For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.
|
|
- Gudrun Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge skolens nuværende situation, de krav, forventninger, muligheder og evt. udfordringer, der kan forudses. Omverdensanalysen bør ifølge Kulturministeriet omfatte: 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter. De væsentlige interessenter vil oftest være (potentielle) brugere i bred forstand, herunder fx aftagere af færdiguddannede. Analysen må således omfatte en vurdering af (ændringer i) forventninger og behov på mellemlang sigt (3-10 år). Der refereres om muligt til resultatet af eller anbefalinger fra gennemførte brugerundersøgelser ol.. Væsentlige interessenter kan også være samarbejdspartnere eller leverandører som f. eks. forlag. 2. Redegørelse for, hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne. Fokusområderne er en konkretisering og prioritering af, hvorledes institutionerne skal bidrage til opfyldelse af ministeriets politiske målsætninger 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Beskrivelsen kan f.eks. pege på politisk udvikling, nye teknologiske muligheder, ændret befolkningssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, internationalisering mv. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlang sigt, herunder vurdering af og forslag til i hvilket omfang institutionen skal og kan opfylde fremtidige forventninger og behov. Vurderingen forholder sig bl.a. til de ressourcer, institutionen har til rådighed. For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Metode: Nærværende analyse er udarbejdet på baggrund af møder i ledelsen, inkl. repræsentanter fra alle afdelinger, samt møde og diskussion i aftagerpanelet. Omverdensanalysen er efterfølgende diskuteret og godkendt på et ledelsesmøde. 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter - Interessentanalyse 1.1. Eksterne interessenter Politikerne Kulturministeriet udstikker de overordnede rammer for Filmskolens virksomhed, og har derved en interesse i at Filmskolen lever op til at være en uddannelsesinstitution i verdensklasse, samt at skolen bidrager til at realisere ministeriets politiske målsætninger. 1
2 Samtidig er den politiske virkelighed således at rammerne og bevillingerne for skolens arbejde til stadighed ændrer sig. Det er derfor vigtigt at skolen er omstillingsparat og i stand til at opfylde nye politiske målsætninger, samt tilpasse sig de virkeligheder der fremover måtte byde sig til. Offentligheden Den brede offentlighed har en stor interesse i at der i Danmark bliver produceret film- tv- og spil som beriger og bevæger dem. Publikum er slutbrugerne af Filmskolens kerneprodukt, og er således interesserede i at skolen uddanner elever med høj kunstnerisk og professionel standard. Brugerne af film-, tv- og spilprodukterne kan have en begrænset viden om Filmskolens betydning og indvirkning på den danske film- tv- og spilbranche. Det er derfor vigtigt at skolen vedblivende profilerer sig i det offentlige rum, og dermed øger kendskabet til Filmskolens betydning for dansk film og tv s succes. Samtidig er det vigtigt for skolen også at fokusere på den professionelle, kulturelle offentlighed, dvs. kunstnere, skuespillere, producenter og andre kulturbærende personligheder fra det danske kultur- og erhvervsliv. Det er i høj grad den professionelle offentligheds opfattelse af skolen der er med til at sikre billledet af skolen som en af verdens førende, og som dermed også medvirker til at fastholde støtte og opbakning til Filmskolen. Film-, tv- og spilbranchen - aftagerne Mediebranchen er i højere grad end mange andre kunstområder karakteriseret ved kommerciel virkemåde og stræben efter store seertal. På nuværende tidspunkt er branchen dog mærket af den finansielle krise, hvilket betyder at produktionsselskaberne og distributørleddet kæmper for både at overleve og finde nye samarbejdsformer og forretningsmodeller. Skolen ser en tydelig tendens til at alle visuelle produktioner, både kommercielle og ikke-kommercielle, fremover vil udkomme i mange forskellige formater og på mange platforme, hvilket ligeledes vil få betydning for både workflow, samarbejdsformer og det visuelle udtryk. Mediebranchen vil, trods kriser og nye flermediale platforme, dog altid søge efter de gode fortællere som kunstnerisk og æstetisk kan udkomme med fremtrædende og succesfulde produktioner. Skolens udfordring bliver kontinuerligt at være i dialog med branchen og dermed sikre at uddannelserne følger branchens udvikling, samt vedblivende at fastholde branchens opmærksomhed på den høje kvalitet af færdiguddannede elever fra Den Danske Filmskole. Samtidig har dansk film, tv og spil også manifesteret sig på det internationale marked med markante kunstneriske produktioner og som en væsentlig filmnation. Branchens opmærksomhed på det internationale marked kræver medarbejdere der har forståelse for det internationale marked og som virtuost kan bevæge sig rundt i feltet af internationalt samarbejde, co-produktioner og støttemuligheder. 2
3 Uddannelsesinstitutioner Skolen har et vidtforgrenet samarbejde med andre skoler, både nationalt og internationalt. På det nationale plan har vi stærke samarbejder med fx Viborg Animationsskole, Statens Teaterskole, Designskolen, og uddannelsesinstitutionerne i DADIU-samarbejdet. Disse samarbejder vil blive forstærket over de kommende år. Samtidig må det forventes at skolen fremover udvider med nye samarbejdsaftaler, både nationalt og internationalt. Skolen oplever en øget interesse i at udvikle uddannelser med fokus på medier. Samtidig oplever vi dog også at kvaliteten af uddannelserne kan være svingende og ikke altid reelt dækker branchens behov. Det derfor vigtigt at skolen som førende ekspert på film- tv og spiluddannelser placerer sig som toneangivende og vejledende for at medvirke til at sikre at de uddannelser, kurser og træningsinitiativer, der findes får et niveau og en kvalitet, som leverer de bedst tænkelige uddannelser og kvalificerer eleverne til medarbejdere som branchen har behov for. Ansøgere I en globaliseret verden hvor uddannelser fra hele verden bliver mere og mere tilgængelige, vil det til stadighed være vigtigt for skolen at tiltrække det stærkeste felt af ansøgere. Skolen skal derfor både holde fast i det høje internationale niveau, samt sikre uddannelser der hele tiden er på forkant med mediernes udvikling og dermed gøre skolen attraktiv for fremtidige elever. Udfordringen er at kommunikere budskabet ud til potentielle ansøgere, i en form og på de platforme og sociale medier som ungdommen ubesværet bevæger sig rundt i. Brancheorganisationer og faglige organisationer Filmskolens uddannelser udvikles i konstant interaktion med brancheorganisationer og faglige organisationer, der ser det som en af deres væsentlige opgaver at varetage medlemmernes interesse ved at sikre relevant uddannelse i topkvalitet og ikke mindst en kvalificeret uddannelse. Det er derfor vigtigt for skolen at opretholde og styrke disse kontakter både gennem skolens aftagerpanel og i direkte samspil med organisationerne. Skolen har tæt kontakt til DFI, New Danish Screen og Filmværkstedet. Alle har som statsinstitutioner en naturlig fælles ambition om at fremme og forny dansk film-, tv- og spilproduktion. Det er derfor vigtigt at skolen skaber og fastholder en løbende dialog med DFI og de øvrige organisationer, således at der kan bibeholdes en fælles forståelse og konsensus om dansk films fremtid Interne interessenter Elever Filmskolen tilbyder eleverne at uddannelse sig til håndværksmæssigt stærke kunstnere med et personligt og unikt filmsprog, som giver adgang til en professionel karriere. Samtidig er nutidens unge klar over hvad de vil, og de er højlydte omkring det. De udfordrer skolen konstant og er dermed med til at give institutionen et fornyet blik på uddannelserne. Udfordringen for skolen er at bevare overblikket og fastholde vores uddannelses-ekspertise og dermed inddrage fornyelsen uden at miste den høje kvalitet. 3
4 Medarbejdere Skolen består af kompetente og fagligt stærke medarbejdere som med stort engagement underviser og understøtter eleverne i udviklingen af deres kunstneriske talenter. Medarbejderne har en interesse i at skolen vedblivende er en attraktiv og spændende arbejdsplads der er i stand til at skabe rammerne således at medarbejderne kan udvikle både deres kunstneriske evner og deres faglige kompetencer - også i en presset og intens hverdag. Samtidig har skolen et stort antal gæstelærere tilknyttet. Gæstelærerne er medvirkende til at sikre at skolens faglige miljø kontinuerligt tilføres de sidste nye arbejdsmetoder og fagkundskab fra film- tv- og spilbranchen. 2. Redegørelse for hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne Bæredygtige uddannelsesmiljøer Filmskolen har, bl.a. i kraft af sit tætte samarbejde med branchen, gennem mange år udviklet et bæredygtigt fagligt miljø som er levende og dynamisk. Det er netop i kraft af skolens mange samarbejdsrelationer, eksempelvis DADIU-samarbejdet med repræsentanter og elever fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner der sikrer at skolens faglige miljø udvikles og er bæredygtigt. Skolens egen lærerstab er selv udøvende filmkunstnere med stor viden om deres fag, og der hyres desuden et betydeligt antal gæstelærere fra hele den professionelle branche. Dette giver en tæt dialog med en foranderlig branche og skolen stor mulighed for vidensopsamling. Det præger stedet og betyder at skolens faglige miljø hele tiden animeres til bevægelse og udvikling, til stor gavn for skolens læringsmiljø og dermed eleverne. Uddannelse i verdensklasse Filmskolen har en unik position som en af verdens førende skoler indenfor undervisning af filmiske talenter, hvilket de mange priser og nomineringer viser. Skolen har stor erfaring og viden i at uddanne (film)kunstnere og har gennem mange år opbygget et mangefacetteret pædagogisk sprog og metode, som bygger på en stor filmisk tradition der inkluderer alt fra Carl Th. Dreyer og Gabriel Axel til Dogme95. Samtidig har Den Danske Filmskole været en vigtig og anerkendt del af en fremspirende udvikling i det europæiske dokumentarfilmssprog og metode, hvor dimittender fra den Danske Filmskole fremhæves som unikke billedskabere, med en stærk forankring i en fortællende tradition. Forskning, kunstnerisk udvikling og innovation Skolen har ikke tidligere baseret sit vidensgrundlag på kunstnerisk forskning, men anser det for ganske væsentligt at udvide skolens læringsgrundlag ved at etablere en kunstnerisk forskningstradition. Skolen har derfor påbegyndt en spændende diskussion og en afklaring af hvordan en kunstnerisk forskning skal forstås og implementeres ind i skolens uddannelser. Til det formål har skolen nedsat et forskningsråd med anerkendte eksterne deltagere som bidrager med uvurderlige og interessante vinkler på hvorledes en kunstnerisk forskning kan udfolde sig på Filmskolen. 4
5 Arbejdsmarked og beskæftigelse Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelser viser at dimittenderne fra Filmskolen gennemsnitligt er dem, der tjener mest af alle de kunstneriske uddannelsers dimittender. Da vi samtidig ved at Filmskolens dimittender i høj grad er beskæftiget på freelance basis, taler disse to forhold for en konklusion om at Filmskolens dimittender samlet set klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Skolen skal dog naturligt have en opmærksomhed på hvordan de enkelte faglinjer klarer sig i branchen - både kunstnerisk og med hensyn til beskæftigelsen - og tage de nødvendige initiativer i forhold hertil. Spørgsmålet om den økonomiske recessions virkning på mediebranchens beskæftigelse er også af stor interesse. Skolen skal derfor fastholde og udvikle de muligheder for såvel økonomisk vækst som for kunstnerisk og kvalitetsmæssig påvirkning som ligger i en satsning på den digitale, visuelle fortælleorienterede medieproduktion. 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Den finansielle krise har betydning for skolen, og må også formodes at influere på skolens virke et langt stykke ind i fremtiden. Det har især ramt skolens økonomiske ressourcer med nedskæringerne og straksbesparelser, hvilket får betydning for skolens fremtidige opgavevaretagelse. Det kan betyde at skolen i endnu højere grad i fremtiden bliver afhængig af ekstern støtte. Her har den finansielle krise dog haft en indvirkning, trods velvilje fra branchen mærker skolen en stigende tilbageholdenhed med at yde støtte. Netop den finansielle krises indvirkning på branchen kan få betydning for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder for skolens færdiguddannede elever. Det er i den forbindelse vigtigt at skolen fastholder sit fokus på både at uddanne relevante og kompetente film- tv- og spilmedarbejdere, samt yderligere at fokusere på elevernes innovative og entreprenante talenter, således at alle indgange til et professionelt liv bliver undersøgt og afprøvet. Den hurtige og mangefacetterede udvikling på det teknologiske område går i mange retninger. Det vil naturligvis både få indvirkning på anvendelsen af udstyr, og sandsynligvis også for måden at fortælle historier på. Det er dog stadig i sin vorden, og hvordan det vil influere på fremtidens fortælleform er noget som Filmskolen vedblivende skal forholde sig undersøgende til og videreudvikle på, uden dog at miste fortællingen som det grundlæggende fundament. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. Filmskolen konsoliderer til stadighed sin internationale position blandt verdens førende filmskoler, og styrker film-, tv-, computerspil og anden fortælleorienteret medieproduktion i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Hermed fastholder skolen sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og internationale film-, tv- og spilmiljø. 5
6 Skolen har skabt et bæredygtigt fagligt miljø, der har den filmiske fortælling som udgangspunkt, og som er baseret på lærerkræfter med egne kunstneriske erfaringer. Derved tilbyder skolen eleverne den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre eleverne en professionel karriere. Den høje beskæftigelse blandt dimittender fra skolen viser at skolen formår at udvikle og fastholde en uddannelsesmæssig kvalitet som imødekommer branchens behov. Dog er Filmskolens udstyr på nuværende tidspunkt i så betænkelig en stand at skolen fremover vil have vanskeligt ved at sikre uddannelser der giver eleverne en håndværksmæssig og professionel høj standard. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlangt sigt Opsummeret viser interessentanalysen at: Skolens udfordringer: - Udskiftning af skolens teknologi, og dermed overgang til en fuld digitaliseret skole - Være på forkant med branchens udvikling - Sikre dimittendernes beskæftigelse, også i krisetider - Faldende offentlige bevillinger og krav om uændret service/uddannelsesniveau - Opdyrke nye finansieringsmuligheder Skolens muligheder: - Nye samarbejder der kan udvikle uddannelserne, eksempelvis o Produktionsdesignakademi o DADIU International - Udvikle nye måder at sikre/fremskaffe vidensgrundlaget - Øge internationaliseringen - Følge branchens nye samarbejdsformer - Ny teknologi = ny samarbejdsformer/workflow Den væsentligste udfordring Filmskolen står over for er den der inddrager de muligheder for såvel økonomisk vækst som for kunstnerisk og kvalitetsmæssig påvirkning som ligger i en satsning på den digitale, visuelle, fortælleorienterede medieproduktion. Det er medie-teknologien, der forbinder verden, og det gør mediebranchen til en meget central spiller på kloden. Filmskolen uddanner til det område og har det internationale niveau, der skal til. Men skal udfordringen for alvor imødegås, skal dimensioneringen af skolens uddannelser, samarbejdet med andre uddannelser, med erhvervet og på det internationale niveau, gennemanalyseres, og man må imødese at skolen kommer til at vokse. En række af de udviklingsmuligheder og tiltag, som skolen har arbejdet med i de senere år, samler sig som elementer i en imødegåelse af denne udfordring. Det drejer sig naturligvis om virkeliggørelsen af den digitale fremtidsvision. Det drejer sig om etablering af en filmisk, kunstnerisk udforskningsvirksomhed i egentlig forstand gerne på internationalt, fx nordisk, niveau. Det drejer sig om en videreudvikling af DADIU på europæisk niveau. Og om etablering af uddannelse i produktionsdesign på niveau med skolens øvrige uddannelser og med fokus på den digitale produktionsteknologi. 6
7 Og formentligt også om at arbejde med skolens placering i kvalifikationsrammemæssig henseende. Og så drejer det sig om at fastholde det radikale, kunstneriske udgangspunkt som er Filmskolens: At ligge i verdensklasse kræver mod til forandring og mod til at gå efter det endnu ikke sete. Der gør sig det paradoksale gældende at succes opnås ved ikke at fokusere på succesen. Men på drømmen, på det mærkelige og egenartede, på det autentiske, på der hvor nysgerrigheden tvinger en hen, på det lystfyldte. I en tid hvor økonomien er sat på vågeblus, kan det forekomme drømmerisk at fremkomme med visioner der indebærer vækst og udvikling og som fortsat satser på kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Filmskolen mener imidlertid at de samfundsmæssige potentialer som tegner sig i et ikke for langt fremtidsperspektiv inden for det område skolen uddanner til, er så lovende at alle muligheder for at understøtte deres indfrielse bør afsøges. På baggrund heraf er det Filmskolens ønske at den rammeaftale der skal indgås med Kulturministeriet for perioden , i høj grad skal dreje sig om disse udviklingsperspektiver. At skolen forpligtes til - ved siden af uddannelsesaktiviteten - i samarbejde med relevante partnere at udfolde og konkretisere en fremtidssikret uddannelse på højt niveau inden for det digitale, visuelle, filmiske fortællefelt med fokus på mange forskellige udgivelses- og distributionsformer. 7
Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018
Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 1. indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereRoskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015
Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs merebidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde
NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks
Læs mereBestyrelsens rolle i det strategiske arbejde
Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde Af specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel beskriver, hvordan en professionel bestyrelse kan involvere sig i landbrugsvirksomhedens
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereRed Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats
Red Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats Frivillig Strategi 2010-2015.indd 1 16/10/11 23:42:28 Foto: Joshua Tree Frivillig Strategi 2010-2015.indd 2 16/10/11 23:42:29 Indledning Red Barnet
Læs mereAftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015
Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs merePROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE
Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter
Læs mereStrategi for Den Danske Filmskole 2011-2014
Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 1. Indledning Billedmediernes udbredelse gør filmsproget lige så vigtigt som det skrevne sprog. De som behersker at skrive filmsproget, påtager sig en stor forpligtelse
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDjøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016
DJØFS REPRÆSENTANTSKAB DEN 28. APRIL 2016 Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 Djøfs strategi 2016/17 Djøf er en forening dannet af medlemmerne. Visionen for Djøf er,
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVirksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset
1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder
Læs mereRammeaftale om det regionale spillested Fermaten
Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereUDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017
UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereFødevareministeriets personalepolitiske paraply
Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereFilmaftale 2011-2014
Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereRammeaftale om det regionale spillested Gimle
Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePersonale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereStrategi for samarbejde med virksomheder
Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere