Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam"

Transkript

1 1

2 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor? Fase Inspirationsrummet: fase Det Kreative rum: fase Det Innovative rum: fase Det kritiske rum: fase Det Entreprenante rum: fase Refleksionsrummet: Vil du læse mere?

3 Fodspor i teori og praksis Fodspor er en lærervejledning henvendt primært til lærere i udskolingen, der har et ønske om at få inspiration til at skabe innovativ projektpræget undervisning, og samtidig gøre deres elever bevidste om værdien i aktivt at indgå i demokratiske processer. Vejledningen er udviklet af en arbejdsgruppe af studerende fra Læreruddannelsen Zahle, og er blevet til under et tværfagligt projekt med overskriften innovation. Projektet varede halvanden uge og løb af stablen i december Lærervejledningen har til hensigt at få autentiske demokratiske processer implementeret i undervisningen i folkeskolen endemålet er, at eleverne gennem en demokratisk proces ændrer eller tilføjer noget i deres nærmiljø. Titlen Fodspor indikerer netop, at eleverne gennem arbejdet med projektet kommer til at sætte egne fodspor i nærmiljøet. Vejledningen er tænkt som en inspiration til dette arbejde, og er udviklet ud fra den vision, at deltagelse i demokratiske processer skal fylde mere i folkeskolens undervisning. Af denne grund har vejledningen et dannelsesmæssigt præg, hvor der tænkes væk fra traditionelle fagfaglige kategorier og i stedet fokuseres på selve deltagelsen i en demokratisk proces samt, hvilke følger og konsekvenser dette kan have for elevernes nærmiljø. Det er vores håb, at eleverne ud fra arbejdet med vejledningen får en større forståelse for, hvordan de selv ved aktiv deltagelse kan være med til at påvirke verden omkring dem og yderligere, at de får en fornemmelse af det værdifulde i at deltage i demokratiet. Oprindeligt er vejledningen tiltænkt folkeskolens ældste klasser, men ved en let bearbejdning kan den også benyttes i undervisningen, både i indskolingen og på mellemtrinnet. Arbejdsmodellen, der senere præsenteres, kan tillige benyttes i en mere fagspecifik sammenhæng. Demokrati og handlekompetence Af Folkeskolens Formålsparagraf 1 stk. 2 og 3 kan man udlede, at elevers evne til at handle i et demokratisk samfund, samt deres forståelse for deltagelse, medansvar samt rettigheder og pligter er en 3

4 vigtig værdi som folkeskolen har pligt til at fremme hos eleverne. Fodspors redaktion har udarbejdet lærervejledningen i overensstemmelse med Karsten Schnacks idéer om handlekompetence i forbindelse med demokratisk dannelse hos eleverne. Schnacks pointe er i forbindelse med dette, at folkeskolen skal gøre eleverne i stand til at blive handlende individer, da disse skaber og viderefører et demokratisk samfund. Vores vigtigste ærinde med vejledningen er netop at gøre eleverne opmærksomme på, at de som medlemmer af demokratiet er deltagere. Deltagelse fordrer aktivitet hos eleverne, der således ikke blot skal stå på sidelinjen som tilskuere. Schnack påpeger ligeledes, at handlekompetence ikke er en undervisningsmetode eller på nogen måde et målbart objekt, men at det kan betegnes som et dannelsesideal. I arbejdsgruppen er det vores opfattelse, at handlekompetencen og dannelse til demokrati må bringes mere eksplicit i spil i folkeskolen. Derfor danner netop den demokratiske proces en logisk ramme om arbejdet i Fodspor. Vil du læse mere om handlekompetence og demokrati? Se Schnack Handlekompetence i Bisgaard og Rasmussens Pædagogiske teorier, Pilotprojekt Forud for udvikling af vejledningen har arbejdsgruppen tilrettelagt et pilotprojekt. Dette havde til hensigt at afprøve KIE modellen (udviklet af Ebbe Kromann Andersen og Irmelin Funch Jensen) som arbejdsmodel for et innovativt forløb, der havde det sigte at ændre eller tilføje noget i det umiddelbare nærmiljø i dette tilfælde Læreruddannelsen Zahle. Projektet gik kortfattet ud på at bidrage til at skabe flere smil i vores medstuderendes hverdag. Dette skulle foregå på en måde, så de studerende selv på en let tilgængelig måde kunne bidrage med noget (projektet bliver forklaret mere uddybende under punkterne til arbejdsmodellen). Dette arbejde stimulerede gruppen til en helt anden værditænkning end det traditionelle gruppe og projektarbejde. Vi oplevende blandt andet, hvor kvalificeret og nyskabende et projekt potentielt kan blive, hvis man tillader sig selv at tænke ud af boksen. Desuden gav arbejdet ud fra modellen et stort ejerskab over projektet hos enkeltindividerne i gruppen. Dette viste sig ved, at alle lagde en god og målrettet indsats i arbejdet. Ejerskabet gjorde samtidig, at alle gruppens medlemmer bidrog med hver deres ideer og kompetencer, hvilket skabte stor mangfoldighed og dynamik i projektet. 4

5 KIE modellen og den udvidede KIE model KIE modellen er oprindeligt tænkt som en didaktisk planlægningsmodel indenfor tilrettelæggelsen af innovative læringsforløb. Modellen består af tre læringsrum det Kreative, det Innovative og det Entreprenante. De tre læringsrum interagerer med hinanden og står således ikke som tre afgrænsede enheder. Eleverne skal i det innovative læringsforløb igennem følgende tre rum: I det Kreative rum skal vanetænkningen brydes og nye kreative visioner skabes. I det Innovative rum skal visionerne systematiseres og gives retning til brugbar løsning i praksis. I det Entreprenante rum realiseres ideerne i konkret handling. Et vigtigt begreb, når der arbejdes med KIE modellen, er værditilskrivning, der primært hører til i det Innovative læringsrum. Her defineres, hvilke værdier ideerne har, samt hvilken nytte de bringer og for hvem. Igennem arbejdet med KIE modellen blev det klart for os, at det var nødvendigt med visse tilføjelser til denne. Dette blev til udformningen af en ny model, som vi har valgt at kalde Den udvidede KIE model. Den udvidede KIE model ser sådan ud: 5

6 Modellen skal læses sådan, at der uden på de tre oprindelige rum er blevet tilføjet yderligere tre rum, som vi mener hører naturligt hjemme i processen og derfor eksplicit bør repræsenteres i modellen. Det første af disse er tænkt som en førfase til det Kreative rum. Vi kalder dette for Inspirationsrummet. Dette rum blev til, da vi fandt det vanskeligt at gå ind i det Kreative rum uden nogle forudgående øvelser til at sætte tankerne i gang. Vores erfaring med dette var, at flere havde vanskeligheder ved at forlige sig med at tænke ud af boksen. Men efter en tur i Inspirationsrummet deltog flere med kreative inputs. Det andet rum kalder vi det Kritiske rum. Dette hører primært til i forbindelse med det Innovative og det Entreprenante rum. I den oprindelig model var værditilskrivningen kun noget, som man beskæftigede sig med i begyndelsen af et givent projekt. Ved hjælp af det kritiske rum er dette nu er noget, som man gentagne gange må vende tilbage til for at sikre sig, at de oprindelige intentioner bliver overholdt i arbejdet med at gøre ideerne realiserbare. Det tredje og sidste rum kaldes det Refleksive rum og indeholder både præsentation og evaluering af det givne projekt, samt elevernes refleksion over deres eget personlige udbytte. Dette rum hører primært til efter det Entreprenante rum, men er samtidigt vigtigt at indtænke i alle faser. Vil du læse mere om den oprindelige KIE model? Se Lasse Skånstrøms innovation i undervisningen, Hvordan arbejde med fodspor? Projektet som eleverne, igennem arbejde med Fodspor skal udvikle, har det overordnede formål, at eleverne skal ændre eller tilføje noget i deres nærmiljø. Dette noget kan have mange forskellige udfoldelsesmuligheder og kan således være alt fra at arrangere en julefrokost for de lokale hjemløse til at bygge en skaterrampe på legepladsen. Det vigtigste er, at processen bliver demokratisk og innovativ. Det er op til læreren og eleverne selv, hvorvidt der arbejdes i grupper eller laves et decideret klasseprojekt. Eleverne bliver igennem forløbet, der her præsenteres, ført igennem den udvidede KIE model, således at processen bliver struktureret og rammesat. 1. Fase Inspirationsrummet: I dette rum kan eleverne inspireres, provokeres og motiveres til at tænke på ting, som de vil ændre eller tilføje i nærmiljøet. 6

7 Det gjorde vi: Gruppen gik en tur i nærmiljøet omkring Læreruddannelsen Zahle ved Nørreport Station. Alle skulle være tavse, se muligheder i omgivelserne og ikke lade sig begrænse af praktiske foranstaltninger som udgifter, mulig indflydelse osv. Derefter fremlagde gruppens medlemmer tre ideer/visioner for, hvad de ville ændre i nærmiljøet. Det kan du gøre: Øvelser i nærmiljøet: Gå en tur med en makker. Den ene går baglæns, mens den anden guider. Herefter går man turen igen, hvor der byttes roller; den ene kigger op i luften, mens den anden guider. Afslutningsvis reflekterer eleverne med deres makker over, hvad de fik ud af at se deres nærmiljø fra et andet perspektiv. Gå tur med en makker. Skiftevis peger man på ting, som man ikke har lagt mærke til tidligere. Eleverne planlægger en guidet tur i nærmiljøet, hvor de skal nå til enighed om, hvilke sights, der skal på dagsordenen disse må både være traditionelle og utraditionelle. Rollespil: Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe skal påtage sig forskellige synspunkter og forestille sig, at de f.eks. er dyrerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, performance kunstnere, shop a holics, skatere, hjemløse, forretningsmænd, handicappede osv. Eleverne skal nu få ideer til, hvordan nærmiljøet skulle se ud, hvis deres synspunkt skulle gøre sig gældende. Gruppe/pararbejde: Eleverne opstiller ud fra deres eget synspunkt deres drømme og skrækscenarier for, hvad der skulle ske i deres nærmiljø. 7

8 2. fase Det Kreative rum: Her skal eleverne udfordres til at tænke ud af boksen uden fordomme og retning. Der må altså ikke tænkes i begrænsninger, hverken i form af økonomi eller mangel på politisk indflydelse. I det kreative rum er det tillige forbudt at sige nej til andres forslag. Læreren bør virke som en støtte for eleverne og forklare, at der er en mening bag det umiddelbare kaos, som kan opstå i denne fase. Det gjorde vi: Gruppens medlemmer brainstormede hver især om ting, som de kunne ønske sig anderledes i nærmiljøet. Disse blev skrevet på post its, som blev hængt op på en idé væg. Derefter afholdtes en summerunde, hvor medlemmerne observerede de andres idéer på idé væggen. Til sidst skrev gruppens medlemmer yderligere en brainstorm på nye post its med inspiration fra de andres idéer. Det kan du gøre: Læreren kan stille refleksionsspørgsmål til eleverne. F.eks. Hvad er det sejeste, du nogensinde har set i en by? Konge for en dag: Eleverne skal forestille sig, at de har ubetinget magt og derudfra komme med idéer til, hvordan de vil forandre nærmiljøet. Dette skrives ned på plancher. Bordet rundt brainstorm: Eleverne deles ind i grupper á fire rundt om et bord, hvorpå et stort stykke pap er placeret. Pappet inddeles i fire felter, hvor ordet byrummet skrives i midten. Eleverne skriver idéer i feltet foran dem. Herefter vendes pappet 90. Eleverne læser gruppekammeraternes idéer og vælger i fællesskab de fire bedste idéer. 3. fase Det Innovative rum: Kreativiteten og idéerne systematiseres, kategoriseres, italesættes, prioriteres og gives entydig retning i dette rum. Her forsøges der altså at lave realiserbare løsninger. Tillige værditilskrives der på idéerne, så selv en ikke realiserbar idé måske får en realiserbar værditilskrivning. Måden man arbejder på i det Innovative rum følger som oftest metoden, man har brugt i det Kreative rum. I denne fase finder eleverne tillige ud af, hvordan der arbejdes; om det skal være gruppeprojekter eller et fælles klasseprojekt. 8

9 Det gjorde vi: Gruppen satte de mange post its fra forrige fase i system efter værditilskrivning. Derefter forkastedes idéer, der var for traditionelle eller svært realiserbare. Idéer der kunne supplere hinanden og byggede på samme værditilskrivning blev grupperet. Til slut var tre forskellige idé grupper i spil, og gruppen talte sig til enighed om, hvilken ide, der var bedst. Det kan du gøre: Eleverne har nu fået mange inputs igennem de to tidligere faser. Gulvet ryddes for borde og stole. Nu vælger hver elev de to idéer, de synes bedst om og skriver disse ned med kridt på gulvet. Der vælges en kridtholder blandt eleverne, der har til opgave at læse alle idéer højt. Den der har skrevet idéen argumenterer for dens gyldighed, og klassen responderer inden eleverne bliver enige om, hvorvidt idéen forkastes eller godkendes. Man skal huske, at de fleste idéer kan realiseres, selv om de umiddelbart ser urealiserbare ud. De idéer, der er tilbage skrives på tavlen, og klassen bliver enige om, hvilke idéer de vil efterfølge, samt hvordan der skal arbejdes. 4. fase Det kritiske rum: Denne fase udformede gruppen, da denne erfarede, at det i arbejdsprocessen var svært at holde den røde tråd i projektet forstået på den måde, at værditilskrivningen hurtigt blev glemt. Det er vigtigt, at der stoppes op og reflekteres undervejs i processen for at sikre, at projektet ikke kører af sporet, og eleverne ikke glemmer den oprindelige intention. Eleverne skal i denne fase se med kritiske øjne på det projekt, som de er i færd med at realisere og vende tilbage til, hvem det kunne have positiv og evt. negativ indflydelse på. Det kritiske rum kan med fordel indtænkes flere gange i løbet af projektet. Det gjorde vi: Vi interviewede udvalgte medstuderende, der ikke var involveret i projektet med henblik på at få respons på dette. De interviewede gav udtryk for, at de ikke havde forstået intentionen med projektet. Derfor tydeliggjorde vi ved hjælp af instruerende plakater, hvad idéen var, samt hvordan de selv skulle deltage aktivt. 9

10 Det kan du gøre: Hvis eleverne arbejder i grupper kan de i dette rum fremlægge deres foreløbige arbejde for de andre grupper og give hinanden konstruktiv respons. Rollespil: Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe skal påtage sig forskellige synspunkter og forestille sig, at de f.eks. er dyrerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, performance kunstnere, shop a holics, skatere, hjemløse, forretningsmænd, handicappede osv. Eleverne skal nu ud fra disse roller se med kritiske øjne på deres projekt. 5. fase Det Entreprenante rum: Idéen er født nu skal den udføres. I dette rum handler det om at gøre elevernes idéer konkrete med henblik på at føre dem ud i livet og dermed gøre dem anvendelige for andre. I det Entreprenante rum er der tillige mulighed for at ændre ting, som man tidligere troede var realistiske, men som viser sig ikke at fungere. Arbejdsform og opgaver afhænger af, hvilket projekt man har valgt at realisere. Det gjorde vi: Gruppen udviklede egne arbejdsmønstre ud fra den valgte idé. Hvert gruppemedlem fik et ansvarsområde efter en optegnelse af, hvilke opgaver der skulle udføres. 6. fase Refleksionsrummet: Her kan eleverne præsentere deres projekter for hinanden. Læreren kan med fordel opfordre eleverne til at lade processen og projektet afspejle sig i præsentationen. Evaluering bør ligeledes indtænkes i dette rum: Hvordan har eleverne arbejdet med deres vision? Har de kunne se en effekt af deres projekt? Og har de i så fald dokumentation for dette? I evalueringen bør læreren inddrage elevernes syn på demokrati samt diskutere, hvorvidt og hvordan de i projektet har deltaget som demokratiske medborgere i samfundet. 10

11 Vil du læse mere? Lasse Skånstrøm: Innovation i undervisningen, Akademisk Forlag, 2009 Hans Jørgen Kristensen: Didaktik og pædagogik, Gyldendal, 2007 Hans Jørgen Kristensen: En projektarbejdsbog fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde, Undervisningsministeriet, 1997 Susanne V. Knudsen (red), Projektarbejdets fortid og fremtid, DLH, 1999 Hansjörg Hohr, Kristian Petersen: Perspektiver på æstetiske læreprocesser, Dansklærerforeningen, 1996 Den praktisk musiske dimension i undervisningen, Undervisningsministeriet, 1997 Carl Johan Schnedler m.fl.: Praktisk musisk undervisning evalueringsrapport, DLH, 1991 Birgitte Holm Sørensen: Det æstetiske i et dannelsesperspektiv, DLH, 1998 Pædagogisk Orientering 6/96: Det praktisk musiske og skolen Jungk, Robert og Müllert, Norbert: Håndbog i fremtidsværksteder, Politisk Revy,

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Innovation, kreativitet & Entreprenørskab

Innovation, kreativitet & Entreprenørskab Innovation, kreativitet & Entreprenørskab Erhvervsakademi Sjælland Næstved Karsten Vandrup; Datamatiker, Innovation & Entreprenørskab Stine Mortensen; Innovation & Entreprenørskab Velkommen Ca. 1 time:

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri.

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Deltagelse i et: 9.kl Samfundsfag er en af tre linjer, som elever i 9.kl. kan vælge på Glamsdalens Idrætsefterskole. Tema: Frivillighed Tid

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013 Institution KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 2.v

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER 2012-2013 Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz 01-10-2012 Overvejelser over VEJLEDNING

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

HOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017

HOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 HOP-IN 2017 Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 Dagens program 13.15-14.00 14.00-14.15 PAUSE 14.15-15.30 Gruppedannelse Samme farve sko Fortæl om din dag - baglæns. Du har ét minut Den som har den ældste søskende

Læs mere