Læsere, der er interesseret i bestemte afsnit af artiklen, kan her springe direkte frem til dem:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsere, der er interesseret i bestemte afsnit af artiklen, kan her springe direkte frem til dem:"

Transkript

1 Den pædagogiske værktøjskasse udvikling, koncept og anvendelse Denne artikel præsenterer den pædagogiske værktøjskasse. Værktøjskassen er en samling af ideer og vejledninger til hvordan it og nye metoder kan integreres i undervisningen. Dens formål er at inspirere og vejlede undervisere til at udvikle deres undervisning og skabe grundlag for udvikling af nye undervisningsformer i grundskolen og ungdomsuddannelser. Indholdet og værktøjerne i den pædagogiske værktøjskasse er udviklet og beskrevet af underviserne. Artiklen fortæller om baggrunden for projektet, om den pædagogiske værktøjskasse og om de brugerdrevne innovationsprocesser bag udviklingen af pædagogiske værktøjer. Endvidere præsenteres de fire forskellige pædagogiske værktøjskassetyper Forløbet, Læringsmiljøer, Konceptet og Modellen og beskriver værktøjskassen som koncept. Artiklen slutter med ideer til, hvordan brugere kan anvende værktøjskassen i deres egen praksis. Læsere, der er interesseret i bestemte afsnit af artiklen, kan her springe direkte frem til dem: Om projektet Anvendelsesorienteret undervisning Brugerdreven innovation og peer- to- peer- formidling Pædagogiske værktøjer Forløbet Læringsmiljøet Konceptet Modellen Værktøjskassen Anvendelse i undervisningen Dorthe Carlsen, lektor, Udvikling og forskning, UC Syddanmark, Jens Jørgen Hansen, lektor, Institut for Design og kommunikation, Syddansk Universitet, Om projektet Anvendelsesorienteret undervisning Værktøjskassen er udviklet inden for rammerne af projektet Anvendelsesorienteret undervisning. Projektet er finansieret af Region Syddanmark, Syddansk Uddannelsesaftale, der har fokus på at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Anvendelsesorienteret undervisning er den samlede titel for flere projekter, der retter sig mod unge i ungdomsuddannelser. Det overordnede formål med projekterne er at udvikle og skabe undervisnings- og læringsmiljøer, der skaber engagement og aktivitet i undervisningen.

2 Anvendelsesorienteret undervisning er et begreb, der fortolkes forskelligt afhængigt af hvilken kontekst, det indgår i 1. I dette projekt er følgende to perspektiver anlagt på anvendelsesorientering, idet anvendelsesorienteret undervisning karakteriseres som undervisning, hvor der er fokus på: Videnskabelse: eleverne sættes i læringssituationer, hvor der er fokus på den enkeltes egen skabelse/produktion af viden i modsætning til reproducerende undervisning. Inddragelse af erhvervsaspekter og videreuddannelsesmuligheder i selve undervisningen. Anvendelsesorienteret undervisning består af tre delprojekter: 1. Et Drenge - projekt med fokus på afprøvning af forskellige kønsspecifikke aktiviteter. 2. Et Pædagogisk it - projekt med fokus på, at eleverne kan lære på nye og mere aktiverende måder, når it inddrages. 3. Et Innovative undervisningsformer - projekt med fokus på elevaktiverende, innovative og kreative arbejdsformer. Denne artikel vedrører primært delprojektet Pædagogisk it, idet udviklingen af værktøjstyper og værktøjsbeskrivelser især er foregået inden for rammerne af dette spor. I værktøjskassen findes imidlertid også værktøjer fra de øvrige to spor. Projektet har været forankret hos Fredericia Gymnasium. I projektet har en lang række gymnasier, handelsskoler og en efterskole deltaget. For nærmere information om projektdeltagerne se 2. Projektet er gennemført i perioden fra oktober 2010 og afsluttes med udgangen af Eksperimenterne med it i undervisningen afsluttedes i juni Visionen for projektet er at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, der er så attraktivt for de unge, at de deltager aktivt i undervisningen og får udbytte heraf og så attraktivt for lærerne, at de skaber et læringsmiljø, der resulterer i, at de unge præsterer på et højt fagligt niveau og opbygger lysten til at lære livet igennem herunder lyst til videre (gående) uddannelse. Med udgangspunkt i vision, projektmål og målene i Syddansk Uddannelsesaftale er opstillet en række effektmål for projektet. Evaluering og måling i relation hertil er foretaget af Syddansk Universitet, IFPR. Det kan man læse mere om i evalueringsrapporten Pædagogik og motivation. En kvalitativ analyse af Region Syddanmarks Udviklingsprojekt: Anvendelsesorienteret undervisning 3 af Finn Weidemann og Lilli Zeuner. Vores rolle i projektet Delprojektet Pædagogisk it er et projekt, der består af en lang række eksperimenter i forskellige undervisningslaboratorier på en lang række forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner. Målet har været, at der på baggrund af de mange forskellige eksperimenter genereres en række pædagogiske værktøjer, der samles i en værktøjskasse, som gøres tilgængelig for andre undervisere. Tanken er, at andre undervisere ved at anvende værktøjerne kan innovere egen undervisning. Hvis denne 1 For en indkredsning af begrebet Anvendelsesorienteret undervisning se: 2 Projektet er omtalt her: projekter/anvendelsesorienteret- undervisning/projektbeskrivelse 3 SDU s evaluering af projektet er tilgængelig her: 4B75-9F2E F92E67%7D88.pdf

3 transformation fra enkelte underviseres eksperimenter i egen undervisning til et kommunikerbart pædagogisk værktøj skal ske, skal der ske en destilleringsproces. Vores opgave har været at facilitere og understøtte denne proces. Helt konkret har vi støttet deltagernes idegenerering, eksperimenter og formidling. Vi har derfor udviklet og præsenteret modeller til ideudvikling og projektplanlægning, givet sparring og støtte til planlægning og gennemførsel af projektet samt udviklet en model til formidling af projektets resultater en værktøjskasse. Opgaven har vi løst som konsulenter, ansat ved Udvikling og forskning, UC Syddanmark. Brugerdreven innovation og peer- to- peer- formidling Udviklingen af nye pædagogiske metoder, arbejdsformer og didaktiske design har i dette projekt været inspireret af filosofien for brugerdreven innovation. Lektor Niels Henrik Helms indkredser her begrebet innovation: Innovation handler om at skabe en ny praksis. Det vil sige, at vi både skal finde på noget nyt og få det til at fungere. I daglig tale skelner vi ikke altid mellem kreativitet og innovation, men vi kan godt afgrænse det ved at sige, at kreativitet er det at finde på noget nyt og innovation er at få det til at fungere. Det vil sige, at kreativiteten er knyttet til den enkelte, selvfølgelig ikke som en isoleret ø, men mennesket i dets samspil med en omverden. Innovation er til gengæld i særlig grad baseret på at skabe og udvikle dette samspil og er således en social proces. I dag taler vi meget om brugerdreven innovation. Det vil sige, at dem som bruger eller som skal bruge det nye involveres direkte i udviklingsprocessen. (Helms 2009) Innovation er således den opgave at skabe en ny social praksis. I brugerdreven innovation inddrages brugere i en produktudvikling for at udnytte deres praksiserfaringer, idérigdom og innovationsevne. Brugerinddragelsen er med til at sikre, at produktet opleves relevant og væsentligt af andre brugere. Ofte faciliteres brugerdreven innovation af et forskningsteam, der systematisk arbejder med at indsamle viden om brugernes behov, vaner og praksis. I dette projekt har der ikke været et sådan forskningsteam, idet deltagerne selv har skulle udvikle viden om deres egen praksis. Deres innovative proces har været støttet og stilladseret af et konsulentteam. Den bærende idé for projektets brugerdrevne innovation bygger på peer- to- peer- formidling. Peer- to- peer- formidling handler om, at formidling af erfaringer foregår mellem mennesker, der er ligeværdige og typisk befinder sig indenfor samme fagfællesskab. Konceptet er, at fagkollegaer formidler erfaringer til fagkollegaer. Mediet for denne formidling er konceptet værktøjskassen, som strukturer, systematiserer og formidler udviklerens erfaringer med sit eksperiment:

4 Formidling (værktøjskasse) Udvikler (eksperiment) Modtager (ny praksis) Modtageren skal her ikke forstås som passiv recipient af et givet produkt. Modtagerens rolle er i stedet at fortolke og omsætte det udviklede værktøj til sin praksis og sin kontekst altså foretage en didaktisk bearbejdning af det pædagogiske værktøj med henblik på at anvende det i en ny praksis se afsnittet Anvendelse i undervisningen. Projektets variant af brugerdreven innovation kan man også kalde peer- to- peer- innovation. Projektets konkrete mål er at udforske, eksperimentere og afprøve nye undervisningsformer og læringsaktiviteter. Den brugerdrevne dimension har været inspireret af Fire Feltmodellen (Helms 2009) og ELYK- modellen (Gynther 2010), som her præsenteres i en moderet form, som vi kalder innovationsmodellen: Praksis Eksperiment Innova<on Generalisering Afprøvning Modellen anskueliggør fire faser i en innovationsproces. Den første fase er Praksis. En lærers praksis er kendetegnet ved at der foregår bestemte lærings- og undervisningsaktiviteter baseret på lærerens praksisteori. En lærers praksisteori er et sammensat system af lærerens viden, erfaringer og værdier (Lauvås og Handal 2006). Den afspejler lærerens undervisningsmæssige rutiner, erfaringer og holdninger til fag, undervisning og læring. Samtidig rummer praksis et potentiale for udvikling, fordi en lærers praksis rummer særlige udfordringer. I projektet Anvendelsesorienteret undervisning er den

5 generelle udfordring, at der er elever, der ikke engageres i undervisningen, hvilket projektet vil afhjælpe med udvikling af nye metoder. Lærerens opgave er her, at udpege nogle områder i sin praksis, som kan forbedres. Lærerens innovative opgave er at udvikle ideer til, hvad der kan eksperimentets med, for at læreren fremadrettet kan forbedre sin praksis og evt. udvikle en ny praksis. Eksperimentet afspejler lærerens idé til udvikling af sin praksis og har form som et selvstændigt projekt i lærerens løbende undervisningsaktiviteter. Et eksperiment er genstand for særlig aktivitets- og undersøgelsesmæssig opmærksomhed, hvorved klasserummet omdannes til et laboratorium et arbejdsrum bestemt til undersøgelser, analyser og eksperimentet. De eksperimenterende og undersøgende aktiviteter understøttes her af en projektplan. En projektplan sikrer en reflekteret og systematisk håndtering af et eksperiment og styrker samtidig læreren i at kommunikere om denne håndtering af eksperimentet. I projektet Anvendelsesorienteret undervisning er lærerne blevet bedt om at beskrive deres projekt på grundlag af SMTTE- modellens kategorier: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering (Boye Andersen 2000). Projektplanens Sammenhæng sætter eksperimentet ind i en konkret praksis og begrunder eksperimentet med det det overordnede projekts generelle målsætning om at aktivere eleverne i undervisningen og lærerens konkrete udfordringer og ideer. Mål beskriver hvad eksperimentet handler om og hvilke forandringer og resultater, som eksperimentet sigter mod. Tiltag er projektets aktiviteter og beskriver hvad der skal foregå, hvornår, hvordan og af hvem. Tegn beskriver eksperimentets succeskriterier og hvad læreren skal holde øje med for at sikre eksperimentets fremdrift. Og evaluering beskriver, hvordan eksperimentets resultater løbende og opsummerende kan beskrives. Afprøvning er den tredje fase i en innovationsproces. Her bliver projektplanen sat i spil og gennemført gennem en række aktiviteter i et afgrænset tidsforløb. Samtidig arbejder læreren i denne fase med systematisk at observere og gøre notater om eksperimentets udvikling og resultater for på den måde at opsamle erfaringer om eksperimentet. Generalisering består af to dele: præsentation og formidling. Præsentationen er lærerens opsummering af projektets ide, mål og resultater i en lettilgængelig form en slags identifikation af en best practice. Formidlingen har fokus på at transformere præsentationens best practice til en ny praksis en next practice. I denne formidling skal man overveje, hvordan en præsentation kan inspirere, guide og udvikle en ny praksis. Konceptet Værktøjskassen er her et bud på hvordan en sådan præsentation kan foregå. Pædagogiske værktøjer Værktøjsbegrebet eksisterede i projektet før vi blev involveret som konsulenter. I projektbeskrivelsen under beskrivelse af projektets leverancer finder man følgende: For alle 3 delprojekter skal der afsluttende være en række konkrete produkter (beskrivelser af forløb og erfaringer med forløbene), der umiddelbart kan overtages og inspirere andre uddannelsesinstitutioner. Beskrivelserne tænkes samlet i det, vi betegner som en: Værktøjskasse. Intentionen med værktøjskassen er at værktøjskassens beskrivelser er så konkrete, at det er umiddelbart muligt at implementere ideerne for interesserede skoler, evt. med opfølgning eller introduktion i form af et oplæg/ en workshop fra de etablerede netværksskoler. Men hvad skal mere konkret forstås ved værktøj og værktøjskasse?

6 At tale om værktøjer og værktøjskasser inden for en pædagogisk praksis virker provokerende. En pædagogisk praksis er kaotisk og eksperimentel, og man kan aldrig love at noget virker i betydningen at hvis man gør x opnår man med sikkerhed y. Samtidig stemmer begreber som værktøj og værktøjskasse godt overens med en nutidig og politisk diskurs om sikker viden, virkninger og evidens. Man kan nemt skyde værktøjsbegrebet ned i en pædagogisk sammenhæng. Afvise det med henvisning til en fare for at instrumentalisere forholdet mellem underviseren og den lærende til et simpelt teknisk forhold. Der er en fare ved at bruge et begreb som værktøj i en pædagogisk kontekst, hvis det er denne brug, der lægges op til. I dette projekt har vi valgt i stedet nysgerrigt at tage udfordringen op og spørge: Hvad er værktøjsbegrebets potentiale i en pædagogisk kontekst? Hvad er et værktøj? Hvad kan et værktøj? Beskrivelsen af værktøjstyper og værktøjskassen er vores delvis empirisk funderede bud på, hvordan værktøjsbegrebet kan operationaliseres ind i en pædagogisk udviklingskontekst. Her forstår vi et pædagogisk værktøj som et element, der støtter, vejleder og inspirerer en lærer i at håndtere en undervisningsproces eller en elev i at håndtere en læreproces. Et pædagogisk værktøj har både en instruktiv dimension hvordan gøre noget og en innovativ dimension hvordan gøre noget på en ny måde. Og værktøjsbegrebets potentiale er netop, som ovenfor beskrevet, at det muliggør og støtter kommunikation om den pædagogiske praksis ved gennem typebeskrivelsen at typificere og abstrahere denne. Vi besad ikke på forhånd en forestilling om bestemte værktøjstyper som skulle introduceres i projektet. Værktøjstyperne er på den ene side vokset ud af det empiriske materiale i projektet; det vil sige at formuleringerne af de fire nedenstående værktøjstyper er konstrueret på baggrund af den beskrivelse af eksperimenter og værktøjer, som deltagerne har formuleret. Og på den anden side har vi også selv bidraget til værktøjstypologien. Vi har her systematiseret og udgrænset fire typer værktøjer: Forløbet Læringsmiljøet Konceptet Modellen Værktøjskassen er en samling af værktøjerne med tilhørende didaktiske vejledninger om brug heraf. Værktøjskassen kommer dermed også til at fungere som en opsamling af de erfaringer med projektets mange eksperimenter har genereret. Det gælder eksperimenter som fx: Avatars og lydfiler facilitering af mundtlighed i fremmedsprog Digital udrykningsstyrke I- Book therefore I am? Facebook som differentieret læringsmiljø Digitalt elev CV Elevproduceret web- tv After Hours Tæt på virkeligheden Velfærdsteknologi og sociale robotter - samfundsaktualitet i filosofiundervisningen

7 Aj, er det sådan, jeg lyder? Pod- og Vodcast i sprogfag Wiki repetition og skriftlighed GarageBand som analyseværktøj og kreativ legeplads i et kreativt musikfag I det nedenstående beskriver vi hver enkelt værktøjstype samt giver eksempler fra projektet herpå. Forløbet Værktøjstypen forløbet støtter brugeren i at håndtere en proces, et forløb. Forløbsværktøjer, der har læreren som bruger, har en didaktisk karakter, fordi forløbsværktøjer grundlæggende støtter læreren i at planlægge, gennemføre og/eller evaluere et undervisningsforløb. Forløbsværktøjer, der har elever som bruger, kan betragtes som styringsredskaber, der støtter eleven i at håndtere en proces, fx et projektforløb. Her kan et forløbsværktøj støtte eleven i at håndtere projektforløbets forskellige faser: idefase, indsamlingsfase, produktionsfase, præsentationsfase og en evalueringsfase. Et forløbsværktøj beskrives typisk i faser og trin- for- trin- vejledninger for hvordan et forløb håndteres. Beskrivelsen kan understøttes af modeller med en grafisk repræsentation, som man fx kender det fra didaktiske modeller. GarageBand som analyseværktøj og kreativ legeplads i et kreativt musikfag er et eksempel på et forløbsværktøj. Formålet med værktøjet er at støtte læreren i at gennemføre et forløb, hvor eleverne over tid sættes i stand til at arbejde konkret med lydoptagelser ved at klippe i dem, sætte dem sammen og manipulere med dem. I sidste ende skal de anvende deres opnåede viden til at sætte lydoptagelser /egenkompositioner til deres egen medieproduktion. Målet er, at eleverne via dette arbejde opnår en større bevidsthed om lyd (herunder de musikalske parametre) og lydenes konnotative betydning. Værktøjet viser læreren, hvordan GarageBand drypvist kan integreres i undervisningen. Integrationen er beskrevet i ti trin; hvert trin har en overskrift og en beskrivelse af hvad der skal foregå på dette trin samt hvorfor (et formål). Trin tre beskrives fx således: Trin 3: Optagelse af fædrelandssang (i samarbejde med dansk) Eleverne står i grupper for at dokumentere fædrelandssange, som de har skrevet tekst til i dansk og musik til i en musiktime. Optagelsen foregår som en helt enkel optagelse med én mikrofon koblet til GarageBand via M- box. Efterfølgende skal eleverne klippe lydfilen til i enderne (evt. lave fade) og tilføje en smule rumklang på hele projektet. Formål: Fædrelandssangsprojektet får mere pondus, fordi det dokumenteres. De lærer at opsætte et nyt dokument og lave enkel optagelse, samtidig med at de repeterer, hvordan man klipper.

8 Læringsmiljøet Læringsmiljø er en metafor for de rammer, som undervisningen og elevernes læring foregår inden for. Værktøjstypen læringsmiljøet er en beskrivelse af og inspiration til organiseringen af undervisningen i tid og rum. Læringsmiljøets rum kan både bestå af fysiske rum, virtuelle rum og/eller en kombination af disse to. Et læringsmiljø kan fx bestå i kombinationen af det fysiske klasserum med online- læringsmiljøer (facebook, blogs, sociale medier) eller mobile teknologier som fx mobiltelefon eller tablets. Et læringsmiljø muliggør bestemte undervisnings- og læringsformer og rammesætter forskellige former for sociale interaktioner og organisering af arbejdet med et fagligt stof. Man kan tale om didaktiske læringsrum 4 og skelne mellem: Undervisnings- eller formidlingsrum, der muliggør oplæg og diskussion Opgaverum, hvor elever individuelt eller i grupper træner stof og sammenhænge i et stof læreren har udvalgt Projektrum, hvor eleven arbejder med at opstille, bearbejde og løse problemstillinger Studierum, hvor eleven selv organiserer sit arbejde I værktøjskassen er Google- dokumenter, iphone og elektroniske tavler i samspil et eksempel på, hvordan der er eksperimenteret med nye læringsmiljøer. Jeppe har i fysikundervisningen etableret et læringsmiljø som integrerer flere forskellige medier. Integrationen af de forskellige medier i læringsmiljøet bevirker, at det fysiske læringsrum suppleres af et onlinelæringsmiljø via telefon og google docs. Integrationen bevirker fx, at det er muligt at arbejde på tværs af de traditionelle didaktiske rum, idet undervisningsrummet designes således at der sker en meget hurtig vekselvirkning mellem undervisningsrum og opgaverum. Af værktøjsbeskrivelsen fremgår flere eksempler eller ideer til hvordan det nye læringsmiljø kan udnyttes i undervisningen. Her er det første eksempel gengivet: Eksempel 1: Via iphonen udleveres en opgave til eleverne. Opgavebeskrivelsen indeholder foruden spørgsmål og krav til produkt også en (undervisnings)video, som skal ses, for at kunne besvare den stillede opgaven. Elever opretter i Google Dokumenter et tekstdokument, hvor hvert af gruppens medlemmer og læreren har adgang. Alle gruppernes arbejde kan følges af læreren fra dennes computer via Google Dokumenter. Nødvendig respons gives via besked- funktionen. Den indbyggede chat- funktion i Google- Dokumenter anvendes, når et spørgsmål skal stilles til læreren. Denne henvendelse form gør, at henvendelsen bliver mere præcis og fokuseret. Facebook som differentieret læringsmiljø er et andet eksempel på et læringsmiljøværktøj. Værktøjet instruerer læreren i, hvordan Facebook kan designes, når målet er at det anvendes i fremmedsprogsundervisningen. Rammen om forløbet er begynderspanskundervisning. Værktøjsbeskrivelsen indeholder instruktion i hvordan roller skal ekspliciteres, når et onlinemiljø, som eleverne kender fra deres fritidsbrug, transformeres til et læringsmiljø: Facebook er i sig selv et virtuelt miljø som eleverne kender på forhånd. Læreren skal forklare, at der nu er fokus på det faglige på 4 Damlund og Rander 2004 skelner mellem fire læringsrum: studierummet, undervisningsrummet, opgaverummet og projektrummet. Damlund og Rander tager i deres opstilling eksplicit udgangspunkt i dels Kolbs læringscirkel og dels en didaktisk model af Knud Illeris (1999) ligesom Erik Prinds skelnen mellem tre læringsrum: undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet kan genkendes (Prinds, Erik: Rum til læring. 1999).

9 FB og at man dermed ikke skriver useriøse ting, at man fx i spansk kun skriver på spansk på FB. Under indstillinger stilles FB om til spansk, så alt står på spansk. På denne måde er der på forhånd skabt et læringssted, som kræver, at eleverne skal kunne forstå spansk. Og senere fortsættes: Elevroller: Eleverne evaluerer hinanden på FB i kommentartråden. Her skal man på forhånd give eleverne rammer for evaluering, hvad de skal bedømme efter: taksonomiske niveauer, udtale, fremlæggelse. Lærerroller: Læreren evaluerer mundtligt. Konceptet Koncepter er små vejledninger eller skabeloner og kan enten være lærerrettede eller elevrettede. Lærerrettede koncepter, kan støtte læreren i at håndtere didaktiske del- elementer eller dele af den didaktiske proces. Det kan fx være konceptværktøjer, som støtter lærerens arbejde med responsgivning eller et konceptværktøj, som støtter lærerens undervisning med i- bøger, se værktøjet Vejledning til lærere ved brug af Jing- filer til i- bøger. Elevrettede konceptværktøjer er værktøjer, der støtter elever i at ideudvikle noget (fx vha. en mind- map), producere noget (fx vha. en vodcast eller google.doc- program), bearbejde noget (fx vha. et responsark) vurdere noget (fx vha. en retteliste til skriftlige produkter), videndele noget (fx vha. en klassewiki eller en gruppewiki) og kommunikere noget (fx vha. en blog). Avatars og lydfiler facilitering af mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen er et eksempel på et konceptværktøj. Værktøjets formål er: Målet med at arbejde med lydfiler og avatars i voki.com er at facilitere den mundtlige sprogfærdighed, subsidiært at arbejde differentieret med samme. Ud over en styrkelse af den rent kommunikative kompetence er det målet, at eleverne arbejder mere målrettet med udtale, intonation osv. Voki er elevens værktøj. En voki er et digitalt læremiddel, hvor eleverne kan konstruere en talende avatar. Arbejdsprocessen er at eleven skriver en tekst om et givet fagligt emne. Eleven konstruerer herefter en avatar og indtaler sin tekst gennem computerens mikrofon. Læremidlet optager elevens mundtlige fremførelse som en lydfil, og efterfølgende kan den valgte avatar afspille lydfilen. De forskellige lydfiler kan endvidere gemmes. Værktøjet er anvendt i følgende sammenhænge: Lav en præsentation af dig selv. Du kan bl.a. fortælle om dine interesser, din familie eller din klasse. Mundtlig del i forbindelse med skriftlig aflevering. Eleverne blev bedt om at lave stikord (ikke hele sætninger) til et spørgsmål af typen Warum begeistert sich die Bevölkerung immer, wenn die Nationalmannschaft Fussball spielt?. Ud fra stikordene indtalte eleverne deres svar, som blev postet på bloggen. Nogle elever valgte endvidere at poste deres stikord (som for nogles vedkommende var blevet til sætninger), men jeg kommenterede kun på den mundtlige del. Som del af hjemmeforberedelse. Lav et kort resume af teksten. Følgende ord skal indgå i din optagelse: Xxxxx, Xxxxx osv. Som optakt til et nyt emne (Deutsche Helden). Wer ist für dich ein Held / eine Heldin. Vi hører et eller flere bud og bruger disse som udgangspunkt for en diskussion. Det pædagogiske værktøjs potentiale er, at det giver mulighed for eleven til at udvikle en mundtlig sprogkompetence og samtidig stimulere en fri og spontan sprogproduktion i nye rammer (overskride

10 generthed). For læreren giver det pædagogiske værktøj mulighed for at fastholde mundtlighed, respondere fokuseret og se tydelig progression i elevens sproglige udvikling. Modellen En model består af nogle begreber med en indbyrdes sammenhæng, som gør det muligt at reducere kompleksitet i forståelsen og/eller håndtering af en proces eller situation. KIE- modellen er et eksempel på en model, der fungerer som et didaktisk redskab til innovativ læring. Modellen bruges til at beskrive og styre en projektorienteret proces gennem tre forskellige læringsfaser eller mentale læringsrum. Modellen bevidstgør lærere og elever om, at der i et innovativt projektforløb findes forskellige faser som har forskellige formål, mål og spilleregler og skaber dermed en fokuseret arbejdsproces. Det kreative rum er et rum for idégenerering. Det innovative rum handler om at kategorisere og sortere ideer. Og det entreprenante rum muliggør en udførsel af de valgte ideer. Modellen kan visualiseres som en simpel figur, der viser og kobler de tre læringsfaser: KIE- modellen er ikke udviklet i projektet Anvendelsesorienteret undervisning, men af Ebbe Kromann- Andersen og Irmelin Funch Jensen 5. I projektet har mange imidlertid arbejdet med og ud fra KIE- modellen, og det betyder, at der er udviklet en række varianter og faglige toninger af KIE- modellen. KIE- model- værktøjer er især udviklet i projektsporet Innovative undervisningsformer. 5 Se modellen.dk/

11 Et eksempel ses i forløbet Et merkantilt forløb: Business Issues Innovative Commercial Development. KIE- modellen anvendes til at strukturere elevernes arbejde med en fiktiv casevirksomhed. Eleverne skal udarbejde et concept for an innovative commercial development på en lokal byggegrund. I starten vil eleverne opleve, at rammerne er meget frie, men eftersom eleverne skal tage stillinger til visse økonomiske realiteter og begrænsninger, tvinges eleverne til at arbejde sammen hen imod et realistisk kommercielt oplæg. KIE- modellens grundstruktur i de tre læringsrum bibeholdes; samtidig vælger læreren at markere overgangene mellem rummene med små ekstra benspænd i form af nyt case- materiale. Læreren beskriver det i hovedtræk således: Det kreative rum Divergent brainstorming: Hvad for en projekttype kunne være spændende at udvikle på den givne byggegrund? Hvad for et projekt kunne være godt for Aabenraa Kommune, set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv? Det innovative rum Her kommer nogle økonomiske realiteter og begrænsninger mere i fokus i form af ekstra casemateriale, som lægger begrænsninger på deres (indtil nu) 100% kreative ideer? Hvilke darlings skal dræbes, og hvilke får lov til at overleve og fortsætte i processen? Gruppen skal vælge deres projektkoncept og omdanne den til et realistisk forslag. Det entreprenante rum Elevernes koncept til et udviklingsprojekt skal formes og beskrives, sådan at den matcher virkelighedens krav, som beskrevet i den tredje tilføjelse til case materialet. Konceptet skal gøres klar til at blive præsenteret for en kritisk modtager. I realitet vil denne kritiske modtager være en kommune, bank eller investor, men her udføres dette rollespil af læreren og de andre grupper, som kommer til at vurdere hinandens oplæg. På sigt, kunne der være tale om at invitere en uafhængig dommer udefra. Grupperne arbejder mod en deadline, hvor de skal aflevere en skriftlig beskrivelse (tender bid) og en mundtlig præsentation af deres udviklingskoncept. Lærerens modererede version af KIE- modellen kunne illustreres således: Her viser den sorte ramme om læringsrummene, at der er tale om en case et udsnit af virkeligheden med de begrænsninger det giver. Pilene markerer de benspænd, som læreren tilføjer i processen.

12 Værktøjskassen Værktøjskassen er samlingen af de nyudviklede pædagogiske værktøjer. Værktøjskassen bidrager til at formidle om disse pædagogiske værktøjer og inddeler dem i de fire værktøjstyper. Et pædagogisk værktøj beskrives i værktøjskassen med udgangspunkt i fire punkter: 1. Værktøjets formål og målgruppe 2. Værktøjsbeskrivelse 3. Vejledning brug af værktøjet 4. Ekstra information Under det indledende punkt Værktøjets formål og målgruppe beskrives, hvad værktøjet skal bruges til og hvad dets potentiale er. Målgruppen beskriver hvem værktøjets brugere er elever, undervisere, fagteams? Værktøjsbeskrivelse er beskrivelsen af selve værktøjet. Beskrivelsen foretages med udgangspunkt i de fire værktøjstyper: forløb, miljø, koncept og model. Praksisvejledning Værktøjsbeskrivelsen følges op af en praksisvejledning. Praksisvejledningen videregiver erfaringer med og ideer til, hvordan værktøjet kan bruges i praksis. Vejledningen giver svar på spørgsmål som: Hvad er værktøjets vigtigste funktion Hvad er dets særlige muligheder Kræver det særlige forudsætninger hos elever/lærere for dets brug? Kræver det særlige rammer teknologi, lokale, programmer for dets brug Endelig er der gjort plads til såkaldt ekstra information. Ekstra information er information om hvem, der har udviklet værktøjet, kontaktperson, institution og mailadresse. Erfaringerne med brug af værktøjet kan her suppleres, uddybes og vises i form af fx evalueringsrapporter, links til en video, en PP- præsentation, et blogsted, en facebook- side eller andet. Anvendelse i undervisningen En værktøj kan opfattes som et læremiddel, der hjælper og vejleder lærere til at træffe konkrete valg om undervisningen og de kan være en vigtig ressource i undervisningen. En lærers professionelle håndtering af læremidler kan bygge på en læremiddelfaglighed en kompetence til at analysere, didaktisk bearbejde, bruge, evaluere og udvikle et fagsprog om læremidler (Carlsen og Hansen 2009 og Hansen 2010). For at kvalificere lærerens overvejelser om brug eller ikke brug af et værktøj kan en lærer eller et fagteam foretage en didaktisk analyse. En didaktisk analyse skal bidrage til at indkredse værktøjets muligheder og potentialer. Et værktøj kan ikke være til godt til det hele. En didaktisk analyse kan både ses i forhold til værktøjets potentiale for elevernes læring og for lærerens undervisning. Værktøjets kvalitet i forhold til elevernes læring siger noget om værktøjets lærbarhed. I forlængelse af projektets mål kan man sige, at der er fokus på værktøjer, som bidrager til, at eleverne lærer bedre (på nye måder). Og værktøjets kvalitet i forhold til lærerens undervisning siger noget om værktøjets

13 undervisbarhed. Nedenfor er givet nogle analysepunkter til henholdsvis en lærbarhedsanalyse og en undervisbarhedsanalyse: Lærbarhedsanalyse Bidrager værktøjet til at eleven sættes i læringssituationer, hvor eleven bliver producerende? Hvis ja, hvordan? Støtter værktøjet eleven i at inddrage omverdensaspekter? Støtter værktøjet elevens refleksion over videreuddannelsesmuligheder? Støtter værktøjet eleven i at være kreativ og innovativ i sin måde at arbejde på? Bidrager værktøjet til at eleven kan gøre noget på nye måder? Og støtter det eleven i at reflektere herover? Støtter værktøjet individuelle, kooperative eller kollaborative arbejdsformer? Hvordan? Støtter værktøjet eleven i træning af enkle færdigheder? Støtter værktøjet eleven i at udvikle stadigt mere komplekse færdigheder? Giver værktøjet mulighed for at eleven kan iagttage sin egen læring og udvikling af sin egen læring? Giver værktøjet mulighed for at eleven kan kommunikere om sin egen læreproces? Svarer værktøjet til elevens tekniske forudsætninger? Undervisbarhedsanalyse Er værktøjet let at bruge og forstå for lærere og elever? Har lærere de didaktiske og tekniske kompetencer til at håndtere værktøjet? Understøtter undervisningens rammer (fx en tilgængelig og driftsikker it- infrastruktur) brugen af værktøjet? Støtter værktøjet læreren i at tilrettelægge og gennemføre en kønsdifferentieret undervisning? Støtter værktøjet læreren i at tilrettelægge og gennemføre en undervisning som gør eleverne skabende? Kreative og innovative? Støtter værktøjet læreren i at inddrage omverdensaspekter og elementer med betydning for elevernes uddannelsesvalg i undervisningen? Hvis en lærer vælger at bruge et pædagogisk værktøj i sin egen undervisning har læreren som opgave at kvalificere anvendelsen af værktøjet. Læreren kan foretage en didaktisk bearbejdning. En didaktisk bearbejdning vil sige, at værktøjet tænkes ind i lærerens konkrete praksis og dens forudsætninger og rammer. Læreren kan spørge sig selv: hvad er det faglige mål som værktøjet kan kvalificere, hvilket indhold skal indgå i forløbet, hvilke elever skal arbejde med værktøjet og hvad er deres forudsætninger, hvordan er det forløb organiseret som værktøjet skal indgå i og hvordan kan man evaluere forløbet. Nedenstående didaktiske spørgsmål kan kvalificere lærerens didaktiske bearbejdning (model fra Hansen 2010, 166):

14 Mål Indhold Aktivitetsformer Organisation Evaluering Hvad er det faglige mål med forløbet? Hvilket indhold indgår i forløbet? Hvordan skal eleverne arbejde med det faglige indhold? Hvordan skal undervisningen organiseres socialt, i tid og i rum? Hvordan skal forløbet evalueres løbende og til slut? Og hvordan skal værktøjets kvalitet vurderes? Man kan lære meget om de pædagogiske værktøjer ved at analysere og vurdere dem, men den vigtigste erfaring kommer af at bruge dem i undervisningen. Det er først i praksis at et værktøjs egentlige potentiale kommer til syne. Den praktiske læremiddelkompetence udvikles primært gennem brug og eksperimenter i undervisningen. Erfaringerne med brugen af værktøjet og oplevelsen af værktøjets potentiale kan efter undervisningen evalueres. Lærere og/eller et fagteam kan foretage en evaluering eller kvalitetstest af det pædagogiske værktøjs funktionalitet. Efter at have afprøvet et værktøj i undervisningen kan læreren overveje: Opfylder værktøjet formålet? Det vil sige bidrager værktøjet til at løse det problem, som værktøjets formål siger det gør? Er værktøjet funktionelt at bruge for eleverne, for dig? Er der rammefaktorer, som du skal være opmærksom på næste gang du bruger værktøjet? Er værktøjsbeskrivelsen forståelig og støtter vejledningen dig i at tilrettelægge og gennemføre en undervisning med værktøjet? Noter evt. forslag til forbedringer. Endelig kan lærere også udvikle et reflekteret fagsprog om deres valg, anvendelse og evaluering af et værktøj. Den femte læremiddelkompetence er en udviklingsorienteret kompetence, som viser sig ved lærerens kompetence til at analysere, anvende, kritisere og diskutere de forskellige værktøjer og deres potentialer for undervisning, for læring og for faglig udvikling. Og måske bruge værktøjskassen som ramme til at udvikle og beskrive nye typer værktøjer.

15 Litteratur Boye Andersen, F. (2000). Splinter af en lærende skole, DLH Århus Carlsen, D. & Hansen, J.J. (2009). At vurdere læremidler i dansk. Dansklærerforeningen. Damlund, V. & Rander, H. (2004). Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter. I: AGORA nr , side Gynther, K. (2010).Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design. Transforma- tive metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK (ELYK Working Papers 2). Sorø: Knowledge Lab. Hansen, J.J. (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag. Helms, Niels Henrik (2009). Metodeudviklingsseminar. Lokaliseret på: Kromann- Andersen, E. & Jensen, I.F. (2009). KIE- modellen. Innovativ undervisning. Erhvervsskolernes Forlag Lauvås, P. & Handal, G. (2006). Vejledning og praksisteori. Klim Von Oettingen, A. (2010). Almen pædagogik. Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål. Gyldendals Lærerbibliotek

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Dagsorden. Hvordan bruge digitale læremidler i praksis. Pædagogiske udfordringer Forza! - veje til innovativ praksis Et ideal digitalt medborgerskab

Dagsorden. Hvordan bruge digitale læremidler i praksis. Pædagogiske udfordringer Forza! - veje til innovativ praksis Et ideal digitalt medborgerskab E-læring i praksis Konference om e-læring med fokus på underviseren som læremiddelproducent Hillerød 22/11 2012 Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk Institut for Design og kommunikation, SDU Dagsorden Hvordan

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom.

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom. Opdateret d. 10. feb. 2011 Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- Fransklærerforeningen Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10 Tlf. 75368143 og lommefilm. 6760

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam 1 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor?... 6 1. Fase Inspirationsrummet:...

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre

Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre De pædagogiske arbejdsmønstre Med udgangspunkt i David Kolbs læringsteori har Knud Illeris udviklet en model for pædagogiske arbejdsmønstre, hvor der argumenteres

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læring & Differentiering

Læring & Differentiering Læring & Differentiering Målsætning Varierede læringsformer og arbejdsmetoder. Kortere oplæg ( 20-30 min) og mere selvstændigt arbejde alene og i grupper. Meget synligt overblik,guidning og instruktioner

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere