INDLEDNING...3 PRÆSENTATION OG PROBLEMFORMULERING...4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING...3 PRÆSENTATION OG PROBLEMFORMULERING...4"

Transkript

1 INDLEDNING...3 PRÆSENTATION OG PROBLEMFORMULERING...4 Redegørelse for disposition...5 RECEPTIONSANALYTISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER...7 GENERELT...7 SOCIOKOGNITIV RECEPTIONSTEORI...7 USES AND GRATIFICATIONS...10 CULTURAL STUDIES...11 AFSLUTNINGSVIS...13 DEN LIGEGLADE NATUR...14 EN DEFINITION?...14 DET FORVIRRENDE FORHOLD...16 Agerbrugets natursyn...16 Byens natursyn...17 Naturen er hensigtsbestemt...19 Naturen er social...19 Naturen er materiel den nye opfattelse...19 TEKSTANALYSE...21 INTRO...21 TEKSTFORSTÅELSE...22 DAVID BORDWELL...22 UMBERTO ECO...24 DYREPROGRAMMER SOM GENRE...27 Prototypen og Mozu...28 NARRATIVITET...30 Det basalt narrative...30 Plot og præmis...31 Budskabet...32 MYTE...32 Teoretisk forståelsesramme...33 Mozu og myterne...34 MENNESKELIGGØRELSE...35 UDSIGELSE...35 BEMÆRKNINGER...36 UNDERSØGELSESDESIGN...37 HVORFOR KVALITATIV METODE OG UNDERSØGELSESDESIGN?...37 VALG AF RESPONDENTER...39 TILRETTELÆGGELSE AF INTERVIEWS...39 Interview som forståelsesform...40 Interviewstruktur...40 Interviewguide...41 INTERVIEWSITUATIONEN...42 Fremgangsmåde...42 EVALUERING AF UNDERSØGELSESDESIGN...43 Respondentvalg...43 Fremgangsmåde...43 Interviewguide...44 Transkription...45 METODE TIL DATASAMMENFATNING...45 Kategorisering:...45 Om kategorierne:...46 Hermeneutisk fortolkning...47 AFSNITSOPDELING OG TILBLIVELSE

2 PROFIL AF RESPONDENTERNE...50 SP PROFIL...50 M PROFIL...53 EJ PROFIL...55 MR PROFIL...58 RECEPTION AF GENRE...62 TEMATISK STRUKTUREREDE FORLØB...62 DEN OVERORDNEDE KATEGORI...64 NARRATIVITET...67 BESTEMMELSEN AF DET NARRATIVE I MOZU...68 KONSTRUKTIONEN AF DET NARRATIVE...69 REFLEKSIV TILBØJELIGHED...70 NARRATIVITETENS INDVIRKNING PÅ RECEPTIONEN...71 Respondenternes bestemmelse af og forholden sig til et budskab...71 Et dramaturgisk potentiale i dyreverdenen...72 En distanceret reception...74 RECEPTION AF MYTE...78 DET MYTISKE...78 TEORETISKE BARSELSVEER...78 SP...79 MR...80 EJ...81 M...82 SAMMENFATNING...83 RESPONDENTERNE OG BILLEDERNE SNEKLÆDTE BJERGE OG GRØNNE TRÆER...84 FRA BAGGÅRDEN TIL JAPAN OG TIL NATFØDSEL...86 INDLEVELSE...89 FAKTARAMMEN...89 IDENTIFIKATION...90 Primær identifikation...91 Sekundær identifikation...91 SPEJLING...94 SAMMENFATNING...95 KONKLUSION...97 Genreforventning...97 Genre...98 Narrativitet...98 Mediekompetence...99 Ideologiske dimensioner Brug og behov Troværdighed EVALUERING AF UNDERSØGELSEN Reliabilitet Validitet Generaliserbarhed LITTERATURLISTE

3 Indledning Historien om Mozu er skrevet som eksamensprojekt ved Institut for Informationsog Medievidenskab, Århus Universitet, i faget receptionsanalyse ved lektor Kirsten Frandsen, vinter I de tidlige faser af vores projektplanlægning havde vi flere mulige ideer mht. forskningsområder, og var som sådan nået til enighed omkring emnevalg. Da vi opdagede området dyreprogrammer, herskede der imidlertid ingen tvivl om, at det var dét, vi ville fordybe os i: Vi havde et indtryk af, at genren for os alle fire er en ganske naturlig del af vores medieforbrug; så naturlig at vi ikke engang havde reflekteret over genren som et muligt forskningsområde. I sonderingen af eksisterende materiale har vi fået uvurderlig hjælp af filosof Henrik Juel, som, udover at have været til stor inspiration både mundtligt og skriftligt, også henledte vores opmærksomhed på forskningen i forholdet mellem kultur og natur fra Humanistisk Forskningscenter Hollufgård ved Odense Universitet. Adskillige arbejdspapirer derfra har spillet en rolle som inspirationskilder, omend kun et enkelt, af Henrik Juel, er benyttet i selve opgaven. Opgaven er udarbejdet som gruppeprojekt, hvilket også betyder, at en opdeling af, hvem der har skrevet hvad, skal tages med mere end ét gran salt. Alligevel kan man sige, at hvert gruppemedlem har haft ansvaret for minimum ti sider: Franz Berliner: side Peter Byriel: side Louise Holm: side og side Ulrik Søndergaard: side I opgaven er noter og henvisninger organiseret efter følgende principper: Mozu henviser til selve det program, der ligger til grund for receptionsanalysen, mens Mozu henviser til den deri skildrede makakabe. 3

4 Bogtitler er skrevet med kursiv som fx Elektroniske Fiktioner, mens titler på artikler er skrevet med anførselstegn, fx Encoding and Decoding. Alle henvisninger til benyttede bøger og artikler er skrevet i selve teksten med parentes, forfatter, udgivelsesår og sidetal, fx (Barthes 1996: 51), hvor 51 er sidetallet. Fodnoter er således udelukkende benyttet til uddybninger af opgaveteksten. Henvisninger til bilag er skrevet i parantes med bilagsnummer og sidetal, fx (bilag nr. 5: 56), hvor 56 er sidetallet. Bilag findes i et særskildt bind. Til interviewtranskriptioner henvises der med linjetal, fx (se fx M og EJ ). Henvisninger til andre afsnit i selve opgavebindet er anført med parentes, fx (se afsnit om tekstanalyse). Opgavens omfang er ca. 97 normalsider (2400 anslag incl. mellemrum) incl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Præsentation og problemformulering Det er vores fornemmelse, at dyreprogrammer er en overset genre indenfor medieforskningen, hvilket forundrer, taget i betragtning hvor meget de egentlig fylder i dagens mediebillede. Til eksempel har DR1 det seneste år sendt dyreprogrammer mindst en gang om ugen i primetime med programserierne Naturens verden og Dus med alverdens dyr. Dyre- og naturprogrammer har deres egen kanal, National Geographic, og også på Discovery bliver de sendt dagligt. Samtidig bliver de set af mange og meget forskellige mennesker, på tværs af alder, køn og værdigruppe (se kørsler bilag 1). Der findes altså kvantitativt materiale om sening af dyreprogrammer, hvorimod vi ikke er bekendt med kvalitative undersøgelser af samme emne. Vi ved altså, at folk ser programtypen, mens receptionens karakter er forholdsvis ubelyst. Det er derfor vores intention at afsøge det forskningsfelt i denne opgave. Til formålet har vi efter behørig gennemsening af en række dyreprogrammer 4

5 udvalgt Mozu. Programmet er velegnet til at klargøre interaktionen mellem respondent og dyreprogram, da det for os at se indeholder tydelige narrative strukturer, som vi også mener at kunne finde mindre eksplicit i andre programmer i samme genre. Opgavens primære forskningsspørgsmål er at belyse, hvordan og hvilken betydning der skabes mellem Mozu og recipienterne i samspil deres private og kulturelle erfaring? Desuden hvilke dimensioner ved receptionen der er de mest centrale? Vi har i forhold til dette følgende erkendelsesinteresser, der kan ses som sekundære forskningsspørgsmål: Hvilken betydning får programmets narrative strukturer og elementer for receptionen, og hvordan oplever respondenterne programmets formale æstetik? Hvad er respondenternes genreforventninger, hvad opleves som prototypisk for et dyreprogram, opleves dyreprogrammer som en overvejende didaktisk eller dramatisk/episk genre - og svarer dette program til respondenternes genreforventninger? Sidst men ikke mindst, hvilken indflydelse har respondenternes dyre- og naturopfattelse på receptionen af Mozu? Redegørelse for disposition Første bind indeholder selve receptionsanalysen. Undersøgelsen er organiseret i tre dele: Først kommer en teoretisk del, hvor vi redegør for a) de forskningsperspektiver vi har benyttet og ladet os inspirere af, dvs. sociokognitivisme, cultural studies og U&G b) de sociokulturelle naturopfattelser der kan være relevante for receptionen af dyreprogrammmer c) vores tekstforståelse, forståelse af dyreprogrammer som genre, samt en tekstanalytisk formulering af de temaer ved teksten, vi har fokuseret på i undersøgelsen og endelig d) vores undersøgelsesdesign og metodevalg. Dernæst kommer selve datasammenfatningerne og som tredje og sidste del af opgaven a) en perspektiverende konklusion samt b) en evaluering af undersøgelsen. Sidst findes en litteraturliste. 5

6 Andet bind er bilagsbindet, som kørsler, et enkelt genrebilag, interviewguide, briefing, transkriptionsregler, transkriptioner, kompendier om temaer i receptionen samt evalueringer af interviewforløb har fundet vej til. 6

7 Receptionsanalytiske forskningsperspektiver Eller: Hvor skal vi hen, du? I arbejdet har vi været inspireret af forskellige forskningstraditioner og receptionsanalytiske perspektiver. De har øvet indflydelse på vores forståelse af natur, tekstanalytiske fokusering, på undersøgelsesdesignet og metodevalget. Problemformulering og valg af forskningstraditioner er således sket i samspil. Afsnittet her kan ses som både et referat af strømningerne og som svar på, hvordan og hvorfor vi har benyttet dem i forskningsarbejdet. Generelt Hovedinspirationskilderne er i ganske uprioriteret rækkefølge: sociokognitiv receptionsteori, Cultural Studies og Uses and Gratifications forskningen. Drotner skriver i Medieetnografi. Om grænser i kvalitativ medieforskning (1994), at to basale spørgsmål enhver receptionsforsker bør overveje, er: Hvad er det analytiske forhold mellem tekstdimensionen og modtagerdimensionen? Hvad er den analytiske kontekst for mediernes afkodning? (in Højbjerg 1994: 151). Fælles for de tre teoridannelser, vi arbejder med - og svar på Drotners spørgsmål - er, at de alle opererer med en aktiv recipient, hvis meningsproduktion fungerer restringeret af såvel medietekst som kulturel og social kontekst, men som ikke er direkte determineret af disse. Dette i overensstemmelse med nyere udviklinger indenfor receptionsforskningen, hvor Jensen & Rosengren (1990: 218) i en oversigtsartikel konkluderer, at the audience member have come to stand out as increasingly active and selective in their use and interpretations of mass media messages. De tre retninger indebærer derfor også, at vi både kan analysere receptionen i et makro- og et mikroperspektiv. Höijer (1992c: 10) betragter det da også som nødvendigt for en reel forståelse af betydningsproduktion, that we examine the interplay between text and reader both as a cultural/societal process and as a psychological/individual process. Det sker her via et både kognitivt og kulturelt perspektiv. Sociokognitiv receptionsteori Det første receptionsteoretiske perspektiv, vi har ladet os inspirere af, er Höijers procesorienterede sociokognitivisme. 1 Dennes teoretiske udgangspunkt er den 1 Höijer skelner mellem to typer kognitiv receptionsforskning, nemlig den skema- og den procesorienterede. Nedenstående bygger på den procesorienterede, hvorimod Höijer 1992a er eksempel på en skemateori. Forskellen kan tentativt siges at være, at hvor den skemateoretiske retning forsøger at 7

8 kognitive psykologi, der i modsætning til behaviorismen generelt ser mennesket som aktivt handlende og ikke blot reagerende på stimuli. Sociokognitivismen er altså primært mikroorienteret - fokus er på det enkelte sociale individ og dettes reception gennem kognitive processer. Kognition som begreb omfatter her både psykens intellektuelle og emotionelle (inklusive affektive) processer. 2 Höijer kritiserer receptionsforskningen for at have et missing link mellem de makroog mikroorienterede forskningsområder indenfor tv-reception. Et sådant udgør sociokognitivismen: The missing link is the cognitive level, on which the interpretation process takes place, or rather, the interpretation processes, since it is a question of a whole complex of interacting cognitive (including emotional) processes at different levels. Uden kognitive processer ingen reception, lyder slagordet (1992b: 584). Kognition er et komplekst samspil af psykologiske, fortolkende processer. Tidligere receptionsforskning kritiseres også for enten at have fokuseret på enten teksten eller receptionen (Liebes & Katz, Höijer 1992c: 10) - kognitionsteorien ses som et alternativ, der implicerer begge perspektiver. Kognitive strukturer skabes i interaktionen mellem individet og den ydre og sociale verden på flere relaterede mentale niveauer, ubevidste som bevidste: An individual s cognitive structures are a microcosm of universal, cultural and private worlds shaped by social interaction with others and the enviroment and interpreted by the individual. (1992b: 587) De tre erfaringssfærer - den universelle, kulturelle og private - danner de kognitive strukturer på basis af den sociale erfaring, men det sociale niveau (fx køn og klasse) determinerer kun indirekte receptionen: De kognitive strukturers repræsentationer af den sociale og kulturelle erfaring i subjektet skabes nemlig gennem individdets aktive fortolkning af den sociokulturelle verden (1992b: 584 & 1992a: 286). De strukturdannende erfaringssfærer har flydende, dvs. overlappende grænser. De kognitive strukturer, der altså indeholder alle individets omverdenserfaringer, er derfor heller ikke direkte repræsentationer af verden, men varierer intersubjektivt. Medieteksten ses som et netværk af sociale relationer mellem tekst og recipient, referentielle og intertekstuelle relationer samt potentielle meninger, der aktualiseres af identificere, hvilke erfaringsskemaer der benyttes af recipienten, er den procesorienterede primært interesseret i hvilke holistiske og specifikke temaer, der opstår i receptionen (Höijer 1992c) 2 Hvad der præcist skal forståes ved termerne emotion og affektion har været diskuteret i kognitionspsykologien, men i vores kontekst anser vi det for tilstrækkeligt at operere med emotion som et bredt begreb der inkluderer affektion. For diskussion af termen, se Höijer 1992a:

9 recipienten ved dennes dynamiske og simultane brug af forskellige sociale erfaringer som fortolkningsrammer (1992b: 588) - jf. Goffmans begreb om frame analysis i sociale interaktioner. I vores kontekst kan det fx være individets tidligere erfaring med mediediskurser, her specifikt dyreprogrammer, eller med naturen (1992c: 13). Hvilke fortolkningsrammer der anvendes afhænger af deres relevans i forhold til teksten (1992b: 587) - ved et dyreprogram vil det således forventeligt oftest være erfaringer med natur og dyr og ikke romantiske erfaringer fra julefrokosten. Teksten har altså den diskursive magt (1992b: 599). Mediediskursens mening er følgelig noget, der konstrueres gennem de kognitive processer i dynamisk interaktion med tekstens diskurser. Receptionen afhænger således både af fortolkningsrammerne og mediediskursen, da tekster er polysemiske, samtidig med tekstens potentielle meninger er finite (1992b: 588). Og da de anvendte fortolkningsrammer omfatter fælles universelle og kulturelle erfaringer, vil der ofte være fællestræk i receptionen hos diverse seere fra samme kultur, samtidig med at de enkelte receptioner vil være differentierede pga. individets trods alt unikke sociokulturelle og private erfaring. Höijer taler i den forbindelse om betydningspluralisme (1992b: 594ff). Fortolkningsrammerne kan ses som ækvivalente til den skema-teori, Höijer andetsteds opererer med. Den skal vi ikke beskæftige os indgående med her, men blot pointere, at man måske kan se henholdvis narrativitet og det argumentation som to fundamentale måder at konstruere betydning på, dvs. to basale fortolkningsrammer. Recipienten konceptualiseres altså som aktiv medproducent af medieteksters betydning, videnskabsteoretisk set en socialkonstruktivistisk position. Betydning opstår som sagt på flere mentale niveauer og er både holistisk og specifik, hvorfor receptionsanalysen will focus on both comprehensive themes and on more specific aspects of the interpretation. (1992c: 15) Da perspektivet tillader os at inddrage både recipienternes oplevelse af hele programmet, enkelte temaer samt deres erfaringer med og meninger om dyr, natur og dyreprogrammer i al almindelighed, ser vi sociokognitivismen som en frugtbar indgang til et receptionsanalytisk projekt om dyreprogrammet Mozu. Perspektivet har specielt haft indflydelse på vores respondentvalg og design af interviewguide (se afsnit om undersøgelsesdesign). Som tekstanalytiker er Höijers konceptualisering af teksten som fænomen ikke særligt udviklet. Selvom hun tilkender teksten den diskursive magt, har hun i de 9

10 artikler og undersøgelser, vi har læst af hende, enten ikke eller kun i meget rudimentær form udarbejdet tekstanalyser (se litteraturlisten). Uses and Gratifications Uses & Gratifications forskningen (U&G) er et samfundsvidenskabeligt og socialpsykologisk paradigme i modtagerforskningen. Som metode har den primært været kvantitativ og er oftest udført som spørgeskemaundersøgelser. Vi har dog mest interesseret os for de teoretiske perspektiver og ikke U&G s traditionelle metodologi. Retningen opstår i 40 erne som kritik af effektforskningen og kanyleteorier og er et forsøg på at indkredse, hvordan de enkelte modtagere vælger at bruge enkelte medier. Perspektivet fokuserer mere på den individuelle modtager end på publikum som masse. I stedet for at spørge, hvad mediet gør ved modtageren, har U&G traditionelt interesseret sig for, hvad modtageren gør med mediet og dets diskurser. Udviklinger indenfor forskningsfeltet tyder dog på en kommende syntese mellem U&G og effektstudier til et forskningsområde der kan betegnes som uses and effect studies (Jensen & Rosengren 1990: 210). Modtageren konceptualiseres i U&G som bevidst om sine subjektive behov, der fører til en bestemt brug (uses) af medier og programtyper med henblik på behovstilfredsstillelse (gratifications). Savner man et husdyr, kan man meget groft sagt se et program på tv om hunde. Publikum er altså ifølge U&G traditionen aktivt og selekterende med henblik på behovsopfyldelse. Mediebrugen er så at sige målorienteret. Forskellige medlemmer af publikum vil have forskellige behov og dermed et differentieret mediebrug afhængig af deres sociale situation og individuelle, psykologiske karakteristika. Medier udgør kun én kilde til tilfredsstillelse af specifikke behov for modtageren: Nogle af de behovstilfredsstillelser et dyreprogram giver, vil en tur i parken også kunne give. Medier bruges dog både kompensatorisk og som supplement. Et naturprogram vil således teoretisk både kunne være et supplement til eller en erstatning for at gå en tur i parken. Naturprogrammer kan i vores kontekst sikkert også muliggøre en brug og behovsstilfredsstillelse, der ellers ville være de færreste recipienter forundt - at se og opnå viden om fx japansk natur næsten live er nok de færreste forundt undtagen gennem brug af tv mediet. Mediespecifikke karakteristika influerer altså på, hvilke behov der kan tilfredsstilles - og hvordan. Tilfredsstillelsen kan stamme både fra medieindholdet (at programmet 10

11 handler om dyr), produktets tilstedeværelse (at fjernsynet kører) og fra den sociale kontekst, receptionen sker i (at man fx ser tv med sin familie eller at det i den sociokulturelle kontekst anses for fint eller andet at bruge dét medie og dét medieprodukt). Modtageren har forud for brugen af en specifik medietype bestemte forventninger til, hvilken form for behovstilfredsstillelse hun kan opnå (expectancy-value). Ser man et dyreprogram på DR2, vil man i et U&G perspektiv altså have forventninger om at kunne se bestemte billedtyper, opnå viden om dyreverdenen etc. Det er oplagt i en undersøgelse af reception af dyreprogrammer at inddrage et perspektiv, der kan bevidstgøre om, hvordan brugen af naturformidling på tv afviger eller er lig brugen af den ikke-medierede natur. Vi anser derfor i høj grad U&G som relevant for vores undersøgelse. Konceptualiseringen af modtageren som bevidst om sine behov gør det også muligt i en interviewsituation at spørge ind til, hvad der fascinerer ved dyreprogrammer. Drotner m. fl. (1996: 88f) kritiserer U&G for ikke at fokusere på mediernes sociale funktion, for ikke at inddrage sociale uligheder og institutionel magt, for kun at fokusere på de typer nydelse der kan kvantificeres/operationaliseres, og for ikke tilstrækkeligt at inddrage konteksten for mediebrugen. Relevansen af nogle af disse indvendinger, mener vi, forsvinder i et kvalitativt undersøgelsesdesign (se nedenfor), men for os at se ligger den største fare snarere i den reduktionisme, der kan blive konsekvensen af U&Gs socialpsykologiske perspektiv: Det er empirisk yderst vanskeligt at klargøre, hvilke behov der findes og hvilken brug de fører til, ligesom kategoriseringen af behov er vanskelig - hvad konstituerer fx et behov for naturoplevelser og hvordan afgrænses det fra andre behov som fx æstetiske eller fysiske? Cultural Studies Cultural Studies, der udgør vores tredje inspirationskilde, fik sit gennembrud i begyndelsen af 70 erne og udspringer fra Centre for Contemporary Cultural Studies (CCCS) ved Birmingham universitet. Cultural studies forskningen søgte at sammentænke to forskellige fundamentale forskningsparadigmer - det proces- og det strukturorienterede (i form af kulturalisme og strukturalisme). Fokus for Cultural Studies blev således at forstå relationen mellem kulturelle processer og ideologiske strukturer, det empiriske forhold mellem det generelle og det specifikke og at overvinde dikotomien mellem idealisme og social reduktionisme i forskningen 11

12 (Drotner: 1996: 97). Heri ligner Cultural Studies den kognitive tilgang, vi skitserede ovenfor. Massekommunikationens brug betragtes i Cultural Studies som et integreret aspekt af andre meningsfyldte aktiviteter (praksisser) i dagligdagen. Ligesom man går en tur i skoven for at slappe af eller se på fugle med sin kæreste, kan man se et naturprogram på tv. Traditionen er socialkonstruktivistisk som sociokogntivismen: Meningsproduktionen er tæt relateret til den ideologiske struktur i form af naturaliserede koder - almindelig sund fornuft - og den sociokulturelle struktur, der gensidigt betinger hinanden gennem hegemoni og kan kun forstås i den kontekst. Mediebrugen er altså indkapslet i en større sociokulturel kontekst, som præger recipienternes fortolkning af medietekster gennem fortolkningsmæssige strategier, der er sociokulturelt determinerede. Det er netop dette fokus på medieeksterne forhold som fx ideologi, der er forskningens indfaldsvinkel til analyse af medier og massekommunikation (Jensen 1990: 212). I vores forbindelse kunne det fx både være naturforståelser og ideologier i tiden. Lederen af CCCS var Stuart Hall, der i artiklen Encoding and Decoding (1980) formulerede en ny medie- og publikumsopfattelse. Effektforskningens linære kommunikationsmodel (afsender - budskab - modtager) ses som en struktur, der produceres og reproduceres i forskellige faser af kommunikationsforløbet, hhv. produktion, distribution, konsumption, reproduktion. Teksten findes i hvert led, men konstruktionen af dens betydning determineres af de værdier og ideologier, der findes i hver kommunikationsfase. Mediediskurser er følgelig ikke objektive repræsentationer af virkeligheden men er præget af den ideologi (Hall 1980: 129), der findes på produktionssiden. Også et dokumentarisk dyreprogram kan fx have en bestemt ideologisk struktur. Tekstens diskurs implicerer således også en bestemt lsæserposition, en bestemt type læser med en bestemt ideologisk forståelse og læsning (Jensen 1990: 217). Indkodningen er altså produktionsprocessen for en mediediskurs (her et dyreprogram) og afkodningen er receptionen. Det man i effektforskningen ville betegne som mislykket kommunikation, kan man her tilskrive de forskelle, der måtte være på indkodningen og afkodningen af teksten, en uensartethed der i sidste instans har at gøre med at indkoder og afkoder har forskellige sociokulturelle erfaringer og derfor opererer med forskellige koder. Hall opstiller i Encoding and Decoding (1980) tre hypotetiske afkodningsposititioner: En der accepterer tekstens ideologi (dominanthegemonic), en der forhandler med teksten om betydning (negotiated), og en der 12

13 afviser tekstens ideologi og betydning (oppositional decoding). I den empiriske reception vil elementer fra alle tre receptionspositioner normalt være til stede, men én vil være den primært dominerende afhængig af hvilke sociale erfaringer, recipienten har. Receptionsanalytisk betyder det ganske banalt, at den betydning, folk konstruerer udfra en medietekst nødvendigvis er relateret til deres sociale situation, personlige erfaring og den kontekst, receptionen finder sted i. Har landmænds reception af dyreprogrammer fællestræk? Eller dyrerettighedsforkæmpere? I Cultural Studies tales om fortolkningsfællesskaber baseret på fælles sociokulturelle erfaringer (interpretive communities). Implicit en kritik af U&Gs fokusering på individdets fremfor de sociale strukturers betydning (Drotner 1996:99). For os betyder det, især for vores undersøgelse af receptionen af narrative strukturer i dyreprogrammer (se afsnit om tekstanalyse og interviewguide), at recipienternes hverdagsoplevelser og -erfaringer med dyr bliver af central betydning, specielt hvor de er erhversreleaterede eller på anden måde relaterede til recipienternes sociokulturelle situation. Hvordan vil en landmand, der rutinemæssigt må aflive svage dyr, se et program om en abe, der klarer tilværelsen trods sygdom? Halls teori er vigtig indenfor den kvalitativt og empirisk orienterede receptionsanalyse, da den kvalitative metode i forhold til Cultural Studies perspektivet kan betragtes som en vidensproduktionsmetode, der kan undersøge, hvorfor og hvordan der er divergens mellem ind- og afkodningen af medietekster (Drotner 1996: 99). Det ved at inddrage recipienternes sociokulturelle positioner. Hvad teksten egentlig er, og hvad der præcist foregår i interaktionen mellem den og recipienten, får vi dog ikke uddybet svar på hos Hall. Afslutningsvis Ingen af de teoretiske perspektiver giver os en uddybet forståelse af teksten som fænomen, og vi støtter os derfor til Ecos artikel Læserens Rolle (1979) og på Bordwells bognarration in the Fiction Film (1985) (se afsnit om tekstanalyse). Da de tre teoretiske perspektiver fokuserer på såvel læser som tekst for at analysere receptionen, har vi anset det for væsentligt at udarbejde en tekstanalyse. I arbejdsprocessen har den primært foreligget på noteform, men er formaliseret i rapporten her. 13

14 Da perspektiverne også alle med variationer betoner receptionens indlejrethed i en sociokulturel kontekst og at betydningsproduktion sker i samspil med denne, har vi anset det for relevant at inddrage, hvad der kan kaldes naturteoretiske overvejelser. Hvordan konstrueres, og hvad forstås natur som i den temporelle, sociale og kulturelle kontekst, vores undersøgelse er udarbejdet i? Den ligeglade natur - om natursyn og opfattelser Naturen er for nogle så naturlig, at det kan være svært at forestille sig, at der kan være andre syn på den, end ens eget, der som det naturligste i verden bliver model for, hvordan alle andre burde forholde sig. Vi vil i dette afsnit vise at individets holdning til natur er tæt knyttet til et konceptuelt system, det være sig et individs eller en kulturs, og som sådan altid konstrueret udfra én eller flere opfattelser. Opfattelser der på linie med fx tekst, receptionssituation og genre vil indvirke på vores respondenters reception af Mozu. Vi vil endvidere give eksempler på et par overordnede opfattelser. En definition? De fleste af os har en klar fornemmelse af, hvad natur er for noget. Vi bruger ordet uden voldsomme overvejelser og som regel forstår vores omgangskreds, hvad vi mener. Oftest bruges det om træerne i skoven, om havene omkring os eller måske om ukrudtet i haven. Derudover taler vi om naturkatastrofer, naturlighed, den smukke natur, en persons natur, naturreservater og et væld af andre naturord. Fælles for de fleste beskrivelser er, at de egentlig ikke beskriver, hvad natur er, men hvad natur gør eller hvad man kan gøre med og i natur. 14

15 Et kig i ordbogen (Pol Nudansk 14. udg) bringer os ikke tættere på en forståelse af, hvad det egentlig er for en størrelse: Na tur en, -er: være ude i den fri n.; glæde sig over naturens skønhed; - være vel udrustet fra naturens hånd; være ængstelig af n.; de er begge hidsige naturer; naturen går over optugtelsen medfødt tilbøjelighed får overhånd; træde af på naturens vegne forrette sin nødtørft; det ligger i sagens n., at han og jeg ikke kan enes [middelda,: fra latin natura egl. fødsel, afl. af nasci fødes; besl.m. naiv, nation] Det tætteste vi her kommer er en eller anden form for oprindelighed en fødsel. Det kan dog være svært at se, hvornår naturen er oprindelig var det den form, den havde for 100 år siden, eller var det måske snarere under den sidste istid, eller skal vi endnu længere tilbage? Og når folk taler om, at vi skal tilbage til naturen, hvad er det så for en natur de taler om? Man kan forsøge sig med en negativ definition, hvor natur bliver lig alt det, der ikke er kultur. Men hvad er så kultur hvis vi antager, at det er alt det, der er menneskeskabt, bliver naturen altså den rest, der er tilbage - eller måske det vi ikke kan kontrollere? Men hvad så med de danske skove, marker og heder. Alle er de et resultat af menneskers brug eller kontrol. Og hvis man skulle være heldig at finde en uberørt skov med væltede rådne træer, er det kun fordi, vi har besluttet, at området er reserveret til netop denne type skov. Det ser altså ikke ud til, at der er en nem definition. På trods af dette lader det ikke til, at vi har problemer med at tage stilling til naturens kvaliteter. Henrik Juel filosoferer i Fjernsynets Natur (1997) over et par af disse kvaliteter: Natur antages normalt at være godt for sjælen; det er sundt at være ude i naturen, ikke mindst for børn og unge. Som eksempel nævnes kontaktannoncen, hvor sloganet: Glad for natur næsten er blevet obligatorisk. Hvilket billede ville det modsatte udsagn give af personen?! Endvidere er det godt at vide noget om natur, og det er helt 15

16 sikkert godt for familielivet, hvor det kan bruges som forholdsvis ufarlig samværsform eller som udgangpunkt for refleksion over eget liv. Det er godt at være ude i naturen, der har en rekreativ funktion, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man nøjes med en tv-formidlet natur. Ikke at det nødvendigvis er lige så godt, men helt skidt er det ihvertfald heller ikke. Juel går så langt som til at antyde, at vi har skiftet religionspraksis. Naturen er, som kristendommen var det, blevet et argument i sig selv man behøver ikke at forklare, hvorfor det er vigtigt at have kontakt til naturen det er det bare. Det forvirrende forhold Når det kan være svært at finde ud af, hvad natur er, kan det også hænge sammen med, at man ikke har gjort sig klart, hvad det er man vil vide noget om. Vil man virkelig vide hvad natur er, eller er det snarere viden om menneskers forhold til natur, eller slet og ret menneskers opfattelse af natur (Larsen 1996). I denne sammenhæng er det de to sidste muligheder, der er interessante. Dels fordi natur og naturprogrammer kan ses som en overordnet genre til det valgte dyreprogram og dels, og nok så vigtigt i receptionsanalytisk sammenhæng, fordi respondenternes forhold til og opfattelse af natur må formodes at indvirke på receptionen af Mozu (jf. afsnit om forskningsperspektiver). Vi har altså ikke intention om at sige, hvad natur er. I stedet vil vi forsøge at sige noget om en række af de syn og opfattelser, man kan have på og af natur. Hans Fink (In Kristensen/Larsen 1995) kommer efter nogle indledende øvelser over begrebet natur til samme erkendelse og opererer derefter med fem forskellige natursyn. De mest interessante er her agerbrugets og byens natursyn: Agerbrugets natursyn Natur er det, der er forud for menneskers arbejde og viljesbestemte indgreb. Antitesen er kulturen, der bearbejder, behersker - og således kan bestemmes 16

17 som det mennesket har revet ud af sin naturlige selvberoenhed og dermed inddraget i kulturens formålsbestemte og symbolsk strukturerede sammenhæng. Menneskelig forarbejdning sætter altså grænsen mellem natur & kultur. Grænsedragningen mellem natur og kultur omfatter symbolsk også mennesket selv (instinkt vs. fornuft osv.). Grænsen er dog vanskelig at bestemme. Byens natursyn I dette natursyn drages grænsen mellem by og land. For byboen er naturen blevet landskabet... også når landskabet er kulturlandskab. Dvs. naturen er Det derude, naturfilmenes natur, som man tager på trekking eller ferie i. Naturen ses som civilisationens miljø, dens kontekst. Miljø er indbegrebet af natur. og bonden er her kulturens bagtrop, hvorimod han er dens fortrop i Agerbrugets syn. Bonden er uhjælpeligt bundet til naturens rytmer og bedømmes af bymennesket enten som besiddende en naturens ægthed eller en åndelig formørkelse alt efter graden af optimisme på civilisationens vegne. Hvis bonden tyer til civilisationens metoder og producerer industrielt, risikerer han at blive anklaget for uægthed og åndelig formørkelse, da bymennesket alligevel ikke mener, at han på nogen måde kan bringe sig i stand til at følge med i det nyeste fra de store byer. Hvor grænsedragningen i agerbrugets natursyn blev draget med det formål at holde naturen ude, er hensigten i byens syn at holde kulturens rovdrift eller nysgerrighed væk fra naturen. Og hvis naturen ikke selv kan finde ud af at være rigtig natur, må man gribe ind og sørge for at genoprette den. Begge disse natursyn er forholdsvis pragmatiske og falder ind under to mere abstrakte natursyn, nemlig videnskabens og religionens. Ud over disse fire syn findes et femte: Eftertankens natursyn, der er karakteriseret ved et mere reflekterende forhold til natur. Når vi går forholdsvis let hen over de sidste natursyn her, er det fordi de i vidt omfang minder om opfattelser, der findes hos Svend Erik Larsen i mere specificeret form (Larsen 1996). 17

18 Som beskrevet ovenfor, opererer Larsen med tre erkendelsesområder; viden om natur, viden om forhold mellem mennesker og natur og sidst menneskers opfattelser af natur. Fink laver ikke umiddelbart denne sondring, men opererer med en blanding af de to sidste under hvert af sine fem områder. Man kan dog sige, at sondringen alligevel foretages, da han opererer med religionens og videnskabens natursyn som mere overordnede i forhold til agerbrugets og byens syn. I denne sammenhæng kan de to opridsede natursyn ses som underlagt de mere udfoldede opfattelser, der findes hos Svend Erik Larsen. Svend Erik Larsen argumenterer i Naturen er ligeglad for, at naturdefinitioner og naturbegreber altid konstrueres baglæns ud fra en bestemt naturopfattelse. En sådan naturopfattelse er ikke en reserveret tankegang for bestemte geografiske eller økonomisk velbeslåede samfund, men en integreret del af alle kulturers praktiske og mentale omgang med natur. Med andre ord ligger opfattelsen i sansningen og refleksionen. Eller som Juel udtrykker det:..natur er noget, vi producerer - praktisk, såvel som begrebsligt. (1997: 52) Det betyder også, at en naturopfattelse egentlig ikke siger voldsomt meget om naturen men til gengæld en hel del om kulturen. Naturen er ligeglad. Naturen forbliver natur, hvad enten vi taler om den eller ej. En fældet skov, en forurenet sø eller et oversvømmet område er stadig natur det, der er ændret, er forholdet til de mennesker, der opfatter den. Naturopfattelser er også ligeglade, ihvertfald med den natur de opfatter. Det afgørende er om en naturopfattelse kan integreres i kulturen, så den giver os en identitet, der bekræfter os. Når vi taler naturforhold, bliver det altså i sidste ende en kulturdebat. Fink påpeger dog det væsentlige i at huske, at et enkelt natursyn ikke er fuldstændigt enerådende, men at de alle ligger i baghovedet på os og er med til at skabe det samlede billede. Selvom Larsen skelner forholdsvis kraftigt mellem sine naturopfattelser og i højere grad end Fink forsøger at indplacere dem historisk, har vi valgt at betragte forholdet som gældende her også. 18

19 Naturen er hensigtsbestemt I den hensigtsbestemte naturopfattelse går man ud fra at naturen er ordnet; der er en mening med naturen, som den er. Der er altså en hensigt med naturen, ergo må der være et højere væsen, hvis hensigt ligger bag fx Gud. En sådan opfattelse udspringer af en naturopfattelse, hvor mennesket opfatter sit forhold til naturen som hensigtsbestemt. Naturen fungerer som en bog, hvori mennesket kan lære om sin egen, naturens og samspillets hensigt. Opfattelsen er ikke ny, men bliver videnskabeliggjort af Aristoteles (in Larsen 1996), der hævdede at naturens formålsbestemthed findes i alle ting. I Luc Ferry s Den nye økologiske orden (1994) sættes denne opfattelse på spidsen gennem en skildring af en række dyreretsager i det 16. århundrede. Her lægger indbyggerne i en landsby sag an mod en koloni af snudebiller. Snudebillerne der som Guds væsener ligesom mennesket har ret til en retfærdig behandling, vinder sagen og tilkendes retten til at ernære sig af planter. Naturen er social Med naturvidenskaben som argument skabes en ny naturopfattelse. Drivkraften er folk som Galilei, Newton og Bacon. Det er ikke et højere væsens hensigt, men naturens love der holder tingene sammen. Naturen er social den er en forlængelse af vores behov og ikke bare en forudsætning for dem. Vi behøver ikke at sidde passive hen og vente på naturens forklaring, men kan gennem opfindsomhed, forskning og teknik undersøge hidtil ukendte områder. Naturen er et rum, som på den ene side tjener som uendelig ressourse for vores eksperimenter og udnyttelse og på den anden side tjener som landskabeligt sceneri. Naturen er materiel den nye opfattelse S.E. Larsen (1996) argumenterer for, at den sociale naturopfattelse står til udskiftning. Talrige eksempler har vist, at de 2 sider i den rumlige opfattelse (ressourse og landskab) for sværere og sværere ved at forenes. Fx ses det i landbruget, hvor den øgede effektivitet på produktionssiden nødvendigvis 19

20 ændrer landskabssceneriet. Andre eksempler er Tjernobyl ulykken, oliebrande, forulykkede supertankere osv. Mens man i den hensigtsbestemte opfattelse tilskriver fx jordskælv et højere væsens vilje, og der i den sociale opfattelse er en klar forskel på det mennesket producerer og de ressourser, der ligger til grund for det, er der i den materielle opfattelse ikke dette skel. Naturen opfattes i højere grad som funktionel i forhold til vores liv hvad enten det er som råstof for vareproduktion eller som rekreativt område. Det vi producerer eller omformer med vores krop, sanser, teknologi, sprog og viden blander sig globalt og bliver en del af den materielle natur. Ved vores brug af naturen ændrer vi altså selvsamme natur. Dermed bliver mennesket og menneskelige frembringelser en del af naturen på lige fod med træet i skoven (som forsåvidt kan være plantet af et menneske). Kirketårne og haver er lige så naturlige hjemsteder for hhv. fugle og muldvarpe, som træer og skovbunde. Det betyder, at naturens forklaring ikke længere kun er de mekaniske naturlove men også omfatter den menneskelige historie og bevidsthed. Mennesket har magten til at påvirke naturens gang. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for med den øgede kontrol følger ansvaret og dermed usikkerheden; problemer kan ikke uden videre tilskrives hensigt eller naturlove, men må tillige bæres af mennesket. Sammenfattende kan man sige, at opfattelserne alle struktureres ud fra vores erfaring ved at være i verden. En opfattelse er en blanding af individets personlige erfaring ved at bevæge sig i verden og et indspil fra kulturen. Denne opfattelse findes bla. hos Lakoff og Johnson (1981), hvis teorier udspringer af den retning, der generelt kaldes den kognitive semantik, og som de selv betegner som experientalisme. Den kognitive semantik bygger videre på fænomenologien, som blev udstukket af blandt andre Heidegger. To af fænomenologiens kernepunkter er, at vi bliver nødt til at være i verden, for at vi kan erkende noget, og at erkendelse er uløseligt knyttet til kroppens erfaringer. Vi kan altså ikke sige noget om naturen uden at gøre det relativt til et konceptuelt system. Dermed også sagt at man ikke kan fungere i sine omgivelser uden 20

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Teorier om mediernes modtagere

Teorier om mediernes modtagere af Kim Schrøder Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Bind 5 Forord Kapitel 1: Modtagerforskningens grundproblemstillinger 1. Lommeudgaven af modtagerforskningens historie: et overblik.

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere