Gode Råd. - om at søge projektmidler fra eksterne kilder. Den innovative idé gør forskellen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode Råd. - om at søge projektmidler fra eksterne kilder. Den innovative idé gør forskellen!"

Transkript

1 Gode Råd - om at søge projektmidler fra eksterne kilder Den innovative idé gør forskellen!

2 INDHOLDSFORTEGNELSE HVORFOR DENNE FUNDRAISING HÅNDBOG? 1 HVAD ER ET GODT PROJEKT 2 FUNDRAISINGSTRATEGIEN ER VIGTIG HVORFOR? 2 TIDSPERSPEKTIV 2 RESEARCH 2 OVERSIGT OVER KILDER TIL MULIGE FONDE OG STØTTEORDNINGER 3 PROJEKTPLANLÆGNINGEN 4 PROBLEMANALYSE 4 SMART-METODE TIL SIKRING AF PROJEKTMÅL 5 UDARBEJDELSE AF FORANDRINGSTEORI 7 ANSØGNINGEN 8 STANDARDSKABELON TIL ANSØGNING 9 FØLGEBREV 9 TITELBLAD 10 KORT INTRODUKTION/RESUME 10 KORT PRÆSENTATION AF ANSØGER 10 BAGGRUND FOR PROJEKT OG MÅLGRUPPE 10 PROJEKTMÅL 10 PROJEKTBESKRIVELSE 10 TIDS- OG HANDLINGSPLAN 11 Eksempel på Gantt skema 11 ORGANISERING AF PROJEKT 11 Eksempel på organisationsdiagram 11 FORVENTEDE RESULTATER 12 EVALUERING 12 BUDGET OG FINANSIERINGSPLAN 12 De mest almindelige udgiftsposter 13 Moms 13 Medfinansiering 13 Eksempel på budget 15 EVENTUELLE BILAG 15 FØR DER SENDES 16 VÆRD AT VIDE OM BEDØMMELSEN 16 SALG OG PRÆSENTATION 16 FINANSIERINGSPLAN 17

3 FLERE KATEGORIER AF FINANSIERINGSKILDER 17 PRIVATE FONDE 17 INTERNATIONALE, NATIONALE, REGIONALE OG KOMMUNALE MYNDIGHEDER 18 ERHVERVSLIV 18 ANVENDELIGHED 18 HVAD BØR MAN OVERVEJE EFTER BEVILLING ER I HUS? 18 ER STØTTEN BEVILGET PÅ SÆRLIGE VILKÅR? 18 SIG NEJ TAK! 19 EN ANSØGNING ER EN AFTALE 19 DIVERSE 19 AFSLAG, HVAD SÅ? 19 ALMINDELIGE FORMER FOR FEJL 19 UPRÆCIS, UKLAR OG/ELLER VANSKELIG TILGÆNGELIG ANSØGNING 19 PROBLEMANALYSE OG BEHOV 20 TIDLIGERE FIASKOER, RY OG RYGTE 20 DÅRLIGT GENNEMARBEJDEDE OG PLANLAGTE PROJEKTER 20 UTROVÆRDIGT BUDGET 20 PROJEKTET ER IKKE STØTTEBERETTIGET 20 UFULDSTÆNDIGE ANSØGNINGER 20 TIDSFRISTER 21 AFRAPPORTERING OG EVALUERING 21 LITTERATURLISTE 22 FONDSOVERSIGT 23

4 Hvorfor denne Fundraising Håndbog? Viden omkring fundraising procedurer er i dag en mere relevant viden, end den længe har været. Mange statslige midler er nu samlet i puljer, hvortil der er fri konkurrence om midlerne for alle ansøgere. Puljer er planlagte indsatser designet til at løse samfundsmæssige problemer eller forbedre sociale vilkår. Ifølge en KREVI 1 opgørelse fandtes der i af disse puljer der havde en kapital på i alt mia. kr. De primære indsatsområder er i dag: Intelligent energi, co2 neutral renovering af bygninger, energivenlige transportløsninger m.m. Arbejdskraftbesparende teknologier, grøn vækst, øko-innovation m.m. Kultur og oplevelsesøkonomi, medier, IT, design m.m. Byudvikling, byplanlægning m.m. Sundhedsfremmende initiativer, forebyggelse af sygefravær, rehabilitering m.m. Beskæftigelsesfremme, udvidelse af arbejdsstyrken og erhvervsudvikling. Kvalitetsforbedringer af de kommunale omsorgsfunktioner. Internationalt samarbejde. Samtidig findes der i Danmark alene mere end fonde, der rækker fra de små lokalt orienterede, til større landsdækkende fonde der har interesse i at støtte større og mere synlige projekter. Hertil kommer utallige nordiske og EU støttemuligheder. De mange muligheder betyder desværre ikke, at der er midler til alle, konkurrencen er stor og muligheden for afslag tilsvarende. Det kan derfor være nødvendigt, at søge adskillige fonde/puljer før pengene kan hentes hjem. En klar forudsætning for at ansøgningsprocessen lykkes er at man som ansøger sørger for, at ens ansøgning er målrettet den specifikke fonds/puljes retningslinier samt baseret på et gennemtænkt, relevant og innovativt projekt. Den hyppigste årsag til afslag er, at ansøgninger er upræcise og mangelfulde og ikke matcher fondens/puljens formål. I denne lille håndbog fokuserer vi således primært på selve ansøgningsprocessen og en smule på disciplinen projektplanlægning, men som det fremgår af ovenstående figur ligger der et stort forarbejde forud herfor: nemlig det helt centrale at udvikle og optimere på sin projektidé. 1 Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut

5 Hvad er et godt projekt Et godt projekt er et innovativt banebrydende koncept der peger på utraditionelle og effektive løsninger på erkendte samfundsmæssige problemer, og som gerne udvikles og gennemføres i større forpligtende samarbejder mellem såvel offentlige som private aktører. Det er derfor vigtigt at huske, at den egentlige betingelse for succes i forbindelse med fundraising ikke blot afhænger af om man kan præstere en velformuleret ansøgning med primært på: 1) En unik og bæredygtig projektidé 2) Et kvalificeret og relevant partnerskab Fundraisingstrategien er vigtig hvorfor? En fundraisingstrategi er en grundplan for, hvordan man kunne tænker sig at skaffe midler til at realisere sit projekt. Før man henvender sig til relevante fonde og puljer, er det vigtigt at vide, at de fleste fonde og puljer forventer, at man er i stand til at sørge for en egenfinansiering af projektet. Denne egenfinansiering vil typisk skulle ligge på minimum 10 til 25 procent af projektet men vil som oftest ligge på ca. 50 procent. Husk derfor altid at undersøge hvor stor en del af projektet der forventes egenfinansieret og om dette er realistisk inden ansøgningen om yderligere midler igangsættes. Tidsperspektiv Det er overordentligt vigtigt at tænke fundraisingstrategien ind i projektet allerede i idégenereringsfasen, idet man skal være opmærksom på at de mange fonde/puljer opererer med forskellige ansøgningsdatoer der er vigtige at overholde, og som man derfor bør kende så tidligt i forløbet som muligt. Ydermere har de alle forskellige beslutningstagningsprocedurer der gør at tilbagemeldingsdatoen til projektgruppen varierer. Starttidspunktet for det givne projekt bør altid ligge efter fonden/puljens beslutningstagningsdato da det er de færreste fonde/puljer der giver støtte til allerede igangsatte projekter. Research Researchforløbet kan opdeles i to faser. Fase 1: Der opstilles en bruttoliste over mulige bidragsydere Fase 2: Der foretages en nærmere analyse af udfaldet af fase 1 og listen over mulige bidragsydere afgrænses. Fase 1: Til at opstille en bruttoliste over mulige bidragsydere bruges relativt brede kriterier, alle hvis interesseområde forekommer umiddelbart relevant medtages. Undersøg fondens fundats for formål, prioriteringer m.m. og vær sikker på at det aktuelle projekt stemmer nogenlunde overens med disse kriterier. Den gyldne regel er her, at hvis det er åbenbart, at projektet ikke ligger indenfor den - 2 -

6 pågældende fonds interesseområde, så lad være med at søge. Det vil ikke være professionelt og kan kun ende med afslag. Fase 2: For at afgrænse listen over mulige bidragsydere gælder det om at opnå en bedre fornemmelse for de værdier og politikker fonden står for samt et nærmere kendskab til de prioriteringer, udvælgelseskriterier, særlige krav og forventninger fonden måtte have. Det er i denne fase nødvendigt, at begive sig ud over de informationer man kan finde i diverse håndbøger. Hvis det muligt, kan fonden kontaktes telefonisk, hvor man så har mulighed for, at få svar på alle de spørgsmål man måtte have samtidig med, at man opnår en personlig kontakt. Endvidere er det muligt at undersøge alle fonde på Internettet ligesom deres bevillingspraksis kan studeres. Oversigt over kilder til mulige fonde og støtteordninger Fonds- og legatvejvisere: Vejledning til Fonde og legater, Billesøe & Baltzer, 745,- (Også CD-rom) Internet: UpFrontNet: Netværk for projektmagere og fundraisere. Online database, nyhedsbrev, arrangementer m.m. Årligt abonnement kr (+moms) Håndbog i EU-tilskud: Særlige støtte- og finansieringsordninger, Teknologisk Institut Årligt abonnement kr kr. (+moms). Københavns Kommune havns%20kommune/privatepuljerogfonde.aspx Indenrigs- og Socialministeriets Fondsdatabase:

7 Projektplanlægningen Problemanalyse At kende årsagerne til et givent problem og kunne beskrive dem er ofte første skridt på vejen mod en løsning. I den forbindelse er årsags-virknings oversigter/diagrammer et effektivt værktøj, når man skal udvikle og beskrive sit projekt. Der anvendes i denne håndbog begreberne Problemtræ og Måltræ (se nedenfor) som de illustrerende diagrammer der er med til at gøre hele processen mere overskuelig. Andre effektive diagrammer der med fordel kan anvendes er fiskebensdiagrammet beskrevet nærmere i Effektive Offentlige Arbejdsprocesser (se litteraturlisten) Formål og baggrund for anvendelse af årsags-/virkningsdiagrammer Problemanalyse gør det muligt at identificere årsager og løsninger på et givent problem. Analysen understøttes her af grafiske fremstillinger som problemtræet og måltræet der gør processen mere overskuelig og stringent. Gennemfør gerne tværfaglige workshops i forbindelse med analyse og opstilling af træerne. Resultat Resultatet af en problemanalyse vil være en kortlægning af alle væsentlige og relevante årsager til et problem samt deres korresponderende løsninger. Der bør sørges for at der foreligger god dokumentation for de anførte årsager. Eksempel på problem- og måltræ - 4 -

8 SMART-Metode 2 til sikring af projektmål SMART-metoden er en metode til kvalitetssikring af mål og kan især benyttes ved ansøgning om statslige eller EU relaterede tilskud. SMART står for: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Specifikke Tidsafgrænsede Målsætningen skal være konkret og utvetydigt formuleret, fokuseret og klart defineret. Specifik betyder også, at målsætningen eller målet skal være ligefremt, handlingsorienteret og klart udtrykke det forventede mål. Hvem-, hvad-, hvornår-, hvorfor- og hvordan-spørgsmål kan hjælpe til at afklare, om et mål er tilstrækkeligt specifikt. Eksempel: En målsætning om, at det skal være sjovt at læse, er ikke specifik. Her står det ikke klart, hvem der skal synes det er sjovt at læse, og hvad der skal ske. Et eksempel på et specifikt mål er: I læseundervisningen skal børnene tilføres motivation for at læse, der medfører, at alle børnene deltager aktivt og engageret i undervisningen med svar og diskussionslyst på basis af færdig-gjorte lektier. Målbare Et mål skal kunne måles. Det kræver, at målemetoden er klar. Man kan eksempelvis stille tjekspørgsmålet: Hvordan kan jeg vide, om ændringen er indtrådt? Endvidere skal det stå klart, om denne måling kan gennemføres. Eksempel: En målsætning om, at målgruppen skal blive gode læsere, er ikke målbar, da vi ikke kan vide, hvornår eller om ændringen indtræder (hvordan defineres det at være en god læser?). En målsætning om, at målgruppen skal kunne læse lige så godt som en defineret sammenlignelig gruppe (evt. korrigeret for social baggrund), er derimod målbart. 2 Integrationsministeriet Effektmåling i Integrationsministeriets puljestyring

9 Accepterede Mål skal være accepterede af relevante interessenter. Hvis centrale målgrupper eller interessenter for målopfyldelse er uenige i målene og deres relevans, vil det være vanskeligt at opnå målene og måle fornuftigt på fremdriften undervejs. Parter, der skal acceptere målene, er vigtige aktører, for at målopfyldelse kan sikres. Det kan være projektlederen, projektmedarbejdere, samarbejds-partnere, forandringsagenter (for eksempel frontmedarbejdere som lærere, socialrådgivere, sygeplejersker). Målet skal være accepteret af både projektets medarbejdere og dets samarbejdspartnere. Eksempler på samarbejdspartnere er: De aktører, der henviser deltagere til projektet (for eksempel socialrådgivere, lærere, SSP-medarbejdere) Virksomheder, som skal stille praktikpladser, jobtræningspladser og job til rådighed for projektets deltagere Samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, SSP, sundhedssektoren, politiet m.fl. Frontpersonale som lærere, socialrådgivere, pædagoger, jobvejledere, sygeplejersker m.fl. Realistiske Mål, der er accepterede, er ikke nødvendigvis realistiske. Realistisk betyder ikke, at det skal være nemt, men at man skal have ressourcerne til rådighed for at kunne opnå dem, som for eksempel evner, penge, udstyr til at udføre opgaven, der er nødvendige for at nå målet. Tidsafgrænsede Tidsafgrænsning betyder, at der skal være en tidsfrist for, hvornår målet skal nås. Tidsfristen skal være både opnåelig og realistisk. Hvis ikke målet indeholder en tidsfrist, ved vi ikke, hvornår vi skal måle, om det er nået. Eksempel: Senest i 2010 skal 75 % af alle børn på skolen med anden etnisk herkomst end dansk have danskkundskaber på et niveau, hvor de opnår mindst 8 i gennemsnit af skriftlig og mundtlig dansk eksaminerne i folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse

10 SMARTe mål nogle gode råd Målene skal passe ind i puljens overordnede mål Husk, at SMART sikrer dine mål så kan du senere måle på dem Udvælg et overordnet mål og nogle delmål, der siger noget om, hvordan du når frem til det overordnede mål Målsætninger, der er tilstrækkeligt klare, indeholder ikke særlige nød-udgange som for eksempel: o i den udstrækning det er muligt o i fornødent omfang o det undersøges for tiden, om der er mulighed for o effekten af indsatsen kan ikke måles direkte Vær opmærksom på, hvilken type mål eller målsætninger der arbejdes med. Helt overordnede, politiske mål må gerne være blødt formulerede og visionsprægede (for eksempel bedre integration, bedre sameksistens, højere livskvalitet). Men der bør samtidig være præcise mål, der beskriver de tilstræbte langsigtede effekter i en målbar form. Udarbejdelse af forandringsteori Forandringsteori er en teori om, hvordan den tilstræbte forandring for målgruppen skal nås. Forandringsteori betyder, at man opstiller en teori for eller en metode til, hvordan man opnår den ønskede forandring. Det vil sige, at hvis en bestemt forandring eller effekt af en indsats ønskes, opstilles der en teori for, hvordan puljen eller projektet kan nå denne forandring. Forandringsteorien er altså en måde at opstille en årsag-virkning-kæde for, hvordan et mål nås, hvilke resultater der kræves, hvilke aktiviteter skal der til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver. Når man skal udarbejde en forandringsteori, er det som tidligere nævnt en god idé at tage udgangspunkt i en problemformulering. Man skal altså forsøge at ridse det problem op, som man ønsker at løse gennem projektet. Eksempel: Mange flygtninge- og indvandrerbørn er ringere stillet end danske børn, når det gælder muligheden for i trygge rammer at få hjælp til at lave lektier, og børnene har derfor ikke samme muligheder som danske børn for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og der er dermed en øget risiko for, at de får et lavere uddannelsesniveau end danske børn. Når man har gjort klart, hvad det er for et problem, man ønsker at løse igennem projektet, arbejder man sig baglæns gennem en årsag-virkning-kæde. Først definerer man det resultat eller den effekt, man vil opnå med projektet på langt sigt for at kunne løse problemet. I eksemplet ovenfor vil det langsigtede mål være at mindske frafaldet blandt etniske minoriteter på ungdomsuddannelserne. Ideen er, at man - 7 -

11 ved at begynde med at definere de langsigtede mål og dernæst de mål, der skal nås i stadig mere konkret form, sikrer fokus på effekter. Normalt når man stater en planlægningsproces, starter man typisk med de ressourcer, man har til rådighed, og de aktiviteter, man gerne vil gennemføre. Det betyder, at man ofte kommer til at gentage allerede afprøvede metoder og tilgange, eller at man blot kopierer sidste års budgetter og aktiviteter. Arbejdet med at udarbejde en forandringsteori med udgangspunkt i effekt er illustreret i nedenstående figur med et eksempel om en indsats for at få flere unge af anden etnisk baggrund end dansk integreret på arbejdsmarkedet. Forandringsteorien er overordnet, at arbejdsmarkedsintegration kan sikres ved, at flere unge i målgruppen får job inden for områder, de traditionelt ikke er i beskæftigelse i. Problem: Unge med anden etnisk baggrund end dansk er ikke i tilstrækkeligt omfang integreret på arbejdsmarkedet. På grund af manglende viden om alle dele af arbejdsmarkedet har mange en tendens til at begrænse deres beskæftigelses- og uddannelsesvalg til for få brancher. Ansøgningen Når man således har arbejdet målrettet med projektplanlægningen er tiden inde til at udarbejde den endelige ansøgning. Det vigtigste at huske med hensyn til at skrive en fundraising ansøgning er at gå i gang med processen i god tid inden afleveringsfristen. Tingene tager altid længere tid end beregnet især hvis der samarbejdes med mange partnere eller på tværs af landegrænser. Derefter er det vigtigt at være opmærksom på, at starttidspunktet for det givne projekt skal falde efter fondens/puljens beslutningsdato, idet ikke mange fonde/puljer giver støtte til allerede igangsatte projekter. Forskellige fonde/puljer har forskellige beslutningstagningsprocesser og dermed forskellige tidsperioder

12 Søges der mere end en fond/pulje, skal de forskellige ansøgninger målrettes den enkelte fond/pulje. Sagsbehandlere kan tydeligt se, om der er tale om en standardansøgning, og dette vil give indtryk af mindre engagement i deres anliggender. Hertil kommer at mange fonde/puljer har deres egne specifikke ansøgningsskemaer og vejledninger der skal anvendes hvis ansøgningen skal godkendes. Disse kan som regel hentes på nettet eller rekvireres gennem relevant kontor. Har fonden/puljen derimod ikke eget skema kan en standardskabelon følges og tilpasses omstændighederne. HUSK, målret altid ansøgning efter fonden/puljen, projektets karakteristika og beløb der søges. F.eks. vil der skulle være forskel i detaljeringsniveau for en ansøgning om 5000 kr. og en om 5 mio. kr. Standardskabelon til ansøgning Følgebrev Titelblad Evt. indholdsfortegnelse Kort introduktion/resume Kort præsentation af ansøger Baggrund for projekt og målgruppe Projektmål Projektbeskrivelse Tids- og handlingsplan Organisering af projekt Forventede resultater Evaluering Budget og finansieringsplan Eventuelle Bilag Følgebrev Følgebrevet er det første sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. I følgebrevet bør der redegøres for, hvilken beløbsstørrelse man søger, projektets mål og hvorfor man søger netop denne fond/pulje. Det vil sige en kort beskrivelse af, hvorfor projektet falder indenfor den specifikke fonds/puljes rammer. Desuden skal angives projektets totale budget, eventuelle andre bidragsydere og hvor meget man ansøger om. Underskrives til sidst af den formelle ansøger

13 Titelblad Titelbladet indeholder projektets titel, eventuelle undertitel samt navn og kontaktoplysninger på de relevante afdelinger/styregrupper. Endvidere kan det ved større ansøgninger være hensigtsmæssigt med en indholdsfortegnelse. HUSK, det gør ikke noget, at man kan se, der er blevet brugt tid på ansøgningen, og at den ikke er udarbejdet i sidste øjeblik, appearance matters. Projektets titel bør være fængende, poetisk og umiddelbart let forståelig. Kort introduktion/resume Denne korte introduktion må max fylde en linier. Dette kan være noget af det sværeste man skal lave, men er samtidig en god øvelse i at formulere sig så klart og præcist så muligt. Samtidig signalerer det, at man kan formulere sig kort, klart og præcist at man har overblik, styr på tingene og et gennemarbejdet projekt. De få linier bør indeholde oplysninger som navnet på projektet, hvad er problemet bag, en kort beskrivelse af projektets idé og innovative potentiale, hvilken målgruppe henvender man sig til, aktiviteter, hvilke midler og metoder anvendes, tid og sted, budget og ansøgt beløb. Dertil bør det fremgå klart, at man er kvalificeret til at påtage sig organisationen af det projekt, man agter at sætte i gang. Kort præsentation af ansøger En kort præsentation af hvem ansøger er, hvilket værdigrundlag de baserer sig på, deres kerneaktiviteter, størrelse m.m. Ved større ansøgninger vil dette også dokumentere ansøgers kvalifikationer og evner til at påtage sig organisationen af projektet. I større partnerskabsprojekter beskrives hver partner og deres rolle i det samlede projekt. Baggrund for projekt og målgruppe Her ønskes en beskrivelse af hvilket problem der danner baggrund for projektet samt hvem der har dette problem. Derudover en udvidet beskrivelse af de primære karakteristika ved målgruppen for projektet såvel kvantitativt som kvalitativt. Kort sagt: hvad er problemet? hvad skyldes det? hvem har det? og hvorfor er det nødvendigt for omverdenen at forholde sig til det? Projektmål Målene for et givent projekt udledes af projektets baggrund/problemformulering/behov. Der udvises i dag større og større interesse for præcise angivelser af de forventede resultater, resultater der gerne ses kvantificerbare og evaluerbare. Projektbeskrivelse Her kan man i kortfattet prosaform redegøre for, hvad det helt præcist er man vil foretage sig, og hvordan man har tænkt sig at gribe det an. Vil man anvende specielle metoder gives der en detaljeret beskrivelse af disse. Hele forløbet kan med fordel illustreres i et grafisk skema der giver hurtigt overblik

14 Tids- og handlingsplan Tids- og handlingsplanen kan ofte inkorporeres i ovenstående afsnit og illustreres ved hjælp af f.eks. et Gantt skema. Eksempel på Gantt skema Organisering af projekt Projektets organisering afhænger i høj grad af størrelsen på projektet. Et større og mere komplekst projekt med flere interessenter vil måske have brug for en projektorganisering i flere niveauer. Alle grupper kan naturligvis ikke være med i selve projektgruppen hvorfor der som regel nedsættes en eller flere andre grupper såsom en styregruppe, en netværksgruppe og en følgegruppe. Eksempel på organisationsdiagram Styregruppe Projektleder Projektgruppe Centrale initiativer Koordinator Foreningsnetværk Lokale initiativer Interessenetværk Evaluering Vidensdeling Forskning Internationalisering Delprojekt Følgegruppe Eksterne partnere Delprojekt Delprojekt Delprojekt

15 Forventede resultater I dette afsnit redegøres for de produkter eller effekter der ønskes udviklet. Hvad er det helt konkret man vil opnå med dette projekt. Man bør være så konkret omkring de ønskede resultater som muligt og huske at disse skal være målbare. Endvidere bør de effekter projektet forventes at have på såvel kort, mellemlang og lang sigt beskrives sammen med en gennemgang over hvilke succeskriterier de forventede effekter skal måles efter. Herunder skal også beskrives hvilke metoder der bruges til evaluering af succeskriterierne. Evaluering Der er mange gode grunde til at evaluere sit projekt undervejs og ved vejs ende. - Arbejdet optimeres i forhold til opstillede mål og forventede resultater. - Ressourceindsatsen optimeres således at både de menneskelige og de økonomiske ressourcer udnyttes optimalt. - Erfaringer indsamles og systematiseres til fremtidig støtte og til videreformidling til andre aktører på området. - Beslutningstagere påvirkes og opmærksomhed skabes omkring projektet. - Kort sagt: Læring og viden effektiviseres. Evalueringer kan foretages på forskellige måder: Dels kan man foretage interne evidensbaserede evalueringer eller man kan vælge at tilknytte en ekstern evaluator fra en vidensinstitution. Det sidste anbefales ved større projekter. Evalueringstyper: Evaluering som udviklings- og styringsredskab: Procesevaluering, brugerinddragelse m.m. Målopfyldelsesanalyse: Har aktiviteterne resulteret i de opstillede mål? Effektanalyse: Har aktiviteterne nogen effekt hvilke? Effektivitetsanalyse: Hvilken effekt er blevet opnået i forhold til de anvendte ressourcer? Perspektivanalyse: Hvilke perspektiver har projektet? Procesanalyse: Hvilken række begivenheder forbinder aktiviteter og effekt? Budget og finansieringsplan Et projektbudget skal vise økonomien for den afgrænsede aktivitet som projektet udgør. Projektbudgettet skal både omfatte en oversigt over de omkostninger, der knytter sig til projektet, og en oversigt over finansieringen heraf. Denne sidste oversigt benævnes finansieringsplanen. Ved finansieringsplan forstås en redegørelse for, hvordan omkostningerne tænkes dækket. I forbindelse med projektansøgningen skal der udarbejdes et budget, som viser de forventede omkostninger og den forventede finansiering. Både i budgettet og i det senere regnskab skal det således fremgå, at samtlige omkostninger er finansieret. Samtidig skal det fremgå hvorfra finansieringen

16 stammer. Regnskabet og budgettet skal opstilles sådan, at det fremgår hvordan man er nået frem til de enkelte tal (fx udregnes lønomkostninger som antal timer x timesats). Læs altid vejledningen grundigt. Oftest er ansøgningsbudgetterne ikke meget anderledes end almindelig købmandsregning og er ikke særligt vanskelige at udfylde. Men vær opmærksom på, at selv om budgetskemaet i ansøgningen ofte kun består af hovedgrupper af omkostningsarter, vil det være hensigtsmæssige at lave et internt budget hvor disse poster er opløst, således at der kan opstilles en kontoplan, der opfylder de almindelige krav til bogføring. Vær opmærksom på særlige regler, f.eks. må administrationsomkostninger i visse programmer ikke overskride 20% af det totale budget. Selv den mindste overskridelse kan betyde at ansøgningen afvises. Vær desuden opmærksom på hvilke omkostninger som kan medtages som medfinansiering. De mest almindelige udgiftsposter o Rejseudgifter o Forsikring o Kost og logi o Lønninger (husk at føre regnskab over timeforbrug) o Udgifter til ekstern assistance (med moms. Vær opmærksom på udbudsreglerne. Udgifter til ekstern assistance bør kun medregnes hvis det er strengt nødvendigt) o Revision o Markedsføring (ca. 10% af budgettet) o Husleje o Administration (4-7% af budgettet) o Udviklingsomkostninger o Udgifter til udstyr (følger alm. afskrivningsregler) o Formidling og afrapportering o Evaluering o Uforudsete udgifter (max. 2% af budgettet) Moms Momsregistrerede projektansøgere skal i budgettet og regnskabet indregne udgifterne excl. moms. Ikke momsregistrerede projektansøgere skal derimod indregne udgifterne incl. moms. Husk at checke de enkelte fonde s retningslinjer grundigt for moms-problematikken!! Tilskud fra EU er som hovedregel ikke momspligtigt. Tvivlsspørgsmål om moms skal afklares med den lokale Told- og Skatteregion. Medfinansiering Medfinansieringen kan sammensættes af private og offentlige midler. Medfinansieringen er ikke kun kontanter ud af kassen, men kan fx være værdien af eget eller andre medvirkendes arbejde eller ydelser som er nødvendige for projektets gennemførelse, og som allerede er finansieret på anden måde. Eksempler herpå er: Projektansøgerens egne ressourcer i form af arbejdskraft eller brug af udstyr, lokaler mv, som er finansieret på anden måde

17 Bevillinger fra danske programmer, støtteordninger og fonde til aktiviteter som falder inden for projektet oplys altid hvilke øvrige støttekilder der er søgt til projektet. Værdien af det arbejde en ekstern partner, fx en virksomhed, udfører i projektet, og som dækkes af partneren Løn og andre udgifter til eventuelle projektdeltagere betalt af deres virksomhed, dvs en partner i projektet Udgifter til eventuelle projektdeltagere betalt af det offentlige. De beløb der indregnes som medfinansiering skal medtages i udgiftsopstillingen, således at udgifter og finansiering balancerer

18 Eksempel på budget 3 Projektets titel: Puljens navn: Tilskudsydere: Samlet Integrations - ministeriet Medfinansiering Egenfinansiering 1. Indtægter i alt: Udgifter i alt: a) Projektledelse i alt: Projektleder, 20 timer pr. uge i 3 år Projektmedarbejder, 20 timer pr. uge i 3 år Ansat 3: titel, timeantal./udgifter i alt: b) Aktiviteter i alt: Afholdelse af træning: Indkøb af bolde/trøjer/udstyr Mobile kurve til lokale institutioner Ture og samlinger: Lokale stævnedage (3 pr. år) Deltagelse i andre stævner Ekskursioner/oplevelsesture Efteruddannelse 10 x træner/lederkurser Ekstern konsulentbistand c) Øvrige drifts udgifter i alt: Haldrift (kommunal leje á 5 projekter) Diverse kontorhold d) E valuering i alt: Drejebog (formidling) Evaluering e) Revis ion i alt: Resultat (indtægter udgifter) E vt. egen- og medfinansiering som ikke kan værdisættes: Eventuelle Bilag Al den information som kan være en støtte for ansøgningen men som ikke hører hjemme i selve ansøgningen vedlægges som bilag. Det være sig diagrammer og skemaer, arbejdsplaner m.m. samt vedtægter, årsrapporter, arkitekt tegninger, uddybende budgetter, støtteskrivelser, statistikker m.m. 3 Integrationsministeriet

19 Før der sendes er det utroligt vigtigt at formalia overholdes. Man bør derfor sætte sig grundigt ind i fondens/puljens retningslinier, samt hvilke procedurer der er gældende. Nogle fonde opererer med særlige ansøgningsskemaer og frister der skal overholdes, hvor andre lægger op til en mere fri håndtering af ansøgning samt modtager ansøgninger løbende. Andre ting der skal være styr på er blandt andet, om der er særlige dispositioner for ansøgning, antal kopier der bedes indsendt, de korrekte kontaktoplysninger osv. Endvidere bør ansøgningen ikke indbindes eller hæftes på en sådan måde, at sagsbehandlere ikke let kan tage eventuelle kopier. Før ansøgningen sendes endeligt af sted, er det ydermere en god ide at få hele ansøgningen med budget godkendt af projektets økonomi- og juraansvarlige. Til sidst må det siges, at det er en god ide at undersøge markedet for fundraising grundigt inden igangsættelse af et projekt samt løbende at holde sig opdateret med de ændringer, der måtte være på markedet. Værd at vide om bedømmelsen Først og fremmest bør man vide at fonde/puljer får mange ansøgninger, også flere relevante ansøgninger end de har midler til at støtte. Det første en eventuel fond/pulje tjekker ved en ansøgning er, om projektet falder indenfor fondens/puljens rammer. Herefter er der en række vigtige tjekpunkter man bør være opmærksom på. o Er projektet gennemtænkt o Er der planer for dets videreførelse efter projektperioden? o Er projektet nyskabende og hvad er dets spredningseffekt (hvor mange vil det gavne)? o Hvilket helhedsindtryk giver ansøgningen af projektet? o Hvilken troværdighed har projektet? o Er ansøgningen/ansøger realistisk i sin tilgang til problemet? o Og hvad er projektets bæredygtighed? En ting der ikke kan siges tit nok er: LÆS KRITERIER GRUNDIGT inden det besluttes at søge en fond/pulje. Spilder man deres tid med urelevante ansøgninger, spilder man også sin egen. Salg og Præsentation Med den konkurrence der er om midlerne i de forskellige fonde/puljer i dag er det vigtigt at kunne sælge sig selv på de rigtige præmisser. o Hvorfor skal fonden/puljen vælge at støtte netop dette givne projekt? o Hvad er der ved dette projekt der falder indenfor fondens/puljens retningslinier og værdier? o Det er ligeledes vigtigt at lade det skinne igennem hvor vigtigt projektet er for bagmændene. Ser sagsbehandleren ikke en vis grad af entusiasme vil spørgsmålet være om projektet vil blive gennemført og om de i sidste ende vil få valuta for de penge de investerer

20 o Titlen på projektet bør derfor overvejes kraftigt. En titel bør ikke være for lang men skal alligevel formidle det overordnede budskab om hvad projektet handler om til omverdenen. Selvom det måske ikke er direkte anvendeligt at bruge salgsteknikker fra fremstilling af salgsbreve er teorien bag noget af det samme da det i sidste ende drejer sig om at overbevise en anden part om det fortræffelige i det projekt man foreligger dem. En model til dette kan være EFU-modellen. Man sælger sine E = Egenskaber sammen med projektets F = Fordele og informerer samtidig om det U = Udbytte fonden/puljen vil får ud af samarbejdet. Sørg altid for at tingene er letlæselige og i det hele taget at sprogbruget er i overensstemmelse med det sted man søger. Det vil sige, at man ikke skal skrive i et alt for akademisk sprog til små private fonde der måske ikke håndteres af eksperter, men at dette sagtens kan anvendes ved ansøgninger til større mere professionelle fonde/puljer, hvor ansøgningen kan forventes at blive behandlet af eksperter. Omkring design og layout i en ansøgning kan siges at der bør sørges for at teksten bliver serveret ordentligt, læservenligt og overskuelig. Illustrationer kan bruges hvor det findes nødvendigt, men bør ikke sættes ind fordi man mener det pynter. Kun relevant viden bør medfølge og bedes der ikke specifikt om informationer i ansøgningsvejledningen, kan visse ting med fordel lægges ved som bilag i stedet for at indgå i den egentlige ansøgning. Finansieringsplan Flere Kategorier af Finansieringskilder For at undgå afhængighed af en enkelt stærk donor samt at belaste en donor unødvendigt er det klogt at sprede fundraisingindsatsen. Dette gør samtidig at risikoen spredes, idet man ender med et større mix af muligheder og indkomstkilder. Antallet af de eksisterende finansieringskilder kan virke uoverskuelig, men de kan alle kategoriseres under en af følgende tre kategorier. Private fonde Herunder finder man både de store fonde med baggrund i erhvervsvirksomheder såsom Carlsberg, A.P Møller, Egmont etc. og de små legater stiftet af enkeltpersoner eller familier. Undersøg hvem der sidder i de magtfulde fondsbestyrelser

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Gode Råd. om at søge projektmidler til udvikling i landdistrikterne. Det er lysten der driver værket!

Gode Råd. om at søge projektmidler til udvikling i landdistrikterne. Det er lysten der driver værket! Gode Råd om at søge projektmidler til udvikling i landdistrikterne Det er lysten der driver værket! Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Hvad er fundraising?...3 Støtte til landdistriktsudvikling...4

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015 Jens Thomassen Sejerø Golfklub c/o Jens Thomassen Sejerøvej 25 4592 Sejerø Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 20-04-2015

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] 2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen)

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Inden du går i gang med at udfylde ansøgningsskemaet, bør du læse denne vejledning og puljens retningslinjer igennem. Vær opmærksom på, hvornår der

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gjern Lokalråd Vagn Brostrup Jensen Teglværksvej 16 8883 Gjern Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 11-03-2015 Pulje : Landdistriktspuljen

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Askø Strandvig Grundejerforening Per Skov Madsen Alstrup Strandvej 3 4840 Nørre Alslev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato:

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning Indledning Denne værktøjskasse har til formål at give gode råd til, hvordan man som frivilliggruppe skriver en ansøgning og hvilke overvejelser man skal gøre sig,

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ændring af. af Udsættelse projektet?

Ændring af. af Udsættelse projektet? Ændring af Ændring Overdragelse af Udsættelse projektet? budgettet? af projektet? af projektet? Kursus for LAG koordinatorer maj/juni 2011 1 Rubrik A (projekttitel) og B (CVR-nr.) Entydig og dækkende titel.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi)

FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi) FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi) Indledning Denne værktøjskasse har til formål at give gode råd til, hvordan man som frivilliggruppe

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Dato 14. juli 2014 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 14/09216-2 Side 1/6 PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Regelgrundlag 1. Projekter skal gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Gode råd og overvejelser til EUansøgningen

Gode råd og overvejelser til EUansøgningen Gode råd og overvejelser til EUansøgningen Der er mange fordele ved at deltage i EU-støttede projekter. Ved deltagelse i sådanne projekter er der udsigt til at opnå ny viden, erfaring med ny teknologi,

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til. Partnerskaber for Genfremstilling under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om tilskud til. Partnerskaber for Genfremstilling under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om tilskud til Partnerskaber for Genfremstilling under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgnings- og budgetskemaet. 1. Partnerskaber for

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Vejledning til ansøgere

Vejledning til ansøgere Vejledning til ansøgere Denne vejledning beskriver retningslinier og formkrav til ansøgninger under Program for innovation og produktivitet i byggeriet. Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Målgruppe...2 Tilskudsberettigede

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Budget- og finansieringsskema

Budget- og finansieringsskema Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Amalievej 20 Forbeholdt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt J.nr. 1875 Frederiksberg C Budget- og finansieringsskema Specifikation

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning)

Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning) Udenrigsministeriet Februar 2014 Kontoret for det Europæiske Naboskab Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning)

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kom godt i gang med dit EUprojekt

Kom godt i gang med dit EUprojekt Kom godt i gang med dit EUprojekt Har dit projekt EU-potentiale? Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad giver det projektet, at det foregår på internationalt niveau? Hvad får de internationale partnere

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse Børn og unge og

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere