Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011"

Transkript

1 Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og -boliger November 2011 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål Baggrund Behovsafklaring Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen Den forventede udvikling i sygdomstyper Kortlægning af faciliteter Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter Øvrige kommunale aktiviteter Aflastning Genoptræning Sundhedscentre Dagcentre (daghjem) Madproduktion Hjemmepleje Omkringliggende faciliteter og aktiviteter Organisering af projektet Politisk håndtering Projektorganisation Projektplanlægning Plejecenterets/boligens funktioner Hjem Bolig Arbejdsplads

3 5.2 Hverdagsrehabilitering Det private rum De fælles indendørs faciliteter De fælles udendørs faciliteter Velfærdsteknologi Dimensionering Lovgivningsmæssige krav til opførsel og boligstørrelser mv Samarbejdsmodeller Samarbejde med øvrige kommuner Privat involvering Klassisk udbud Partnering Offentlig-Privat Selskab (Lov 548) Samlet udbud OPP OPI Friplejeboliger Selvejende institutioner Scenarier for udbud af plejecentre/-boliger En mindre plejeboligbebyggelse Det store "multifunktionelle" plejecenter i samarbejde med privat leverandør En plejeboligbebyggelse i mellemstørrelse

4 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der overvejer at etablere eller ombygge plejecentre m.v. til ét eller flere plejecentre og plejeboliger, jf. lov om almene boliger. Vejledningen er rettet mod den strategiske proces og fokuserer derfor på de facetter, der skal overvejes forud for igangsætning af et sådant projekt. Vejledning dækker således ikke håndtering af selve udbudsprocessen omkring opførsel eller drift af plejen. I forhold til sidstnævnte findes en konkret vejledning på Udbudsportalen.dk. Anvendelsen af begrebet plejecenter i denne vejledning dækker over både plejeboliger og andre aktiviteter, f.eks. aflastning, cafe, dagcenter mv. hvor plejeboliger alene dækker over et botilbud. I forhold til lov om almene boliger findes kun begrebet plejebolig. Vejledningen behandler overvejelserne i forbindelse med: Behovsafklaring, herunder den forventede udvikling i kommunens plejekrævende ældre befolkning, udviklingen i plejekrævende sygdomme samt kortlægning af kommunens eksisterende faciliteter. Effekterne af og mulighederne for integration med øvrige aktiviteter, herunder kommunens egne samt omkringliggende aktiviteter og faciliteter såsom butikker, offentligt tilgængelige parkarealer mv. Organisering af projektet, herunder politisk og på projektniveau. De elementer, der bør overvejes i forbindelse med projektplanlægningen, såsom plejecentrets/- boligernes primære funktioner, anvendelse af hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige krav til boligstørrelser mv. Samarbejde med eksterne parter, herunder øvrige kommuner, private aktører, friplejeboliger samt selvejende institutioner. Vejledningen fokuserer på, hvordan der kan sikres et ældrevenligt byggeri med ro og tryghed, der samtidig opfordrer til aktivitet. Vejledningen inddrager i vid ustrækning anbefalinger fra Erhvervs- og Byggestyrelsens modelprogram for plejeboliger samt øvrige vejledninger og rapporter om de enkelte emner. Der er dog ikke tale om en gengivelse af modelprogrammet samt de øvrige vejledninger og rapporter, men alene et uddrag af konklusioner og anbefalinger samt en henvisning til, hvor der kan findes yderligere information om det enkelte emne. Vejledningen er desuden udarbejdet på baggrund af COWIs viden om og erfaringer med drift og etablering af plejecentre/-boliger, organisering af de kommunale opgaver, varetagelse af træning af ældre samt samarbejde med private aktører. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af COWI A/S. 1.2 Baggrund I de kommende år vil der ske en stigning i ældrebefolkningen især blandt de over 80-årige, hvilket vil føre til stigende behov for plejeboliger. Ligeledes er der sket en stigning i antallet af patienter, som 4

5 bliver udskrevet fra behandling på sygehuse meget tidligere end for få år siden, hvilket kan skærpe behovet for midlertidige plejeboliger i form af aflastnings- og genoptræningsboliger. Også på handicapog psykiatriområdet ses stigende behov for boliger, blandt andet fordi målgruppen lever længere. Samtidig har mange kommuner stadig utidssvarende plejehjem, som skal nedlægges eller renoveres grundlæggende. Tilsammen betyder det, at kommunerne står over en betydelig opgave med at etablere plejecentre/-boliger i de næste mange år. Med denne vejledning ønsker udbudsportalen at give de kommuner, der står overfor etablering af plejecentre eller ombygning af plejehjem, et værktøj der kan skabe overblik over de enkelte facetter til brug for den strategiske planlægning af et sådant projekt. 5

6 2 Behovsafklaring I forbindelse med afklaring af det fremtidige behov for plejecentre/-boliger i en given kommune er der flere faktorer, der bør tages med i overvejelserne. Blandt disse faktorer kan nævnes befolkningsudviklingen i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning og udvikling af den fremtidige befolkning. Endvidere er det vigtigt at tage højde for den forventede udvikling i de forskellige sygdomskategorier i forhold til behovet for plejecentre/-boliger og de ydelser, der tilbydes på de enkelte plejecentre/-boliger. Det skyldes, at der kan være forskellige behov afledt af de forskellige sygdomstyper. Endelig er det i forbindelse med afklaring af det fremtidige behov vigtigt at danne sig et overblik over den nuværende kapacitet. KL har i øvrigt udviklet et værktøj til estimering af behov for plejeboliger, som kan findes på 2.1 Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen Kommunerne har i dag effektive metoder til beregning af den forventede udvikling i den samlede befolkning i kommunen. Det er dog vigtigt, at disse beregninger også omfatter den forventede udvikling i befolkningssammensætningen. Ifølge Danmarks Statistik forventes antallet af personer, der er fyldt 65 år, at stige hvert år fra 2011 til Til den tid vil der være personer i Danmark, som er fyldt 65 år mod i dag. Det svarer til en stigning på ca. 60 pct. I samme periode forventes der en reduktion i gruppen af årige på 5 pct., samt en stigning på 8 pct. blandt årige. Det er især antallet af ældre i gruppen over 80 år, der stiger betragteligt i de kommende år, faktisk med faktor 2,2 i samme periode, som nævnt ovenfor. Med stigende alder stiger også forekomsten (prævalencen) af sygdomme og deraf nedsat funktionsevne og afhængighed af pleje, træning og omsorg. Det vil sige, at vi får en større gruppe ældre, der lever med sygdom og behov for pleje i flere år samtidig med, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder til at varetage de opgaver, der er afledt af dette behov. Det giver udfordringer i forhold til at vurdere det fremtidige behov for pleje og omsorg blandt ældregruppen. 2.2 Den forventede udvikling i sygdomstyper Det fremtidige behov er dels afhængigt af, hvilke kroniske sygdomme der typisk er i ældregruppen, og dels af hvordan disse sygdomme behandles og forebygges. I et EU studie blev forekomsten af de typiske ældresygdomme type 2 diabetes, KOL, blodprop i hjertet (AMI),) slagtilfælde (stroke), cancer (colon, rektal, lunge, bryst, and prostata), demens (herunder Alzheimer's sygdom), depression, og hoftefraktur vurderet. Studiet viste, at det for alle kroniske sygdomme gælder, at antallet af disse stiger med stigende alder. Det gør sig især gældende i forhold til kardiovaskulære sygdomme, prostatacancer, demens og hoftefraktur. Når dette sammenholdes med stigningen i antallet af ældre, målt som en andel af den totale population, vil der kunne forventes en kraftig stigning i trækket på sundhedsvæsenet afledt af den ændrede alderssammensætning i befolkningen. Ifølge Statistisk Årbog 2008 og Statistikbanken var de fem hyppigste diagnosetyper for ældre over 65 år i Danmark: hjerte-kar-lidelser, lungesygdomme, mave- og tarmsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og urinvejssygdomme. Disse fem diagnoser udgjorde tilsammen lidt under halvdelen 6

7 af alle indlæggelser i En anden betydelig sygdom er demens. Ifølge Alzheimerforeningen er der cirka mennesker med demens i Danmark. Cirka nye tilfælde af demenssygdom opstår hvert år. Forekomsten af demens øges kraftigt med alderen - fra ca. 1,4-1,9 % i aldersgruppen år til op imod 33-48% i aldersgruppen 90 år eller ældre. Der sker omtrent en fordobling af antallet for hvert femte leveår. Det vil betyde en stor stigning som følge af de demografiske ændringer. Det er svært at vurdere, om der er lineær sammenhæng mellem forskellige typer af sygdomme og stigende alder på den ene side og en tilsvarende udvikling i behovet for plejeboliger, personale o. lign. på den anden side. En væsentlig ubekendt faktor er forebyggelse. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) viser, at ældres selvvurderede funktionsevne bliver bedre og bedre, og dermed klarer flere ældre sig selv i flere år. Det er også påvist, at man bliver bedre og bedre til at forebygge sygdomme som f.eks. demens, hjerte-kar-sygdomme og cancer. Endelig har en dansk undersøgelse vist, at antal fald blandt ældre er mindre i forhold til tidligere, hvilket tilskrives forebyggelse. Med andre ord vil de kommende forebyggelsesstrategier i forhold til ældre og sundhed have stor betydning for fremtidens behov på plejeområdet. Desuden vil det også have betydning, om befolkningen vil "leve op" til de anbefalede sundhedsstrategier ved f.eks. at ændre livsstil til at være mere fysisk aktiv og spise sundere. 2.3 Kortlægning af faciliteter Som nævnt tidligere i dette afsnit hænger vurderingen af det fremtidige behov for plejefaciliteter tæt sammen med omfanget af de eksisterende facilliter. Det er derfor en kompleks ting for en kommune at vurdere dette fremtidige behov. I forbindelse med behovsafklaringen anbefales det derfor at kortlægge omfanget af de eksisterende faciliteter på følgende områder: Plejehjemspladser/-boliger Aflastningspladser Genoptræningspladser Akutpladser Sundhedscentre Dagcentre Kommunen skal også præcisere, hvilke behov et sundhedscenter og/eller et dagcenter skal/kan dække i forhold til ældregruppen, det kunne f.eks. være forebyggelsesindsatser. Det anbefales, at kommunen danner sig et overblik over fremtidige behov ved at vurdere antallet af ældre - især med henblik på stigning i antallet af 80+ årige ud fra kommunens egne demografiske fremskrivninger. Typisk anvendes antal plejeboliger pr årige (f.eks. de sidste 5 år), som en indikator for behov/serviceniveau. Disse fremskrivninger sammenholdes med kommunens sundhedsprofil, og med fokus på de typiske sygdomme i alderdommen. Endelig bør planer for forebyggelsesindsatsen inddrages i overvejelserne. 7

8 3 Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter I forbindelse med især etablering af plejecentre/-boliger, men også i en vis udstrækning med ombygning af eksisterende faciliteter er det relevant at overveje mulighederne for synergieffekter ved integration med øvrige kommunale aktiviteter og faciliteter. Det vil altid være en konkret afvejning af, hvad kommunen har behov for inden for de forskellige serviceområder og skal sammentænkes med kommunens overordnede planer for området, f.eks. i forhold til kommunens ældre-, sundhedsforebyggelsespolitik mv. Se i øvrigt beskrivelsen af de to scenarier for plejeboliger i nærværende dokument. 3.1 Øvrige kommunale aktiviteter Overvejelserne omkring inddragelse af de enkelte faciliteter er kort beskrevet i det følgende Aflastning Behovet for aflastningspladser har igennem en årrække været stigende i mange kommuner. Årsagerne er, at mange ældre bor hjemme - enten alene eller med en ægtefælle - og har et stort plejebehov. Dette behov kan i perioder stige f.eks. i forbindelse med en influenza, eller hvis ægtefællen, som varetager en række af de daglige plejeopgaver, selv bliver syg og eventuelt indlagt. I disse situationer kan der være behov for at blive tilbudt en aflastningsplads på et plejecenter. En anden årsag er, at indlæggelsestiderne i forbindelse med hospitalsbehandlinger er blevet væsentligt forkortet i de seneste mange år. Det betyder, at en del patienter, der udskrives fra sygehus, ikke vil kunne klare sig i deres eget hjem. Kommunen skal derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at sikre en øget kapacitet af aflastningspladser i forbindelse med etablering eller ombygning af et plejecenter. Udgangspunktet for vurdering af behovet kan f.eks. være belægningsgrad på de nuværende pladser, ventetid på plads, antallet af færdigbehandlede patienter indlagt på sygehus. Der er ikke at forudbestemt niveau for pladser som der kan sigtes efter, men der skal foretages en konkret vurdering i kommunen, f.eks. i samarbejde med visitationen/myndigheden, der visiterer til aflastningspladser. Typisk vil aflastningspladserne blive indrettet som almindelige plejeboliger for at sikre fleksibiliteten i fremtiden. En række kommuner har etableret akutpladser, der skal begrænse borgernes behov for regionale sundhedsydelser, herunder indlæggelser. Behovet for akutpladser bør derfor analyseres som en del af de strategiske overvejelser omkring aflastnings- og genoptræningspladser Genoptræning Kommunerne har siden kommunalreformen haft det samlede ansvar for genoptræning. Det gælder f.eks. genoptræning efter sundhedsloven og genoptræning efter serviceloven, som kommunerne har haft ansvaret for i mange år. Særlig genoptræningen efter sygehusindlæggelse kan også forudsætte et behov for døgnpleje. Det bør derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at kombinere etablering af et plejecenter med genoptræning med døgnpleje. Det vil samtidig forudsætte, at der er de nødvendige faciliteter og lokaliteter til genoptræning på det kommende plejecenter. Men uanset om der er behov for genoptræning med døgnpleje eller ej kan det overvejes, om kommunens kapacitet og faciliteter på genoptræningsområdet er tilstrækkelige, da opførelsen af et nyt plejecenter giver mulighed for samtidig at etablere genoptræningsfaciliteter. 8

9 3.1.3 Sundhedscentre Nogle kommuner har etableret sundhedscentre i de kommunale plejecentre. Sundhedscentrene dækker over en bred vifte af tilbud, f.eks. inden for forebyggelsesområdet, genoptræning, indsatser over for særlige målgrupper f.eks. KOL patienter eller diabetikere. I nogle tilfælde lejer praktiserende læger sig også ind i bygningerne. Kommunen bør derfor på grundlag af sin strategi på sundheds- og forebyggelsesområdet overveje, om etableringen af et nyt plejecenter skal kombineres med et sundhedscenter Dagcentre (daghjem) I mange plejecentre er der samtidig dagcentre/daghjem, hvor ældre- og handicappede kan deltage i sociale aktiviteter, spisning og lettere træningsøvelser. Kommunens behov for dagcenterkapacitet bør derfor indgå i overvejelserne omkring etablering af et plejecenter Madproduktion Kommunen skal overveje, hvordan madproduktionen til beboerne på plejecentret skal varetages. Ønskes et produktionskøkken, som måske også kan levere til andre plejecentre eller til hjemmeboende? Ønskes maden bragt udefra, så der kun skal være modtagekøkkener, eller ønskes produktion af mad i de enkelte bogrupper? Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en større analyse af hvilken model, der ønskes, hvor der ses på fordele og ulemper i pleje, samspil med levering af mad til hjemmeboende, økonomiske konsekvenser ved de forskellige modeller mv Hjemmepleje I en række kommuner har man ønsket at samle hjemmeplejeenheder på kommunens plejecentre. Det har været ud fra et ønske om stordrift f.eks. i forhold til ledelse og bygninger og et ønske om fleksibilitet i forhold til udnyttelse af personale. Det vil være en naturlig overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at sikre plads til hjemmepleje i forbindelse med planlægning af opførelse af et plejecenter. 3.2 Omkringliggende faciliteter og aktiviteter Udover de rene kommunale faciliteter, der er nævnt ovenfor, kan de omkringliggende faciliteter i lokalområdet også have positive effekter ved inddragelse i forbindelse med etablering og ombygning af plejecentre. Dette ligger desuden i nær forbindelse med udviklingen på ældreområdet, hvor der i de senere år i høj grad er fokuseret på hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering indebærer, at der i stigende omfang fokuseres på træning og fastholdelse af tidligere livsførelse med henblik på at fastholde funktionsniveauet i stedet for at tilbyde handicapkompenserede ydelser, når funktionerne er tabt. Denne tilgang vil tilsige, at plejecentre placeres i områder, hvor beboerne har mulighed for social interaktion. Det kan være i forhold til at "komme i byen" eller at der er liv omkring plejeboligcentret - f.eks. en børnehave. I modelprogrammet for plejeboliger er der desuden peget på, at når ældre flytter i plejebolig, oplever mange, at de mister relationen til det liv, de har levet tidligere og muligheden for at videreføre dele af det. Plejeboligens beliggenhed tæt ved et velkendt sted med gode offentlige trafikale forbindelser er 9

10 vigtig for at fastholde forbindelsen til venner og familie, så muligheden for at få besøg forøges. Let adgang til butikker, fri færden i nabolaget og korte afstande giver muligheder for at opretholde og fortsætte en del af det liv, man hidtil har levet, og det er med til at stimulere følelsen af frihed, selvstændighed og hjemlighed. I takt med, at mobiliteten mindskes, bliver det af stor betydning, at kontakten til omgivelserne kan fastholdes ved, at beboeren f.eks. kan sidde stille og betragte aktiviteter, der foregår uden for plejeboligen. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man løst ovenstående udfordringer ved, at kommunen i forbindelse med byudviklingen sammentænker opførelse af plejecenter med etablering af butikker. I et eksempel har man ønsket at udvide butiksarealet i bymidten og har samtidig planlagt at opføre et plejecenter som en del af bebyggelsen. Kommunen kan således overveje, hvordan et plejecenter kan indgå i den generelle byplanlægning, så det sikres, at beboerne også får mulighed for at opretholde kontakt til familie og venner og tidligere livsførelse i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Det kan også overvejes om der i byplanlægningen skal tages højde for etablering af boliger til seniorer i nærheden af plejecentret. Her tænkes på "almindelige" boliger - ejer eller lejer - hvor seniorer har mulighed for at bosætte sig. Denne gruppe vil formentlig kunne indgå i et frivilligt samarbejde med plejecentret eller benytte nogle af fælles faciliteterne. I forbindelse med integration af omkringliggende faciliteter kan det ofte være nærliggende for en kommune at indarbejde ikke-kommunale aktiviteter i et givet projekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med integration af pleje- og sundhedscentre eller øvrige forretningsaktiviteter. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der er forholdsvist snævre grænser for, hvilke faciliteter en kommune kan medvirke til at tilvejebringe. Der kan som udgangspunkt kun stilles faciliteter til rådighed for ikke-kommunale aktiviteter, hvis der er tale om udnyttelse af en eksisterende overkapacitet. Det er således ikke tilladt i forbindelse med et nybyggeri, at opføre kvadratmeter, der efterfølgende udlejes og/eller overdrages til private aktiviteter, herunder liberale erhverv som f.eks. privatpraktiserende fysioterapeuter. Det er jf. Indenrigsministeriet 1 derimod tilladt for en kommune i meget begrænset omfang at etablere faciliteter til såkaldte accessoriske opgaver, der principielt ikke er egentlige kommunale opgaver, men som har en tæt og naturlig tilknytning til varetagelsen af de kommunale opgaver. Dette vil eksempelvis omfatte etablering af faciliteter til en café i et plejecenter. 1 Jf. skrivelse af 21. december 2000 (j.nr. 2000/1113/

11 4 Organisering af projektet Som ved alle andre projekter, afhænger succesen for projekter vedrørende etablering af et plejecenter eller ombygning af et plejehjem i høj grad af den måde, projektet er organiseret på. Dette afsnit fremhæver nogle af de overvejelser, der er vigtige at medtage i forbindelse med planlægning og håndtering af organiseringen af disse projekter. 4.1 Politisk håndtering Opførelsen af et plejecenter har en meget stor politisk betydning for en kommune. Det drejer sig både om det generelle serviceniveau over for borgerne, og en beslutning af stor økonomisk betydning. På den ene side er der omkostningerne til opførelsen af plejecentret/-boligerne, hvor kommunen selv skal finansiere serviceareal og har udgifter forbundet med etablering af en almen boligorganisation, og på den anden side er der de løbende driftsomkostninger, som på ældreområdet ofte ligger på ½ mio. kr. eller mere pr. år for hver plads. De områder, som især skal til politisk drøftelse, er: analyser af kapacitet af plejeboliger og forventninger til fremtidige plejebehov strategi på sundhedsområdet generelt byudviklingen i kommunen driftsøkonomiske konsekvenser af opførelse af plejecentret/-boligerne hele processen omkring opførelsen, f.eks. i forhold til ansøgning om støtte til opførelse, bygherrerådgivning, byggeprogram, licitation mv. Den politiske håndtering er derfor en kompliceret proces, som typisk involverer flere fagudvalg - sundhedsudvalg, teknisk udvalg, økonomiudvalg og i sidste ende kommunalbestyrelsen. Foruden de interne politiske processer vil der som minimum også skulle være dialog/høring med både ældreråd og handicapråd. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man etableret et 17, stk. 4-udvalg til at varetage den løbende politiske styring af processen. Et 17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Uanset den valgte organisering skal der på politisk niveau træffes beslutning om, hvilke typer af beslutninger, der kan træffes af projektets styregruppe, som beskrevet nedenfor, og hvilke beslutninger, der kræver en fornyet politisk behandling. 4.2 Projektorganisation Det anbefales, at man tidligt i projektforløbet opbygger en projektorganisation. Allerede i de indledende faser med at afklare behov og placering er det vigtigt at organisationen er på plads. I de efterfølgende 11

12 faser, hvor projektet konkretiseres, tegnes, beregnes, udbydes og opføres skal projektorganisationen gerne fungere. Projektorganisationen kan med fordel bestå af flere grupper, som er organiseret i et beslutningshieraki, som beskrevet i dette afsnit. Øverst i projektorganisationen ligger styregruppen. Styregruppens opgave er at følge projektets udvikling på et overordnet niveau. Alle grundlæggende beslutninger om projektets gennemførelse, projektets økonomi samt beslutninger af politisk karakter tages af styregruppen. Styregruppen præsenteres typisk for projektet, når det når afslutningen af en projektfase. Igangsætning af næste fase besluttes også af styregruppen. Styregruppen består af repræsentanter for kommunen og rådgivergruppen på ledelsesniveau. Ansvaret for projektets udvikling på det praktiske plan ligger i projektgruppen. Den forestår udarbejdelse af projektgrundlaget i de forskellige projektfaser. Projektgruppen fungerer som projektets kommandocentral. Her koordineres alle de faktorer og funktioner, som et byggeprojekt består af. Kommunens ideer og ønsker bearbejdes af specialister, arkitekter, ingeniører og entreprenører til et sammenhængende projektmateriale, som efterfølgende godkendes og opføres. Projektgruppen ledes af en overordnet projektleder og består af projektledere fra kommunen og de firmaer, som danner rådgivningsgruppen. Undervejs i processen dannes arbejdsgrupper, hvis opgave er at undersøge og definere specifikke problemstillinger. Arbejdsgruppernes sammensætning er meget forskellig afhængig af gruppens opgave. Deltagere i disse grupper er brugere, specialister fra fagorganisationen samt eventuelle rådgivere og projektledelsen. I forbindelse med sammensætning af bemanding af de grupper, som skal forestå arbejdet med at planlægge og opføre et plejehjem, er det vigtigt at fokusere på de rigtige personlige og faglige kvalifikationer i relation til gruppens arbejdsopgaver. Hver enkelt deltager skal være uundværlig for gruppens arbejde. Personer, der ikke er uundværlige i kraft af deres faglige eller personlige egenskaber, bør ikke sidde i gruppen. Det er vigtigt, at grupperne er små og kompetente. Kommunikation interne i grupperne og mellem grupperne bør styrkes ved korte og direkte beslutningsveje. Den valgte projektorganisation skal være i stand til at styre både udarbejdelse af byggeprogram, udbud, projektering, opførsel, tidsstyring, økonomi etc. Det samlede projektforløb kræver en håndfast styring for at sikre, at byggeprogrammets mål er rigtige i forhold til de konkrete ønsker og behov, og at de samtidig er realistiske i forhold til de økonomiske og tidsmæssige rammer. Gennem hele planlægningsprocessen bør der arbejdes mod de fastsatte mål, og der bør være fokus på, at projektet ikke kommer på afveje. Det er derfor nødvendig med en erfaren proces- og projektledelse. 12

13 I nedenstående diagram fremgår overblik over projektorganisation, kompetencebehov og eksempler på opgaver som kan/skal håndteres i diverse arbejdsgrupper. Politisk ledelse - fagudvalg/ 17, stk. 4 udvalg Styregruppe ledelse - kommunal organisation Forvaltningskompetencer Arbejdsgrupper Politisk betjening Økonomi/Budget Plangrundlag/myndighed Plejefaglig Terapeutfaglig Udbudsfaglig Projektgruppen F.eks. Kapacitets- og behovsanalyse Plangrundlag Økonomi Byggeprogram Udbud Samarbejdspartner, f.eks. almen boligorganisation Tekniske kompetencer ingeniør, arkitekt mv. Bygherrerådgiver 13

14 5 Projektplanlægning I forbindelse med planlægningen af et projekt om etablering af et nyt eller ombygning af et eksisterende plejecenter skal en lang række forhold inddrages. Det gælder plejecenterets funktioner, mulighederne for hverdagsrehabilitering, anvendelse af velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for boligernes størrelse og udformning. Der kan i øvrigt henvises til Modelprogram for af plejeboliger, som findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. 5.1 Plejecenterets/boligens funktioner I forbindelse med planlægningen af etablering eller ombygning af eksisterende plejehjem til et plejecenter er det vigtigt at holde sig for øje, at et plejecenter reelt set har tre grundlæggende funktioner: Et plejecenter/bolig er et hjem Et plejecenter/bolig er en bolig Et plejecenter/bolig er en arbejdsplads for de ansatte. Dette afsnit indeholder en oversigt over de relevante overvejelser i forhold til varetagelse af disse tre grundfunktioner. For yderligere inspiration og information i forbindelse med projektplanlægningen i forhold til funktioner anbefales det at læse Erhvervs- og Byggestyrelsens "Modelprogram for Plejeboliger" Hjem Når man planlægger et boligbyggeri, er man i gang med at skabe de fysiske rammer for andre menneskers hjem. Det gælder for alle typer af boligbyggerier, men i forbindelse med plejeboliger skal man være særlig opmærksom på, at planlægningen ikke senere bliver snærende for beboerne. De fremtidige beboere har ikke den samme mulighed for at ændre deres fysiske rammer, som andre befolkningsgrupper har, og heller ikke de samme muligheder for at flytte, hvis de ikke kan lide at bo der. Man skal også holde sig for øje, at beboere i plejeboliger har mindre personlig frihed, end man normalt har i sit eget hjem. Når man bor på et plejecenter er man typisk afhængig af hjælp til at udføre mange ting i hverdagen. Man kan derfor ikke altid selv bestemme hvornår man gør hvad. I forbindelse med planlægning af plejeboliger skal man gøre sig tanker om begrebet hjem. Hvad er det som gør, at vi definerer et sted som hjem? Hvordan sikrer vi, at planlægningen understøtter de kommende beboeres opfattelse af stedet som både et fælles og som individuelle hjem? Hjem er det sted, hvor vi er os selv. Hvor vores ting er. Hvor vi lever vores helt private liv. Hvor vi føler os sikre og trygge. Hvis plejeboligen ikke kan opfylde kravene til et hjem, forbliver den bolig, som er fraflyttet, det sted, der opfattes som hjem, og den ældre vil føle sig hjemløs. Der er en stor usikkerhed forbundet med ikke at føle, at man har sit eget hjem. Man skal derfor tilstræbe, at opfattelsen af hjem både kan være i forhold til at være i et hjemligt fællesskab med de andre beboere og i forhold til det individuelle hjem. Man skal forsøge at planlægge de fysiske rammer således at beboerne føler sig hjemme både i deres egen lejlighed og i fællesarealerne. 14

15 Det er derfor vigtigt at skabe rum for både privathed og for fællesskab. Der skal være fysiske rammer, som tilgodeser, at man kan vælge både fuldstændig privathed, fællesskab i varierende omfang og at være en del af hele fællesskabet. Det skal være valgfrit at deltage, men de fysiske rammer må gerne indbyde til fællesskabet. Der skal også være plads til fællesskab med familien, børn og børnebørn og til, at man kan have besøg af venner. Eksempel til inspiration Plejeboligerne kan indrettes så det råder over en ekstra lille spisestue, så familiemiddage, fødselsdage og lignende stadig - som tidligere - kan holdes hos den ældre. Fællesskab i forhold til omgivelserne er også en faktor, som skal overvejes grundigt i forbindelse med valg af placering af boliger. Vælg en placering, som tilgodeser et samspil med omgivelserne. En placering i et bymiljø, hvor plejecenteret ligger som et naturligt element på lige fod med andre boliger, butikker og erhverv, er at foretrække. Det gør det muligt for de ældre selv at færdes i et almindeligt bymæssigt nærmiljø med deraf følgende tilhørsforhold til det lokalområde, som den nye bolig er ligger i. Det optimale samspil med omgivelserne opnås, hvis plejecenteret kan tilbyde faciliteter, som omgivelserne også kan benytte. Foredragssal, møderum, restaurant etc. kunne være oplagte muligheder. Tilgængeligheden er meget vigtig i forbindelse med placering og planlægning. Lige som det skal være let at komme rundt i centeret skal det også være let og sikkert at komme ud i verden og at komme hjem igen. Niveaufri adgange, ramper, "ældrebaner", hvor man kan færdes i roligt tempo og ikke hele tiden er i vejen for andre, der har travlt, siddepladser, så der kan holdes pauser på turen, varierede adgangsveje og stisystemer så turene kan varieres - alt sammen elementer, man skal indarbejde i planlægningen. Haven omkring hjemmet er vigtig til udendørs ophold. Behovet for at være opmærksom på både fællesskab og tilgængelighed bliver yderligere skærpet i disse år, hvor hverdagsrehabilitering som nævnt tidligere får en mere fremtrædende rolle i tilrettelæggelsen af indsatsen. Balancen mellem hjem, plejehjem og institution skal gennemtænkes, defineres og indarbejdes i den fysiske planlægning. Privathed og integritet skal sammentænkes med behovet for hjælp. Det tab, som afhængigheden af hjælp medfører på det personlige plan, skal gerne kunne kompenseres ved en større tryghedsfølelse og ved en følelse af frivilligt fællesskab. 15

16 Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som hjem. Individualitet/ hjælp/ tryghed Definition af hjem Betydning af hjem Bolig/ plejehjem/ institution Tilgængelighed Hjem Tilhørsforhold til hjem Plejebolig som hjem Skabe tilknytning til omgivelserne - lokalsamfund Skabe fællesskab Skabe privathed Kilde: COWI Bolig Beboere i plejeboliger har ofte nedsat rumlig forståelse. Det vil sige, at det kan være vanskeligt for dem at identificere ukendte rums anvendelsesformål. I forbindelse med planlægning af boliger i et plejecenter er det derfor essentielt, at man gør sig nogle overvejelser om rumlighed og proportioner. Der skal skabes genkendelige proportioner. Det er hensigtsmæssigt, at der er en hoveddør til boligen, som kan identificeres som en hoveddør, dvs. en dør, som markerer overgangen mellem det fælles område og det private område. En lille gang eller entre er både en praktisk foranstaltning til overtøj og sko og en zone mellem "inde i" og "ude af" boligen. Opholdsrum og soverum skal proportioneres, så de er genkendelige som det, de er - hovedrum og birum. Rummene skal placeres logisk i forhold til hinanden, og døre skal placeres i overensstemmelse med rummenes indbyrdes funktioner. Husk korte ganglinjer og logisk møblerbare rum medvariationsmuligheder i møbleringen. Variable planløsninger kan man også overveje. 16

17 Eksempel til inspiration Plejeboligen kan indrettes med en flytbar væg mellem soverum og stue, så beboere, der er fysisk mobile, kan vælge at indrette boligen med dagligstue og soveværelse. En beboer, som er sengeliggende, eller som har svært ved at komme rundt, kan vælge at fjerne væggen og nyde den rumlighed, som skabes når væggen er væk. I forbindelse med udformning af gangarealer og fællesområder skal man også arbejde med rumlig genkendelighed og variation. Det er vigtigt, at der er skiftende rumligheder, fordi det skaber funktionel forskellighed - store rum til mange mennesker og små rum til færre mennesker. Det skaber en genkendelig rytme af rumligheder, som støtter orienteringsevnen. Af samme grund, og for at skabe social variation, skal fællesrum kunne møbleres til varierende enheder. Hvis fællesrummene skal fungere som en udvidelse af den private bolig skal man også kunne sidde i en naturlig gruppering sammen med de mennesker man kan lide. Møbleringen skal altså understøtte at der dannes grupperinger af forskellig størrelse. Gangarealer skal være varierede i størrelse og udformning. De skal være proportioneret som genkendelige transportstrækninger og kan variere i materialer og farver for at støtte orienteringsevnen. Det er hensigtsmæssigt, at bebyggelsen generelt udformes, så der er kortest mulig afstand mellem alt. Det både letter personalets arbejde og fremmer mobiliteten hos beboerne. Gode lysforhold, både dagslys og kunstlys, er essentielt for oplevelsen af bygningen, fællesområderne og boligerne. Orienteringsevnen øges, hvis der er et godt og differentieret dagslysniveau. Humøret stiger for både beboere og personale i takt med dagslysmængden, og omkostningerne til belysning falder. Dagslysindtag kan også anvendes som pejlemærker i bygningen, og derved gøre det lettere at finde rundt. Eksempel til inspiration Ved at anvende varierende vinduesstørrelser og -placeringer i gangarealer skabes unikke lyssituationer, som kan bruges som orienteringsmæssige fikspunkter. Gangen med det store vindue på midten. Gangen med ovenlys. Gangen med de mange små vinduer på den ene side. I forbindelse med farvesætning kan det være en god ide at anvende forskellige farver i fællesområder så den rumlige oplevelse varieres og rummene får forskellig karakter. Boligen er en arbejdsplads, og arbejdspladsen er en bolig. Man skal overveje, hvorledes der tages hensyn til både det boligmæssige og det arbejdspladsmæssige perspektiv ved planlægning af et plejecenter. Krav til boligen skal overholdes, krav til arbejdspladsen skal også overholdes og kravene skal helst gå hånd i hånd i en samlet løsning, som både skaber et godt hjem og en god arbejdsplads. Centeret skal opfylde alle krav i gældende lovgivning m.v. Det anbefales, at det lovgivningsmæssige aspekt bringes ind i projektet på et meget tidligt tidspunkt. 17

18 Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som bolig. Proportioner, rumlighed Bolig som arbejdsplads. Orienterings muligheder Materialekvalitet Boligindretning Bolig Lys Planløsninger Farver Arbejdsplads Kilde: COWI Plejeboliger er en arbejdsplads for flere forskellige faggrupper. Det stiller krav til bygningens indretning. Der skal være personalefaciliteter i form af f.eks. garderoberum, baderum, toiletter og pauserum. Desuden skal der være arbejdsrum, kontorfaciliteter, møderum, lagerrum, evt. storkøkken med tilhørende funktioner. Der skal være faciliteter til drift af huset. Rengøring, snerydning, havearbejde m.v. Bygningen skal også indrettes således at det arbejde der skal udføres - i dette tilfælde at passe de ældre der bor i bygningen - kan udføres i henhold til gældende arbejdsmiljølovgivning. Man skal forsøge at designe bygningen så arbejdet lettes mest muligt. Sørge for at rummene er dimensioneret så der er plads til at arbejdet kan udføres på forsvarlig vis. Skabe overskuelighed og rationelle arbejdsgange. Men plejeboliger er også en arbejdsplads i andre menneskers bolig. Det kræver finfølelse af både personale og beboer. Dermed stiller det yderligere krav til den fysiske planlægning af centret for at få det til at virke til alles tilfredshed i det daglige. Man skal gennem overvejelser om overskuelighed kontra intimitet. Man skal derfor afveje behov for rationelt udformede arbejdsarealer, som sikrer overblik og hurtige arbejdsgange, mod et miljø, hvor intimitet, nærhed og privathed er nøglen til personlig velvære og tryghed. Det kræver, at man finder gode gennemtænkte løsninger, som afvejer og balancerer modsatrettede krav allerede i den indledende planlægningsfase. Et tæt samarbejde mellem eksperter på begge områder er tilrådeligt. 18

19 Det er uundgåeligt at skulle forholde sig til døden på et plejecenter. Det anbefales derfor, at der i den fysiske planlægning tages hensyn til, hvorledes hele det praktiske forløb ved dødsfald håndteres på en måde, der tilgodeser både personale og beboere på bedst mulig måde. Det er vigtigt, at alle arbejdsgange, rutiner, sikkerhedsforhold m.v. indarbejdes i projektet på et tidligt tidspunkt. Gældende lovgivning skal ligeledes indarbejdes tidligt i projektforløbet. Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som arbejdsplads. Arbejdsplads i en bolig Døden på arbejdspladsen Arbejdsplads Synlighed Rutiner/ arbejdsgange/ sikkerhed Overskuelighed/ intimitet Kilde: COWI 5.2 Hverdagsrehabilitering Langt de fleste borgere - herunder plejeboligbeboere - ønsker at klare de daglige gøremål selv længst muligt. Hverdagsrehabilitering fokuserer på, at borgeren styrkes i at mestre eget liv ved at motivere og opfordre til at borgeren selv udfører så mange daglige gøremål som muligt. Det kan være at tage tøj på, tage bad, gå omkring inde eller ude, socialt samvær osv. Motivation til at træne kan være vanskelig - ikke mindst hos svage ældre. Det er ikke kun et spørgsmål om personalets evne til at motivere, også boligens indretning kan påvirke lysten til at være mere fysisk aktiv. For ældre, der bor i plejeboliger, kan de fysiske rammer inddeles i tre områder: det private rum (boligen) plejeboligernes fælles indendørs faciliteter plejeboligernes fælles udendørs faciliteter. 19

20 De tre områder er beskrevet i det følgende Det private rum Det private rum har ofte begrænsede kvadratmeter. Det kan knibe med fri gulvplads, hvilket kan gøre det vanskeligt at bevæge sig omkring. Hverdags rehabilitering i det private rum vil typisk være tæt knyttet til mere personlige hverdagsaktiviteter som f.eks. hjælpe til egen hygiejne, dreje på vandhanerne, lægge tøj sammen, hjælpe aktivt til ved flytninger, selv at skænke kaffen etc De fælles indendørs faciliteter De fleste plejeboliger har velegnede fælles indendørs faciliteter, der kan understøtte hverdagsrehabilitering, f.eks. i forhold til mobilitet ved at anlægge en bevægebane der udfordrer sanserne, en lille bom hvor man kan gå balance, nogle ophængte skumbolde, der skal skubbes til (reaktionsevnen udfordres), planter eller andet der dufter, opfordring til at gå et lille stykke med lukkede øjne mv. Opstil et par trappetrin, der kan passeres. Placer en stol, hvor man skal rejse sig/sætte sig minimum tre gange, inden man går videre. Hæng billeder op af svage aktive ældre, der viser glæde ved at bevæge sig/være fysisk aktive. I nogle plejecentre er der en cafe, f.eks. i forbindelse med et dagcenter. Det kan være en god ide at beboerne har mulighed for at få deres daglige måltider i cafeen, det understøtter at beboeren skal bevæge sig rundt og indgå i større sociale sammenhænge De fælles udendørs faciliteter De fælles udendørs faciliteter er meget forskellige fra det ene plejecenter/-bolig til det andet. Men langt de fleste steder er der mulighed for på samme måde som indendørs at skabe forhindringsbaner eller aktivitetsområder. Er der en lille have, er det oplagt at plante planter med mange forskellige dufte. Til stimulering af fysiske aktiviteter kan der f.eks. etableres: En bro /overgang, der kan passeres. Hvis der hænges en elastik ved broens ender, kan der opstilles en regel om, at der skal "betales bropenge" for passage. Disse kan eksempelvis betales via 10 gange træk i elastikken Stier med forskelligt underlag - grus, sten, sand, asfalt etc. - kan desuden udfordre balance og mobilitet. Poser med sten, der skal flyttes til den røde cirkel (10 meter) eller den grønne cirkel (20 meter) vil ligeledes opfordre til bevægelse og dermed træning af funktionaliteten. 5.3 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologier og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe beboerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og lette arbejdet for medarbejderne. Inden for velfærdsteknologiområdet forsøger man at identificere, hvor ny teknologi og nye arbejdsgange kan medvirke til at frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område. Det gælder typisk arbejdsredskaber og hjælpemidler til både medarbejdere og borgere f.eks. nye typer lifte og kommunikationsredskaber. Det gælder også de 20

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04 Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger NOTAT Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger Indledning Københavns Kommune har siden 2006 arbejdet med at modernisere boligmassen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET FUNKTIONALITET Loftslifte, afstande mellem arbejdsstationerne, videndeling og gode indeklimaforhold har betydning for personalets stressniveau, arbejdsglæde og risikoen for behandlingsfejl Der er en lang

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Notat om nyt Sundhedscenter.

Notat om nyt Sundhedscenter. Notat om nyt Sundhedscenter. Center for Sundhed og Omsorg 16/2 2012, Erik Petersen Overordnet Egedal Kommune står over for en stor investering i et Sundhedscenter. Dette Sundhedscenter skal ses som en

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 November

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Mål Målene på politikområde 12 og 15 er ens. Der henvises til beskrivelsen på politikområde 12.

Mål Målene på politikområde 12 og 15 er ens. Der henvises til beskrivelsen på politikområde 12. Politikområde 15 omfatter en række tilbud, som primært henvender sig til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Området omfatter hjemmehjælp på Plejecentret Christians Have og hjemmehjælp

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 PLEJEOMRÅDET Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning, kompetence, visitation...3 1. Plejeboliger...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4 3. Øvrige boliger...7

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune Projektbeskrivelse Projektets navn: Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune 1. Baggrund På grund af vigende efterspørgsel på ældre- og handicapboliger i Stevns Kommune er

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 3. marts 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer:

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. oktober 2007 Lokale: 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 08.30-10.30 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/83 Mødekalender for 2008...

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere