Projektopgaven - en vejledning

Transkript

1 Projektopgaven - en vejledning Udgivet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig August 2008

2 Vejledning til Projektopgaven Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Projektklar Cirkulærebestemmelser til projektopgaven side 4 Om faglighed og tværfaglighed side 6 Tidslinje til planlægning af projektopgave side 7 Beskrivelse af projektarbejdets forskellige faser side 8 Projektarbejdets faser projektpil : KOPIARK side 10 Brainstorming hvordan får vi ideer til projektarbejdet? side 11 Projektforberedelse idéfasen : KOPIARK side 12 Elevens logbog til projektopgaven: KOPIARK side 14 Projektbeskrivelse til godkendelse: KOPIARK side 15 Projektplanlægning Gruppens tidsplan/aftaler: KOPIARK side 16 Vejledningsaftaler: KOPIARK side 17 Den skriftlige del af projektopgaven: KOPIARK side 18 Projektgennemførelse Gruppens tidsplan/aftaler: KOPIARK side 19 Projektgennemførelse Gruppens tidsplan/aftaler: KOPIARK side 20 Evaluering af egen indsats: KOPIARK side 22 Fælles projektevaluering: KOPIARK side 23 Vurderingskriterier Indledende bemærkninger side 24 Vejledende vurderingskriterier side 25 Projektcertifikat: KOPIARK side 27 Kildehenvisninger side 28 2

3 Indledning Indledende bemærkninger til Projektopgaven en vejledning Det første år med projektopgaven vil for både elever og lærere være et år, hvor der skal afprøves noget nyt og høstes nye erfaringer. Vejledningen til projektopgaven er tænkt som en håndsrækning til lærere og elever, der skal i gang med projektopgaven i denne form for første gang i det kommende skoleår. Cirkulærebestemmelserne ligger fast med de krav til projektopgaven, som er nævnt på side 2, men ellers kan man bruge vejledningen, enten som den er med de tilhørende kopiark, eller man kan lade sig inspirere til at fremstille sine egne arbejdsark til eleverne. Efter et år er det hensigten, at vejledningen bliver evalueret, og det er vort håb, at brugerne af materialet vil komme med tilskyndelser, der kan forbedre og evt. uddybe denne vejledning. Blandt andet vil man i løbet af en årrække fx kunne samle ideer og emner fra forskellige skoler til projektarbejder, der har vist sig at være velegnede og gode for eleverne at arbejde med. Hvordan hjælper vi eleverne til at blive projektklar? Eleverne skal undervises i projektarbejdets enkelte faser for at kunne se, hvordan faserne hænger sammen, og de skal kunne opsætte nogle mål og planer for deres arbejde med projektopgaven. Desuden er det en god ide at øve eleverne i refleksion over valg af arbejdsindsats og egne resultater. Denne indføring og træning bør fremover sættes i gang senest på 7. årgang, men også gerne tidligere i skoleforløbet, da projektarbejdsformen indeholder både arbejdsmetoder, der skal opøves, og arbejdsformer, der skal være afprøvet for at få et godt fagligt og personligt udbytte af den endelige projektopgave på 9. og 10. årgang. Hvad skal eleverne vide noget om? 1. Grundlæggende skal eleverne vide, hvad et projekt er, og hvordan de vælger et emne. 2. Dernæst skal eleverne lære om informationssøgning. Skolebiblioteket vil indtage en væsentlig rolle i forbindelse med søgning efter egnet materiale. Desuden skal eleverne lære at søge på nettet: Hvordan skal man søge, hvad er søgeportaler, gode adresser, noget om hjemmesiders troværdighed, aktualitet og kvalitet m.m. Det kan også være at opsøge viden fx ved hjælp af interviews eller spørgeskemaundersøgelser. 3. Eleverne skal have viden om, hvordan de bearbejder informationer. De skal vide noget om læsestrategier, notatteknik, før, under og efter læsning, hvordan skaffer de overblik, vælger ud, tager stilling, og eleverne skal lære at angive kilder. 4. Når projektet skal fremlægges skal eleverne have viden om afsender-modtagerforhold, budskab og genre samt valg af medie. Desuden skal den sproglige side af opgaven bearbejdes, der skal ses på layout og det endelige produkt, som kan have mange udtryk: et rollespil, en collage, et multimedieshow, en folder, en sang, et foredrag, en plakat, en middagsret, en udsmykning, et træningsprogram For at nå igennem denne proces må der både arbejdes målrettet med projektopgaven som emne for undervisningen, men også afprøves dele af projektopgavens forskellige faser i skolens forskellige fag. Når eleverne møder projektopgaven både som genstand for undervisning og projektopgaven som arbejdsmetode, vil vi forhåbentligt kunne ruste eleverne til at få et fagligt og personligt udbytte af arbejdsformen, der på mange måder stiller store krav til elevernes selvstændighed og egen drivkraft. 3

4 Projektklar Cirkulærebestemmelser til projektopgaven Hvem skal lave en projektopgave i skoleåret 2008/09? Projektarbejdsformen og projektopgaven er et krav som en del af den afsluttende prøve på niende eller tiende klassetrin i fællesskolen, på niende eller tiende klassetrin i realskolen og på niende klassetrin i hovedskolen. Det er forudset, at alle elever på 9. og 10. klassetrin i skoleåret 2008/09 skal udarbejde en projektopgave. Hvilke formelle krav skal opfyldes? Projektopgaven skal være emneorienteret og tværfaglig Der afsættes mindst 15 klokketimer til projektopgaven Projektopgaven skal gennemføres som gruppearbejde Projektopgavens form består af: Forberedelsesfasen: Emnesøgning Gruppedannelse I denne vejledning ENTEN Gruppedannelse ELLER Emnesøgning er den første Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse fremgangsmåde beskrevet Gennemførelsesfasen: Mindst 15 klokketimer i skoletiden Præsentationen: Gruppen præsenterer projektet for medlemmer af projektudvalget. Gruppen inddeler præsentationen, så alle i gruppen fremlægger hver sin del af projektet. Temaet for projektopgaven skal godkendes af årgangslæreren/klasselæreren. Projektet skal indeholde en skriftlig, en mundtlig og en praktisk del. Eleverne får efter præsentationen en individuel bedømmelse af deres bidrag. Der udleveres et bedømmelsesark til hver elev (se s. 27 Projektcertifikat) Karakteren skal med på afslutningsbeviset. Projektudvalget: Projektudvalget består af skolelederen, årgangslæreren/klasselæreren og vejlederen til den enkelte projektopgave. I fald skolelederen og/eller årgangslæreren/klasselæreren er projektvejleder, suppleres prøveudvalget i dette tilfælde med en eller to andre faglærere. 4

5 Det slesvig-holstenske cirkulæregrundlag for projektopgaven Präsentation der Projektarbeit * (1) Die Projektarbeit ist themenorientiert und fächerübergreifend anzulegen und als Gruppenarbeit durchzuführen. Der individuelle Anteil muss dabei erkennbar sein. In Ausnahmefällen kann die Projektarbeit mit Genehmigung der Schulleiterin oder des Schulleiters auch als Einzelarbeit durchgeführt werden, Sie umfasst 1. die Vorbereitung mit Themenfindung, Gruppenbildung und Projektbeschreibung, 2. einen zeitlichen Umfang von mindestens 15 Zeitstunden, 3. die Präsentation, die eine Vorstellung des Projekts und dessen Ergebnis durch die Gruppe und ein Gespräch der Gruppe mit den Mitgliedern des Unterausschusses gemäß 8 Abs. 5 Satz 3 enthält. (2) Die Schülerinnen und Schüler wählen das Thema der Projektarbeit und lassen es sich von der betreuenden Lehrkraft genehmigen. (3) Die Projektarbeit soll schriftliche, mündliche und praktische Leistungen enthalten. (4) Die Schülerinnen und Schüler erhalten im Anschluss an die Präsentation der Projektarbeit eine Bewertung ihres individuellen Anteils an der Projektarbeit. Die Note ist in das Abschlusszeugnis aufzunehmen. *For hovedskoler: Landesverordnung über Hauptschulen (HSV0) Vom 22. Juni 2007 For realskoler: Landesverordnung über Realschulen (RSVO) Vom 22. Juni 2007 For fællesskoler: Ligeledes Landesverordnung über Realschulen i henhold til GemVo 5 stk.6 5

6 Om faglighed og tværfaglighed Faglighed og tværfaglighed Ved faglighed forstås almindeligvis de overvejelser, som foregår inden for det enkelte fags område. Faglige begreber og fagets metoder er omdrejningspunkter inden for den faglige undervisning. Tværfaglighed angår behandlingen af et emne, der når ud over et enkelt fags begrænsninger typisk ved, at elementer fra forskellige fag inddrages, og problemstillinger belyses ud fra flere fags begreber og metoder. Faglighed er formidling af viden, indhold og resultater Faglæreren kender sit fags indhold i form af begreber, teorier og forklaringsmåder og sit fags resultater i form af faglige kundskaber og færdigheder. Læreren formidler fagets viden ved at forsøge at delagtiggøre eleverne i den viden og de resultater, som fagets forskere er nået frem til eller har opnået på et eller andet tidspunkt. Den viden og de resultater, vi formidler, har eksemplarisk værdi, da man sjældent kan formidle hverken de allernyeste resultater eller alle fagets aspekter. Ansvaret for stofudvælgelsen er dels fastlagt i læseplanerne, men er også placeret hos læreren, der står for den konkrete undervisning. Faglighed er formidling af metoder Faglæreren kender sit fags metoder i form af fremgangsmåder og teknikker. Faglighed er også at formidle den måde og de metoder, hvorpå man arbejder inden for det pågældende fag. Man søger at give eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med og benytte de fremgangsmåder, som fagets videnskabsfolk har brugt på et eller andet tidspunkt i fagets udvikling, selvfølgelig under skyldig, pædagogisk hensyntagen til, hvad den pågældende aldersgruppe kan klare rent intellektuelt. Faglighed og læring For at eleverne kan knytte ny viden til allerede opnået viden, og for at viden og metodekendskab kan give handlingskompetence, skal eleverne have mulighed for at afprøve fagets metoder, fordybe sig i stoffet, arbejde både selvstændigt og i fællesskab med andre. Dette foregår inden for de enkelte fags rammer. Tværfaglighed Ved tværfaglighed er det ikke fagenes traditionelle stof, som er bestemmende for opgavens løsning eller belysning af et emne. Det er den iboende problemstilling og det evt. formulerede problemsæt, som styrer, hvilke metoder fra hvilke fag, der er egnede til at give svar på løsning af et spørgsmål, en opgave eller belyse et emne. Specielt omkring det tværfaglige aspekt kan bemærkes: At målet med en tværfaglig belysning er, at der skabes grobund for en forståelse af helheder og sammenhænge for eleverne At der i en tværfaglig belysning indgår et samvirke af flere fags metoder og resultater og eksempelvis ikke blot et enkelt fags resultater kombineret med et andet fags metoder At det styrende for hvilke fag, der bør indgå i behandlingen, er emnets karakter. 6

7 Tidslinje til planlægning af projektopgave Projektopgaven introduceres for eleverne. Lovgrundlaget og projektopgavens faser gennemgås. Tidsplanen præsenteres. Desuden informerer skolelederen forældrene ved et forældremøde. Grupperne forbereder sig løbende på projektet. Søger oplysninger, får vejledning, fordeler arbejdet i gruppen Projektfremlæggelse og evaluering September november* Fra 15. november til 3.april 2009* Klasselærer/årgangslærer starter projektopgaven med klassen. Eleverne arbejder med at finde frem til et emne og danner grupper. Emnerne og gruppernes planlægningsskitser godkendes. Min. 15 klokketimers projekt gennemføres i skoletiden. *I henhold til Skoleforeningens Datoer og tidsfrister for Børnehave- og skoleåret 2008/09 af fra Rundskrivelse 04/2008 pkt.3

8 Beskrivelse af projektarbejdets forskellige faser Projektforberedelse I projektforberedelsesfasen skal eleverne præsenteres for projektopgaven og de forløb, de skal igennem. Eleverne får udleveret en projektmappe med relevante kopier fx fra vejledningen. Gennemgangen af projektopgaven kan således tage udgangspunkt i kopierne. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne på forhånd kender de ark, de senere dels skal arbejde med og dels skal udfylde. For at hjælpe eleverne med at finde et emne, de gerne vil arbejde med, er brainstorming en anvendelig fremgangsmåde. Man kan komme med eksempler på mulige emner, men det kan også være en fordel, at eleverne i første omgang får lejlighed til selv at overveje muligheder. Til det formål kan kopiarket Projektforberedelsen idéfasen anvendes. Når eleverne har gjort deres første overvejelser, kan man i klassen samle elevernes forskellige ideer. Herefter er det vigtigt, at man som lærer får samlet forslagene og grupperet dem i nogle overemner og gør sig overvejelser om, hvilke fag, der især knytter sig til emnerne. Herefter vælger eleverne emne, og der dannes grupper. En gruppe består af mindst tre elever. Da hver elev i gruppen skal fremlægge hver deres del af projektet, vil det være hensigtsmæssigt ikke at danne for store grupper. Denne allerførste del af projektforberedelsen kan med fordel strække sig over nogle dage. Dels får eleverne tid til at sætte sig ind i projektmappen, dels vil de kunne begynde at overveje, hvad de kunne tænke sig at arbejde med, og dels har man som lærer brug for at samle forslagene og forberede overvejelserne om, hvilke fag, der især knytter sig til de foreslåede emner. Når emnerne er valgt og grupperne dannet, afsættes tid til, at grupperne kan brainstorme på deres eget emne for at få ideer til deres videre arbejde. Her kan logbogsarbejdet startes (se kopiark Elevens logbog til projektarbejdet ). På et nærmere aftalt tidspunkt afleverer grupperne deres projektbeskrivelse til godkendelse (se kopiark Projektbeskrivelse til godkendelse ). I den tid, der følger før selve projektdagene (de min. 15 timer), skal grupperne have mulighed for at mødes og sætte deres arbejde i gang og fordele opgaver imellem sig (se kopiark Projektplanlægning Gruppens tidsplan/aftaler ).

9 Projektgennemførelse Op til projektgennemførelsen aftaler grupperne tid med vejlederen (se kopiark Vejledningsaftaler ). Det indsamlede materiale vurderes og bearbejdes i grupperne, den skriftlige del af projektopgaven skrives, og det praktiske arbejde gennemføres. (se kopiark Den skriftlige del af projektopgaven ). Endelig afsættes tid til at forberede og afprøve præsentationen (se kopiark Projektgennemførelse dag 1 til 4 Gruppens tidsplan/aftaler ) Projektfremlæggelse Projekterne præsenteres og fremlægges for projektudvalget. Eleverne får en individuel bedømmelse (se forslag til vurderingskriterier). Der kan udfyldes et projektcertifikat med en kort beskrivelse af elevens projektopgave og begrundelse for den opnåede karakter. Desuden kan den opnåede karakter skrives på certifikatet (se kopiark Projektcertifikat ). Efter fremlæggelserne vurderer hver enkelt elev sin egen indsats (se kopiark Evaluering af egen indsats ) og forbereder sig til en fælles evaluering af hele projektforløbet i klassen (se kopiark Fælles projektevaluering ). Begge ark sættes i udfyldt stand ind i projektmappen. Hvis man vælger at udfylde et projektcertifikat kan dette ligeledes sættes ind i projektmappen efter evalueringsrunden. Elevernes projektmapper opbevares som andre skriftlige opgaver i forbindelse med eksamen. Min PROJEKTOPGAVE 9

10 Projektpil Projektarbejdets faser Projektforberedelse Hvad kan der arbejdes med? Brainstorming bruges for at få et bredt idegrundlag Der vælges emner og grupper Materiale samles og oplysninger indhentes Projektet beskrives og godkendes Projektgennemførelse Der aftales tid med vejleder Materiale vurderes og bearbejdes Det praktiske og skriftlige arbejde gennemføres Præsentationen forberedes og afprøves Projektfremlæggelse Præsentation og fremlæggelse af projektet Proces- og produktevaluering 10

11 Brainstorming hvordan får vi ideer til projektarbejdet? Lad eleverne efter gennemgang af, hvad et projekt er, skrive egne ideer på et stykke papir. Stil fx eleverne følgende spørgsmål (se kopiark): Hvad kunne være interessant for dig at arbejde med? Hvad interesserer dig i særlig grad? Kunne du tænke dig at være med til at bygge noget eller konstruere noget? Kunne du tænke dig at fremføre noget musik, teater, dans, gymnastik? Kunne du tænke dig at producere noget sy, lave mad,? Kunne du tænke dig at skabe noget kunst, udsmykning, fotomontage?... Kunne du tænke dig at arbejde med et aktuelt emne fra medierne (aviser, radio, TV)? Kunne du tænke dig at arbejde med et emne, der har forbindelse med din egen dagligdag? Kunne du tænke dig at arbejde med et emne, du har mødt i forbindelse med undervisningen?... Husk i denne fase: Ingen ide er en dårlig ide Vær kreativ Kritik er ikke tilladt Eleverne kan derefter i mindre grupper fortælle om, hvad de har skrevet. Lad dem skifte grupper flere gange. De første fælles interesser kan vise sig og dermed give mulighed for, at de første indledende gruppedannelser kan finde sted i denne fase. Efter individuel brainstorming og evt. samtaler i mindre grupper samles ideer til en fælles brainstorming på tavlen. Ideerne noteres desuden af læreren eller en elev på et stykke papir. Læreren efterbehandler idéfasen ved at samle idéerne i nogle hovedgrupperinger, der derefter igen noteres på tavlen. Gennemgå ideer Mind om krav og begrænsninger (15 klokketimer, produkt, mundtlig fremlæggelse og skriftlig opgave, gruppearbejde) Reducer evt. listen til de bedste 5-10 ideer 11

12 KOPIARK Projektforberedelse IDEFASEN Til eleverne Udfyld skemaet så godt du kan. Ingen ide eller overvejelse er i denne fase umulig. Dine ideer kan måske senere være med til også at give dine klassekammerater inspiration til deres projektopgave. NAVN: KLASSE: Hvad kunne være interessant for dig at arbejde med? Hvad interesserer dig i særlig grad? Kunne du tænke dig at være med til at bygge noget eller konstruere noget? Kunne du tænke dig at fremføre noget musik, teater, dans, gymnastik? Kunne du tænke dig at producere noget sy, lave mad,? 12

13 Kunne du tænke dig at skabe noget kunst, udsmykning, fotomontage? Andre ideer til et produkt Kunne du tænke dig at arbejde med et aktuelt emne fra medierne (aviser, radio, TV)? Kunne du tænke dig at arbejde med et emne, der har forbindelse med din egen dagligdag? Kunne du tænke dig at arbejde med et emne, du har mødt i forbindelse med undervisningen? Andre ideer eller overvejelser? 13

14 Kopiark Elevens logbog til projektopgaven Navn: Klasse For bedre at kunne fastholde tanker, ideer og overvejelser i forbindelse med projektopgaven er det en god ide at skrive en logbog, hvor du noterer alt det ned, som du undervejs i forløbet gerne vil eller skal huske til senere brug. En logbog bruges til at: notere informationer og fakta notere gode ideer og tanker huske, hvorfra ideer udspringer overholde aftaler notere ting, der undrer dig hjælp til at fastholde tidsplaner evaluere dagen evaluere egen og andres indsats Dato Dato fortsæt logbogsskrivning på alm. A4 papir 14

15 Kopiark Projektbeskrivelse til godkendelse Emne: Projektgruppe: Kontaktlærer/vejleder: Projektbeskrivelse: (Hvorfor har vi valgt dette projekt Hvilke mål har vi med projektet Metode sådan vil vi gøre Hvordan vil vi præsentere projektet ) Dato: Gruppemedlemmernes underskrifter: Godkendelse af projektbeskrivelsen Dato: Underskrift klasselærer/årgangslærer/vejleder 15

16 Kopiark Projektplanlægning Gruppens tidsplan/aftaler Hvad vi vil forberede os på før de 15 klokketimers projektarbejde: Søge/bestille litteratur om emnet (skolebibliotek) Hvem Hvad Søge på internettet Hvem Hvad Søge i andre medier fx aviser Hvem Hvad Søge oplysninger om emnet ved fx at spørge mennesker, der kender til emnet Hvem Hvad ANDEN FORBEREDELSE (fx finde materialer frem til selve projektet) Hvem Hvad Vi mødes igen/tid og sted 16

17 Kopiark Vejledningsaftaler Gruppen aftaler før projektdagene starter med gruppens vejleder, hvor og hvornår vejlederen kan træffes i løbet af projektdagene. Desuden aftales, hvad vejlederen evt. kan hjælpe med op til selve projektdagene. Vejleder: Gruppens medlemmer: Vejledning 1 Dato Tid Sted Vejledning 2 Dato Tid Sted Vejledning 3 Dato Tid Sted Vejledning 4 Dato Tid Sted Notater/ Aftaler: 17

18 Kopiark Den skriftlige del af projektopgaven Hvad kan der stå i den skriftlige del af projektopgaven? I skal beskrive, hvad I har arbejdet med i projektdagene. Det er en form for rapport, der skal supplere selve projektet, og som kan støtte jer ved projektfremlæggelsen. Den skriftlige opgave er en del af selve projektet. Her følger en mulig fremgangsmåde: FORSIDE Forsiden skal indeholde titel, navn og klasse på gruppens medlemmer, skole, dato og årstal samt navn på vejleder. Derudover må I gerne lave en spændende forside, der viser noget om projektopgavens indhold. Vær kreative. INDHOLD: HVAD? Beskriv, hvad I har lavet/fremstillet/produceret/skabt HVORFOR? Beskriv, hvorfor I valgte projektet. Fortæl om jeres baggrund for valget. Hvad fik jer til at vælge netop dette projekt? HVORDAN? Beskriv, hvordan I har arbejdet. Hvilke forberedelser har I haft? Hvilke vanskeligheder har der været? Hvilke overraskelser kom I evt. ud for? Hvad viste sig at være sværere/lettere end I troede? RESULTATET Hvad er resultatet af projektet? Nåede I det, I ville? Blev resultatet som forventet? EGEN VURDERING Har I lært noget af projektdagene? Har I fået noget ud af at arbejde med netop jeres projekt? Hvad synes I selv om jeres resultat? LAY-OUT: Vælg en letlæselig skrifttype, brug mellemoverskrifter, sæt evt. tegninger, billeder, fotos ind, som illustrerer noget i teksten 18

19 Kopiark Projektgennemførelse min. 15 klokketimer Gruppens tidsplan/aftaler Planlægning af min. 15 klokketimers projektarbejde fordelt over fire dage. Hav aftaler klar med jeres vejleder. Dag 1 fx kl Forberedelse af den skriftlige opgavedel alle udvalgte informationer, oplysninger og data skal være klar. Alle aftaler med andre personer skal være klar. Den skriftlige opgavedel påbegyndes. Se kopiark Den skriftlige del af projektopgaven Den skriftlige opgave fordeles mellem gruppens personer. Forberedelse af selve projektet alle materialer til projektet skal være klar. Afsæt tid til at arbejde med produktet. Det kan være, at I også skal mødes om eftermiddagen. Overvej allerede nu, hvem der skal fremlægge hvad ved projektfremlæggelsen. Brug jeres vejleder. Notater og aftaler: 19

20 Kopiark Dag 2 fx kl ? Fortsæt med den skriftlige opgave. Hjælp hinanden med formuleringer og sproglige/grammatiske vanskeligheder. Sørg for stort set at færdiggøre den skriftlige opgave, så I når så langt som muligt i dag. Fortsæt arbejdet med selve projektet. Aftal, om I også skal mødes om eftermiddagen. Brug jeres vejleder. Notater og aftaler: Dag 3 kl ? Færdiggør jeres projekt. Færdiggør jeres skriftlige del af projektopgaven. Læs den grundigt og kritisk igennem. Ret fejl og mangler. Indsæt sidetal. Sørg for, at layoutet er i orden. Lav en forside med oplysninger om: Projektets titel Gruppens medlemmer og klassetrin Skole Dato Projektvejleder Brug jeres vejleder. Notater og aftaler: 20

21 Dag 4 kl ? I dag skal I øve jer på fremlæggelsen af jeres projekt. I får en individuel bedømmelse, så det er vigtigt, at I fordeler fremlæggelsen af projektopgaven ligeligt imellem jer. Hjælp hinanden, når I afprøver fremlæggelsen. Prøv så længe, at I synes, I er sikre på, hvad hver især vil sige. Brug jeres vejleder. Notater og aftaler: 21

22 Kopiark Evaluering af egen indsats Navn Klasse Dato Det kan være vanskeligt at vurdere sin egen indsats, men nedenstående udsagn kan hjælpe dig med at få et overblik over din egen arbejdsindsats og dermed et kendskab til, hvor du måske har dine stærke sider, og hvor du muligvis kan forbedre din arbejdsindsats. Udfyld derfor skemaet, så godt og ærligt du kan, ved at sætte X i feltet Helt rigtigt, Meget rigtigt, Lidt rigtigt, Ikke rigtigt. Helt rigtigt Meget rigtigt Lidt rigtigt Ikke rigtigt Projektforberedelsen Det valgte emne interesserede mig Jeg vidste noget om emnet i forvejen Jeg kunne bidrage ved projektbeskrivelsen Jeg kom med gode ideer til projektet Jeg var god til at finde oplysninger om emnet Jeg befandt mig godt i gruppen Jeg var god til at lytte til de andres ideer Jeg holdt vore aftaler Projektgennemførelsen Jeg arbejdede målrettet Jeg kom velforberedt til gruppearbejdet Jeg holdt vore aftaler Jeg arbejdede positivt med i gruppen Jeg var god til at klare problemer i gruppen Jeg var god til at hjælpe andre i gruppen Jeg synes, gruppen arbejdede godt Projektfremlæggelsen Jeg deltog positivt i planlægningen af projektfremlæggelsen Jeg opfyldte min del af fremlæggelsen, som vi havde aftalt i gruppen Jeg synes, gruppen klarede fremlæggelsen godt Andre bemærkninger: 22

23 Kopiark Fælles projektevaluering Navn: Klasse: Dato: Svar på spørgsmålene så godt du kan som forberedelse til en fælles evaluering i klassen af hele projektforløbet. Nævn 5 gode ting ved projektarbejde: Hvad kunne gøres bedre? Hvad ville du gøre anderledes en anden gang? Hvilke fordele og/eller ulemper har du oplevet ved gruppearbejdet? Gode ideer til et godt fungerende gruppearbejde? Andre bemærkninger til den fælles evaluering 23

24 Vurderingskriterier til brug ved bedømmelse af projektopgaven Indledende bemærkninger Evaluering Efter projektfremlæggelsen bedømmes hver elev individuelt i forhold til den enkeltes præstation i hele projektforløbet. Arbejdsprocessen, den skriftlige del af projektopgaven, den mundtlige fremlæggelse og produktet vurderes under et. Overordnet bedømmes: Faglighed: Hvordan er viden fra flere fag inddraget? Hvordan er udvælgelsen af den væsentlige faglige viden lykkedes? Arbejdsproces: Hvordan har gruppen/den enkelte arbejdet fra planlægningsfasen til bearbejdning af emnet? Hvor grundigt er der arbejdet med de indsamlede informationer? Fremlæggelse og produkt: Er der sammenhæng mellem indholdet og formen på det færdige produkt, og måden produktet formidles på? Der skal gives en samlet karakter, som vil fremgå af elevens afslutningsbevis. Projektopgaven Arbejdsproces Faglighed Fremlæggelse og produkt Vejledning til bedømmelse af projektopgaven Som vejledning til bedømmelsen henvises til vurderingskriterierne på de følgende sider. Vurderingen af nuancerne inden for hvert område diskuteres mellem medlemmerne af prøveudvalget, der herefter fastsætter den endelige karakter fulgt af en kort skriftlig/mundtlig redegørelse til eleven. 24

25 Arbejdsproces Under middel Middel Over middel Ikke/lidt fordybelse i projektet. Dårlig disponering af tiden. Dårlig dokumentation fx er logbogen ikke brugt særlig meget Samarbejdsproblemer fx uden at opsøge vejlederen. Lidt selvstændighed. Ikke forberedt og opsøgt vejledning. Rimelig fordybelse i projektet. Fornuftig disponering af tiden. Nogenlunde dokumentation fx er logbogen brugt fornuftigt. Rimeligt samarbejde, fx opsøgt vejledning ved problemer. Rimelig grad af selvstændighed. Forberedt og opsøgt vejledning. God fordybelse i projektet, målrettet arbejde. Udmærket disponering af tiden. Veldokumenteret og selvstændig brug af kilder, fx er logbogen brugt som arbejdsredskab med tilhørende refleksioner, planlægning osv. Harmonisk samarbejde, fx opsøgt vejledning ved problemer. Stor grad af selvstændighed. Velforberedt og fornuftig opsøgning af vejledning. Overblik over hele processen. Fagligt indhold Ikke fagligt velfunderet. Manglende overblik. Dårlig/manglende kildehenvisninger og dokumentation. Postulerende frem for argumenterende. Manglende perspektivering og stillingtagen. Fornuftig brug af faglig viden. Overblik. Rimelige kildehenvisninger og dokumentation. Forholdsvis argumenterende. I nogen grad perspektivering og stillingtagen. Stor faglig indsigt i emnet. Overblik. Gode kildehenvisninger og dokumentation. Stor tværfaglighed formår at inddrage relevante fags fagområder. Argumenterende. Gode perspektiveringer og velbegrundet stillingtagen. Produkt Manglende begrundelse for valg af produkt. Produktet er ikke relevant i forhold til emnevalget. Manglende håndværksmæssig og æstetisk forståelse og udførelse. Fornuftig begrundelse for valg af produkt. Produktet er relevant i forhold til emnevalget Rimelig håndværksmæssig og æstetisk forståelse og udførelse. Flot begrundelse for valg af produkt. Produktet er kreativt. Produktet er relevant i forhold til emnevalget Produktet er håndværksmæssigt og æstetisk flot udført. Fremlæggelse Dårlig disponeret fremlæggelse uden struktur. Ulige fordeling af opgaverne i gruppen. Overfladisk fremlæggelse, som er uinteressant for tilhørerne. Virkemidlerne underbygger ikke fremlæggelsen. Ringe kendskab til tekniske hjælpemidler. Nogenlunde disponeret fremlæggelse med en rimelig rød tråd. Hensigtsmæssig fordeling af opgaverne i gruppen. Forberedt fremlæggelse, som er interessant for tilhørerne. Budskabet er nogenlunde klart. Virkemidlerne underbygger fremlæggelsen. Nogenlunde kendskab til tekniske hjælpemidler. Veldisponeret fremlæggelse med en klar struktur. God og hensigtsmæssig fordeling af opgaverne i gruppen. Velforberedt og sikker fremlæggelse, som er interessant for tilhørerne og inddrager tilhørerne. Budskabet er klart formidlet. Virkemidlerne er kreativt valgt og underbygger fremlæggelsen. Godt kendskab til tekniske hjælpemidler. 25

26 Lærerark Under middel Middel Over middel Arbejdsproces Fagligt indhold Produkt Fremlæg gelse Samlet vurdering 26

27 Projektcertifikat for gennemført projektopgave Navn: Klasse: Skole: Har deltaget i og gennemført projektopgaven (titel): Vejleder: Kort skriftlig beskrivelse af projektet og evaluering af projektopgaven For forberedelse, gennemførelse og præsentation af projektet har eleven opnået karakteren Dato Underskrift klasselærer/årgangslærer Underskrift skoleleder 27

28 Kildehenvisninger Der er bl.a. hentet viden, ideer og inspiration i følgende materialer: Projektklar 2 dansk i projektarbejdets faser Forlag Gyldendal 2003 Internetadressen: " Projekt i dansk Forlag Dansklærerforeningen 2003 Projektopgaver kom godt i gang! Geografforlaget 1995 Projektopgaven Gad og Grafisk 1994 Projektprüfung in Kl. 9 Hauke Kruse 2008 Landesverordnung über Hauptschulen (HSV0) Vom 22. Juni 2007 Landesverordnung über Realschulen (RSVO) Vom 22. Juni 2007 Projektopgaven en vejledning er udarbejdet af Susanne Ipsen, skolekonsulent for faget dansk Dansk Skoleforening for Sydslesvig August