FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SSH UDDANNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SSH UDDANNELSEN"

Transkript

1 FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SSH UDDANNELSEN EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FRAVÆRS- OG FRAFALDSPROBLEMATIKKER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER UDDANNELSEN I GULDBORGSUND KOMMUNE -MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES PERSPEKTIV PROJEKTRAPPORT UDARBEJDET AF ANTROPOLOG METTE ANDREASEN GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2012

2 Læsevejledning Skrifttyper, tegnsætning og brug af navne: Kursiv med dobbelte anførselstegn bruges ved citater fra skriftligt materiale og websider samt fra menneskers udtalelser, der er enten båndet eller nedskrevet i noteform. Kursiv uden dobbelte anførselstegn bruges ved empiriske beskrivelser, der er rekonstrueret ud fra feltnoter og ved enkeltforekommende ord, der skal lægges tryk på. Dobbelt anførselstegn med almindelig skrifttype bruges ved direkte tale i teksten uden at være et citat. Enkelt anførselstegn bruges ved begreber og ved ord eller vendinger, der kan forstås i overført betydning eller ironisk. Bortredigering af dele af citater er angivet med [...] Tilføjelser eller erstatninger af ord i citater er angivet med [ord] Alle navne er pseudonymer. Relationskort vedlagt som bilag: 10 Skrå pile betyder, at summen udgør 100%. Her fx ud af 10 er der 5 i den ene kasse og 5 i den anden 5 5 Lige lodrette pile betyder, at kassens tal er en delmængde af ovenstående kasse. Her fx 3 ud af Ved flere lige lodrette pile er hver kasse en delmængde af den øverste i rækken. Her fx 3 ud af 5 og 4 ud af 5

3 Indhold Kapitel Indledning Baggrund... 6 Projektplanlægning og metodedesign... 7 Empirisk grundlag... 8 Rapportens opbygning... 8 Kapitel Interview af elever frafaldet i perioden jan - sep Opsøgning Interviewforløb Kort oversigt over interviewresultater Spørgeskema om relationer...14 Spørgeskemaets udformning Spørgeskema resultater...16 Teoretiske og praktiske opgaver Motivation Problemer i privatlivet Sygemeldinger Elever der ikke har prøvet de forskellige problematikker Kapitel Undervisning og klassemiljø...20 Forskellige faglige forudsætninger Elevtyper Klassekonflikter/dårlig stemning Tilrettelæggelse af undervisningen Indlejrede logikker og kategoriseringer...30 De stille De unge

4 Uddannelsens ry og håndtering af regler og retningslinjer...36 De, der ikke gider være der Hjælpeforanstaltninger...41 Individuelle og/eller sociokulturelle problemer Utilsigtede konsekvenser af hjælpeforanstaltninger Kapitel Forslag/anbefalinger...48 Fokuspunkt: Undervisning og klassemiljø Fokuspunkt: Fravær og fraværsregistrering Fokuspunkt: Praktikken Litteraturliste...51 Bilag Bilag 1a - Tidsplan Bilag 1b Bilag 2a - Spørgeguide- Frafaldne elever Bilag 2b Bilag 3a - Spørgeguide - SSH elever i gang på skoleforløb Bilag 3b Bilag 4 - Spørgeguide Fokusgruppe, elever i praktik Bilag 5 - Spørgeguide Fokusgruppe, kontaktlærere Bilag 6a - Relationskort Teoretiske opgaver Bilag 6b Relationskort - Teoretiske opgaver Bilag 6b Relationskort - Teoretiske opgaver Bilag 7a Relationskort - Arbejdsopgaver i praktikken Bilag 7b Relationskort Arbejdsopgaver i praktikken Bilag 7c Relationskort- Arbejdsopgaver i praktikken Bilag 8a Relationskort - Motivation Bilag 8b Relationskort - Motivation Bilag 8b Relationskort - Motivation Bilag 8c Relationskort - Motivation Bilag 9a Relationskort - Problemer i privatlivet Bilag 9b Relationskort - Problemer i privatlivet Bilag 9c Relationskort - Problemer i privatlivet

5 Bilag 10a Relationskort - Sygdom Bilag 10b Relationskort - Sygdom Bilag 10b Relationskort - Sygdom

6 Kapitel 1 Indledning. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring (Jørgensen (red.) 2007: 7) Ovenstående citat stammer fra Undervisningsministeriets redegørelse til EU kommissionen om Danmarks strategi for at udvikle et førende vidensamfund. Denne strategi indeholder bl.a. målsætninger om, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i (Nye mål, Regeringsgrundlag 2005). En sådan målsætning har efterfølgende skabt stor politisk overvågenhed og offentlig debat om fravær og frafald blandt eleverne på ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Der er blevet - og bliver stadig - iværksat tiltag for at fastholde så mange som mulig. I det samfundsideologiske perspektiv vil vi gerne have alle med, men dette er ikke den eneste årsag til, at uddannelsesinstitutioner og kommuner kæmper for at bringe frafaldet ned. Denne rapport tager udgangspunkt i Social- og Sundhedsskolen Nykøbing F 1. og Guldborgsund Kommune. I den helt konkrete virkelighed som disse befinder sig i, er der også et økonomisk aspekt at tage hensyn til. For SOSU skolen betyder taxametersystemet, at der tilføres færre penge fra staten til drift, hver gang en elev falder fra. Og som ansættende myndighed har Guldborgsund kommune udgifter til løn under hele uddannelsen. Disse lønomkostninger er spildte penge, hvis ikke eleven fuldfører og efterfølgende kan træde ud på arbejdsmarkedet som kvalificeret arbejdskraft med et eksamensbevis. Guldborgsund Kommune optager hvert år ca. 165 elever på Social- og sundhedshjælper (SSH) uddannelsen. Eleverne er i aldersgruppen år. Da de er ansat og aflønnede under hele uddannelsesforløbet, er de sikret en praktikplads allerede ved optagelsen. SSH eleverne har således ikke problematikken omkring mangel på praktikpladser som frafaldsfaktor på samme måde, som andre erhvervsuddannelser har det. Alligevel har Guldborgsund Kommune, baseret på egne tal for perioden januar - september 2011, opgjort et frafald på 26% 2 på SSH uddannelsen. Dette tal estimeres til at være repræsentativt for den seneste årrække. 1 Herefter refereret til som SOSU Nyk. F eller blot SOSU skolen. 2 Landsgennemsnittet for frafald på erhvervsuddannelserne er % (Nyt fra Danmarks Statistik 2011, nr. 352). Disse tal dækker over en samlet beregning for erhvervsuddannelserne, hvor også uddannelser med praktikpladsproblemer er medtaget. Undervisningsministeriets tal viser et frafald for SSH uddannelsen i 2010 på 18 %, men svingende op til 33 % fordelt over en 10 års periode (UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik, findes på uvm.dk). Frafaldet i Guldborgsund ligger således på linje med landsgennemsnittet med plads til forbedring. 5

7 At optage en SSH elev er altså en investering, som risikerer at blive tabt, hvis eleven falder fra. Den tabte investering kan gå hen og blive temmelig stor, hvis også ressourcer, brugt på fastholdelse som mislykkes, regnes med. Dertil kommer de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, når frafaldne elever sendes ud til ingenting. Faren, for at de ender på offentlig forsørgelse, lurer lige rundt om hjørnet. SOSU Nyk. F. optager elever fra hele Lolland, Falster og Sydsjælland, dermed dækker skolen bl.a. et område, hvor andelen af mennesker på overførselsindkomster er højere end landsgennemsnittet (Schlæger et al. 2011: 11). I forsøg på at forhindre afskedigelser bliver frafaldstruede elever indkaldt til individuelle samtaler med skolens lærere og vejledere såvel som kommunens uddannelsesansvarlige og evt. ledende ansættelsesansvarlige for at afklare det videre uddannelsesforløb. Guldborgsund kommune har i perioden januar - september 2011 afhold 225 samtaler, hvilket svarer til 394 løntimer inkl. forberedelse. Heri er ikke medregnet de ressourcer, SOSU skolen bruger på tilsvarende samtaler. Ud over de individuelle samtaler er der på skolen lavet følgende tiltag: Lektiecafé, Mentorordning, Psykologbistand 3, Morgenmadsordning 4 og Fredagsbar. Alt sammen iværksat for at fastholde eleverne. Den indledende målsætning fremtræder efterhånden snarere som et paradoks: Vi vil gerne have uddannelse i verdensklasse, men vi satser i stedet ressourcerne på at få alle til at deltage. Baggrund Som skitseret i indledningen er der allerede et stort fokus på elevfrafaldet, og der er også gjort dette og hint for at bringe frafaldsprocenten ned. I erkendelse af at der satses mange ressourcer på at få alle til at deltage, er det derfor meget relevant at spørge, om disse ressourcer nu også bruges optimalt. Af den årsag besluttede Guldborgsund Kommune og SOSU Nyk. F. i 2011 at iværksætte et afdækningsprojekt på SSH uddannelsen, baseret på kvalitativ dataindsamling, for at skabe et større vidensgrundlag at handle på fremover. Følgende spørgsmål var styrende for dataindsamlingsarbejdet i projektet: - Er det de rigtige tiltag Føler eleverne de får den hjælp de har brug for? - Hvilken målgruppe er det Hvem er eleverne, på hvilken baggrund har de søgt ind, hvad forventer de? - Hvordan oplever eleverne deres uddannelsesforløb Er der noget vi har overset, kan vi gøre noget mere, noget bedre, noget andet? 3 Mulighed for psykologbistand på skolen var et fastholdelsesprojekt som blev afsluttet feb - marts Herefter skal eleverne gennem egen læge for at få en henvisning. 4 Morgenmadsordning var et fastholdelsesprojekt, der blev afsluttet 31. dec

8 Denne rapport er således en opsamling af den viden, som er fremkommet under projektet. Den henvender sig særligt til Guldborgsund Kommune og SOSU Nyk. F. som et bidrag til deres fortsatte arbejde med at nedbringe frafald. Forhåbentlig kan de temaer og problematikker, der her er identificeret og diskuteret i lokal kontekst bruges som information og inspiration også for andre, der interesserer sig for og arbejder med fravær/frafald i uddannelserne. Projektplanlægning og metodedesign Projektet strakte sig over 6 mdr. hvor Guldborgsund Kommune ansatte en ekstern antropolog til at lave den kvalitative dataindsamling. En væsentlig del af projektet blev udført på SOSU skolen, hvor der udelukkende blev fokuseret på SSH uddannelsen, da det er her, det største frafald forekommer. I dataindsamlingen blev benyttet følgende metoder: - Deltager-observation i klasseundervisning på SOSU skolen (med feltnoter) - Deltager-observation og uformelle samtaler med elever udenfor undervisningstid, fx i pauser, i lektiecafé og under gruppearbejde (med feltnoter) - Åbent strukturerede individuelle interviews med igangværende elever (med diktafon) - Åbent strukturerede individuelle interviews med frafaldne elever (med diktafon og telefonoptagelser) - Fokusgruppeinterviews med lærere (med diktafon) - Fokusgruppeinterviews med elever i praktikken (med diktafon) - Spørgeskemaundersøgelse om sociale relationer (papirskema uddelt i klasser) - Samtaler med kommunens uddannelsesansvarlige (feltnoter) - Uformelle samtaler med kommunens elevadministration - Uformelle samtaler med SOSU skolens ansatte - Gennemlæsning af sagsmapper for tidligere frafaldne elever Projektforløbet blev designet med henblik på, at den viden de forskellige metoder genererede, kunne udnyttes undervejs til at optimere de efterfølgende projektfaser. Dvs. at deltager-observation på skolen ikke blev lagt ind som ét langt forløb, men blev delt ind i mindre feltarbejdsnedslag og således kunne indsamlet viden bruges til at justere fokus for næste feltarbejdsnedslag. Hvert nedslag varede dog mindst én sammenhængende uge på det samme SSH-hold for at opnå en større fortrolighed og bedre indsigt i elevernes hverdag. Også spørgeguides og spørgeskema blev udformet undervejs på baggrund af de informationer, der var dukket op i foregående dataindsamlingsfase. Projektets meget explorative design havde til 7

9 hensigt at gøre plads til eventuelle uforudsete vinkler og dermed sikre, at der var mulighed for at følge op på disse. Projekttidsplanen er vedlagt som bilag (bilag 1a+b). Empirisk grundlag Det empiriske materiale som rapporten bygger på omfatter: - 16 dages deltager-observation og uformelle samtaler blandt ca. 50 elever på to forskellige SSH-hold. - Deltager-observation på lærermøde, ca. 1½ times varighed. - 5 individuelle interviews med frafaldne elever, ca. 1-1½ times varighed - 8 uformelle telefonsamtaler med frafaldne elever, som ikke deltog yderligere i projektet. - 4 individuelle interviews med igangværende elever, ca. 1-1½ times varighed - 2 fokusgruppeinterview med hver 4 deltagende elever i praktik, ca. 1-1½ times varighed - 2 uformelle samtaler med tidligere elever som havde færdiggjort SSH - 1 fokusgruppeinterview med 3 deltagende lærere ca. 1-1½ times varighed - 4 besøg i praktikdistrikter sammen med Guldborgsund Kommunes uddannelsesansvarlige - 1 samtale med tovholder for mentorordning. Ca. 1 times varighed - Løbende samtaler med ledende ansættelsesansvarlige i Guldborgsund Kommune - 86 spørgeskemaer fordelt på 3 klasser og 4 praktikdistrikter Rapportens opbygning Denne rapport sigter, som tidligere nævnt, på, at samle og dele den viden som afdækningsprojektet afstedkom. Den skal bruges som værktøj til at diskutere fremadrettet, hvordan der skal arbejdes med fravær og frafald. En meget vigtig mission for denne rapport er derfor at få bragt virkeligheden med ind på papirsiderne, således at beslutningstagere kan få et indblik i de helt konkrete udfordringer og problematikker, som befinder sig i hverdagens små detaljer. Kapitel 1 har beskrevet projektets baggrund, formål og design. Kapitel 2 uddyber interview og spørgeskema faserne. Mens kapitel 3 stiller skrapt på fire relevante temaer fremanalyseret ud fra det tilgængelige materiale. Det første tema: Undervisning og klassemiljø fokuserer på, hvordan eleverne har det indbyrdes i klasserne, og hvordan undervisningsformen influerer på 8

10 elevernes trivsel både i positiv og negativ retning. Det andet tema Indlejrede logikker og kategoriseringer fokuserer på uddannelsens uartikulerede normer, og hvordan disse virker inkluderende for nogle elever og ekskluderende for andre - såvel på skoleforløbet som i praktikken. Det tredje tema Uddannelsens ry og håndtering af regler og retningslinjer fokuserer på, hvordan generelle samfundsskabte forestillinger om SSH elever bekræftes og opretholdes på selve uddannelsen og dermed skaber en selvforstærkende proces, hvor forestillinger bliver til virkelighed, og virkeligheden inspirerer til endnu flere forestillinger. Det fjerde tema Hjælpeforanstaltninger fokuserer på, hvilken slags hjælp eleverne tilbydes, hvilke indvirkninger det har og hvordan opfattelsen af problemer, som enten individuelle/psykologiske eller sociokulturelle, præger løsningsmodellerne. I det afsluttende kapitel 4 opstilles nogle fokuspunkter med konkrete forslag, som det anbefales at arbejde videre med. Rapporten vil være gennemsyret af empiriske eksempler, som alle er udvalgt og medtaget, fordi de siger noget om nogle generelle problematikker, der også viste sig i andre situationer. Det er derfor vigtig at understrege, at eksemplerne ikke har til hensigt at udpege bestemte lærere, elever eller vejledere som særlige syndebukke. Snarere skal der rettes en stor tak til alle dem, der lod sig studere i løbet af projektet - uden deres deltagelse havde der ikke været ret meget virkelighed at analysere på og blive klogere af. Al materiale udarbejdet i forbindelse med projektet er at finde som bilag bagerst i rapporten. 9

11 Kapitel 2 Interview af elever frafaldet i perioden jan - sep 2011 Både SOSU skolens og Guldborgsund Kommunes medarbejdere har erfaret, at frafald ikke opstår fra den ene dag til den anden, men ofte er en konsekvens af ustabilt fremmøde over længere tid. Den dato, der registreres som opsigelsesdato eller fratrædelsesdato, er derfor nærmere et udtryk for, hvornår ansættende myndighed vurderer problemet så stort, at der skal handles på det, end det er udtryk for det reelle tidspunkt, hvor problemet er opstået. Dette stemmer overens med frafaldsforskning, der peger på, at frafald skal ses som en proces altså et forløb, der starter lang tid før, eleven rent faktisk dropper ud (Jørgensen 2011: 249). I det perspektiv giver det ikke mening at undersøge, om der er bestemte tidspunkter i uddannelsen, hvor særligt mange elever falder fra, fordi det ikke siger noget om, hvornår eller hvorfor frafaldsprocessen startede. I et forsøg på at afdække - ikke bare frafaldet og den begrundelse der blev givet på afskedsdagen - men selve processen op til dette, blev der i projektet arrangeret interviews med frafaldne elever. Ideen var at få sat frafaldet ind i en større kontekst ved at lade eleverne fortælle deres historie om, hvordan de havde oplevet SOSU uddannelsesforløbet, hvad de havde lavet før, og hvad de lavede efter at være stoppet. Selve opsøgnings- og udvælgelsesprocessen omkring interviewene viste sig at blive temmelig informativ både i forhold til at lave generelle elevkarakteristikker, men også i forhold til overvejelser om sampling altså om den gruppe af informanter, der ender med at få taletid, kan siges at være repræsentativ. Derfor vil interview-erfaringerne i det følgende blive beskrevet og inddraget som del af empirien. Opsøgning Administrationskontoret på Guldborgsund Kommune havde samlet en liste over alle de SSH elever, der var stoppet i perioden januar - september Der var 41 elever på listen, hvoraf de 7 var gået i gang igen. 3 var 2-sprogede elever, der var dumpet pga. sprogvanskeligheder og 5 var stoppet pga. trafikulykker, operationer eller fysisk længerevarende sygdom. Tilbage var så 26 elever, som det blev besluttet at opsøge for at lave fyldestgørende interview om deres frafaldsoplevelser. 10 ud af de 26 elever havde allerede været stoppet mindst en gang før med en fratrædelsesaftale, så noget tydede på, at der var omstændigheder, der gjorde, at de blev ved med at falde fra. Ved en hurtig gennemgang af sagsakterne fremstod følgende som de hyppigst forekommende frafaldsårsager: 10

12 - Depression/psykiske problemer - Syge børn/pasningsproblemer - Ubegrundet fravær/manglende fremmøde uden at give arbejdsgiver besked Arbejdet med at opsøge disse 26 elever blev mere omstændigt end planlagt. Det viste sig, at både deres adresser og telefonnumre havde ændret sig flere gange, siden de var stoppet på SSH uddannelsen. Det blev et opsporingsarbejde gennem et utal af opgivne adresser på både ekskærester, forskellige venner og plejefamilier. Dertil kom, at mange telefonnumre meldte om abonnement skift eller simpelthen lukkede telefonforbindelser. Ud af de 26 var der 8, som det ikke lykkedes at finde og 5, hvor det kun kunne lade sig gøre at lægge beskeder på en tlf. svarer, hvorefter de ikke meldte tilbage. Til gengæld var der 13, som det rent faktisk lykkedes at få kontakt med og 7, der indvilligede i at møde op for at blive interviewet. De resterende 6 angav kort følgende frafaldsbegrundelser i telefonen: - At de hellere ville arbejde med børn end med ældre og er nu kommet ind på PAU (2) - At det ikke var udfordrende nok og er nu på HF (1) - At det ikke var noget for dem og er nu fraflyttet kommunen for at søge arbejde (2) - At jeg ikke magtede det pga. personlige problemer og er nu sygemeldt med depression (1). Interviewforløb De individuelle interviews var planlagt til at finde sted i uge 46 og 47 (jf. tidsplan bilag 1a+b). Allerede i uge 42 fik de første deltagende elever lov til at vælge hvilken dato og tidspunkt, der passede dem bedst inden for det afsatte tidsrum. De sidste deltagende elever valgte dato og tidspunkt i uge 44, da det, som beskrevet, tog længere tid end beregnet at finde frem til de frafaldne elever. Der blev derfor indgået telefoniske aftaler i ugerne Derudover blev der udsendt skriftlige bekræftelser på disse aftaler i uge 45. I de udsendte breve fremgik det, hvor man skulle møde op, hvilken dato og på hvilket tidspunkt, desuden var angivet et arbejdstelefonnummer, et mobilnummer og en adresse, hvor man kunne melde fra, hvis man skulle blive forhindret i at møde op. Den 1. interviewdag var der lavet aftaler med 4 elever (Astrid, Bente, Carl og Dorthe). Astrids mor havde ringet ugen forinden og meldt Astrid fra, og der var indgået en ny aftale om at mødes på 2. interviewdag i stedet. Denne aftale havde Astrid selv bekræftet telefonisk. Der var altså en forventning om, at tre elever ville møde op på førstedagen. Da Bente ikke var mødt op ½ time efter aftaletidspunktet, blev hun ringet op for at finde ud af, hvor hun blev af. Det viste sig, at hun havde glemt aftalen og sad i øjeblikket på besøg hos nogle venner/familie 11

13 på Vest Sjælland. Så det var umuligt for hende at komme på et senere tidspunkt samme dag, men hun ville gerne lave en ny aftale senere på ugen, hvilket blev gjort. Da Carl heller ikke mødte op, blev også han ringet op. Det viste sig, at han sad i København og havde ikke fået åbent sin post hele sidste uge, så han havde også glemt interviewaftalen og kunne heller ikke møde op senere på dagen. Også han ville gerne have en ny aftale senere på ugen. For at sikre at Dorthe ikke skulle glemme sin interviewaftale om eftermiddagen, blev der afsendt en sms til hende, tre timer før hun skulle møde op. Der kom en sms tilbage om, at hun faktisk var blevet forhindret og hellere ville lave en ny aftale. Den første interviewdag blev altså afsluttet med, at ingen elever mødte op, men alle ville stadig gerne være med i projektet og havde fået nye interviewtider. Den 2. interviewdag var det aftalt at Astrid, Ellen og Fie skulle møde op. Ellen mødte op til tiden og til den oprindelige aftale. Astrid blev ringet op og havde glemt sin nye interviewaftale indgået ugen forinden, så hun fik igen en ny tid. Fie ringede selv, en time inden interviewet skulle starte, og forklarede, at hun var blevet forhindret og fik en ny tid. Den 3. interviewdag skulle Grethe, Carl og Bente møde op. En time inden interviewaftalen kom en sms fra Grethe med besked om, at hun desværre var forhindret. Der blev sms et tilbage om hvorvidt, hun ville lave en ny aftale eller måske lave et telefoninterview, så hun ikke behøvede at møde op. Men Grethe forklarede, at hun havde det så psykisk dårligt, at det ville stresse hende for meget at deltage, så hun ville gerne meldes ud af projektet. Lidt senere ringede Carl og forklarede, at han igen var blevet forhindret i at møde op. Interviewet blev i stedet fuldført over telefonen. Også Bente ringede og forklarede, at hun igen ikke kunne møde op, hvorefter også hun i stedet blev interviewet over telefonen. Midt i interviewet blev telefonforbindelsen dog afbrudt og på trods af adskillige opkaldsforsøg og beskeder på telefonsvareren i løbet af den efterfølgende uge, lykkedes det ikke at få kontakt til Bente igen. Den 4. interviewdag skulle Astrid og Fie møde op. Astrid dukkede op, men havde taget fejl af tidspunktet, så hun kom en time for sent. Fie blev ringet op for at rykke tidspunktet, når nu Astrid var kommet for sent, men Fie fortalte, at hun faktisk igen ikke kunne komme, og interviewet blev i stedet afholdt over telefonen samme aften. Ud af de 26 frafaldne elever, som var målgruppen for interviewene, lykkedes det altså kun at få 5½ interview optaget ind på diktafon. Der var kun én enkel elev, for hvem det lykkedes, at lave en aftale og møde op til tiden, i første forsøg. Det skal pointeres, at elevernes deltagelse var baseret på frivillighed. Der var hverken kørselsgodtgørelse eller nogen former for honorarer til de, der brugte tid på at være med. Dette kan have bevirket, at eleverne i højere grad end ellers har nedprioriteret at overholde aftaler. Men interviewforløbet indikerer, at planlægning og forpligtelse ikke var disse elevers stærke side. Og så skal det endda tilføjes, i forhold til repræsentationsovervejelser, at når en gruppe mennesker inviteres til at 12

14 møde op i forbindelse med, at de har haft problemer med fravær/frafald, så er det sandsynligt, at de, der ender med rent faktisk at deltage, er dem, der trods alt har det mindste problem. Kort oversigt over interviewresultater Interviewene var struktureret med åbne spørgsmål (spørgeguide bilag 2a+b), og hensigten var bl.a. at afdække følgende: Er de frafaldne elever nogen som: - Tidligere har haft svært ved at gå i skole - I virkeligheden hellere vil lave noget andet end at være Social- og Sundhedshjælper - Ikke selv har valgt uddannelsen, men følt sig presset af andre instanser - Ikke har vidst hvad de gik ind til - Har oplevet noget på selve uddannelsen, der var udslagsgivende i forhold til at droppe ud. - Ikke har kendt til - eller kunne bruge - hjælp fra ansatte undervejs - Har følt sig dårlig tilpas blandt de andre på skolen eller i praktikken Generelt var der meget divergerende opfattelser blandt elevernes af deres tidligere uddannelseserfaringer. Én beskrev sig selv som et mobbeoffer; en anden som den stille elev; en tredje som den dygtige boglige elev; en fjerde som den problematiske elev i dårligt selskab og to syntes, de havde haft ganske almindelige folkeskoleforløb, hvor de hverken havde været specielt glade for at gå i skole eller specielt kede af det. Der var ingen af eleverne, der i et drømmescenarie nævnte jobbet som Social og Sundhedshjælper. De havde alle sammen noget, de hellere ville, men som de anså for utopi. De insisterede derfor alle på, at de selv havde valgt uddannelsen, og at det var et godt valg blandt de muligheder, de nu engang havde. De yngre lagde især vægt på, at de gerne ville have en uddannelse og de ældre tænkte mere på, at de gerne ville have et arbejde. De syntes også, at de havde vidst, hvad de gik ind til. Nogle havde været på et prøveforløb, andre havde haft vikarjobs, og andre igen havde familie, der arbejdede inden for faget. Et meget stort tema i interviewene blev samværet med de andre elever i klassen. 4 ud af 5 nævnte, at klassekammeraterne var problematiske, og 3 mente, at dette var hovedårsagen til, at de droppede ud. Temaet blev spontant bragt på banen af eleverne selv, under beskrivelsen af det værste de havde oplevet på uddannelsen (jf. spørgeguide bilag 2a ). Et spørgsmål hvortil de ligeså godt kunne have svaret fx de hårde stole og et dårligt indeklima. Udover klassekammeraterne blev forholdet til vejledere og personale i praktikken og forholdet til underviserne på skolen nævnt. Selve indholdet i undervisningen og arbejdsopgaverne i praktikken blev omtalt positivt. Det var som om, eleverne følte, at det var mange af de 13

15 mennesker, de havde mødt i løbet af uddannelsen, der havde ødelagt det hele. Elevernes opfattelser af de andre og problematikkerne omkring dette, vil blive uddybet senere. Alle de frafaldne elever havde været igennem samtaler med lærere, vejledere og Guldborgsund Kommunes uddannelses- og ansættelsesansvarlige. To af eleverne havde også været til psykolog, og en enkelt havde været i kontakt med sagsbehandlere. Generelt syntes de, at det var meget hyggeligt, at nogen havde taget sig tid til at høre på dem, men overordnet var der ingen, der syntes, det havde hjulpet. Temaet omkring mulighed for hjælp under uddannelsesforløbet vil blive uddybet senere. Spørgeskema om relationer Undervejs i projektet blev uddelt 86 spørgeskemaer med henblik på at undersøge, hvilke sociale relationer eleverne trækker på, når de står overfor forskellige problemstillinger. På baggrund af spørgeskemaerne er der blevet udarbejdet kort over elevernes sociale relationer, som viser, hvem og hvor mange personer eleverne involverer hvornår. Da spørgeskemaet er udformet med fuldstændig åbne svarmuligheder, har hensigten ikke været at lave en statistik, men at tegne et oversigtsbillede som kan pege i retning af nogle tendenser. Alle de færdigoptegnede relationskort er vedlagt som bilag (bilag 6-10). Relevansen af at kortlægge elevernes sociale relationer udspringer af teorier om mestring 5. Mestring handler kort fortalt om individets evne til at mestre/håndtere krisesituationer, stress og modstand i livet. Tesen er, at muligheden for at overskue tilgængelige ressourcer, og følelsen af at kunne anvende disse, øger tiltroen til egen handleevne i forhold til problemløsning. Alene bevidstheden om at have tilgængelige ressourcer, fx i form af sociale relationer, kan antages at give eleverne tillid til, at det skal nok gå og dermed gøre dem mindre sårbare overfor modstand. Udover at indikere mestringskompetencer eller sårbarhed var hensigten med spørgeskemaerne også at give et indtryk af: - Hvor bevidste er eleverne om eksistensen af de forskellige personer ansat til at vejlede og hjælpe undervejs i uddannelsen? - Ved de hvem de professionelle 6 ansatte er, hvad de hedder, hvor man får fat på dem? - Hvor mange personlige relationer har de (venner/familie)? - Hvor meget bruger de klassekammeraterne? 5 Se fx Richard S. Lazarus og Susan Folkman (1984, 1989) og Aaron Antonovsky (1979, 1991) 6 Med professionelle menes personer udenfor den personlige omgangskreds. Her, og efterfølgende i rapporten, dækker professionelle eller ansatte over både lærere, div. vejledere, uddannelsesansvarlige, sagsbehandlere, psykologer, mentorer 14

16 - Hvor bevidste er de om proceduren for sygemelding? - På hvilke områder har eleverne flest problemer? Spørgeskemaets udformning For at sikre at spørgeskemaets problemstillinger var relevante for eleverne, blev det først udformet efter et feltarbejdsnedslag på SOSU skolen, hvor det var muligt at få et indtryk af netop de problematikker, mange elever kunne nikke genkendende til. Følgende problematikker blev udvalgt: - Jeg mangler motivation og har svært ved at tage mig sammen - Jeg føler mig stresset og presset over de teoretiske udfordringer (fx læsning og skriftlige opgaver) - Jeg føler mig stresset og presset over arbejdsopgaverne i praktikken - Jeg har problemer i mit privatliv og føler at jeg bruger mange kræfter på dette - Jeg er blevet syg (fx influenza) og er for sløj til at møde op Spørgeskemaet så således ud for hver problematik: Hvem ville du involvere i følgende problematik? Navn Navn Navn Hvem er det Hvem er det Hvem er det Navn Hvem er det Jeg har problemer i mit privatliv og føler at jeg bruger mange kræfter på dette. Navn Hvem er det Navn Navn Navn Hvem er det Hvem er det Hvem er det 15

17 Eleverne blev bedt om at markere med et + eller et, hvorvidt det var en situation/problematik, de havde prøvet. Herefter skulle de skrive i kasserne, hvem de havde involveret, hvis de havde prøvet det - og hvem de kunne forestille sig at involvere, hvis de ikke havde prøvet det. Formålet med de fuldstændig åbne svarmuligheder var, at kun de personer, som eleverne selv kom i tanke om, blev medtaget. Spørgeskemaerne blev uddelt i tre klasser (i alt 60 stk.) under deres skoleforløb 1b og til elever i praktik 1b og 2 (i alt 26 stk.). Kravet var, at alle elever skulle have prøvet både et skole og et praktikforløb, således at de havde haft mulighed for at stifte bekendtskab med de forskellige ansatte på SSH uddannelsen. Alle skemaer uddelt på skoleforløbet blev udfyldt og afleveret igen indenfor én lektionstime. Dels for at sikre at alle besvarelser kom tilbage, men også fordi det var en pointe, at eleverne ikke skulle bryde hjernen i flere dage for at komme i tanke om nogen, de kunne/ville henvende sig til. De blev gjort opmærksomme på, at ikke alle kasser skulle udfyldes, og at det ikke var forkert, hvis man ikke kunne huske navnene på de personer, man nævnte. I praktikperioden blev spørgeskemaerne uddelt af kommunens uddannelsesansvarlige, nogle blev udfyldt og afleveret i forbindelse med møder mellem elever og uddannelsesansvarlige, og andre blev udfyldt derhjemme. I opgørelsen af spørgeskemaerne er skellet mellem praktikperiode og skoleperiode opretholdt, idet der viste sig en markant forskel på, hvilke professionelle relationer eleverne kunne komme i tanke om, afhængig af om de befandt sig i praktikken eller i skolen (hvilket måske også kan skyldes de forskellige omstændigheder, spørgeskemaerne blev uddelt og udfyldt under). Spørgeskema resultater Af det samlede antal besvarelser (både i praktikken og skoleforløbet = 86), fremgår det at: - 76,7 % har prøvet at være fraværende pga. sygdom - 58,1 % har prøvet at mangle motivation og følt det svært at tage sig sammen - 55,8 % har prøvet at føle sig presset og stresset over teoretiske opgaver - 47,7 % har prøvet at have problemer i deres privatliv, som de føler de bruger mange kræfter på - 24,4 % har prøvet at føle sig stresset og presset over opgaver i praktikken Teoretiske og praktiske opgaver Tallene viser, at det er de teoretiske opgaver og de skolerelaterede udfordringer (55.8 %) snarere end de praktiske opgaver (24,4 %), der volder eleverne problemer. Selv hvis der tages højde for, at elever som var i gang med skoleforløbet, da de svarede på spørgeskemaet, 16

18 måske følte presset over teoretiske opgaver mere nærværende (39 ud af 60), så var der ikke tilsvarende mange, der følte sig presset over praktiske opgaver, mens de befandt sig i praktikken (7 ud af 26). På relationskortene (bilag 6a+b) ses det, at elever, der har prøvet at føle sig stressede og pressede over teoretiske udfordringer, overvejende har involveret en kontaktlærer eller lærer frem for andre professionelle ansatte (21 ud af 48). Dette tyder på, at mange elever er bevidste om at søge hjælp, og at der er nogenlunde enighed om, hvor hjælpen kan hentes. Hvilket sandsynligvis også skyldes, at der jævnligt afholdes skemalagte samtaler med kontaktlærere på skoleforløbet. Her vil eventuelle synlige tegn på elevens stress/press over skoleopgaver blive bragt på banen af læreren, hvis ikke eleven selv gør det. Samtidig fremgår det dog også, at 17 ud af 48 udelukkende har involveret venner og familie, mens 5 slet ikke har involveret nogen. Dvs. at en relativt stor gruppe ikke benytter, eller betror sig til, de professionelle ressourcer. Det er derfor langt fra garanteret, at fagligt relaterede problemer opdages, før de manifesterer sig som kritiske. Derudover er det slående hvor få elever (8 ud af 48), der har set det som en mulighed at involvere klassekammerater. Dette indikerer, at klassen generelt ikke opfattes som en ressource, man kan trække på. Heller ikke selv om problematikken knytter an til de teoretiske udfordringer, som er fælles for alle. For elever, der har prøvet at føle sig stressede over de praktiske opgaver i praktikken, tegner relationskortene et billede af, at relativt mange har involveret en eller anden form for professionel ressource (jf. bilag 7a+b). Kun 3 ud af 21 har hverken nævnt vejledere, lærere eller andre ansatte. Til gengæld er billedet temmelig diffust, mht. hvem de er, og hvad de hedder. Mange har blot skrevet vejleder eller blot skrevet et navn. Det har derfor efterfølgende været nødvendigt at undersøge de navngivne personers funktion/rolle for at kunne konstruere relationskortene. Desuden er nævnt uddannelseskonsulent, praktikkonsulent, daglig vejleder, gruppeleder, planlægger, uddannelses ansvarlige eller bare kommunen. Nogle har skrevet den uddannelsesansvarliges navn med titlen chef. Registreringen af de mange forskellige personer peger på, at der ikke er en entydig forståelse af, hvor man går hen med eventuelle problemer i praktikken. Der kan ikke identificeres en bestemt utvetydig titel/rolle, som går igen på skemaerne på samme måde, som fx kontaktlærer går igen i forhold til teoretiske problematikker. Motivation 58,1 % har følt at de mangler motivation og har svært ved at tage sig sammen. Her har 19 ud af 50 involveret en professionel ressource (jf. bilag 8a+b). Tallene dækker over, at især elever i praktikperioden nævner vejleder og kommunens uddannelsesansvarlige, mens der samlet set kun er 9 ud af 50, der nævner (kontakt)lærere. Samtidig ses det, at 25 ud af 50 udelukkende har talt med venner og familie om det - og at 6 slet ikke har talt med nogen. 17

19 Dette tyder på, at motivationsmangel er et problem, som eleverne ikke i talesætter til kontaktlærersamtalerne i lige så høj grad som teoretiske vanskeligheder. Måske fordi motivation opfattes som en, i individet, iboende problematik og ikke et fælles anlæggende. En del elever havde skrevet mig selv på besvarelserne - enten som den eneste at involvere eller som én blandt flere. Mig selv var en kategori, der kun optrådte i forhold til motivationsproblematikken. Når 50 ud af 86 elever svarer, at de har prøvet at føle mangel på motivation, så kan det undre, at kun 11 kommer i tanke om at involvere klassekammerater, der burde ellers være oplagt støtte og forståelse at hente netop her. Problemer i privatlivet 47,7 % har prøvet at have problemer i deres privatliv og følt, at de brugte mange kræfter på dette. Denne problematik var ligeligt tilstede for de elever, der befandt sig i praktikken, og de der var på skoleforløbet (jf. bilag 9a+b). 16 ud af 41 havde involveret en professionel ressource (typisk praktikvejledere og kontaktlærere), mens 23 ud af 41 kun havde talt med venner og familie, og 2 slet ikke havde talt med nogen. Generelt var der flere venner/familie relationer påført besvarelserne ud for denne problematik, idet mange med over 2 involverede privatpersoner faktisk havde op til 6-7 personer skrevet på. Dette fremgår ikke så tydeligt af relationskortene, hvor der blot skelnes mellem over eller under to. De mange privatpersoner er ikke nødvendigvis et udtryk for, at eleverne føler, de har flere ressourcer til rådighed på netop dette område. De nævnte personer kan være en del af problemet snarere end af løsningen. Hvilket efterlader et billede af, at en del elever roder rundt med en masse konflikter i deres omgangskreds. Omvendt er det svært at få øje på den ensomme elev uden netværk med personlige problemer, som ingen steder har at gå hen. Faktisk ser det ud til, at de, der ikke nævner et personligt netværk, netop har formået at inddrage de professionelle relationer i stedet (5 ud af 7). Sygemeldinger 76,7 % har prøvet at være fraværende pga. sygdom. De fleste er klar over, at man skal ringe og sygemelde sig flere forskellige steder (49 ud af 66), men der er alligevel 9, som kun kommer i tanke om ét sted og 8, som slet ikke tænker på at involvere hverken skole, praktik eller kommune (jf. bilag 10a+b). Derudover viser relationskortene, at 12 ud af 66 har involveret klassekammeraterne i forbindelse med sygdom. Dette tyder på, at kun få er bevidste om at udveksle noter, spørge til lektier eller holde sig ajour med det, der foregår i praktikken/skolen, mens de er fraværende. Hvilket kan undre i betragtning af, at meget undervisning foregår som gruppearbejde. 18

20 Elever der ikke har prøvet de forskellige problematikker Som tidligere beskrevet var hensigten med spørgeskemaerne til dels at give et billede af mestringskompetencer ud fra tesen om at være mindre sårbar, hvis man føler, at man har ressourcer til rådighed (fx i form af sociale relationer). Derfor blev eleverne også bedt om at skrive på, hvad de forestillede sig at gøre, hvis de skulle komme ud for problematikkerne - også selv om de ikke havde prøvet det. Optimalt set kunne dette tegne et billede af, hvorvidt eleverne går rundt med en følelse af at have en handleplan, hvis noget skulle gå galt, eller om de slet ikke har nogen ide om, hvad de evt. skulle gøre. Besvarelserne viser, at en meget stor del (50 % eller mere) slet ikke forestiller sig noget ved mange af problematikkerne 7. Hvis dette skyldes, at de virkelig ikke aner, hvem de ville involvere, fremstår et billede af personer, som, ifølge mestringsteorier, netop vil være meget udsat for at blive ramt af stress, depressioner og sygdom, fordi de ikke lever med en tiltro til at kunne handle og derfor også mangler følelsen af jeg skal nok klare det. Dog kan den store andel blanke besvarelser også forklares med, at eleverne har sat et minus og tænkt noget i retningen af: Det er ikke relevant for mig, den springer jeg over, så jeg bliver hurtigt færdig og kan komme ud og ryge. Opgørelserne, over de, der ikke har prøvet de forskellige problematikker, er medtaget på relationskortene, og kan ses på bilagene, men vil ikke blive inddraget til yderligere fortolkning/analyse. 7 Dette kan ses på følgende bilag: 6a+b, 7a+c, 8a+c, 9a+c, 10a+b 19

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Regler for læring og samvær

Regler for læring og samvær Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 4 2.2 RYGNING OG RUSMIDLER... 4 2.3 RESPEKT FOR SKOLENS INVENTAR OG

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Regler for læring og samvær

Regler for læring og samvær Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 4 2.2 BRUG AF VIDEO, BILLEDER OG LYD... 4 2.3 RYGNING OG RUSMIDLER...

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere