Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession"

Transkript

1 Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession Af Anders Siig Andersen 1 Projektorganiseret studiearbejde har en dobbelt udfordring med på den ene side at sikre de akademiske standarder og på den anden side at give de studerende kvalifikationer og kompetencer til at kunne medvirke i projekter i virksomheder og organisationer uden for universitetet. Artiklen viser, hvilket læringsudbytte studerende kan have af projektarbejde i studiesammenhængen, og at dette læringsudbytte ikke blot har akademisk men i høj grad også erhvervsmæssig relevans. Samtidig understreges det, at den erhvervsmæssige relevans kan styrkes, hvis uddannelsesplanlæggere, lærere og studerende sætter sig ind i, hvilke vilkår projektarbejdet er underlagt uden for universitetet, samt hvilke projektrelaterede metoder og redskaber, der anvendes i forskellige kontekster. Artiklen argumenterer for, at universitetet bør overveje at formulere mere eksplicitte krav til de studerendes projektkvalifikationer og kompetencer, som både omfatter den grundlæggende akademiske kompetence og de supplerende krav, der stilles til professionel projektplanlægning, -gennemførelse og -evaluering. Artiklen har direkte relevans for personer, der planlægger og tilrettelægger universitetsuddannelser og for undervisere og vejledere, som i det daglige er ansvarlige for undervisningens kvalitet. For studerende kan det ligeledes være relevant at have viden om sammenhænge mellem det, man lærer om projektarbejde ved universitetet, og de projektkvalifikationer og -kompetencer, der efterspørges uden for universitetet. Indledning Da det problemorienterede, tværfaglige og deltagerstyrede projektarbejdet blev indført på de nye universitetscentre i Roskilde (1972) og Aalborg (1974) var det med en betoning af de særlige innovative potentialer, som arbejdsformen besidder i forhold til udvikling 1 Artiklens forfatter er uddannet på Roskilde Universitet og har erfaring med projektvejledning fra bachelor- til ph.d. niveau, med styring af omfattende og komplekse forsknings-, planlægnings- og evalueringsprojekter og med gennemførelse af forskningsbaseret undersøgelse af projektarbejde (jf. Andersen, Andersen & Gleerup 2007). Forfatteren er institutleder i Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning og arbejdede fra januar 2010 til august 2011 med at udvikle en reform af bacheloruddannelserne ved Roskilde Universitet.

2 2 Nummer af både videnskaben og det akademiske erhvervsarbejde (se f.eks. Illeris 1976) 2. Siden da er projektarbejdsformen blevet udbredt på universiteterne og ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark. Her 40 år efter kan det være relevant at reflektere over, hvordan universiteterne håndterer den dobbelte udfordring med på den ene side at stå inde for uddannelsernes videnskabelige standarder og på den anden side at kunne honorere de stadigt stigende krav til uddannelserne erhvervsrelevans 3. Mere konkret rejses der i artiklen fire underspørgsmål, som er orienteret mod at afdække forskellige sider af problemstillingen: 1) Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de krav en studiemæssige kontekst for projektarbejdet stiller til de studerende vedrørende kvalitets- og vurderingskriterier, og de krav en erhvervsmæssig kontekst stiller til medarbejdere, der indgår i projekter? 2) I hvilket omfang medtænkes disse ligheder og forskelle i konstruktionen af mål for læringsudbytte af projektbaserede universitetsuddannelser? 3) Hvilke formelle rammer er universiteterne underlagt i forhold til at formulere bindende mål for læringsudbytte? 4) Kan målene for projektarbejdet ved universiteterne formuleres mere hensigtsmæssigt med henblik på bedre at tilgodese mål af erhvervsmæssig karakter uden at sænke kravene til de akademiske standarder? Det er ikke muligt at behandle disse spørgsmål i forhold til alle afskygninger af projektarbejdsformen inden for den begrænsede plads, artikelformatet stiller til rådighed. Gennem udbredelse og anvendelse af projektarbejdet i mange forskellige undervisningsmæssige kontekster har det udviklet sig til at dække over en bred variation af pædagogiske arbejdsformer. Hermed har begrebet mistet den relative én-tydighed, det besad i 70 erne, og forestillingerne om, hvilke faglige mål arbejdsformen skal bidrage til at realisere, er ligeledes blevet mangfoldige. Fremstillingen vil fokusere på de mere ambitiøse anvendelser af projektarbejdet, dvs. på projektarbejde som organiseres i grupper, som er problemorienteret og som bryder med en enkeltvidenskabelig tilgang ved at inddrage fagelementer fra flere forskellige fag, idet fagelementerne kombineres for at opnå en nuanceret belysning af kompleksiteten 2 Apel og Knoll viser, at projektarbejde har været benyttet i undervisningen ved arkitektskoler i Frankrig og Italien siden I 1880 blev projektarbejde indført i Nordamerika inden for erhvervsorienterende og forberedende undervisning af bl.a. Wodwards, Richards og Kilpatrick. Apel og Knoll peger på, at Dewey primært har beskæftiget sig med problemorienteret arbejde i undervisningen, men at han også har bidraget til diskussionen om projektarbejdsformen. Dewey opstiller fire krav til arbejdet med projekter i folkeskolen: Det må relatere sig til elevernes interesser, behov og erfaringer, det må repræsentere noget værdifuldt i livet og være nyttigt også i et voksenperspektiv, det må ikke begrænses til manuelle færdigheder men også formidle åndelig viden og det må besidde kontinuitet, så elevernes erfaringshorisont løbende udvides (jf. Apel & Knoll 2001: 38). 3 Se f.eks. Bologna processen 2020 Status og tendenser i Danmark Anders Siig Andersen

3 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 3 i de valgte problemstillinger. Det kendes efterhånden fra de fleste universiteter, men praktiseres stadig mest udbredt som gennemgående pædagogisk arbejdsform ved universiteterne i Roskilde og Ålborg. På begge disse universiteter er undervisningen fortsat karakteriseret ved, at projektarbejdet ikke blot er en arbejdsform blandt mange, men at hele universitets pædagogisk tilrettelæggelse og uddannelsesmæssige struktur er bygget op om projektarbejdet som dén centrale arbejdsform. Dette er unikt også i international sammenhæng. Desuden giver artikelformatet ikke mulighed for at redegøre for projektarbejdsformens anvendelse inden for alle universitetets fagområder og -niveauer. Det er valgt at behandle problemstillingen med udgangspunkt i eksempler fra det samfundsvidenskabelige hovedområde, og fremstillingen er fokuseret på bachelorniveauet. Artiklens opbygning Artiklen indledes med at undersøge målbeskrivelserne i studieordninger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde ved universiteterne i Aalborg og Roskilde. Formålet er at belyse vægtningen mellem akademiske og erhvervsmæssige mål for studiearbejdet. Det påvises, at studieordningerne vægter de akademiske mål højt, og at der kun er sparsomme henvisninger til projektarbejdets anvendelsesformer uden for universitetets mure. Herefter belyses nogle aspekter ved projektarbejdet som arbejdsform i offentlige og private organisationer. Det fremhæves, at de krav til at håndtere projektarbejdede, som henholdsvis studerende og medarbejdere i virksomheder og organisationer skal besidde, på mange måder er overlappende og sammenvævede, men at der også er betydningsfulde forskelle. Forskellene indebærer en risiko for, at studerende erfarer et kvalifikations- og kompetenceunderskud, når de bliver projektdeltagere eller -ledere i deres akademiske erhvervspraksis, selv om de har arbejdet mange år med projekter ved universitetet Det særlige greb i artiklen er herefter at se på de formelle betingelser for formulering af retningsgivende og bindende mål med projektarbejdsformen. Dette grundlag benyttes som udgangspunkt for at skitsere nogle kvalifikations- og kompetencemål, som i højere grad end de nuværende tilsigter, at de studerende rustes til at gennemføre projekter både ved og uden for universitetet. Artiklen afsluttes med en påpegning af, at det dobbelte hensyn til studie- og erhvervsmæssige kompetencer ikke giver en udtømmende beskrivelse i forhold til de typer af kvalifikationer og kompetencer, man forestillede sig som mål, da projektarbejdet blev Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

4 4 Nummer indført på universiteterne. Det, som mangler, er projektarbejdets potentielle betydning for de studerendes personlige og almene dannelse, som i de tidlige begrundelser af projektarbejdet repræsenterede den kritiske pol i et begreb om dobbeltkvalificering. Læringsmål i samfundsvidenskabelige basis- og bacheloruddannelser ved Roskilde og Aalborg Universitet Universiteternes prioritering mellem videnskabelige og erhvervsmæssige hensyn i uddannelsestilrettelæggelsen fremgår af uddannelsernes studieordninger. Studieordningerne kan forstås som grænseobjekter (jf. Wenger 2004) mellem de forskellige grupper, der samvirker om en universitetsuddannelse, dvs. studieledere, administratorer, lærere, studerende og censorer. Studieordningerne etablerer et særligt sæt af institutionaliserede betingelser for den enkelte uddannelse, dvs. nogle mål, rammer og vurderingskriterier, som de deltagende grupper må orientere sig efter for at sikre, at målene for de studerendes læringsudbytte kan nås. I denne artikel er det valgt at se på bachelorstudieordninger inden for det samfundsvidenskabelige område ved Aalborg og Roskilde Universitet. På Aalborg Universitet drejer det sig om Rammestudieordningen for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og Studieordningen for Bacheloruddannelse med samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag. På Roskilde Universitet drejer det sig om Studieordningen for det Samfundsvidenskabelige Basisstudium og Studieordningen for Socialvidenskab 4. Der er en relativt høj grad af overensstemmelse mellem studieordningerne ved de to universiteter med hensyn til beskrivelsen af uddannelsernes mål. I kondenseret form kan disse mål rubriceres i følgende typer: de studerende skal kunne formulere, afgrænse og præcisere samfundsvidenskabelige problemstillinger de skal have en bred og tværfaglig forskningsbaseret og teoretisk viden inden for området, som de kan forholde sig kritisk og reflekteret til de skal have viden om forskellige videnskabsteoretiske paradigmer og kunne reflektere disse paradigmers indbyrdes relationer kritisk 4 Ved Aalborg Universitet er bachelorstudiet delt mellem et fællessemester for alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser (30 ECTS) og 5 semestre i den fagspecifikke del af bacheloruddannelsen (150 ECTS). Ved Roskilde Universitet har bacheloruddannelsen fire delelementer. Basisdelen udgør 85 ECTS, valgdelen 10 ECTS, fagdelen 70 ECTS og bachelorprojektet 15 ECTS. Anders Siig Andersen

5 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 5 de skal have viden om videnskabelige metoder og kunne redegøre for og begrunde valg af metode i forhold til problemstilling og genstandsfelt de skal selvstændigt kunne foretage undersøgelser og styre processen de skal kunne analysere og drage konklusioner på et tværfagligt grundlag gennem en kritisk og begrundet anvendelse af forskellige begreber, teorier og metoder de skal kunne samarbejde konstruktivt i et projektorganiseret læringsmiljø de skal kunne formidle samfundsmæssig viden velstruktureret både skriftligt og mundtligt inden for de akademiske krav og normer Kondenseringen udelader nogle formuleringsmæssige forskelle og nogle specifikke faglige henvisninger til bestemte samfunds- og vidensområder, men er tilstrækkelig til at give et overordnet signalement af de mål, der gælder for uddannelserne. Der er ingen tvivl om, at målene primært er modelleret efter forskningsprojektet som forbillede og skabelon og med et sæt af videnskabelige faglige standarder som retningsgiver for beskrivelsen 5. Der er givetvis behov for denne type af akademiske kompetencer også i en professionel arbejdspraksis. Samtidig skaber den entydige fokusering på de videnskabelige standarder imidlertid også en risiko for, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til den type viden og færdigheder, som udspringer af behovene i den arbejdsmæssige praksis, hvor projektarbejdsformen anvendes 6. Projektarbejdets professionelle standarder Projektarbejde har været kendt i erhvervslivet, længe før det blev opfundet som videnskabelig disciplin og organisatorisk koncept. Saynisch anfører, at projektledelse som koncept oprindeligt blev udviklet i USA i begyndelsen af 1950 erne af forsvarsdepartementet i samarbejde med NASA i forhold til virksomheder inden for luftfarts- og forsvarsindustrien (jf. Saynisch 2010). Siden er projektarbejdet udbredt inden for en lang række forskellige virksomhedsområder, offentlige organisationer, m.v. Der findes mange eksempler på beskrivelser af de opgaver af forskellig art, der skal varetages inden for projekter, samt af de krav opgaverne stiller til projektlederen og de 5 Beskæftigelse fremstår som et vigtigt formål med bacheloruddannelserne ved begge universiteter, og begge steder er der formuleringer, som understreger betydningen af projektarbejdsmetode i denne sammenhæng. Disse formuleringer gives imidlertid ikke forpligtende karakter i uddannelsernes målbeskrivelser. 6 De to sidste punkter om samarbejde og formidling synes dog i højere grad end de øvrige at pege udover universitets rammer. Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

6 6 Nummer øvrige projektdeltagere. Inspirationen til nedenstående oplistning af centrale opgaver i forbindelse med planlægning, styring og gennemførelse af projekter er hentet fra en udbredt dansk Grundbog i projektledelse, der er udarbejdet af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis (Mikkelsen & Riis 2007). Listen henviser til det, der kaldes en lineær og målorienteret projektmodel, dvs. en model, som bygger på, at projekter kan styres rationelt via planer og kalkuler, hvor styringsprocessen primært består i at vurdere og korrigere afvigelser fra planen. Listen er kondenseret, men det er tilstræbt at fastholde et generelt billede af opgaver og processer i forbindelse med projektplanlægning, -styring og -gennemførelse: Planlægning Udarbejdelse af rammer og formål med projektet Udpegning af ledelsesansvarlig for projektet Udpegning projektleder Udarbejdelse af projektbeskrivelse med bl.a. mål, delmål, opgaver, milepæle, produktkrav/leverancer, ressource- og tidsplan Udarbejdelse af plan for organisation og styring Sammensætning af projektgruppe og afdækning af gruppens ressourcer og kompetencer Udarbejdelse af budget samt periodisering og nedbrydning af budget på aktiviteter. Kortlægning af samarbejdsrelationer samt udarbejdelse af internt og ekstern kommunikationsplan Kortlægning af interessenter og analyse af interessenters holdninger og betydning for projektet Risikoanalyse og -vurdering Styring og gennemførelse Tids- og mål- og opgavestyring Kvalitetsstyring Omkostningsstyring Risikostyring Ekstern kommunikation og kontakt til interessenter Samarbejde og intern kommunikation i projektgruppen Procesdokumentation Hertil kommer den efterfølgende proces med at udbrede og implementere resultater fra projektarbejdet i virksomheden eller organisationen, hvor man bl.a. skal kunne håndtere det såkaldte læringsparadoks: På den ene side er projektarbejdet en velegnet arbejdsform til at skabe ny viden på den anden side indebærer projekters tidsbegrænsede karakter en risiko for, at den viden, som projektet genererer, ikke udbredes og benyttes i organisationen, når projektet er afsluttet (jf. Bakker m.fl. 2011). I de senere år er der opstået et øget fokus på de komplekse, cirkulære og endda kaotiske sider af projektarbejdets virkelighed, som stiller krav om ny viden og nye redskaber. I den nyere forskning på området peger bl.a. Kapsali på, at der er behov for en fleksibel organisering og en stor vægt på at håndtere relationer mellem projektet og dets omverden især i situationer, hvor det er vanskeligt at forudsige resultaterne, sam- Anders Siig Andersen

7 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 7 tidig med at projektarbejdet er præget af mange interessenter og komplicerede relationer. Kapsali understreger, at konventionel projektledelse med vægt på detaljeret planlægning, formaliseret vertikal kommunikation og tæt kontrol kan virke kontraproduktiv i sådanne projekter. Baggrunden er, at denne type projektledelse kan forhindre innovation samt relevant kommunikation mellem projektet og dets interessenter uden for organisationen, og at den hermed kan forhindrer en hensigtsmæssig håndtering af kontingens og forandring (jf. Kapsali 2011: 405). De danske forfattere Mac & Ejlskov argumenterer ligesom Kapsali for, at forestillinger om planlægning, styring og målrettethed i mange tilfælde har vist sig utilstrækkelige i forhold til at beskrive, hvad der foregår i projektarbejdsforløb. De argumenterer ligeledes for at sådanne forestillinger kan virke kontraproduktive i forhold til at realisere projekters kreative og innovative potentialer (jf. Mac & Ejlskov 2009: 23 f). Mac & Ejlskov skelner mellem en rammeorienteret og en indholdsorienteret tilgang til projektarbejdet. Den rammeorienterede tilgang lægger vægt på hurtigst muligt at reducere usikkerhed ved at opstille mål og delmål og ved at styre projekters forløb med henblik på at nå disse mål. Den indholdsorienterede tilgang lægger vægt på at skabe processer, der kvalificerer den viden, man på forhånd har, og venter med at opstille endelig mål og delmål, til man mener at have viden nok til at formulere de rigtige mål (jf. ibid: 95). De karakteriserer den indholdsorienterede tilgang med følgende formulering: Det er nærmere præget af, at man forsøger sig frem, tester, vender tilbage, drager ny viden ind og er parat til at lade ny viden kuldkaste eksisterende viden. (Mac & Ejlskov 2009: 23). De peger på, at jo bedre projektdeltagerne er i stand til at navigere i dette tilsyneladende kaos, des bedre fungere projektarbejdsprocessen. De advokerer på denne baggrund for at benytte en kompleksitetsmodel som grundlag for forståelse og styring af projektarbejdet, idet de skelner mellem forskellige zoner (resultat-,visions-, forhandlings-, kreativitets- og anarkizone), som præger projektarbejdets dynamik over tid, og som kræver forskellige ledelses- og styringsindsatser (se ibid: 102 ff ). Udbredelsen af projektarbejdet har medført, at der også bliver fokuseret på optimering af de mere personrettede aspekter af arbejdsformen f.eks. gennem målrationel anvendelse af psykologisk viden om lederegenskaber, kreativitet, samarbejdsevne, kommunikationsevne, personlig ydeevne og robusthed mm. Formålet er her at tilbyde metoder og redskaber til udvikling, balancering og styring af selvet og de personlige kompetencer. Ser man på kursustilbuddene inden for området 7, er der et omfattende udbud af kurser, som vedrører ovenstående planlægnings-, styrings- og gennemførelsesaspekter. Hertil 7 Her er set på kursuskataloger for DJØF og DM fra Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

8 8 Nummer kommer en mængde kurser, som fokuserer på de personlige kompetencer. Disse kurser henvender sig især til medarbejdere, som er beskæftigede med problemløsningsopgaver i organisationsformer, der er kendetegnet ved samarbejde og fleksibilitet, sådan som det f.eks. kendes fra deltagelse i projekter. Det drejer sig bl.a. om kurser i: Mundtlige præsentationer 8 Skriftlige præsentationer Facilitering og styring af møder Personligt lederskab Konflikthåndtering og mediering Brug af anerkendelse, feedback, sparring og coaching Benyttelse af metoder til fremme af kreativitet og idéudvikling Memoteknikker og kognitive struktureringsteknikker Metoder og redskaber til håndtering af overstimulerede og krydspressede situationer i fleksible organisationsformer Metoder og redskaber til at arbejde med personlig balance og til at undgå overbelastning I beskrivelsen af projektarbejdets planlægnings-, styrings- og ledelsesmæssige aspekter i relation til virksomheder og organisationer er det slående, at der kun i meget begrænset udstrækning refereres til den type af faglige kompetencer, som man kan tilegne sig i en universitets- eller anden uddannelse. Denne type af kompetencer forudsættes at være ved hånden, så projektgrupper til enhver tid kan etableres med den komposition af faglige forudsætninger, som er hensigtsmæssig i forhold til projekterne udfordringer og mål. Der fokuseres i langt højere grad på andre aspekter af projektarbejdskompetencen. Lidt forenklet kan man sige, at medarbejderne udover at honorere de relevante faglige krav, også skal besidde følgende kendskab, evner og erfaringer: Kendskab til projekters indlejring i samt afhængighed og påvirkning af virksomheders og organisationers eksterne og interne kontekster, rationaler, ressourcer, strukturer, systemer og kulturer Kendskab til forskellige forestillinger om projektstyring og projektledelse: lineære, 8 Hvert af disse personrettede kompetenceområder kan underinddeles i mere specifikke færdigheder, hvor af nogle udgør indholdet i særlige kursusforløb. F.eks. kan Mundtlige præsentationer underinddeles i indhold og strukturering af taler, manuskriptteknik, retorik, sammenhængen mellem det talte ord, krop og stemme, memo- og improvisationsteknikker, powerpoint, tackling af nervøsitet, m.v. Anders Siig Andersen

9 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 9 komplekse, cirkulære, kaotiske mm. og evne til kritisk refleksion af de forskellige modellers styrker og svagheder Kendskab til forskellige redskaber, der er udviklet til at optimere delprocesser i projektarbejdet som led i professionel arbejdspraksis, og som indgår i den almindelige sprogbrug i virksomhedsmæssige og organisatoriske kontekster og i forventninger til projektarbejdskompetence Kendskab til forventninger og sprogbrug vedr. personlige kompetencer i forhold til kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering, kreativitet og innovation, strukturering samt balancering og styring af selvet mm. og erfaringer med benyttelse af metoder og teknikker til at fremme disse kompetencer Det vil givetvis kunne støtte ny-uddannede kandidater fra universiteterne i at benytte deres erfaringer fra projektorganiserede studieformer i arbejdslivet, hvis de har kendskab til sådanne krav, og hvis de er i stand til både teoretisk og praktisk at oversætte deres eksplicitte og tavse viden om projektarbejdet ved universitet til projektarbejde i andre kontekster og anvendelsessammenhænge. Samtidig vil nogle af de redskaber, som er udviklet i erhvervsmæssige kontekster med henblik på at optimere projektarbejdets forskellige aspekter, formodentlig også kunne bidrage til at styrke kvaliteten af projektarbejdet ved universiteterne. Samfundsmæssige diskurser om kvalifikationer, kompetencer og livslang læring Som beskrevet i artiklens indledning er det hensigten at nå frem til en skitsering af nogle faglige mål for den projektorganiserede undervisning ved universitetet, som i højere grad end de nuværende rummer en bestræbelse på, at de studerende bliver rustet til at gennemføre projekter både i studiearbejdet og i deres senere erhvervsmæssige praksis uden for universitetet. For at realisere denne hensigt er det nødvendigt at kaste et blik på de regler, som definerer det formuleringsmæssige grundlag for en sådan skitse. Som baggrund for fremstillingen af regelgrundlaget kan det være oplysende at kaste et kort blik på baggrunden for udviklingen i de begreber, der benyttes i regelgrundlaget, dvs. kvalifikationer og kompetencer. De samfundsmæssige diskurser om, hvilke krav der stilles til den nuværende og kommende arbejdskraft, var fra 1960 erne til begyndelsen af 1990 erne domineret af kvalifikationsbegrebet. Kvalifikationsbegrebet blev bragt i anvendelse på et tidspunkt, hvor sammenhængen mellem menneskers viden og færdigheder og det arbejde, de forventedes at udføre, i stigende grad blev anset for at være problematisk. Benyttelsen af begrebet var Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

10 10 Nummer i begyndelsen af perioden mest udbredt i relation til arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne. Sidemandsoplæring for ufaglærte og mesterlære for faglærte blev vurderet som utilstrækkeligt i forhold til at sikre en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet. Dette blev bl.a. udmøntet i, at der i stigende grad blev stillet krav om skolebaseret undervisning inden for disse områder. Kvalifikationsbegrebet refererede i denne sammenhæng dels til den type af viden og færdigheder, der var forbundet med virksomhedernes jobkonstruktioner og de samfundsmæssige forudsætninger for jobkonstruktionernes udformning kvalifikationer var her noget man kunne afdække gennem kvalifikationsanalyser. Dels refererede kvalifikationsbegrebet til den viden og de færdigheder uddannelsessystemet producerede via undervisning, og som kunne dokumenteres via udprøvning gennem eksamen mm. (se Andersen & Iversen 1995). Ifølge Hermann (2003) erstattes kvalifikationsbegrebet i begyndelsen af 1990 erne af et kompetencebegreb. Det begynder inden for Human Ressource Management tænkningen, men i løbet af 1990 erne kommer det også til at spille en væsentlig rolle i Finansministeriets forskellige moderniseringsprogrammer. I modsætning til kvalifikationsbegrebet er kompetencebegrebet bundet til at omsætte indre, personlige dynamikker (holdninger, vilje, følelser, værdier) sammen med viden og indsigt på en nyttig måde i en konkret situation, hvor et konkret problem eller en konkret udfordring skal håndteres (jf. Hermann 2003). Både kvalifikations- og kompetencebegrebet er knyttet til udviklingen af samfundets velstand via matchning af udbud og efterspørgsel efter færdigheder og viden. Med indførelsen af kompetencebegrebet ændres perspektivet imidlertid til i langt højere grad også at fokusere på personligheden som noget, der skal udvikles og forandres gennem hele livet. Man kan lidt forenklet sige, at udviklingen startede med et fagbegreb (jf. begreberne faglært og ufaglært), at kvalifikationsbegrebet blev indført på et tidspunkt, hvor forholdet mellem fag og arbejde blev problematisk i samfundsmæssig målestok, og at kompetencebegrebet indføres på et tidspunkt, hvor et snævert fokus på udviklingen af viden og færdigheder blev et utilstrækkeligt grundlag for at understøtte udviklingen i produktion og arbejde dvs. på et tidspunkt, hvor der blev efterspørgsel efter at benytte alle menneskelige kapaciteter i arbejdets tjeneste. På nogenlunde samme tidspunkt skifter diskursen fra forestillinger om undervisning og uddannelse, som noget der skal overstås tidligt i livet og som forsyner den enkelte med kvalifikationer, der holder hele livet til et begreb om livslang læring. For at kunne udnytte alle de menneskelige kapaciteter, må der ske en aktivering af alle de instanser i samfundet, der kan facilitere læreprocesser. Det gælder uddannelsesinstitutionerne, der må tilbyde undervisning, som kan benyttes af deltagere på forskellige tidspunkter i deres livsløb, det gælder arbejds- og til dels også fritidsorganisationerne, der må omskabes til Anders Siig Andersen

11 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 11 lærende organisationer, og det gælder individerne, der bliver tildelt et ansvar for at gøre ikke blot viden og færdigheder men også selvet til et livslangt forandringsprojekt (se også Andersen & Sommer 2003). Europæiske og danske rammer for beskrivelse af læringsmål i universitetsuddannelser Ser man på de overordnede rammer for definitionen af, hvilket udbytte de studerende skal have af deres videregående uddannelse, er disse definitioner bl.a. karakteriseret ved at både kvalifikations- og kompetencebegrebet anvendes. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (European Qualifications Framework) er output- og niveauorienteret, dvs. at den karakteriserer kvalifikations- og kompetenceniveauer gennem en taxonomisk beskrivelse af læringsresultater. Dette står i modsætning til tidligere, hvor eksamenskrav blev beskrevet som forskellige former for pensum, der skulle være læst, og som eleven eller den studerende skulle kunne redegøre for. I den europæiske kvalifikationsramme benyttes kvalifikationsbegrebet om viden og færdigheder, mens kompetencebegrebet vedrører evnen til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller studiesituationer og i faglig og personlig udvikling. I Danmark er rammerne for videregående uddannelse udmøntet i Universitetsloven og Uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetsloven er ganske sparsom i sin beskrivelse af de akademiske uddannelser. Universitetet skal bedrive forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder ( 2 stk. 1) og universitets uddannelsesresultater skal bidrage til fremme af vækst, velfærd og udvikling i samfundet ( 2 stk. 3). Uddannelsesbekendtgørelsen giver en mere fyldig beskrivelse. Generelt beskrives det, at bachelor- og kandidatuddannelser skal kvalificere studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder ( 1 stk. 1). For bacheloruddannelsernes vedkommende beskrives det, at den studerende skal indføres i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, at den studerende skal gives faglig viden og teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/ fagområdernes relevante bestanddele, og at den studerende skal gives grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificering til optagelse på en kandidatuddannelse (jf. 2). Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, som mere konkret Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

12 12 Nummer beskriver universitetsuddannelsernes læringsmål, er modelleret efter den europæiske. Output-orienteringen kommer til udtryk ved, at der spørges til hvilke kvalifikationer og hvilke kompetencer en studerende skal kunne demonstrere efter at have afsluttet en læreproces på et givet niveau. Af vejledningen fra ACE Denmark til akkreditering af eksisterende uddannelser (ACE Denmark 2011) fremgår det, at begrebet kompetenceprofil anvendes som overbegreb for kvalifikationer og kompetencer 9. Kompetenceprofilen for en given uddannelse etablerer en samlet ramme for beskrivelse af kvalifikations- og kompetencemål for alle uddannelsens fagelementer, og målene for fagelementerne skal omvendt samlet set realisere uddannelsens overordnede profil, dvs. de beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer. De centrale elementer i beskrivelsen af uddannelserne såsom optagelseskrav, faglig progression, pædagogisk tilrettelæggelse samt prøve- og eksamenskrav skal ifølge regelgrundlaget formuleres, så det sikrer en realisering af målene for læringsudbytte. I den danske kvalifikationsramme omfatter begrebet viden både viden om et emne og forståelse som udtrykkes ved at sætte viden i sammenhæng. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre (praktisk, kognitivt, kreativt eller kommunikativt). Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og evnen til at anvende viden og færdigheder i en studie- eller arbejdssituation. Universiteternes bachelorniveau karakteriseres ved, at den studerende skal opnå viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder samt evne til at kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Den studerende skal desuden opnå færdigheder i at anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber, kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og udvælge relevante løsningsmodeller. Der lægges særskilt vægt på, at den studerende skal opnå færdighed i at formidle faglige problemstillinger til fagfæller og ikke specialister. For så vidt angår kompetencer skal den studerende kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer, kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Udover den faglige viden og de faglige færdigheder lægges der således særskilt vægt på formidlingskvalifikationer, på kompetence vedr. kompleksitetshåndtering og professionel 9 For at få akkrediteret en uddannelse er det nødvendigt at acceptere begrebsanvendelsen, selv om den kan forekomme ulogisk. Der tales f.eks. om en kompetenceprofil, som henviser til en kvalifikationsramme, hvor kvalifikationsbegrebet er overbegreb for begreberne kvalifikation og kompetence. Anders Siig Andersen

13 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 13 deltagelse i fagligt og tværfagligt samarbejde samt på kompetence til at afdække egne læringsbehov og strukturere egne læreprocesser. Lidt forenklet kan man sige, at tænkningen bag kvalifikationsrammens bestemmelser vedrørende universitetsuddannelser bygger på, at videnskabsfagene med deres baggrund i forskningen sammensættes til undervisningsfag, og at undervisningsfagenes teorier, metoder og resultater er grundlag for den viden og de færdigheder, dvs. de kvalifikationer, som de studerende skal opnå. For at kunne benytte kvalifikationerne i en studie- og erhvervsmæssig sammenhæng er der behov for kompetencer, dvs. personlige egenskaber, der kan benyttes til at udnytte kvalifikationerne situationsbestemt herunder kompetencer til at styre processer, samarbejde og tage ansvar for egne læreprocesser. Forslag til almen kompetenceprofil for projektorganiserede bacheloruddannelser Når beskrivelsessystematikken fra kvalifikationsrammen anvendes i forhold til den projektorganiseret undervisning ved universiteterne, er der formodentlig en risiko for, at differentieringen mellem kvalifikationer og kompetencer oversættes til, at videnskabsfagene forsyner projektarbejdet med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, mens kompetencebegrebet henviser til de studerendes muligheder for at oversætte den tværfaglige viden og den problemorienterede belysning af problemstillinger fra deres studieprojekter til anvendelse i en professionel praksis efter afsluttet uddannelse. Denne opdeling mellem på den ene side det fagligt akademiske indhold i uddannelsen og på den anden side kandidaternes personlige evne til at benytte tilegnede kvalifikationer i en erhvervsmæssig praksis indebærer en risiko for, at de studerende vil opleve et kvalifikationsunderskud, når de forlader uddannelsen. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at formulere bindende mål i kompetenceprofilen for den projektorganiserede universitetsundervisning på måder, som kan modvirke dette 10. I det følgende gives et tentativt bud på beskrivelse af en kompetenceprofil for projektbaserede bacheloruddannelser. Beskrivelsen modsvarer systematikken og de foreskrevne mål i kvalifikationsrammen, den omfatter de typer af mål, der er indeholdt i de analyse- 10 På Roskilde Universitet er man opmærksom på denne problemstilling. Det fremgår f.eks. af RUC s strategi 2015: De studerende skal opnå klart identificerbare (og certificerbare) kompetencer og udvikle sig fra at være projektdeltagere på bacheloruddannelsen til at være uddannede projektledere ved gennemført kandidatuddannelse. Denne formulering rummer de kompetencer, der er særegne for forskningsprojekter, men breder perspektivet ud til også at dække projektarbejdskompetence som et begreb, der har relevans i en række jobkonstruktioner i private og offentlige virksomheder. Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

14 14 Nummer rede bacheloruddannelser, og den inddrager mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er relateret til projektarbejdspraksis uden for universitetet: Viden Viden om forskningstraditioner og forskningsresultater inden for det faglige område. Viden om centrale teorier og deres tværfaglige anvendelse Viden om forskellige videnskabsteoretiske paradigmer samt deres indbyrdes ligheder og forskelle Viden om forskellige metoder og deres anvendelse i forhold til forskellige typer af problemstillinger, genstandsfelter og typer af empiri Viden om projektarbejdets metoder, redskaber og dynamikker, forskellige paradigmer for projektarbejde og projektledelse samt disse paradigmers styrker og svagheder. Viden om projekters indlejring i samt afhængighed af specifikke kontekster, rationaler, ressourcer, strukturer, systemer og kulturer Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at identificere og formulere komplicerede enkelt- og tværfaglige problemstillinger i forhold til relevante samfundsmæssige og forskningsmæssige kontekster Færdigheder i kritisk sammenligning og vurdering samt udvælgelse og begrundelse af teori, metode og videnskabsteori Færdigheder i metodologisk refleksion og analytisk anvendelse af teori og metode i forhold til forskellige problemstillinger og typer af empirisk materiale Færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere problemorienterede, tværfaglige og deltagerstyrede studieprojekter samt andre typer af projekter inden for selvstændigt formulerede eller eksternt fastlagte rammer og tidsfrister. Færdigheder i mundtlig og skriftlig formidling til fagfæller under overholdelse af akademiske krav og normer samt i målrettet formidling til ikke specialister. Kompetencer Kompetence til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieog erhvervssammenhæng Kompetence til at indgå selvstændigt og konstruktivt i fagligt og tværfagligt samarbejde Kompetence til at håndtere personlige, sociale og gruppedynamiske aspekter af projektarbejde og andre samarbejdssituationer Kompetence til kreativ og innovativ idéudvikling Anders Siig Andersen

15 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 15 Kompetence til at identificere egne behov for læring og til at strukturere egen læring i og på tværs af forskellige læringsmiljøer Kompetence til at foretage kvalificeret valg af studieretning eller erhverv ud fra indsigt i egne faglige og personlige forudsætninger samt i viden om studie- og erhvervsmuligheder. De projektorganiserede universiteter har nogle komparative fordele i forhold til udvikling af projektarbejdskvalifikationer og -kompetencer, dels fordi de studerende benytter en stor del af studietiden til at arbejde i projekter, dels fordi de øvrige studieelementer planlægges med udgangspunkt i en projektorganiserede studieform. Samtidig er der givetvis et uudnyttet potentiale. Ved at benytte projektarbejdsformen i studiesammenhæng tilegner man sig en bredspektret viden og erfaring med organisatoriske, sociale og personlige aspekter af projektarbejdet, men denne viden og erfaring er kontekstspecifik og underlagt de akademiske normer, som er fremherskende ved universitetet. Ved at benytte projektarbejdsformen i studiet opnår man erfaringer med og lærer at arbejde i projekter men det forudsætter en bevidst refleksion af denne praksis, hvis erfaringerne med at benytte projektarbejdet skal kunne benyttes i faglige og arbejdsmæssige kontekster uden for studiet. Det forudsætter med andre ord, at der etableres nye erfarings- og teoribaserede perspektiver på det kendte, og desuden at der tilegnes ny viden og nye færdigheder, som kan benyttes i forbindelse med transponering af tilegnet projekterfaring og -ekspertise til andre kontekster. Set i de studerendes perspektiv indeholder deltagelse i et projektbaseret universitetsstudium nogle muligheder for daglig medindflydelse. Hvis de studerende ønsker viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at arbejde med projektarbejde uden for universitetet, kan de f.eks. aftale med lærerne, at det kommer ind i ét eller flere kurser på studiet, eller de kan inddrage denne type af viden og færdigheder i deres eget projektarbejde. Det kan f.eks. dreje sig om at afprøve målrationelle metoder til projektplanlægning og projektstyring, interessentanalyse, risikoanalyse og vurdering samt forskellige typer af procesdokumentation. Eller det kan dreje sig om at arbejde systematisk med personlige og sociale kompetencer. Samtidig etablerer studieordningerne imidlertid nogle stærke bindinger i forhold til undervisningen, som ikke kan fraviges. Hvis de studerende ønsker mere omfattende supplerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til benyttelsen af projektarbejde uden for universitetet, forudsætter det derfor, at der gennemføres ændringer af studieordningernes mål for læringsudbytte, dvs. den type formuleringsmæssige ændringer, som er foreslået i artiklen. Her går de studerendes indflydelse gennem studienævn, akademisk råd og rektor. Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

16 16 Nummer Sammenfatning og udblik Projektarbejdsformen kan på mange måder karakteriseres som en undervisningsmæssig succes på universiteterne, men det er også en arbejdsform, som er under pres fra forskellig side. Den aktuelle debat om, hvor mange timer de studerende bliver undervist af en lærer, lægger pres på projektarbejdsformen, bl.a. fordi vejledningen af projektgrupper er en ressourcebelastende undervisningsform 11. Samtidig presses projektarbejdsformen af forestillinger om, at projektvejledning har karakter af ren procesvejledning, som ikke kræver nogen særlig forberedelse fra lærerens side. Det er tilsyneladende vanskeligt at formidle til universiteternes omverden, at projektvejledning kræver lige så meget forberedelsestid som anden universitetsundervisning, fordi underviseren skal orientere sig i projektrelevant litteratur, læse og vurdere skriftligt materiale fra projektgruppen med henblik på skriftlig og mundtlig feedback og desuden forholde sig til gruppedynamiske problemstillinger. De studerende bidrager undertiden til at øge presset mod projektarbejdsformen ved at kræve mere lærerstyret og formidlende undervisning. Det er naturligvis et fuldstændigt rimeligt krav, at universiteterne leverer en tidssvarende undervisning, som udnytter de tildelte ressource til at skabe de bedst mulige betingelser for de studerendes læreprocesser og deres opnåelse af faglige mål. Universitetet må altid overveje, hvordan der kan etableres den bedst mulige sammensætning af forskellige studieformer, den bedst mulige sammenhæng mellem disse studieformer og hvordan evaluerings- og eksamensformer bedst muligt kan støtte og dokumentere de læringsmæssige målsætninger. Og universitetet må altid kunne forklare disse forhold for de studerende, for eksterne interessenter og for en bredere offentlighed. Dette gælder også i forhold til at forklare, hvilket udbytte de studerende kan opnå ved deltagelse i projektorganiserede studier. Med ændringerne i projektarbejdsbegrebets pædagogiske betydning og med det pres, som projektarbejdsformen er underlagt fra universiteternes omverden og fra de studerendes side, er det blevet vigtigt på ny at stille de fundamentale spørgsmål, der oprindeligt førte til udviklingen af arbejdsformen, og ikke mindst spørgsmålet om hvilke kvalifikationer og kompetencer projektarbejdet skal bidrage til at udvikle hos de studerende. Artiklen har fokuseret på forholdet mellem akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer. Det er blevet understreget, at universiteterne risikerer at udruste de studerende med et kvalifikations- og kompetencedeficit, hvis de undlader at reflektere over og beskrive mål for den type krav, der stilles i forbindelse med planlægning 11 Det koster f.eks. ca. 15 gange så mange lærertimer at give 15 projektgrupper med i alt 120 studerende samme antal timer i direkte kontakt med en lærer, som det gør at undervise det samme antal studerende i et auditorium med én lærer. Anders Siig Andersen

17 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 17 og gennemførelse af projektarbejde i en professionel arbejdspraksis. Der er i artiklen skitseret et bud på generelt indhold i en kompetencebeskrivelse af bachelorniveauet, som primært kan være dækkende for det samfundsvidenskabelige og nok også for det humanistiske hovedområde. Håbet er, at dette meget konkrete forslag kan vække til debat og muligvis inspirere studieordningsarbejde i et fremadrettet perspektiv. Hvis de muligheder for læring, som de projektorganiserede studier åbner mulighed for, skal realiseres mere omfattende, forudsætter det som udgangspunkt, at kompetenceprofilerne beskrives på nye måder. Gennem sit fokus på akademiske og erhvervsrettede kompetencer har artiklen undladt at behandle et vigtigt aspekt af målene med projektarbejdet, som stod meget centralt, da det blive indført på universiteterne i Aalborg og Roskilde. Det drejer sig om arbejdsformens såkaldt dobbeltkvalificerende potentiale. På den ene side blev der peget på projektarbejdets mulige bidrag til udvikling af tidssvarende akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og herunder kvalifikationer af innovativ og kreativ art. På den anden side fremhævede man også arbejdsformens potentielle bidrag til udvikling af kritisk dømme- og handlekraft. Projektarbejdsformen blev med andre ord anskuet som middel til en tværfaglig forskningsbaseret forståelse af samfundsmæssige problemstillinger, som besad et fornyende og delvist overskridende potentiale i både akademisk, erhvervsmæssig og samfundsmæssig forstand. Det problemorienterede, deltagerstyrede, tværfaglige projektarbejde er således født med visioner om samfundsrelevans og om udvikling af almene samfundsmæssige kompetencer, dvs. kompetencer til at forholde sig kritisk konstruktivt til den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling samt til at agere oplyst i forhold til denne udvikling. Sådanne kompetencer har enkeltfaglige og tværfaglige aspekter samt almene og personlige aspekter, der samlet set refererer til idealer om polyteknisk viden og færdigheder, viden om samfundsmæssige udviklingsdynamikker, interesser og magtforhold samt personlige kompetencer til at deltage i demokratiske offentligheder og udviklingsprocesser. I vore dage sættes denne type kompetencer ofte i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af demokrati, aktivt medborgerskab og med bæredygtighedens mange facetter: økonomiske, teknologiske, økologiske, politiske, kulturelle og identitetsmæssige. Dette sidste aspekt af projektarbejdsformen, er ikke medtaget i artiklen, men udgør fortsat en vigtig udfordring for beskrivelse af de almene mål med de projektorganiserede universitetsstudier 12. Samlet set drejer det sig om at tilrettelægge uddannelser i skærings- 12 Inspiration til det fortsatte arbejde med denne udfordring kan bl.a. findes hos Klafki (2001) og Negt (1989). Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

18 18 Nummer feltet mellem høje akademiske standarder, dynamiske erhvervsrettede kvalifikationer og behovet for at udvikle bæredygtige løsninger. Referencer ACE Denmark (2011). Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave. Andersen, A. S. & Iversen, K. S. (1995). Kvalifikationsudvikling og praktikoplæring på kontorområdet. Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen. Viborg: Roskilde Universitetscenter. Andersen, A. S. & Sommer, F. M. (2003). Reform på reform voksen-,erhvervsrettet og professionsrettet uddannelse. I Andersen, A. S. og Sommer, F. M. (red) Uddannelsesreformer og levende mennesker uddannelsernes erhvervsretning i livshistorisk perspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Andersen, A. S.; Andersen, V. & Gleerup, J. (2007). Modernisering og læring i staten. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Apel, H. J. & Knoll, M. (2001). Aus Projekten Lernen. München: Oldenburg Schulbuchverlag. Bakker, R. M.; Cambrè, B.; Korlaar, L. og Raab, J (2011). Managing the project learning paradox: A set-thoretic approach towards project knowledge transfer. International Journal of Project Management 29, Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (2010). Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (2010), Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling. Bologna processen 2020 Status og tendenser i Danmark (2011). Styrelsen for internationale uddannelser. Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF). Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Hermann, Stefan (2003). Fra styring til ledelse om kompetencebegrebets udvikling. Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 1, januar 2003 Illeris, Knud (1976). Problemorientering og deltagerstyring Oplæg til en alternativ didaktik. 2. oplag. København: Munksgaard. Kapsali, M. (2011). Systems thinking in innovation project management: A match that works. International Journal of Project Management 29, ). Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik nye studier. Århus: Klim. Lov om universiteter, Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Mac, A. & Ejlskov, M. (2009). Projektkompetence. København: Hans Reitzels Forlag. Mikkelsen, H. og Riis, J. O. (2007). Grundbog i projektledelse. 9.udgave. Rungsted: PRODEVO Aps. Negt, O. (1989). Die Herausforderung der Gewerkschaften. Frankfurt/ New York: Campus Verlag. Anders Siig Andersen

19 Spor et tidsskrift for universitetspædagogik 19 Rammestudieordning for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet (2011). Aalborg Universitet. Saynisch, Manfred (2010). Mastering Complexity and Changes in Projects, Economy, and Society via Project Management Second Order (PM-2). Project Management Journal, Vol 41, No 5, Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra Aalborg Universitet. Studieordning for Det samfundsvidenskabelige basisstudium (med ændring af ) (2006). Roskilde Universitet. Studieordning for Socialvidenskab (2006). Roskilde Universitet. uddannelse/studieordninger/ Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag. Projektarbejdets kompetenceprofil: mellem videnskab og profession

Oplæg til diskussion og beskrivelse af hovedformål, kvalifikationer og kompetencer i de nye bachelorstudieordninger

Oplæg til diskussion og beskrivelse af hovedformål, kvalifikationer og kompetencer i de nye bachelorstudieordninger 1 Holmen, den 20. juli 2011 Dannelse er at afstedkomme noget ikke på forhånd foreskrevet. Dannelse er noget, som mennesker gør med sig selv, et aktivt foretagende, uddannelse af færdigheder og dømmekraft,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER 1 DENNE BROCHURE OMFATTER KUN AALBORG UNIVERSITETS TILBUD INDENFOR PSYKOLOGI EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE. UDBYDER OGSÅ EN BACHELOR-

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere