Projektoversigt (opdateret april 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektoversigt (opdateret april 2014)"

Transkript

1 Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at videreudvikle planer for moniteringen af utilsigtet bifangst af marsvin i forskellige garnfiskerier i indre, danske farvande ved anvendelse af elektronisk monitering (CCTV kamera monitering), for at sikre fuld dokumentering af mindre garnfartøjers udøvelse af fiskeriet med henblik på at sikre: at alle sæsoner samt de mest anvendte garntyper og fiskerier moniteres, at information og viden om bifangst af marsvin og havfugle pr. fiskeri/sæson/område i indre, danske farvande indsamles med henblik på udvikling af fiskeriplaner i NATURA2000. Projektet gennemføres med 10 danske garnfartøjer, som har deres primære fiskeri i sydlige Kattegat samt i Bælthavet (ICES område 22-23). Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med de involverede fiskere. Da der er stor fokus på problematikken med utilsigtet bifangst af havpattedyr og havfugle i garnfiskerier vil formidling af indsamlet viden og erfaring være en vigtig del af projektet. Resultater og erfaringer vil derfor blive præsenteret både nationalt og internationalt ved relevante møder, seminarer og konferencer. Oktober 2011: Marts 2012: April 2012: December 2013: Maj 2014: Finansiering: Formel projektstart Frist for fiskeres tilmelding Dataindsamling påbegyndes Dataindsamling afsluttes Endelig projektrapport færdig. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Projektet vil resultere i det første estimat af bifangsten af marsvin i kommercielle, danske garnfiskerier i ICES område Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. 1

2 Titel: Bifangst af marsvin Indsigt, virkemidler og effekter Projektejer: DTU Aqua, Fjord & Bælt og Bioscience AU Kortfattet projektbeskrivelse: Projektet består af en række delprojekter, der alle er relateret til problemet med bifangst af marsvin i garnfiskerier. Følgende delprojekter er foreløbigt med i projektet: Akustiske egenskaber hos net-ekkoer (F&B) Afprøvning af Banana-pingeren (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af en alerting-pinger (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af pinger med kort rækkevidde (DTU Aqua og Bioscience) Habitats-udelukkelse og habituering (DTU Aqua) Fordeling af pignere i forhold til marsvins fordeling i et Natura 2000 område (DTU Aqua). Foråret 2012: Foråret 2013: Foråret 2013: Ultimo maj 2014: Ultimo august 2014: Efteråret 2014: Finansiering: Ansøgning til Fødevareministeriet og EFF. Projektet påbegyndes. Resultater fra det første år fremlægges i ICES WGBYC. Projektet afsluttes. Afrapportering foreligger. Endelige resultater publiceres. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. De forventede resultater omfatter følgende: En bedre forståelse af hvorfor marsvin bliver fanget i garn og hvordan dette kan undgås En vurdering af Banana-pingerens egnethed i kommercielt, dansk garnfiskeri En afklaring af om en alerting-pinger kan reducere bifangsten af marsvin En bedre viden om pingeres områdemæssige effekt på marsvins fordeling En bedre viden om pingeres tidsmæssige effekt på marsvins fordeling En bedre forståelse af forholdet mellem marsvins fordeling og garnfiskeriets fordeling i et Natura2000 område. 2

3 Titel: Garnfiskeri i Natura2000 områder Marsvin og stenrev Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Projektets overordnede formål er at undersøge effekterne af garnfiskeri på danske Natura2000 områder, specielt effekterne på marsvin og på den hårde bunds flora og fauna. Projektet består af tre delprojekter og 9 arbejdspakker som er rettet mod følgende: at beskrive omfanget af garnfiskeri i udvalgte danske Natura2000 områder, at vurdere effekterne af garnfiskeri på marsvin i disse Natura2000 områder samt effekterne af relevante forvaltningstiltag på garnfiskeri generelt i danske Natura2000 områder; at vurdere effekterne af garnfiskeri på stenrevs flora og fauna i danske Natura2000 områder. De anvendte metoder er en kombination af reviews af den tilgængelige litteratur, dokumentation af fiskeriaktiviteter og gennemførelse af feltforsøg. Generelt vil projektets resultater føre til et forbedret vidensgrundlag for at gennemføre en effektiv forvaltning af Natura2000 og andre områder, så man bedre kan leve op til målsætninger om opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Projektets dokumentation af effekterne af garnfiskeri på marsvin og stenrev vil bidrage til en informeret forvaltning baseret på videnskabeligt dokumenterede effekter frem for antagelser og anekdotisk viden. Foråret 2013: Foråret 2014: Foråret 2014: Efteråret 2014: Foråret 2015: Finansiering: Ansøgning til Fødevareministeriet og EFF. Projektets reviews gennemføres. Projektets feltarbejde påbegyndes. Projektets feltarbejde afsluttes. Projektet afrapporteres til Fødevareministeriet og EFF. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond (EFF). Forventede resultater vil belyse følgende problemstillinger: Hvor stort er omfanget af nedgarnfiskeri i udvalgte danske Natura2000 områder og hvordan varierer dette gennem et år. Hvilke effekter har nedgarnfiskeriet på marsvin i danske Natura2000 områder, herunder også effekterne af tvungen brug af pingere i disse områder. Hvilke effekter vil relevante forvaltningstiltag have på nedgarnfiskeriet i danske Natura2000 områder. Hvilke effekter har nedgarnfiskeriet på stenrevs flora og fauna i danske Natura2000 områder. 3

4 Titel: Pilotprojekt til forberedelse af bæredygtighedscertificering af garnfiskeri i Østersøen Projektejer: Danske Fiskeres PO og DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Projektets formål er at dokumentere omfanget af den utilsigtede bifangst af marsvin og havfugle i det danske garnfiskeri i Østersøen omkring Bornholm for at kunne opnå bæredygtighedscertificering af det danske garnfiskeri i Østersøen. Et antal garnfartøjer i ICESområderne vil blive udstyret med systemer til kameraovervågning i en periode på 12 måneder. De indsamlede data for bifangster af marsvin og fugle vil blive analyseret af DTU Aqua og resultaterne ekstrapoleret til estimater for det samlede danske garnfiskeri i områderne Resultaterne fra dette projekt vil også blive brugt i forbindelse med Natura 2000 forvaltningsprocessen i de relevante udpegninger. Revideret tidsplan (milepæle): Januar 2014: DTU Aqua overtager projektstyringen Marts 2014: Dataindsamling påbegyndt Maj 2015: Dataindsamling afsluttet August 2015: Endelig projektrapport færdig. Finansiering: Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Resultaterne vil være de første estimater af den samlede, danske bifangst af marsvin og havfugle i garnfiskeriet i ICES område 24 og 25. Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. Desuden vil de indsamlede data bidrage til at estimere bifangsten af marsvin og havfugle i område 22 og 23. 4

5 Titel: Pingerprojekt i Storebælt Projektejer: Center for Fiskeri. Projektet udføres at Institut for Bioscience (DCE) Aarhus Universitet (AU), Roskilde Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at indsamle mere viden om anvendelse af pinger i forhold til bifangst af marsvin. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget for en række Natura områder i områder hvor Rådsforordning nr. 812/2004 s pinger-krav er gældende såvel som i områder, hvor pinger-kravet ikke er gældende. Kommissionen har senest i september 2011 udmeldt, at anvendelse af pinger fortsat er det bedste redskab for at mindske bifangst af marsvin i garnfiskeriet. Som forsøg vil pinger-kravet implementeres i hele Storebælt, så det i videst muligt omfang sikres, at garnfiskeriet ikke ændrer sig som følge af pinger-kravet. Den effekt pingerne eventuelt måtte have på marsvins adfærd og udbredelse undersøges ved hjælp af de lytteposter (C-PODs) Institut for Bioscience og Miljøministeriet i regi af NOVANA har placeret i Storebælt. Lytteposterne vil både kunne registrere marsvin døgnet rundt og samtidig udlægges støjloggere, som kan optage lyde fra pingere der placeres i en radius op til 1 km fra lyttestationerne. I baseline-perioden (ca. 2 år) har der været udlagt 9 lyttestationer i Storebælt og 5 stationer i Kalundborg Fjord, som fungerer som kontrolområde. Data fra de 14 stationer vil blive statistisk behandlet i en BACI analyse som tager hensyn til de naturlige fluktuationer i antallet af marsvin i området : Baseline data indsamlet Sommer/ efterår 2012: Beskrivelse af garnfiskeriet i Storebælt Forår 2014: Formulering af pinger-krav Sommer 2014: Implementering af pinger-krav i Storebælt Sommer : Dataindsamling Efterår 2015: Projektet afsluttes Januar 2016: Projektet afrapporteres til NaturErhvervstyrelsen. Finansiering: Fødevareministeriets forskningspulje og aftalen med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Resultaterne fra pinger-projektet forventes at kunne bidrage med viden om marsvins adfærd og bevægelsesmønstre i forhold til brug af pingere i garnfiskeri indenfor et større område. Sammenholdt med bifangstdata fra DTU Aqua video overvågningsprojektet, vil resultaterne indgå i det videre arbejde med henblik på at sikre, at bifangst ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus og bestandens fremgang i indre farvande. Kort over marine Natura områder. Områder angivet med mørkeblåt viser områder med marsvin på udpegningsgrundlaget. Pinger-projekt området er vist med blå skravering i Storebælt. 5

6 Titel: Beredskabsplan for havpattedyr - strandingsberedskabet Projektejer: Naturstyrelsen Kortfattet projektbeskrivelse: Naturstyrelsens beredskabsplan er baseret på et samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum; DTU Veterinærinstituttet og Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet. Overvågning af sæler og hvalers sundhed Der indsamles så mange af de følgende oplysninger som muligt: lokalitet, art, køn og mål. Undersøgelser og prøveudtagning DTU Veterinærinstituttet obducerer enkeltdyr, der bringes til instituttet. I særlige tilfælde kan instituttet obducere dyret på strandingsstedet f.eks. ved stranding af store dyr eller massestrandinger. Obduktionerne er målrettet identifikation af dødsårsagen, men der udtages tillige standardprøver, som arkiveres på hhv. Center for Vildtsundhed, Inst. for Bioscience (DMU), Aarhus Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Disse standardprøver, omfatter: lunge, blod, lever, milt, nyre, krøs-lymfeknude, spæk, muskel, kønsorganer, underkæbe, mave og kranie. Aktivt indsamles af Naturstyrelsen indtil 25 marsvin om året. Dyrene tilstræbes indsamlet fordelt på fra Vadehavet-Nordsø-Skagerrak, fra de indre danske farvande til overvågning for sygdomme, sundhedstilstand og generel biologi. Marsvin fra Limfjorden og Bornholm bør indsamles. Dyrene skal være friske til undersøgelse. Marts 2012: Beredskabsplanen er godkendt af Miljøministeriet Finansiering: Miljøministeriet Målsætningerne for det danske beredskab vedrørende havpattedyr er at sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende dyr at medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr at sikre indsamling af sjældne arter (dvs. andre arter end spættet sæl og marsvin) at håndtere massedødsfald at håndtere stranding af sjældne arter, herunder store hvaler. Den årlige obduktion af 25 marsvin, der findes på strandene kan give bedre billede af dødsårsagen for disse dyr, men kan ikke forventes at bidrage væsentligt til en eksakt og tilstrækkelig viden om størrelsen af den samlede bifangst. 6

7 Titel: NOVANA - overvågning af marsvin i de danske farvande Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde Projektbeskrivelse: Det er hensigten med dette program, at overvåge udviklingen i marsvinebestandene i alle udpegede habitatområder samt de danske farvande generelt. Dette vil ske med en frekvens, så det er muligt at vurdere bestandsudviklingen indenfor hver 6-årig afrapporteringsperiode. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget i 16 Natura2000 områder. Heraf 11 områder indenfor populationen i de indre danske farvande (kaldet Bælthavspopulationen ) og i 5 områder i Skagerrak/Nordsøen populationen. I de indre danske farvande overvåges to områder hvert år med 10 faste akustiske lyttestationer (C-PODs). Disse stationer flyttes hvert år til to nye områder, således at de i alt seks områder overvåges hvert 3. år (figur 1). I Skagerrak/Nordsøen overvåges marsvin hvert år med flysurvey i de fem habitatområder i juli-august (figur 1). I 2012 blev der gennemført en total tælling af marsvinepopulationen i de indre danske, tyske og svenske farvande i juli måned, som metodemæssigt svarer til de tidligere gennemførte SCANS survey i 1994 og Næste store tælling i hele Europa (SCANS III) er planlagt til Figur 1. Oversigt over habitatområder for marsvin og overvågningsprogrammet for marsvin i perioden Tidsplan: Juli C-POD overvågning i Storebælt og Kalundborg Fjord Juli C-POD overvågning i Lillebælt og Flensborg Fjord Juli C-POD overvågning i Øresund og Femern Bælt Juli 2012 Skibssurvey i de fælles dansk-tysk-svenske farvande August 2013 Akustisk skibssurvey i de indre danske farvande Juli hvert år flysurvey i habitatområderne i den danske del af Nordsøen Fælles afrapportering af NOVANA havovervågningsprogram, som hvert efterår udgives af DCE, AU. Finansiering: Naturstyrelsen Overvågning af marsvins status i de danske farvande vil kunne bidrage til at vise trends i populationerne og deres bevaringsstatus i Natura 2000 områderne. 7

8 Titel: SAMBAH, antal og tætheder af marsvin i Østersøen Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med 8 andre partnere omkring Østersøen Projektbeskrivelse: Efter flere forsøg på at benytte visuelle survey til at optælle den truede bestand af marsvin i Østersøen vil dette projekt forsøge at give et bestandsestimat og kortlægge habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs). Dette er aldrig gjort før, så projektet indeholder en del udviklingsarbejde. I perioden udlægges 300 C-POD stationer i Østersøen syd for Ålandsøerne i nord og Gedser/København i vest. Disse stationer er spredt systematisk med ca. 25 km afstand. Som supplement til dataanalyserne mærkes marsvin med akustiske tags for at undersøge, hvor ofte de benytter deres sonar. Ligesom vilde marsvin optages med et hydrofon array for at undersøge hvor effektive C-PODs er til at registrere marsvin : Projektplanlægning Maj maj 2013: C-POD monitering Medio 2014: Afrapportering af bestandsestimat Medio 2015: Endelig afrapportering til EU. Finansiering: EU LIFE+ programmet og Naturstyrelsen Bestandsestimat samt kortlægning af densitetsgradienter og habitatpræferencer 8

9 Titel: Effekter af menneskeskabt støj på marsvin og sæler Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde i samarbejde med det veterinære universitet i Hannover (TIHO) i Tyskland og University of St. Andrews i Skotland. Projektbeskrivelse: Der er meget begrænset viden omkring det enkelte marsvins reaktion på forskellige støjkilder såsom f.eks. skibe, seismik, pingere, nedramning af vindmøllefundamenter og vindmølleparker i drift. I dette projekt vil en række marsvin og sæler blive mærket med en nyudviklet D-tags der kan optage alle lyde omkring marsvinet samtidig med marsvinets egen ekkolokalisering og dets adfærd i tre dimensioner samt GPS position. 2011: Projektplanlægning : Mærkning af 10 marsvin med D-tags Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: BfN i Tyskland Ved at se om marsvin og sæler ændrer adfærd i forskellige situationer ved forskelligt lydtryk og frekvenser kan man danne sig et billede af hvor sensitive marsvin er overfor lyde. 9

10 Titel: DEPONS (populationsmodellering af marsvin specielt i relation til nedramning af vindmølle fundamenter) Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde Projektbeskrivelse: Der er meget begrænset viden omkring det enkelte marsvins re-aktion på kraftige støjkilder som nedramning af vindmøllefundamenter og om det kan have nogle populationseffekter. I dette projekt vil en tidligere udviklet individba-seret populationsmodel blive videreudviklet. For at give realistiske input til modellen vil en række marsvin blive mærket med en nyudviklet V-tag der kan optage marsvinets nøjagtige GPS position og dykkeadfærd. Når dyret vender tilbage til normal adfærd op-tages en baseline periode i et par dage inden dyret udsættes for et lydtryk der svare til nedramning af en vindmølle i 5000 m afstand. Derefter måles dyrets adfærd i endnu nogle dage inden tagget falder af og data kan analyseres. Marsvinets bevægelser i op til et år efter play-back eksperimentet overvåges med en Argos satellitsender. 2012: Projektplanlægning : Mærkning af marsvin med V-tags og play-back med airgun samt Argos satellitsender. Ultimo 2015: Afrapportering. Finansiering: Vattenfall A/S Modellen vil vise effekten af nedramninger på populationen af marsvin i Nordsøen, samt de kumulative effekter hvor andre støjkilder og bifangst inkluderes. 10

11 Titel: Marsvinets detaljerede udbredelse i hotspot -områder Projektejer: Syddansk Universitet Kortfattet projektbeskrivelse: Gennem fokuserede observationer af marsvin (visuelle og akustiske) i Lillebælt og ved Kullen (Sverige) undersøger vi den spatielle udbredelse af mor-kalvepar, ædegilder, m.v. for at bedre forstå, hvilke dele af et habitat som er af speciel betydning for marsvin. Sommer 2013: August-November 2014: Sommer/efterår 2014: Forår 2015: Formel projektstart Dataindsamling Dataindsamling afsluttes Endelig projektrapport/paper færdig. Finansiering: Krapperup stiftelsen (Sverige), WWF Sverige (ansøgning inde p.t.) Projektet forventes at give et første indblik i, hvilke mikrohabitater indenfor et område med mange marsvin, som er af speciel betydning for dyrene og derfor specielt beskyttelsesværdige. 11

12 Titel: Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj hos marsvin og sæler Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med TIHO i Tyskland og St. Andrews University i Skotland Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge sæler og marsvins reaktion på undervandsstøj i deres miljø. Vha. akustiske/adfærds data loggere (D-tags) på dyrene vil deres upåvirkede adfærd og specifikke reaktioner på f.eks. støj fra havmøller, skibe, broer mm. kunne undersøges. Denne type tags er aldrig udviklet til mindre hvaler og sæler. I dette projekt vil tagsene blive udviklet og anvendt på marsvin og sæler for første gang : Planlægning og udvikling af nye tags : Afprøvning og færdig udvikling af tags : Data indsamling fra tags på sæler og marsvin i danske og tyske farvande Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: BfN under det Tyske Miljøministerium Påvisning af specifikke reaktioner til bestemte undervandslyde, som vil kunne anvendes til kortlægning af egnede habitater og i forvaltningen af habitatområder og krav til industrien. 12

13 Afsluttede projekter Forslag til nyt format for afsluttede projekter med nedenstående projekt Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/ Rødby som case: Titel: Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/Rødby Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i Roskilde Projektbeskrivelse (8 linjer): I perioden blev effekten af Rødsand 2 havmøllepark undersøgt ved hjælp af 10 akustiske data loggere (T-PODs). De ti stationer er fordelt i en øst-vest gradient med 3 stationer i Rødsand 2 Havmøllepark, 3 i et kontrolområde vest for Rødsand 2, 2 i Nysted Havmøllepark og 2 i et kontrolområde øst for Nysted Havmøllepark. Den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker blev også undersøgt ved at fortsætte de T-POD stationer, der blev anvendt under overvågning af Nysted havmøllepark Afrapportering: Rapport til Energiselskabet E.ON. og en videnskabelig artikel i Environmental Research Letters (Teilmann og Carstensen 2012). Titel: Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/Rødby Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i Roskilde Projektbeskrivelse: I perioden undersøges effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved hjælp af 10 akustiske data loggere (T-PODs). De ti stationer er fordelt i en øst-vest gradient med 3 stationer i Rødsand 2 Havmøllepark, 3 i et kontrolområde vest for Rødsand 2, 2 i Nysted Havmøllepark og 2 i et kontrolområde øst for Nysted Havmøllepark. Den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker bliver også undersøgt ved at fortsætte de T-POD stationer, der blev anvendt under overvågning af Nysted havmøllepark Baseline: Effektundersøgelse: Afrapportering: July Finansiering: NIRAS via Energiselskabet E.ON. Afklaring af havmøllers effekt på marsvin i Østersøen. 13

14 Titel: Forsøg med TAD-pinger Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: TAD-pingere ( Total Alerting Devices ) vil kunne løse flere af de problemer, der gælder for traditionelle pingere, hvilket gør dem særdeles attraktive. Hvis denne type pinger kan nedbringe bifangsten af marsvin vil den have flere fordele i forhold til de nuværende, traditionelle pingere. Disse fordele omfatter: at TAD-pingere ikke vil udelukke marsvin fra områder, hvor de anvendes; at TAD-pingere vil have et væsentligt lavere strømforbrug, og derfor vil kunne fylde og veje mindre, alternativt at TAD-pingere vil kunne have længere levetid, hvis den nuværende størrelse bibeholdes; at risikoen for habituering vil være mindre end med de traditionelle pingere, da marsvin i forhold til TAD-pingere vil have mulighed for at lære at lyden fra pingeren er korreleret med en barriere i området; at lydforureningen vil være mindre ved brug af TAD-pingere, da deres lydniveauer er væsentligt lavere end traditionelle pingeres. Resultater: Resultaterne tyder ikke på at det anvendte signal har nogen effekt på marsvinenes sonar-aktivitet. Forsøg med andre signaltyper vil blive videreført i (se under igangværende projekter). Projektets resultater kan findes i nedenstående rapport. Afrapportering: Kindt-Larsen, L., Wahlberg, M. & Larsen, F Evaluering af marsvins adfærd og habituering i forhold til redskabsselektion med akustiske alarmer. DTU Aqua rapport til NaturErhvervstyrelsen og EFF. Titel: Habitats-udelukkelse og habituering i relation til brug af pingere Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Marsvins udelukkelse fra kritiske habitater som følge af udbredt anvendelse af akustiske alarmer (pingere) bliver ofte brugt som et argument mod anvendelse af pingere til reduktion af bifangsten af marsvin. I samme åndedrag nævnes ofte marsvinenes habituering (tilvænning) til pingernes signaler som et problem, selvom de to effekter i den virkelige verden udelukker hinanden. For at kunne vurdere omfanget af habitatsudelukkelse og habituering, er det nødvendigt, at man kan vurdere, hvor stort et område en given pinger vil skræmme marsvin bort fra, samt hvorvidt denne afstand ændrer sig over tid. DTU Aqua har indsamlet data om dette ved at se på fordelingen af marsvin i forhold til en modificeret AQUAmark100 pinger ved Reersø i Storebælt. Resultater: Resultaterne fra Skotland og Danmark viste, at AQUAmark100 pingerne havde en signifikant effekt på antallet af marsvineklik ud til 400m fra pingeren, og at der ikke var nogen habituering til pingeren. Andre studier har dog vist en klar habituering til pingere, men disse forsøg har benyttet en 10 khz pinger. For at kunne sammenligne projektets resultater med de tidligere studier er forsøget derfor fortsat under projektet Bifangst af marsvin Indsigt, virkemidler og effekter. Resultaterne op til december 2011 er publiceret i nedenstående rapport. Afrapportering: Kindt-Larsen, L., Wahlberg, M. & Larsen, F Evaluering af marsvins adfærd og habituering i forhold til redskabsselektion med akustiske alarmer. DTU Aqua rapport til NaturErhvervstyrelsen og EFF. 14

15 Titel: MESMA (Monitoring and Evaluation of Spatially Managed Areas) Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: MESMA (EU FP7) fokuserer på Marine Spatial Planning og sigter mod at producere integrerede værktøjer (koncepter, modeller og retningslinjer) for overvågning, evaluering og implementering af rumligt forvaltede områder. DTU Aqua står for et særskilt delprojekt i Natura2000 området ved Skagens Gren. Delprojektet indsamler data omkring fiskeri, bifangster, marsvin, skibstrafik, nationale og internationale love og forpligtigelser, for til sidst at kunne komme med konkrete og overordnede anbefalinger til en mulig og effektiv forvaltning af fiskeri i Natura2000 området. Resultater: Projektet er nu afsluttet. Projektet har kortlagt konflikter mellem marsvin og garnfiskeriet i Natura2000 området ved Skagens Gren og Store Rev og kan derved bidrage til en mulig forvaltning af området. Projektet er afrapporteret i nedenstående litteratur. Ud over dette, bidrager data fra projektet til en artikel om identificering af højrisiko områder for bifangst af marsvin. Afrapportering: Artiklen er under udarbejdelse. Sørensen, T.K. & Kindt-Larsen, L Skagerrak Sea, Governance analysis (WP6), rapport til MESMA. Sørensen, T.K. & Kindt-Larsen, L. Uncovering governance mechanisms surrounding harbour porpoise conservation in the Danish Skagerrak Sea (Submittet to European Policy). Titel: Review af effekten af undervandsstøj på havpattedyr Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU Projektbeskrivelse: Effekten af menneskeskabt undervandsstøj har fået stigende fo-kus i de senere år, ikke mindst i forbindelse med udbygninger af havmølleparker og vedtagelse af EU s Havstrategidirektiv. Dette projekt gennemgår litteraturen omkring undervandsstøj og kortlægger principper og metoder for måling og vurdering af ef-fekter af støj på havpattedyr. Afsluttet med rapport til Energinet.dk 15

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel...

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel... 22. november 2010 10:00-00:00 DF Hovedbestyrelsesmøde (SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF) -- Rold StorKro Deltagere: SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF, (NW, IKJ, LH,

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

IR BEST PRACTICE. Opdaterede anbefalinger: Præsentation, eksempler og trends

IR BEST PRACTICE. Opdaterede anbefalinger: Præsentation, eksempler og trends IR BEST PRACTICE Opdaterede anbefalinger: Præsentation, eksempler og trends AGENDA Kl. 15.30 16.00 Præsentation af opdaterede IR Best Practice-anbefalinger v/ Flemming Ole Nielsen, IR Director, DSV og

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO.

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO. Velkommen til Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO Kenneth Hoe KontrolCentralleder Lars Rasmussen Projektledere / PFSO Jens Andersen Sikkerheds konsulent / PFSO Lars Hansson AXIS Thomas

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Vindmøller og dyreliv

Vindmøller og dyreliv Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere