Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl
|
|
- Thomas Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl
2 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
3 Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift har de senere årtier udvist stort engagement i spørgsmål som vedrører asylsøgere, flygtninge og indvandrere og deres integration i det danske samfund. Dette udspringer naturligt af kirkens kald til at være solidarisk med de svage og udsatte i samfundet og tale deres sag overfor myndighederne. I enkelte tilfælde er kirkerummet blevet anvendt som tilflugtssted for asylsøgere eller andre uden gyldigt ophold i Danmark. I nogle tilfælde er det sket på en sådan måde, at Folkekirken er blevet brugt som platform for aktioner, der ikke var udsprunget af et kirkeligt engagement. Denne vejledning sigter dels mod at undgå fremtidig misbrug af Stiftets kirker til tiltag, som ikke udspringer fra kirken selv, og dels mod at forsøge at give vejledning til menigheder i den vanskelige situation, der opstår, når et eller flere mennesker søger tilflugt i kirken. Kirken har et særligt kald til at være fortaler for mennesker, der på den ene eller anden måde er sat uden for fællesskabet, eller hvis liv og identitet er truet. Dette har været kirkens opgave igennem hele dens historie, og denne opgave bliver særligt påtrængende i en globaliseret tid, hvor grænserne for de nationale fællesskaber udfordres. Dette kald er begrundet i Jesu Kristi ord og eksempel. Ved at være tro i denne opgave er kirken med til at arbejde for et samfund, der
4 4 respekterer alle menneskers værdighed, også når de befinder sig på kanten af fællesskabet. Det er ikke vores opgave at udleve dette kald ved at forsøge at skabe en selvstændig kirkelig jurisdiktion eller et parallelt retssystem samfundets love er selvsagt også gældende i kirkens rum. Opgaven må derimod være at kalde til besindelse på værdier, som ligger indlejret i vores samfund, men som står i fare for at blive fortrængt blandt andet af samfundsøkonomiske hensyn. Det arbejde, som kirken påtager sig blandt afviste asylsøgere og andre uden lovligt ophold, må derfor ske på retssamfundets vilkår, også når det udfordrer grænserne for det lovlige. Det må betragtes som en sikkerhedsventil i et levende demokrati. Kirken er et særligt rum, som kalder på en anderledes adfærd end de fleste øvrige offentlige rum. Dette er symbolsk udtryk ved det våbenhus, som man i de fleste kirker må passere igennem, inden man går ind i selve kirkerummet. Her bliver vi afvæbnet og beredt til at træde ind i selve kirken som sårbare mennesker, der er udleveret til Guds barmhjertighed og hinandens medmenneskelighed. Når et menneske søger ind i dette rum og nægter at forlade det, stilles vi som kirke i et dilemma, som kalder på samtale og eftertanke: På den ene side har kirken naturligvis ikke myndighed til at udstede nogen særlig kirkelig opholdstilladelse. På den anden side ville vi svigte tanken om kirken som et afvæbnet rum, hvis vi ville tvinge mennesker, der havde søgt tilflugt i kirken, ud. Der er i en sådan situation ingen anden vej frem end at lytte til disse menneskers historie og anliggende, og derefter handle i overensstemmelse med, hvad vores forståelse af deres livssituation tilsiger os. Ligesom der i sproget findes ord som på grund af deres ælde afviger fra grammatikkens almindelige regler, og netop derved
5 5 bidrager til sprogets nuancer, sådan er kirken uregelmæssigt element i samfundet, som til tider må udfordre dets regler for derigennem at bidrage til fællesskabet. Den øvelse kræver både ansvarlighed fra kirken og tillid fra samfundet. VEJLEDNING Fase 1: En gæst der ikke vil gå Hvem tager initiativet? Initiativet til kirkeasyl kommer altid fra den tilflugtssøgende selv. I udgangspunktet er der tale om en asylsøger, men det kan også være andre personer, som i deres nød søger hjælp og beskyttelse i kirken. Sædvanligvis nægtes ingen adgang til kirkerummet, og kirken vil normalt ikke fjerne nogen med magt, som i sin nød har søgt tilflugt i kirkerummet. Derfor kan menigheden komme til at stå med en diakonal udfordring, hvor man må overveje, hvordan man vil tage sig af et medmenneske, der oplever, at han/hun har behov for beskyttelse. Hvad er vigtigt i det første møde? Det første møde med et menneske, der søger tilflugt i kirken, er en sjælesørgerisk situation, hvor en eller flere repræsentanter
6 6 for menigheden må tale med vedkommende om hans/hendes problem og mulige løsninger. En asylsøger har en berettiget forventning om, at menigheden lytter til hans/hendes oplevelse af at være i fare, men samtidig har menigheden ansvar for at bidrage til, at asylsøgeren får så realistisk en forståelse af sin situation, som det er muligt. Hvem træffer beslutning om kirkeasyl? Beslutningen bør aldrig tages af en præst eller kirkelig medarbejder alene. Det er altid menighedsrådet, som beslutter, om en asylsøgers ønske om kirkeasyl skal anerkendes, så vedkommende får lov at blive i kirken. Inden beslutningen tages, anbefales det, at menighedsrådet kontakter provst og biskop og orienterer dem grundigt om situationen. Under hele forløbet må alle respektere, at det er asylsøgeren, der har truffet beslutning om at søge tilflugt i kirken, og at menighedsrådets beslutning alene vedrører konsekvenserne af hans/hendes beslutning om at søge kirkeasyl. Kan menighedsrådet sige nej? Hvis menighedsrådet ikke finder, at en asylsøger har tilstrækkeligt behov for kirkeasyl, eller hvis menighedsrådet skønner, at menigheden ikke har kapacitet til at gennemføre et forløb, eller af andre grunde ikke ønsker det, er det naturligvis legitimt at sige nej og henvise asylsøgeren til at søge et andet sted hen. Hvordan får man tilstrækkelig indsigt i asylsøgerens situation? For at sikre tilstrækkelig forståelse for asylsøgerens situation og undgå misforståelser må man kunne tale nuanceret med hinanden uden sproglige barrierer. Derfor vil det ofte være hensigtsmæssigt at bestille en professionel tolk. Kontakt f.eks. International Tolkeservice (telefon ) eller Flygtningehjælpens Tolkeservice (telefon ). Hvis man skønner, at der er behov for akut lægelig eller psykiatrisk hjælp, for eksempel,
7 7 hvis asylsøgeren er selvmordstruet, kontaktes en psykiatrisk skadestue (fx på Bispebjerg Hospital, telefon ). I vurderingen af asylsøgerens situation og muligheder fremover er det vigtigt at inddrage en fagperson. Det kan eksempelvis være hans/hendes advokat eller en juridisk rådgiver fra Dansk Flygtningehjælp (telefon ). På hvilket grundlag træffes beslutningen? At give en asylsøger, der har søgt tilflugt i kirken, lov til at opholde sig der, må altid være den absolut sidste udvej. Alle andre muligheder skal være udtømt. Asylsøgeren skal med andre ord have fået endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det er vigtigt, at asylsøgeren giver menigheden adgang til alle relevante dokumenter, for at menigheden i samråd med en fagperson kan danne sig et helhedsbillede, som de kan rådgive og handle ud fra. Det bør ikke spille nogen rolle, om asylsøgeren er kristen. Kirkens diakonale forpligtelse gælder alle mennesker uden hensyn til religion og kultur. En forudsætning for at anerkende en asylsøgers ønske om tilflugt i kirken er dog, at vedkommende er indforstået med ikke at bruge midler til at fremme sin sag, som menighedsrådet skønner ikke hører til i kirkerummet. For eksempel anbefales det at sultestrejke ikke tillades.
8 8 Fase 2: Kirkeasylets forløb Hvordan organiseres et kirkeasyl? Menighedsrådet nedsætter en arbejdsgruppe og udpeger en kontaktperson. Arbejdsgruppen koordinerer det videre forløb under ansvar overfor menighedsrådet, herunder alle praktiske opgaver. Arbejdsgruppen kan inddrage frivillige fra menigheden og andre sammenhænge til løsning af konkrete opgaver. Hvis andre grupper eller foreninger inddrages, er det vigtigt, at arbejdsgruppen sætter dagsordenen for det, der foregår i kirkens rum, så kirken ikke bruges til at fremme eksterne gruppers særlige dagsordener. Hvem skal informeres? Når en asylsøgers ønske om kirkeasyl anerkendes af menighedsrådet, informerer menighedsrådet de relevante udlændingemyndigheder om, hvor den pågældende person befinder sig, og at der arbejdes på at få sagen genoptaget. Asylsøgeren skal forinden oplyses om, at dette vil ske. Kirken har ingen særstilling i samfundet i strafferetslig henseende, og derfor kan politiet når som helst kræve at få adgang til kirken for at anholde asylsøgeren. Når menighedsrådet har anerkendt en asylsøgers ønske om kirkeasyl, informeres provst og biskop om, hvem der er med i arbejdsgruppen, hvem der er kontaktperson, og hvem der varetager kontakten til medierne. Hvor foregår det? Kirkeasyl foregår i kirken. Det kan være i selve kirkerummet, men i praksis vil det ofte foregå i et tilstødende lokale eller bygning, som menighedsrådet har ansvar for. Kirkeasylet skal tilrettelægges således, at gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter kan fortsætte uforstyrret.
9 9 Hvad skal aftales med asylsøgeren? Ved kirkeasylets start indgås en konkret aftale med asylsøgeren om vilkårene, herunder: - De fysiske rammer: Sovested, forplejning og regler for ophold i kirkerummet. - Kontakt til pressen: Det kan ofte være en fordel at undgå mediernes søgelys og i stedet tage direkte kontakt til asylmyndighederne. Hvis det besluttes at kontakte medierne, er det vigtigt at arbejdsgruppen aftaler en mediestrategi med asylansøgeren. Vil han/hun selv udtale sig? Hvem udtaler sig på kirkens vegne? Det bør aldrig være formålet og så vidt muligt heller ikke virkningen, at eventuel eksponering i medierne kommer til at udgøre asylbegrundelsen. - Tidshorisont: Det er vigtigt at fastsætte en dato for, hvornår kirkeasylet forventes afsluttet og at gøre det klart for asylsøgeren, at hvis ikke der har vist sig en ny vej frem inden da, kan det ikke forventes, at han/hun fortsat kan opholde sig i kirken. Tidspunktet kan dog udsættes, hvis man for eksempel afventer svar fra Flygtningenævnet eller en anden instans. Tidsrammen må afhænge af, hvilke muligheder der arbejdes hen imod, og hvor mange ressourcer menigheden er i stand til at investere i forløbet. Hvem betaler? Der findes ingen centrale kirkelige midler, der kan finansiere et kirkeasyl. I udgangspunktet forventes værtsmenigheden at dække alle udgifter. I praksis vil det ofte være muligt at skaffe midler gennem særlige indsamlinger og frivillige bidrag fra enkeltpersoner eller organisationer til dækning af udgifter til mad, tøj og lommepenge m.m. Kan en asylsøger få lægehjælp? Personer uden opholdstilladelse kan få gratis lægehjælp på Røde Kors sundhedsklinik i Reventlovsgade på Vesterbro. Klinikken har åbent mandag og onsdag fra kl til telefon
10 10 Hvordan får asylsøgeren tiden til at gå? Det er i alles interesse, at asylsøgerens hverdag fyldes med meningsfulde aktiviteter. Hvorvidt han/hun kan og tør forlade kirkens område i dagtimerne vil være op til individuel vurdering. Hvor det er muligt at inddrage asylsøgeren i kirkens dagligdag eller formidle kontakt til sprogundervisning, vil det klart være at foretrække frem for en passiv hverdag. Hvis det handler om en familie med børn, har menigheden et særligt ansvar for at sikre, at børnene får så normal en hverdag som muligt. Det er vigtigt at huske, at personer i kirkeasyl befinder sig i en akut livskrise og har brug for psykisk støtte. Samtidig skal menigheden ikke overtage ansvaret for asylsøgerens liv. Fase 3: Kirkeasylets afslutning Hvordan afsluttes et kirkeasyl? Kirkeasyl er altid en undtagelsestilstand, og målet er at få det afsluttet hurtigst muligt. Løsningen på asylsøgerens problem ligger altid uden for kirkerummet. Kirkeasyl har til formål at give asylsøgeren et pusterum i trygge omgivelser, hvor han/hun kan få hjælp til at overveje sin situation og handlemuligheder og konsekvenserne af disse. Et kirkeasyl kan afsluttes på tre måder: 1) I bedste fald genoptages asylsøgerens sag, og der gives asyl. Asylsøgeren får hermed mulighed for en fremtid i Danmark. 2) Asylmyndighederne afviser at genoptage sagen, eller en genoptaget sag ender på ny med afslag. Asylsøgeren vil herefter normalt få en udrejsedato, og myndighederne vil forsøge at sende ham/hende tilbage til hjemlandet.
11 11 3) Asylsagen trækker i langdrag. Uanset hvad udgangen bliver, er det vigtigt, at asylansøgeren ikke overlades til sig selv men får hjælp til at komme videre med sit liv. Når der gives asyl: I så fald er der grund til at lave en fejring i kirken. Når der gives afslag: Hvis der ikke længere er begrundet håb om opholdstilladelse i Danmark, er det vigtigt så vidt muligt at hjælpe asylsøgeren til en realistisk vurdering af sine handlemuligheder. Nogle vil vælge at rejse tilbage til hjemlandet trods de risici, dette måtte indebære. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at asylsøgeren får hjælp til at forberede hjemrejsen. Andre vil være så bange for at rejse hjem, at de vil forsøge at komme videre til et andet land. I alle tilfælde kan menigheden forsøge at skaffe kontakt til personer og netværk, der kan hjælpe de pågældende videre. Når sagen trækker i langdrag: Hvis der ikke viser sig en vej frem, bliver menigheden nødt til på et tidspunkt at afslutte opholdet i kirken. Det kan enten ske med at asylsøgeren overtages af et andet fællesskab her i landet, eller ved at der formidles kontakt til personer eller organisationer i udlandet,- der påtager sig at hjælpe. Endelig kan der opstå en situation, hvor opholdet må afsluttes, uden at derer fundet en vej frem, som asylsøgeren kan tilslutte sig. Han/hun vil da være nødt til selv at finde sin egen vej videre i livet. Hvad har menigheden lært? Når et kirkeasyl er afsluttet, bør menighedsrådet og arbejdsgruppen tage sig tid til at evaluere forløbet med henblik på at overveje og sammenfatte, hvad man har lært.
12 12
Jammerbugt Asylafdeling
Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet
Læs mereVælg skema FA10, når din ægtefælle eller samlever søger om at komme til Danmark.
25. november 2015 Familiesammenføring til flygtninge i Danmark - sådan bidrager du til en hurtigere sagsbehandling I denne vejledning har vi samlet en række gode råd og forklaringer på, hvorledes du som
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereN o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark
N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereOM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG
OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG I projekt Fri-tid arbejder vi på, at forbedre livskvaliteten for borgere med fysiske og kognitive handicap i Aalborg og omegn, ved inddragelse af frivillige.
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVejledning om legitimation. ved indfødsretsprøven, medborgerskabsprøven og danskprøverne
Vejledning om legitimation ved indfødsretsprøven, medborgerskabsprøven og danskprøverne Legitimation ved indfødsretsprøven, medborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereenighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.
M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev
Læs mereProjektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri.
Vedtægt for projekt Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Indhold 1. Navn 2. Forankring og hjemsted 3. Formål, vision og værdier 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering 5. Styregruppe
Læs mereBeredskab og Krisehåndtering. - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand
Beredskab og Krisehåndtering - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand Beredskab Dette beredskabspapir indeholder viden I som gruppeledelse aller arrangementsansvarlige kan bruge, både før, under og
Læs mereDet gode menighedsrådsarbejde
Det gode menighedsrådsarbejde Folkehjem d. 21. januar 2016 1 Den gule seddel På hver plads ligger en gul seddel med fortrykte spørgsmål og plads til svar 1. Hvordan er det gode MR-medlem? 2. Hvordan er
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereU D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereAktiv hver dag. Træning i hjemmet
Aktiv hver dag Træning i hjemmet Rudersdal Kommune ønsker, du kan leve livet på dine egne betingelser så længe som muligt. I denne pjece kan du læse om, hvordan du med hjælp fra Aktiv hver dag måske igen
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love
Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereKvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder
VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:
Læs mereRøde Kors telemarketing
Røde Kors telemarketing Hvorfor bruger vi telemarketing? Vi benytter os af telemarketing, fordi det virker. Når vi bruger telemarketing, kan vi opnå en hurtig og direkte kontakt til dem, vi ønsker at kontakte.
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereBekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.
Dokumentnr.: 322724 Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. af 2007 Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. I medfør af 2-5 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereGE1_da_010714 Ansøgning om genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn
Ansøgningsskema GE1_da_010714 Ansøgning om genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at anmode om genoptagelse af en sag
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven
Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereHøringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mereDagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00
Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Læs mereDe gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?
De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret
Læs mereFastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30
Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereBrug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse
Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 93-15 om hjælpemidler - servicehund - psykisk funktionsnedsættelse - væsentlighed
KEN nr 11294 af 18/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2140-22064 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
Læs mereAnsøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år
Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte
Læs mereSelvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen
Samvirkende Menighedsplejer Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Til frivillige og andre interesserede 05-08-2015 Dette materiale beskriver procedurer og rammerne omkring selvhjælpsgrupper i dette
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereForslag. Lov om ændring af udlændingeloven
Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. januar 2016 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for
Læs mereGud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?
Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereGodt at vide som frivillig. Kære frivillig
Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det
Læs mereINTRODUKTION og AFTALESKRIFT
INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg
Læs merePÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10
PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus
Læs mereVi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler
Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Den Blå Viol er mit hjem Den Blå Viol i Skive er et værested for mennesker med psykiske, sociale alkohol- eller
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereSøndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.
1 Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Så blev det februar og farven
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereAfsnit G1 Vordingborg
Afsnit G1 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereReferent af lederdialogmøder
Referent af lederdialogmøder Fremgangsmåde for dialogmøder Til dialogmøderne udpeges en referent (den evaluerede leder) og en mødeleder (en leder fra en anden afdeling/søjle). Som referent og ledere af
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2001) 386 C5-0447/2001 2001/0154(CNS))
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. april 2002 PE 316.324/17-40 ÆNDRINGSFORSLAG 17-40 Udkast til udtalelse (PE 316.324) Jean Lambert Betingelserne for tredjelandsstatsborgeres
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereTale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013
Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,
Læs mereKAMPEN OM VANDET. Rollespil til aktivitetsdag i Røde Kors emneuge 2013 om RESPEKT, fordomme og forskelle
KAMPEN OM VANDET Rollespil til aktivitetsdag i Røde Kors emneuge 2013 om RESPEKT, fordomme og forskelle 1 INTRODUKTION Hændelse 1 Det har altid været svært at finde vand i M bitu, men inden for de sidste
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding
Udkast Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding I medfør af 4, 5, stk. 3 og 10, 3. pkt. i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, fastsættes: Kapitel 1. Anmodning
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Juni 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning på udlændinge-
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereLandsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning
Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereKirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke
Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad
Læs mereVedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om
Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereGavekort på 2344 kr. stjålet. DSB kan ikke spærre det og vil ikke udstede
1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0173 Klageren: Indklagede: xxxxx 8260 Viby DSB Klagen vedrører: Gavekort på 2344 kr. stjålet. DSB kan ikke spærre det og vil ikke udstede
Læs mere