Projektoversigt (opdateret april 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektoversigt (opdateret april 2014)"

Transkript

1 Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at videreudvikle planer for moniteringen af utilsigtet bifangst af marsvin i forskellige garnfiskerier i indre, danske farvande ved anvendelse af elektronisk monitering (CCTV kamera monitering), for at sikre fuld dokumentering af mindre garnfartøjers udøvelse af fiskeriet med henblik på at sikre: at alle sæsoner samt de mest anvendte garntyper og fiskerier moniteres, at information og viden om bifangst af marsvin og havfugle pr. fiskeri/sæson/område i indre, danske farvande indsamles med henblik på udvikling af fiskeriplaner i NATURA2000. Projektet gennemføres med 10 danske garnfartøjer, som har deres primære fiskeri i sydlige Kattegat samt i Bælthavet (ICES område 22-23). Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med de involverede fiskere. Da der er stor fokus på problematikken med utilsigtet bifangst af havpattedyr og havfugle i garnfiskerier vil formidling af indsamlet viden og erfaring være en vigtig del af projektet. Resultater og erfaringer vil derfor blive præsenteret både nationalt og internationalt ved relevante møder, seminarer og konferencer. Oktober 2011: Marts 2012: April 2012: December 2013: Maj 2014: Finansiering: Formel projektstart Frist for fiskeres tilmelding Dataindsamling påbegyndes Dataindsamling afsluttes Endelig projektrapport færdig. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Projektet vil resultere i det første estimat af bifangsten af marsvin i kommercielle, danske garnfiskerier i ICES område Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. 1

2 Titel: Bifangst af marsvin Indsigt, virkemidler og effekter Projektejer: DTU Aqua, Fjord & Bælt og Bioscience AU Kortfattet projektbeskrivelse: Projektet består af en række delprojekter, der alle er relateret til problemet med bifangst af marsvin i garnfiskerier. Følgende delprojekter er foreløbigt med i projektet: Akustiske egenskaber hos net-ekkoer (F&B) Afprøvning af Banana-pingeren (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af en alerting-pinger (DTU Aqua) Udvikling og afprøvning af pinger med kort rækkevidde (DTU Aqua og Bioscience) Habitats-udelukkelse og habituering (DTU Aqua) Fordeling af pignere i forhold til marsvins fordeling i et Natura 2000 område (DTU Aqua). Foråret 2012: Foråret 2013: Foråret 2013: Ultimo maj 2014: Ultimo august 2014: Efteråret 2014: Finansiering: Ansøgning til Fødevareministeriet og EFF. Projektet påbegyndes. Resultater fra det første år fremlægges i ICES WGBYC. Projektet afsluttes. Afrapportering foreligger. Endelige resultater publiceres. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. De forventede resultater omfatter følgende: En bedre forståelse af hvorfor marsvin bliver fanget i garn og hvordan dette kan undgås En vurdering af Banana-pingerens egnethed i kommercielt, dansk garnfiskeri En afklaring af om en alerting-pinger kan reducere bifangsten af marsvin En bedre viden om pingeres områdemæssige effekt på marsvins fordeling En bedre viden om pingeres tidsmæssige effekt på marsvins fordeling En bedre forståelse af forholdet mellem marsvins fordeling og garnfiskeriets fordeling i et Natura2000 område. 2

3 Titel: Garnfiskeri i Natura2000 områder Marsvin og stenrev Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Projektets overordnede formål er at undersøge effekterne af garnfiskeri på danske Natura2000 områder, specielt effekterne på marsvin og på den hårde bunds flora og fauna. Projektet består af tre delprojekter og 9 arbejdspakker som er rettet mod følgende: at beskrive omfanget af garnfiskeri i udvalgte danske Natura2000 områder, at vurdere effekterne af garnfiskeri på marsvin i disse Natura2000 områder samt effekterne af relevante forvaltningstiltag på garnfiskeri generelt i danske Natura2000 områder; at vurdere effekterne af garnfiskeri på stenrevs flora og fauna i danske Natura2000 områder. De anvendte metoder er en kombination af reviews af den tilgængelige litteratur, dokumentation af fiskeriaktiviteter og gennemførelse af feltforsøg. Generelt vil projektets resultater føre til et forbedret vidensgrundlag for at gennemføre en effektiv forvaltning af Natura2000 og andre områder, så man bedre kan leve op til målsætninger om opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Projektets dokumentation af effekterne af garnfiskeri på marsvin og stenrev vil bidrage til en informeret forvaltning baseret på videnskabeligt dokumenterede effekter frem for antagelser og anekdotisk viden. Foråret 2013: Foråret 2014: Foråret 2014: Efteråret 2014: Foråret 2015: Finansiering: Ansøgning til Fødevareministeriet og EFF. Projektets reviews gennemføres. Projektets feltarbejde påbegyndes. Projektets feltarbejde afsluttes. Projektet afrapporteres til Fødevareministeriet og EFF. Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond (EFF). Forventede resultater vil belyse følgende problemstillinger: Hvor stort er omfanget af nedgarnfiskeri i udvalgte danske Natura2000 områder og hvordan varierer dette gennem et år. Hvilke effekter har nedgarnfiskeriet på marsvin i danske Natura2000 områder, herunder også effekterne af tvungen brug af pingere i disse områder. Hvilke effekter vil relevante forvaltningstiltag have på nedgarnfiskeriet i danske Natura2000 områder. Hvilke effekter har nedgarnfiskeriet på stenrevs flora og fauna i danske Natura2000 områder. 3

4 Titel: Pilotprojekt til forberedelse af bæredygtighedscertificering af garnfiskeri i Østersøen Projektejer: Danske Fiskeres PO og DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Projektets formål er at dokumentere omfanget af den utilsigtede bifangst af marsvin og havfugle i det danske garnfiskeri i Østersøen omkring Bornholm for at kunne opnå bæredygtighedscertificering af det danske garnfiskeri i Østersøen. Et antal garnfartøjer i ICESområderne vil blive udstyret med systemer til kameraovervågning i en periode på 12 måneder. De indsamlede data for bifangster af marsvin og fugle vil blive analyseret af DTU Aqua og resultaterne ekstrapoleret til estimater for det samlede danske garnfiskeri i områderne Resultaterne fra dette projekt vil også blive brugt i forbindelse med Natura 2000 forvaltningsprocessen i de relevante udpegninger. Revideret tidsplan (milepæle): Januar 2014: DTU Aqua overtager projektstyringen Marts 2014: Dataindsamling påbegyndt Maj 2015: Dataindsamling afsluttet August 2015: Endelig projektrapport færdig. Finansiering: Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. Resultaterne vil være de første estimater af den samlede, danske bifangst af marsvin og havfugle i garnfiskeriet i ICES område 24 og 25. Resultaterne vil også omfatte oplysninger om bifangsternes fordeling på redskaber, områder og sæsoner. Desuden vil de indsamlede data bidrage til at estimere bifangsten af marsvin og havfugle i område 22 og 23. 4

5 Titel: Pingerprojekt i Storebælt Projektejer: Center for Fiskeri. Projektet udføres at Institut for Bioscience (DCE) Aarhus Universitet (AU), Roskilde Kortfattet projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at indsamle mere viden om anvendelse af pinger i forhold til bifangst af marsvin. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget for en række Natura områder i områder hvor Rådsforordning nr. 812/2004 s pinger-krav er gældende såvel som i områder, hvor pinger-kravet ikke er gældende. Kommissionen har senest i september 2011 udmeldt, at anvendelse af pinger fortsat er det bedste redskab for at mindske bifangst af marsvin i garnfiskeriet. Som forsøg vil pinger-kravet implementeres i hele Storebælt, så det i videst muligt omfang sikres, at garnfiskeriet ikke ændrer sig som følge af pinger-kravet. Den effekt pingerne eventuelt måtte have på marsvins adfærd og udbredelse undersøges ved hjælp af de lytteposter (C-PODs) Institut for Bioscience og Miljøministeriet i regi af NOVANA har placeret i Storebælt. Lytteposterne vil både kunne registrere marsvin døgnet rundt og samtidig udlægges støjloggere, som kan optage lyde fra pingere der placeres i en radius op til 1 km fra lyttestationerne. I baseline-perioden (ca. 2 år) har der været udlagt 9 lyttestationer i Storebælt og 5 stationer i Kalundborg Fjord, som fungerer som kontrolområde. Data fra de 14 stationer vil blive statistisk behandlet i en BACI analyse som tager hensyn til de naturlige fluktuationer i antallet af marsvin i området : Baseline data indsamlet Sommer/ efterår 2012: Beskrivelse af garnfiskeriet i Storebælt Forår 2014: Formulering af pinger-krav Sommer 2014: Implementering af pinger-krav i Storebælt Sommer : Dataindsamling Efterår 2015: Projektet afsluttes Januar 2016: Projektet afrapporteres til NaturErhvervstyrelsen. Finansiering: Fødevareministeriets forskningspulje og aftalen med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Resultaterne fra pinger-projektet forventes at kunne bidrage med viden om marsvins adfærd og bevægelsesmønstre i forhold til brug af pingere i garnfiskeri indenfor et større område. Sammenholdt med bifangstdata fra DTU Aqua video overvågningsprojektet, vil resultaterne indgå i det videre arbejde med henblik på at sikre, at bifangst ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus og bestandens fremgang i indre farvande. Kort over marine Natura områder. Områder angivet med mørkeblåt viser områder med marsvin på udpegningsgrundlaget. Pinger-projekt området er vist med blå skravering i Storebælt. 5

6 Titel: Beredskabsplan for havpattedyr - strandingsberedskabet Projektejer: Naturstyrelsen Kortfattet projektbeskrivelse: Naturstyrelsens beredskabsplan er baseret på et samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum; DTU Veterinærinstituttet og Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet. Overvågning af sæler og hvalers sundhed Der indsamles så mange af de følgende oplysninger som muligt: lokalitet, art, køn og mål. Undersøgelser og prøveudtagning DTU Veterinærinstituttet obducerer enkeltdyr, der bringes til instituttet. I særlige tilfælde kan instituttet obducere dyret på strandingsstedet f.eks. ved stranding af store dyr eller massestrandinger. Obduktionerne er målrettet identifikation af dødsårsagen, men der udtages tillige standardprøver, som arkiveres på hhv. Center for Vildtsundhed, Inst. for Bioscience (DMU), Aarhus Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Disse standardprøver, omfatter: lunge, blod, lever, milt, nyre, krøs-lymfeknude, spæk, muskel, kønsorganer, underkæbe, mave og kranie. Aktivt indsamles af Naturstyrelsen indtil 25 marsvin om året. Dyrene tilstræbes indsamlet fordelt på fra Vadehavet-Nordsø-Skagerrak, fra de indre danske farvande til overvågning for sygdomme, sundhedstilstand og generel biologi. Marsvin fra Limfjorden og Bornholm bør indsamles. Dyrene skal være friske til undersøgelse. Marts 2012: Beredskabsplanen er godkendt af Miljøministeriet Finansiering: Miljøministeriet Målsætningerne for det danske beredskab vedrørende havpattedyr er at sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende dyr at medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr at sikre indsamling af sjældne arter (dvs. andre arter end spættet sæl og marsvin) at håndtere massedødsfald at håndtere stranding af sjældne arter, herunder store hvaler. Den årlige obduktion af 25 marsvin, der findes på strandene kan give bedre billede af dødsårsagen for disse dyr, men kan ikke forventes at bidrage væsentligt til en eksakt og tilstrækkelig viden om størrelsen af den samlede bifangst. 6

7 Titel: NOVANA - overvågning af marsvin i de danske farvande Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde Projektbeskrivelse: Det er hensigten med dette program, at overvåge udviklingen i marsvinebestandene i alle udpegede habitatområder samt de danske farvande generelt. Dette vil ske med en frekvens, så det er muligt at vurdere bestandsudviklingen indenfor hver 6-årig afrapporteringsperiode. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget i 16 Natura2000 områder. Heraf 11 områder indenfor populationen i de indre danske farvande (kaldet Bælthavspopulationen ) og i 5 områder i Skagerrak/Nordsøen populationen. I de indre danske farvande overvåges to områder hvert år med 10 faste akustiske lyttestationer (C-PODs). Disse stationer flyttes hvert år til to nye områder, således at de i alt seks områder overvåges hvert 3. år (figur 1). I Skagerrak/Nordsøen overvåges marsvin hvert år med flysurvey i de fem habitatområder i juli-august (figur 1). I 2012 blev der gennemført en total tælling af marsvinepopulationen i de indre danske, tyske og svenske farvande i juli måned, som metodemæssigt svarer til de tidligere gennemførte SCANS survey i 1994 og Næste store tælling i hele Europa (SCANS III) er planlagt til Figur 1. Oversigt over habitatområder for marsvin og overvågningsprogrammet for marsvin i perioden Tidsplan: Juli C-POD overvågning i Storebælt og Kalundborg Fjord Juli C-POD overvågning i Lillebælt og Flensborg Fjord Juli C-POD overvågning i Øresund og Femern Bælt Juli 2012 Skibssurvey i de fælles dansk-tysk-svenske farvande August 2013 Akustisk skibssurvey i de indre danske farvande Juli hvert år flysurvey i habitatområderne i den danske del af Nordsøen Fælles afrapportering af NOVANA havovervågningsprogram, som hvert efterår udgives af DCE, AU. Finansiering: Naturstyrelsen Overvågning af marsvins status i de danske farvande vil kunne bidrage til at vise trends i populationerne og deres bevaringsstatus i Natura 2000 områderne. 7

8 Titel: SAMBAH, antal og tætheder af marsvin i Østersøen Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med 8 andre partnere omkring Østersøen Projektbeskrivelse: Efter flere forsøg på at benytte visuelle survey til at optælle den truede bestand af marsvin i Østersøen vil dette projekt forsøge at give et bestandsestimat og kortlægge habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs). Dette er aldrig gjort før, så projektet indeholder en del udviklingsarbejde. I perioden udlægges 300 C-POD stationer i Østersøen syd for Ålandsøerne i nord og Gedser/København i vest. Disse stationer er spredt systematisk med ca. 25 km afstand. Som supplement til dataanalyserne mærkes marsvin med akustiske tags for at undersøge, hvor ofte de benytter deres sonar. Ligesom vilde marsvin optages med et hydrofon array for at undersøge hvor effektive C-PODs er til at registrere marsvin : Projektplanlægning Maj maj 2013: C-POD monitering Medio 2014: Afrapportering af bestandsestimat Medio 2015: Endelig afrapportering til EU. Finansiering: EU LIFE+ programmet og Naturstyrelsen Bestandsestimat samt kortlægning af densitetsgradienter og habitatpræferencer 8

9 Titel: Effekter af menneskeskabt støj på marsvin og sæler Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde i samarbejde med det veterinære universitet i Hannover (TIHO) i Tyskland og University of St. Andrews i Skotland. Projektbeskrivelse: Der er meget begrænset viden omkring det enkelte marsvins reaktion på forskellige støjkilder såsom f.eks. skibe, seismik, pingere, nedramning af vindmøllefundamenter og vindmølleparker i drift. I dette projekt vil en række marsvin og sæler blive mærket med en nyudviklet D-tags der kan optage alle lyde omkring marsvinet samtidig med marsvinets egen ekkolokalisering og dets adfærd i tre dimensioner samt GPS position. 2011: Projektplanlægning : Mærkning af 10 marsvin med D-tags Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: BfN i Tyskland Ved at se om marsvin og sæler ændrer adfærd i forskellige situationer ved forskelligt lydtryk og frekvenser kan man danne sig et billede af hvor sensitive marsvin er overfor lyde. 9

10 Titel: DEPONS (populationsmodellering af marsvin specielt i relation til nedramning af vindmølle fundamenter) Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU, Roskilde Projektbeskrivelse: Der er meget begrænset viden omkring det enkelte marsvins re-aktion på kraftige støjkilder som nedramning af vindmøllefundamenter og om det kan have nogle populationseffekter. I dette projekt vil en tidligere udviklet individba-seret populationsmodel blive videreudviklet. For at give realistiske input til modellen vil en række marsvin blive mærket med en nyudviklet V-tag der kan optage marsvinets nøjagtige GPS position og dykkeadfærd. Når dyret vender tilbage til normal adfærd op-tages en baseline periode i et par dage inden dyret udsættes for et lydtryk der svare til nedramning af en vindmølle i 5000 m afstand. Derefter måles dyrets adfærd i endnu nogle dage inden tagget falder af og data kan analyseres. Marsvinets bevægelser i op til et år efter play-back eksperimentet overvåges med en Argos satellitsender. 2012: Projektplanlægning : Mærkning af marsvin med V-tags og play-back med airgun samt Argos satellitsender. Ultimo 2015: Afrapportering. Finansiering: Vattenfall A/S Modellen vil vise effekten af nedramninger på populationen af marsvin i Nordsøen, samt de kumulative effekter hvor andre støjkilder og bifangst inkluderes. 10

11 Titel: Marsvinets detaljerede udbredelse i hotspot -områder Projektejer: Syddansk Universitet Kortfattet projektbeskrivelse: Gennem fokuserede observationer af marsvin (visuelle og akustiske) i Lillebælt og ved Kullen (Sverige) undersøger vi den spatielle udbredelse af mor-kalvepar, ædegilder, m.v. for at bedre forstå, hvilke dele af et habitat som er af speciel betydning for marsvin. Sommer 2013: August-November 2014: Sommer/efterår 2014: Forår 2015: Formel projektstart Dataindsamling Dataindsamling afsluttes Endelig projektrapport/paper færdig. Finansiering: Krapperup stiftelsen (Sverige), WWF Sverige (ansøgning inde p.t.) Projektet forventes at give et første indblik i, hvilke mikrohabitater indenfor et område med mange marsvin, som er af speciel betydning for dyrene og derfor specielt beskyttelsesværdige. 11

12 Titel: Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj hos marsvin og sæler Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i samarbejde med TIHO i Tyskland og St. Andrews University i Skotland Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge sæler og marsvins reaktion på undervandsstøj i deres miljø. Vha. akustiske/adfærds data loggere (D-tags) på dyrene vil deres upåvirkede adfærd og specifikke reaktioner på f.eks. støj fra havmøller, skibe, broer mm. kunne undersøges. Denne type tags er aldrig udviklet til mindre hvaler og sæler. I dette projekt vil tagsene blive udviklet og anvendt på marsvin og sæler for første gang : Planlægning og udvikling af nye tags : Afprøvning og færdig udvikling af tags : Data indsamling fra tags på sæler og marsvin i danske og tyske farvande Ultimo 2014: Afrapportering. Finansiering: BfN under det Tyske Miljøministerium Påvisning af specifikke reaktioner til bestemte undervandslyde, som vil kunne anvendes til kortlægning af egnede habitater og i forvaltningen af habitatområder og krav til industrien. 12

13 Afsluttede projekter Forslag til nyt format for afsluttede projekter med nedenstående projekt Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/ Rødby som case: Titel: Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/Rødby Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i Roskilde Projektbeskrivelse (8 linjer): I perioden blev effekten af Rødsand 2 havmøllepark undersøgt ved hjælp af 10 akustiske data loggere (T-PODs). De ti stationer er fordelt i en øst-vest gradient med 3 stationer i Rødsand 2 Havmøllepark, 3 i et kontrolområde vest for Rødsand 2, 2 i Nysted Havmøllepark og 2 i et kontrolområde øst for Nysted Havmøllepark. Den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker blev også undersøgt ved at fortsætte de T-POD stationer, der blev anvendt under overvågning af Nysted havmøllepark Afrapportering: Rapport til Energiselskabet E.ON. og en videnskabelig artikel i Environmental Research Letters (Teilmann og Carstensen 2012). Titel: Effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved Gedser/Rødby Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU i Roskilde Projektbeskrivelse: I perioden undersøges effekten af Rødsand 2 havmøllepark ved hjælp af 10 akustiske data loggere (T-PODs). De ti stationer er fordelt i en øst-vest gradient med 3 stationer i Rødsand 2 Havmøllepark, 3 i et kontrolområde vest for Rødsand 2, 2 i Nysted Havmøllepark og 2 i et kontrolområde øst for Nysted Havmøllepark. Den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker bliver også undersøgt ved at fortsætte de T-POD stationer, der blev anvendt under overvågning af Nysted havmøllepark Baseline: Effektundersøgelse: Afrapportering: July Finansiering: NIRAS via Energiselskabet E.ON. Afklaring af havmøllers effekt på marsvin i Østersøen. 13

14 Titel: Forsøg med TAD-pinger Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: TAD-pingere ( Total Alerting Devices ) vil kunne løse flere af de problemer, der gælder for traditionelle pingere, hvilket gør dem særdeles attraktive. Hvis denne type pinger kan nedbringe bifangsten af marsvin vil den have flere fordele i forhold til de nuværende, traditionelle pingere. Disse fordele omfatter: at TAD-pingere ikke vil udelukke marsvin fra områder, hvor de anvendes; at TAD-pingere vil have et væsentligt lavere strømforbrug, og derfor vil kunne fylde og veje mindre, alternativt at TAD-pingere vil kunne have længere levetid, hvis den nuværende størrelse bibeholdes; at risikoen for habituering vil være mindre end med de traditionelle pingere, da marsvin i forhold til TAD-pingere vil have mulighed for at lære at lyden fra pingeren er korreleret med en barriere i området; at lydforureningen vil være mindre ved brug af TAD-pingere, da deres lydniveauer er væsentligt lavere end traditionelle pingeres. Resultater: Resultaterne tyder ikke på at det anvendte signal har nogen effekt på marsvinenes sonar-aktivitet. Forsøg med andre signaltyper vil blive videreført i (se under igangværende projekter). Projektets resultater kan findes i nedenstående rapport. Afrapportering: Kindt-Larsen, L., Wahlberg, M. & Larsen, F Evaluering af marsvins adfærd og habituering i forhold til redskabsselektion med akustiske alarmer. DTU Aqua rapport til NaturErhvervstyrelsen og EFF. Titel: Habitats-udelukkelse og habituering i relation til brug af pingere Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: Marsvins udelukkelse fra kritiske habitater som følge af udbredt anvendelse af akustiske alarmer (pingere) bliver ofte brugt som et argument mod anvendelse af pingere til reduktion af bifangsten af marsvin. I samme åndedrag nævnes ofte marsvinenes habituering (tilvænning) til pingernes signaler som et problem, selvom de to effekter i den virkelige verden udelukker hinanden. For at kunne vurdere omfanget af habitatsudelukkelse og habituering, er det nødvendigt, at man kan vurdere, hvor stort et område en given pinger vil skræmme marsvin bort fra, samt hvorvidt denne afstand ændrer sig over tid. DTU Aqua har indsamlet data om dette ved at se på fordelingen af marsvin i forhold til en modificeret AQUAmark100 pinger ved Reersø i Storebælt. Resultater: Resultaterne fra Skotland og Danmark viste, at AQUAmark100 pingerne havde en signifikant effekt på antallet af marsvineklik ud til 400m fra pingeren, og at der ikke var nogen habituering til pingeren. Andre studier har dog vist en klar habituering til pingere, men disse forsøg har benyttet en 10 khz pinger. For at kunne sammenligne projektets resultater med de tidligere studier er forsøget derfor fortsat under projektet Bifangst af marsvin Indsigt, virkemidler og effekter. Resultaterne op til december 2011 er publiceret i nedenstående rapport. Afrapportering: Kindt-Larsen, L., Wahlberg, M. & Larsen, F Evaluering af marsvins adfærd og habituering i forhold til redskabsselektion med akustiske alarmer. DTU Aqua rapport til NaturErhvervstyrelsen og EFF. 14

15 Titel: MESMA (Monitoring and Evaluation of Spatially Managed Areas) Projektejer: DTU Aqua Kortfattet projektbeskrivelse: MESMA (EU FP7) fokuserer på Marine Spatial Planning og sigter mod at producere integrerede værktøjer (koncepter, modeller og retningslinjer) for overvågning, evaluering og implementering af rumligt forvaltede områder. DTU Aqua står for et særskilt delprojekt i Natura2000 området ved Skagens Gren. Delprojektet indsamler data omkring fiskeri, bifangster, marsvin, skibstrafik, nationale og internationale love og forpligtigelser, for til sidst at kunne komme med konkrete og overordnede anbefalinger til en mulig og effektiv forvaltning af fiskeri i Natura2000 området. Resultater: Projektet er nu afsluttet. Projektet har kortlagt konflikter mellem marsvin og garnfiskeriet i Natura2000 området ved Skagens Gren og Store Rev og kan derved bidrage til en mulig forvaltning af området. Projektet er afrapporteret i nedenstående litteratur. Ud over dette, bidrager data fra projektet til en artikel om identificering af højrisiko områder for bifangst af marsvin. Afrapportering: Artiklen er under udarbejdelse. Sørensen, T.K. & Kindt-Larsen, L Skagerrak Sea, Governance analysis (WP6), rapport til MESMA. Sørensen, T.K. & Kindt-Larsen, L. Uncovering governance mechanisms surrounding harbour porpoise conservation in the Danish Skagerrak Sea (Submittet to European Policy). Titel: Review af effekten af undervandsstøj på havpattedyr Projektdeltagere: Institut for Bioscience (DCE) AU Projektbeskrivelse: Effekten af menneskeskabt undervandsstøj har fået stigende fo-kus i de senere år, ikke mindst i forbindelse med udbygninger af havmølleparker og vedtagelse af EU s Havstrategidirektiv. Dette projekt gennemgår litteraturen omkring undervandsstøj og kortlægger principper og metoder for måling og vurdering af ef-fekter af støj på havpattedyr. Afsluttet med rapport til Energinet.dk 15

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012 Plan for forskningsprojektertil beskyttelse af marsvin i danske farvande 1 Kolofon Plan for forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

Referat af møde i Dialogforum den 22. juni 2010 kl. 10.00 i Fødevareministeriets departement.

Referat af møde i Dialogforum den 22. juni 2010 kl. 10.00 i Fødevareministeriets departement. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 22. juni 2010 kl. 10.00 i Fødevareministeriets departement. Deltagelse: FVM, departementet:

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Referat af 8. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 17. marts 2014

Referat af 8. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 17. marts 2014 Sagsnr.: 14-7400-000004 Dato: 3. april 2014 Referat af 8. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 17. marts 2014 Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening: Dansk Amatørfiskerforening: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

TALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)

TALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Storebæltsbroen og marsvin

Storebæltsbroen og marsvin 30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat

Læs mere

Handlingsplan for beskyttelse af marsvin

Handlingsplan for beskyttelse af marsvin Handlingsplan for beskyttelse af marsvin 2005 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (J.nr. SN 2001-402-0006)

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Faggruppe for Zoofysiologi

Faggruppe for Zoofysiologi DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 15 May 2012 Faggruppe for Zoofysiologi Zoofysiologi (Økofysiologi) Tobias Wang (Pf., FG), Peter T. Madsen (Pf. MSO) Zoofysiologien er studiet af, hvordan dyr fungerer under forskellige

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013

Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013 Sagsnr.: 13-7400-000030 Dato: 22. august 2013 Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013 Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening: Dansk Fritidsfiskerforbund: Dansk Amatørfiskerforening:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK HAVPATTEDYR

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK HAVPATTEDYR Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Baggrundsnotat Dato 21-02-2014 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK HAVPATTEDYR MEJLFLAK HAVMØLLEPARK HAVPATTEDYR Revision 3 Dato 21-02-2014 Udarbejdet af Erik Mandrup Jacobsen

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Overvågningsprogram

Danmarks Havstrategi. Overvågningsprogram Danmarks Havstrategi Overvågningsprogram 1 Rev. 26/9-2014 1. Indhold 2. Indledning og baggrund... 3 3. Programbeskrivelsens opbygning... 3 4. Programmets formål... 4 5. Strategi... 5 6. Delprogrammerne...

Læs mere

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: WP7: VANDVÆRKET I AKUSTISK PERSPEKTIV (GIV VANDVÆRKET ØRER)

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: WP7: VANDVÆRKET I AKUSTISK PERSPEKTIV (GIV VANDVÆRKET ØRER) FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: WP7: VANDVÆRKET I AKUSTISK PERSPEKTIV (GIV VANDVÆRKET ØRER) HENRIK BJØRN, VIA UNIVERSITY COLLEGE NOVEMBER 2015 STØTTET AF VTU-FONDEN OG MILJØMINISTERIETS

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

SAMBAH Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen

SAMBAH Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen www.sambah.org www.kolmarden.com SAMBAH Static Acoustic Monitoring of the BAltic Harbour porpoise LIFE08 NAT/S/000261 Phocoena phocoena

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Referat af møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 28. maj 2015

Referat af møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 28. maj 2015 Sagsnr.: 15-7121-000005 Dato: 19. juni 2015 Referat af møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 28. maj 2015 Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening PO: Baltic Sea Advisory Council: Dansk Amatørfiskerforening:

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. Strandingsberedskabet

Beredskabsplan for Havpattedyr. Strandingsberedskabet Beredskabsplan for Havpattedyr Strandingsberedskabet Beredskabsplan for havpattedyr Naturstyrelsen, februar 2012 Beredskabsplan for havpattedyr 2012 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Gilleleje Flak og Tragten Natura 2000-område nr. 195, Habitatområde H171

Natura 2000 basisanalyse Gilleleje Flak og Tragten Natura 2000-område nr. 195, Habitatområde H171 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Gilleleje Flak og Tragten Natura 2000-område nr. 195, Habitatområde H171 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Gilleleje Flak og tragten. Natura 2000-område

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

HEALTHY HENS ( )

HEALTHY HENS ( ) 16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 116 Habitatområde H100 Centrale Storebælt og Vresen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere