Det er forår, alting klippes ned...

Transkript

1 Gnist Personaleblad for Skive Kommune nr. 2 april 2008 Det er forår, alting klippes ned... Intranettet er åbent NYT: Tillykke til jubilarer

2 2 Gnist Læs i dette nummer af Gnist: 3: Projektplanlægning er vejen til succesfuld gennemførelse 3: Hvad synes du om sundhedsordningen? 4: Velkommen til nyansatte Leder Sig det højt! Der er ingen tvivl om at det løfter arbejdsglæden en tand, hvis man også i medierne kan se og høre positiv omtale af éns arbejdsplads. Vi ved selvfølgelig godt selv, at vi gør et godt stykke arbejde og leverer god service og kvalitet til vores mange borgere og det er det vigtigste men det gør bestemt ikke noget at verden omkring os også godt kan se det. Udgangspunktet for et godt omdømme er som antydet at vi faktisk leverer en god service, og at vi faktisk har nogle attraktive arbejdspladser. Dette lyder måske indlysende, men med den megen snak om spin kan man næsten helt gå hen og glemme, at det er realiteterne bag den pæne facade der i det lange løb skal sikre os et solidt og godt omdømme. Find det store i det små Men ud over at fundamentet skal være i orden skal vi blive bedre til at fortælle om det. De gode historier, de spændende vinkler og de overraskende nyheder findes også i din hverdag. Hvis du er opmærksom på det og benytter lejligheden når den er der, vil der være gode muligheder for at vække interessen hos de forskellige lokale og regionale medier. Per Mathiasen, kommunaldirektør Kontakt med pressen behøver ikke handle om store konferencer, pressemeddelelser, gennemarbejdet pressemateriale og spin. Det kan bestå af et telefonopkald, en mail eller en snak med en journalist. Dine egne medier Gnist er ét medie som altid vil være lydhør overfor hvad du har på hjerte. På bagsiden skriver vi om den nye redaktionsgruppe og hvem der er medlem. Du er altid meget velkommen til at kontakte redaktionen, hvis du har idéer til historier til bladet. Måske er det endda noget for dig, at komme med i redaktionen? Og så har vi jo ikke mindst vores intranet. Læs i bladet hvordan du nu kan få adgang til de mange informationer på intranettet fra hvilken som helst computer med internetforbindelse. Jeg håber meget at du vil benytte dig af de nye muligheder, for intranettet er en vigtig kilde til aktuel viden om arbejdspladsen Skive Kommune. 6: Intranet til alle 8: Først handler det om livet. Derefter kroppen 10: Skive-Salling Kvinder i lokalpolitik i 100 år 12: 100 år med kvinders valgret 14: Nyd foråret 16: Kunstforeningen: Bristede forhåbninger 17: Personaleforeningen: Sort sol 18: Sportsforeningen Udgivet af Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Tekst: HR og Kommunikation Layout: Idé af Hartly og Møller Reklamebureau og HR og Kommunikation Tryk: HandyPrint A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Bladet Gnist udkommer fem gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. I bladet anvendes det nye komma. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: 18. juni 2008 Deadline næste nummer: 28. maj 2008 Redaktionsgruppen: Bladet er skrevet og redigeret af Redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , mabr@skivekommune.dk 18: Personaleforeningen 22: Ofte stillede spørgsmål om personaleforhold 23: Fratrædelser og tiltrædelser Bagsiden: Redaktionsgruppen

3 Gnist 3 Projektstyring Planlægning er vejen til succesfuld gennemførelse I Kultur- og Borgerserviceforvaltningen har de styr på planlægningen. De har nemlig i løbet af 2007 udviklet deres eget værktøj til at styre projekter. Projektstyringsværktøjet har allerede vist sit værd i arbejdet med både store og små projekter. Et af de helt store projekter, som blev en stor succes, var besøget af Regentparret i september Da vi skulle planlægge Regentparrets besøg, så alt klappede på dagen, brugte vi vores projektstyringsværktøj. Værktøjet gjorde at vi arbejdede systematisk, og hele tiden havde overblikket, siger kultur- og borgerservicedirektør Erland Nielsen. Dronningens besøg som projekt - Generelt når vi starter et projekt mødes vi i en arbejdsgruppe og starter med at svare på en række spørgsmål som; hvad går projektet ud på, hvad er formålet, hvem skal involveres, hvilke deadlines er der, hvor mange delprojekter består projektet af, og hvad koster det hele?, forklarer Erland Nielsen, og fortsætter: - Opgaven med at planlægge og gennemføre Dronningens besøg var en stor opgave. Derfor nedsatte vi en styregruppe og vi definerede en række delprojekter, altså projekter-iprojektet; f.eks. folkefester, det kulinariske telt, byens udsmykning og efterfølgende rengøring, pressedækning, osv. osv... Også til mindre projekter - Men projektstyringsværktøjet er ikke kun brugbart i store projekter. Det er også meget anvendeligt i mindre projekter, fordi det giver systematik og overblik for alle involverede, siger Erland Nielsen. Kultur og borgerservicedirektør Erland Nielsen er begejstret for projektstyringsværktøjet som sikre overblik og systematik. Projektstyringsværktøjet består af en række konkrete metoder og skabeloner til analyser, refleksion, tidsplanlægning, alt sammen elementer som er med til at give overblikket i hele processen. mabr Fakta Skemaer til projektstyringsværktøjet og baggrundsinformation ligger på intranettet: Kultur og Borgerservice > Projektarbejde. Alle kan frit bruge materialet. Evaluering: Hvad synes du om sundhedsordningen? Alle MED-fora og ledere har fået et spørgeskema om sundhedsordningen. Spørgeskemaerne skulle udfyldes ved et MED-møde. På den måde har alle medarbejdere haft mulighed for evaluere sundhedsordningen. Sundhedsordningen består af tre dele; psykologhjælpen, behandlingsklikker og motion. Psykologhjælp Undersøgelsen viser at medarbejderne er godt tilfredse med tilbuddet eller at tilbuddet er der. Der er delte meninger om, om psykologordningen alene skal omfatte arbejdsrelaterede begivenheder, eller alle forhold hvor der opstår behov for psykologhjælp. Behandling på klinikker Der er gennemgående stor tilfredshed med behandlingerne. Statistikken viser at mellem 73% og 98% af tiderne er brugt på alle klinikker og behandlingsformer. Manger mener at behandlingstiden på 20 minutter pr. behandling er for kort. Bookning af behandlingstider synes de fleste er let, men der efterlyses dog mulighed for at kunne booke flere tider ad gangen. En del medarbejdere synes der bør være flere tider uden for normal arbejdstid f.eks. om lørdagen. Motion Tilbuddet om motion bliver flittigt brugt. Og der er stor tilfredshed, også med den del af sundhedsordningen. Evalueringen viser at flertallet mener at et motionstilbud skal omfatte en uddannet instruktør. Flere ønsker at motionstilbuddet også gives i lokalområderne der hvor det er muligt. Enkelte ønsker at der gives mulighed for at bruge svømmehallerne i kommunen. Andre ideer Nogle medarbejdere foreslår at der tilknyttes en diætist til sundhedsordningen. Evalueringen af sundhedsordningen vil nu blive brugt i arbejdet med at skrive udbudsmateriale. Senere på året kender vi resultatet af udbudsrunden.

4 4 Gnist Velkomstmøde Velkommen til 58 nye medarbejdere mødte op for at blive budt velkommen og introduceret bredt til Skive Kommune som arbejdsplads. De nye medarbejdere kom fra stort set alle områder i hele organisationen. På billedet er det kommunaldirektør Per Mathiasen der har ordet. Velkomstmøder Formålet er at byde de nye ansatte velkommen til Skive Kommune, og samtidig give en indsigt og forståelse for hvordan kommunes største arbejdsplads fungerer. - Som noget nyt er vi begyndt at holde velkomstmøder for vores nye medarbejdere. Hver måned ansætter vi nye medarbejdere. Nogle er dog tidligere medarbejdere som vender hjem igen, og andre kommer fra nabokommunerne. Men for f.eks. nyuddannede eller medarbejdere fra det private erhvervsliv er den kommunale verden helt ny, og måden vi gør tingene på kan være svær at få indblik i, forklarer kommunaldirektør Per Mathiasen, og fortsætter: - Samtidig er et velkomstmøde en god måde at mødes på, høre om kommunens holdninger, få praktiske oplysninger, og måske danne netværk og øge kendskabet til Skive Kommunes mange arbejdspladser. Preben Guldager, Fursund Færgeri Preben har tidligere været ansat i Skive Kommune i en 7- årig periode. Hvad synes du om velkomstmødet? Det er godt her finder man ud af sammenhængen i firmaet og alle de forskellige betegnelser på forvaltninger og navne bliver lidt mere nære. Jeg kommer fra selv fra Sallingsund, og når jeg skal ud og have nyt pas eller kørekort, så er det jo faktisk ved mine kollegaer.

5 Gnist 5 nye medarbejdere Ilse Johansen, Jobcenteret Hvordan oplever du at være nyansat i Skive Kommune? Det var en rigtig positiv oplevelse. Jeg blev rigtig godt modtaget i afdelingen og af kollegaerne der sørgede for at jeg blev godt instrueret. I Jobcenteret er der mange typer af opgaver og stillinger, og der er også et bredt samarbejde med andre afdelinger i organisationen. Det betyder at man hurtigt lærer mange andre afdelinger at kende, og man kommer derfor hurtigt at føle sig integreret i og kendt med kommunen som arbejdsplads. Hvad synes du om velkomstmødet? Velkomstmødet giver det store overblik over hvilken organisation vi faktisk er en del af. Jeg er godt tilfreds med arrangementet. Nu ved jeg mere præcist hvorfor og hvordan vi gør tingende i Skive Kommune i forhold til andre kommuner. Det er rart at have et godt indblik især når man taler med kolleger fra andre kommuner, at man så kan referere til sin egen kommune. Randi Kjeldsen, Oddense Skole Hvordan er det som ny i Skive Kommune? Mit job er spændende og giver mange udfordringer både i SFO en og i OK-klassen, der jo faktisk er to vidt forskellige jobs, men stadig meget spændende. Jeg oplever at skolen viser mig meget stor tillid i jobbet. Hvad har overrasket dig ved den information, du har fået, ved velkomstmødet? Der har været rigtig meget information. Jeg synes det er svært at sige noget konkret, med flere gange under oplæggende fik jeg ny viden om kommunen, og tænkte: Okay, det er sådan, det hænger sammen. Fakta Fire gange om året holder HR og Kommunikationsafdelingen et velkomstmøde for nye medarbejdere i Skive Kommune. Næste velkomstmøde er onsdag den 18. juni kl i Kulturcenter Limfjord. På mødet fortæller kommunaldirektør Per Mathiasen blandt andet om kommunes opbygning, byrådet, hvor og hvordan beslutninger træffes osv. HK-fællestillidsmand Bill Pharsen og HR- og kommunikationschef Ricki Laursen fortæller om henholdsvis medarbejder-indflydelse og personaleforhold. Efter en let frokost slutter mødet med en præsentation af Skive Kommune som attraktiv egn.

6 6 Gnist Intranettet Intranet til alle Intranettet er et vigtigt medie til at informere medarbejderne om hvad der foregår i Skive Kommune. Indtil nu har det kun været teknisk muligt at læse på intranettet fra pc'er på arbejdspladsen som er koblet op på kommunens netværk. Nu er muligheden der for alle. Du skal blot bruge en pc der har internetadgang. Det kan være en pc du har hjemme eller f.eks. en på biblioteket. Fakta Undersøgelser har vist at medarbejdere ønsker masser af information om arbejdspladsen, men det er bestemt ikke ligegyldig fra hvem eller hvordan vi får informationen. Listen over hvor vi gerne vil informeres ser således ud: 1. Nærmeste chef 2. Afdelingsmøder/møder 3. Kolleger 4. Topledelse 5. Intranet 6. Tillidsmænd 7. Opslagstavler 8. Personaleblad 9. Fagpressen 10. Aviser 11. Radio/TV Vi vil altså helst høre nyheder fra vores egen chef. Men det er ikke nok. Der skal være flere interne medier som supplerer den information som gives fra leder til medarbejder. Det kan f.eks. være et personaleblad eller intranet. Et intranet er ligesom en hjemmeside, men det er kun medarbejdere som har adgang til at læse på siden. Det praktiske og det fornøjelige Vi fokuserer lige nu på to interne medier; Gnist og intranettet, siger HR- og kommunikationschef Ricki Laursen. Intranettet er stedet hvor man som medarbejder kan få løbende opdateret information om en lang række ting, aktuelle nyheder og meddelelser og slå op i politikker, vejledninger, intern telefonbog mv. Intranettet har således et meget aktuelt og omfattende indhold med praktiske søgemuligheder osv. Gnist kan nogle helt andre ting. Her kan vi skabe billeder af arbejdspladsen Skive Kommune med lidt større dybde og perspektiv. Gnist skal være et blad, hvor vi kan få et fælles billede af vores arbejdsplads og diskutere hvad udvikling, trivsel og ordentlighed (Skive Kommunes værdigrundlag) betyder i hverdagen. Med de to meget forskellige kvaliteter supplerer bladet og intranettet hinanden fantastisk godt, konkluderer Ricki Laursen. Alle kan kigge med Indtil nu har vi haft det store problem at intranettet var forbehold medarbejdere som arbejdede ved computere, og var brugere på kommunens IT-netværk, dvs. medarbejdere der har en adresse, som ender Og selvom det antal er stærkt stigende er det trods alt stadig kun ca. en tredjedel af alle kommunens medarbejdere. Det har derfor længe været et stort ønske at finde en løsning, som gjorde det muligt for alle andre medarbejdere også at komme på intranettet. Og det er muligt nu, udbryder en glad kommunikationschef. Løsningen går ud på at en kopi af intranettet lægges ud på internetadressen medarbejder.skivekommune.dk som opdateres hver nat. Her har alle medarbejdere mulighed for, via hvilken som helst computer i verden med internetforbindelse, at logge ind med sit medarbejdernummer og et kodeord. Vi har gjort meget for at give brugere på kommunens netværk nogle funktioner på intranettet som de kan bruge aktivt i hverdagen og få information som er målrettet dem. Af sikkerhedsmæssige årsager har brugere via internettet ikke samme muligheder for f.eks. at oprette nyheder ol., som brugere på det interne netværk, men de har mulighed for at se al den information som ligger på intranettet, lover Ricki Laursen. Sådan logger du på intranettet På internettet åbner du adressen: Du bliver bedt om at indtaste brugernavn og kodeord. Dit brugernavn er dit medarbejdernummer. Det finder du på din lønseddel. Hvis der er foranstillede nuller skal de ikke indtastes. Kodeordet er første gang Skive123 (stort S). Du vil blive bedt om at indtaste et nyt personligt kodeord som du skal huske og bruge når du logger ind fremover.

7 Gnist 7 Det finder du på intranettet: På forsiden ser du aktuelle nyheder og meddelelser. I den blå bjælke (foroven) findes hovedmenuen som er indgangen til alle de oplysninger som ligger på intranettet. Det er måske ikke så let at finde rundt i de mange oplysninger, men prøv dig frem. Start f.eks. med Medarbejder. Her finder du bl.a. personalepolitik, referater fra MED-udvalg, information om feriefond, sundhedsordning, interne stillingsopslag mm. Øverst på siden kan du i feltet Find kollega søge i den interne telefonbog. Du kan både søge på navn, adresse, stilling og alle andre typer af oplysninger i telefonbogen. Telefonbogen indeholder alle de medarbejdere som er oprettet både i telefonsystemet og på IT-netværket. Øverst på siden er der også mulighed for at søge på hele intranettet på alt lige fra sommerhus til vagtplan, løn eller indkøb. På forsiden er der også i højre side mulighed for at klikke på Hjælp til intranettet som leder frem til en kort vejledning med nogle gode råd. Men ellers kan vi kun anbefale at du prøver dig frem og går på opdagelse på intranettet.

8 8 Gnist Sundhed og forebyggelse Først handler det om livet. Derefter kroppen Af Jakob From Høeg, konsulent De forebyggende medarbejdere i Skive Kommunes ældreservice gennemfører projekt Et godt liv II. Som et led i projektet deltog 300 pensionister i en sundhedsdag i Glyngørehallen. På sundhedsdagen fik de ældre borgere tilbudt måling af blodtryk og blodsukker. Resultaterne skal give stof til eftertanke og forhåbentlig skabe ændringer i menneskers liv. Holdningsændringer skabes Egentlig er interviewet slut. Men forebyggende medarbejder Marianne Bruun Holm skal være helt sikker på at jeg har forstået budskabet. Forebyggelse handler om at kroppen holder sig rask. Sundhedsfremme handler om at sikre livsbetingelserne for at det kan lade sig gøre. At bruge de ressourcer der er til stede, og bygge videre på dem. At skabe en holdningsændring inde i mennesker. Øge overskuddet, modet og lysten til at leve sundt. Skabe troen på, at det kan lade sig gøre. - Det handler først om livet og så handler det om kroppen, siger hun. Emma Mortensen, som også er forebyggende medarbejder, har det samme budskab, for som hun siger; - Vi når ikke langt med forebyggelse, hvis vi ikke tænker sundhedsfremme ind i opgaven. Det er den tilgang som hun, og de øvrige forebyggende medarbejdere, har i forhold til deres arbejde. Kerneopgaven er at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år i kommunen. I perioder vælger de at have særligt fokus på bestemte emner som kan give borgerne et bedre tilbud, og desuden bidrage til egen faglig udvikling. Projekt Et godt liv De forebyggende medarbejdere har for eksempel gennemført projektet Et godt liv. Projektet havde fokus på at afhjælpe tristhed og depression hos de ældre ved hjælp af undervisning, netværksgrupper og faglige redskaber. Der var stor interesse for sundhedsdagen som var et led i projektet Et godt liv II.

9 Gnist 9 I 2008 startede et nyt projekt, Et godt liv II, som har fokus på borgere med kroniske sygdomme som gigt, diabetes II og hjerte-kar-lidelser. De forebyggende medarbejdere vil opspore borgere med én eller flere af de nævnte kroniske sygdomme og tilbyde tværfaglig støtte og vejledning. Borgerne tilbydes også blodtryks- og blodsukkermåling ved besøgene. De forebyggende medarbejdere ønsker desuden at sætte fokus på det at leve med en kronisk sygdom. - Det gøre vi ved blandt andet at arrangere sundhedscaféer og foredrag. Vi vil også etablere et samarbejde med relevante patientforeninger og andre frivillige organisationer, fortæller Emma Mortensen. Sundhedsdag i Glyngøre Sammen med de trænende ergo- og fysioterapeuter i Skive Kommune arrangerede de forebyggende medarbejdere for nylig en sundhedsdag i Glyngøre. De besøgende kunne få viden og inspiration mange steder fra. De kunne også få testet lunger, blodtryk mm. Arrangementet indgik også som en del af projektet Et godt liv II. På dagen blev der sat fokus på pensionisters sundhed. Der blev også givet inspiration til fritids- og motionsaktiviteter, samt formidlet viden om forskellige kroniske sygdomme. Idrætsforeninger, Distriktspsykiatrien med særlig fokus på ældre, Diabetesog Gigtforeningen deltog. Kommunens sygeplejersker med forstand på demens og inkontinens, samt to nyansatte medarbejdere, der arbejder med den kroniske sygdom KOL (rygerlunger) var også med. Gæsterne kunne her blandt andet få testet deres lungefunktion og få viden om tilbud om hjælp til rygestop. En succesfuld dag Emma Mortensen er begejstret over tilslutningen: - Vi regnede med der ville komme ca. 100 besøgende, og havde stillet stole frem til 120. Men der skulle hentes flere stole, mange stole, for der kom 300 deltagere fra hele Skive Kommune, og de fleste blev hele dagen. Forebyggelseschef Eva Henriksen deltog også i mødet. Hun var meget tilfreds med fremmødet. - Vi kunne se på de lange køer til bordene, hvor man fik testet sit blodtryk, lungefunktion og blodsukker, at rigtig mange borgere gerne vil vide noget om deres egen sundhed. Og det er første skridt for at ændre holdninger og dermed ændre en usund levevis. Lokal opbakning Emma Mortensen var glad for den lokale opbakning. - Vi brugte de lokale ressourcepersoner og aktiviteter til at give arrangementet indhold. Det betød at rigtig mange fandt ud af hvad de havde af muligheder lige nu og her. Jeg tror for eksempel at seniordanseklubben fik nogle flere medlemmer den dag. Men dagens vigtigste resultat var nok at folk kunne komme og møde andre i tilsvarende situation som dem selv, og se mulighederne i de andres erfaringer og eksempler. - Det handler om at få lyst til noget, til at være med. Og at spejle sig i hinandens muligheder og udfordringer. Det kan godt være jeg er halt, og min dansepartner har en svækket arm. Men hvis hun og alle de andre, skavanker eller ej, kan finde deres interesse, hvor de kan bruge kroppen så kan jeg nok også. Det er måske oven i købet sjovt. Dén erfaring flytter noget inde i folk, slutter Marianne Bruun Holm. De forebyggende medarbejdere samarbejder med Forebyggelses- og Rådgivningscenter Skive om Et godt liv, og du kan læse mere om begge projekter på

10 10 Gnist 100 året for kvinders valgret I 1908 fik kvinderne valgret til sogne og byråd: Skive-Salling kvinder i lokalpolitik i 100 år Af arkivar Niels Mortensen, Skive Byhistoriske Arkiv I år kan vi markere 100 året for kvindernes indtræden i kommunal politik. I marts 1908 deltog kvinderne for første gang i et kommunalt valg: Valget til de kommunale hjælpekasser, der gav tilskud til værdigt trængende fattige. I marts 1909, kunne kvinderne for første gang stemme ved byråds- og sognerådsvalgene. Efter 1900 fik kvinderne deres første små politiske gennembrud. Ved indførelsen af menighedsråd i 1903 fik kvinderne valgret til dem, og de første kvinder blev valgt. Det næste kom som nævnt i 1908, hvor der ved det første hjælpekassevalg med kvindelig deltagelse blev indvalgt fire kvinder: To socialdemokrater, en Venstre og en Højre. Dermed fik kvinderne ligefrem flertal i hjælpekassebestyrelsen. Når kvinderne klarede sig så godt ved valget, skyldes det sikkert, at det sociale område (omsorgen for de svage) blev betragtet som kvindernes område. Tre kvinder blev valgt ind i 1909 Det gik ikke så nemt for kvinderne at trænge ind på de tungere politiske områder. På landet, i Salling og Nordfjends, blev der, vist nok! ikke valgt kvinder ind i sognerådene før i 1943 og i Skive stod det også skidt til, bortset fra det første byrådsvalg med kvindelig deltagelse i Her opstillede alle tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Højre, kvinder på deres lister, og alle tre partier valgte en kvinde i byrådet: Fru tandlæge Thomsen (Højre), fru læge Kæmpegaard (Venstre) og fru Laura Petersen (soc.), der var gift med tømrersvend J.C. Petersen. En arbejderhustru i Skive byråd Den 33-årige husmoder Laura Petersen, gift med tømrer J.C. Petersen, blev opstillet som nr. 3 på den socialdemokratiske liste på en sikker plads. Det roste socialdemokraterne sig meget af under valgkampen! Til gengæld er det interessant, at partiet på opstillingslisten fik anført, hvem deres kvindelige kandidater var gift med, mens Venstre "nøjedes" med deres kandidats navn! I byrådet kom Laura Petersen især til at beskæftige sig med omsorgsopgaver. Hun fik plads i fattigudvalget og værgerådet, der tog sig af dårligt stillede børn. Med andre ord opgaver, der lå i "naturlig" forlængelse af hendes arbejde i hjemmet. Laura Petersen genopstillede ikke ved byrådsvalget i Fru Thomsen, fru Kæmpegaard og fru Petersen blev alle tre valgt ind i Skive Byråd i I Salling blev de første kvinder valgt ind i sognerådene i Hendes ønske om at blive fri blev godkendt af partiet med denne begrundelse: "Arbejderpartiet har det ikke som de andre partier, hvor købmanden, håndværksmesteren og rentieren kan lade andre arbejde for sig og tjene føden til sig, medens de selv røgter de offentlige hverv. Og damer fra de samme klasser har en tjenestepige eller to til at holde huset rent og lave mad, når fruen går til udvalgsmøder. Arbejdernes hustruer må selv udføre deres huslige sysler, og disse er meget mere anstrengende som alting må tages så nøje som mulig. Og de har ingen piger til at passe børnene. Derfor måtte det erkendes, at fru Laura Petersen havde et billigt krav på at blive fri for at modtage genvalg".

11 Gnist 11 Det vakte næsten sensation da tre kvinder blev valgt ind Skive Byråd på en gang i 1978 Ingen særbehandling til kvinder Laura Petersen slap ud, men hun fik ingen kvindelig efterfølger. Partiet ville ikke give kvinderne særbehandling en gang til: "Der eksisterer indenfor Socialdemokratiet ikke noget kvindespørgsmål... Nu har kvinderne stemmeret, og må selvom, hvorledes de vil bruge den... Ved byrådsvalget i markerede vi vort standpunkt og kvindernes sejr, ved på forhånd at sikre hende en sikker plads på vor liste. Men dermed er vor forpligtelse ophørt; nu beror det på kvinderne selv, og på dem alene, om de vil have en eller flere kvinder valgte". Mænd er lige så gode som kvinder I den efterfølgende urafstemning mellem 14 mænd og en kvinde fik den modige kvinde, fru Husted, ikke stemmer nok til at komme på Socialdemokratiets byrådsliste. "Når kvinderne ikke har valgt kvinder, er det sikkert fordi de har den sikre overbevisning, at socialdemokratiske mænd er ligeså gode," forklarede avisen Skive Social-Demokrat". Den overbevisning må have været sejlivet hos kvinderne, for først 30 år senere kom der igen en socialdemokratisk kvinde i Skive Byråd og det var karakteristisk nok Anine Nørhave- Nielsen, gift med redaktøren af Skive Social-Demokrat. Et socialdemokratisk byrådsmedlem med mand, børn og arbejde fik Skive først i Det var Kvindeligt Arbejderforbunds daværende formand, Edith Løndal. Kvinderne i Skive Byråd Højre (fra 1915: Det konservative Folkeparti) var bedst til at vælge kvinder i byrådet. Fru tandlæge Thomsen blev genvalgt flere gange, indtil hun forlod byrådet i I 1943 valgtes den navnkundige tandlæge Mathilde Aagaard Nielsen, der blev i byrådet indtil Fra 1966 til 1974 og siden 1984 har der været konservativ repræsentation i Skive Byråd. Venstre genvalgte ikke fru læge Kæmpegaard i 1913, men hun kom senere i denne valgperiode, for en kort periode, i byrådet igen som suppleant. Derefter holdt Venstre eller rettere de to Venstrepartier - en meget lang pause. Først i 1963 fik Det Radikale Venstre en kvinde i byrådet igen som suppleant. Og Venstre indvalgt først en kvinde i Normalen efter 1970 blev, at der sad to-tre kvinder i byrådet ad gangen. Det vakte næsten sensation, da der i 1978 blev valgt hele tre nye kvindelige politikere ind i byrådet på en gang! En kvinde som borgmester I 1990 fik Skive for første gang en kvindelig borgmester. Efter en spændende valgkamp fik Socialdemokratiet med børnehaveklasseleder Jonna Stavnsbjerg i spidsen flertal i byrådet for første gang siden 1958, så der var ingen diskussion om, at hvem der skulle være borgmester. Men det var bemærkelsesværdigt at Jonna Stavnsbjerg tilsyneladende fik alle kvindestemmerne i hvert fald fik Socialdemokratiet en byrådsgruppe, bestående af 10 mænd og hende selv! Fortsættes side 13

12 12 Gnist 100 året for kvinders valgret Fakta om: Sogne og byrådsvalget i 1909 Land og by Andelen af valgte kvinder fordelt på land og by: Hovedstaden 17,5% Købstæderne 6,5% Landdistrikter 0,7% Regionale udsving Valgdeltagelsen på 50% dækkede over store regionale forskelle: Hovedstaden 69,7% Købstæderne 66,7% Landdistrikter 38,0% 40% uden stemme Ikke alle over 25 år kunne stemme i Valgloven af 1908 stillede en række betingelser vedrørende fx bopælspligt, skattebetaling mv. Det betød, at ca. 40% af kvinderne og ca. 25% af mændene over 25 år ikke kunne stemme. Kilde: Fakta om: Kommunalvalget i 2005* 100 år med kvinders valgret Valgloven, der gav kvinder adgang til at deltage i lokalvalg, blev vedtaget den 20. april Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. De første kvinder fik tilsammen lidt over 1% af pladserne. Flest i hovedstaden, hvor 10 kvinder tegnede sig for hele 17,5%, mens samtlige jyske sognekommuner med 23 kvinder nåede op på 0,5%. Kvindernes politiske debut i kommunerne vakte stor begejstring og blev bl.a. fejret med en medieeksponeret jubelfest på Københavns Rådhus. Her var alle talerne sensationelt kvinder, for som arrangørerne sagde: Nu har Kvinderne i saa mange Aar maattet høre paa Mændene, ved denne Lejlighed ønsker vi at gøre Gengæld! I 1913 blev Lovise Nielsen landets første kvindelige sognerådsformand, og Eva Madsen blev som den første kvinde borgmester i Stege Stadig for få kvindelige kommunalpolitikere Der skulle gå yderligere seks år, inden kvinder også fik almindelig politisk valgret i Danmark i 1915, og i 1918 blev de første fire kvinder indvalgt i Folketinget. Der har altid været flere kvinder i Folketinget end i kommunerne. I dag er forskellen vokset til 11%. Kilde: 29,5% af kandidaterne var kvinder. 27% af de valgte medlemmer i landets kommunalbestyrelserne er kvinder. 38% af Folketingets medlemmer er kvinder. Gentofte Kommune har den højeste repræsentation af kvinder 9 ud af 17 medlemmer er kvinder. Ærø Kommune har den laveste repræsentation af kvinder 1 ud af 15 medlemmer er kvinde. Stemmeprocenten var 76,5% i Skive Kommune. Kilde: *) På grund af kommunalreformen var valget i 2005 et valg af medlemmerne til Sammenlægningsudvalget som fungerede i Fra 1. januar 2007 blev Sammenlægningsudvalget til det nuværende byråd. Billedet viser Sundhedsudvalget fra 1943, hvor to ud af seks medlemmer var kvinder.

13 Gnist 13 Skive-Salling kvinder i lokalpolitik i 100 år Fortsat fra side 11 Kvindelisten i Jebjerg-Lyby Det er 100 år siden, kvinderne fik valgret til de kommunale valg men det betød jo ikke automatisk, at kvinderne stillede op og blev valgt. Der blev nok næppe valgt kvinder ind i sognerådene her på egnen før efter Anden Verdenskrigs afslutning men det er ikke undersøgt nærmere, så der er tale om et gæt! Men i 1943 var husmoder Marie Christensen, Hvidbjerg, opstillet for de radikale i Brøndum-Hvidbjerg Kommune, og hun blev valgt ind i sognerådet. Rene kvindelister Men begivenhederne i Jebjerg-Lyby Kommune vakte større opsigt. Her gik en gruppe kvinder sammen før valget i 1943 og opstillede en ren kvindeliste med fire kandidater. Fru Ellen Hansen, præstegården, Jebjerg, forklarede i et læserbrev hvorfor kvindelisten blev lavet: Vi, nogle vælgere, har efter følere i sognet opstillet en liste med kvindelige kandidater, og nu ville vi naturligvis gerne have stemmer nok til en repræsentant i sognerådet. Men stemmerne skal vi jo have fra vælgerne. Derfor: Tænk lidt over, om sammenligning mellem kommune og hjem er helt ud i det blå. Er den det ikke, drøft så, om det ikke undertiden er rart både at have mandlig og kvindelig indsigt i fællesanliggender. Spidskandidat på kvindelisten var hjemmesygeplejerske Krista F. Nielsen, Jebjerg. Ved valget i maj 1943 fik kvindelisten stemmer nok til at indvælge hende i sognerådet. Ved det følgende valg i 1946 blev hun genvalgt for kvindelisten, men før valget i 1950 sagde hun stop. Der blev opstillet en kvindeliste med 6 kandidater, og denne gang blev listen det tredje største parti i Jebjerg-Lyby Kommune og fik valgt to kvinder i sognerådet. Her sluttede succesen ved valget i 1954 fik kvindelisten kun 34 stemmer og mistede begge mandater. I Hjerk-Harre Kommune opstillede en gruppe kvinder fra Hjerk i 1950 en kvindeliste. Det blev ingen succes listen fik kun 21 stemmer. Kvinder i politik et særsyn! I 1950 erne og 1960 erne blev der valgt enkelte kvinder ind i sognerådene, men kvinderne var fortsat et særsyn. Det var de så sandelig også efter kommunalreformen i 1970, hvor mange små sognekommuner blev slået sammen til tre kommuner i Salling. Ved det første valg til de nye storkommuners kommunalbestyrelser i marts 1970 blev der kun valgt en kvinde: Rosa Madsen, Håsum, der indvalgtes i Spøttrup kommunalbestyrelse! I Skive gik det kvinderne lidt bedre: Her var der tre kvinder blandt de 21 nyvalgte byrådsmedlemmer. Siden da er det gået langsomt, men sikkert fremad i de tre Sallingkommuner. I 1997 valgte Spøttrup Kommunalbestyrelse sygeplejerske Anna-Lise Vestergaard (Venstre) som borgmester. I det nuværende byråd er ni af de 31 medlemmer kvinder. Procentuelt er det en rekord, men der er stadig her 100 år efter et stykke vej til de 50 procent! Anna-Lise Vestergaard (Venstre) blev i 1997 valgt som den første kvindelige borgmester i den tidligere Spøttrup Kommune. Hun sidder i dag i Skive Kommunes Byråd, som én af ni kvindelige medlemmer. Byrådet har i alt 31 medlemmer. I gl. Skive Kommune blev Jonna Stavnsbjerg (Socialdemokratiet) valgt som første, og hidtil eneste, kvindelige borgmester i 1990.

14 14 Gnist Park og Vejafdelingen Forårsklargøring i Park og Vejafdelingen: Nyd foråret Foråret lurer lige om hjørnet, og naturen står på spring til at vågne op efter vinteren, så snart temperaturen stiger og solen får mere magt. Langs indfaldsvejene i Skive pibler det frem med forårsbebudere. Her en flot stribe med påskeliljer på Holstebrovej. Af Kent Alex Larsen, Stadsgartner I Parkafdelingen har vi arbejdet hele vinteren på at gøre de kommunale arealer klar til at foråret sætter ind. Vi begyndte faktisk allerede i efteråret med at sætte blomsterløg rundt om i vejrabatter og i parkerne, hvilket kan ses allerede nu hvor blandt andet påskeliljerne blomstrer. Vinteren har som bekendt været utrolig mild, i hvert fald indtil marts måned, hvilket har bevirket at mange buske og træer tidligt stod med store knopper og var på vej til at springe ud næsten én måned tidligere end normalt. Lidt længere hen på foråret får vi at vide om marts måneds frost har påvirket de nye knopper. Ukrudtet voksede hele vinteren De høje vintertemperaturer har også bevirket at ukrudtet og græsset fortsatte med at gro det meste af vinteren. Vi må således påbegynde græsklipningen samt renholdelsen af bede og fortove tidligere end normalt. Det som kan drille lidt er hvis det fugtige vejr fortsætter så færdsel på arealerne bliver vanskelig. Træer og buske skal beskæres En stor del af forårsklargøringen består i at beskære og fælde træer og Feldingbækparken var ét at det steder, hvor forårsklargøringen startede i løbet af vinteren. Her blev der både beskåret og tyndet ud.

15 Gnist 15 Parkafdelingen har i denne vinter beskåret træer og buske følgende steder: Krabbesholm Skov. Almindelig udtynding af hensyn til udvalgte træers fortsatte trivsel og vækst, samt fældning af træer som udgør en sikkerheds risiko. Nedenfor Violvej. Etablering af udsigtskiler, hvor træerne fældes og knuses så havudsigt bevares. Feldingbækparken. Tynding langs Nørre Boulevard, med totalnedskæring af buske over en kortere strækning. Tynding i den øvrige beplantning samt oprensning af sø og sandfang. Durup Anlæg. Tynding som beskrevet under Krabbesholm Skov. Svanedamssøen er blevet renset op, og har fået et nyt hegn til glæde for de mange besøgende. buske som har vokset sig for store eller har, en til formålet, uhensigtsmæssig vækst. Det vi gør, er at formbeskære eller helt fjerne planterne så der bliver mere plads til de blivende planter. I løbet af vinteren har vi fået renset Svanedamssøen op, og etableret et nyt hegn omkring en del af søen, hvilket var meget tiltrængt. Planlægning og klargøring I vinterens løb sker der også en del planlægning af hvordan den kommende vækstsæson skal håndteres både mandskabs- og maskinmæssigt, således at vi sikrer at det nødvendige mandskab er til rådighed og at maskinerne bliver efterset. Denne vinter har vi også udskiftet en del udtjent materiel, så vi hele tiden sikrer at maskinerne er tidssvarende både teknisk og sikkerhedsmæssigt. Plantning Agaverne m.m. som står i lystanlægget blev i efteråret taget ind i et dertil indrettet overvintringshus på Gyrovej, da de ikke kan klare en normal dansk vinter i det fri (måske det ikke bliver nødvendigt i fremtiden). De sættes tilbage i lystanlægget her ca. i midten eller slutningen af april. Vi er i fuld gang med at tilplante kummer og bede med stedmoderplanter og andre sommerblomster i marts og april. I Skive Plantage bliver der plantet ca. 10 hektar med blandet løvtræ fortrinsvis eg og bøg. Det betyder at plantagen på langt sigt går fra at være domineret af rødgran til at være en blandet løvskov, så den rummer langt flere naturværdier. De første 4-5 år er det nødvendigt med hegn omkring planterne da rådyrene ellers vil spise træerne. Ellers vil der i år ikke ske den store nyplantning, blot nogle småhjørner hist og pist, samt hvor der er udgåede planter som skal genplantes. Nyd foråret - det gør vi! Roslev Anlæg. Som ovenstående. Skive Plantage. Udtynding, samt opskæring af stormfaldne og døde rødgraner. Sandals grusgrav v. Thorsvej. Området, som efterhånden var groet meget til med birk og pil, blev åbnet op med en grenknuser fra Hededanmark, der lavede lysninger og udsigtskiler efter anvisning fra undertegnede stadsgartner, således at området fremstår mere åbent og brugbart for fodgængere og heste. Skoven ved Nr. Søby. Skoven har været meget forsømt, og fremstod indtil for nylig som et stort vildnis, hvilket er en skam da området benyttes en del. Nu er der blevet fældet en stor del af de udgåede og dårlige træer, og det nedskårne materiale ligger klar til at Hededanmark kan flise træerne. (Flisen sælges gennem Hededanmark til brændsel.) Skoven vil herefter fremstå mere lys og venlig. Derudover har vi lavet beskæring mange små steder hvor det er nødvendigt.

16 16 Gnist Kunst og Personaleforening To af Hvad er det værd eksperterne, Lis Messmann og Thomas Thulstrup sørgede for en god aften. Hvad var det værd? Bristede forhåbninger? Den 2. april mødtes ca. 30 forventningsfulde mennesker op i kantinen i Torvegade, alle medbringende en eller flere effekter, spændende fra loppefund, arvestykker, selv-indkøbte ting og gaver. Kunstforeningen for ansatte ved Skive Kommune havde indbudt sine medlemmer til dette Hvad er det værd - arrangement, og de to eksperter, Lis Messmann og Thomas Thulstrup, fortalte veloplagt og engageret om de ting, vi mødte op med. De fik også lokket den gode historie ud af folk, og knyttede egne erfaringer og bedømmelser til. Askebæger eller ædelt keramik? Der var f.eks. den lille grønne keramikskål, som længe havde været henvist til at blive brugt som askebæger det viste sig, at det var et ædelt stykke svensk keramik med indlagte sølvstjerner, som på en auktion ville kunne indbringe op til kr.! Der var sukker og fløde sættet i glas med forniklede håndtag og håndmalede blomsterdekorationer, hvor kunstneren, hvis sættet var fra Fyns Glasvarefabrik, kunne være en Brendekilde, som senere blev kendt og berømt. Men i lighed med mange andre unge kunstnere tjente Brendekilde til husleje og mad ved at arbejde som dekorationsmaler på fabrikken, hvor servicet blev fremstillet. Flere smukke sølvnips og prydgenstande skidtfisk, saltkar, pilleæske, tændstikæske til fyrstikker noget mere sølv end andet og, hvem vidste i forvejen, at briterne udelukkende fremstiller sølvgenstande i det udsøgte Sterlingsølv? Aftenens topscorer Der var et sæt messingstager såkaldte Næstved-stager, med inskription, som var blevet lidt skæve og bulede at mange års brug, hvor eksperterne kunne anbefale en reparation hos en gørtler. Destillationsanlægget fra ca tallet, der tidligere tjente ved en frisør i Skive, kunne såmænd forventes at indbringe kr., hvilket dog ikke kunne overgå aftenens topscorer: Preben Wölcks maleri Landskab, vurdering: kr.!! Gode tips Der blev også givet tips og anvisning på, hvordan man selv kan rense og bevare malerier, der i årenes løb har fået lige lovlig meget patina. I det hele taget øste både Lis Messmann og Thomas Thulstrup gerne af deres erfaringer og henviste til forskellige håndbøger, hvor man selv kan undersøge eksempelvis stempler i sølvtøj, porcelæn og stentøj, ligesom der også findes opslagsværker, hvor man kan lede efter kunstmalere. Lis kom med en trendsættende opfordring: Få dog de kønne ting frem det er jo moderne at blande nyt og gammelt! Det blev en rigtig hyggelig aften for alle deltagere, og vi gik vist alle klogere men ikke så meget rigere - derfra! heso

17 Gnist 17 Sort Sol over Tøndermarsken Når stærene flyver i flok Lørdag d Afgang kl fra Brårup Fritidscenter Hjemkomst ca. kl Praktisk: Husk at medbringe madpakke til hele dagen, fornuftig påklædning dvs. vindtæt og varmt overtøj, gummistøvler, personlig kikkert og evt. handsker. Kaffe og the til hele dagen vil forefindes i bussen. Efter en forhåbentlig vellykket Sort Sol, vil vi servere suppe med hjemmebagt brød. Husk PAS, vi skal over grænsen! Naturfænomener er sjældne i Danmark. På denne tur til Tøndermarsken får vi chancen for at opleve flere af slagsen. Turen ned langs vestkysten vil byde på store flokke af gæs, på vej til vinterkvarterer i Mellemeuropa. Bramgås, der indtil for nylig har været ganske fåtallig, optræder nu i flokke på op til og er næsten i stand til at lave gåse-sort-sol. Kortnæbbet gås optræder i tilsvarende store flokke. Det kan godt betale sig at kigge flokkene godt igennem, for indimellem gemmer der sig ofte sjældenheder som indisk gås, rødhalset gås eller måske snegæs. Den store mængde af fugle udgør en betydelig fødekilde, der tiltrækker flere arter af rovfugle. Vandrefalk og havørn er næsten fast inventar på turen og sidste år bød turen på den sjældneste af alle falke på disse breddegrader, nemlig den musvåge-store jagtfalk. Undervejs fortager vi flere stop: Kammerslusen ved Ribe, Ballum sluse og enge ved Rømø dæmningen og Riegelsbøller Kog i den tyske del af vadehavet, hvor chancen for havørn er størst. Efter et kort pit-stop hos Calles Grenzhandel, hvor der bliver mulighed for at stimulere forbrugs-genet, er vi på plads en times tid før solnedgang for at iagttage det største naturfænomen på disse breddegrader, når tusindvis, ofte op til en halv million, stære laver flyveopvisning før de går til overnatning i rørsumpen. Fænomenet kaldes også Sort Sol, når disse enorme flokke af stære flyver forbi og dækker den nedgående sol. Søren Ryge gjorde fænomenet kendt og det er nu en stor turist-attraktion, som trækker turister til fra hele Danmark. Vær klar til årets store naturoplevelse! Se video af tidligere Sort Sol ture på under nyheder. Læs mere på hjemmesiden

18 18 Gnist Sports og Personaleforening Kommunens Sportsforening Hvad kan vi tilbyde? Du kan deltage i forskellige sportsgrene, dyrke hyggelig motion og/eller deltage i forskellige sportsarrangementer. Hvem kan være med? Alle ansatte ved Skive Kommune samt deres ægtefælle eller samlever. Hvad koster medlemskab? Det koster kun 20 kr. pr. måned pr. medlem og trækkes via lønnen. Indmeldelse kan ske ved henvendelse til Jens Dalby, Teknisk Forvaltning, eller jeda@skivekommune.dk. Bestyrelsen: Bestyrelsen i Sportsforeningen har netop konstitueret sig og ser således ud: Formand: Jes Strickertson Næstformand: Pia E. Helmert Kasserer: Jens Dalby Sekretær: Claus Hansen Menig medlem: Charlotte Buur Læs mere...om Kommunens Sportsforening på intranettet under Medarbejder > Foreninger > Sportsforeningen Uge 42: Ardeche Sydfrankrig Afgang fredag den 10. oktober kl fra Skive. Hjemkomst lørdag den 18. oktober kl. ca Indkvartering på vingården Mas d`augnac i Rosieres ca. 25 km syd for Aubenas. Vingården ejes af vinbønderne Maryse og Claude Guerin, men det er sønnen Sebastian der står for pasningen af markerne og fremstillingen af vinen. Indkvartering foregår i lejligheder i den 300 år gamle vingård, samt hytter placeret i umiddelbar tilknytning. Der vil hver dag være arrangeret udflugter som alle har mulighed for at deltage i. Tag med til Nyons, med mulighed for at smage verdens bedste oliven eller benyt lejligheden til at vælge og vrage mellem lavendel- og olivenprodukter i alle afskygninger. Besøg markedet i Vals le Bains, hjembyen for det berømte mineralvand Vals, der benyttes som helbredende på de mange kursteder der ligger tæt i dalen. Gå tur i Balazuc, kåret som en af Frankrigs smukkeste og bedst bevarede landsbyer. Prøv en kanotur ned af Ardeche-floden og se noget af Europas mest forunderlige natur ne- defra, samtidig med at små vandfald og strømhvirvler passeres, eller tag med bussen på tur rundt om floden og få muligheden for at besøge grotterne i Orgnac, som er nogle af Frankrigs største. Følg med på rundvisning på vingården og hør hvordan druerne dyrkes og senere ender som liflige dråber. Benyt lejligheden til at være med til frigivelsen af årets nye vin Gamay Primeur, en festaften med rigelige smagsprøver på den lokale cave. Vær med til fællesspisning i den 300 år gamle vinkælder, hvor der serveres lokalt festmad baseret på lokale råvarer. Hvis man ønsker det, er der gode muligheder for vandreture i området, eller der kan lejes cykler til udforskning af området. Det er også muligt at slappe af ved poolen eller gå til Jouyese, hvor det er muligt at spise en god frokost på hotellet eller handle hos de lokale. Pris for hele herligheden: Prisen for turen er kr pr. person, som dækker bus t/r, morgenmad på ud- og hjemrejse, indkvartering i hytte/lejlighed samt udflugter

19 Gnist 19 Les Misérables Af Frank Kruse Jacobsen For dem der tror, at det kun er i hovedstaden man kan opleve storslåede musicals, er Holstebro Festspils opsætning af "Les Misérables", beviset på det modsatte. Betegnelsen semiprofessionelt teater er bestemt kun en formalitet, for opsætningen er topprofessionel. Niveauet for forestillingen er lagt fast allerede inden den første tone triller frem fra orkestergraven. Stemningen er forventningsfuld i den tætpakkede sal og på balkonerne, hvor publikum fra nær og fjern forbereder sig på endnu en stor musical-opsætning fra de dygtige folk bag Holstebro Festspil. Omkring 70 medlemmer af personaleforeningen havde fundet vejen til Holstebro og sidder spændte på deres pladser. I det øjeblik lyset bliver dæmpet og musikken går i gang, kan man mærke, at man ikke bliver skuffet denne gang. Rundt om i hele salen tændes små lanterner i mørket, og helt bagerst dukker to kolonner af straffefanger op, på vej mod dagens hårde slid med hakker i stenbruddet. De vandrer tungt ned gennem salen, mens de synger forestillingens første sang. Dermed er historien om de elendige, som vi alle kender så godt fra Victor Hugos roman, godt i gang. Scenografien er på mange måder utroligt enkelt opbygget og dog alligevel meget virkningsfuld. Netop fordi der ikke er tale om det helt store udstyrsstykke, er fokus i endnu højere grad på de medvirkende og deres talenter - eller eventuelle man- gel på samme. Men sjældent har man hørt et så velsyngende kor, der oven i købet formår at synge, så man rent faktisk kan forstå teksten. Man kan dermed følge med i fortællingen uanset om man kender historien eller ej. Der er ingen tvivl om, at den lille vestjyske by præsenterer en talentmasse større end gennemsnittet - både hvad angår sangerne på scenen, men bestemt også når det gælder musikerne i orkestergraven og folkene bag scenen. Vi har også bidraget med talenter fra Skive. Forestillingen er gennemgående velproduceret, og fremført med meget få skønhedsfejl. De store ensemblescener er godt koreograferede og forløber problemfrit og flydende, og alle solisterne er hver især i stand til at fylde scenerummet ud - også når de står alene på scenen og kun har deres udstråling og stemme til hjælp. Især en enkelt scene fik de små hår på armene til at rejse sig. Da folket rejser sig mod overmagten og "Folkets sang" bliver sunget mens de røde faner svinges, bliver man på det nærmeste suget ind i fortællingens univers. Her kan man virkelig tale om en storslået og velkomponeret scene. Les Misérables på Musikteatret Holstebro var bestemt en forestilling som var værd at se. Den er meget velcastet og vidner om stor professionalisme hos folkene bag. En god aften med personaleforeningen. Bestyrelsen 2008 Arbejde Privat/mobil Formand: Hanne Sandal Grosen hsgj@skivekommune.dk Brårup Fritidscenter Næstformand: Ulla Tordal-Mortensen utmo@skivekommune.dk Byrådssekretariatet Kasserer: Marianne Rohde mrlr@skivekommune.dk Jobstart Sekretær: Tove Dahlgaard toda@skivekommune.dk Bomi Øvrige: Jørgen Vester jves@skivekommune.dk UU Skive Kim Hald kimh@skivekommune.dk Teknisk Forvaltning, Durup Ulla Mehl ulme@skivekommune.dk Familie og Fritidstilbuddet - Egeris

20 20 Gnist Personaleforeningen Kunstfærdige flyvere og flyvske kunstnere Trækfugle og kunstnere ved Skagen Lørdag d Afgang kl fra Brårup Fritidscenter Hjemkomst ca. kl Skagen er et af Europas bedste steder, når der skal kigges på kunst i verdensklasse, og når man skal iagttage forårstrækket af rovfugle til vores nabolande, Sverige og Norge. Perlerækken af kunstnere og de fantastiske mængder af fugle er helt unikke, ikke bare set fra et dansk synspunkt, men også internationalt. På denne søndag skal vi opleve begge dele. Hvis vejret er godt, og fuglene trækker, er det det der prioriteres. Hvis vejret ikke er med fuglene, handler det mere om kunsten og kunstnernes inspirationskilder: landskabet og lyset omkring Skagen. Kunstnerne i Skagen: Skagens Museum indeholder 1800 malerier, skulpturer, tegninger og grafiske arbejder, og er dermed en af verdens fornemste samlinger af værker af velkendte kunstnere som Anna og Michael Anker, Marie og P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Carl Locher. Netop i 2008 er det interessant at besøge Skagen Museum. Museet fylder 100 år, og fejrer det med en såkaldt salonophængning. Man forsøger at genskabe datidens salonstemning, hvor man selv er både tilskuer og aktør, og er en del af et kulturelt rum med plads til dialog og diskussion af værkerne. Salonophængningen bryder med nutidens udstillingstrend med masser af vægplads omkring værkerne. Her udstilles malerierne tæt og i kronologisk orden, der viser den enkelte kunstners udvikling gennem tid og motivvalg. Fuglene i Skagen: Alle trækkende nordeuropæiske rovfuglearter kan om foråret træffes i Skagen. Havørn, kongeørn, fiskeørn, div. falke og høge og store mængder af spurvehøge og musvåger er sikre hvert år i april og maj måned. Vi må slå det fast: Rovfugle er nogle kyllinger! De hader at trække udover havet når vejret er dårligt, og venter hellere flere dage indtil vejret er gunstigt. Til gengæld kan man så forvente, at der på en god dag kommer flere hundrede musvåger og spurvehøge, optil et halvt hundrede fiskeørne og en håndfuld af de sjældne ørne og falke. Hvis der ikke er så mange fugle opsøger vi dem i landskabet: Nordstranden, Skagens gren og, hvis der er tid, Råbjerg Mile. Læs mere på personaleforeningens hjemmeside VINSMAGNING hos Pedersborg Vin, Hindborg Torsdag d Kl Kom med til en spændende og professionel vinaften hos Pedersborg Vin. Sammen med vinen serveres lidt ost og pølser. Der er efterfølgende mulighed for at købe vin. Se i øvrigt mere på Sted: Pedersborg Vin, Hindborgvej 56, Hindborg Pris: 50 kr. pr. stk. (normalpris kr. 150,00) Kun for medlemmer!! Betaling: Homebanking Frist Tilmelding (via hjemmesiden og betaling senest d. 9. maj Mindst 10 og max. 30 deltagere