Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam
|
|
- Per Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor? Fase Inspirationsrummet: fase Det Kreative rum: fase Det Innovative rum: fase Det kritiske rum: fase Det Entreprenante rum: fase Refleksionsrummet: Vil du læse mere?
3 Fodspor i teori og praksis Fodspor er en lærervejledning henvendt primært til lærere i udskolingen, der har et ønske om at få inspiration til at skabe innovativ projektpræget undervisning, og samtidig gøre deres elever bevidste om værdien i aktivt at indgå i demokratiske processer. Vejledningen er udviklet af en arbejdsgruppe af studerende fra Læreruddannelsen Zahle, og er blevet til under et tværfagligt projekt med overskriften innovation. Projektet varede halvanden uge og løb af stablen i december Lærervejledningen har til hensigt at få autentiske demokratiske processer implementeret i undervisningen i folkeskolen endemålet er, at eleverne gennem en demokratisk proces ændrer eller tilføjer noget i deres nærmiljø. Titlen Fodspor indikerer netop, at eleverne gennem arbejdet med projektet kommer til at sætte egne fodspor i nærmiljøet. Vejledningen er tænkt som en inspiration til dette arbejde, og er udviklet ud fra den vision, at deltagelse i demokratiske processer skal fylde mere i folkeskolens undervisning. Af denne grund har vejledningen et dannelsesmæssigt præg, hvor der tænkes væk fra traditionelle fagfaglige kategorier og i stedet fokuseres på selve deltagelsen i en demokratisk proces samt, hvilke følger og konsekvenser dette kan have for elevernes nærmiljø. Det er vores håb, at eleverne ud fra arbejdet med vejledningen får en større forståelse for, hvordan de selv ved aktiv deltagelse kan være med til at påvirke verden omkring dem og yderligere, at de får en fornemmelse af det værdifulde i at deltage i demokratiet. Oprindeligt er vejledningen tiltænkt folkeskolens ældste klasser, men ved en let bearbejdning kan den også benyttes i undervisningen, både i indskolingen og på mellemtrinnet. Arbejdsmodellen, der senere præsenteres, kan tillige benyttes i en mere fagspecifik sammenhæng. Demokrati og handlekompetence Af Folkeskolens Formålsparagraf 1 stk. 2 og 3 kan man udlede, at elevers evne til at handle i et demokratisk samfund, samt deres forståelse for deltagelse, medansvar samt rettigheder og pligter er en 3
4 vigtig værdi som folkeskolen har pligt til at fremme hos eleverne. Fodspors redaktion har udarbejdet lærervejledningen i overensstemmelse med Karsten Schnacks idéer om handlekompetence i forbindelse med demokratisk dannelse hos eleverne. Schnacks pointe er i forbindelse med dette, at folkeskolen skal gøre eleverne i stand til at blive handlende individer, da disse skaber og viderefører et demokratisk samfund. Vores vigtigste ærinde med vejledningen er netop at gøre eleverne opmærksomme på, at de som medlemmer af demokratiet er deltagere. Deltagelse fordrer aktivitet hos eleverne, der således ikke blot skal stå på sidelinjen som tilskuere. Schnack påpeger ligeledes, at handlekompetence ikke er en undervisningsmetode eller på nogen måde et målbart objekt, men at det kan betegnes som et dannelsesideal. I arbejdsgruppen er det vores opfattelse, at handlekompetencen og dannelse til demokrati må bringes mere eksplicit i spil i folkeskolen. Derfor danner netop den demokratiske proces en logisk ramme om arbejdet i Fodspor. Vil du læse mere om handlekompetence og demokrati? Se Schnack Handlekompetence i Bisgaard og Rasmussens Pædagogiske teorier, Pilotprojekt Forud for udvikling af vejledningen har arbejdsgruppen tilrettelagt et pilotprojekt. Dette havde til hensigt at afprøve KIE modellen (udviklet af Ebbe Kromann Andersen og Irmelin Funch Jensen) som arbejdsmodel for et innovativt forløb, der havde det sigte at ændre eller tilføje noget i det umiddelbare nærmiljø i dette tilfælde Læreruddannelsen Zahle. Projektet gik kortfattet ud på at bidrage til at skabe flere smil i vores medstuderendes hverdag. Dette skulle foregå på en måde, så de studerende selv på en let tilgængelig måde kunne bidrage med noget (projektet bliver forklaret mere uddybende under punkterne til arbejdsmodellen). Dette arbejde stimulerede gruppen til en helt anden værditænkning end det traditionelle gruppe og projektarbejde. Vi oplevende blandt andet, hvor kvalificeret og nyskabende et projekt potentielt kan blive, hvis man tillader sig selv at tænke ud af boksen. Desuden gav arbejdet ud fra modellen et stort ejerskab over projektet hos enkeltindividerne i gruppen. Dette viste sig ved, at alle lagde en god og målrettet indsats i arbejdet. Ejerskabet gjorde samtidig, at alle gruppens medlemmer bidrog med hver deres ideer og kompetencer, hvilket skabte stor mangfoldighed og dynamik i projektet. 4
5 KIE modellen og den udvidede KIE model KIE modellen er oprindeligt tænkt som en didaktisk planlægningsmodel indenfor tilrettelæggelsen af innovative læringsforløb. Modellen består af tre læringsrum det Kreative, det Innovative og det Entreprenante. De tre læringsrum interagerer med hinanden og står således ikke som tre afgrænsede enheder. Eleverne skal i det innovative læringsforløb igennem følgende tre rum: I det Kreative rum skal vanetænkningen brydes og nye kreative visioner skabes. I det Innovative rum skal visionerne systematiseres og gives retning til brugbar løsning i praksis. I det Entreprenante rum realiseres ideerne i konkret handling. Et vigtigt begreb, når der arbejdes med KIE modellen, er værditilskrivning, der primært hører til i det Innovative læringsrum. Her defineres, hvilke værdier ideerne har, samt hvilken nytte de bringer og for hvem. Igennem arbejdet med KIE modellen blev det klart for os, at det var nødvendigt med visse tilføjelser til denne. Dette blev til udformningen af en ny model, som vi har valgt at kalde Den udvidede KIE model. Den udvidede KIE model ser sådan ud: 5
6 Modellen skal læses sådan, at der uden på de tre oprindelige rum er blevet tilføjet yderligere tre rum, som vi mener hører naturligt hjemme i processen og derfor eksplicit bør repræsenteres i modellen. Det første af disse er tænkt som en førfase til det Kreative rum. Vi kalder dette for Inspirationsrummet. Dette rum blev til, da vi fandt det vanskeligt at gå ind i det Kreative rum uden nogle forudgående øvelser til at sætte tankerne i gang. Vores erfaring med dette var, at flere havde vanskeligheder ved at forlige sig med at tænke ud af boksen. Men efter en tur i Inspirationsrummet deltog flere med kreative inputs. Det andet rum kalder vi det Kritiske rum. Dette hører primært til i forbindelse med det Innovative og det Entreprenante rum. I den oprindelig model var værditilskrivningen kun noget, som man beskæftigede sig med i begyndelsen af et givent projekt. Ved hjælp af det kritiske rum er dette nu er noget, som man gentagne gange må vende tilbage til for at sikre sig, at de oprindelige intentioner bliver overholdt i arbejdet med at gøre ideerne realiserbare. Det tredje og sidste rum kaldes det Refleksive rum og indeholder både præsentation og evaluering af det givne projekt, samt elevernes refleksion over deres eget personlige udbytte. Dette rum hører primært til efter det Entreprenante rum, men er samtidigt vigtigt at indtænke i alle faser. Vil du læse mere om den oprindelige KIE model? Se Lasse Skånstrøms innovation i undervisningen, Hvordan arbejde med fodspor? Projektet som eleverne, igennem arbejde med Fodspor skal udvikle, har det overordnede formål, at eleverne skal ændre eller tilføje noget i deres nærmiljø. Dette noget kan have mange forskellige udfoldelsesmuligheder og kan således være alt fra at arrangere en julefrokost for de lokale hjemløse til at bygge en skaterrampe på legepladsen. Det vigtigste er, at processen bliver demokratisk og innovativ. Det er op til læreren og eleverne selv, hvorvidt der arbejdes i grupper eller laves et decideret klasseprojekt. Eleverne bliver igennem forløbet, der her præsenteres, ført igennem den udvidede KIE model, således at processen bliver struktureret og rammesat. 1. Fase Inspirationsrummet: I dette rum kan eleverne inspireres, provokeres og motiveres til at tænke på ting, som de vil ændre eller tilføje i nærmiljøet. 6
7 Det gjorde vi: Gruppen gik en tur i nærmiljøet omkring Læreruddannelsen Zahle ved Nørreport Station. Alle skulle være tavse, se muligheder i omgivelserne og ikke lade sig begrænse af praktiske foranstaltninger som udgifter, mulig indflydelse osv. Derefter fremlagde gruppens medlemmer tre ideer/visioner for, hvad de ville ændre i nærmiljøet. Det kan du gøre: Øvelser i nærmiljøet: Gå en tur med en makker. Den ene går baglæns, mens den anden guider. Herefter går man turen igen, hvor der byttes roller; den ene kigger op i luften, mens den anden guider. Afslutningsvis reflekterer eleverne med deres makker over, hvad de fik ud af at se deres nærmiljø fra et andet perspektiv. Gå tur med en makker. Skiftevis peger man på ting, som man ikke har lagt mærke til tidligere. Eleverne planlægger en guidet tur i nærmiljøet, hvor de skal nå til enighed om, hvilke sights, der skal på dagsordenen disse må både være traditionelle og utraditionelle. Rollespil: Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe skal påtage sig forskellige synspunkter og forestille sig, at de f.eks. er dyrerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, performance kunstnere, shop a holics, skatere, hjemløse, forretningsmænd, handicappede osv. Eleverne skal nu få ideer til, hvordan nærmiljøet skulle se ud, hvis deres synspunkt skulle gøre sig gældende. Gruppe/pararbejde: Eleverne opstiller ud fra deres eget synspunkt deres drømme og skrækscenarier for, hvad der skulle ske i deres nærmiljø. 7
8 2. fase Det Kreative rum: Her skal eleverne udfordres til at tænke ud af boksen uden fordomme og retning. Der må altså ikke tænkes i begrænsninger, hverken i form af økonomi eller mangel på politisk indflydelse. I det kreative rum er det tillige forbudt at sige nej til andres forslag. Læreren bør virke som en støtte for eleverne og forklare, at der er en mening bag det umiddelbare kaos, som kan opstå i denne fase. Det gjorde vi: Gruppens medlemmer brainstormede hver især om ting, som de kunne ønske sig anderledes i nærmiljøet. Disse blev skrevet på post its, som blev hængt op på en idé væg. Derefter afholdtes en summerunde, hvor medlemmerne observerede de andres idéer på idé væggen. Til sidst skrev gruppens medlemmer yderligere en brainstorm på nye post its med inspiration fra de andres idéer. Det kan du gøre: Læreren kan stille refleksionsspørgsmål til eleverne. F.eks. Hvad er det sejeste, du nogensinde har set i en by? Konge for en dag: Eleverne skal forestille sig, at de har ubetinget magt og derudfra komme med idéer til, hvordan de vil forandre nærmiljøet. Dette skrives ned på plancher. Bordet rundt brainstorm: Eleverne deles ind i grupper á fire rundt om et bord, hvorpå et stort stykke pap er placeret. Pappet inddeles i fire felter, hvor ordet byrummet skrives i midten. Eleverne skriver idéer i feltet foran dem. Herefter vendes pappet 90. Eleverne læser gruppekammeraternes idéer og vælger i fællesskab de fire bedste idéer. 3. fase Det Innovative rum: Kreativiteten og idéerne systematiseres, kategoriseres, italesættes, prioriteres og gives entydig retning i dette rum. Her forsøges der altså at lave realiserbare løsninger. Tillige værditilskrives der på idéerne, så selv en ikke realiserbar idé måske får en realiserbar værditilskrivning. Måden man arbejder på i det Innovative rum følger som oftest metoden, man har brugt i det Kreative rum. I denne fase finder eleverne tillige ud af, hvordan der arbejdes; om det skal være gruppeprojekter eller et fælles klasseprojekt. 8
9 Det gjorde vi: Gruppen satte de mange post its fra forrige fase i system efter værditilskrivning. Derefter forkastedes idéer, der var for traditionelle eller svært realiserbare. Idéer der kunne supplere hinanden og byggede på samme værditilskrivning blev grupperet. Til slut var tre forskellige idé grupper i spil, og gruppen talte sig til enighed om, hvilken ide, der var bedst. Det kan du gøre: Eleverne har nu fået mange inputs igennem de to tidligere faser. Gulvet ryddes for borde og stole. Nu vælger hver elev de to idéer, de synes bedst om og skriver disse ned med kridt på gulvet. Der vælges en kridtholder blandt eleverne, der har til opgave at læse alle idéer højt. Den der har skrevet idéen argumenterer for dens gyldighed, og klassen responderer inden eleverne bliver enige om, hvorvidt idéen forkastes eller godkendes. Man skal huske, at de fleste idéer kan realiseres, selv om de umiddelbart ser urealiserbare ud. De idéer, der er tilbage skrives på tavlen, og klassen bliver enige om, hvilke idéer de vil efterfølge, samt hvordan der skal arbejdes. 4. fase Det kritiske rum: Denne fase udformede gruppen, da denne erfarede, at det i arbejdsprocessen var svært at holde den røde tråd i projektet forstået på den måde, at værditilskrivningen hurtigt blev glemt. Det er vigtigt, at der stoppes op og reflekteres undervejs i processen for at sikre, at projektet ikke kører af sporet, og eleverne ikke glemmer den oprindelige intention. Eleverne skal i denne fase se med kritiske øjne på det projekt, som de er i færd med at realisere og vende tilbage til, hvem det kunne have positiv og evt. negativ indflydelse på. Det kritiske rum kan med fordel indtænkes flere gange i løbet af projektet. Det gjorde vi: Vi interviewede udvalgte medstuderende, der ikke var involveret i projektet med henblik på at få respons på dette. De interviewede gav udtryk for, at de ikke havde forstået intentionen med projektet. Derfor tydeliggjorde vi ved hjælp af instruerende plakater, hvad idéen var, samt hvordan de selv skulle deltage aktivt. 9
10 Det kan du gøre: Hvis eleverne arbejder i grupper kan de i dette rum fremlægge deres foreløbige arbejde for de andre grupper og give hinanden konstruktiv respons. Rollespil: Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe skal påtage sig forskellige synspunkter og forestille sig, at de f.eks. er dyrerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, performance kunstnere, shop a holics, skatere, hjemløse, forretningsmænd, handicappede osv. Eleverne skal nu ud fra disse roller se med kritiske øjne på deres projekt. 5. fase Det Entreprenante rum: Idéen er født nu skal den udføres. I dette rum handler det om at gøre elevernes idéer konkrete med henblik på at føre dem ud i livet og dermed gøre dem anvendelige for andre. I det Entreprenante rum er der tillige mulighed for at ændre ting, som man tidligere troede var realistiske, men som viser sig ikke at fungere. Arbejdsform og opgaver afhænger af, hvilket projekt man har valgt at realisere. Det gjorde vi: Gruppen udviklede egne arbejdsmønstre ud fra den valgte idé. Hvert gruppemedlem fik et ansvarsområde efter en optegnelse af, hvilke opgaver der skulle udføres. 6. fase Refleksionsrummet: Her kan eleverne præsentere deres projekter for hinanden. Læreren kan med fordel opfordre eleverne til at lade processen og projektet afspejle sig i præsentationen. Evaluering bør ligeledes indtænkes i dette rum: Hvordan har eleverne arbejdet med deres vision? Har de kunne se en effekt af deres projekt? Og har de i så fald dokumentation for dette? I evalueringen bør læreren inddrage elevernes syn på demokrati samt diskutere, hvorvidt og hvordan de i projektet har deltaget som demokratiske medborgere i samfundet. 10
11 Vil du læse mere? Lasse Skånstrøm: Innovation i undervisningen, Akademisk Forlag, 2009 Hans Jørgen Kristensen: Didaktik og pædagogik, Gyldendal, 2007 Hans Jørgen Kristensen: En projektarbejdsbog fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde, Undervisningsministeriet, 1997 Susanne V. Knudsen (red), Projektarbejdets fortid og fremtid, DLH, 1999 Hansjörg Hohr, Kristian Petersen: Perspektiver på æstetiske læreprocesser, Dansklærerforeningen, 1996 Den praktisk musiske dimension i undervisningen, Undervisningsministeriet, 1997 Carl Johan Schnedler m.fl.: Praktisk musisk undervisning evalueringsrapport, DLH, 1991 Birgitte Holm Sørensen: Det æstetiske i et dannelsesperspektiv, DLH, 1998 Pædagogisk Orientering 6/96: Det praktisk musiske og skolen Jungk, Robert og Müllert, Norbert: Håndbog i fremtidsværksteder, Politisk Revy,
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereGENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereIndstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merehorer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereKIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship
KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereHvordan ting kan vokse op nedefra!
Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereLEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs mereÅrsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri.
Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Deltagelse i et: 9.kl Samfundsfag er en af tre linjer, som elever i 9.kl. kan vælge på Glamsdalens Idrætsefterskole. Tema: Frivillighed Tid
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereKontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk
Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Om stande på Velfærdens Innovationsdag
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereMål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:
Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013 Institution KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 2.v
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereBorgermøde - Perspektivering
Transskribering af flipover fra borgermøde den 14. maj 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen Indhold
Læs mere