Organisationsteori. Trine Ammitzbøll. 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober

Transkript

1 Organisationsteori Trine Ammitzbøll 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober

2 Litteratur for idag Edgar Shein, kap. 2 og 3: Organizational Culture and leadership Sheins kulturteori Link til Sheins kulturteori Vision og mission Link til video om mission og vision Henry Minzbergs organisationsstrukturer Link Henry Minzbergs organisationsstrukturer: Lektionsplan Link til 1. semester DK

3 Dagens program Tema 3 præsenteres Organisationsstrukturer Øvelse Pause Vision og mission Øvelse Videoer der understøtter indsigter

4 Tema 3 - Danseskole Udvikle en forretningsmodel og hjemmeside til en danseskole. Danseskolens kunder er typisk kvinder, hun er drivkraften, og han er den, der skal overbevises. Jeres kunde er danseskolen. I får tildelt et dansekursus jeres gruppe skal promovere. Projektlederen skal udpeges senest på fredag, skriv til linnea. Websitet skal bestå af en forside og mindst én underside pr. gruppemedlem. Gridbaseret design grid, Inspirations- og præsentationsmoodboard, HTML og CSS validering, sitet skal fungere i både Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari og ved skærmopløsning på 1024 og Koden skal være søgemaskineoptimeret. Websitet skal være online.

5 Tema 3 - Virksomhed En forretningsmodel til danseskolen med brug af Business Model Canvas. En vision og mission for danseskolen. Anvend projektplanlægnings værktøjerne, Trello Asana (+ instagantt) eller Podio og fremvis din projektplan på bloggen via skærmbilleder. Beskriv kort om I fulgte jeres plan og hvilke problemer I evt. stødte på. Medtænk faserne i IDEO s Design Thinking (Discovery, Interpretation, Ideation og Experimentation). Beskriv jeres ideer bag jeres forretningsmodel, mission og vision. Samt projektplanlægning og ledelse af projektet.

6 Hvor er I i fødekæden? Hvad er jeres titler? Konceptudviklere, Webmaster, Webredaktør, Content Manager, Webdesigner, Projektleder, Programmør? Hvor skal i arbejde? Virksomheders kommunikations- og markedsføringsafdelinger. Reklame- og marketingsbureauer. Mediebranchen, f.eks. inden for film- eller tv-produktion. Selvstændige medievirksomhed og/ eller freelance? Hvem skal i samarbejde med? Offentlige, private, non-profit, kommercielle, stats- og kommunalt ejede institutioner?

7 Mintzbergs organisationsmodel Canadisk organisationsteoretiker Henry Mintzberg ( ) Har beskrevet, hvordan organisationer kan indrangeres i 5 hovedtyper. Teorien er fra Nordamerika Det er store virksomheder, der har leveret inspirationen. Modellen kan ses som en slags idealtype for organisationen Grundtræk ved organisationsformer og forsøger at se dem i deres rene form. De fleste af virkelighedens organisationer kan indeholde elementer fra flere af disse rene former. Funktionalistisk forklaring på, hvorfor der er organisation Organisation er funktionelt set en måde at reducere kaos på. Ved at have en organisation får man etableret et sæt af regler og procedurer, som giver forudsigelighed, og effektivitet.

8 Mintzbergs organisationsmodel Mintzbergs pointe er, at de samme funktioner skal varetages, uanset om der er tale om en enkel struktur eller en stor vidtforgrenet virksomhed med mange afdelinger. Der skal udøves ledelse, hvis der er ansatte. Der skal tænkes strategisk, dvs: Hvad skal man gøre i de og de situationer i fremtiden? I den lille virksomhed kan ejeren gøre disse ting uden at tænke over, at han gør dem.

9 5 generiske strukturer Den enkle struktur Maskinbureaukrati Adhockratiet Den divisionsopdelte form Fagbureaukrati

10 Organisationsstrukturer

11 Organisationsstrukturer Kilde:

12 Organisationsstrukturer Primært kerne Dem, der udfører det grundlæggende arbejde Strategisk apex - Topledere eller direktion Sikre, at organisationen tjener sin mission på en effektiv måde. Mellemledergruppen Kæden der forbinder det strategiske apex til kernen ved anvendelsen af delegerede formel autoritet Teknostrukturen - planlægningsmedarbejdere Analytikere der påvirker andres arbejde. De kan planlægge det, ændre det, eller uddanne mennesker, der gør det. Støttegruppen - servicefunktion, HR-medarbejder, regnskab Sammensat af specialiserede enheder, der findes for at yde støtte til organisationen udenfor operationsstuens arbejdsflow

13 Organisationsstrukturer

14 Den enkle struktur Lidt eller ingen teknostruktur, få support medarbejdere, Primær koordineringsmekanisme: Direkte overvågning. Nøgledel af organisationen: Øverste ledelse En løs arbejdsdeling, minimal differentiering blandt sine andele og et lille ledelsesmæssige hierarki. Typisk simpel struktur: Automobilforretning, middelstor butik, håndværkervirksomhed.

15 Den enkle struktur Kilde:

16 Maskinbureaukrati Fra det klasiske industrisamfund, til at styre tilrettelæggelsen af arbejdet på samlefabrikkerne, der stod for masseproduktionen. For at sikre et ensartet produkt måtte man have kontrol indført i alle led i organisationen. Bureaukratiet have opbygget effektive procedurer til at sikre kontrollen. Personalet er relativt uddannede med tillærte kvalifikationer. Flyselskab, bilfabrik, områder der er underkastet kvalitetsstyring.

17 Maskinbureaukrati Ledelse sker top-down. Det er nødvendigt pga. de opgaver, der skal løses. Ledelsen tager strategiske beslutninger, som nedbrydes til taktiske overvejelser på mellemlederniveau og ordrer og arbejdsinstrukser på det lavere niveau. Den giver effektivitet, fordi folkene på gulvet bliver gode til deres arbejde, når de har været igennem rutinerne et stort antal gange. Samtidig giver arbejdsdelingen behov for koordinering.

18 Maskinbureaukrati Der kan let opstå forskellige kulturer i organisationens forskellige led. Blandt arbejderne på gulvet opstår der en dem-os stemning. Der bliver stor afstand til dem deroppe. Det kan true organisationens fortsatte eksistens, idet der kan ske det, at grupper i organisationen modvirker det, de andre (fejlagtigt?) opfatter som fælles målsætninger. Hvis man står over for skiftende markedsforhold og relativt hurtige forandringer i omgivelserne, kan organisationstypen skabe problemer, da den er svær, at omstruktureres. For at klare dette problem, begynder man eventuelt at splitte organisationen op i selvstændiggjorte enheder.

19 Maskinbureaukrati Kilde:

20 Den divisionsopdelte form Når begge virkskomheder opererer som helt selvstændige virksomheder under samme hat. Det gøres for i én forstand at reducerer kompleksiteten internt i afdelingen. Ledelsen kan vurdere resultaterne i de selvstændige enheder hver for sig. I informationssamfundet begynder man at bryde de hierarkiske organisationer ned. Man kommer mere i kontakt med de mennesker man skal servicere. Mellemledelse er nøgledelen af organisationen. Typisk Den offentlige sektor i kommuner.

21 Den divisionsopdelte form Kilde:

22 Adhockratiet Afledt af det latinske udtryk ad hoc, der betyder til dette formål og det græske ord cratos, der betyder styre. Adhockratiet virker ikke ved ledelse og kontrol. Nøgledel af organisationen: Meget omskiftelig, tværfagligt samarbejde, uformet, hurtige beslutninger. Primær koordineringsmekanisme gensidig tilpasning. IT-firmaer, reklamebureauer, forskningsvirksomheder, teatre.

23 Adhockratiet - ledelse Ledelse består i at formulere fælles mål og få organisationens medlemmer til at internalisere disse mål, så de arbejder ud fra dem. Organisationen er flad. Der er ikke mange formaliserede regler om ledelse. Hver medarbejder eller medlem af organisationen leder så at sige sig selv og arbejder for at fremme fælles mål. Findes typisk i informationssamfundet, hvor opgaverne ændrer sig hele tiden, fordi markeder og samfund ændrer sig.

24 Adhockratiet Kilde:

25 Fagbureaukrati Fagbureakrati findes forskellige steder i samfundet. F.eks. Konsulentvirksomheder, velfærdssektoren, museer, hospitaler og skoler. Er præget af et større antal specialister med relativt ensartet uddannelsesniveau, der står for produktionen i virksomheden. Nøgledel af organisationen: Produktionskernen. De er autonome arbejdere, definere selv hvad de laver, og hvordan det skal laves - uden indblanding fra ledelsen.

26 Fagbureaukrati - ledelse Ledelsen ses som, om ikke af det onde, så noget, der tåles. Man indrømmer, det kan være nødvendigt, at nogle står for visse administrative funktioner, men det egentlige arbejde er det, de faglige specialister laver. Det er organisationens kerneydelse, dens eksistensberettigelse. Derfor skal ledelsen udøve sin ledelse med særlig omhu, så den ikke fører til konflikter med det specialiserede fagpersonale.

27 Fagbureaukrati - funktioner De tekniske hjælpefunktioner er små. Det er på en skole eller et universitet det såkaldte Teknisk-administrativt Personale. Ledelsen er også lille og mere strategiformulerende end normudstedende. For ikke at komme i karambolage med den demokratiske kultur.

28 Fagbureaukrati Kilde:

29 Gruppe øvelse Identificer nedenstående virksomheders organisationsstrukturer ud fra Mintzbergs modeller: 1) Novo Nordisk 2) Tryg 3) KU Argumenter for jeres valg Præsenter for klassen

30

31

32

33 PAUSE...

34 Vision og mission

35 Vision og mission VISION Hvad vi ønsker at blive til En drøm eller visualisering af et muligt fremtidig mål MISSION Dét vi er! Et specifik opnåeligt mål

36

37 Artefakter og adfærd Artefakter er alt det, som er skabt af intelligente væsener; i øjeblikket er vores viden begrænset til menneskeheden. Artefakter kan observeres, men er ikke altid lette at tyde. Artefakter og adfærd: Hvordan har vi indrettet os? Hvordan man går vi klædt, Hvordan taler vi sammen kontor vittigheder og historie Hvem taler sammen? Hvordan er vores arkitektur, farver og stil Hvordan er vores parkeringsregler parkere vi som vi vil eller har vi hver vores parkeringsplads? Artefakter og adfærd er virksomhedens faciliteter, kontorer, møbler, synlig måde man roser og anerkendelse hinanden på, den måde man går klædt på, hvordan de enkelte medarbejdere interagerer med hinanden og med eksterne partnere og kunder.

38 Værdier og normer Organisations værdier er organisationens erklærede eller ønsket kulturelle elementer. Værdier og normer er på et højere bevidsthedsniveau. Hvordan medarbejderne siger de udføre deres job, hvordan man arbejder og taler med kunder og kollegaer. Værdier og normer Hvad skriver vi på vores hjemmeside? Hvad er virksomhedens værdier de nedskrevet værdier som du kan læse? Hvordan organisere vi os? Hvilke regler følger vi? Organisationens værdier kan ses ved at interviewe medarbejdere og bruge spørgeskemaer til at indsamle holdninger som medarbejdere og organisationen har. Du kan også lytte til lyd eller videooptagelser hvor den administrerende direktør eller andre ledere taler, og hvor du kan registrere en formel professionel attitude eller en personlig komme-os-ved holdning.

39 Grundlæggende antagelser De grundlæggende antagelser er de uskrevne regler som angiver samspillet mellem medarbejderne i organisationen. De grundlæggende antagelser er ofte tabuer som der ikke tales om i organisationen. De grundlæggende antagelser er typisk så godt integreret i organisationens miljø, at de er svære at identificere for medarbejderne. Grundlæggende antagelser Hvordan ser verden ud? Hvordan er mennesket? Hvad gør mennesket? Normer, attituder, den måde man tager beslutninger på og agere på er blevet normen over tid. Dette gør at det bliver usynligt for den enkelte medarbejder hvordan man gør, de er en del af underbevidstheden! Antagelserne eksisterer usynligt og ubevist for den enkelte medarbejder i organisationen, og det kan være svært at forstå dette dybeste niveau af organisationskulturen.

40 Virk- og organisationskultur

41

42

43

44

45

46 Videoer

47 Videoer

48 Videoer