 2008) En narrativinspireret tilgang Metodeudvikling er eksperimenterende praksis. Vi ved hvor målet er men ikke hvordan vi scorer. Vi bliver nødt til at eksperimentere os frem. En narrativinspireret praksis giver os denne mulighed. Vi bliver opmuntret af de typer af samtaler, der kan opstå, når vi tænker narrativt. Vores arbejdsplads er i skoleverdenen. Vi er ikke eksperter på skoleelever og deres forældres liv. Vi vil gerne afstå fra at vide bedre i mødet med eleverne og deres forældre. I en narrativ praksis handler det ikke om at fortolke det mennesker siger, som andet end udtryk for det, de netop siger. Narrativ praksis handler om at give mennesker betydning. Betydning for sig selv og betydning for andre og betydning i forhold til de handlinger, de foretager. Betydningen skabes i relationen. En narrativ praksis inddrager og er interesseret i at skabe forbindelser mellem mennesker og den verden, de befinder sig i Baggrunden for en narrativ tilgang Den narrative metode og narrativ terapi- og praksis er grundlagt af socialrådgiver og terapeut Michael White ( ), som udviklede sin terapi sammen med familieterapeut David Epston (f.1944). Narrativ betyder fortællende. Fortællinger er dybest set en folkekunst, hvor der udveksles opfattelser af, hvordan mennesker er, og hvordan deres verden er. Menneskers behov for at skabe mening er den primære årsag til at historier fortælles. Vi bruger historier til at skabe orden i vores tilværelse og til at konstruere og opretholde en identitet (Bruner, 2004). En vigtig inspirator for White og den narrative praksis er psykolog og professor Jerome Bruner. Bruner taler om Selvet og dannelse af selvet som en konstruktion, der til stadighed skabes og genskabes som følge af vores fortællinger om os selv og de fortællinger, andre fortæller om os, der har afsæt i det levede liv. Selvet er konstrueret og er dannelse af en persons sociale identitet og et produkt af det sociale liv (Bruner, 2004). Som narrativ praktiker interesserer vi os for de identitetskonklusioner, som hver enkelt person etablerer om sig selv. Den kontekst og de kulturelle fællesskaber, vi befinder os i, 12

13 er med til at skabe vores sprog og vores historier. Når en person i sin fortælling forsøger at finde mening i sit liv, foregår det i dialog med de kulturelle fortællinger, han/hun er omgivet af. Hvis vores Selv bare var der, var der ikke grund til at fortælle os om os selv. Ved hjælp af fortællinger konstruerer vi, rekonstruerer vi og på visse måder genopfinder vi i går og i morgen. Erindring og fantasi smelter sammen i processen (Bruner, 2004:108). Udgangspunktet for en narrativ praksis er de historier, som et menneske fortæller om sit liv. Udover Bruner, var White også inspireret af den franske psykolog og filosof Michel Foucault ( ) s tanker om magt. De kulturelle normer og standarder er den moderne magts redskaber og kommer til at fungere som målestokke for, hvordan mennesker måler deres eget livs værd, og ikke mindst, hvorigennem de disciplinerer sig selv (Heede, 2001). Det er denne selvdisciplinering gennem kulturelle narrativer og diskurser (dominerende normer /de forventninger, der er til mennesker i dag) og den magt som disse har for mennesker, der er det egentlige fokus for narrativ praksis. Den narrative terapi og praksis trækker på ideer, som er udviklet af ovenstående forskere og forskere som etnograf Edward Bruner og Barbara Myerhoff, biolog og systemteoretiker Gregory Bateson og filosof Jaques Derrida. Et narrativt perspektiv opfatter livet som de levede erfaringers råstof. Det er ikke muligt for fortællinger at rumme alle vore levede erfaringer som en helhed. Mennesker har derfor nogle foretrukne historier, som de fortæller om sig selv. Disse foretrukne historier er med til at forme personen og den identitetskonklusion, som personen konstruerer om sig selv Edward Bruner (1986) mener, at de historier, vi fortæller om os selv, og som andre fortæller om os, former vores virkelighed (White, 2006). Vores tilgang til at arbejde med at forbedre elevernes fremmøde i skolen bygger på en forståelse af eleven, som aktør i eget liv. Her er det afgørende, hvad eleverne tror, de gør, og hvilke grunde, de har, for det de tror de gør. Vi lever vores liv i overensstemmelse med de historier, vi fortæller om os selv, og de historier, andre fortæller om os (Winslade & Monk, 2008:20). Det drejer sig altså om at få kendskab til menneskers bevidsthed, deres foretrukne historier om sig selv, deres værdier og deres håb og drømme for fremtiden. En måde at skaffe sig den viden på er ved at tale med dem. Vores standpunkt i samarbejdet vil være præget af respektfuld nysgerrighed Narrativ praksis En narrativ tilgang til at samtale med eleverne er en metode, som er baseret på ideen om, at vi alle fortæller historier for at skabe mening med os selv og vores livsvilkår. Vi er imidlertid ikke eneforfattere til vores historie om os selv. De dominerende historier om 13

14 os, styrer vores liv og er opstået gennem oplevelser i barndommen, i hjemmet, i skolen, i klubben og/eller i lokalsamfundet. Nogle af disse dominerende historier har konstant indflydelse på, hvad vi tænker og mener om os selv (Winslade & Monk, 2008). Hvis man i skolen f.eks. betragtes som adfærdsvanskelig eller som en, der har meget fravær - en skulker - så er der en tendens til, at man også opfører sig og lever sit liv efter det. Selv om de dominerende historier udøver stor indflydelse på vores selvopfattelse, findes der altid modsatte eller alternative historier. Der er utallige fortællinger om et menneske, som aldrig bliver fortalt. Ligegyldigt hvor slemt livet kan føles, kan der altid fortælles en anden og supplerende historie, som er baseret på andre levede erfaringer og andre levede erfaringers råstof. Den narrative praktiker interesserer sig for disse levede alternative erfaringer (White, 2006a). Det drejer det sig om at få de alternative historier frem og gøre dem tykkere. I narrativ praksis benytter man sig af eksternaliserende samtaler. Ideen er, at man eksternaliserer problemet, dvs. adskiller problemet fra personen: Det er problemet, som er problemet. Det er ikke personen, som er problemet. Ved hjælp af eksternaliserende samtaler forsøger man at kortlægge problemet/problemerne. Man forsøger at skabe distance mellem personen og problemet, så problemet bliver noget, der muligt at gøre noget ved. At foretage handlinger imod. Personen kommer derigennem til at opleve sig som aktør/agent i eget liv, som en, der er i stand til at foretage modhandlinger. For at få eleverne til at tage udfordringerne op, må vi først og fremmest må fokusere på deres ressourcer, egne intentioner, håb og drømme, for herigennem at vejlede dem i den ønskede retning. Vores mål med de narrative samtaler er at medvirke til at eleverne får en bredere forståelsesramme for deres levede liv. At de kommer til at opleve sig selv som værdifulde mennesker med de oplevelser, den kultur de er sænket ned i, og de vilkår de har med sig. Vi ønsker - så vidt, det er muligt, - at gøre brug af narrativ praksis og narrative samtaler i arbejdet med både elever og deres forældre. Intentionen er at få etableret et nyt ståsted, hvorfra mennesker kan komme til at se på sit liv på nye måder. Håbet og ønsket om forandring er der et sted. Michael White kalder dette for det fraværende, men implicitte: Der eksisterer kun et problem i et narrativ, hvis der implicit i dette narrativ er et ønske om et andet liv, en anden praksis (White, 2006). 9. Metodeudvikling Projekt Skulk er - som tidligere nævnt et metodeudviklingsprojekt. Vi definerer metode som: planlagt, formålstjenlig, systematisk og verbaliseret (Thorsager m.fl.). Metoden skal kunne verbaliseres, så der er mulighed for andre at udføre den (se model nedenfor). 14

15 Med den teoretiske referenceramme som platform vil vi udvikle, afprøve og gennemføre forskellige tiltag, som skal medvirke til at nedbringe fravær i skolen. Vi ønsker at iværksætte tiltag på flere niveauer: Elevcentrerede tiltag (individuelt niveau: direkte arbejde med eleven). Gruppecentrerede tiltag (Forebyggende og intervenerende arbejde i forhold til grupper af elever og deres forældre og grupper af lærere). Multicentrerede tiltag (kombination af bredspektret indsats) I multicentrerede tiltag lægges der vægt på interventioner rettet både mod eleven, læringsmiljøet, i hjemmet og i nærmiljøet. Den slags kombiindsatser udformes på empirisk grundlag med henblik på at øve mest indflydelse på de risikofaktorer, der bidrager til at opretholde og udvikle alvorlige adfærdsproblemer Succeskriterium i forhold til metodeudvikling Succeskriterium for metodeudvikling vil være: At vi har været afprøvet forskellige metoder, der kan understøtte nedbringelse af skolefravær og dermed øge elevernes fremmøde til skolen. At vi har udbredt viden om metoderne 10. Formidling af projektet Målgruppen for projektet i forhold til at gøre Projekt Skulk kendt er følgende: 1) De skoler, som børn (i målgruppen) i Herredsvang går på. I første omgang skal alle skoler identificeres og derefter vil vi rette henvendelse til de relevante skoler. 15

16 2) Boligsociale medarbejdere i Herredsvang 3) Kulturhuset i Herredsvang 4) Klubber og fritidstilbud i Herredsvang og omegn. 5) Børn og unge-netværk i Herredsvang (Opsøgende medarbejdere, gademedarbejdere, vagter, frivillige børn- og ungemedarbejere, foreningsmentor, Rapskolen, bokseprojektet, skoleskakprojektet). 6) Forældre, elever og de implicerede skolers lærere og ledelse Medier Ideer til hvilke medier, der kan tages i brug: 1) Udarbejdelse af folder/pjece om Projekt Skulk, som kan uddeles/sendes. 2) Visitkort til projektmedarbejderne til uddeling. 3) Invitere til dialogmøder om skolefravær. 4) Information om Projekt Skulk via Skoleintra, for på den måde at nå både elever, forældre og skolefolk. 5) Udarbejdelse af en hjemmeside. 11. Afrapportering Afrapportering til Styregruppen: Mundtlig afrapportering ved møderne. Afrapportering til Konsulentfirmaet Deloitte: Deloitte er ansat af Socialministeriet til at følge op på projektet. Skriftlig afrapportering til Deloitte (jf. Projekt Styrket Indsats, 2010). 12. Evaluering Der forventes at blive afholdt en temadag, hvor resultater fra Projekt Skulk fremlægges og drøftes. 16

17 13. Litteratur Bruner, Jerome (2004). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Alinea. Düsterdich, Tina (2009). PROJEKTLEDELSE mellem styring og læring. Akademisk Forlag. Heede, Dag (2002). Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Kvello, Øyvind (2007). Uredning av atferdsvansker, omsorgssvikt og mishandling, Universitetsforlaget. Muusmann (2008). Børn, der gennem længere tid ikke modtager undervisning. Undervisningsministeriet. Mørch, Sven (1993). Projektbogen. Teori og metode i projektplanlægning. Ribikon. Nordahl, t., M.-a: Sørlie, A. Manger og A Tveit (2008): Adfærdsproblemer blandt børn og unge. Teoretiske og praktiske tilnærmelser. Nordahl Thomas (2004). Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Hans Reitzels Forlag. Projekt Styrket Indsats : Aftale mellem Socialministeriet og Aarhus Kommune om gennemførelse af Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder (1. oktober, 2010). Rambøll (2011). Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande. Rutter, Michael (1997). Den livslange udvikling (s.13-71). Hans Reitzels Forlag. Seikkula, Jaako og Tom Erik Arnkil (2006). Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag. Seikkula, Jaakko (2008). Åben dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels Forlag. Servicestyrelsen (2011): - børn og unges netværk. Thorsager, Linda; Eva Børjesson, IvanChristensen og Vibeke Pihl (2007). Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker. Socialforskningsinstituttet. Videnscenter for Sundhed og Trivsel (2010). Trivsel, mistrivsel og risikoadfærd forståelsesramme for forebyggelsesstrategi. Aarhus Kommune. Sociale forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge (2011). Handlingsplan for 95%- målsætning. Aarhus Kommune. 17

18 White, Michael (2006). Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag. White, Michael (2006a). Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag. Winslade, John M & Gerald D. Monk (2008). Narrativ vejledning i skolen. Dansk psykologisk Forlag. Aarhus Kommune (2008). Børn og unge-politikken 18

Hver dag er en skoledag

Hver dag er en skoledag Hver dag er en skoledag Intentioner og mål med projektet Målgruppen er 4.-7. klasses børn, som er bosiddende i Herredsvang og frem til de kommer i 6. 9. klasse og alle elever på Hasle Skole. Projektets

Læs mere

Projekt Skulk. Fra fravær til fremmøde. Udviklingsprojekt Projekt Skulk. Kontakt. Projekt Skulk. et skridt på vejen mod 95% målsætningen

Projekt Skulk. Fra fravær til fremmøde. Udviklingsprojekt Projekt Skulk. Kontakt. Projekt Skulk. et skridt på vejen mod 95% målsætningen Udviklingsprojekt er et ud af 4 projekter i Aarhus Kommune, som er blevet til på baggrund af midler fra puljen Styrket indsats Socialministeriet. Styrket indsats er en social og forebyggende indsats i

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk Forandringsteori. Individuel indsats. Indsats. Proces/aktivitet Hypotese/virkning Effekt/mål Individuel Indsats for at bekæmpe skole fravær Vores tilgang er Systemisk - narrativ. Skabe kontakt Brev eller

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere