Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011"

Transkript

1 Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål Baggrund Behovsafklaring Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen Den forventede udvikling i sygdomstyper Kortlægning af faciliteter Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter Øvrige kommunale aktiviteter Aflastning Genoptræning Sundhedscentre Dagcentre (daghjem) Madproduktion Hjemmepleje Omkringliggende faciliteter og aktiviteter Organisering af projektet Politisk håndtering Projektorganisation Projektplanlægning Plejecenterets/boligens funktioner Hjem Bolig Arbejdsplads

3 5.2 Hverdagsrehabilitering Det private rum De fælles indendørs faciliteter De fælles udendørs faciliteter Velfærdsteknologi Dimensionering Lovgivningsmæssige krav til opførsel og boligstørrelser mv Samarbejdsmodeller Samarbejde med øvrige kommuner Privat involvering Klassisk udbud Partnering Offentlig-Privat Selskab (Lov 548) Samlet udbud OPP OPI Friplejeboliger Selvejende institutioner Scenarier for udbud af plejecentre/-boliger En mindre plejeboligbebyggelse Det store "multifunktionelle" plejecenter i samarbejde med privat leverandør En plejeboligbebyggelse i mellemstørrelse

4 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der overvejer at etablere eller ombygge plejecentre m.v. til ét eller flere plejecentre og plejeboliger, jf. lov om almene boliger. Vejledningen er rettet mod den strategiske proces og fokuserer derfor på de facetter, der skal overvejes forud for igangsætning af et sådant projekt. Vejledning dækker således ikke håndtering af selve udbudsprocessen omkring opførsel eller drift af plejen. I forhold til sidstnævnte findes en konkret vejledning på Udbudsportalen.dk. Anvendelsen af begrebet plejecenter i denne vejledning dækker over både plejeboliger og andre aktiviteter, f.eks. aflastning, cafe, dagcenter mv. hvor plejeboliger alene dækker over et botilbud. I forhold til lov om almene boliger findes kun begrebet plejebolig. Vejledningen behandler overvejelserne i forbindelse med: Behovsafklaring, herunder den forventede udvikling i kommunens plejekrævende ældre befolkning, udviklingen i plejekrævende sygdomme samt kortlægning af kommunens eksisterende faciliteter. Effekterne af og mulighederne for integration med øvrige aktiviteter, herunder kommunens egne samt omkringliggende aktiviteter og faciliteter såsom butikker, offentligt tilgængelige parkarealer mv. Organisering af projektet, herunder politisk og på projektniveau. De elementer, der bør overvejes i forbindelse med projektplanlægningen, såsom plejecentrets/- boligernes primære funktioner, anvendelse af hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige krav til boligstørrelser mv. Samarbejde med eksterne parter, herunder øvrige kommuner, private aktører, friplejeboliger samt selvejende institutioner. Vejledningen fokuserer på, hvordan der kan sikres et ældrevenligt byggeri med ro og tryghed, der samtidig opfordrer til aktivitet. Vejledningen inddrager i vid ustrækning anbefalinger fra Erhvervs- og Byggestyrelsens modelprogram for plejeboliger samt øvrige vejledninger og rapporter om de enkelte emner. Der er dog ikke tale om en gengivelse af modelprogrammet samt de øvrige vejledninger og rapporter, men alene et uddrag af konklusioner og anbefalinger samt en henvisning til, hvor der kan findes yderligere information om det enkelte emne. Vejledningen er desuden udarbejdet på baggrund af COWIs viden om og erfaringer med drift og etablering af plejecentre/-boliger, organisering af de kommunale opgaver, varetagelse af træning af ældre samt samarbejde med private aktører. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af COWI A/S. 1.2 Baggrund I de kommende år vil der ske en stigning i ældrebefolkningen især blandt de over 80-årige, hvilket vil føre til stigende behov for plejeboliger. Ligeledes er der sket en stigning i antallet af patienter, som 4

5 bliver udskrevet fra behandling på sygehuse meget tidligere end for få år siden, hvilket kan skærpe behovet for midlertidige plejeboliger i form af aflastnings- og genoptræningsboliger. Også på handicapog psykiatriområdet ses stigende behov for boliger, blandt andet fordi målgruppen lever længere. Samtidig har mange kommuner stadig utidssvarende plejehjem, som skal nedlægges eller renoveres grundlæggende. Tilsammen betyder det, at kommunerne står over en betydelig opgave med at etablere plejecentre/-boliger i de næste mange år. Med denne vejledning ønsker udbudsportalen at give de kommuner, der står overfor etablering af plejecentre eller ombygning af plejehjem, et værktøj der kan skabe overblik over de enkelte facetter til brug for den strategiske planlægning af et sådant projekt. 5

6 2 Behovsafklaring I forbindelse med afklaring af det fremtidige behov for plejecentre/-boliger i en given kommune er der flere faktorer, der bør tages med i overvejelserne. Blandt disse faktorer kan nævnes befolkningsudviklingen i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning og udvikling af den fremtidige befolkning. Endvidere er det vigtigt at tage højde for den forventede udvikling i de forskellige sygdomskategorier i forhold til behovet for plejecentre/-boliger og de ydelser, der tilbydes på de enkelte plejecentre/-boliger. Det skyldes, at der kan være forskellige behov afledt af de forskellige sygdomstyper. Endelig er det i forbindelse med afklaring af det fremtidige behov vigtigt at danne sig et overblik over den nuværende kapacitet. KL har i øvrigt udviklet et værktøj til estimering af behov for plejeboliger, som kan findes på 2.1 Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen Kommunerne har i dag effektive metoder til beregning af den forventede udvikling i den samlede befolkning i kommunen. Det er dog vigtigt, at disse beregninger også omfatter den forventede udvikling i befolkningssammensætningen. Ifølge Danmarks Statistik forventes antallet af personer, der er fyldt 65 år, at stige hvert år fra 2011 til Til den tid vil der være personer i Danmark, som er fyldt 65 år mod i dag. Det svarer til en stigning på ca. 60 pct. I samme periode forventes der en reduktion i gruppen af årige på 5 pct., samt en stigning på 8 pct. blandt årige. Det er især antallet af ældre i gruppen over 80 år, der stiger betragteligt i de kommende år, faktisk med faktor 2,2 i samme periode, som nævnt ovenfor. Med stigende alder stiger også forekomsten (prævalencen) af sygdomme og deraf nedsat funktionsevne og afhængighed af pleje, træning og omsorg. Det vil sige, at vi får en større gruppe ældre, der lever med sygdom og behov for pleje i flere år samtidig med, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder til at varetage de opgaver, der er afledt af dette behov. Det giver udfordringer i forhold til at vurdere det fremtidige behov for pleje og omsorg blandt ældregruppen. 2.2 Den forventede udvikling i sygdomstyper Det fremtidige behov er dels afhængigt af, hvilke kroniske sygdomme der typisk er i ældregruppen, og dels af hvordan disse sygdomme behandles og forebygges. I et EU studie blev forekomsten af de typiske ældresygdomme type 2 diabetes, KOL, blodprop i hjertet (AMI),) slagtilfælde (stroke), cancer (colon, rektal, lunge, bryst, and prostata), demens (herunder Alzheimer's sygdom), depression, og hoftefraktur vurderet. Studiet viste, at det for alle kroniske sygdomme gælder, at antallet af disse stiger med stigende alder. Det gør sig især gældende i forhold til kardiovaskulære sygdomme, prostatacancer, demens og hoftefraktur. Når dette sammenholdes med stigningen i antallet af ældre, målt som en andel af den totale population, vil der kunne forventes en kraftig stigning i trækket på sundhedsvæsenet afledt af den ændrede alderssammensætning i befolkningen. Ifølge Statistisk Årbog 2008 og Statistikbanken var de fem hyppigste diagnosetyper for ældre over 65 år i Danmark: hjerte-kar-lidelser, lungesygdomme, mave- og tarmsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og urinvejssygdomme. Disse fem diagnoser udgjorde tilsammen lidt under halvdelen 6

7 af alle indlæggelser i En anden betydelig sygdom er demens. Ifølge Alzheimerforeningen er der cirka mennesker med demens i Danmark. Cirka nye tilfælde af demenssygdom opstår hvert år. Forekomsten af demens øges kraftigt med alderen - fra ca. 1,4-1,9 % i aldersgruppen år til op imod 33-48% i aldersgruppen 90 år eller ældre. Der sker omtrent en fordobling af antallet for hvert femte leveår. Det vil betyde en stor stigning som følge af de demografiske ændringer. Det er svært at vurdere, om der er lineær sammenhæng mellem forskellige typer af sygdomme og stigende alder på den ene side og en tilsvarende udvikling i behovet for plejeboliger, personale o. lign. på den anden side. En væsentlig ubekendt faktor er forebyggelse. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) viser, at ældres selvvurderede funktionsevne bliver bedre og bedre, og dermed klarer flere ældre sig selv i flere år. Det er også påvist, at man bliver bedre og bedre til at forebygge sygdomme som f.eks. demens, hjerte-kar-sygdomme og cancer. Endelig har en dansk undersøgelse vist, at antal fald blandt ældre er mindre i forhold til tidligere, hvilket tilskrives forebyggelse. Med andre ord vil de kommende forebyggelsesstrategier i forhold til ældre og sundhed have stor betydning for fremtidens behov på plejeområdet. Desuden vil det også have betydning, om befolkningen vil "leve op" til de anbefalede sundhedsstrategier ved f.eks. at ændre livsstil til at være mere fysisk aktiv og spise sundere. 2.3 Kortlægning af faciliteter Som nævnt tidligere i dette afsnit hænger vurderingen af det fremtidige behov for plejefaciliteter tæt sammen med omfanget af de eksisterende facilliter. Det er derfor en kompleks ting for en kommune at vurdere dette fremtidige behov. I forbindelse med behovsafklaringen anbefales det derfor at kortlægge omfanget af de eksisterende faciliteter på følgende områder: Plejehjemspladser/-boliger Aflastningspladser Genoptræningspladser Akutpladser Sundhedscentre Dagcentre Kommunen skal også præcisere, hvilke behov et sundhedscenter og/eller et dagcenter skal/kan dække i forhold til ældregruppen, det kunne f.eks. være forebyggelsesindsatser. Det anbefales, at kommunen danner sig et overblik over fremtidige behov ved at vurdere antallet af ældre - især med henblik på stigning i antallet af 80+ årige ud fra kommunens egne demografiske fremskrivninger. Typisk anvendes antal plejeboliger pr årige (f.eks. de sidste 5 år), som en indikator for behov/serviceniveau. Disse fremskrivninger sammenholdes med kommunens sundhedsprofil, og med fokus på de typiske sygdomme i alderdommen. Endelig bør planer for forebyggelsesindsatsen inddrages i overvejelserne. 7

8 3 Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter I forbindelse med især etablering af plejecentre/-boliger, men også i en vis udstrækning med ombygning af eksisterende faciliteter er det relevant at overveje mulighederne for synergieffekter ved integration med øvrige kommunale aktiviteter og faciliteter. Det vil altid være en konkret afvejning af, hvad kommunen har behov for inden for de forskellige serviceområder og skal sammentænkes med kommunens overordnede planer for området, f.eks. i forhold til kommunens ældre-, sundhedsforebyggelsespolitik mv. Se i øvrigt beskrivelsen af de to scenarier for plejeboliger i nærværende dokument. 3.1 Øvrige kommunale aktiviteter Overvejelserne omkring inddragelse af de enkelte faciliteter er kort beskrevet i det følgende Aflastning Behovet for aflastningspladser har igennem en årrække været stigende i mange kommuner. Årsagerne er, at mange ældre bor hjemme - enten alene eller med en ægtefælle - og har et stort plejebehov. Dette behov kan i perioder stige f.eks. i forbindelse med en influenza, eller hvis ægtefællen, som varetager en række af de daglige plejeopgaver, selv bliver syg og eventuelt indlagt. I disse situationer kan der være behov for at blive tilbudt en aflastningsplads på et plejecenter. En anden årsag er, at indlæggelsestiderne i forbindelse med hospitalsbehandlinger er blevet væsentligt forkortet i de seneste mange år. Det betyder, at en del patienter, der udskrives fra sygehus, ikke vil kunne klare sig i deres eget hjem. Kommunen skal derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at sikre en øget kapacitet af aflastningspladser i forbindelse med etablering eller ombygning af et plejecenter. Udgangspunktet for vurdering af behovet kan f.eks. være belægningsgrad på de nuværende pladser, ventetid på plads, antallet af færdigbehandlede patienter indlagt på sygehus. Der er ikke at forudbestemt niveau for pladser som der kan sigtes efter, men der skal foretages en konkret vurdering i kommunen, f.eks. i samarbejde med visitationen/myndigheden, der visiterer til aflastningspladser. Typisk vil aflastningspladserne blive indrettet som almindelige plejeboliger for at sikre fleksibiliteten i fremtiden. En række kommuner har etableret akutpladser, der skal begrænse borgernes behov for regionale sundhedsydelser, herunder indlæggelser. Behovet for akutpladser bør derfor analyseres som en del af de strategiske overvejelser omkring aflastnings- og genoptræningspladser Genoptræning Kommunerne har siden kommunalreformen haft det samlede ansvar for genoptræning. Det gælder f.eks. genoptræning efter sundhedsloven og genoptræning efter serviceloven, som kommunerne har haft ansvaret for i mange år. Særlig genoptræningen efter sygehusindlæggelse kan også forudsætte et behov for døgnpleje. Det bør derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at kombinere etablering af et plejecenter med genoptræning med døgnpleje. Det vil samtidig forudsætte, at der er de nødvendige faciliteter og lokaliteter til genoptræning på det kommende plejecenter. Men uanset om der er behov for genoptræning med døgnpleje eller ej kan det overvejes, om kommunens kapacitet og faciliteter på genoptræningsområdet er tilstrækkelige, da opførelsen af et nyt plejecenter giver mulighed for samtidig at etablere genoptræningsfaciliteter. 8

9 3.1.3 Sundhedscentre Nogle kommuner har etableret sundhedscentre i de kommunale plejecentre. Sundhedscentrene dækker over en bred vifte af tilbud, f.eks. inden for forebyggelsesområdet, genoptræning, indsatser over for særlige målgrupper f.eks. KOL patienter eller diabetikere. I nogle tilfælde lejer praktiserende læger sig også ind i bygningerne. Kommunen bør derfor på grundlag af sin strategi på sundheds- og forebyggelsesområdet overveje, om etableringen af et nyt plejecenter skal kombineres med et sundhedscenter Dagcentre (daghjem) I mange plejecentre er der samtidig dagcentre/daghjem, hvor ældre- og handicappede kan deltage i sociale aktiviteter, spisning og lettere træningsøvelser. Kommunens behov for dagcenterkapacitet bør derfor indgå i overvejelserne omkring etablering af et plejecenter Madproduktion Kommunen skal overveje, hvordan madproduktionen til beboerne på plejecentret skal varetages. Ønskes et produktionskøkken, som måske også kan levere til andre plejecentre eller til hjemmeboende? Ønskes maden bragt udefra, så der kun skal være modtagekøkkener, eller ønskes produktion af mad i de enkelte bogrupper? Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en større analyse af hvilken model, der ønskes, hvor der ses på fordele og ulemper i pleje, samspil med levering af mad til hjemmeboende, økonomiske konsekvenser ved de forskellige modeller mv Hjemmepleje I en række kommuner har man ønsket at samle hjemmeplejeenheder på kommunens plejecentre. Det har været ud fra et ønske om stordrift f.eks. i forhold til ledelse og bygninger og et ønske om fleksibilitet i forhold til udnyttelse af personale. Det vil være en naturlig overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at sikre plads til hjemmepleje i forbindelse med planlægning af opførelse af et plejecenter. 3.2 Omkringliggende faciliteter og aktiviteter Udover de rene kommunale faciliteter, der er nævnt ovenfor, kan de omkringliggende faciliteter i lokalområdet også have positive effekter ved inddragelse i forbindelse med etablering og ombygning af plejecentre. Dette ligger desuden i nær forbindelse med udviklingen på ældreområdet, hvor der i de senere år i høj grad er fokuseret på hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering indebærer, at der i stigende omfang fokuseres på træning og fastholdelse af tidligere livsførelse med henblik på at fastholde funktionsniveauet i stedet for at tilbyde handicapkompenserede ydelser, når funktionerne er tabt. Denne tilgang vil tilsige, at plejecentre placeres i områder, hvor beboerne har mulighed for social interaktion. Det kan være i forhold til at "komme i byen" eller at der er liv omkring plejeboligcentret - f.eks. en børnehave. I modelprogrammet for plejeboliger er der desuden peget på, at når ældre flytter i plejebolig, oplever mange, at de mister relationen til det liv, de har levet tidligere og muligheden for at videreføre dele af det. Plejeboligens beliggenhed tæt ved et velkendt sted med gode offentlige trafikale forbindelser er 9

10 vigtig for at fastholde forbindelsen til venner og familie, så muligheden for at få besøg forøges. Let adgang til butikker, fri færden i nabolaget og korte afstande giver muligheder for at opretholde og fortsætte en del af det liv, man hidtil har levet, og det er med til at stimulere følelsen af frihed, selvstændighed og hjemlighed. I takt med, at mobiliteten mindskes, bliver det af stor betydning, at kontakten til omgivelserne kan fastholdes ved, at beboeren f.eks. kan sidde stille og betragte aktiviteter, der foregår uden for plejeboligen. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man løst ovenstående udfordringer ved, at kommunen i forbindelse med byudviklingen sammentænker opførelse af plejecenter med etablering af butikker. I et eksempel har man ønsket at udvide butiksarealet i bymidten og har samtidig planlagt at opføre et plejecenter som en del af bebyggelsen. Kommunen kan således overveje, hvordan et plejecenter kan indgå i den generelle byplanlægning, så det sikres, at beboerne også får mulighed for at opretholde kontakt til familie og venner og tidligere livsførelse i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Det kan også overvejes om der i byplanlægningen skal tages højde for etablering af boliger til seniorer i nærheden af plejecentret. Her tænkes på "almindelige" boliger - ejer eller lejer - hvor seniorer har mulighed for at bosætte sig. Denne gruppe vil formentlig kunne indgå i et frivilligt samarbejde med plejecentret eller benytte nogle af fælles faciliteterne. I forbindelse med integration af omkringliggende faciliteter kan det ofte være nærliggende for en kommune at indarbejde ikke-kommunale aktiviteter i et givet projekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med integration af pleje- og sundhedscentre eller øvrige forretningsaktiviteter. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der er forholdsvist snævre grænser for, hvilke faciliteter en kommune kan medvirke til at tilvejebringe. Der kan som udgangspunkt kun stilles faciliteter til rådighed for ikke-kommunale aktiviteter, hvis der er tale om udnyttelse af en eksisterende overkapacitet. Det er således ikke tilladt i forbindelse med et nybyggeri, at opføre kvadratmeter, der efterfølgende udlejes og/eller overdrages til private aktiviteter, herunder liberale erhverv som f.eks. privatpraktiserende fysioterapeuter. Det er jf. Indenrigsministeriet 1 derimod tilladt for en kommune i meget begrænset omfang at etablere faciliteter til såkaldte accessoriske opgaver, der principielt ikke er egentlige kommunale opgaver, men som har en tæt og naturlig tilknytning til varetagelsen af de kommunale opgaver. Dette vil eksempelvis omfatte etablering af faciliteter til en café i et plejecenter. 1 Jf. skrivelse af 21. december 2000 (j.nr. 2000/1113/

11 4 Organisering af projektet Som ved alle andre projekter, afhænger succesen for projekter vedrørende etablering af et plejecenter eller ombygning af et plejehjem i høj grad af den måde, projektet er organiseret på. Dette afsnit fremhæver nogle af de overvejelser, der er vigtige at medtage i forbindelse med planlægning og håndtering af organiseringen af disse projekter. 4.1 Politisk håndtering Opførelsen af et plejecenter har en meget stor politisk betydning for en kommune. Det drejer sig både om det generelle serviceniveau over for borgerne, og en beslutning af stor økonomisk betydning. På den ene side er der omkostningerne til opførelsen af plejecentret/-boligerne, hvor kommunen selv skal finansiere serviceareal og har udgifter forbundet med etablering af en almen boligorganisation, og på den anden side er der de løbende driftsomkostninger, som på ældreområdet ofte ligger på ½ mio. kr. eller mere pr. år for hver plads. De områder, som især skal til politisk drøftelse, er: analyser af kapacitet af plejeboliger og forventninger til fremtidige plejebehov strategi på sundhedsområdet generelt byudviklingen i kommunen driftsøkonomiske konsekvenser af opførelse af plejecentret/-boligerne hele processen omkring opførelsen, f.eks. i forhold til ansøgning om støtte til opførelse, bygherrerådgivning, byggeprogram, licitation mv. Den politiske håndtering er derfor en kompliceret proces, som typisk involverer flere fagudvalg - sundhedsudvalg, teknisk udvalg, økonomiudvalg og i sidste ende kommunalbestyrelsen. Foruden de interne politiske processer vil der som minimum også skulle være dialog/høring med både ældreråd og handicapråd. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man etableret et 17, stk. 4-udvalg til at varetage den løbende politiske styring af processen. Et 17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Uanset den valgte organisering skal der på politisk niveau træffes beslutning om, hvilke typer af beslutninger, der kan træffes af projektets styregruppe, som beskrevet nedenfor, og hvilke beslutninger, der kræver en fornyet politisk behandling. 4.2 Projektorganisation Det anbefales, at man tidligt i projektforløbet opbygger en projektorganisation. Allerede i de indledende faser med at afklare behov og placering er det vigtigt at organisationen er på plads. I de efterfølgende 11

12 faser, hvor projektet konkretiseres, tegnes, beregnes, udbydes og opføres skal projektorganisationen gerne fungere. Projektorganisationen kan med fordel bestå af flere grupper, som er organiseret i et beslutningshieraki, som beskrevet i dette afsnit. Øverst i projektorganisationen ligger styregruppen. Styregruppens opgave er at følge projektets udvikling på et overordnet niveau. Alle grundlæggende beslutninger om projektets gennemførelse, projektets økonomi samt beslutninger af politisk karakter tages af styregruppen. Styregruppen præsenteres typisk for projektet, når det når afslutningen af en projektfase. Igangsætning af næste fase besluttes også af styregruppen. Styregruppen består af repræsentanter for kommunen og rådgivergruppen på ledelsesniveau. Ansvaret for projektets udvikling på det praktiske plan ligger i projektgruppen. Den forestår udarbejdelse af projektgrundlaget i de forskellige projektfaser. Projektgruppen fungerer som projektets kommandocentral. Her koordineres alle de faktorer og funktioner, som et byggeprojekt består af. Kommunens ideer og ønsker bearbejdes af specialister, arkitekter, ingeniører og entreprenører til et sammenhængende projektmateriale, som efterfølgende godkendes og opføres. Projektgruppen ledes af en overordnet projektleder og består af projektledere fra kommunen og de firmaer, som danner rådgivningsgruppen. Undervejs i processen dannes arbejdsgrupper, hvis opgave er at undersøge og definere specifikke problemstillinger. Arbejdsgruppernes sammensætning er meget forskellig afhængig af gruppens opgave. Deltagere i disse grupper er brugere, specialister fra fagorganisationen samt eventuelle rådgivere og projektledelsen. I forbindelse med sammensætning af bemanding af de grupper, som skal forestå arbejdet med at planlægge og opføre et plejehjem, er det vigtigt at fokusere på de rigtige personlige og faglige kvalifikationer i relation til gruppens arbejdsopgaver. Hver enkelt deltager skal være uundværlig for gruppens arbejde. Personer, der ikke er uundværlige i kraft af deres faglige eller personlige egenskaber, bør ikke sidde i gruppen. Det er vigtigt, at grupperne er små og kompetente. Kommunikation interne i grupperne og mellem grupperne bør styrkes ved korte og direkte beslutningsveje. Den valgte projektorganisation skal være i stand til at styre både udarbejdelse af byggeprogram, udbud, projektering, opførsel, tidsstyring, økonomi etc. Det samlede projektforløb kræver en håndfast styring for at sikre, at byggeprogrammets mål er rigtige i forhold til de konkrete ønsker og behov, og at de samtidig er realistiske i forhold til de økonomiske og tidsmæssige rammer. Gennem hele planlægningsprocessen bør der arbejdes mod de fastsatte mål, og der bør være fokus på, at projektet ikke kommer på afveje. Det er derfor nødvendig med en erfaren proces- og projektledelse. 12

13 I nedenstående diagram fremgår overblik over projektorganisation, kompetencebehov og eksempler på opgaver som kan/skal håndteres i diverse arbejdsgrupper. Politisk ledelse - fagudvalg/ 17, stk. 4 udvalg Styregruppe ledelse - kommunal organisation Forvaltningskompetencer Arbejdsgrupper Politisk betjening Økonomi/Budget Plangrundlag/myndighed Plejefaglig Terapeutfaglig Udbudsfaglig Projektgruppen F.eks. Kapacitets- og behovsanalyse Plangrundlag Økonomi Byggeprogram Udbud Samarbejdspartner, f.eks. almen boligorganisation Tekniske kompetencer ingeniør, arkitekt mv. Bygherrerådgiver 13

14 5 Projektplanlægning I forbindelse med planlægningen af et projekt om etablering af et nyt eller ombygning af et eksisterende plejecenter skal en lang række forhold inddrages. Det gælder plejecenterets funktioner, mulighederne for hverdagsrehabilitering, anvendelse af velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for boligernes størrelse og udformning. Der kan i øvrigt henvises til Modelprogram for af plejeboliger, som findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. 5.1 Plejecenterets/boligens funktioner I forbindelse med planlægningen af etablering eller ombygning af eksisterende plejehjem til et plejecenter er det vigtigt at holde sig for øje, at et plejecenter reelt set har tre grundlæggende funktioner: Et plejecenter/bolig er et hjem Et plejecenter/bolig er en bolig Et plejecenter/bolig er en arbejdsplads for de ansatte. Dette afsnit indeholder en oversigt over de relevante overvejelser i forhold til varetagelse af disse tre grundfunktioner. For yderligere inspiration og information i forbindelse med projektplanlægningen i forhold til funktioner anbefales det at læse Erhvervs- og Byggestyrelsens "Modelprogram for Plejeboliger" Hjem Når man planlægger et boligbyggeri, er man i gang med at skabe de fysiske rammer for andre menneskers hjem. Det gælder for alle typer af boligbyggerier, men i forbindelse med plejeboliger skal man være særlig opmærksom på, at planlægningen ikke senere bliver snærende for beboerne. De fremtidige beboere har ikke den samme mulighed for at ændre deres fysiske rammer, som andre befolkningsgrupper har, og heller ikke de samme muligheder for at flytte, hvis de ikke kan lide at bo der. Man skal også holde sig for øje, at beboere i plejeboliger har mindre personlig frihed, end man normalt har i sit eget hjem. Når man bor på et plejecenter er man typisk afhængig af hjælp til at udføre mange ting i hverdagen. Man kan derfor ikke altid selv bestemme hvornår man gør hvad. I forbindelse med planlægning af plejeboliger skal man gøre sig tanker om begrebet hjem. Hvad er det som gør, at vi definerer et sted som hjem? Hvordan sikrer vi, at planlægningen understøtter de kommende beboeres opfattelse af stedet som både et fælles og som individuelle hjem? Hjem er det sted, hvor vi er os selv. Hvor vores ting er. Hvor vi lever vores helt private liv. Hvor vi føler os sikre og trygge. Hvis plejeboligen ikke kan opfylde kravene til et hjem, forbliver den bolig, som er fraflyttet, det sted, der opfattes som hjem, og den ældre vil føle sig hjemløs. Der er en stor usikkerhed forbundet med ikke at føle, at man har sit eget hjem. Man skal derfor tilstræbe, at opfattelsen af hjem både kan være i forhold til at være i et hjemligt fællesskab med de andre beboere og i forhold til det individuelle hjem. Man skal forsøge at planlægge de fysiske rammer således at beboerne føler sig hjemme både i deres egen lejlighed og i fællesarealerne. 14

15 Det er derfor vigtigt at skabe rum for både privathed og for fællesskab. Der skal være fysiske rammer, som tilgodeser, at man kan vælge både fuldstændig privathed, fællesskab i varierende omfang og at være en del af hele fællesskabet. Det skal være valgfrit at deltage, men de fysiske rammer må gerne indbyde til fællesskabet. Der skal også være plads til fællesskab med familien, børn og børnebørn og til, at man kan have besøg af venner. Eksempel til inspiration Plejeboligerne kan indrettes så det råder over en ekstra lille spisestue, så familiemiddage, fødselsdage og lignende stadig - som tidligere - kan holdes hos den ældre. Fællesskab i forhold til omgivelserne er også en faktor, som skal overvejes grundigt i forbindelse med valg af placering af boliger. Vælg en placering, som tilgodeser et samspil med omgivelserne. En placering i et bymiljø, hvor plejecenteret ligger som et naturligt element på lige fod med andre boliger, butikker og erhverv, er at foretrække. Det gør det muligt for de ældre selv at færdes i et almindeligt bymæssigt nærmiljø med deraf følgende tilhørsforhold til det lokalområde, som den nye bolig er ligger i. Det optimale samspil med omgivelserne opnås, hvis plejecenteret kan tilbyde faciliteter, som omgivelserne også kan benytte. Foredragssal, møderum, restaurant etc. kunne være oplagte muligheder. Tilgængeligheden er meget vigtig i forbindelse med placering og planlægning. Lige som det skal være let at komme rundt i centeret skal det også være let og sikkert at komme ud i verden og at komme hjem igen. Niveaufri adgange, ramper, "ældrebaner", hvor man kan færdes i roligt tempo og ikke hele tiden er i vejen for andre, der har travlt, siddepladser, så der kan holdes pauser på turen, varierede adgangsveje og stisystemer så turene kan varieres - alt sammen elementer, man skal indarbejde i planlægningen. Haven omkring hjemmet er vigtig til udendørs ophold. Behovet for at være opmærksom på både fællesskab og tilgængelighed bliver yderligere skærpet i disse år, hvor hverdagsrehabilitering som nævnt tidligere får en mere fremtrædende rolle i tilrettelæggelsen af indsatsen. Balancen mellem hjem, plejehjem og institution skal gennemtænkes, defineres og indarbejdes i den fysiske planlægning. Privathed og integritet skal sammentænkes med behovet for hjælp. Det tab, som afhængigheden af hjælp medfører på det personlige plan, skal gerne kunne kompenseres ved en større tryghedsfølelse og ved en følelse af frivilligt fællesskab. 15

16 Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som hjem. Individualitet/ hjælp/ tryghed Definition af hjem Betydning af hjem Bolig/ plejehjem/ institution Tilgængelighed Hjem Tilhørsforhold til hjem Plejebolig som hjem Skabe tilknytning til omgivelserne - lokalsamfund Skabe fællesskab Skabe privathed Kilde: COWI Bolig Beboere i plejeboliger har ofte nedsat rumlig forståelse. Det vil sige, at det kan være vanskeligt for dem at identificere ukendte rums anvendelsesformål. I forbindelse med planlægning af boliger i et plejecenter er det derfor essentielt, at man gør sig nogle overvejelser om rumlighed og proportioner. Der skal skabes genkendelige proportioner. Det er hensigtsmæssigt, at der er en hoveddør til boligen, som kan identificeres som en hoveddør, dvs. en dør, som markerer overgangen mellem det fælles område og det private område. En lille gang eller entre er både en praktisk foranstaltning til overtøj og sko og en zone mellem "inde i" og "ude af" boligen. Opholdsrum og soverum skal proportioneres, så de er genkendelige som det, de er - hovedrum og birum. Rummene skal placeres logisk i forhold til hinanden, og døre skal placeres i overensstemmelse med rummenes indbyrdes funktioner. Husk korte ganglinjer og logisk møblerbare rum medvariationsmuligheder i møbleringen. Variable planløsninger kan man også overveje. 16

17 Eksempel til inspiration Plejeboligen kan indrettes med en flytbar væg mellem soverum og stue, så beboere, der er fysisk mobile, kan vælge at indrette boligen med dagligstue og soveværelse. En beboer, som er sengeliggende, eller som har svært ved at komme rundt, kan vælge at fjerne væggen og nyde den rumlighed, som skabes når væggen er væk. I forbindelse med udformning af gangarealer og fællesområder skal man også arbejde med rumlig genkendelighed og variation. Det er vigtigt, at der er skiftende rumligheder, fordi det skaber funktionel forskellighed - store rum til mange mennesker og små rum til færre mennesker. Det skaber en genkendelig rytme af rumligheder, som støtter orienteringsevnen. Af samme grund, og for at skabe social variation, skal fællesrum kunne møbleres til varierende enheder. Hvis fællesrummene skal fungere som en udvidelse af den private bolig skal man også kunne sidde i en naturlig gruppering sammen med de mennesker man kan lide. Møbleringen skal altså understøtte at der dannes grupperinger af forskellig størrelse. Gangarealer skal være varierede i størrelse og udformning. De skal være proportioneret som genkendelige transportstrækninger og kan variere i materialer og farver for at støtte orienteringsevnen. Det er hensigtsmæssigt, at bebyggelsen generelt udformes, så der er kortest mulig afstand mellem alt. Det både letter personalets arbejde og fremmer mobiliteten hos beboerne. Gode lysforhold, både dagslys og kunstlys, er essentielt for oplevelsen af bygningen, fællesområderne og boligerne. Orienteringsevnen øges, hvis der er et godt og differentieret dagslysniveau. Humøret stiger for både beboere og personale i takt med dagslysmængden, og omkostningerne til belysning falder. Dagslysindtag kan også anvendes som pejlemærker i bygningen, og derved gøre det lettere at finde rundt. Eksempel til inspiration Ved at anvende varierende vinduesstørrelser og -placeringer i gangarealer skabes unikke lyssituationer, som kan bruges som orienteringsmæssige fikspunkter. Gangen med det store vindue på midten. Gangen med ovenlys. Gangen med de mange små vinduer på den ene side. I forbindelse med farvesætning kan det være en god ide at anvende forskellige farver i fællesområder så den rumlige oplevelse varieres og rummene får forskellig karakter. Boligen er en arbejdsplads, og arbejdspladsen er en bolig. Man skal overveje, hvorledes der tages hensyn til både det boligmæssige og det arbejdspladsmæssige perspektiv ved planlægning af et plejecenter. Krav til boligen skal overholdes, krav til arbejdspladsen skal også overholdes og kravene skal helst gå hånd i hånd i en samlet løsning, som både skaber et godt hjem og en god arbejdsplads. Centeret skal opfylde alle krav i gældende lovgivning m.v. Det anbefales, at det lovgivningsmæssige aspekt bringes ind i projektet på et meget tidligt tidspunkt. 17

18 Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som bolig. Proportioner, rumlighed Bolig som arbejdsplads. Orienterings muligheder Materialekvalitet Boligindretning Bolig Lys Planløsninger Farver Arbejdsplads Kilde: COWI Plejeboliger er en arbejdsplads for flere forskellige faggrupper. Det stiller krav til bygningens indretning. Der skal være personalefaciliteter i form af f.eks. garderoberum, baderum, toiletter og pauserum. Desuden skal der være arbejdsrum, kontorfaciliteter, møderum, lagerrum, evt. storkøkken med tilhørende funktioner. Der skal være faciliteter til drift af huset. Rengøring, snerydning, havearbejde m.v. Bygningen skal også indrettes således at det arbejde der skal udføres - i dette tilfælde at passe de ældre der bor i bygningen - kan udføres i henhold til gældende arbejdsmiljølovgivning. Man skal forsøge at designe bygningen så arbejdet lettes mest muligt. Sørge for at rummene er dimensioneret så der er plads til at arbejdet kan udføres på forsvarlig vis. Skabe overskuelighed og rationelle arbejdsgange. Men plejeboliger er også en arbejdsplads i andre menneskers bolig. Det kræver finfølelse af både personale og beboer. Dermed stiller det yderligere krav til den fysiske planlægning af centret for at få det til at virke til alles tilfredshed i det daglige. Man skal gennem overvejelser om overskuelighed kontra intimitet. Man skal derfor afveje behov for rationelt udformede arbejdsarealer, som sikrer overblik og hurtige arbejdsgange, mod et miljø, hvor intimitet, nærhed og privathed er nøglen til personlig velvære og tryghed. Det kræver, at man finder gode gennemtænkte løsninger, som afvejer og balancerer modsatrettede krav allerede i den indledende planlægningsfase. Et tæt samarbejde mellem eksperter på begge områder er tilrådeligt. 18

19 Det er uundgåeligt at skulle forholde sig til døden på et plejecenter. Det anbefales derfor, at der i den fysiske planlægning tages hensyn til, hvorledes hele det praktiske forløb ved dødsfald håndteres på en måde, der tilgodeser både personale og beboere på bedst mulig måde. Det er vigtigt, at alle arbejdsgange, rutiner, sikkerhedsforhold m.v. indarbejdes i projektet på et tidligt tidspunkt. Gældende lovgivning skal ligeledes indarbejdes tidligt i projektforløbet. Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som arbejdsplads. Arbejdsplads i en bolig Døden på arbejdspladsen Arbejdsplads Synlighed Rutiner/ arbejdsgange/ sikkerhed Overskuelighed/ intimitet Kilde: COWI 5.2 Hverdagsrehabilitering Langt de fleste borgere - herunder plejeboligbeboere - ønsker at klare de daglige gøremål selv længst muligt. Hverdagsrehabilitering fokuserer på, at borgeren styrkes i at mestre eget liv ved at motivere og opfordre til at borgeren selv udfører så mange daglige gøremål som muligt. Det kan være at tage tøj på, tage bad, gå omkring inde eller ude, socialt samvær osv. Motivation til at træne kan være vanskelig - ikke mindst hos svage ældre. Det er ikke kun et spørgsmål om personalets evne til at motivere, også boligens indretning kan påvirke lysten til at være mere fysisk aktiv. For ældre, der bor i plejeboliger, kan de fysiske rammer inddeles i tre områder: det private rum (boligen) plejeboligernes fælles indendørs faciliteter plejeboligernes fælles udendørs faciliteter. 19

20 De tre områder er beskrevet i det følgende Det private rum Det private rum har ofte begrænsede kvadratmeter. Det kan knibe med fri gulvplads, hvilket kan gøre det vanskeligt at bevæge sig omkring. Hverdags rehabilitering i det private rum vil typisk være tæt knyttet til mere personlige hverdagsaktiviteter som f.eks. hjælpe til egen hygiejne, dreje på vandhanerne, lægge tøj sammen, hjælpe aktivt til ved flytninger, selv at skænke kaffen etc De fælles indendørs faciliteter De fleste plejeboliger har velegnede fælles indendørs faciliteter, der kan understøtte hverdagsrehabilitering, f.eks. i forhold til mobilitet ved at anlægge en bevægebane der udfordrer sanserne, en lille bom hvor man kan gå balance, nogle ophængte skumbolde, der skal skubbes til (reaktionsevnen udfordres), planter eller andet der dufter, opfordring til at gå et lille stykke med lukkede øjne mv. Opstil et par trappetrin, der kan passeres. Placer en stol, hvor man skal rejse sig/sætte sig minimum tre gange, inden man går videre. Hæng billeder op af svage aktive ældre, der viser glæde ved at bevæge sig/være fysisk aktive. I nogle plejecentre er der en cafe, f.eks. i forbindelse med et dagcenter. Det kan være en god ide at beboerne har mulighed for at få deres daglige måltider i cafeen, det understøtter at beboeren skal bevæge sig rundt og indgå i større sociale sammenhænge De fælles udendørs faciliteter De fælles udendørs faciliteter er meget forskellige fra det ene plejecenter/-bolig til det andet. Men langt de fleste steder er der mulighed for på samme måde som indendørs at skabe forhindringsbaner eller aktivitetsområder. Er der en lille have, er det oplagt at plante planter med mange forskellige dufte. Til stimulering af fysiske aktiviteter kan der f.eks. etableres: En bro /overgang, der kan passeres. Hvis der hænges en elastik ved broens ender, kan der opstilles en regel om, at der skal "betales bropenge" for passage. Disse kan eksempelvis betales via 10 gange træk i elastikken Stier med forskelligt underlag - grus, sten, sand, asfalt etc. - kan desuden udfordre balance og mobilitet. Poser med sten, der skal flyttes til den røde cirkel (10 meter) eller den grønne cirkel (20 meter) vil ligeledes opfordre til bevægelse og dermed træning af funktionaliteten. 5.3 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologier og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe beboerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og lette arbejdet for medarbejderne. Inden for velfærdsteknologiområdet forsøger man at identificere, hvor ny teknologi og nye arbejdsgange kan medvirke til at frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område. Det gælder typisk arbejdsredskaber og hjælpemidler til både medarbejdere og borgere f.eks. nye typer lifte og kommunikationsredskaber. Det gælder også de 20

Etablering af plejecentre og -boliger

Etablering af plejecentre og -boliger Udbudsportalen.dk Etablering af plejecentre og -boliger November 2011 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning...

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens

Læs mere

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet

Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet Indhold Indledning...3 Et samlet dagcenter...3 De økonomiske konsekvenser...4 Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter...5 De økonomiske konsekvenser...6

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre- og Handicapforvaltningen [16] Ældre- og Handicapforvaltningen I KORTE TRÆK Ældre- og Handicapforvaltningen beskæftiger sig med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, ældreboliger, plejeboliger, personlige tillæg, befordringsgodtgørelse,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk Fuglsangsø Centret Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter www.herning.dk Velkommen til plejeboligerne Fuglsangsø Centret er et center beliggende med en pragtfuld udsigt over Fuglsangsø.

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution.

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 18-08-2015 Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

NOTAT. Skovvang 2 I forbindelse med budgettet for blev der afsat midler til et nyt demenscenter.

NOTAT. Skovvang 2 I forbindelse med budgettet for blev der afsat midler til et nyt demenscenter. NOTAT Allerød Kommune Skovvang 2 I forbindelse med budgettet for 2016-2019 blev der afsat midler til et nyt demenscenter. Dato: 25. februar 2016 Sagsnr: 16/2271 Sagsbehandler: jamp Konstruktionen er lig

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til

Læs mere

Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune

Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune , Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Baggrund Der er i disse år stort fokus på demensområdet generelt i landet. Det skyldes ikke alene den demografiske

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Prioriteringsskema budget 2016 BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG

Prioriteringsskema budget 2016 BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG Øvrige anlæg SSU-ØA-01 Ny Demensplan Udvalg: SSU / Center for Sundhed & Pleje Område: Tilbud til Ældre og Handicappede Funktion: 05.32.32 05.32.33 Baggrund BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG I 2014 var

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Generelt for plejecentrene Af de faste boliger på plejecentrene er der demenspladser og almindelige pladser. Demenspladserne er for de beboere, der

Læs mere

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre Vision ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar Forord Med Handleplan for Ældre 2011 2015 ønsker Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget at beskrive rammerne omkring opgaverne på Ældreområdet

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere